§ 26. Familien Frost fortsat. Lorentz Johannes Frost, gæstgiver i Randers død 1822.
Lorentz Johannes Frost var en søn af skipper og kromand Christian Frost d. ældre og hustru Dorothea Margaretha Petersen og er født i Svenstrup kro 1760 i okt. 1760 d. 14. okt. blev han døbt i Svenstrup kirke af præsten Hr. Matthias Tostrup og opkaldt efter 2 ældre afdøde brødre, Lorentz og Hans Frost. Han blev holden over dåben af skovrider Andreas Petersen på Nygaard. Hans faddere var: student Ambders på Nordborg og hans ældste søster Christine Frost, der siden blev g.m. krovært Henrichsen i Mølby ved Sønderborg. Han blev konfirmeret 1775 af provst Matthias Tostrup i Svenstrup og gik derpå til søs ligesom sine andre brødre. Om vinteren opholdt han sig tit i hjemmet og var da en meget livlig og pæn mand, der satte liv overalt iblandt de unge, når han kom i deres selskab. Han ville gerne have haft jomfru Anna Johanne Andersen af Gammelgaard, og friede til hende på et bal i Sønderborg. Hun var en søster til hans bror Christian Frost` kone i Svenstrup. Men hendes far holdt ikke af, at have så mange søfolk til svigersønner, og der blev altså ikke noget af partiet, skønt hun nok syntes om ham. Siden slog han sig ned i Randers og ægtede her 1799 d. 12. juni Louise Dorothea Krosse, der kaldes jomfru, altså var ugift. Hendes far var rimeligvis gæstgiver. (Ifølge FT 1801 konditor). Efter hendes død ægtede han 2) Helene Levinsen. Med den første hustru havde han 4 børn, ingen med den anden. Ved dette giftermål kom han således i besiddelse af en gæstgivergård og blev for fremtiden gæstgiver i Randers. Det var et anseeligt gammelt sted, og det stod godt til i huset, navnlig plejede præsterne og de anseelige proprietærer og rige bønder fra omegnen at tage herind, når de kom til byen. Frost og hans hustru var begge godt egnede til dette liv, da de foruden at være meget værdige og agtede folk, var meget belevne og underholdende i omgang. Frost nød derfor almindelig agtelse blandt alle til sin tid.
Provst Fangel fra Nordborg plejede gerne, nå han gjorde en rejse ned til sin søn på Vildmosegaard at overnatte med familie, heste og vogn i Randers hos Frost, og fik sig igen en lun passiar med ham om gamle alsiske forhold,
og ingen af dem drømte dengang om, at de i tiden skulle blive besvogrede fra flere sider, idet provstens datter blev g..m. hans brodersøn på Nordborg, og Frost` søn blev g.m. provstens sønnedatter fra Vildmosegaard. Da provstens søn Niels Tingberg Fangel 1811 rejste til Jylland til sit nye kald i Gudum, tog han også ind til Frost i Randers. Denne måtte have udspurgt ham om familien, og Fangel havde nemlig rost for ham, min mor Christine Margaretha Frost, hvem han havde rost meget som en lille flink og god pige, og at han for et par år siden havde som kapellan, konfirmeret hende på Nordborg. Hun fik da kort efter et langt og kærligt brev fra denne sin farbror, hvori han med glæde omtalte dette og tillige formanede hende til at blive ved at frygte Gud og blive et godt Guds barn.
Lorentz Johannes Frost døde 1822 d. 19. dec. i Randers, 62 år gl. Hans enke overlevede ham i flere år og vedblev at drive forretningen. De havde i det mindste 4 børn, der overlevede ham.
Børn:
Christian Frederik Frost, distriktslæge i Præstø død 1865.
