23. Uddrag Nordborgs kirkebog 1724-1732. N. 23
Uddrag af Nordborg Kirkebog fra Aar 1724 – 1732 (s. N.22 S 133-152). –
1724 Dom. 2 p.Epiph. publ. absolv. Peder Steffensen her af Byen for Leyermaal med sin Tjenestemöe. – Et Barn födt med ét Øie: Dom. 3 p.Epiph. döbt Peder Sörensen Handskemaggers Datter her af Byen Anna Sophia. NB. Barnet blef föd til Verden ickun med et Øye, hvicket efter Guds Tilladelse en Skaanske Quinde, som bettlede, skall hafve forvoldt, som hafde ogsaa til hendis Tegn ickun et Øye, idet at Moderen til Barnet blef engang forskrecket for hende, der Bettlerkonen engang kom uformodentlig for hendis Vindere om Sommeren, og bad hende om en Synaal. Gud bevare os for lyde og Skade!. –
D. 26 Jan. paa en Fredag communicerede H. Amptmann Wasmuth förste gang privatum udi voris Kircke. Dominus juvat!
D. 4 Febr. paa en Fredag döbt Præceptor David Jansens Sön her af Byen Johann. – D. 9de. Febr. döbt Peder Steffensens uægte Barn Peder Steff. med en Mö Walburg Nissen. – D. 10de. Martii begrafuet Præceptor David Jansens Søn her af Byen 6 held. Liget blef om Aftenen nedsatt udi Kircken, fordi ingen var, som ved Dagen kunde sünge det hen til Kircken. –
Præsten holdt Gudstjeneste paa Slottet: Dom. Palm. var jeg paa Slotted at holde der Prædicken og forrette der omsider Communisionen, saasom hans Høyfyrstl. Durchl. paa samme Dag med sin Hof–Staatt communicerede og som min H. Collega paa sammetid var svag, og jeg maatte forrette ogsaa Guds–Tjenesten i Voris Kircke, saa hafde Jeg paa samme Dag nock at bestille, fordi jeg ogsaa om Eftermiddagen maatte holde Vesper paa Slotted, dog Gud hjalp!
H. Statius Plagge †: Festo Parascco: (Langfredag) begrafved H. Statius Plagge, som hafde været Forvalter paa Sandbjerg i Sundewitt, og siden Pensionair paa Harresprung her paa Alsöe og döde til sidst her udi sit huuβ I Nörborrig æt: 59. Hand blef med höye Øfrigheds Consens henbragt om Aftenen under Klockernes Liüdelse, efterat jeg hafde holt en Parentation over hannem udi huβet om dette Lifs Forvaltning. - - - Feria 3 Pascat. begr. Jürgen Wrangs Skrædders ældste Datter her af Byen. æt 10. –
Grevinde v. Ahlefeldt døde paa Augustenborg: D. 14 April fick mand her dend Tiding, at dend Höyeste Dagen tilforne hafde bortkaldt hendis Høygräfl. Excell. Fr. Groβcantzlerinde Elisabeth Charlotte von Ahlefeldt, baarne Gräfinde von Leu-ningen paa Augustenborg. Hun var en gudfrücte Gräfinde imod Gud, og naadig Imod alle Mennesker, og fornemmelig frigivig imod de Fattige. Jeg uværdige Kand icke nock berömme hendis Naade, medens jeg var paa Augustenborg. Gud være hendis evige Lön for Christi skyld!
denne Grevinde bisat og Præsten H.C.Brandt prædikede: Festo Asunsionis Chr. var jeg paa Augustenborg og prædickede sammesteds for herrskabet, udi deris Gemach, eftersom dend høybaarne Fr. Groβcantzlerinde Maria Elisabeth von Ahlefeldt (Elisa. Charl.) en meget from Gräfinde imod hvermand, særdelis imod de Fattige, var död, og hendis Liig stod udi hofcapellet under et Castro doloris. Gud velsigne dend høysalige Gräfindes Aske I Jorden, og hendis Sjel I himmelen, saasom hun ogsaa har beviist mig uværdige stor Naade, imedens jeg var paa Augustenborg. † Jørgen Mindberg, en Præstekaadner. Hele gl. 80 A.
H. Caspar Brandt Slotspræst p. Augustenborg: NB. Præsten Hans Caspar Brandt skal i 5 Aar fra A.1716 – 1721 have været Slotspræst paa Augustenborg, förend han kom til Nordborg, hvilket Jensen ikke har antegnet. –
Confirmation holdes: Dom. Jubilate paa Eftermiddagen blef der i Meenighedens Nærværelse en Actus Confirmationis med 10 Unge Folck, som förstegang skall gaa til Gudsbröd, holdit, forsi dend pa Skjertorsdag efter voris Sædvane I dette Aar icke kunde skee for mange Forfalds skyld, som dend tid var. Iblandt disse fandtes Hr. Daniel Nielsens yngste Datter Margretha Dorothea Nielsen. – Gud lade dem holde deris Daabis – Pactis Trengelse, sig til udödelig Ære, og dennem til deris Sjelis Velfærd og Salighed for Christi Skyld! –
Hans Jürgen Wriβe, kongel. Rytters Barn döbt. – Dom. Rogate begrafv. Christian Nissen, fordum Kutscher hoβ høysal. Hertug Augustus her pa Slotted æt 79. –
En Student Christian Martini prædiker: Dom. Exaudi prædickede I voris Meenig-hed en Studiosus ved Nafn Christian Martini, som er föd paa Erröe. Gud har meddeelt sig til Ærö og sin Kircke til beste, og fornemme videre hans lycke!
Herrskabet i Kirken: Feria 2 Pentec. var voris sandlige naadigste Herrskab her udi voris Kircke og Gudstjenesten saavel med Sang som men Prædicken blef holdet paa Tydsk.-
begrafv. Jürgen Gudsen her af Byen, som boede ned ved under Bjerget. –
D. 9de. Juni paa en Fredag begraf. min Sal. Farbroders H. Christian Brandts Datter, Magdalena Brandt, som var udi hendis Vallfærds–Tid til sidst hoβ Kirckeværgen her i Byen, H. Hans Clementzen Becker, og döde ogsaa I samme huuβ. Hun kom I hendis Fædres Graf, saasom hun blef nedsatt udi Præste–Begrafvelsen, paa hendis Sal. Moder; Fr. Regina Brandt æt 53. – Gud velsigne hendis Been I Jorden, og gifve hende en glædelig Opstandelse engang med os andre for Christi skyld! –
Straffe: Dom. 3 p.Trin. publ. absolv. Matz Berendsen og Anna Christens Datter af Holm for Blodskam. – hvorfor hand gaf 30rdlr. Straf til Øfrigheden og 2rdlr. til Arm–Cassen, og efter hand hafde siddet I Fængselet paa Vand og Bröd I 10 Dage maatte hand tillige öfentlig md hende deprecere.
Præstens Datter födt: Gud hjelper sin fattige Börn og det beviste hand ogsaa d. 4 Aug. imod min kjære Ægte–Mage, idet hand gaf hende om Formiddagen imellem Klocken 9 og 10 en velskabt Datter, og gjord hende dermed efter voris Ønske til en glad Barne–Moder. Herren være lovet for sin faderlig Barmhjertighed og lade dette Barn nu og evindeligen, Amen! døbt: Dom. 5 p.Trin. om Eftermiddagen blef voris lille Datter döbt af voris H. Seniore fra Hagenbjerg og kaldet Dorothea Wilhelmina, efter voris naadigste Hertuginde, som self holt hende over Daaben og hendis Princessinne, som stod Fadder. Gud lade hendis Nafn evindeligen findes udi Lifsens Bog, og forfremme hende til alt Got efter sin gode Villie, saa længe som hun lever her I Verden, Gud til Ære og os til Glæde for Christi skyld Amen! – hans Kone introducered: Dom. 10 p.Trin. blef min kjære Hustru intrducered af voris af voris H. Seniore, H. Otto Friederich Brandt af Hagenbjerg. Gud gifve fremdelis Lücke og Velsignelse for Christi skyld!
Maanedsbededag findes endnu. – Dom. 9 p.Trin. døbt H. Amptsforvalter H. Matthias Christ. Jungis Datter, Dorothea Augusta, som Hertuginden self holt over Daaben. –
En adelig Frue begravet: D. 14de. August paa en Mandag Eftermiddag hen imod Aften begrafv. en Adelige Frue, ved Nafn Elisabeth Sophia d´Quelt, hvis Herre hafde været Capitain i Kongens Tjeneste. Hun kom fra Kjöbenhafnat besöge hendis Fröcken Söster, Frl. Godsmann, som er paa Slotted hoβ Hertuginden, og döde derefter udi Sal. Markus Fogdis huβ, hvor hun hafde logered. Der blef holt en Seromon over hende I huset, og blef omsider nedsat udi dend Adelige Begrafelse her udi Kircken. Af hendis Religion var hun reformered. Hun var 55 Aar gammel. –
D. 11 p.Trin depræcered for et Par Forlovede, som havde syndet contra sextum. –
Dom. 220 p.Trin. forrettede jeg Guds – Tjenesten paa Slottet, saasom hans høy-fürstl. Durchl. med sit Hofgesinde communicerede. – I hans Fraværelse forrettede hans H. Collega samme i Kircken. –
Hr. Secretair og Kone gaae som unge Folk i Kirke: D. 21 p.Trin. var H. Secretair Faltz med sin Hustru som unge Folck I voris Kircke, efter at de med min Consens hafde ladet sig copulere udi Felsted–Sogn, dog at de gafve mig saavel som min H. Collega og Organisten en Gratial. d. 26de. Octob. copuleret.
