§ 26. Familien Frost fortsat
Christian Frost, skibsfører på Nordborg, død 1801.
Christian Frost, en søn af skipper Christian Frost den ældre og hustru Dorothea Margrethe Pedersen i Svenstrup, er født i Svenstrup kro i sep måned 1754. 10 sep 1754 blev han døbt i Svenstrup af stedets provst hr Mathias Thostrup og i dåben opkaldt efter sin fader. Han blev holden over dåben af købmand Samuel Brandt, der var gift med en søster til hans mormoder. Fadderne var sr. Christopher Møller, der fra 1753-1773 var forpagter på Nordborg ladegård, men senere ejer af Aalykkegård og Estruplund. Mons. Jacob Christensen Nørager, den gang student og huslærer eller prædikant hos præsten hr Christopher Nicolai Schrøder på Nordborg, siden fra 1755-1765 præst i Ulsø og fra 1765-1778 præst i Vr. Hæsinge i Fyn. Forpagter Jørgen Brodersens hustru på Østerholm og jomfru Christine Marie Frost, det enten må være hans søster eller faster. 1769 blev han konfirmeret i Nordborg kirke af præsten Jens Rasmussen Fangel, det er da rimeligt, at han har gået i denne bys skole. 25 nov 1768 blev skolens gamle rektor David Jansen begravet i en alder af 76 år, efter at han i over 50 år havde besørget skoletjenesten på Nordborg, og i hans sted blev hr Balthasar Stephanus Faber, der fra 1778-1787 var diakonus i Niebüll og fra 1787-1794 præst i Klægsbøl i Marsken, ansat som rektor ved Nordborg skole. Man fik på den tid en del undervisning på tysk, men hvor meget de fleste børn forstod deraf, ses af dette, at når gamle rektor David Jansen om løverdagen havde endt sin undervisning, sluttede han med en lille tysk tale til skolebørnene, som han siden kortelig gengav på dansk og endte da altid med til sidst at slutte, men husk så at tage 1 skilling med på mandag, når I kommer igen. Skillingen var den bekendte ugeskilling, hvori hans løn bestod, og det var især af vigtighed, at børnene forstod dette, derfor fik de ikke det på tysk. Hr Nicolai Reich, der var præst på Nordborg fra 1760-1769 måtte lige som sin formand prædike tysk i kirken hver ottende søndag, men han siger selv, at når han havde holdt sin prædiken på tysk, måtte han bagefter give et kort referat deraf på dansk, for at tilhørerne kunne forstå den, da højst nogle få kunne forstå en tysk prædiken i sammenhæng. Således måtte han også bære sig ad med katekisationen, snart spørge i det ene og snart i det andet sprog. Efter sin konfirmation gik Christian Frost til søs, og da han havde sejlet i flere år, fik han til sidst selv skib at føre. Han blev en af de mange skippere, som den såkaldte rige købmand Jes Thomsen på Nordborg til en tid satte i fart. Efterhånden som hans 3 brødre Lorentz Johannes, Joachim Frederik og Mathias blev konfirmerede, gik også de til søs. De var alle af naturen gode hoveder, livlige, muntre og raske i deres hele opførsel, og de var også bekendte for at være raske, dygtige og snedige søfolk, dog var de vel undertiden alt for forvovne. Når det traf sig, at de alle var komne hjem fra søen, og de var forsamlede i hjemmet, så gik det meget lystigt og livligt til i Svenstrup kro, de var nærved at sætte alt over på den anden ende, det regnede med vittigheder og blikspil, hvor de kom, og de havde gerne deres morskab af at drikke deres kammerater under bordet. Dog var Christian Frost som den ældste altid den mest rolige og besindige i blandt dem. I denne tid har Christian Frost junior af Svenstrup 25 feb 1780 stået fadder til hr Jørgen Thomsens søn Jes på Hjortspring foruden til flere bønderbørn. 1 aug 1781 har Christian Frost fået fæste på sin faders sted af provsten hr Mathias Thostrup. Med stedet fulgte den tilliggende toft på 12 skæpper land imod en årlig afgift af 22 mk lybsk. Han har altså ved denne tid taget imod sin faders sted og var allerede bleven forlovet med jomfru Marie Elisabeth Andersen af Gammelgaard, en datter af denne gårdsforpagter Nicolai Ernst Andersen og hustru Dorothea Marie Iversdatter Bonde. Hun var født 1758 på Nordborg, hvor hendes fader den gang boede, og blev døbt i Nordborg kirke 26 jul af sognepræsten hr Christopher Nicolai Schrøder. 1762 flyttede hun med sine forældre til Østerholm, hvor hendes fader var forpagter fra 1762-1768 og endnu blev boende her indtil 1772. han havde nemlig købt ved udparcelleringen Østerholms stamparcel, men fra 1772-1793 var han forpagter af Gammelgaard. Hun blev undervist i hjemmet, hvor hendes fader holdt lærere til sine børn og 1773 blev hun konfirmeret i Ketting kirke af den gamle værdige præst, provst Morten Reenberg With. Efter hendes konfirmation kom hun og hendes ældre søster Margaretha Marie Andersen, der sin blev gift med Peder Hansen Hollænder i huset hos en købmand Spang i Sønderborg for ½ års tid for at lære at sy og gøre andet håndarbejde. 12 jan 1781 blev Christian Frost af Svenstrup gift med jomfru Marie Elisabeth Andersen af Gammelgaard. De blev viede i Ketting kirke og deres bryllup stod på Gammelgaard. Han fik i hende en rig kone, foreløbig fik hun et rigt udstyr hjemme fra, 2 store linnedskabe, 3 store dragkister med skab på og smukt udzirede med vinranker, og andet udskåret arbejde, flere jernbeslåede kister, fyldte med en del sengetøj og linned, foruden et andet stort møblement, heriblandt en del store lænestole og højryggede stole med mere. Hvad hun har fået af kapital straks, ved jeg ikke sålige, men i al fald ville han med tiden kunne vente en betydelig arv med hende, da hendes fader var anset for at være en holden mand. 2 apr 1784 blev Peder Hansen Hollænder gift med hendes søster Margaretha Marie Andersen på Gammelgaard. Han var en søn af Hans Hansen Hollænder, der beboede et lille sted i Katry, som kaldtes ”e fik”, men han var sømand og sejlede en del år som styrmand med sin svoger Christian Frost. De kom til at bo i det hus, som den gamle forpagter Andersen ejede på Nordborg. Men da hun døde efter et kort ægteskab, tog familien det igen tilbage, hvad hun havde fået i udstyr, og da Hollænder kort efter indlod sig i et andet ægteskab og selv fik sted lod Andersen en husholderske bestyre det, da der lå betydelig jord til stedet. Christian Frost vedblev at fare til søs og lod sin kone styre huset og passe kroen og høkeriet. Hun havde arvet sin
Her mangler side 124-125