Christian Frederik Frost, en søn af den foregående mand og født i Randers 1801 d. 25. febr. Han gik i Randers latinskole, hvorfra han 1821 blev dimitteret til universitetet og fik til eksamen karakteren haud. illaud., derpå studerede han lægevidenskab og tog i foråret 1827 ved det kirurgiske akademi med første karakter. Samme år blev han ansat som eskadronkirurg ved det sjællandske landeværn-regiment med bolig i Næstved og 1827 d. 27. sept. meddelt bataillonskirurgs karakter. 1832 d. 23. dec. blev han efter ansøgning i nåde afskediget fra denne stilling, og nedsatte sig som praktiserende læge i Præstø, hvorfra han 1839 d. 6. dec. udnævntes til distriktslæge i Vordingborg distrikt med bopæl i Præstø. Han var en meget duelig læge og havde en stor praksis i byen og omegnen, han havde stor omhu for sine patienter og var altid på farten, så at man godt kunne regne, at han rejste en 6-7 mil om dagen. Han stod sig derfor meget godt og havde købt sig en lille smuk gård på en 60 tdr. land, som han kaldte ”Lundsgaard”, og som han 1854 havde forpagtet ud. Han var godt lidt og velset af alle, da han var en meget munter og livlig og veltalende mand. 1831 d. 6. maj blev han g.m. Karoline Sophie Bentzen, født i København 1812 d. 3. febr., og en datter af Karl Frederik v. Bentzen, kapitain og lærer ved landkadetkorpset, og hustru Anne Sophie Christiane Flindt. 1865 d. 12. dec. døde efter længere tids lidelse den almenagtede distriktslæge Chr. Fr. Frost i Præstø, 64 år gl. i Præstø, hvor han har virket i en lang årrække, vil hans minde længe bevares i taknemmelig erindring. Han var forfatter af flere småskrifter og afhandlinger. Hans enke levede endnu 1886 i København. Hun døde 1887 d. 18. maj i København efter mange lidelser, 75 år gl.
Børn:
Lorentz Johannes Frost, død 1883.
1) Lorentz Johannes Frost er en søn af distrikslæge Christian Frederik Frost og hustru Karoline Sophie Bentzen i Præstø, og er født 1836 d. 28. dec. Han blev bestemt til studeringen og satte faderen ham derfor i Sorø skole. 1853 var han i en alder af 17 år kommen op i skolens 7. klasse. Dengang var professor Ernst Frederik Christian Bojesen rektor ved skolen. Disciplene i 7. klasse var meget misfornøjede med, at de skulle vedblive at have karakterbøger, og da navnlig Lorentz Johannes Frost ytrede sin misfornøjelse herover, kom han i klammeri med flere lærere, hvorover han fik en drøj irettesættelse. De andre disciple lod ham nu høre, om han ville tåle en sådan behandling, de opfordrede ham til at gå ud af skolen, og til at bestride rejseomkostningerne, skillingede de sammen i klassen. Han gik nu bort fra skolen og rejste til Randers, hvor han havde en onkel der var møller. Det vakte stor opsigt blandt lærerne ved skolen, man vidste ikke om han var rendt hjem, eller om han måske var sprunget ud i en af søerne. Uden at vide noget af hvad der var sket, kom hans far den næste dag til byen, da der skulle afholdes en koncert om aftenen. Undervejs mødte han en af adjunkterne og spurgte ham, om han ikke havde set noget til hans søn. På denne måde fik han at vide, at hans søn var forsvunden og blev i førstningen urolig, men snart kom man efter sammenhængen, og faderen rejste staks til Randers for at afhente sin søn. Han tog ham nu ud af skolen og sendte ham til København, hvor han satte ham i huset hos en kapt. Lundholtz på Christianshavn, for at han her i byen kunne nyde privat undervisning. Han var nu et års tid meget flittig og kunne være blevet student til sommeren 1854, men herimod nedlagde rektor Bojesen protest, fordi han var rendt bort fra skolen. Kunde man på den måde rende bort og blive et år tidligere student ved at gå til København ville eksemplet let smitte, og ingen styr være på disciplene i skolen. Frost klagede til ministeriet over lærernes forhold overfor hans søn, men ministeriet gav rektor Bojesen medhold, og den unge Frost kunne ikke blive student før 1855. Hvad faderen var bange for, det slog til, hans søn blev igen doven, vild og ustyrlig og tabte lysten til at hænge over bogen. Han fik ham nu i nogen tid anbragt hos cand. Scherning, (for tiden præst i Tommerup på Fyn) der skulle læse med ham og have opsyn med hans levned. Ham gjorde han snart kål af, når de om aftenen låsede ham inde på hans værelse, kravlede han dog om natten ud af vinduet og ned ad taget og svirede omkring i byen. Det gik slet ikke, han bestilte slet ingen ting. Man fik nu cand. Holger Fred. Rørdam til at manuducere ham, det gik bedre, men have ham i huset ville han på ingen måde. Han blev da ved hans hjælp, student 1855. Allerede som dreng viste han sig som en meget uartig og ustyrlig dreng. Da han var i en alder af 5 år slog han en dag husjomfruen med en stor pisk over halsen. Faderen gav ham nogle ordentlige rap, som