Jørgen Hansens 3de. Barn her af Byen döde til en Tid af Börnepocker. – D. 14de. Novb. begr. paa en Tirsdag Jürgen Wrangs ældste Datter her af Byen æt 9 m. –
Johann Bugislau Jansen gift og faaer Expectance paa Degnekaldet: D. 23de. Novb. paa en Torsdag copul. Johann Bugislau Jansen og Magdalene Juliane Hans Datter her af Byen. – Brudgommen fick af det naadige Øfrighed Expectance paa sin Faders Tjeneste her ved Kircken, hvorpaa han ogsaa har gift sig. Gud gifve dem Lycke og Velsignelse til deris Ægteskab. Dom. 25 p.Trin. gick forbemeldte Personer som respective Unge Mand og unge Kone i Kircke. Faderen til den unge Kone hafde gifven tvende Döttre ud I et Aar, som dend förste Datter, Maria til Jürgen Rasmussen, dend anden Charlott Sophia til Peder Steffensen og dend tredje Magdalen Julian til voris unge Sognedegn og Organist Johann Bugislau Jansen. –
De vare Døttre af Hans . . . . . . . ., Bager i Nordborg. –
D. 30te. Dec. döbt et uægte Barn i Holm. –
Smaakopperne: I dette Aar bleve döbte 34 og † 46 Mennesker, hvoriblandt alene 26 unge, der vistnok ogsaa vare en Fölge af Smaakopperne. – Kusz angiver dem ikke for dette Aar, derimod have de efter ham ”grasserret paa flere Stader Ao. 1725. –
Jesu! sey das A und O - Der Anfang und das Ende. - Gib daβ wir werden from und froh. – All Unglück von uns wende! –
Johan David Jansen fremstillet for Meenigheden som deres Degn: Dom. 3 p.Epiph. I Dag blef efter høyfürstl. Befaling og med voris Senioris H. Otto F. Brandts Consens, Johann Organisten yngste Sön, Johann Bugislau Jansen, efter Guds–Tjenestens Forvaltning voris Meenighed af mig forrestillet, at hand efter at Kalds brefs Lydelse skall være sin Faders Adjunctus og efter hans Död denne Meenigheds Ordentlige Sognedegn og Organist, med dette utrückelige Forbehold, at hand paa sin egen Bekaastning skal holde I Choret ved Sogne–Præsten, en Persohn, som er erfaren i Sangen, og kand gaae hannem til hænde, hvorfor saadan Persohn vor Sogne–Præsten af Sogne Degnen at præsenteris, om hand ogsaa er dügtig til at staae og sünge I Choret. Gud hjælpe frembdeles! –
Dom. Sexag. publ. absolv. Christian Hansen, Bödscker her af Byen for Leyermaal. Hand gick mestendeels 3 Aar hen, og holt sig oppe udi Löit–Sogn, förend hand vilde deprecere udi denne Meenighed, hvor hand hafde syndet, indtil hand I Dag udmügede sig for Gud og Menneskene!
D. 5te. Febr. paa en Mandag döbt Præceptor Jansens Datter her af Byen, Dorothea Augusta. –
Amtsforvalterens Datter † af Smaakopper: D. 9de. Febr. paa en Fredag begrafv. Amtsforvalterens H. Matthias Christ. Jungis yngste Datter, Dorothea Augusta, som döde I Börnecopper. Hun blef henbaaren om Aftenen efter at jeg hafde holt en liden Liig–Sermon over hende I huset, og blef nedsatt I en opmured Begrafvelse ved den syndere Side hoβ Alteret nær ved Capellanens Skriftestoel. Gud unde hende og os engang en glædelig Opstandelse for Christi skyld!
Dom. Oculi döbt Matthias Hansens, Skolemesters Sön af Holm Hans. – Dom. Lætare begrafv. en ung Person af Holm ved Nafn Lauritz Pedersen, barneföd ved Asens i Fyen, som var kommen her til Landet for Udskiftning skyld I Fyen til Soldateriet. Omentskjönt hand var 20 Aar gammel, saa hafde hand dog icke været til Guds Bord förend hand, for et Aars Tid siden, kom her til Sognet; Men eftertid hand hvercken hafde nogen Paβ heller Skrifte–Seddel, dertil med I sin Christen-dom var saare vankündig, saa kunde icke tilstedis til Alterens Sacramente, og I saadan Tilstand döde hand uformodentlig bort; Thi hand fick saadan sönderlig Skick, at hand for sit Endeligt blef underlig I sit hovet og viste inted til sig self, saameget som mand efter Giedsning kunde slutte, og efterdi jeg fick hans Svaghed icke at vide förend hand var I saadan Tilstand, kunde mand inted videre gjöre ved hannem, end som at befale hannem Gud. Dend gode Gud lade hans Sjel hafve funden Naade for sine Øyen for Christi skyld!. –
D. 26de. Martii paa en Tieβdag döbt en Soldat Hans Peter Clotz´ Barn, ved Obrist Pretong Regimente i Rentzborg. Han var med sin Kone kommen her til Markedet.
Skjærtorβdag blef der holt Confirmation over 14 Unge Folck, som förste gang skall gaa til Guds bord. Deriblandt Sal. Daniel Nielsens ældste Sön Jürgen og Hans Clementzen Beckers Datter Amalia. –
En Mand kom ulykkelig af Dage: Feria 2 Pascat. begrafv. Thomas Rasmussen af Westergaard I Holm, som var Tolfmand I Sognet, og blef tvende gallne Hæster overkjört med en Vogn, at han deraf tog sin Död. æt: 58 ann. –
Gudstjeneste paa Slottet: Samme Dag var jeg paa Slotted og betjente Hans Høy-fürstl. Durchl. tilligemed deris Hofmester, Herr von Holsten med det høyværd. Alter–Sacramente og holt derpaa der ogsaa Meβe og Prædicken.
Hertugen reiser udenlands: D. 25de. May reiste voris Hertzog og Herre, Friederich Carl herfra; at besöge fremmede Lande og Riger. Til Conistat var hoβ hannem en ung Herre von Holsten af Kjöbenhafn, og siden Voris Hertugs Hofmæster Herr von Holsten. Gud före dem Lückelig hen og hjem igen. –
En Forandring indtræder med Gudstjenesten paa Slottet: Hidendtil hafde min H. Collega Forretted om Söndagens Guds–Tjenesten paa Slotted, og blef ingen af de andere Herrids Præster bemøyed dermed, at varte derop, uden at jeg paa viβe Tider fra förste Begyndelse under dette naadige Herrskabs Regjering forrettede Com-munionen og Guds–Tjenesten. Men det behagede Hertugen at gjöre denne Anstalt I sin Fraværelse, at de andere Medbrödere skall varte med op paa Slotted hver anden Söndag, og H. Præceptor Jansen iligemaade forfremme sin Ære og Sjælens Opbyggelse! –
D. 8 Juny begrafv. Peder Thomsen Farvers Hustru Eleonora her af Byen, æt: 19 A., hun hafde leved med sin efterlevende Mand 53 A. Ægteskab. – Dom. 7 p.Trin. begr. Christopher Wust her op af Byen, som I 30 Aar hafde været Kirckeværge hoβ voris Kircke æt 78,9 mens. – Han havde nok været Guldsmed. –
5 Mænd druknede paa Söen mellem Als og Warnis: D. 24de. July fandtes neden for Holm–Land en död Mand, som sled der i Stranden. Som mand har hört for Sandhed, da er hand en af de 5 andere, som for 14 Dage siden paa hiin side ved Warnis–Hoved udi Wögel–Wieg, liggendis til Fjelsted–Sogn, paa en elendig Maade uformodendis drucknede. Thi de vare 7 Karle, gifte og ugifte i en Baad, som förde nogen Brændeved ud til en Skipper her af Tontoft, ved Nafn Jørgen Hansen, brendis paa Broen, og som hand hafde betald dem og de ginge fra ham med Baaden; som var icke langt fra Landet, og hand gjord Seyl, da var han næppelig kommen et Bysse Skud fra dennem, förend hand saae, at Baaden var fuld af Vand, og ingen Folck deri. Mand meener, at de maaske hafve været altformeget tilskjencket, og ere falden I dend ene Side af Baaden, hvorudofver dendsamme erfalden over paa dem. Skipper Jørgen Hansen lod sin Baadsmand strax roe hen til dem, hvilcken saae, at to af dem vare bjerget, men de 5 andere vare drucknede, af hvilcke de dog strax fand den ene, som Jørgen Hansens Baadsmand hjalp at slæbe I Land, Men de andere kunde de icke dend tid finde, förend at I Dag endnu en under Holm–Land blef funden, som omsider med Øfrigheds Minde blef hent over til sit eget Sogn der at begrafves. Gud holde sin naadige Haand over os paa alle vore Veye!