Have, der lå langs med Ridepladsen eller den såkaldte plads og derfra videre bagom med søen og bækken. Således gik hele store, nedbrændte del af byen op i luer, og kun enderne blev stående, om hvilke det hed sig, at også de en gang skulle brænde. På Nordborg herskede den meste grænseløse forvirring. En stor del af amtsstuens gamle arkiv fortæredes af ilden, de familier, der boede nærmest ved denne, fik slet intet frelst, da ilden så hurtig greb om sig, og en stor del af det, der blev bjerget ud af husene, blev stjålet ligesom det kom ud; thi lige som alle andre steder var også tyve her parate til at så deres læst. Den gamle madam Thomsen på slottet, den såkaldte rige Jes Thomsens kone, lå den gang i barselsseng, og da man frygtede for, at ilden også kunne vende sig til slottet, bar man hende ud af huset i en seng for at føre hende over til Pøhl, men de faldt med hende på Vindebroen. Hos Christian Frost var konen alene hjemme med en pige. Karlen Mikkel havde nemlig fået lov til at ride hjem til Tårup for se til sin kone. Da han hørte om branden, red han i fuld galop tilbage, og da han kom til stedet, gik den stakkels højt frugtsommelige kone og bar ud af huset, hvad hun kunne få fat på, men ligesom hun fik det ud, blev det stjålen og bortført. Han hjalp hende nu trolig at bjerge lidt af det mest nødvendige. Soldat Baltzer ville også benytte sig af lejligheden og var kravlet op i hus på den store gade for at rapse, men han kom galt fra det, da han faldt ned, stødte sit ben og brændte sin hånd. En karl og en pige, som tjente på amtsstuen, gjorde det vist nok også godt ved denne lejlighed. De blev siden gifte, boede en 4-5 år i tilsyneladende små og trange kår, men siden havde de råd til at købe et hus og leve godt. Hun hed Anne Marie, havde tidligere tjent i præstegården, hvor hun var anset for at være en slem tyvagtig pige. Folk ymtede da naturligvis om, at de havde forstået at finde vej til den gamle justitsråd Ambders penge. Hen på natten kom efterretningen til Rumohrsgaard, at Nordborg brændte, hvor den vakte stor forskrækkelse blandt gæsterne. Alle nordborgere ilede straks hjem, men da de kom til byen, stod det hele i et flammebål, og de måtte tage helt uden om for at nå den del af byen, som endnu stod uskadt. En stor del af det bjergede gods blev bragt op i kirken. Folk blev om natten anbragte i de øvrige dele af byen, for den følgende dag, at indkvarteres i Holm og Pøhl og andre steder. Christian Frost og kone og øvrige familie tog til Gammelgaard, hvor hun en måneds tid efter kom til at ligge i barselsseng. De mistede som så mange andre familier, ved denne lejlighed næsten alt, hvad de ejede. Hvorledes ilden opstod, det ved man ikke ret. Den begyndte i en af amtsstuens ladebygninger, nogle have ment, at den var påsat, det er vist ikke rimeligt, andre, at var opstået ved bagning. Det sandsynligste er, at den er opstået ved uforsigtighed derved, at pigerne have kastet den varme aske ud på møddingen, hvor den har antændt halmen og på grund af den stærke blæst hurtig har fanget videre om sig til de nærmeste bygninger. Ilden var så stærk, at skipper Jens Krog så den ved Langeland, og i Nordborg præstegård var det om natten så lyst, at de kunne finde en skilling på gulvet. Endnu lang tid efter vedblev det at brænde i grunden. Skønt skaden var betydelig og for mange, især de bedre stillede meget trykkende, så blev dog det meste igen opbygget i løbet af sommeren, hvorved byen vandt i udseende. Det gav betydelig fortjeneste for arbejderklassen og købmændene. Der kom ved den lejlighed over 20000 rdl i cirkulation. De brændte bygninger var forsikrede i brandkassen for 15-16000 rdl. Ved kollekter og milde gaver indkom en 4-5000 rdl og kongen skænkede af statskassen 3000 rdl til byen, imod den forpligtelse, at de nye huse skulle tækkes med sten i stedet for strå. Enkelte bygninger lå hen i flere år, inden de på ny blev opførte, dette var tilfældet med Krogs hus på Storegaden, hvor familien blev boende i en gammel lade, der ikke blev rørt af ilden, og det forpagter Andersens tilhørende hus ved pladsen i Skomagergade, som imidlertid Hans Henrik Smed havde fået. Dette sted lå i en hel del år hen uden at der på ny blev opført et hus derpå. Derimod tilhørte byggepladsen fra den tid af Hans Henrik Smed og senere Johan Moes. Derimod bor Christian Frost fra den tid af i det såkaldte Zinkdam, således kaldet, fordi en mand Andreas Zinck tidligere havde ejet dette sted. Senere ejedes det af Hans Henrik Smed eller Schmidt, der en tid havde lejet det ud til herredsfoged Fürzen, der i de første år boede her indtil han købte Tangsholm. Fürzen havde den gang kontor i et hus, der lå ud ved gaden. Det er sandsynligt, at Christian Frost og Hans Henrik Schmidt efter branden have byttet byggegrunde. Stederne fik for hver af dem en bekvemmeligere beliggenhed. Christian Frost led stort tab ved branden. Der skulle jo igen bygges. 1793 har Johan Henrik Schmidts arvinger solgt stedet 3. kvarter nr 35 med Købingsmark jord og frijord? på Nordborg til Christian Frost. Det må være det såkaldte sted Zinkdam. Hans svigerfader har naturligvis hjulpen dem godt dertil. Han fik sig igen en pæn og smuk bolig og konen blev på ny udrustet med det samme udstyr, som hun en gang havde fået. 11 apr 1793 havde hans svigerfader, forpagter N. E. Andersen, førend han forlod Gammelgaard opsat sit testamente og bestemt hvad ethvert af hans børn skulle have efter hans død. Men da hans ældste søn Iver Andersen døde 1794, opsatte han et nyt testamente 22 okt 1795. heraf ser man, hvad Christian Frost fik med sin kone efter sin svigerfader. Deri bestemte han, at hvad han en gang havde givet sine børn, det skulle gå lige op, og det havde ingen af dem ret til at påtale. Christian Frost skulle med sin hustru Marie Elisabeth Andersen have det sted i flækken Nordborg, han hidtil har haft tilligemed haven og den lille toft, endvidere brandforsikringssummen for stedet, da det brændte, 1/3 Købingsboel, 1 tønde Købingsland og parcel nr 11 af den nedlagte Nordborg ladegaard, alt sammen for den sum 4500 rdl, hvortil han endnu skulle have 1000 rdl. Når der altså er bleven sagt, at hans kone har fået hjemme fra 8000 rdl, da behøver det ikke at være usandt; thi når man beregner, hvad hun tidligere kan have fået, hvad de have fået til byggehjælp, og hun blev udstyret 2 gange på ny, kan dette snart løbe op til denne sum. Den 11 parcel udgjorde den østlige del af kobbel Ruglykke og kaldtes Søvang. Den udgjorde 17 tønder 4 skæpper land og var begrænset af søen, Pøhl mark og Nordborg præstegårdsjord, der lå nærmest Lavensby mark og kaldtes Theilsmark, og således benævnedes også en del af denne jord, der hørte til Christian Frost Sted Theilsmark. Han skal allerede i sin tid have solgt af denne jord i Theilsmark fra stedet til skipper Jacob Vette og købmand Jes Thomsen på Nordborg.
Christian Frost var en høj mager mand med en lang næse. Man har beskyldt ham for at han var hengiven til druk, det må i al fald ikke have været værre, end at udenforstående ikke har vidst af det og han bevarede sine medborgeres fulde agtelse og kærlighed lige til det sidste. Thi han roses som en meget god, mild og kærlig, gemytlig, var og en omgængelig mand. Han kom jævnlig op til den gamle degn Lorentzen på Nordborg, og familien der holdt meget af ham. Han passede ikke ret til sin kone; thi han holdt meget af at komme sammen med andre, og da var han meget gemytlig i et selskab, lo og spøgte meget, men hans kone holdt ikke rigtigt af det. Hun var meget tilbageholden, så noget barsk ud, og når han var godt af sig og gerne ville hjælpe andre, var hun imod det, holdt tilbage, var karrig og kunne ikke miste noget. Deres omgang bestod mest af familien, en gang om året plejede de gerne sammen med familien Petersen og Frands Andersen, Krog og Brorsens at være inviterede op i præstegården til den gamle provst Fangels, det var gerne om efteråret, når man havde slagtet. Frost var også en stor børneven, han var meget afholdt af sine egne børn, og disse holdt også mere af ham end af moderen. Han var også meget afholdt af byens børn, da han gerne havde lidt godt at uddele, når han derfor gik op ad gaden, flokkedes tit en flok børn omkring ham. Han måtte opleve den sorg, at hans ældste søn døde bort til søs. Selv har han ikke overlevet ham ret længe, thi han døde selv 1801 i en alder af 47 år.