han havde fortjent, hvorover drengen gav sig stærkt til at hvine. Faderen blev da urolig over, at han kunne have slået ham for hårdt og gav sig atter til at tale godt for barnet. (Fortalt af forpagter Rüppel fra Sydsjælland 1855) Lorentz Johannes Frost var nu blevet student og nød sit rusår med stort velbehag, førte et frit og ubunden liv, men bestilte ikke noget. Han havde ikke lyst til studeringen, det indså faderen godt og prøvede da at sætte ham til handelen, til hvilken ende han kom ind på grosserer Puggaards kontor i København, hvor alt gik godt til en tid, da på engang den unge Frost er kommen derfra og er rejst til England. Det blev almindelig troet, at han for at rede sig ud af de pengeforlegenheder, hans vilde, letsindige levned medførte havde gjort lange fingre. Principalen ville ikke skænde hans ære eller gøre ham ulykkelig og havde derfor rådet faderen til at sende ham til England. I England gik det til sidst stort opad for ham. Han var en meget beleven kavaler, så godt ud og talte med stor færdighed både fransk og engelsk. Han gjorde et rigt parti og var i flere år en stor og anset grosserer i London. Men også i denne stilling slog han for stort op, det gik tilbage, han spillede falsk og blev skilt fra konen. Så hørte man ikke noget til ham, førend han på en smuk dag i 1870-71 dukker op som kejserlig fransk commisair København, hvor han holdt flere møder for at virke for den kejserlige sag og for pengeindsamlinger til understøttelse for de franske krigsfanger, med de bedste og lyseste forhåbninger om at Kejseren snart ville vende tilbage, og han Lorentz Johannes Frost blive lønnet med en høj post ved det franske hof. I denne egenskab så pastor Scherning ham en smuk dag i en jernbanekupe fra Tommerup til Odense. Han blev forbavset, da han så ham, og nu som fransk udsending, (Fortalt af pastor Scherning og pastor Rørdam i foråret 1871) Folk troede ham ikke ret, de holdt ham helst for en storpraler og svindler. Den 26. juli 1883. Man har nylig i en skov i nærheden af London fundet liget af Lorentz Frost, en i København temmelig bekendt korrespondent, der sendte opsigtsvækkende breve, navnlig til det engelske blad ”Standard”. Frost var kendt i vide kredse, navnlig færdedes han på offentlige steder, særlig de større kafeer, på hvilke han efter udenlandsk skik, besørgede en stor del at sin korrespondance, noget som i begyndelsen vakte opmærksomhed, da man her ikke var vant til denne skik. Frost der nu var i en alder af 47 år, var oprindelig medicinsk student, men gik i en ung alder til England. Han var en tidlang bosat som købmand i London, og opholdt sig derpå i længere tid i Frankrig. Under den franske Kejsers ophold på ”Wilhelmshøhe” gjorde han kejserens bekendtskab og det overdroges ham af denne, at rejse rundt med pengeunderstøttelse til de franske krigsfanger. Denne virksomhed såvelsom hans forhold til Kejseren har han selv skildret i flere artikler i ”Nær og Fjern”.
Det lykkedes ham senere at komme i forbindelse med flere større engelske blade og han tog derfor for en halv snes år siden ophold i København, hvorfra han har korresponderet til ”Standard”, ”Pall-Mall-Gazette” og ”Daily-News. Han blev derved udsat for en streng kritik i de danske blade. I ”Times” for den 24. juli 1883 meddeles denne beretning om udfaldet af det ligsyn, der den 23. juli blev holdt i St. Martins kommunelokale. Lorentz Johannes Frost, der angives at være dansk journalist og 46 år gl., var forrige torsdag fundet død i sin seng i et hotelgarni i Cicil Street i Strand. En herre fra det danske konsulat var tilstede ved ligsynet. Det oplystes at han havde opholdt sig 14 dage i London. I hans sovekammer havde man fundet et stykke papir med hans håndskrift, og han bad heri om, hvis der skulle tilstøde ham noget, ville gøre meddelelse derom til en londonsk lournalist Mr. Joynes, det danske generalkonsulat og Mrs. Gray, High Holborn 332. Der var tilføjet: ”Hun kan gøre alle de nødvendige forklaringer, hvorfor jeg er død med et knust hjerte, hvad jeg har fortjent”. Denne dame havde været g.m. ham, men han havde forladt hende, og hun lod sig derfor skille fra ham. Under sit ophold i London udtalte han et ønske at se hende, og da hun ikke bar noget nag til ham, tog hun også hen og så til ham. Hun fandt ham nedslået på grund af forretningssorger. Lournalisten Joynes, som havde set ham næsten hver dag, havde rådet ham til at lade være med at tage kloral, og han havde da sagt, at forsøgte alvorlig på at lade være. I hans værelse fandt man en flakse, der var halvt fuld af kloral. En undersøgelse viste, at der var kloral i maven, og at dette var dødsårsagen. Ligsynet turde ikke afgøre, om han havde taget kloralen af uforsigtighed eller for at begå selvmord. (Dannevirke 1883).