D. 1ste. Aug. paa en Maaneds–Bededag döbt Jürgen Wrangs Datter her af Byen Anne Cathrin. –
Dom. 10 p.Trin. introd. Jens Hansen Nygaards Kone af Holm. Hun forsaa sig I hendis Barselseng, idet hun 14 Dage efter hendis Barsel lagde Ild I hendis Bagovn og æltede self hendis Dey, hvorudofer hun fald I en besværlig Siügdom, saa at der satte sig en Svulst I hendis Röre hvorfor hun maatte sidde siden Pintse inden Kirckegang. –
D. 26de. Sept. paa en Torβdag copul. Thomas Thomsen, en Parückemager–Gesell fra Augustenborrig og Augusta Elisabeth Casimirs Datter her af Byen. –
Et vanskabt Barn †: D. 27de. ejusd. Begr. Daniel Bruuns Barn, en ung Sön her I Byen. Gud gjorde stor Barmhjertighed saavel imod Forældrene som Barnet self, idet hand tredje Dagen efter sin Födsel tog det til sig igjen. Thi efter Guds allvise Raad var det vanskabt I Ansigtet, idet alt det, som hafde skuldet være Overdeelen af Gummerne I Munden, det var ved dend ene Side af Næsen gandske udgivet, saa at mand snart kunde see op til Barnets Hjerne, og kunde icke heller die. – Gud bevare os og voris for Christi skyld. –
Kammerinspecteur Scharnier maa udstaa Kirkestraf: Dom. 21 p.Trin. blef Dorthe Hans Datter af Pöel publ. Absolv. Af H. Erich Pontoppidan I min Fraværelse (saasom som jeg var paa Slotted, og betjente Slodsbetjenterne med Communionen) for Leyermaal. Hun udlagde saa snart det gick op med hende, Cammer–Inspectoren, H. Christian Carl Scharnier, saasom hun hafde været Vaskemöe paa Slotted og haft stor Omgængelse med hannem, til sin rette Barnefader. Men hand nægtede det aldeles, og svor dertil icke alliniste skriftlig for voris Hertug og Herre, som dend Tid var paa sin Reise, udi fremmede Lande, men ogsaa for mig som hans uværdige Skrifte–Fader. Ved saadan casu ambiguo blef der holt Consistorium udi Sagen, og omentskjönt at stuprata sagde ham alle Omstændinger under Øyen, blef hand dog indtil det yderste ved sit Nej! Og hafde mand deferered hannem Juramentum pur-gatorium, hafde hand ogsaa uden ald Tvifvel aflagd Eeden. Men til sidst, efterdi det constituerede Consestorium af alle Omstændinger saae, at hand umuligt kunde være uskyldig, hvorfor mand ogsaa maatte befrügte, at hand gjorde en falsk Eed, dersom hand blef dertil admittered; Saa dömte det saaledes I Sagen, at dersom stuprato med sin høyeste Eed kunde bekræfte, at hun hvercken før heller siden hafde haft I slig Maader med nogen at bestille, hand da, som Barnets egentlig Fader, skulde affinde sig med hende og tillige med hende publ. Deprecere, hvorpaa Reus sig endelig, og gaf stuprato til hendis Barns Opfödning 20 Rdlr. Men som hun var falden paa Slotted, saa burde hun ogsaa at deprecered sammen-steds, Men som jeg spurte mig for, hvorledes det skulde dermed holdes, lod Hertuginden sige, hun saae heldst, at hun sad bod her udi voris Kircke, som ogsaa skeede. –
Fest. Omn. Sanct. Döbt et uægte Barn af Pöel. – Dom. 24 p.Trin. döbt Hof–Jægerens Mons. Treundes Datter her af Byen, Dorthea Christina efter Hertuginden, som lod det holde. –
Præstens Sön födt: Herren er altid god og hans Miskundhed varer evindelig, hvoraf han atter mod mig og min kjære Hustru et naadigt Forsiuns–Tegn hat ladet see, idet han d. 13de. Novb. paa en Tieβdag i mellem 7 og 8 Slett om Aftenen, velsignede os med en velskabt Sön, hvorfor hans hellige Nafn være loved og af Hjertet benedidet! Herren paa hvilcken hand er kast fra Moderens Lif, sörge frembdeles for dette sit Barn til dets Velfærds Forfremmelse til Legem og Sjæl, her timelig og hiβet evig for Christi skyld! – døbt: D. 20de. hyus blef min Sön paa en Tiesdag udi H. Senioris til Hagenbjergs Fraværelse döbt af min H. Collega, og kaldet efter begge Hertuger paa Augustenborig og Nörborrig August Friedrich, Gud lade ham altid være yndig I sine Øyen, og et Fredens–Barn her og hisset evindelig for Christia skyld! –
D. 29de. Novb. paa en Torβdag copul. Rudolph Friederich Kruckow, som giftede sig fjerde gang og fick nu til hustru Cathrin Elisabeth Peders Datter her af Byen. –
Kone introduceret: Feria 2 Nativ. Blef Præstekonen introduc. Af H. Erich Pontop-pidan, saasom H. Senior af Hackenbjerg undskylte sig. –
Gelobt sey deine Treue Lob sey den starcken Händen
Die alle Morgen neue, Die alles Hertzleyd wenden! Amen!
1726
Omnia felice saccidant omine vota
Que duce suscipiam per ficiendar Deo.
Coepta liist cupiat Mundus Satunasq morari
Attamon insistam cuncta regenta Deo!
D. 8de. Jan. döbt Christen Gravs, en fattig Enisters Datters Barn udi huset I Pöel, kaldet Anne Cathrin. Moderen til dette Barn, ved Nafn Ellen har beviist udi denne Gjerning at være uden nogen Samvittighed. Thi hun tjente udi forrige Aar indtil Mickelsdag paa Slotted udi det høyfürstl. Kücken. Og værende hendis Tjeneste gick der saa et stærckt Ord om hendis Frugtsommelighed, at Herrskabet ved Byens Foster–Moder lod randsage, hvorledes hendis Tilstand monno være Quinden nægtede icke alleene, at hun var fructsommelig, Men Foster–Moderen sagde ogsaa, at hun ingen Tegn af nogen Svangerskab hoβ hende kunde mercke. Ungefehr for 8 Uger siden kom forberörte Ellen ogsaa til mig, at hun maatte komme til Herrens Bord. Og som jeg holt, hun skulde see til, om det var sand, hvad Folck om hende sagde, da contesterede hun høyligen for mig, at hende slett intet skadte. – Ved saadan Fornegtelse endogsaa for sine gamle Forældre er hun altid bleven, indtil hun I Gaar kom I Barsel–Sæng med forhen bemeldte Datter, til hvis Fader hun udi Daaben udi Faddernis Nærværelse har udlagd voris Naadigste Hertugs og Herris Lif–Knegt Ditlev Schustter, som nu med Hertugen er udi Utrect. Gud före dem, som har syndet, til Omvendelse og bevare os og voris fra alt ont. - -
Gudstj. Paa Slottet: Dom. 4 p.Epiph. I Dag var jeg paa Slottet og holt der Guds–Tjenesten efter dend sædvanlige Ordning under os Herrids–Brødere. – Capellanen forrettede Tjenesten i Kirken. –
D. 6te. Febr. Døbt Hans Clemetzen Hagendorffs, min kjære Svogers Søn, Friederich Carl. –
En underlig Hændelse med en Kone i Holm: D. 13de. Febr. Blef jeg hent over til Holm at berette en fattig Innesters Jürgen Grumsens hustru, som blef kaldet Karen Amme. Jeg fand hende meget suig og svag for sit bryst, saa at hun kuns ilde kunde drage hendis Aande. Efter at jeg spurte mig for, hvoraf hun var bleven saa kort-aandet, gaf mand mig til Svar, at hun for et parr Aftener hafde ligget paa hendis Seng hoβ hendis Mand; Og hafde hørt en uden for Vinduet kalde paa hende; sigendes, Karen! Kom nu. Hun hørte lige det samme anden gang, paa hvilcke tvende gange hun icke svarede. Men som det tredje gang sagde, kom nu, Karen, da svarede hun sigendes; Nu vill jeg komme. Derpaa stod hun op af Sengen, I hendis baare Serck og blote Træskoer paa hendis Fødder, og gick ud igjennem et andet Kammer, hvor der saade tvende Koner, som icke endnu vare gangne til Sengs, af huset, og som hun kommer ud paa Gaden hen ved Lauritz Skræders–Enckis Planckeverck, siuntes hende, at der stod en høy Mand for hende, som hun vilde hen til. Men Manden veeg altid for hende, og omentskjønt hun meente, at Manden gick for hende hen til Nørborrig, som hun altid fuldte, saa fandt mand dog omsider, at hun var gaaet nör ad ned paa Marcken, hinside Markus Fogdis Kaad, og var icke langt borte fra nogle Türre–Grafue, som dog dend Tid var belagde med Iiβ. Som hun gick ud af huset, sagde hun til de begge Koner, hvilcke hun gick forbi, og hvoraf dend ene var Peder Jostesens og dend anden Claus Jessens Hustru; Nu var der en og raabte paa mig, Nu skall jeg med hans. De fuldte hende strax efter, fordi de saae, at hun gick saa nøgen bort; men hun løb saa hastig efter Karlen, som hun sagde at hafve seet, at de icke kunde følge, heller faa fatt paa hende, som de ogsaa fand, at hun hafde kast hendis Træskoe fra sig, paa det hun kunde løbe dis fastere efter Manden, som de andere dog intet fornam til. Tilsidst kom de til hende paa Marcken, men hun vilde icke med dem tilbage, og gaf altid for, at hun skulde med Manden, indtil de førde hende dog med Magt til huuset igjen. Hun hafde en gift Søn dend Tid tjenendis hoβ Hans Jensen i Byen. Som hand blef hent til sin Moder, slog hun hannem af Sengen, fordi hun icke hafde maat følge Manden. Denne Passage er en sünderlig Hendelse. Man har aldrig hørt om Karen Amme, at hun nogen Tid har været corrumperet I hendis Forstand. Hun har sagt, at hun hvercken laa I Slummer heller I döfe, dend Tid hun for Vindvet hørte en raabe paa sig, men laae gandske vaagendis, Men efter at hun hafde seet Manden, som hun sagde, viste hun icke noget til sig self, som hun da ogsaa blef aldeleis forkulderet og tvangbrüstig. Gud bevare os fra slig og andere Fristelser!
Paa Markus Fogeds Kaad i Holm boede (dengang Christen Christensen og) Hans Hansen.
Gudstjeneste paa Slottet. Communion og Kirkelod: Dom. Sexages. I Dag var jeg paa Slotted og forrettede der Guds–Tjenesten, saa ogsaa Communionen med Hof-betjenterne. Ved samme Lejlighed deprecerede jeg for H. Cammer–Inspectør, Monsj. Scharmer, ob delictum contra sextium efter hans høyfürstl. Durchl. Voris Hertugs egenhändig Rescript til mig, hvorpaa hand tilligemed de andere gick til Guds–Bord, efter at hand Dagen tilforne privatim hafde confitered. – Capellanen f. G. tj. i Kirken. –
Dom. Quasim. Die Mercury døbt I huset om Eftermiddag voris H. Amtsforvalters H. Matthias Christian Junges Datter, Maria Johannetta Christiana. –
Paa Secretair Pfaltzes Kaad boede i Holm Christen Christensen. –
D. 5te. April paa en Fredag døbt dend Unge Organistis Datter her ved Kircken, Dorthe Christin. –
Dom. Judic. døbt Gerth Jürgensens Søn af Holm, som jeg efter begjering lod holde over Daaben, og gaf ham det Nafn, Friederich, efter min Sal. Farbroder Friederich Brandt. –
En drukken Mand † af et Slag: D. 17de. April begrafe paa en Onsdag Lauritz Hansen Kræmer her af Nørborrig, som døde meget hastig; Thi som hand hafde altformeget vant sig til Brændeviin, fordærrede hand sig dermed I Grunden, saa at hvermand snart spaaede hannem, det vilde gaae hannem, som det ogsaa tilsidst gick. Thi forleden Løverdag var hand yterlig at see, saa vel og frisk, at hand kunde gaae og staae, hvor hand vilde, indtil om Eftermiddagen Klocken 5, da lagde hand sig til Sengs, og uformodentlig blef hand rørt af et Slag, saa at hand icke kunde røre et Lem eller tale, dog siger mand, at hand da endnu hafde nogen Forstand. Men som min H. Collega strax derpaa blef fodret af hannem, skall hand icke meere hafve haft sin Forstand. Hand laae derpaa hen dend heele Nat, indtil om Morgenen Klocken 5, paa hvilcken Tid hand døde. Jeg viste slett intet deraf førrend mand sagde mig, at hand var død. Gud lade os finde hans Sjæl I Glæde!