Hans enke overlevede ham i 6 år, men hun gik og hivede af i de sidste år og var meget svagelig, da hun led af tæring og svindsot. I det urolige krigsår 1807 blev hun hen på efteråret sengeliggende og spyttede meget op. Hun blev plejet af sin lille datter, der var alene hjemme, hos hende sad og vågede undertiden om natten over hende og var meget bange for fjenden. Under hendes sygdom gik hendes veninde jomfru Eleonore Marie Schmidt, en datter af skipper Jørgen Jørgensen Schmidt og en søster til skipper Marcus Schmidt der meget i huset og havde opsyn med alt. Hun blev 1814 gift med møller Hans Ahlmann i Egenmølle. Men hun har vist nok ikke været alt for ærlig, thi min moder savnede senere en del af min moders sager, da hun var død, og senere kunne genkende adskilligt af dækketøj, linned og sølvtøj, som havde tilhørt hendes forældre, men nu fandtes i Egenmølle, når hun besøgte hende. Hun døde 24 okt 1807 i en alder af 49 år. Da børnene var umyndige, blev stedet lejet ud i flere år til Christian Bladt fra Nordborg.
En gravsten blev lagt over deres grav på Nordborg kirkegård. Deres hvilested er lige for enden af kirken under muren til det hertugelige kapel. På stenen læstes Christian Frost noget latin der skal genlæses Marie Elisabeth Frost død 24 okt 1807. Tung er dagens byrde, ……. Fryd og salig evig glæde. Hos din Gud er godt at bo. En vinter i en stærk frost frøs stenen itu midt igennem på langs, så at der blev to lag af stenen, den nederste og øverste del. Underlaget tog sønnekonen hjem til en trappesten foran huset, mens overlaget har ligget fredet på kirkegården indtil den nyeste tid.
Børn
1. Christian Frost, døbt 25 apr 1783 i Svenstrup kro af præsten hr Mathias Thostrup. Faddere: Forpagter Nicolai Ernst Andersen på Gammelgaard holdt ham over dåben. Jørgen Thomsen, ejer af stamparcellen Hjortspring og enken madame Brodersen på Nordborg. Han gik i Nordborg skole og blev 1798 konfirmeret i en alder af 15 år af provst Holger Fangel på Nordborg. Tilligemed ham blev følgende børn konfirmeret. 1. Parcellist Christen Jørgensens datter Birgitte, 15 år, der siden blev gift med skibskaptajn Frederik August Brorsen på Nordborg. 2. skipper Hans Christensens datter på Løjertoft, 15 år, Cathrine Margrethe, der siden blev gift Nicolai Henrik Thomsen af Nordborg, og 3. skipper Thomas Christensens datter Marie Margrethe, der blev gift med en købmand, den såkaldte tykke Jes Thomsen på Nordborg. Han gik til søs, sejlede med sin farbroder, skibsfører Joachim Frederik Frost, men han fik den gule feber i Vestindien, hvoraf han døde 1800 på øen Skt Thomas i en alder af 17 år. Han fantaserede i sin sygdom meget om sit hjem og navnlig om sin lille søster, hvem han bad dem om at hilse.
2. Dorothea Marie Frost, døbt 23 mar 1787 i Svenstrup kirke af præsten hr Christian Georg Frederik Stellwagen, der var præst i Svenstrup fra 1785-1805. Hun blev holdt over dåben af sin moster jomfru Anne Johanne Andersen på Gammelgaard. Faddere: Peder Hansen Hollænder af Nordborg. Jørgen Wrangs kone af Nordborg. Skipper Lorentz Johannes Frost af Svenstrup og jomfru Mette Marie Vogelsang fra Solbjerggaard, der senere blev provstinde Fangel af Nordborg. En lille tysk katekismus, hvori står hendes navn Dorothea Marie Frost 1798, har jeg endnu. Den har hun brugt i skolen. Ligeledes havde vi hjemme i Ketting en lille vaskebalje. Den har hun brugt som sit legetøj. Da hendes moder en gang var syg, kom hun med faster madame Hinrichsen til Sønderborg, hvor hun skulle opholde sig i nogen tid. Da de tog af sted, græd hun meget og ville nødig med. På vognen så hun tilbage og råbte moder! moder! Da hun kom tilbage var hun syg og dårlig, fik galoperende svindsot og døde 1799 i en alder af 12 år. Hendes moder fortrød da meget på, at hun havde ladet hende komme ud af huset.
3. Anne Frost, døbt 8 jun 1789 for svagheds skyld hjemme i huset i Svenstrup kro af præsten Chr. G. F. Stellwagen. Hun blev holden over dåben af Madame Thomsen på Hjortspring,. Faddere: Hans Juhler, ejer af et boel i Dyndved. Sr. Iver Andersen på Gammelgaard. Degnekonen madame Lorentzen i Svenstrup og jomfru Magdalene Brorsen på Nordborg. Hun var født med et hareskår ved munden, blev opereret i Fredericia, men døde der og blev begravet 10 okt 1789 i en alder af 3 måneder fra Svenstrup kirkegård.
4. Nikolai Ernst Frost, født 27 mar 1790 i Svenstrup kro, døbt 3 maj i Svenstrup kirke af præsten hr. Chr. G. F. Stellwagen. Han blev holdt over dåben af sin morfader forpagter Nicolai Ernst Andersen på Gammelgaard. Faddere: Hr. skovridder Würzinger på Nygaard. Sr. Joachim Frederik Frost på Nordborg, skipper Hans Lorentzen af Svenstrup og jomfru Christine Margrethe Pedersen af Rumohrsgaard. Han fik sted på Nordborg, se mere om ham nedenfor.
5. Christine Margrethe Frost, født på Gammelgaard 22 maj 1792, døbt lørdagen 26 maj i Ketting kirke af provst Morten Reenberg With. Hun blev holdt over dåben af sin faster madame Christine Hinrichsen, enke af Sønderborg. Faddere: Møller Jørgen Pedersen af Havnbjerg, mons. Boi Pedersen af Rumohrsgaard, Christiane Lorentzen af Asserballeskov og Marie Cathrine Frederiksen af Gammelgaard. Hun døde lille.
6. Christine Margrethe Frost, født 27 feb 1795 på Nordborg. Hun blev gift med kromand Johan Peter Knudsen i Ketting, se side……
(Ketting, Svenstrup, Egen og Nordborg kirkebøger. Mundtlige fortællinger af præsten Jørgen Knudsen i Havnbjerg, madame Christiansen og madame Frost på Nordborg. Min søster madame Møller i Ketting med flere).
Nikolai Ernst Frost, skibskaptajn på Nordborg, død 1854.