Karl Frederik Wilhelm Frost.
2) Karl Frederik Wilhelm Frost, en søn af distriktslæge Chr. Fred. Frost i Præstø og født 1847 d. 22. jan. Han var ved handelen, men allerede død i flere år i 1886.
Louise Sophie Dorothea Frost.
3) Louise Sophie Dorothea Frost, en datter af distriktslæge Chr. Fred. Frost i Præstø. Og født 1849 d. 8. marts. Hun døde ugift.
Christiane Frederikke Frost.
4) Christiane Frederikke Frost, født i Præstø 1851 d. 18. febr. Hun er ligeledes en datter af lægen Chr. Fred. Frost. Hun var g.m. jurid. cand. Toxværd.
Erhard Christian Frost, proprietær død 1879.
2) Erhard Christian Frost, en søn af gæstgiver Lorentz Johannes Frost og hustru Dorothea Louise Frost i Randers, hvor han er født 1804 d. 8. dec. Han ejede først Korup Mølle i egnen af Randers, siden købte han gården Klitgaard i Ulsted sogn, Kjærherred i Vendsyssel, ikke langt fra Kattegat. Den lå omtrent 2 ¾ mil nordvest for Aalborg og 1 ¼ mil nord for Hals. Den udgjorde 17 tdr. hartkorn og havde et areal af 453 tdr. land. Han blev g.m. Wilhelmine Fangel, en datter af forpagter Jens Fangel og hustru Maria Rheders på Vilmosegaard i Jylland, hvor hun var født 1808 d. 27, okt. De var begge meget svære folk, han så svær, at da han engang var kommen ind i en kirkestol, kom han i klemme og kunne med besvær rejse sig op igen. Han deltog 1852 i den store landmandsforsamling og var en meget pæn og rar mand. Her traf han flere af sine alsiske slægtninge, som han ikke kendte. Siden overlod han sin søn gården og flyttede til Randers. Han død 1879 d. 20. aug. Hans enke levede endnu 1886 på stedet ”Strømmen” ved Randers.
Børn:
Lorentz Johannes Frost, proprietær død 1883.
1) Lorentz Johannes Frost er født 1831 d. 27. juni. Han blev g.m. Anna Vothmann og fik efter sin far gården Klitgaard. Han var ligesom sin far en meget tyk og svær, men meget flink, jævn og gemytlig mand. Da et skib for få år siden strandede ved Kattegats kyst ud for hans gårds terræn, roste han i aviserne for den smukke og humane måde, hvorpå han havde taget sig af de skibbrudne og ydet dem al mulig hjælp og assistance. Han døde 1883 d. 2. febr. og hans enke tænkte på at sælge eller bortforpagte gården, hvilket bekendtgjordes i aviserne: ”Avlsgården Klitgaard i Kjærherred, ønskes forpagtet ud eller solgt. Arealet udgør 440 tdr. land, foruden tilstrækkelig tørvejord, næsten alt god jord med lerunderlag. Agermarken er 350 tdr. land, resten græsningsjord, eng og skov. Besætningen består af 16 heste, 150 kreaturer m.m.”. Det meddeltes af hans 2 brødre. Enkefru Frost har i juli 1893 solgt hovedgården Klitgaard, 17 tdr. hartkorn til hidtil værende forpagter Grev Platen.
Børn:
1) Wilhelmine Henriette Nikoline Frost, født 1875 d. 20. febr.
2) Marie Jensine Frost, født 1876 d. 29. juni.
3) Erhart Christian Kasemir Ingvarsen Frost, født 1878 d. 3. maj
4) Martha Frost, født 1879
5) Nikoline Frost, født 1881.
Marie Jensine Frost, gift Dyrhauge.
2) Marie Jensine Frost, født 1832 d. 21 sept. Hun blev 1854 d. 26. maj g.m. Peter Karl Dyrhauge, en søn af forpagter, siden proprietær Valerius Dyrhauge og hustru Johanne Marie Friis, født i Avnø, Kjøng sogn 1819 d. 28. nov. 1839 blev han student fra Vordingborg skole, tog teol. eksamen 1846 d. 6. juli med haud. 1857 d. 20. nov, kaldet til katechet i Grenaa. 1868 d. 27. maj blev han sognepræst for Fjellerup og Glesborg menighed i Randers amt, og 1877 d. 17. nov. derfra forflyttet til Gjerrild og Hemmet menighed ved Grenaa i Randers amt, hvor han endnu var 1886.
Barn:
1) Erhardt Christian Frost Dyrhauge, født 1856 d. 9. sept. Han er oversagfører i København og g.m. Oline Høffding. Deres børn:
a. Aase H. Dyrhauge, født 1883.
b. Victor Dyrhauge, født 1886.