Confirmation: Skjærtorsdag bleve 12 Börn confirmerede, deriblandt Sal. Markus Fogdis ældste Datter Thore. –
Stærk Communion: Dom. Quasimod. var der saa stærk en Communion, som der endnu ikke havde været i denne Præsts Tid, idet 136 gik til Guds Bord. - - - - Jürgen Mau i Uhlbjerg nævnes. –
Dom. Miseric. Publ. absolv. en tydsk Kutsker paa Slotted ved Nafn Burchard, som var en ægte Mand og hafde sin hustru i Kiel, og med hende en Datter. Hand hafde lagd sig I med en Quinde I Hollænderiet paa Slotted, ved Nafn Anne Heilwig. Hans Datter, som allerede forhen udi Notmark Meenighed var blefven besofved. Men ob deliicti enormitatim maatte de begge paa en gang deprecere. Gud afvende alle onde Exempler! - - Dom Cantate publ. absolv. Ellen Graus af Pøel, som udlagde Lif. Knegten Detlev Schnitcker paa Slotted til Barne–Fader. –
S. D. døbt om Eftermiddagen H. Secretair Pfaltzis Datter i hans huuβ, som Hertug-inden holt over Daaben, kaldet Dorothea Christina. –
En syg Mand i Holm: Dom. Rogate begrafe Peder Jostesen af Holm, som var belaget med et sønderligt Tilfæld, I det der hafde satt sig en Svulst og Bolning ved hans venstre Kneebugt, som blef tilsidst forfærdeligt stort, som dog icke vilde sætte sig til nogen Materie, men var saa hart at føle paa, som en Steen. Derimod svandt Kjødet bort af hans anden Lænd, saa at det siuntes ligesom Kjødet af dend høyre Lænd hafde satt sig over i dend venstre Lænd, som derover var bleven sa tyck. Hand var dermed belagd I 2 Aar, og laae til sengs I 20 Uger. - - - Dom. 1 p. Trin. Publ. deprecerede for Rasmus Peter Wonsen, Glaser fra Schwabsted, og hans Hustru her af Byen, fordi hun kom 15 Uger for tidlig i Barselseng. - -
Gudstjeneste paa Slottet: Dom. 2 p.Trin. var jeg paa Slotted og adminisstrerede Communionerne ved Hofbetjenterne. I hans Fraværelse forr. Capell. Gudstj. I Kircken. –
Dom. 4 p.Trin. begr. Bärthel Jürgensens Skræders Hustru her af Byen, Anne Mallene, som var Foster Moder og ellers en schmuck Christelig Kone, æt: 67. –
Dom. 8 p.Trin. begrafv. Hans Willems Datter af Holm, som fald I sin Naboes Brönd og drucknede. Æt 3½ A. –
D. 20 Aug. Blef Sal. Hr. Tycho Paulsen udi Schwenstrup begrafen. Vir eximia probitate præstans!
Dom. 16 p.Trin. døbt Jurgen Langis, Tingskriverens Sön her af Byen, Hans Christian. –
D. 6te. Dec. Begrafv. Paa en Fredag en arm Mand, som var fra Schleswig og hafde været Constabel udi Rendsborg og døde her udi Pöel. De Pølinger lode hannem begrafve, Klockerne ginge for hannem, Dend tid mænd kom med hannem, Degnen sang over hannem, og jeg kastede Jord paa hannem. Hans Nafn var Christopher Hansen. Gud være hans Sjæl naadig for Christi skyld! –
Hertugen vender tilbage fra sin Udlandreise: Dom. 3 Adv. I Dag blef der holden Tacksigelse og Te Deum laudamus siungen for hans Høyfürstl. Durchl.’ Hjem-komst fra sin Hollandske Reyse til Franckrich og saa hjem igjen. Han reiste herfra om Pintzetider I det forrige Aar og tog fra Hamborrig til Berlin til Kongen af Preuβen, derfra til Wolfenbüttel og Hannover til Kongen af Engelland, som dend tid var der, og siden til Utrecht, hvor hand holt sig oppe dend gandske Vinter, og övede sig saa vel I sine Studeringer, som ogsaa ellers I andere Fürstlige Exercitier. Udi Foraaret I dette Aar gick hand til Paris, hvor hand meestens dend gandske Sommer holt sig oppe, og paa Ha..sten drog handigjennem Elsas til Dillenburg, for at besøge Encke Fürstinden, Som sin Høysal. H. Faders Fr. Süster og kom derfra hjem paa forleden Fredag Nat Karsk og sund alle hans tro Undersætter til Glæde Jehova ulterius juvat!
En gammel Fader: Dom. 4 Adv. døbt Feldbereiter (Garrer) Gregers Nyssens Søn her af Byen Gregorius Faderen var 78 Aar gammel. –
1727 O Bonitas, bone Jesu! qui es nostra justitia; O Veritas, vere Jesu! Qui es nostra scientia; O Charitas, chare Jesu, qui es nostra vedemtio; O Sanstitas, sanste Jesu, qui es nostra sanctssicatio; Iu nos a culsis exuas, Et vitæ lumen tri buas!
D. 7de. Januar paa en Tirsdag begrafv. Sal. Claus Brandts efterladte Encke, Dorthea Lucia Brandtin. –
H. Otto Friederich Brandt i Hagenbj. †: D. 8de. Jan. blef vor H. Senior og Sogne–Præst for Hagenbjerg Meenighed, H. Otto Friederich Brandt begrafven. Og hans Collega H. Johannes Brandt, Diaconus sammesteds gjorde hans Liigprædicken ex. Ψ 71 v. 17. –
Gudstjeneste paa Slottet: I Dag var jeg paa Slotted og holt der Guds Tjeneste, saasom Hertugen med sine Hofbetjenter communicerede.
En drukken Mand möder i Skriftestolen: Dom. Sexag. publ. absolv. Hans Christensen Grav her I Byen for hans Uskickeligheds skyld ved hans Skriftegang udi Guds huuβ. Thi hand kom nu for Aar og Dag siden om Löverdagen til mig I Skrifte–Stolen, og sagde til mig, at hand var saadan en grov Sündere, at hand icke kunde sige sin Skrifte–Bøn; Jeg svarede, at hand dismeere og förre kunde skrifte, jo større Sündere hand holt sig for at være. Men hand blef dog derved, at hand kunde icke sige sin Skriftebøn. Derpaa blef jeg var med hannem, at hand var drucken, spurde hans derfor ogsaa, om hand icke var drucken, hvilcket hand icke heller negtede. Som hand nu med ald Rett burde ved slig en Tilstand at afvises, saa gaf jeg saadan Enornatet ogsaa Øfrigheden tilkjende, hvorpaa hand blef ved Lov og Rett dömt dertil, ofentlig at sidde Bod. Men har I Aar og Dag icke villet bekveme sig dertil, førend I Dag, der hand publice deprecerede. Gud være hannem og en hver naadig, og bevar os fra slig og andere Sünder!
H. C. Brandt bliver Provst i Nørreherred: Dom. Lætare Mandagen derefter blef jeg kaldet op paa Slotted og udi Hertugens Forgemag af høyedle sine höye Befalring uverdig at være deris Praust. Jeg hafde I en Skrivelse til Velbyrdige H. Hofmester d’ Holst deprecered denne Titul, saasom Sal. Otto Fried. Brandt udi Hackenbjerg var bleven kaldet Senior. Men jeg kunde icke derudi renssere, idet mand gaf mig til Svar, at de Norburgiske Hertuger altid hafde haft deris Prauster, hvorved det ogsaa nu skulde. Derpaa blef mit Kaldsbref og Instruction ofentlig af Herritzfog-den Sr. Lorentz Petersen forrelæst og af Ampts Troalteren mig overleveret. Herren forleene mig Viiβdom, Mod, Kraft og Stürcke, at forrestaae saadan Fucktion retteligen!!!
D. 23de. April begr. Markus Hansen Kræmers dødfødte Barn, som blev begr. Med de samme Ceremonier, som andre levende Börn. – D. 10de. Juni begr. En Pyge ved Nafn, Syndet Jensdatter, som tjente hoβ Præceptoren, H. David Jansen, hvor hun ogsaa blef beretted i min Fraværelse af min H. Collega, men forleden Nat imellem Løver- og Søndagen lod hun sig bære ind til Herreds Fogdens, H. Lorentz Petersens huuβ, saasom hun der forhen hafde tjent i 5 Aar og sammesteds døde hun ogsaa paa samme Natt uformodentlig æt 24 ann. – 1726 begr. Maren Hans Datter af Holm siden døde uformodentligen her I Byen udi sin Tjeneste hoβ Herreds Fogden Lorentz Petersen, æt 53 Aar. –
H. Erick Pontoppidan introduceret i Hagenbjerg: Dom. 2 p.Trin. Efter at Guds Tjenesten her om Morgenen var bleven forrettet, var Jeg udi Hagenbjerg–Kircke, og introducerede sammesteds H. Erick Pontoppidan, min H. Collega til at være Pastor og Sognepræst for samme Sogn I Sal. H. Ottis Sted. Gud gifve dertil sin Naade!
