Hus nr 1 Kirkegade 1
Hus nr 1 Kirkegade 1
1. Henrik Peder Jørgensen
2. Christen Clausen Smidemand, født 1740, (søn af Claus Christensen Smidemand og Anne Marie på fæsteboel nr 133 i Elstrup) døbt 27 mar 1740 i Egen, ref: CF0579. Gift 1 jul 1769 i Egen, Anne Christine Nielsen, født 1730, (datter af Niels Christensen og Kirsten) ref: EG0579, død 1789, begr. 21 aug 1789 i Egen. Christen død 1815 i Nordborg. Christen Knudsens F IV 37: 1769 blev Christen Klausen af Elstrup g.m. Anne Christine Niels Datter, enke efter afd. Kromand Jørgen Lassen Blytækker i Elstrup. Med denne enke fik han altså Elstrup kro, som han 1789 måtte aftræde til sin stedsøn Jørgen Jørgensen. Han købte da igen et sted på Nordborg ved Bækken af Arent Thomsen Syndemann, der i sin tid havde været forpagter på Gundestrup, Augustenborg Herregaard og den
lille gård Wodrup på Ærø og slog sig til sidst ned som kromand på Nordborg. Christen Klausen drev også krovæsen og høkeri på stedet og stod sig godt, så at han var mand for at låne penge ud. Således havde også husfoged Hans Riegels engang lånt 200 rdl. af ham. Riegels var en dårlig betaler, men ville nok leve godt. Da det trak i langdrag, gik Klausen engang op til ham. Han fandt ham siddende i fuld smaus ved bordet, med en kyllingesteg og et godt glas vin for sig, og da han fremførte sit ærinde, snøvlede Riegels i en vred tone: "har han ikke glemt det endnu". Anne: Chr Knudsen XXIX 302: Jørgen Lauritzen Blytækker nævnes som kromand i Elstrup 1757-1769, om de har købt eller arvet kroen vides ikke. Christen Clausen Smidemand nævnes som kromand samme sted 1769-1790. 1772 havde han til sit sted 2 2/16 skæpper land stort mål. Han fik altså ikke jord af byen, derimod fik han med de andre kådnere og inderste jord i Holmskoven. 1788 og de følgende år har han til præsten betalt for sit sted 3 rigsdaler og 2 mark. 1790 har han omtrent afstået stedet til stedsønnen. Han købte nu et sted i Nordborg i gaden opefter kirken, han købte det vist af Arendt Thomsen Synderman (Ng 001494). Christen Clausen Smidemand var købmand og kromand. Stedet blev siden overtaget af svigersønnen Christian Peder Fangel.
FT 1803
Christian Claussen, 63, Enkemand, Hausvater, Krämer Kruger und Landbesizzer,
Lorenz Lorenzen Bruhn, 43, Gift, Dessen Schwiegersohn, Schiffer,
Anna Maria Claussen, 32, Gift, Dessen Ehefrau und Tochter Des Hausvaters, "-",
Niels Christensen, 30, Ugift, Dienstboten, "-",
Regizza Sophia Bruhn, 26, Ugift, Dienstboten, "-",
Charlotta Nielsen, 26, Ugift, Dienstboten, "-",
Børn:
i. Anne Marie Christensen Smidemand født 1770. Gift 17 feb 1797 i Nordborg, Lorentz Lorentzen Brun, født 1760, ref: PC2726, død ca 1807. Efter hans død blev hun gift med den følgende mand her på stedet.
ii. Jørgen Christensen Smidemand, født 1772, døbt 2 feb 1772 i Egen, ref: CT0579.