Nikolai Ernst Frost, en søn af skibsfører Christian Frost og hustru Marie Elisabeth Andersen er født i Svenstrup kro 27 mar 1790. Samme år 31 maj blev han døbt i Svenstrup kirke af præsten hr. Christian Georg Frederik Stellwagen. Han blev opkaldt efter sin moders fader forpagter Nicolai Ernst Andersen på Gammelgaard. Hans faddere var: Hr. Christian Frederik Würzinger, der var skovridder på Nygaard fra 1785-1816. Skibsfører sr. Joachim Frederik Frost på Nordborg, der var hans farbroder. Skipper Hans Lorentzen af Svenstrup og jomfru Christine Margrethe Pedersen af Rumohrsgaard, der siden blev gift med hans moders broder sr. Claus Andersen til Lundsgaard på Sundeved. I en alder af et år flyttede han med sine forældre til Nordborg, og han var kun to år gammel, da Nordborg brændte, og hans forældres sted gik op i luer, i al den forvirring som herover opstod, hvor alles hjælp var nødvendig, og han der ikke var i sikkerhed i noget hus, kan det være falden vanskeligt nok for hans moder at have fået barnet passet. Med sin moder kom han derefter ned til Gammelgaard, hvor han forblev, indtil hans forældre igen fik bygget. Som dreng omgikkes han meget Jacob Frederik Hollænder, født 1789, senere borger i Nordborg, og Hans Hollænder, født 1791. der døde til søs, begge sønner af bager Peder Hansen Hollænder, Hans Krog, senere borger på Nordborg, og Jens Krog, der døde tidligt, begge sønner af skibsfører Jens Krog og hans faster Birgitte Frost. Peder Moldt Andersen, født 1790, en søn af gårdejer Peder Andersen på Nordborg, Jørgen Ahlmann, født 1789, senere købmand i Åbenrå, en søn af købmand Otto Frederik Ahlmann på Nordborg, Peter Petersen, født 1789, senere møller på Nordborg, og en søn af møller Jørgen Petersen. Alexander Nicolai Zoffmann født 1789, en søn af hr advokat Frederik Gregorius Zoffmann og senere parcellist på Lysmose ved Nordborg. Frederik Ludvig Vette, født 1790, en søn af skipper Jacob Nicolai Vette, og senere bosat på Nordborg. Med disse drenge gik han i byens skole. Deres skolelærere vare Peder Christiansen og Holger Jacob Autzen. Dog gik de også i skole hos kapellanen Frederik Ebbesen, som frivillig læste visse timer med de bedre stillede forældres børn. I skolen var Frederik Jakob Hollænder en af de flinkeste, udenfor skolen var Nikolai Ernst Frost en af de mest modige og forvovne. 1805 d. 7. april blev han konfirmeret, 15 år gl., i Nordborg kirke af provst Holger Fangel, tillige med de ovennævnte Peter Moldt Andersen, Peter Petersen Møller, Frederik Ludvig Vette og købmand Kornelius Paulsens datter Elisabeth Charlotte Paulsen. Efter sin konfirmation kom han til søs og sejlede et par år, men da krigen med England udbrød 1807, blev han i løbet af krigen taget til fange af englænderne, hvilket også var tilfældet med hans ven Peter Moldt Andersen, hvem han stadig var sammen med under fangenskabet. Han var i dette fangenskab hen ved 2 år, da han deserterede derfra. Det var på et hængende hår nærved, at han igen var blevet pågrebet, da der kom nogle politibetjente ombord og gennemsnusede den jagt, han var kommen ombord på. Han søgte ned i lasten, hvor til alt held nogle sække gled ned over ham, så at han blev skjult og undgik faren. Med denne jagt kom han lykkelig og vel over til fastlandet og ilede nu hjem, hvor man blev overrasket ved hans ankomst, da man i de 8 år han havde været borte, ikke havde hørt et ord fra ham og derfor halvvejs troede ham død. Imidlertid kunne han have sparet sig for denne fare; thi kort efter hans hjemkomst blev freden sluttet, og alle de andre danske fanger løsladte og hjemsendte. De fik en slags erstatning udbetalt for det tab de havde lidt, hvad han ikke fik, fordi han havde deserteret bort derfra. I de år, han havde været borte, var hans forældres sted efter moderens død 1807 blevet lejet ud til Christian Bladt af Nordborg, og arven stod endnu uopgjort, da han og hans eneste søster dengang var umyndige, og han desuden var fraværende. Deres farbror Joachim Frederik Frost på Nordborg var blevet indsat som formynder for dem, men han kan just ikke roses for sit formynderskab, da pengene dels blev udsatte på mindre heldige steder, så at en del deraf tabtes ved de hyppige konkurser i den senere dårlige tid, og dels blev stedet slemt forhutlet og ramponeret af lejeren Christian Bladt, fordi Joachim Frost så igennem fingre med ham, da han var en svoger af ham. Christian Bladt var nemlig en bror til Joachim Frostes kone Marike Bladt, og begge var børn af den gamle krovært Jørgen Bladt i Nordborg, der i sin tid var en berygtet slem gudsbespotter. Efter dette må Nikolai E. Frost altså fra 1805-1813 have været borte fra hjemmet, fra 1811-1813 været i engelsk fangenskab og fra 1813-14 opholdt han sig på Lysholm, indtil han efter fredens slutning atter kunne komme ud at sejle. I denne tid opholdt hans søster sig også på Lysholm, indtil hun hen i året 1814 blev g.m. Joh. Peter Knudsen i Ketting. De havde jo på den tid intet hjem, da forældrene var døde, og stedet lejet ud, derfor fandt de et godt hjem der hos deres gamle tante. Nik. Frost var ved sit lystige humør den gamle Knudsen til megen morskab og tidsfordriv, og han bragte ofte liv ind i det ellers så stille og ensformige husliv. Knudsen var tit ked af sin kones mange hunde, navnlig var der en gammel Moppe, som gik og trak på vejret og var til meget besvær, men hun nænnede dog ikke at skille sig ved den. Han fik da Frost til at tage livet af den, det skulle da lade, som om den var død af sig selv. En dag måtte man vente lidt længe på middagsmaden, han ytrede da til Frost, ”der går så mange fruentimmer i køkkenet og trippe om, og så kommer der pine død ikke andet end vælling på bordet”. Efter krigen fik Nikolai Frost 1814 skib at føre for en købmand Bang i Odense. På en tur til Norge forliste han under Grenaa. Det var vel grunden til, at han en del af sommeren 1816 opholdt sig afvekslende på Lysholm og i Ketting hos sin søster Chr. Margr. Knudsen. I denne tid blev han forlovet og hen på efteråret g.m. Else Kathrine Fangel, en datter af provst Fangel på Nordborg.
Else Kathrine Fangel død 1871.