D. 25de. Juny døbt paa en Onsdag Monsj. Schreibers, en Feldskærs, Søn, Friderich Carl, hvos Forældre var Kommen hertil fra Apenrade, og holder sig oppe her i Byen. –
Gudstjeneste paa Slottet: Dom. 7 p.Trin. var jeg paa Slotted, efter at Gudstjenesten i vor Kirke om Morgenen var forrettet; og holt ogsaa sammesteds Gudstjenesten, saasom Hertugen med sit Hof Gesinde communicerede. –
Dom. 8 p.Trin. begr. Christen Hellesøe af Holm, som forhen hafde boet uden ved Hellesøe, men var dragen derfra til andere Lande, førend jeg kom herhid. Tilsidst var hand udi forleden Sommer kommen I Kongens Tjeneste, og der hand var paa et Victualie–Skib hafde været til den danske Flode, som da var med dend Engelske Flode I Øster–Søen, led hand Skibbrud ved en Øe, som hand kaldede Dager Øe, hvorved hand blef saa ilde knust, at hand fick et Brud; derfra kom hand I denne Sommer først til Lübeck, og derfra herhid til Holm ogjen, hvor hand døde æt 60 ann. –
Præstens Datter døbt: Dom. 11 p. Trin. I denne Søndags Nat hen imod Klocken 1 blef min Kjære Hustru forløst med en velskabt ung Datter, hvorfor hvis hellige Nafn vare benedictet! D. 29de. Aug. blef vor lille Datter døbt af H. Erick Pontop-pidan og kaldet efter min Sal. Moder Sophia Elisabeth, Gud være hende stedse naadig! –
Dom. 14 p.rin. begr. Jurgen Wrandg, Skræder, som boede I vort Naboelaug her I Byen æt 42 ann. –
Dom. 15 p.Trin. døbt Sal. Jurgen Wrangs Postkunnum og Søn Christopher. –
D. 23 Sept. blef hand kaldet over til Pøel og viet paa Sengen Hans Christensen Nymann og Kirsten Rasmus Datter og døbt deres Tvillinger † - I Markus Fogdis Kaad I Holm † en Kone Kisten Willems æt. 82 Aar. –
D. 10de. Octob. begr. Rudolph Jürgensen Kruckow æt 68 ann. 7 mens. – copul. Matthies Jurgensen, en Søfarendis ung Karl af Ketting og Marren Peders Datter her af Byen. – D. 28de. Octob. døbt Preceptorens David Jansens Søn her af Byen, Mathias Johannes. –
H. Erick Pontoppidan tager Afsked med Meenigheden: Fast. om. Sanct. Valedice-rede H. Erick Pontoppidan udi sin Predicken og tog Afskeed fra Meenigheden og mig, for at drage til Hagenbjerg Meenighed. Gud gifve, at hiin man være forsinnet med en god Hürde, og gifve I hans Sted vor Menighed en Hyrde efter sit Hjerte og en Kjærlig Medarbeyder og Medbroder for Christi skyld!
Gudstjeneste paa Slottet: Dom. 21 p.Trin. I Dag var jeg paa Slotted, og holdt der Prædicken for Herrskabet efter Ordningen, som mig tilkom. Derefter holt jeg Messe her I Kircken.
Dom. 21 p.Trin. Deprec. for August Petersen og hans Brud, Cathrine Jakobs Datter for Leyermaal. Dom. 22 p.Trin. copuleret samme Par. – begr. Jürgen Hansen, Færgemand, her af Byen æt. 57 A.g. –
begr. den ældste Kone her I Sognet, Anne Lauritzens af Holm, æt. 98½ A.g. –
Visitation: Dom. 1 Adv. I Dag blef der holden Visitation af mig I Kircken, efter at I 9 samfulde Aar ingen var bleven holdt. Gud forfremme sin Ære, at hans Meenig-hed maa opbygges. –
D. 17de. Dec. begr. paa en Onsdag Thomas Rasmussen, Boelsm. I Pøel æt. 38 ann. Det er det tredje Liig, som inden kort Tid af hans huuβ I en grasserende Svaghed er begrafven. –
Gudstjeneste paa Slottet: Dom. 4 Adv. var jeg paa Slotted og forrettede der Guds-tjenesten, fordi Hertugen og Slodsfolkene der communicerede. Men I mit Stad var H. Johannes Brandt af Lauensby vare I Kircke og holt der Gudtjenesten.
Sygdom paa Øen: Paa Harvslen I dette Aar fandtes her I Meenigheden en meget svag Tid, ihvorvel ligesaadan en Tid fandtes meestdeels allevegne I Europa. Thi der grasserede en Art af febri maligna, som var meget hitzig og heβlig. Mange, som falt ned I denne Siugdom, kunde I en langsommelig Tid icke komme dem igjen, Mange allemeest gamle og bedugede, døde bort derude. I Oxbüll Præste-gaard gick denne Svaghed fra den ene til den anden, saa at neppeligen en I Gaarden blef fri derfor. Her I Præstegaarden bleve vi efter Guds Villie meget dermed hjemsøgte, saa at her paa engang en Tidlang vare 6 siuge Mennesker i huset. Dog omendskjøndt at Herren refsede os, saa overgav hand os dog icke Døden. Herre! hvorledes ere Dine Gjerninger saamange? Du gjorde dem alle rise-ligen. Jorden er fuld af Din Godhed. Jeg vill sunge for Herren, saa længe, som jeg lever, Jeg vill leege for min Gud, men jeg er endnu til! Ψ 104 v. 24 ff. O tu bone Omnipotens, qui suc puras unumquemq nostrum, lanquam solum cures et sic imnes, tanquam singulos, Tibi sit gloria in secula!!! –
Til Aaret 1727 beretter Kurz: Veierliget var i Juli, August og September saae varmt; Høsten uforlignelig. Men der indfandt sig forskjellige Sygdomme. Mange Folk døde af Feber, og de, som bleve bedre, kunde neppe før Udgang af December – saalænge som Sygdommen vedvarede – ret gjenvinde deres Sundhed. –
Priis paa Rug 5 M. 10 β. –
1728 Festo Circumc var jeg først paa Slotted, der at predike, og holt dernest ogsaa Gudstjenesten I Kircke. –
Liigprædicken over Hertuinden: D. 15de. Jan var jeg paa Slotted, og holt en Liig–Tale ex. Ps. 94 w. 19. over den høysal. Fürstinde udi Dillenborrig, Dorthea Johannetta, fordi hun I Dag blef indsat I hendes Fürstl. Begrafvelβe I Dillenborrig. Hun var dend sidste af Hertug Auguste Fürstlige Børn og døde Ao. æt. 49, 11 mens 2 d. Gud signe herefter der Fürstl. Huuβ Nørborrig. – (Hun var født d. 24de. Dec. 1676 g. 1699 m. Wilhelm, Fyrste af Nassau–Dillenborg. - † 29.Novb. 1727, † 31.Sept. 1724.). –
Lorentz Nettler og hans Søn lide Kirkestraf: Dom. 2 p.Epiph. publ. absolv. Lauritz Jensen Nettler, her af Byen, og det af en synderlig Aarsag: Thi denne Mands Hustru hafde ført en Schnack ud iblant Folck, at en viβe Ægtemand her I Byen hafde med en anen Ægtemands hustru pucered contra sextum. Men som det icke kunde bevisis, og Lorentz Nettler tog sin hustrus Parths, blef hand paa Amptsstuen condemneret til til 10 rdlr. Straf, og der hand icke med gode vilde erlegge dem blef hand kast I Taarnet, indtil hand betaldte dem. Dette skeede alleerede for 4 á 5 Aar siden. Men lang Tid derefter üppede hand Sagen paa Ny, og beskyldte Amptsforvalteren, at hannem I første Dom var skeet Uret og at Dommeren hafde været bestucken og formued. Over saadan Beskylding begünte Ampts Forvalteren en Proces med hannem, som stod længe hen. Imidlertid, som Lorentz Nettler for samme Proceps skyld holt sig aldeles fra Herrens Nadvere, fuldte hans ældste Søn, som inted hafde med Sagen at bestille, hans Eksempel, og holt sig og uden nogen lovlig Aarsag fra Gudsbord. Denne Søn blef juxta admonitionis advaret, at hand icke skulde gifor I Meenigheden saadan Forargelse. Jeg søgte ogsaa engang I Kirken at handle I ald Venlighed med hans Fader derom. Men jeg blef saare ilde overfuset, saa at got Folk paa Kirckegaarden nocksom kunde høre, hvorledes hand tog af Sted med mig uden Rett og Skjel. Hans ældste Søn var til intet at bevege, Men hand forførde ogsaa vel sin yngste Broder, som I forleden Aar blef confirmered, at gaa til Guds bord, at han ogsaa aldeles bortlede sig derfra. Som jeg derpaa nestforleden Dom. II Adv. holt Visitation her I Kircken, kunde jeg icke andet, endsom at erindre paa mit Embeds Vegne, at tvende unge Persohner ald Formaning foragtede, og levede uden Aarsag saa hen, uden at gaa til Guds bord. Men der jeg var kommen hjem af Kircken, kom Lorentz Nettler og hans ældste Søn fulde af Vrede ind i Huset, og viste icke det onde, hvad de vilde sige. Jeg viste førstegang inted deraf, at de vare I huset, og brugte der mange Insolentier. Men efter at jeg hafde spiest, kom de paa samme Dag andengang, og vvare rett bren-dendis for Vrede. Derfor vilde jeg heller icke tale med dem, fordi at jeg fornam, der var inted ved dem gjøre, Ira fuvor brevis! Ved saadanne ulovlige Procedurer blef jeg nød til at klage min Nød til Øfrigheden og som der blef holdt Rett og Dom for det ene saa vel som det andet over Lorentz Nettler, da var hannem vel en skampelig Straf af andere tiltænckt, Men jeg bad for ham, at Dommen maatte formildis, som saaledis til sidst udfalt, at hand først for Tind–Stocken skulde slaa sig paa Munden, fordi at hand hafde falskeligen beskült Ampts Forvalteren, der-nest skulde hand ligge 8 Dage i Fængsel paa Vand og Brød, Omsider staar I hals Jernet her ved Kircken, og til sidst gjøre aabenbare Bod, hvilcket ogsaa altsammen paa hannem blef exequeret. Gud være ham naadig, og bevare os og vore fra Ulycke og Skam. –
Dom. Sept. begr. Maren Fogelsangs, en stille Encke her af Byen æt: 68 ann. –
Døbt Præsten Joh. Brandts Barn i Lauensby: D. 27de. Jan. var Jeg I Hagenbjerg–Kircke, og døbte H. Johannis Brandts unge Søn I Lauensby, som efter sin Olde-fader, der holt ham til Daab, blef kaldet Johannes. Gud lade ham være og blive et Naadens Barn.