3. Christian Peder Fangel, født 23 sep 1784 i Nordborg, (søn af Holger Fangel og Else Cathrine Tingbjerg) ref: NG2727. (1) Gift 1808, Anne Marie Christensen Smidemand, født 1770, (datter af Christen Clausen Smidemand og Anne Christine Nielsen her på stedet) døbt 14 jan 1770 i Egen, ref: NG2726, død 25 feb 1811 i Nordborg. (2) Gift 1811, Sophie Elisabeth Pedersen, født aug 1781 i Nordborg, (datter af Peder Pedersen og Regitze Sophie Elisabeth Fangel) døbt 15 aug 1781 i Nordborg, ref: PC2727. Christen Knudsens F IV 36: Christian Peder Fangel er født 1784 d. 23. sept. i Nordborg præstegård, hvor hans far var præsten Hr. Holger Fangel. Han blev i dåben opkaldt efter tvende præster, Christian efter sin farbror i Tikøb og Peder efter sin morbror i Kjølstrup. Han var som dreng lidt tungnem, og derfor græd han tit, når hans lærere, Hr. Joh. Nikolai Arendt og Hr. Jens Andersen var alt for strenge imod ham og hans søskende. 1800 blev han konfirmeret af sin far, 15« år gl. Hans far bestemte ham til landvæsenet, og det blev afgjort at han skulle til Vildmosegaard for at uddannes i dette fag hos sin ældre bror Jens Fangel, der var bleven forpagter af denne gård. Han skulle lægge turen over København, for derfra at gå med en skibslejlighed til Aalborg. Hans stedmor havde i den anledning forsynet ham godt med klæder, linned og strømper, og han sejlede med skibskapitain Christian Matzen af Nordborg, senere ejer af Druelund, til København, hvor han i nogen tid logerede hos sin bror Niels Tingberg Fangel og sin fætter Hans Petersen, der begge dengang var studenter. Men da Peder hjemmefra var forsynet med strømper, sled de 2 andre på dem tilligemed ham, og enden blev, at hans mor atter måtte til at forsyne ham med nye varer af denne slags. Med en skude fra Aalborg kom han da endelig til sit bestemmelssted Vildmosegaard, hvor han opholdt sig i flere år. Imidlertid døde skipper Lorents Lorentsen Bruun på Nordborg, og da denne mands efterladte enke, Anne Marie Klausen sad inde med et godt sted og en god næringsvej på Nordborg, så hans gamle far lejligheden i agt til at se at få ham anbragt på dette sted. Der var ikke noget i vejen fra hendes side, hun tog mod tilbudet. Der blev skrevet efter Peder, han kom, ægtede enken, og alting gik godt. (Han nævnes i S&P 1811). Anne Marie Klausen var en meget brav og fornuftig kone, og provsten satte megen pris på hende. Ægteskabet varede imidlertid kun kort, thi hun døde i barselseng 1811. ( Nordborg kirkebog og Igen kirkebog). Provsten ville nu atter sørge for en ny passende kone til sin søn Peder, og hans valg faldt denne gang på sin lille niece, Sophie Elisabeth Petersen, en god og rar pige, som dengang opholdt sig hos sin onkel i Rise præstegård på Ærø. Hun kom hertil og tog foreløbig ophold i Nordborg præstegård, hvor man altid havde holdt meget af hende. Men denne gang ville Peder også forsøge at gå på egen hånd. Han ville have en pige som tjente der i huset. Provsten blev meget vred da han mærkede dette og Peder turde ikke i længere tid komme op i præstegården. Provsten var imidlertid den stærkeste, han fik pigen ud af huset, og hans søn måtte bøje sig for sin fars stærke vilje, og det var vistnok det bedste for ham; thi hin pige var en slem, snedig kvinde, hun blev senere gift i Sønderborg med en fjerhandler. Man lærer heraf en faderlige myndighed på den tid, det var måske godt, om der endnu var lidt mere af den i vore dage. Hans andet ægteskab med Sophie Elisabeth Petersen 1811. 