Else Kathrine Fangel, en datter af provst Holger Fangel og hustru Mette Marie Vogelsang, er født 1791 d. 1. aug. i Nordborg præstegård. Hun blev i dåben opkaldt efter sin faders første hustru Else Kathrine Tingberg. I hendes barndom fandt vaccination endnu ikke sted, derimod plejede man dengang ofte at inocculere børnene med naturlige kopper; thi man holdt for, at koppesygdom ikke var så farlig, når man selv bevirkede den, end når den derimod kom af sig selv. Således blev hun da også inocculeret, da hun var 2 år gl. Grunden dertil var den, at den ene af deres piger, ved navn Ingeborg fik kopperne, blev farlig syg og døde; derfor lod hendes far det ske ved Dr. Suaticani, der var hertugelig læge på Augustenborg, men af og til tog om til Nordborg, når nogen behøvede hans hjælp; thi man havde i længere tid ingen rigtig læge på Nordborg førend Dr. Voigt bosatte sig der. Hun lå kun til sengs nogle få dage. Når Dr. Suaticanus senere kom derop i huset, sagde hun gerne, ”at hun ville ikke igen skæres under armen og have æggehvide hældt i hullet”; Thi således kaldte hun det, han havde i sit glas. Hendes yngre søskende blev derimod vaccinerede. Om vinteren plejede hendes fader tit at køre ud med en lille kane, den lille såkaldte chaise, han stod da gerne selv bag på og kuskede. Han kørte for det meste et eller andet sted hen i sognet i et ærinde eller et sygebesøg, enten for at se til den syge eller betjene ham med den hellige nadver. Else Kathrine ville da gerne med ud at køre og fik da også ofte lov til at komme med. Engang kørte de således over til byen Holm, hvor han skulle berette en gammel kone; for nu ikke at forstyrre den hellige handling, tog faderen og satte hende om bag i sengedøren, satte en stol for og sagde: ”nu bliver du stående stille og rolig, indtil jeg igen kalder på dig”. Hun måtte da stå i denne stilling, indtil handlingen var forbi. En anden gang satte han hende på en sådan tur af hos en gammel hjulmand i Holm, mens han selv kørte et andet sted hen. Her sad hun da en lang eftermiddag og kedede sig; thi den gamle vidste ikke bedre at fordrive tiden for hende, end ved at læse den ene psalme for hende efter den anden. Det fik hun nu nok af, hun bad da sjældnere om at komme med, når han tog ud. Provsten opfordrede hende selv engang imellem ved en passende lejlighed at tage med. Lidt forfængelighed stikker tidlig frem hos mange børn, således også hos hende. Da pastor Nylandts døtre i Hagenbjerg, Ellen og Thrine Nylandt engang skulle med på et bal i Nordborg, tog de i forvejen ind til provst Fangels for her at ordne deres stads. Jomfru Margaretha Vogelsang, en søster af provstinden var dengang en ung pige, opholdt sig i sin svogers hus, og var en god veninde af de unge piger. Også hun skulle på bal, og de pyntede sig da alle på hendes værelse. Ved hjælp af et varmt jern satte de deres hår op i krøller. Det så den lille Else Kathrine og fik en anden dag lyst til at sætte sit hår op i nikler og krøller, men da hun ikke forstod at bruge jernet, gik hun hen og sved sin hele paryk af. Denne hendes tante blev 1797 g.m. den residerende kapellan på Nordborg, Hr. Frederik Ebbesen, der siden blev sognepræst i Svenstrup. Else Kathrine var også med i kirken under brudevielsen og sad her i en stol hos en fremmed dame, der havde en lille pige hos sig. hun erindrer godt endnu, hvorledes den fremmede dame sad i et væk og skubbede hende, når hun ikke ville sidde rolig; thi Else Kathrine var naturligvis nysgerrig efter at få at se, hvad der skulle gå for sig. Under måltidet stod Else Kathrine og hendes kusine Grethe Vogelsang fra Solbjerggaard bag ved brudefolkenes stol og sang en lille sang. Ebbesen spurgte da Else Kathrine, hvad provsten havde gjort ved hendes tante i kirken. Hertil svarede hun rask: ”han nappede hende i panden”. Hele selskabet gav sig naturligvis til at le over dette komiske svar. Engang da provst Fangel med familie tog hen for at besøge pastor Nylandts i Hagenbjerg, kom Else Kathrine også med. Hun skulle da have en smuk ny hjemmegjort hvergarnskjole på, der var hvid i bunden med blå striber og kantet i halsen med grønne bånd. Den var meget smuk, men da den klemte hende under armen, ville hun nødig have den på. Hendes far troede, at det var nykker af hende, tog derfor og gemte den smukke kjole i skabet og til straf skulle hun have et sirtes skørt på med et gammelt brunt spencer, der var meget forslidt. En anden gang her henne i Hagenbjerg præstegård kom cand. Jørgen Knudsen, der dengang var forlovet med datteren Ellen Nylandt, men senere blev hendes svoger, hen til hende, da hun sad ved vinduet og ville lære hendes at flette sit hår i en pisk, som skulle hænge ned ad ryggen og bindes med et bånd, der var meget brugeligt på den tid. Hun ville ikke og sled sig løs fra ham. Hendes mor skændte på hende, det hjalp ikke, hun ville ikke. Samme dag frelste han hendes søster Sophie, der senere blev hans kone, for den store kalkunhane der gik og bruste i gården og ville efter hende. Nylandts tjenestedreng havde sin fornøjelse af at jage den efter hende. Hun satte da store øjne og brølte af fuls hals. Hun havde nemlig et rødt sirtes forklæde på, det faldt stærkt i kalkunhanens øjne. Provstinde Fangel klædte sine småpiger tit lidt smagløst på. Else Kathrine havde engang, da hun var til eksamen i Ebbesens skole, et gult skørt på, der var syet ef en gammel kjole, som provsten havde købt på auktionen efter den gamle provstinde Thostrup i Svenstrup. Det var gult med grønne blomster i, hvormed fulgte tillige et brunt spencer, en flonels krave, og et mandfolke tørklæde. Hendes søster og hun havde på hovedet en hat med skygge, der lignede en kasket. Denne underlige påklædning ville hun nødig gå i, da den vakte de andre børns opmærksomhed. Drengene hviskede: ” nej se til hende med det gule skørt, se til den gulken!”. Deri ser man forskellen på den gamle og vor tid: ”byd dine børn det og se, om de mangen gang vil lystre! Mon det ikke for det meste ende med, at de får deres vilje og blive klædte efter den nyeste og villeste mode!”
Hendes undervisning 1796-1806.
Da hun var i en alder af 5-6 år gik hun ned i byen til ”Mutter Mahlers”, en gammel pæn kone, der holdt en slags pigeskole, hvori små børn lærte at kende bogstaverne og tillige lærte at læse. Her gik også senere hendes yngre søskende ned. Da hun var kommen lidt frem i læsning, nød hun kort tid sammen med sine brødre undervisning hos cand. Jens Andresen, hvem provsten havde holdt som huslærer for sine sønners undervisning. Men da disse efterhånden kom ud af huset, holdt han ikke længere huslærere, men nøjedes med byens egne duelige lærere.
Hver formiddag fra kl. 11 til 1 læste skolelærer Jakob Autzen med hende i alle skolefag og 2 gange om ugen gik hun ned i lærer Peter Christiansens skole og blev her sammen med de andre børn undervist i religion. Om eftermiddagen fra kl. 2-4 holdt kapellan Fr. Ebbesen frivillig skole uden betaling i et privat hus i byen, og underviste her de pænere folks børn, af byens øverste skoleklasse, i tysk og dansk grammatik, retskrivning, historie og geografi. I denne undervisning deltog hun daglig. Når hun kl. 2 ankom til Ebbesen, gik hun gerne over i Christiansens skole og kaldte børnene over til Ebbesen , at undervisningen kunne begynde. Foruden andre deltog i denne undervisning sammen med hende: Grethe Vogelsang fra Solbjerggaard, der var i huset hos kontrollør Drescher, der var hendes morbror, Juliane Marie Karoline Riegels, en datter af husfoged Hr. kapt. Hans Christian Riegels, Anna Lyhm , en datter af amtsforvalter D.C. Lyhm på Nordborg, Annette Margaretha og Amalie Schumacher, begge døtre af afd. Dr. Schumacher, der havde i sin tid været amtsforvalter i Neustadt og hustru Birgitte Ambders, der efter sin mands død atter var taget til Nordborg og boede i det hus på Løjtertoft, som hendes far, den gamle amtsforvalter justitsråd Ambders havde ejet og hvor han levede de sidste år af sit liv, da han havde taget sin afsked. Af drenge kunne mærkes: Johan Peter Knudsen af Ketting, der blev opdraget i Ebbesens hus, Matthias og Christian Vogelsang fra Solbjerggaard, der var i huset hos kontrollør Drescher (deres søster var ikke der, hun var i logi hos den gamle Mad. Thaisen på Storegade, hvor hendes gamle tante jomfru Kretschener også boede), Nikolai Ernst Frost, Hans og Jens Krog, Frederik Jakob Hollænder m.fl. Ebbesen gjorde sig meget umage og de lærte godt hos ham. Om vinteren deltog hun også i sin fars konfirmationsundervisning. Han havde børnene 4 gang om ugen, de 2 dage gik børnene fra Holm, de 2 andre dage børnene fra Nordborg skole. Else Kathrine var med alle 4 gange. Konfirmanderne gik i reglen 2 vintre hos ham, førend de stedtes til konfirmation. Når børnene fra Nordborg skole var til undervisning, plejede provsten snart at spørge den ene på dansk og den anden på tysk, det rettede sig alt efter, om forældrene på indskrivningsdagen havde forlangt tysk eller dansk undervisning for deres børn. På selve konfirmationsdagen tilspurgte han da også de børn på tysk, hvis forældre havde forlangt tysk undervisning og dem på dansk, der havde forlangt dansk undervisning. Således havde det været skik, da han tiltrådte embedet som provst i Nordborg, og således vedblev han at følge denne skik i al sin embedstid. Det blev for det meste børn fra byen, der fik tysk og børn fra landet, og simple folks børn i byen, der fik dansk konfirmation; thi hint, ansås for finere. Det voldte tit ulempe: ”en simpel mand ved navn Hans Frederik Grav havde forlangt og var blevet konfirmeret på tysk. Men han forstod dette sprog så godt, at da provsten engang spurgte ham. Om han kunne oversætte ham det sprog: ”was von Fleisch gebohren ist, ist Fleisch”, hvortil han svarede: ”hvad der er født af flæsk, er flæsk”. Else Kathrine faldt tit hen i sine egne tanker, når hendes far mærkede det, spurgte han hende om noget, som de havde haft kort i forvejen for at prøve hende, om hun var fulgt med. Han greb hende da ofte i uagtsomhed og skændte på hende. Det var dengang temmelig almindelig, at pænere folk sendte deres døtre ned til Christiansfeld for at modtage en bedre undervisning og uddannelse i deres Søsterskole. Der havde på et par års tid Annette og Amalie Schumacher også været. Provst Fangel ytrede lyst til at sende Else Kathrine derned, men hendes mor syntes ikke derom, og det blev derfor atter opgivet. Hun var senere glad ved, at det ikke var sket, thi hun mente, at de der fik et sært snerpet væsen. Undervisning i håndarbejde, syning og strikning fik hun for en del hos sin tante fru Ebbesen. Hun gik derop tit om aftenen, sad da med sit arbejde, og imens læste Joh. Peter Knudsen over på sine ting i skolen til den følgende dag.