Festo Exarisius d. 11te. Febr. Var Jeg I Oxbüll–Kircke og holt der Visitiation. I min Fraværelse blef Tjenesten forrettet af H. Johannes Brandt i Lauensby, da der var et Barn at døbe.
Dom. Oculi døbt August Pedersens Søn her af Byen Peder. – Publ. absolv. Jurgen Rasmussen Kohyrde og hans hustru, fordi de negtede, at hun var frugtsommelig, og dog kom hun 9 Uger efter Brylluppet. - - begr. Salig Jürgen Wrangs Datter Christiana æt: 5½ ann. –
D. 19de. Marts paa en Fredag døbt Secretarii Pfaltzis Datter Anna Maria her i Byen. –
Festo Virid. Blef der holt Confirmation i Kircken,ved hvilcken Leilighed David Jansens tvende Døtre Marie Mylia og Wibicke Cathrin bleve confirmerede. –
D. 21de. April var Jeg i Oxbüll og begrafvede H. Johannis Christ. Riesbriegs üngste Søn, Friederich Carl æt: 1 an. 5 mens.
Daniel Bettler bliver 2den. Gang confirmeret: Dom. Adscens. Christi blef der statu-ered et eksempel paa en ung Person her I Meenigheden for hans Gjenstridigheds skyld, hvormed det forholdt sig saaledes. Lorentz Nettlers yngste Søn Daniel, var paa nestafvigte Skjertorsdag for et Aar blefven med andere Börn confirmered her I Meenigheden at gaa I Guds Nafn til Gudsbord. Men efterdi hans Fader og Moder for en Processis skyld, som de førde med andere, icke vilde gaa til Guds Bord, saa vilde denne Søn tilligemed sin ældste Broder icke heller. Hand blef advart mange gange saavel af mig self, som ogsaa ved andere, at hand icke saaledes uden lovlig Aarsag skulde borte sige fra Herrens Bord. Men det hjalp aldelis inted, hvorover jeg blef nødt til, at gifve Øvrigheden saadan modvillig Forargelse tilkjende, som derpaa befvel, at hand skulde paa det Ny tvende for Alteret og lade sig atter confirmere for at forny sin Tilsagn og Løfte, hvoraf hand hafde bevist ickun en slett Prøve. Som denne vefaling blef hannem af Øvrigheden formeldt, var dette unge Menneske saa malitieux, at det torde sige at vilde heller lade sit Hoved hugge af, endsom at hand vilde gjøre det. Dog bequemede hand sig I Dag, og kom efter dend udgangne befaling frem for Altered. Som jeg nu hafde forhørt ham af hans Cateckismø, hvoraf hand vel nock kunde svare, og jeg derpaa holt hannem hans forbenyfute ubesindig Tale for, om det kunde være rimmeligt at føre ham til raison, var hand saa dristig at hand meere som engang tydeligen sagde; hand vilde ligesaa gjerne lade sit hoved hugge af, end som at staa for Alteret. En hver som var I Kircken og hørde dette, blef saare derover forfærdet. Men jeg holt ved at forstille hannem sin Ubetæncksomhed, indtil hand nogenledes suintes at finde sig, saa at hand endelig igjen blef confirmered. Gud lade hans hjerte være bleven aabnet og hans Sind, og sende hannem dend hellig Aand derind for Jesu Christi skyld!
Lorentz Nettlers ældste Søn m. udst. Kirkestraf: Dom. Exaudi publ. absolv. Lorentz Nettlers ældste Søn, fordi hand, under det Paaskud, at hans Fader laa med andere. I Proces, hvormed dog Sønnen intet hafde at bestille, var bleven over 2 samfulde Aar borte fra Herrens Bord, og var med gode icke at bringe til nogen Raison. Hand beteede sig ligesom hans Broder gjorde paa Christi himmelfærds Dag, ickun temmelig ved sit aabenbare Skriftemaal. Men mand skull ogsaa fordrage de Onde. Gud være hannem naadig for J. C. skyld!
Gudstjeneste paa Slottet: Dom. 1 p.Trin. var Jeg paa Slottet og holt der Gudstjene-sten, saasom hans Hoyfürstl. Durchl. Med sit Hofgesinde communiserede. H. Joh. Brandt i Lagensby forrettede Gudstjenesten i vor Kircke.
begr. Jurgen Wrangs Datter her i Byen 2½ A.g., det var det 3die. Liig i kort Tid af et huuβ.
Et Barn druknet i Søen: begr. d. 30te. Juni paa en Onsdag Jürgen Muurmands yngste Søn her af Byen, æt: 12 ann., som ulückeligen drucknede I Søen her ved Norborrig. Thi hand var paa forleden Søndag efter Middag gaaet med andere Børn ud ad svömme I Søen, og efter at hand hafde været to gange ude I Vandet, og hafde tvende gange allerrede fört sig I sine Klæder igjen, dog alligevel förte hand sig dend tredje gang af dem igjen, og gick tredje gang til Vands, og da blef hand ynckeligen, og blef død baaren hjem til sine Forælderes huuβ, som blef herover, hvilcket lettelig er at eragte, saare bedrøvede, og meget tröstelöse. For 25 Aar, siger mand, at paa samme Sted, hvor dette Barn blef, en Foged af Oxbyll, som vilde svømme der sin Hest, ogsaa er bleven. Barnets Forældere har fortaldt mig, at der det I forleden Vinter gick meget paa Slotted, og kom sildig hjem om Aftenen, da har det, naar det gick hjem over Slotsbroen, hört noget tit og ofte at jamre sig ved Søen; Mand vill og sige, at for en kort Tid siden, der en Mand er gaaet om Aftenen sildig hjem fra Nöborrig til Lauensby, har han hört det siünge paa det Sted, som dette Barn blef paa. Gud holde sin Haand over os og alt hvad vi eye for Christi skyld!
Fest. Visit. Maria prædickede Hr. Nicolay Brandt af Guderup her I Kircken.
Uddeling af 20 Bibler i Holm: Dom. 7 p.Trin. uddeelte jeg 20 Danske Bibler iblant de Holmer–Boels=Mænd, hvilcke jeg har Kjöbt for de Instrader, som en faldene paa Capellane–Stolen, saa længe som her ved Sognet, siden H. Erick Pontoppidan drog herfra til Hagenbierg, ingen Medtjener har været. Hver tvende Boel finge 1 Bibel, at de skull hafve dend tilfellis med hverandre, som jeg ogsaa har skreven det tydelig nock for I hver Bibel. Gud være tacket for dette Middel, at Guds Ord kunde kjöbes derfor til hans Æris Forfremmelse og Meenighedens Sjelis–Nütte og Gafen. Gud velsigne alle de Sjæle, som herefter læse I Bibler!
Hr. Matthias Claudius examineret til Capellaniet: Eftersom I diβe Tider det har behaget Gud og Serenissimo at denominere H. Matthias Claudius til at være Dia-onus og Medhjælper her I Meenigheden udi afgangne og til Hagenbierg hendragne H. Erick Pontoppidans Sted, saa blef hand I Dag sc. d. 21 Juli paa en Onsdag her I huset af mig, som og af H. Johann Christian Riesbrieg fra Oxbüll og H. Johannes Brandt fra Lauensby efter Serenissims Befaling examineret og dügtig kjendt til det hellige Prædicke–Embede. Guds Aand hvile frembdelis over hannem til sit hellige Nafns Ære og vor Meenigheds Gafn og Beste for Christi skyld! –
Hr. Matth. Claudius ordineret og introduceret: Dom. 9 p.Trin. blef her I vor Kircke holden en Actus ordinationis og Introductionis med H. Matthias Claudius. Først intimerede H. Johannes Brandt af Lauensby denne Actu for Meenigheden efter Ritualens Liudelse, derpaa gick ordinationen, assistentsbus Duo. Riesbriegio, Pastore Oxbüllense et Duo. Johanne Brandis, Diacono Hackenbergense, for sig. Derefter fuldte Introductionen, ogsaa holt H. Claudius sin første Meβe og Prædicken. Gud velsigne hannem og hans hellige Embede. At hand altid maa være en Hürde efter Guds hierte, og føde hans Faar I Kundskab og Forstand ved Jesum Christum, Amen!
Dom. 15 p.Trin. begr. Richard Bøtcher, som var fød paa Landet Rügen, men hafte tjent Kongen I 10 Aar for Ryter og blef til sidst en Boels–Mand I Holm, hvor hand døde æt. 50 ann. –
Dom. 17 p.Trin. var han paa Slottet og betjende Hoffolkene med den hell. Nadvere. I hans Sted forrettede Hr. Claudius Tjenesten i Kircken. –
D. 8de. Octob. paa en Fredag copul. Johann Petersen, Foged paa Slottet, og Margrethe Simens Datter fra Svenstrup.
Statsj. Plagges Kone † og begravet: D. 13de. Octob. paa en Onsdag begr. om Aftenen Fr. Dorothea Margaretha Plaggin, Sal. Statsj. Plaggis efterladte Encke, æt: 52 ann. 11 mens. 20 d. - - - - Hofjæger Freund nævnes. –
Præstens yngste Søster gift: D. 20de. Octob. paa Felicians Dag, som var en Onsdag, min Kjære Svoger H. Hans Jürgensen fra Sønderborg og min yngste kjære Süster Sophie Elisabeth Brandt. Brudgommen hafde boet I Batavia paa Øen Java I Ost-indien hen ved 32 Aar, og hafde der to Koner til Ægte. Tilsidst der han allerede var 56 Aar gammel, kom hand I dette Aar igjen til sit Faderne land og Sted, og som hand kort efter sin hjemkomst begjerte efter Guds Forsiun min yngste Süster til Ægte, blef hand I Dag hen imod Aftenen I nogle faa gode Venners Nærværelse I mit huuβ I Guds Nafn til hende Copuleret, og derpaa given et lidet Aften–Maaltid. Gud, som saa uformodentlig har ført dette Par Folck tilsammen, lade dem leve længe med hverandre og lide vel for Christi skyld!