1811 blev han g.m. Sophie Elisabeth Petersen. Hun var en datter af Hr. kontrollør Peter Petersen og hustru Regitze Sophie Elisabeth Fangel på Nordborg, hvor hun var født 1781 d. 15. aug. Hun blev konfirmeret 1796, 15 år gl., tilligemed Lorents Johannes Brorsen, Hans Ahlmann, Anna Charlotte Zoffmann og skipper Hans Christensens datter Anna, der blev g.m. skipper Matthias Johansen på Nordborg. Efter sin konfirmation var hun nogle år i Odense hos enkefru Berg fra Skovsbo, der var mor til præsten Peder Kryssing Tingbergs kone, Anna Susanne Berg i Kjølstrup. Siden opholdt hun sig en del år hos sin morbror præsten Gomme Fangel, både i Tranderup og Rise præstegård. Mens hun opholdt sig på Ærø, havde hun i nogen tid været forlovet med Hr. Christian Gorm Liimkilde, en søn af degnen Lars Liimkilde ved Graabrødre Hospital i Odense, der fra 1800-1809 var residerende kapellan i Ærøskøbing og døde 1840 som sognepræst i Skelskør. Liimkilde, der hørte til de satiriske pamfletdigtere på den tid, var en temmelig storsnudet og krakilsk person, og hævede partiet. Hun blev ham en god kone for hans hus, da hun både var meget fornuftig og sparsommelig, hvad nok kunne behøves i de dårlige tider, der senere kom. Hun havde en sjælden god forstand, og var hun end sjælen i huset, så forstod hun dog at skjule det således, at det ikke fik udseende af, at hun havde den afgørende stemme; thi hun havde en fin takt, og var derhos en meget stille, beskeden, bramfri og retsindig kone. Den gamle Klausen blev boende hos dem og levede endnu flere år, men hun forstod altid at omgås den gamle mand på en sådan fornuftig og god måde, at han kom til at holde meget af hende. Peder Fangel var også en meget brav og god mand, havde han end ikke sin kones gaver, og derfor levede de al sin tid et godt og lykkeligt ægteskab. Da de arvede den gamle tante Juhlers sted, opholdt hun sig i sine sidste år i deres hus, og til dette sted trak de sig tilbage 1835, da de overlod stedet til deres søn. Han dør i Nordborg 1854. Her henlevede de deres sidste dage og nød en lille aftægt fra stedet. De måtte friste den store sorg, at deres kære søn gik bort ved en tidlig død, og "gamle Fangel", thi således benævnedes han alm. i modsætning til sønnen, gik nu meget ned og så til med avlingen på stedet for svigerdatteren. Han døde 1854 d. 25. dec., efter at han i de sidste år havde skrantet en del. Hans sædvanlig mundheld var ordet, " her do. Kom og se det her do", eller "det skal jeg sige dig her do". Hun dør i Sønderborg 1861. Efter mandens død lejede hun sit sted ud og levede hos sin datter i Sønderborg. Også her viste hun bestandig den samme fornuftige takt; thi hvor tilbøjelig end tit de ældre kunne være til at ville råde, så skulle hun nok forstå ikke at indblande sig i deres anliggender, men altid bevare sit stille, beskedne og tilbagetrukne væsen. Derfor kom hun altid godt ud af det med alle. Hun døde 1861 d. 13. jan., 80 år gl.
Børn:
i. dødfødt søn, født 1809 i Nordborg, ref: PO2727, død 1809 i Nordborg.
ii. Holger Christian Clausen Fangel født 25 feb 1811. Se Notmark præstegård
iii. Peder Gomme Fangel født 4 jun 1812. Han fik stedet.