Frederik Arensdorff Frost, landmand.
3) Frederik Arensdorff Frost, alm. kaldet Fritz Frost, født 1834 d. 17. marts. Han var landmand og ejede Stennisgaard i Nørre Kongslev sogn, Hellum herred, Aalborg amt. Denne avlsgård solgte han 1885 og flyttede til København for sine børns undervisnings skyld. Han er g.m. Hansine Svanholm. Han var ligesom sine brødre em temmelig svær, men jævn og gemytlig mand.
Børn:
1) Andreas Svanholm Frost, født 1862 d. 9. okt. Han er fuldmægtig i København.
2) Wilhelmine Henriette Frost, født 1864 d. 9. jan. Hun opholdt sig 1886 i hjemmet.
3) Anton Svanholm Frost, født 1866 d. 22. maj. Han studerer jura.
4) Lorentz Johannes, født 1871 d. 3. april
5) Frederik Arensdorff Frost, født 1873 d. 6. juli.
Lovise Dorothea Frost, gift Bytzow.
4) Lovise Dorothea Frost, født 1837 d. 16. dec. Hun er g.m. R. Bytzow, landmand i Vendsyssel.
Deres børn:
1) Cecilie Bytzow, født 1874 d. 22. febr.
2) Ferdinand Bytzow, født 1875
3) Frederik Bytzow, født 1877
4) Anne Dorothea Bytzow, født 1878
5) Lorentz Johannes Frost Bytzow, født 1883
Wilhelm Ludvig Theodor Frost forpagter.
5) Wilhelm Ludvig Theodor Frost, født 1843 d. 9. marts. I årene 1872-74 var han forvalter på Vasbrogaard ved Mariager fjord, siden forpagter på Østeraagaard, en gård på 27 tdr. hartkorn i Hals sogn i Vendsyssel, senere forpagter af Kalum Nørgaard i samme egn, hvor han vae 1883 og 1886. Han var dengang endnu ugift, temmelig svær og en meget livlig, gemytlig mand.
Sophie Christine Frost død 1876.
3) Sophie Christine Frost, en datter af gæstgiver Lorentz Johannes Frost og hustru Lovise Dorothea Krosse i Randers, født 1802 d. 22. maj, hjemmedøbt d. 23. maj. Hun levede ugift i Randers og døde omtrent 1876 i denne by.
Joachim Frederik Frost.
4) Joachim Frederik Frost, født 1803 d. 13. juli i Randers, hjemmedøbt samme dag. Han døde som barn. (meddelt af fru Vilhelmine Frost, født Fangel i Randers og kirkebogen i Randers). Han levede endnu 1812.
Joachim Frederik Frost, skibsfører på Nordborg død 1824.
Joachim Frederik Frost er en søn af skipper og kromand Christian Frost d. ældre i Svenstrup og hustru Dorothea Margaretha Petersen og er født i Svenstrup kro 1763 i nov. Han blev døbt d. 2. dec. af præsten Hr. Matthias Tostrup i Svenstrup kirke. Han blev opkaldt efter og holdt over dåben af sin mors morbror monsj. Frederik Plagge. Faddere: Mad. Birgitte Brorsen på Nordborg, barnets søster, forpagter Matthias Vogelsang på Hartspring og jomfru Maria Jakobs, der var i faderens hus og senere blev g.m. skolelærer Matthias With i Hagenbjerg. Han blev konfirmeret 1778 i Svenstrup kirke af provst Tostrup tilligemed Martin Vogelsang af Solbjerggaard og skovrider Andreas Petersens datter Dorothea Kathrine på Nygaard. Efter sin konfirmation gik han til søs ligesom sine brødre og blev til sidst selv skibsfører. Om vinteren opholdt han sig ofte i hjemmet og drev da i forening med sine brødre megen sjov og mange løjer, men ganske fri for vildskab var han heller ikke, da han besvangrede en pige, som tjente i kroen. Karlen Mikkel gik imidlertid af med skylden, fik en lille sum penge, ægtede pigen og boede i Thaarup. Barnet var Ingeborg Mikkels, der siden blev g.m. gadeinderste Frederik Nikolaisen i Ketting, der boede under kirken ved den lange trappe op til kirkegården. 1789 var han endnu styrmand, da han friede sig ind til en enke på Nordborg. Herom hedder det i trolovelsesbogen: ”1789 d. 11. sept. var vi underskrevne som forlovere ved huskopulationen mellem ungkarl og styrmand Joachim Frederik Frost fra Svenstrup og velagtbare Maricke, afd. Lorentz Paulsens enke i Nordborg og bevidne ved vort ansvar herved, at ingen slægt- og svogerskab eller anden forbindelse er bemeldte personer hinderlig i henseende til deres forehavende ægteskab. Jørgen Thomsen, ejer af Hartspring og Jes Thomsen, købmand på Nordborg.