Dec. døbt et uægte Barn, hvortil Casimir Lebetskis Peter, en Soldat I Kongens Tjeneste var Fader.
Dom. 2 Adv. holdt han Communion paa Slottet.
D. 16de. Dec. begr. paa en Torsdag Carl Hansen, Forpagteren her paa Slottet, æt: 43 ann. ”C. H. Bakker”.
Hans Svoger Bager Clementzen † og begr.: D. 29de. Dec. paa en Onsdag begr. min Sal. Svoger, Hans Clementzen, Hauendorff, Becker og Kirckeværge her af Byen, æt: 61 ann. (Han er født i Lauensby Ao. 1667 s. I s. 74).
Dec. † 20 Folk flere end der fødtes i dette Aar. Kiuz melder, at der herskede i Byen Schleswig en epidemisk Sygdom. –
Ao. 1729. D. 10de. Febr. døbt Jochum Nielsen Boldes Datter, Dorothea Augusta. Forældrene af dette Barn er kommen fremmede herhid fra Nackschøu. –
D. 26de. Febr. paa en Fredag begr. Hans Clementzen Beckers og sin Søsters yngste Søn Friederich Carl, som døde 8 Uger efter sin Sal. Fader æt: 3 ann. –
D. 23de. Marts begr. Peder Willadtzen Hellesøe, der døde 3 Uger efter sin Kone, hvilket havde været Tilfældet med tvende Brödre af denne Familie. –
Dom. Oculi Deprec. for Christopher Schrøder, Hofbeckeren paa Slottet og Marie Christophers af Svenstrup Meenighed for liggermaal. –
D. 30te. Marts paa en Fastelauens onsdag despons. Nys Lauritzen, Færgemand ved Harritzhøy og Charlotta Amalia Hauendorffs Sal. Svoger Hans Beckers yngste Datter. Gud være med dem med s. N. og Vels. for Chr. skyld!
D. 1ste. April var jeg udi Hagenbierg Kircke for at begrafve H. Johannes Brandts yngste Søn Johannes, æt: 1 ann. 2 mens. –
Skjærtorsdag Confirmation i Kirken, hvoriblandt Hofberideren H.Guttemeyer’ Søn blev confirmeret. –
Dom. Miseric. Publ. absolv. en i forrige Aar ved Lebetzki besvangret Kvinde.
Dom. Cant. I dag var jeg paa Slottet for Communisionens skyld med hofbetjenter-ne, og sammested maatte jeg paa høyfürstl. Ordre paa Prædickestolen depræcere for Parforie. – Jæger Detleu Schmitcher og hans hustru Anne Marie Detleus, fordi hun kom for tidlig I Barselseng. –
Begravet en Mand, der var druknet i Vandet mellem Fyen og Als: D. 19de. Mai begr. paa en Torsdag en ugift Karl, som var fød paa Hellenis udi Fyn, og heede Niels Lauritzen. Samme var d. 14.Jan. Gaaet fra Hellenis over Ysen til Beuden, Men som hand vilde gaa tilbage igjen, blev hand under Ysen. Siden dend Tid viste hans Venner intet af hannem, førend hand d. 14 huj. Og saaledes 17 Uger efter hans Død blev funden ved vor Strand neden for Gustengaard. Hvor hand mig uvidende blef uden nogen Kiste nedgrafven. Men som hans Venner I Fyen fick Spørβmaal om hannem, kom de herover, og begjerte at hand maatte begrafvis paa Kirckegaarden; hvorpaa hand blef opgraven igjen, og hans Venner lagde ham I Liigkiste, som de bragte med sig, og lode ham paa en Vogn føre til Kirckegaarden, paa hvilcken hand inden den Holmer–Port blef Christlig begrafven. G.V.H.S.N. (Gud være hans Sjæl naadig). –
Frøken Godsmann † og begravet: D. 23de. Juni blef Frl. Godsmann, som hoβ Hertuginden paa Slotted var Cammer–Fräulein, og af den Reformerte Religion, om Aftenen I nogle pare Folkis Efterfölgelse begraven, og I dend Adelige Begravelse nedsatt æt. Prat. Propt. 60 ann. –
Hertug Karl Frederik forlovet: Dom. 4 p.Trin. blef I vor Kircke sungen To Deum laudamus for voris naadigste Hertugs og Herris lyckelig hjemkomst fra Breslau efter at hans høyfürstl. Durchl. Hafde over et halv Aar holt sig sammesteds oppe for at alliere sig med en Encke–Grevinde af Moltzhan fød Erpachin, som siges at være en from Grevinde, og af store Midler. Gud gifve dertil lücke og Velsignelse!
Herredfogdens Kone †: D. 26 Juli paa en Tiesdag som Anna–Dag begr. Anna Lorentzen, Hr. Herritz Fogdens Lorentz Petersens hustru her af Byen æt: 51 ann. –
D. 6te. Sept. paa en Tiesdag døbt Johann Bugislau Jansens, Organistens Datter, her af Byen; Anna Margreth. –
Begravet en gammel gigtsvag Kone: D. 9de. Sept. paa en Fredag begr. Ellen Bödickers, en gammel Encke her I Byen, som laa tilsidst vel 4 Aar paa hendis Sygeseng, hvorudofver hun gerede saaledes tilsammen, at hendis K... Stode for hendis Mund æt: 80 ann.
Festo Michaelis begrafve Hans Hansen, som ellers blef kaldet Fremmed Hans, af Holm, æt 77. Denne Mand hafde engang I Sünderborrig hafet sønderlige ”F..ta”. Thi hand blef sigted af en anden Mand sammesteds for nogle Omhæng om en Seng, hvilcke dend Sal. Mand forsickrede ærlig at hafve tilkjöbt sig. Icke dismin-dre blef hand kasted paa Pinebæncken, og der mand hafde ladet hente ny Stricke og Taue til samme Tortur, brast de alle sammen I Stycker i et Øyeblick. Dend Sal. Mand har tilstaaet det for mig self, kort førend hand døde. –
Michelsdag om Eftermiddag mellem Kl. 5 og 6 blev Præstens Kone forlöst med en Søn, som blev døbt Onsdag d. 5te. Octob. og blev opkaldt efter hans Svigerfader Daniel. Gud forleene hannem sin hellig Aand frembdelis, at hand maa stedse være en from og gudfrügtig bedendis Damiel.
Hert. Friederich Carl drager til Pløen at tager delle i Biseddelse: Fest. O. Sanct. I Dag reiste vor naadigste Hertug og Herre, Friederich Carl til Pløen, herefter der at tage og hafve sin Residentz, thi der Hertugen af Rethwisch ved Døden for nogen Tid udi Hamborrig af en Inflammation paa halsen afgick, fick voris Hertug det Pløenske Fürstendom efter Guds og Kongens Villie igjen til hvis Indtagelse hand I Dag afreiste. Kongen har reserveret sig at tage dette Norborgske Förstendom igjen I Possession. Gud velsigne dend naadigste Fürste og Herre Friederich Carl I Pløen, at hand maa med sin Sæd besidde sine Fjenders Porte, og sidde paa sine Forfaderis Stoel med Pøndelse og Ærø. Fust hicse locorum Princesis mitissismus, ideog ab omnibus cordatis fubditis desiderntissismus est eritq. ”Han beviste sig her som en meget mild og naadig Herre og blev derfor af alle sine Undersaatter særdeles elsket”.
D. 2den. Novb. paa en Onsdag begr. Lieutenant Larms hustru her af Byen. æt: 61 ann.
Præstens Broder gift med hans Svigerinde: D. 3de. Novb. copul. Min Broder H. Christian August Brandt, med min Sal. Sviger–Faders H. Daniel Nielsens yngste Datter, Jomfr. Margaretha Dorothea Nielsen. Dend Allerhøyeste velsigne deris I Gud begündte Ægteskab og dend samme gode Gud gifve dem Roelighed, at det maa gaa dem vel! Ruth 3 v: 2.
Residerende Capellan H. Matth. Claudius forflyttet til Reinfeld: Dom. 1 Adv. I Dag holt min H. Collega, Hr. Matthias Claudius sin Afskeeds–Prædicken til Meenigheden, efter at Hertugen udi Pløen har vocert hannem til at være Pastor udi Reinfeld I det Pløenske. Gud arbejde sammsteds med hannem til sin Æres for-fremmelse.
H. Martinus Cruckow bliver resid. Capellan: D. 23de. Novb. paa en Onsdag vare samtlige Herritzpræster af dette Förstendom her forsamlede, at examinere H. Mar-tinus Crucow, som er födt I Nuttenmarck, hvorpaa hand blef kjendt dügtig til at beklæde det hellige Præste–Embede.
ordineret og introduceret: Dom. 3 Adv. blef H. Martinus Crucow juste ritu her I Kircken först ordinered og omsider introduceret. Men som jeg for Sygdoms skyld, icke self kunde forrette samme Actus, blef Prausten udi Guderup Hr. Johannes Brandt derom anmodet, som mig ogsaa derude var til Villie. Gud lade min Medarbeider arbeide I Herrens Viingaard troligen og lückeligen at vinde mange jer alle Sjæle iblandt os!