iv. Anne Marie Fangel født 3 jan 1816 i Nordborg, ref: VC5427. Gift 1846, Jørgen Clausen, født i Skodsbøl, ref: SG5427, død 1863. Anne død 1897 i København. Jørgen: Christen Knudsens F IV 45: Anne Marie Fangel, gift Clausen i Sønderborg. Anne Marie Fangel, født 1816 d. 3. jan på Nordborg, hvor hendes forældre var købmand Christian Peder Fangel og hustru Sophie Elisabeth Petersen. Hun opholdt sig et års tid hos sin onkel, købmand Jens Fangel Petersen i Odense, og lærte håndarbejde og syning i Sønderborg hos Mademoiselle Hansen. Her logerede hun hos degn og skolelærer Jørgen Petersen, der var g.m. Anne Margaretha Jørgensen af Sønderborg, der regnede sig lidt i slægt med hendes mor, fordi hendes stedmoder var fra Bromølle. Siden opholdt hun sig i hjemmet. 1846 blev hun g.m. Jørgen Clausen fra Broager. Han havde lært handelen hos hendes bror købmand Peter Fangel på Nordborg i tiden fra 1838-42. Derefter blev han kommis i Flensborg, men da Peter Fangel døde, kom han tilbage til Nordborg, for at forestå handelen for hans enke, da han var et meget bravt og pålideligt menneske. Her blev han forlovet og efter at være bleven gift, bosatte han sig som købmand i Sønderborg, hvor han købte det hus på Sønderbro i nærheden af det gamle slot, som tidligere havde tilhørt en købmand B. Det var et meget godt sted, især havde han megen handel med folk fra Sundeved, da den gamle færge her gik over, og tillige med skibene i havnen. Han stod sig derfor godt og byggede et stort nyt hus. Senere blev hans handel knap så god, da den nye bro blev anlagt fra Nørrebro til Sundeved; thi så kom folk fra Sundeved ikke her i land. Clausen blev gerne kaldt Clausen junior, var en meget forstandig, pæn og agtværdig mand, der blev hædret med flere tillidshverv af byens borgere. Købmand Jørgen Clausen i Sønderborg død 1863. Denne brave mand døde imidlertid i en ung alder ved en ulykkelig hændelse 1863 d. 11 juli. Han omkom ved badning tillige med sin ældste søn Nikolai Clausen, handelslærling i Flensborg, der en times tid i forvejen var kommen hjem på besøg hos sin familie. Om denne sørgelige begivenhed læses følgende stykke i bladet Dannevirke fra 13. juli 1863, indsendt fra Sønderborg d. 12. juli: "En af vor bys bedste borgere, købmand Jørgen Clausen junior, er i går morges kommen af dage på en
meget sørgelig måde. Hans ældste søn, som var i Flensborg, ankom ganske uventet hertil med et dampskib om morgenen, og noget efter, kl. omtrent 8, gik han med faderen ud til et af de offentlige badehuse udenfor "Damsklint", tæt ved byen. Folk fra land havde set faderen, som først gik ud, synke med et skrig; de havde set sønnen ile ham til hjælp og straks derpå også forsvinde i bølgerne. Ejeren af "Damsklint" Hans Johansen og en i nærheden liggende fisker, som var på fangst efter rejer, roede straks ud til stedet i fiskerens båd og fandt ligene på 2 alen vand. Sønnen holdt faderen fast omslynget, og der er desto værre næppe nogen tvivl om, at Clausen har fået et af de almindelig krampetilfælde, og at sønnen, som ikke skal kunne have svømmet, er omkommen, mens han har været beskæftiget med at redde ham. Tiltrods for 3 lægers anstrengelse forblev alle forsøg på oplivelse mislykkede". Hans fortjeneste: Clausen var født i Skodsbølle i Sundeved og var nu i sine bedste år. Han har været borger her i byen siden 1846 d. 23. marts og deputeret