Hun bliver konfirmeret 1806.
Palmesøndag d. 30. marts 1806 blev hun konfirmeret i Nordborg kirke af sin far, 15 år gl. Iblandt andre konfirmander kunne mærkes: 1. Hans Hollænder, en søn af bager Peter Hansen Hollænder. Han blev få år efter borte til søs. 2. Amalie Schumacher, en rar, livsglad og god pige. Hun fik i foråret 1814 nervefeber og døde deraf, efter et kort sygeleje. 3. Juliane Marie Karoline Riegels, der siden blev g.m. skibskapt. Lorentz Johannes Brorsen på Nordborg. 4. Maria Margaretha Vogelsang fra Solbjerggaard, en rar og god pige, der døde ugift 1819. Der blev i anledning af hendes konfirmation holdt et par gilder i omegnen. Om eftermiddagen kom gamle pastor Nylandt fra Hagenbjerg ridende, på sin brune Blis, ind til provstens for at lykønske dem og indbød ved samme lejlighed familien hen til sig til middag en af de følgende helligdage. Få dage efter var man i Svenstrup præstegård, hvor pastor Fr. Ebbesen nu var præst. Begge steder fik man den tids sædvanlige retter: Suppe, kød med brun sauce, fisk, steg og kage. I Svenstrup legede selskabet om eftermiddagen blindebuk, cand. Jørgen Knudsen, som kom med Nylandts, hvor han i påsken havde været i besøg, tørnede under denne leg så voldsom med hovedet mod Anna Lyhm, at han stødte sig meget slemt.
Opholdet på Sylt 1807.
Under et besøg hendes forældre aflagde på Øen Sylt, så vidt vides i efteråret 1806, forblev Else Kathrine der 1 års tid hos sin farbror Hr. Erasmus Fangel, sognepræst i Keytum. Hun længtes der meget efter hjemmet, skønt hun havde det godt der, men navnlig var det hende meget uhyggeligt at høre Vesterhavets brølen, stormens tuden og at tænke på havets stigen og så være afspærret på en Ø, hvor man ikke kunne slippe bort fra. Hun talte senere meget om opholdet der, om beboernes skikke, men hun ville aldrig kunne finde sig i at bo på en lille Ø.
Opholdet på Vildmosegaard 1809.
Få år efter gjorde hendes forældre også en rejse til Jylland, for at besøge deres søn Jens Fangel, forpagter på Vildmosegaard. Også her blev hun tilbage, og var et års tid hos ham. Da gården ligger midt i en stor mose, var den afspærret fra omegnen. Derfor levede familien meget for sig selv, tog næsten aldrig ud og så heller ikke fremmede hos sig. Alt gyngede under én, og gården var ofte udsat for oversvømmelser, når vandet brød ind fra Kattegat og Limfjorden. Hun havde det meget trist og kedeligt der, hans svigermor Mad. Rheders var meget skrap, og hun blev mest brugt til at passe deres små børn. Senere blev det hende kært at gøre en tur til Jylland, når hun kunne besøge sin gode bror Niels Fangel, der blev præst i Gudum. Men Vildmosegaard, uh nej! Det var et trist sted, og så bandede de alle så forfærdeligt på denne gård, både gamle og unge.
Lærer Autzens bryllup 1808.
Han blev ægteviet 1807 d. 4. dec. døde 1858 d.20. sept. og begravet d. 28. sept. Andenlærer Holger Jakob Autzen blev ved Peter Christiansens død 1807 forfremmet til katechet og førstelærer. Og i hans sted kom igen Ebbe Johansen. Autzen tænkte nu på at gifte sig. Han havde kuret en del til den unge Grethe Vogelsang på Solbjerggaard, men hun besvarede ikke hans kærlighed. Endelig faldt hans tanker på jomfru Anna Christensen på Slottet. ”Hans hjerte rystede vel som et espeløv, da han gik over slotsbroen”, men han tog alligevel mod og mandshjerte til sig, gik derop og fik pigens ja. Anna Christensen var en datter af for længst afd. Skibsfører Thomas Christensen, født 1785 og konfirmeret 1800. Begge hendes søstre, Maria Margaretha og Sophie Gunilda Christensen var gifte med den islandske købmand, den såkaldte tykke Jes Thomsen på Nordborg. Hendes mor var en datter af skibsbyggemester Jørgen Lorentzen af Sønderborg, der i en del år ejede en del af Nordborg Slot. Thomas Christensen fik med konen sin svigerfars del af slottet, og her blev hans enke boende, mens den rige købmand Jes Thomsen havde den anden del af slottet. Uden at holde daglig gæstgiveri, så tillod Mad. Christensen dog ved flere lejligheder at byens ansete borgere og embedsmænd holdt bal i hendes lejlighed og hun overtog da selv en sådan nat beværtningen og opvartningen, fordi hendes hus var det mest passende lokale til en sådan fest. Hun havde 2 søskende, der gik under navnet ”morbror Jørgen”, der siden drev gæstgiveri i Mølby ved Sønderborg, og en søster, der gik under navnet, ”den lille moster”. 1808 stod brylluppet mellem Autzen og Anna Christensen på slottet, og det var meget stort og glimrende, så at det blev erindret i lange tider derefter. Alle embedsmænd og de ansete borgerfolk på Nordborg og på landet flere familier, deriblandt pastor Meyers i Hagenbjerg, pastor Ebbesens i Svenstrup, Vogelsangs på Solbjerggaard og Thomsens på Hartspring, var indbudne. Brudevielsen blev forrettet hjemme i huset af provst Fangel. Bruden der på bryllupsdagen var iført en sort silkekjole, den anden dag en rød atlaskes kjole med slæb, blev ledsaget af fru etatsrådinde Fürsen og fru provstinde Fangel. Brudgommen, den lille Autzen, der var iført sorte knæbukser, sorte silkestrømper og sko med spænder i, blev ledsaget af provst Fangel og pastor Ebbesen. Embedsmændene mødte i uniform og trekantet hat, provst Fangel, hans kapellan Niles Tingberg Fangel og pastor Fr. Ebbesen mødte i præstekjole, som de beholdt på under måltidet, pastor Meyer mødte i kjole. Degnen L. Lorentzen agerede skaffer og havde 3 mand under sig til sin rådighed. Skolelærer Ebbe Johansen, skriver Steinberg,(først hos herredsfoged Fürsen og siden hos købmand Jes Thomsen på Nordborg) og Lorentz Petersen. Jomfru Maria Thomsen, en datter af den rige Jes Thomsen og siden g.m. grosserer Knudtzon i København, og jomfru Kathrine Fangel, var dækpiger i hvide kjoler, med hver en pige under sig, der bar alting ud. Der var dækket i 2 store spisesale på slottet, og de blev fulde. Straks efter vielsen gik man til bords, og hver kavaler udsøgte sig en dame. Men der opstod straks stor forvirring iblandt de mange gæster, da man gik til bords, thi skafferen Lorentzen, der skulle have ordnet selskabet og sørget lidt for, at en og anden fik en ordentlig plads, havde selv sat sig til bords oppe lige over for brudeparret. Her stod da den store menneskerække og vidste hverken ud eller ind, hvor de skulle sidde. Provst Fangel sagde det til degnen Lorentzen, ”han blev lidt stødt og mumlede, om man ikke måtte spise sin mad i ro, for op, rendte