Familien Bladt på Nordborg.
Jørgen Bladt, senior.
Jørgen Bladt, den såkaldte gl. Jørgen Bladt var borger og kromand i Nordborg. Han boede i store sted ved Bækken på hjørnet af Skomagergade og gaden bag nu langs med Bækken. Hertil havde han erhvervet et halvt boels land fra byen Holm; hvornår det er sket vides ikke, men 1779 lå dette halve boels land allerede til hans sted. Han var en ret anset og velstående mand. Han var i øvrigt en skikkelig og retsindig mand, troede ret på ”Gud, den aller som mægtigste”, men var ikke fri for at spotte med troen på Jesu Christi underfulde fødsel. Det lå i tidens ånd. Han levede som borger på Nordborg i tiden fra 1763-1800. Han havde flere børn:
Maricke Bladt, gift Frost.
1) Maricke Bladt, født 1763, blev konfirmeret 1777. 14 år gl. 1783 blev ungkarl Lorentz Paulsen g.m. jomfru Maricke Bladt af Nordborg. Forlovere var, kontrollør Peter Petersen og købmand Jes Thomsen, begge af Nordborg.
Han var en søn af Paul Lorentzen på Nordborg, der boede på det sted overfor amtstuen, hvortil han havde erhvervet et boels land fra Holm, således 1779. Han havde 2 sønner: 1. Lauritz Lauritzen eller L. Paulsen og 2. Paul Lorentzen d. yngre. De delte stedet, så at Lauritz Paulsen fik fødestedet ved amtstuen med ½ boel fra Holm og Paul Lorentzen fik det andet halve boel og boede på kapt. Christian Dreschers sted. Paul Lorentzens svigersøn Hans Thomsen solgte dette sted, byggede i Uldbjerggade og lagde det halve boels land til sit nye sted. Lorentz Paulsen har bygget stedet ved amtstuen, det kan ses af årstallet 1788, hvor han og Marickes navn står på huset. Han døde 1789, havde ingen børn med sin kone Maricke, hvorpå hun atter blev g.m. Joachim Frederik Frost.
Christian Bladt, skipper på Nordborg.
2) Christian Bladt, født 1766, blev konfirmeret 1780, 14 år gl. Han var skipper og havde fra 1808-16 Christian Frost` sted: ”det såkaldte Zinkedom” i forpagtning. 1808 d. 19. nov. blev ungkarl og skipper Christian Bladt på Nordborg, en søn af købmand og kirkeværge Jørgen Bladt og afd. Hustru Eleonora Jørgensen, g.m. pigen Lovise Sophie Frederikke Møller, en datter af afd. skipper og boelsmand Nikolai Adolf Møller og hustru Katharine Møller, født Mohr i Dynneved. Forloverne var: Jørgen Bladt, hans far, og Jørgen Krog, kromand i Igenmølle. Christian Bladt var fader til Jørgen Bladt d. yngre, der var g.m. Ida Petersen fra Nordborg og købte 1831 af sin faster, bedstefaderens sted ved Bækken, men solgte 1835 det halve boels land til Jes Thomsen. Efter hans død blev hans enke Ida Petersen g.m. 2) Blikkenslager Christian Petersen, der 1838 byttede sted med sin bror glarmester Peter Petersen i Nordborg. Hun fik siden sin far amtsfuldmægtig Jebbe Petersens sted over for amtstuen. Med sin første mand havde hun en søn: Christian Bladt, der nævnes følgende.
Jørgen Bladt, junior, skipper.
3) Jørgen Bladt, junior, født 1768 blev konfirmeret 1782, 14 år gl. Han var ligeledes sømand og blev til sidst skibsfører. Han boede på det sted, hvor nu købmand Peter Schmidt bor, hvilket han købte af sin søster Anna Sophie, g.m. Hans Henrik Dahl. Han havde sin kone fra Altona. Efter hans død blev 1815 d. 8. sept., ungkarl Hr. Bernhard Karl Ludvig Kossa, g.m. enken Anna Margaretha Elisabeth Bladt. Forloverne: Amtsfuldmægtig Jebbe Petersen, postmester Joh. Wernich og degnen E. Johansen. De solgte stedet på Storegade til købmand Hans Hess og købte atter købmand Kornelius Paulsens gård overfor slottet, som Kassan byggede statelig op, drev gæstgiveri. Han var tillige i en del år branddirektør.
Anna Sophie Bladt, gift Dahl.