borger siden 1852 d. 3. juli. Han var et af Deputeret-Collegiets mest selvstændige og fremragende medlemmer, og derfor blev han altid benyttet, hvor noget af vigtighed skulle afgøres. Således har han i sin tid været medlem af udvalgene i anledning af erhvervelsen af Ladegaarden, af Idiotanstalten samt bygningen af Pontonbroen. Det skal også siges om Clausen, at han aldrig har været i tvivl om, hvor han skulle søge sin støtte i trange tider, om nord for Kongeåen eller syd for Ejderen. Derfor er sorgen over hans dødsmåde almindelig her i byen, og den har fremkaldt en stemning, som man ikke har kendt til siden krigens tungeste dage. (Dannevirke d. 13. juli 1863). Et ualmindeligt stort ligfølge ledsagede dem begge til graven. Lidt nærmere derom. Det var første gang det unge menneske besøgte hjemmet, efter at han i foråret var kommen ud af huset, og derfor blev forældrene meget glade ved hans uventede besøg. Faderen opfordrede sønnen til at gøre en lille spadseretur med ham, mens hans mor tillavede kaffen til deres tilbagekomst. Da de kom om til badeanstalten, må de pludselig have fået lyst til at tage et bad. At sønnen ved at komme faderen til hjælp er omkommen havde vistnok sin grund deri, at faderen som havde fået krampe, havde sønnen om halsen, hvorved han rimeligvis er bleven kvalt. Da de blev opfiskede, var der endnu lidt liv i sønnen, men alle forsøg var forgæves. Den ulykkelige mor, som slet ikke anede noget, men hvert øjeblik ventede dem tilbage, fik dette sorgens budskab meddelt af præsten i byen pastor P.V. Bruun; men hun kunne slet ikke fatte det hele og blev som forstenet. Hun kunne slet ikke komme til at græde, hvad vist ville have lettet hendes sorg. Hun fik nu destillatør Petersen i Sønderborg til kurator, og denne brave mand var senere i trange tider hende og hendes børn en tro støtte. Til at bestyre sit hus og handel fik hun en handelskommis Hahn af Haderslev, der var hos købmand Jepsen i Sønderborg. Han fik senere datteren, og enken overdrog dem sin handel, flyttede til Odense, for det at kunne holde en søn i skole. Men denne svigersøn var nærved at ruinere hende, så at hun havde det meget trangt og småt i Odense, hvor hendes broder præsten i Notmark var hende en god støtte. Imidlertid lysnede det igen for hende, da sønnen blev student, og datteren blev uddannet på Frøken Zahles Institut. Siden den tid har hun boet i København og har haft stor glæde af sine børn. Hun døde 1897 i København.
Børn:
i. Nicolai Clausen, født 1846, ref: VO5427, død 11 jun 1863 i Sønderborg. Christen Knudsens F IV 47: Nikolai Clausen, født 1846, kom i handelslære, men døde allerede 1863 d. 11. juli under et besøg i sit hjem. Han døde tilligemed sin far.
ii. Bertha Clausen, født 13 nov 1848 i Sønderborg, ref: VC6227. Gift 23 apr 1867, Peder Christian Frederik Hahn, født 12 maj 1840 i Varde, (søn af Andreas Michael Hahn og Marie Jensen Holm) ref: SG6227. Bertha død 7 nov 1916 i Frederiksberg. Dansk Kvindebiografisk leksikon: Bertha Hahn (1848 - 1916). Hahn, Bertha Catharina 1848-1916, kursusbestyrer.
*13.11.1848 i Sønderborg, ?7.11.1916 på Frbg. Forældre: købmand Jørgen Clausen (1822-63) og Anna Maria Fangel (*1817). ~23.4.1867 med købmand Peter Chr. Frederik H., *12.5.1840 i Varde, ?1889 i USA, s. af skomager Andreas Michael H. og Marie Jensdatter Holm. Ægteskabet opløst 1870.
Børn: Marie (1869).