i en fart ud af dette og ind i det andet værelse”. Pastor Meyer havde taget Frederik Brorsens kone Birgitte, der var en meget smuk kone, til sin dame og havde fået en god plads oppe i salen til den ene side, købmand Ahlmann, der vimsede meget om den rige Thomsens, for om muligt at have et parti i stand mellem sin søn Otto Ahlmann (senere på Graasten) og jomfru Maria Thomsen, hvad dog ikke lykkedes, fordi hun ikke syntes om ham, havde taget hendes moder, den gamle Mad. Thomsen til dame. Han stod en tidlang og svarede med hende i døren og var nødt til at sætte sig med hende ved enden af bordet, både på grund af trængselen og mangel på plads. Det var en dårlig plads og passede ikke for hans dame, og selv ville han nok højere op. Han trækker da omsider med sin dame videre op i salen, river i pastor Meyers dame og siger: ”hun kan godt sidde ved døren dernede, da hun er ung endnu”. Pastor Meyer bliver vred, springer op fra bordet, beder sin dame om forladelse for, at han måtte forlade hende, springer i et nu over bordet og går op og sætter sig over for brudefolkene på den stol, degnen brummende var gået fra, med ryggen til Ahlmanns, ”han kunne ikke holde ud at sidde sammen eller se på den karl”. Man blev trakteret overordentlig fint med en mængde retter mad og flere slags vin, deriblandt ”Biskop”. 10 musikanter, deriblandt 2 paukere fra Augustenborg, spillede til brylluppet, både ved bordet og bagefter til dansen. Straks efter bordet blev der danset. ”Jeg syntes, at jeg var træt af at varte op, men det var en dejlig musik, og benene gik af dem selv”. (hendes egne ord). Mange af gæsterne fik en rus, førend de tog hjem. Dr. Balle ville ind i kammeret for at lede efter sit tøj, ”nej der måtte han ikke komme ind, for lille moster sad på e pot”. Morbror Jørgen var kommet galt af sted med sine bukser. Kapellan Niels Fangel og Dr. Balle, der var i uniform og trekantet hat med fjer på, kom op at trættes om deres hat, da de ville til at gå. Dr. Balle og kapitain Vette kom op at trættes om deres schenellie???, som ingen af dem kunne genkende. Gulvet flød af punsch. Da tante Ebbesen, Grethe Vogelsang, der blev i præstegården, Else Kathrine og hendes bror Niels Fangel, kørte hjem, var kl. 8 om morgenen. Dr. Balle havde da tændt lygten og ville lyse sig og sin kone hjem, hvorover hun blev stødt, da det var højlys dag. Dette var om torsdagen. Dagen efter skulle kapellanen Niels Fangel have viet et par brudefolk. Men da brudefolkene kom og spillede op i gården, hvad dengang var skik, rejste han sig over ende i sengen, men faldt straks hen igen i slummer. Hans far, den gamle provst anede uråd og var da allerede gået over i kirken og viede dem. Det var mølleren i Vestermølle Jens Hansen, der blev g.m. sin afd. Broder Frederik Hansens enke, Eva Maria Nissen. Pastor Meyer i Hagenbjerg skal have kastet op hele vejen hjem. Om søndagen var der igen stads på slottet, da sad Else Kathrine Fangel til bords. Det hele bryllup skal have kostet 300 rdl. cour. Brudgommens bror, daglejer Rasmus Autzen i Hagenbjerg var ikke med til bryllup; brudgommen forærede ham 2 rdl. og 2 skæpper kartofler. Han ville jo også have siddet som uglen mellem kragerne.
Hendes udflugter og fornøjelser.
Hendes meste udflugt var gerne hen til Svenstrup præstegård til provst Ebbesens. Hun holdt meget af sin tante, der var en rar, livlig og munter kone og her blev hun tit flere dage i besøg. Hun kom også jævnlig sammen med de andre unge piger på Nordborg, hos Mad. Schumacher, der havde 2 døtre, Annette og Amalie Schumacher, hos justitsråd Riegels, der havde ligeledes 2 døtre, Marie og Antoinette Riegels, hvilken sidste, der siden blev g.m. Jakob Ditlev Grotrian, skovrider i Dynt, dog var noget yngre, hos købmand Jes Thomsen, der havde flere døtre, af hvilke Marie og Anna Johanne Thomsen, var i alder med hende. Den sidste blev siden g.m. Dr. Balle på Nordborg. Ligeledes kom hun ofte hos forvalter Lyhms, hvis datter Anna Margaretha Lyhm, født 1816 d. 13. febr., blev g.m. apoteker Niels Henrich Wittenkamp, født i Jylland og apoteker i Aabenraa. Deres datter blev siden g.m. købmand og svensk konsul Niels Nielsen i Sønderborg. Hendes bedste veninde var dog hendes kusine Grethe Vogelsang på Solbjerggaard, der tit kom til Nordborg præstegård og forblev der flere dage i besøg, ligesom Else Kathrine igen af og til gengældte besøget på Solbjerggaard, ved at opholde sig der nogle dage. Alle disse unge piger kom undertiden sammen hos den ene eller anden familie, morede sig da indbyrdes med den ene og anden leg, undertiden også dansede. Især blev der anstillet et privat bal, når byens unge herrer, hvoraf en del var til søs, om vinteren var hjemme i besøg. Således blev der engang gjort megen stads af, og var der megen rift om, justitsråd Riegels søn, Hans Christian Riegels, den senere kammerherre Riegels til Snoghøj, ”Sandhedens ivrige talsmand”, da han første gang som ung løjtnant mødte i en ny strålende uniform i hjemmet. Da var han nærved at sætte alle unge pigers hjerter på en farlig prøve og tænde dem i brand. Han blev forlovet i nogen tid med købmand Jes Thomsens datter Anna Johanne, men da han var en kurmager og ung laps, hævede han snart igen forbindelsen. Dette parti var ham ikke stort nok, han ville højere op på verdens æres stige. Om vinteren var der undertiden bal i byen, om sommeren skovture til Frydendal eller Sjellerupskov, der endte med et bal og spisning hos Mad. Christensen på slottet. Begge provstens døtre var et par gange indbudne til en sådan fest af Frantz Andersen. Provsten tillod undertiden, men ikke altid sine døtre at deltage i en sådan offentlig forlystelse; men var de ude om aftenen til et sådant gilde eller ude i et privat besøg, pålagde han dem altid strengelig at komme tidlig hjem til en fastsat tid, og de turde ikke andet end lystre ordre. Thi han tog sagen alvorlig og vågede med strenghed over dem. Da han derfor havde en jomfru i huset, der vel var god, men meget vild og pådrog sig et dårligt rygte, havde han en dag besluttet at lade sin vogn spænde for og lade hende køre bort til sit hjem, men han betænkte sig igen, da sagen ville have vakt for megen opsigt og udsat hende selv og hendes hæderlige familie for stor skam. Hun fik da et ordentligt gilde, men han var dog bekymret for, at hendes vilde færd, når den blev tålt i hans hus, skulle kaste en skygge på hans egne døtres ære.