4) Anna Sophie Bladt, født 1774, blev konfirmeret, 14½ år gl.. 1796 d. 29. april blev ungkarl Hans Henrik Dahl g.m. jomfru Anna Sophie Bladt på Nordborg. Forloverne: Jørgen Bladt, hendes far og skipper Hans Christensen på Løjtertoft. Han var sømand og boede på det sted, som nu tilhører købmand Peter Schmidt. Dette sted solgtes siden til hendes bror Jørgen Bladt junior. De flyttede ud i Østerlund. De havde en datter Mette Kirstine Dahl der senere blev g.m. skipper Kallesen på Nordborg.
Eleonora Elisabeth Bladt, ugift.
5) Eleonora Elisabeth Bladt, født 1780, blev konfirmeret 1795, 15 år gl. Hun forblev ugift og fik 1822 faderens sted ved Bækken, som hun 1831 solgte til sin brorsøn Jørgen Christiansen Bladt og købte igen samme år af J. Schwensens enke et mindre hus i Skomagergade lige overfor, hvor hun boede indtil sin død. Hun kaldes gerne ”den gamle jomfru Lisbeth Bladt”.
Således fik Joachim Frederik Frost, med sin hustru, det hus overfor amtstuen, hvortil hørte et halvt boels land fra byen Holm. Til stedet hørte dengang også det grundstykke lige overfor, hvor nu bendrejer Petersens hus ligger. Her lå en lade, der hørte til stedet. Dette grundstykke havde tilligemed blikkenslagerens sted og de andre langs med Ridepladsen, samt de forreste steder bagom, været i fortiden en køkkenhave, der hørte til slottet, men blev efterhånden bortsolgt i små grundstykker og bebyggede. Blikkenslagerens sted er først oprettet 1793. 1792 brændte Joachim Frederik Frost` sted med alle de andre steder i den store ildebrand, som overgik byen Nordborg. Han fik igen bygget samme år. Han vedblev at sejle til søs som skibsfører en del år, efter at han var blevet gift. 1808 blev han indsat som formynder for sin brordatter Christina Margaretha Frost. Når der i så henseende er blevet klaget over, at han ikke ret så på børnenes gavn, og at stedet blev slemt medtaget og forhutlet, så må dog dertil bemærkes, at der egentlig ikke kan tillægges ham skyld, hvis sligt er sket; thi han var ikke formynder for sønnen Nik. E. Frost, det var Jens Krog, og da han som sømand tit var fraværende, fungerede synsmand Klaus Jakobsen i hans sted. Joachim Frederik Frost fik i de senere år en slem udvækst på den ene kind, der voksede og blev temmelig stor. Da den kloge Jochum i Auenbølle engang kom til Augustenborg, besluttede han sig til at lade den skære bort. Han kom da om til Ketting og bad vor mor om at få en kone, der kunne følge ham til Augustenborg. Hun havde da i forvejen talt til ham om Ingeborg Mikkels, og hende fik hun til at ledsage ham der op. Da de var kommen et stykke frem på vejen, ytrede han til hende, at han nok vidste, hvem hun var, og at han nok skulle hjælpe hende lidt. Han gav hende da 5 rdl., har også været nede i hendes hus og set, hvorledes hun boede, og da han fandt, at hun var en meget renlig og ordentlig kone, roste han hende og sendte hende af og til noget. Jochum skar svulsten af. Den følgende dag sprang forbindingen op, og blodet ville slet ikke standse. Man fik da i en fart bud efter Jochum, at han måtte komme og standse blodet. Han kom også straks, men da han satte sin fod i døren råbte han, som om han var i kast med en djævel: ”Halt, ich bin der Major”! hvorpå blodet straks standsede, uden at han rørte derved med en finger. Jochum var vel nok ganske duelig til at sætte i led og til at læge benskade, men han var slem med at bestyrke folk i overtro og give sig udseende af, at han virkede ved hjælp af overnaturlige midler. Joachim Frederik Frost døde 1824, 61 år gl. Hans enke Maricke overlevede ham i nogle år. Med sin første mand havde hun ingen børn, med Joachim Frederik Frost, havde hun kun en datter. Det sidste ægteskab havde naboersken, den gamle Mad. Petersen, forhen på Hartspring, bragt i stand. Hun var jo moster til Joachim Frederik Frost.
Børn:
Dorothea Margaretha Frost, gift Thomsen.