BH voksede op i Sønderborg i en velhavende købmandsfamilie sammen med fire søskende. Hjemmet var kærligt og muntert, og begge forældre var meget læsende og litterært interesserede. Den lokale pigeskole var derimod ikke god, men da Sønderborg blev garnisonsby, og de tilflyttede
officerer blev lærere i dansk, lukkede litteraturens skatte sig op for hende. Et tragisk vendepunkt i familiens liv indtraf, da både faderen og hendes ældste broder døde ved en badeulykke i 1863. Ved beskydningen af Sønderborg og troppernes tilbagemarch fra Dybbøl og Als i 1864 mistede
familien alt. Ganske ung i 1867 blev BH gift med købmand Peter H. Han overtog faderens forretning, men forlod hende og tog til USA i 1869, samme år som hun fødte datteren Marie. Hun så ham aldrig siden. For at kunne forsørge familien rejste BH til Kbh., hvor hun tog lærerindeeksamen ved N. Zahles Skole i 1872. Samme år blev hun ansat som lærer i barneskolen og året efter som forstander for ?kursus?, som privatlærerindeskolen blev kaldt. Dette blev hendes livsgerning i 38 år frem til 1911. Hun var medlem af skolens bestyrelse 1885-1909. Uden at
være en pædagogisk reformator blev hun kendt for en ?stilhedens pædagogik?, en sjælden evne til at elske sit arbejde, som hun gav videre til eleverne. Hun drømte om at blive digter, men opgav det: ?Ingen ved, at der springer dybest derinde et Væld, ingen ved, hvad der klinger brusende gennem min Sjæl.? Var BH ikke en pædagogisk reformator, så var hun til gengæld en religionshistorisk fornyer. Hun tog timer i dogmatik, hebraisk og græsk og kastede sig over tidens nye, men kontroversielle bibelkritiske studier, der bragte hende megen videnskabelig hæder blandt samtidens teologer ved universitetet. Og som lærer i religion på privatlærerindeskolen fornyede hun faget på et ellers kritisk tidspunkt. Hun udgav under pseudonymet Holger Jahn Billeder fra det gamle Israel, 1895. Under eget navn publicerede hun Jødisk Liv i den eftereksilske Tid, 1897, og en lang række bibelstudier til undervisningsbrug, bl.a. Bibelhistorie for Voksne, 1901, og Lille Bibelhistorie, 1905, der udkom i flere udgaver i mange år.
I 1913 udgav BH sine erindringer Minder fra Sønderborg og Als. Hendes datter døde af galopperende tuberkulose i 1885, kort efter sin konfirmation. BH kom sig aldrig over dette tab, men fik en ejendommelig styrke, en lys og poetisk glæde over alvoren, som gjorde hende kendt og
respekteret. Hun var en troende ener, der ikke kunne eller ville sættes i bås. I hendes stue ? og sind ? hang ?Søren Kierkegaards billede ved siden af ?N.F.S. Grundtvigs. Foto i KB. Adda Hilden: Lærerindeuddannelse, 1993. Birgitte Possing: Viljens Styrke, 1992. Natalie Zahle til Minde, 1927.
N. Zahles Skoles arkiv i LAK. Birgitte Possing. Peder: Christen Knudsens F IV 47: Birgitte eller Bertha Clausen, født 1848. Hun var en meget begavet pige, der tidlig skrev kønne digte. Hun
blev 1865 g.m. handelskommis Hahn, en søn af en hattemager Hahn i Haderslev. Moderen overdrog ham handelen og rejste til Odense. Han havde i begyndelsen en temmelig betydelig handel, da han blev holdt for dansksindet, og beboerne undte ham derfor deres søgning. Men han levede temmelig flot, slog stort på og passede slet ikke sine ting, hvorfor der var stor uorden i hans regnskabsførelse, og han måtte først tinge op med sine kreditorer og siden gå fra det hele. Konen tog til sin moder, og han var nogen tid kommis i København, hvorefter han rejste til Amerika og forsvandt. I deres nød i Odense, hvor de havde det meget småt, fik hun et anonymt brev, "at hvis hun ville tage til København, skulle hun det første år få frit ophold og fri undervisning i Frøken Nathalie Zahles Institut. Hun modtog tilbudet med glæde og fik logi hos mekanicus Nissen på Store Købmagergade. Det andet år blev hun understøttet af destillatør Petersen i Sønderborg. Hun var begavet, tog derfor en god eksamen og overtog straks en lærerinde plads ved instituttet, hvor hun endnu virker med interesse og er sin mor en god støtte.
iii. Christian Clausen, født 1850, ref: UA6227. Christen Knudsens F IV 48: Christian Clausen lærte handelen i Haderslev, rejste til St. Thomas, hvor han kom på købmand Fechetenborgs kontor. For
øjeblikket er han i Sydamerika. Han er g.m. Carmalitta Curt ???