Hendes kollision med kapellanen 1814-16.
Da hendes mor døde 1814, overtog hun i 2 år bestyrelsen af sin faders hus. I denne stilling kom hun flere gange i stærk kollision med kapellanen, sin fætter Hr. Hans Petersen. Denne herre der som hushovmester på Hvedholm havde været vant til at nyde lækre retter ved det grevelige bord, var tit kræsen ved de tarvelige retter på provst Fangels bord. En dag var vællingen blevet en smule sveden, den gamle provst spiste dog sin portion, men kapellanen sad og lugtede til den på alle kanter, til sidst lagde han skeen og lod sin mad stå urørt. Han kunne også være impertinent (fræk og uforskammet), da en gang præsten Hr. Jørgen Petersen With i Notmark var taget om til Nordborg med sin familie for at besøge provst Fangels, var der falden en oldenborre ned i suppen som de skulle have til middag, og til al uheld var den blevet øst op i Petersens tallerken. Han spiste da ingenting, men tog en ren tallerken og lod den præsentere rundt for en del af selskabet. I provst Fangels hus drak man i tidligere tid ingen kaffe om eftermiddagen, dels fordi provsten selv ikke yndede denne drik, og dels fordi den var temmelig dyr, først da han fik kapellanen i huset, blev skikken indført, og både Hr. Petersen og J. Knudsen holdt meget af kaffe. Men Hr. Petersen der var fordringsfuld og bydende over for sin kusine, kunne aldrig få den stærk og god nok, den var ham aldrig tilpas. Han kaldte da en dag Else Kathrine ind for sig, bigtede hende og kastede lige for hendes næse den kop kaffe, hvori han havde hældt fløde og sukker, ud af vinduet med de ord: ”at sådant noget skidt ville han ikke drikke”. Hun svor da på at hun aldrig mere ville lave kaffe til ham, hvilket for fremtiden hans kære Frederikke kunne gøre. Hun holdt også sit ord; thi da han senere blev præst i Oksbølle og undertiden besøgte hende i Nordborg, bød hun ham aldrig, skønt hun vidste, at han holdt meget af denne drik, kaffe. Ved flere andre lejligheder lagde han sit smålige og impertinente væsen for dagen. Det var derfor ikke frit for, at den gamle provst, som vel mærkede det, men tav, ærgrede sig derover. Han var heller ikke fri for at være vellystig. Det varede ikke længe, førend Petersen drev sit spil med jomfruen Frederikke Zoffmann. Han tog fat hvor andre slap, og han løb til sidst af med hende. Om aftenen blev han altid siddende så længe i dagligstuen, efter at de andre var gået ind i sovekammeret, spiste da frugt og lod kniven, for at skuffe de andre, idelig klirre hen over tallerkenen, mens han drev sit spil med Frederikke. En aften listede Else Kathrine sig ud, stod op på en tønde og så ind gennem vinduet til hans værelse, hvor de havde glemt at trække gardinet for. Han sad da med hende på skødet og hun kyssede og glattede hans hår.
Hun så flere gange stads i Augustenborg 1811-1815.
Da prinsesse Karoline Amalie 1811 blev konfirmeret på Augustenborg, og der i den anledning var stort taffel, til hvilket hendes far også var tilsagt, var hun også med og så den hele højtidelige stads. Provsten plejede at tage ind til bager Thomsens, hvor hans familie den dag var samlet med andre besøgende fra landet. Ligeledes var hun med andre fra Nordborg til Augustenborg, da prins Christian Frederik af Danmark 1815 d. 22. maj, blev formælet med prinsesse Karoline Amalie. Da tog hun med dem ind til berider Schnack.
Frieri blev ikke til noget 1809.
Efter sin første kones død skal pastor Christian Schwensen i Hørup en dag, han var omme i Nordborg præstegård, have anholdt den gamle provst Fangel om hans datters hånd. Men provsten mente, at hans datter var for ung til at gå ind i hans hus og frarådede sagen. Det ville vist heller ikke have været hende en let sag, men tværtimod en meget vanskelig opgave, at gå som mor ind i hans hus til 6 stedbørn, hvoraf den ældste søn dengang allerede var 14 år gl. Hun selv var kun 18 eller 19 år, thi det må være sket 1809 eller 1810. 1816 blev hun derimod forlovet med skibsfører Nikolai Ernst Frost af Nordborg. Man kunne spørge om det var et passende parti nok for en præstedatter, og hertil ville vi tage i betragtning at 1) havde provstens døtre ikke fået nogen fin, men en jævn borgerlig opdragelse, 2) var han af en god hæderlig familie, sad i gode kår og en god vej, og var selv et hæderligt ungt menneske, 3) hans familie havde ofte været indbudt op i præstegården og provsten med familie atter kommet der i besøg, 4) på den måde kunne den gamle mand beholde sin datter hos sig i sin umiddelbare nærhed, og han kunne måske, når han om få år nedlagde sit embede og trække sig tilbage, ty til hende. Den sidste grund var måske den afgørende, og han gav sit minde til forbindelsen.
Hendes bryllup 1816.
1816 d. 7. nov. stod deres bryllup i Nordborg præstegård, og da den gamle provst samme dag holdt sit 50 årige embedsjubilæum; thi på denne dag blev han for 50 år kaldet til kapellan for Hagenbjerg, så blev det naturligvis et meget stort og fint bryllup, da 2 fester således blev slået sammen. Thi de gæster, der ellers kun ville være bleven indbudne til brylluppet, de kom nu også med til hans jubilæum, og omvendt de mange præster og embedsmænd, som ellers ikke ville have været indbudne som bryllupsgæster, de kom nu på grund af jubilæet med til deres bryllup.
Provstens svigerinde fru provstinde Ebbesen i Svenstrup påtog sig en husmoders pligt og forestod den hele anretning, i hvilken anledning hun og Grethe Vogelsang opholdt sig flere dage i præstegården. Alle Øens præster, en del civile embedsmænd, deriblandt amtmand Linstow, herredsfoged etatsråd Fürsen, husfoged justitsråd Riegels, Dr. Balle, foruden flere, dernæst hele familien på begge sider, hvoraf der var ikke få på Nordborg: Familien Brorsen, Krog, Matzen, Moldt, Hollænder, Frost, Fange. Skolelærerne med familie på Nordborg: Christiansen, Autzen, Johansen, endvidere amtsforvalter Lyhms, tingskriver Goos, Mad. Schumacher m.fl. fra landet, familien Vogelsang på Solbjerggaard og Bommerlund, familien Knudsen på Lysholm og i Ketting, familien Thomsen på Hartspring og i Nordborg m.fl. Ved indførelsen i kirkebogen agerede skibsførerne Jens Krog og Christian Brorsen, begge på Nordborg, forlovere. I kirken sluttedes først jubilæumshøjtideligheden, derefter fulgte brudevielsen. Det gav mange brudegaver i sølv, men uheldig var det, at det blev næsten alt sammen sølvskeer, dem fik de da en masse af. Om aftenen, mens man sad ved bordet, var præstegårdens have oplyst af en del kulørte lamper, i den anledning havde der samlet sig udenfor en del tilskuere fra byen, for at se på den hele stads. Iblandt dem stod Frantz Andersen, og da han fik øje på brudeparret indenfor, gav han et knebs med fingrene og sagde: ”det skulle jeg have vidst, så skulle Nikolai Ernst Frost ikke have siddet der inde i aften”. Han mente dermed at så ville han selv, den nar, have set til at være kommen til at indtage hans plads.
|