1) Dorothea Margaretha Frost, alm. kaldet “Temargret Frost”, født 1799 og opkaldt efter sin farmor i Svenstrup kro, Dorothea Margaretha Petersen, g.m. Christian Frost, den ældre. Da hun var forældrenes eneste bar, blev hun som lille meget forkælet og var derfor dygtig uartig som barn. I skolen fik hun meget hjælp af sin kusine Christine Margaretha Frost, der var lidt mindre. Senere, da hun voksede til, blev hun en lille køn pige, kom ofte om i besøg i Ketting kro, hvor hun undertiden forblev en 14 dage i besøg. 1815 d. 30 maj stod hun fadder i Ketting kirke til min ældste søster Marie Elisabeth Knudsens dåb. 1825 d. 7. jan. blev ungkarl og købmand Jes Thomsen i Nordborg, født 1800 og en søn af afd. købmand og borger Jes Thomsen junior og hustru Maria Margaretha, født Christensen på Nordborg, g.m. jomfru Dorothea Margaretha Frost, en datter af afd. borger Joachim Frederik Frost og hustru Maricke, født Bladt samme sted. Forloverne var Hr. amtsforvalter Fischer og skolelærer Holger Jakob Autzen. Jes Thomsen fik nu stedet med hende og blev nu landmand. Jes Thomsen havde fra først af foruden det halve boel fra Holm tillige parceljord af Nordborg, således hørte i det mindste til stedet en mark i Søvang på den anden side af Nordborg sø, som Joachim Frederik Frost nok i sin tid havde købt fra hans brors sted. Han købte en del jord, solgte andet land, der lå for afsides og fik sig derved til sidst en smuk samlet ejendom. 1835 d. 30 juni købte han af Jørgen Bladt junior, det halve boel fra Holm, som lå til stedet nede ved Bækken i Nordborg. 1836 d. 29. marts solgte han til boelsmand Jørgen Lauritzen i Pøl 4 tdr. nordborgsk parcelland, vistnok det land på den anden side søen, og 1837 d. 31. jan. købte han af Nikolai Frost` enke, hendes sted, det såkaldte ”Zinkedom” med jord i Købingsmark og friland. Da der lå en smuk toft til dette sted, der grænsede op til hans H..bo land, flyttede han herop og fik nu en vej om toften til sin mark, så at han behøvede slet ikke at komme på gården med sin arbejdsvogn. Han flyttede hin lade, der lå på den anden side gården overfor amtstuen herned, og solgte denne plet til bendrejer Fritz Petersen, der her opførte sig et hus. 1838 d. 26. juni solgte han sit gamle sted oppe i byen uden jord til Jens Nielsen af Stevning, der holdt kro. 1838 d. 28. aug. købte han af Hans H. Thomsen den anden halvdel af boelet i Holm, der i tidligere tid havde været forenet med hans egen halve part. Hans Thomsen flyttede til Løjt, og huset i Uldbjerggade købte Frantz Andersen og lod det indrette til et familiehus. 1839 d. 2. febr. solgte han til Jakob Frederik Hollænder 4 sk. land, der lå denne meget bekvemt. Således vandt han sig nu et smukt sted med et betydeligt areal. Jes Thomsen og kone var begge meget stræbsomme og sparsommelige folk, og sad derfor i meget gode kår og samlede sig formue. Han var en ret duelig landmand, men blev gerne lidt sent færdig med sit arbejde. De var begge meget brave og agtværdige folk. Han var en mand af middelhøjde, lidt svært bygget og trivelig, hun var derimod temmelig høj, mager og meget slank bygget. Han døde først, og da hun siden afstod stedet til sin yngste datter og svigersøn, indrettede hun sig en lille aftægtslejlighed i den østlige ende af huset, hvor hun boede til sin død. Børn:
1) Maria Margaretha Thomsen, født 1828. Hun var ikke fri for at halte, hun var forlovet med skibskapt. Jørgen Frederiksen af Nordborg. Hans far var daglejer og boede lige overfor. Hun var et meget pænt og bravt menneske. Da hun døde blev han g.m. hendes søster.
2) Sophie Thomsen, født 1830. Hun var halt. Hun var forlovet med Hans Elley af Broager. Men da han døde til samme tid, som hendes søster, blev hun g.m. skibskapt. Jørgen Frederiksen. Han døde meget pludselig og uventet til søs på en af sine rejser. De havde ingen børn, og hun fik, hvad han havde erhvervet sig. Som enke boede hun hos moderen på aftægtet. Siden købte hun sig selv et hus og tog hans gamle mor til sig
3) Frederikke Thomsen, kaldet Rikke. Hun blev g.m. Christian Bladt af Nordborg, en søn af Jørgen Bladt junior og hustru Ida Petersen. Han kom hjem fra Amerika, hvor han havde samlet sig en del penge. De fik stedet. Christian Bladt har senere forøget stedets areal ved at købe en del jord fra Hollænders sted.
|