iv. Sophus Holger Clausen, født 5 feb 1853 i Sønderborg, ref: UA6228. Gift 20 maj 1880 i Sønderborg, Charlotte Cathrine Frederikke Pedersen, født 6 jan 1847 i Sønderborg, (datter af Peder Pedersen og Cecilie Cathrine Thomsen) ref: YC6228. Danmarks præstehistorie 1869-1884: Sophus Holger Clausen oplevede som 11 års dreng på nært hold den anden slesvigske krig og måtte flygte fra Sønderborg på grund af byens bombardement. Den dag Dybbøl skanser blev
stormede brændte mit barndomshjem. De første 2 år efter krigen gik jeg i tysk skole i Sønderborg, indtil jeg 1866 kom på latinskolen i Odense. Student derfra 1872, cand theol 25 jan 1879 h1 (h-h), personlig kapellan i Gamtofte 10 okt 1879-17 okt 1880, ordineret 29 okt 1879, foretog 1881
en længere udlandsrejse og opholdt sig en tid i Rom, 19 aug 1881 kapellan pro loco i Ringsted og Benløse.
v. Sophie Elisabeth Clausen, født 1854 i Sønderborg, ref: VS5427. Christen Knudsens F IV 48: Sophie Elisabeth Clausen gik på frøken Zahles institut og har timer ved Anstalten.
4. Peder Gomme Fangel, født 4 jun 1812 i Nordborg, ref: NG4427. Gift 1836, Cathrine Christine Thomsen, (datter af Claus Christian Thomsen og Marie Christine Meinert i Nordborg præstegård.) ref: PC4427, død mar 1862 i Nordborg. Peder død okt 1843 i Nordborg. Christen Knudsens F IV 44: Peter Gomme Fangel, en søn af Christian Peter Fangel, købmand på Nordborg og hustru Sophie Elisabeth Petersen, er født 1812 d. 4. juni på Nordborg. Efter sin konfirmation kom han i handelslære i Sønderborg hos købmand Becher?? derefter kommis i Flensborg. 1835 tog han imod sin fars sted (S&P ifølge overladelseskontrakt af 15 aug 1836, det var egentlig hans ældre brors arv efter sin mor, men da han studerede, havde han ikke brug for det og lod sig udminde, hvorpå han fik det. 1836 blev han g.m. Kathrine Christine Thomsen, en datter af Provst Klaus Christian Thomsen og hustru Marie Kirstine Meinert på Nordborg, med hvem han allerede fra skolen havde været forlovet. 1836 købte han det Mad. Frost tilhørende sted på Nordborg, hvilket Jes Thomsen først havde været om, men da han ikke havde bestemt sig til den fastsatte tid, blev det solgt til Peder Fangel. Imidlertid fortrød denne, at han ikke havde fået stedet og købte det igen straks af købmand Fangel, der ved den lejlighed forbeholdt sig en lille toft på hen ved 1« tdr. land, der grænsede ind til hans sted. Dette stykke jord fik han således uden at give noget for det, og da han tidligere ikke havde synderlig have til sit sted, kunne han udvide denne og endda beholde en lille toft ved huset. Han havde ikke så lidt jord til sit sted, han holdt et par heste og en 10-12 køer. Den lå for det meste ud ad efter Købingsmark. Peter var en snild og livlig, beleven mand der talte godt for sig og det passede godt for en købmand, derfor havde han god handel, især trak han Nordborg sogns landbefolkning til sig, derimod opgav han at holde krovæsen og skænk, som hans formænd havde drevet. Han var tillige en meget brav og elskværdig mand, altid glad og fornøjet og fuld af humor og "Mutterwitz". Da således graver Piper, en tysks indvandret mand, der som alle tyskere talte et "gebrækkent sprog", var i tørvearbejde for Fangel, og i forvejen talte med ham om arbejdet og til sidst spurgte: wer schal denn Mutter drinen", svarede Fangel med sit sædvanlige elskværdige smil, " dat schal Vater". Men som alle tyskere lige fra den simpleste op til den højeste, selv Bismarck, ikke forstår eller kunne fordrage den godmodige danske naturs hjertelige ironi, således gik det også graver Piper. Han blev vred som en tysker. Denne brave mand gik desværre bort ved en alt for tidlig død til stor sorg for sin hele familie. Han døde af en farlig brystbetændelse i okt. 1843, endnu kun 31 år gl. Hans enke blev siddende for stedet, hendes gamle svigerfar og den gamle tro karl Rasmus, passede vel avlingen godt nok, men handelen måtte hun betro til fremmede, hvoraf enkelte ikke altid så på hendes rette gavn. Hun var en stille og brav kone, men havde lidt svært ved at bestå. Hun døde 1862 i marts.
FT 1845
Catharina Christine Fangel, 32, Enke,, Kaufmanns=Wittwe, Jordkjer
Sophie Elisabeth Fangel, 8, Ugift,, ihre Kinder, Norburg
Nicolaÿ Christ. Fangel, 7, Ugift,, ihre Kinder, Dito [Norburg]
Christian Peter Fangel, 3, Ugift,, ihre Kinder, Dito [Norburg]
Jürgen Claussen, 23, Ugift,, Handlungsdiener, Broacker
Nis Petersen Aubeck, 20, Ugift,, Lerhbursche, Loÿt
Andreas Hansen, 25, Ugift,, Dienstknecht, Kjöbingsmark
Thomas Jürgensen, 17, Ugift,, Dienstjunge, Norburg
Anna Christine Sandwei, 24, Ugift,, Dienstmädchen, Kjöbingsmark
Dorothea Helena Witte, 22, Ugift,, Dito [Dienstmädchen], Kupfermühle
Catharina Margaretha Ilius, 12, Ugift,, Dito [Dienstmädchen], Norburg
Børn:
i. Sophie Elisabeth Fangel, født 1837, ref: YC4428. Gift 1861, Claudius, født < 1841, (søn af Johan Peder Gotthilf Claudius) ref: UA4428. Claudi: Christen Knudsens F IV 45: Sophie Elisabeth Fangel, født 1837. Hun blev 1861 g.m. toldassistent Claudius, en søn af præsten Johan Peter Gotthilf Claudius i Burkal ved Tønder. Han var først ansat i Korsør, men ved krigens ende 1864 nedlagde han sit embede, og lod sig igen ansætte under den preussiske regering i Ballum ved Ribe. Her døde hun efter nogle års forløb.
ii. Niels Christian Fangel, født 1839 i Nordborg, ref: NG5227. Han fik stedet.
iii. Peder Gomme Fangel, født 1841 i Nordborg, ref: UA5227. Christen Knudsens F IV 45: Peter Gomme Fangel, født 1841. Han kom til Jylland til sin onkel Emil Thomsen for at lære landvæsen, blev forvalter, men gift med en bondepige. Det har været småt for ham.
5. Niels Christian Fangel, født 1839 i Nordborg, (søn af Peder Gomme Fangel og Cathrine Christine Thomsen her på stedet) ref: NG5227. Han blev gift med Emma Victoria Andersen, (datter af Frands Andersen) ref: PC5227, død jul 1910 i København. Niels død nov 1903 i København. Christen Knudsens F IV 45: Niels Christian Fangel, født 1839. Han lærte handelen i Sønderborg hos sin onkel købmand Clausen junior. Ved moderens
død overtog han fødestedet, men for at realisere gælden solgte han jorden og beholdt toften ved huset tilbage. Han blev g.m. Emma Victoria Andersen, en datter af Frantz Andersen på Nordborg. Han er købmand på Nordborg, er en meget brav og hæderlig mand, bekendt for sin patriotisme for den danske sag. Han flyttede i okt. 1896 til København. Døde 1903 i nov. i København, 65 år gl. 1910 i juli døde hans enke Emma Victoria, født Andersen i København.
Børn:
i. Peder Gomme Fangel, ref: PO5227. handelslærling.
ii. Vilhelmine Fangel, ref: PP5227.
iii. Valdemar Fangel, ref: PQ5227.
|