Hertuginden forlader Nordborg Slot og fører sin afdøde Mands Liig med til Pløen: Efterat Fürstinden her paa Slotted Dorthea Christina, samt hendis Princessin Wilhelmina Augusta d. 30te. Novb. herfra reiste med hendis gandske Hof–Staat, for at residere herefter paa Reinfeld Slot, saa at den Norborgske Regjering nu aldeles hafver en Ende saa blef den høysal. Hertug og Herre, nemlig Hertugens Friederich Carls Hr. Fader I Pløen, tagen af dend høyfürstl. Begrafelse her ved Kircken og efter Ordre til Vands ført til Lübeck at bisættis I dend høyfürstl. Begrafelse i Pløen, hvorpaa Begrafelsen her I Kircken efter Befaling blef tilmuret og findes deri ickun 3 Liig, nemlig Sal. H. Hertug Augustus, hans Gemahlin og yngste Princes.
I dette Aar behagede det den gode og Fromme Gud at besøge mig ligesom hand af sin Faderlige Viβdom I 3 samfulde Aar lod hoβ mine Domistiqua mangen Gang findis svar og farlig Kranckhed, med en langvarig Siugdom, saa at jeg siden dend 13 Søndag efter Trin. Udi 16 Uger icke kunde forrette mit Embede; Men Gud som legger os en Byrde paa dagligen, hand hjælper ogsaa igjen!
Der fødtes 43 og † 40 Personer af Unge og Gamle, saa at der herskede megen Dødelighed ogsaa i dette Aar, hvorom dog intet findes hos Künz. –
Herre Gud! Du est vor Tilflugt stedse og altid! dermed ender han dette Aar.
Denne Matthias Claudius var en Søn af Præsten Nicolaus Claudius i Sönderlygum (1642 – 1720. † 1720) Jens. Stat. S. 473 1651 – 1729 d. 9 Novb. blev han af Hert. Carl Frederik kaldet til Præst i Reinfeld, da hans Formand Joh. Carl Stammetz † 1729 d. 9 Octob. – 1730 Dom. Exaudi blev han indsat i Embedet. – Herren skjenke ham riig Naade, til fremdeles at forestaa sit Embede med al Troskab. Endnu 1759 maa han have været Præst der (Hans Nachr. Von den Holst.–Pløenischen Landen A. 1739).
Ao. 1730 Festo Novi Anni hjalp den gode Gud mig saa viit igjen efter min lang-varig Siugdom, at jeg self holt Prædicken. Men min H. Collega forrettede Alter–Tjenesten.
Nordborg og Meelsgaard Len hylder Kongen: D. 4de. Jan. var hans Excell. Hr. Geheimeraad von Platen fra Sünderborrig her paa Slotted, og lod alle Underdaner, som ligge til Norborrig og Meelsgaard, hans Kongel. Majest. Til Danmark og Norge hylde. Men af os Præster blef samme Homagium icke endnu udkrævet. Faxit Deus, ut hac mutatir sit fortunata, sed nunquam periculosa!
Dom. Quinqu. Døbt Tingskriverens Jürgen Langes Søn her af Byen, August Wilhelm; ligel. Præceptorens David Jansens Søn her af Byen, David. –
Visitation i Nordborg Kircke: D. 1ste. Marts holt jeg her Visitation udi vor Kircke, saasom jeg I det forrige Aar formedelst en langvarig Siugdom derfra var bleven forhindret. Gud lade sit Ord stedse rigeligen boe I Meenigheden for Jesu Christi skyld!
D. 10de. Marts paa en Fredag begr. Christen Hansen, boendis ligeover for Slods-broen her i Byen, æt: 76 ann. – D. 21de. Marts begr. paa en Tiesdag Johann Organistis Hustru her af Byen, æt: 68 ann.
Skjærtorsdag døbt Matthias Skolemesters Søn af Holm. N: Simon. –
Nordborg Kircker lægges atter under Fyens Biskop: Feria 1 Pasch. Derefter dend afgangne Fürstlig–Nordborgske Regjering diβe 3 Kircker Tontoft, Oxbüll og Hagenbjerg tillige de 2de. andre Kircker–Sogne, Igen og Svenstrup, er bleven lagde til Fyens Stift, saa har mand I Dag efter hans Høyærværdigheds Hr. Jacobs Lodbergs, p.t. Episps. Fionensis Befaling begünt at holde Gudstjenesten efter det danske Ritual, saa at iblant andet med I steden for Gloria in excelis Deo, nu siunges, Alleniste Gud I himmerig og for Credo in unum Deum begündis med dette; ”Vi tror alle sammen paa en Gud”.
Gud hjælpe Meenighederne at tjene hannem ey alene med Læberne, Men fornemmelig med hjerterne, hannem til Ære og Behagelighed!
Ellers har de samtlige 5 Kircker udi Nørherred her paa Alsøe siden Anno 1676 d. 7 Juli og saaledes udi 54 Aar været afskildte fra det Fyenske Stift, saasom Hertug Augustus, høylovlig Ihukommelse, som staaer her endnu udi dend Furstl. Begra-felse, lod ved en Abgesandter (saasom Hertugen dend Tid endnu holt sig oppe udi Magdeburg), nemlig Hr. Obert–Lieutnant Gentsk tage af de daværende samtlige Præster udi Nørherredet juramentum følelitatis, fra hvilcken Tid Gudstjenesten saa vel I Prædicken som I Sang, fornemmelig I denne Kircke er bleven holden paa Tydsk og Danske. Ja! Self I min Vocation, som jeg for 9 Aar siden fick udi Pløen, blef mig befaled, at holde hver fjerde Søndag en Tydsk Prædicken, hvilcken Maade indtil dette er bleven saaledes.
”Ellers har samtl. 5 Kircker udi Nørherred her paa Alsøe siden Ao. 1676 d. 7 Juli og saaledes i 54 A. været afskildt fra Fyens Stift og midlertid er Gudstjenesten udi den holden paa Dansk og Tydsk, saa at det var befalet at prædicke hver 4 Søndag paa Tydsk”. – Saaledes en gl. Extract af 21 Feb. Hos Pastor Ahlmann i Svenstrup.
Dom. Cant. Publ. abs. En besovet Kvinde af Holm, som udlagde en Karl af Taarup, hun tjente paa Stodsgaarden. –
Samme Dag blef en Kongel. Befaling aflæst, at paa næstkommende 25de. Juny skall holdes en Jubelfest ob. Augustanam Confessionem ante 200 annos Cæsars atq. Imparii Ordinibus oblatans. –
D. 25de. May paa en Torfdag begr. Hans Kræmer, Sammel–Vefver her af Byen, æt: 75 anno. –
Præsten i Oxbüll † I min Nærværelse: Fer. 2 Pentec. Blef jeg ophændt til Oxbyll til min kjære Naboe, Hr. Johannes Christian Riesbrieg, som længe hafde været siug og sænge-liggendis og paa samme Tid sagte og saaligen blef hjemkaldet fra denne Verden. For 9 Aar paa samme Dag bleve vi som Brödre sancket her ved denne Meenighed, og nu maatte jeg just paa selfsamme Dag op til hannem, at tage Afskeed fra ham. Gud lade os engang sanckis igjen udi Guds Rige, og forsørge naadelig den efterladte Encke og Børn!
Feria 3 Pentec. var jeg I Hagenbjerg–Meenighed, og holt der Wisitation.
Amtmand H. von Scheel beskikkes: D. 2den. Juny kom uformodentlig hertil Norborrig Velbürdige Hr. Estats–Raad og Amptmand von Scheel, som eyer ellers den Gaard Faareryle paa Langeland, med Kongelig Brev og Intruction, at være Amptmand her paa Slotted, icke alleeneste over de tvende Gaarde, Vorværcket her paa Slotted og Melgaard, men ogsaa over Østerholm og Hardsprung, tilligemed Soeby–Gaard og G.dsga.r paa Errøe, saa at alt hvad der har været forhen under det Norborgske Fyrstendom I Hertug Augusts Tider, det skall høre nu alt tilsammen igjen. Borgmesteren og Raad i Sunderborg havde gifven mange Suppliquer ind for Kongen for at faae det gandske Nørherred henlagt til det Sunderburgske Ampt, hvilcket ey alene hafde været heelt besværlig for Undersaatterne, men ogsaa gjort denne By fattigere, som den er, formedelst Nærings Svæckelser. Men Guds Tancker haver været anden og bedre end som Menneskens Tancker, saa at vi haabe herefter at blive under Guds, Kongens og tilsendte Øvrigheds Naade og Forsiun ved Brødet, ligesom tilforne. Gud mage alting frembdeles Høye og Lave til det Beste.
Dom. Trin. Var jeg først I Oxbyll–Kircke og holt der Guds Tjeneste efter Sal. Hr. Joh. Christ. Riesbriegs Død.
I dag var ogsaa Velbyrdige Hr. Estatsraad og Amptmand von Scheel her I Kircke.
Præsten i Oxbølle begraves: D. 7de. Juni var jeg I Oxbyll–Kircke og hold der Liigprædicken oven min Sal. Naboe Hr. Johannes Christian Riesbriegch, Sogne-præst for samme Meenighed, æt: 48 an. El 10 d. Textus exequalis quxta ipscus, deum vireret, alectionem ciat Ps. 116 v. 7 – 9. -
Denne Riesbrich er født i Lysabild 1682 og var en Søn af Præsten samme Sted Hr. Dietrich Christian Riisbrich og en Provst Monrads Døttre i Ketting. -
Dom. 2 p.Trin. blef den Kongel. Befaling om Jubel–Festen, som skall paa næst-kommende Søndag for den Augsburgiske Consessions skyld holdis, atter til Inti-mation after Biskoppens Befaling oplæst paa Prædicke–Stolen.
En Kongel. Befaling ang. Jubelfesten 1730: Samme Kongel. Ordre til H. Høyær-værdige Biskoppen over Fyens Stift, Hr. Jacob Lodberg var den efterfølgende:
Fridericus Quartus etc.: Vor Bevaagenhed tilforne. Eftersom I dette Aar d. 24 Juni just omtr. Det andet Hundrede, efter d. Ao. 1517 af Guds synderlige Drift og Forsiun da ved Lutheranum begynde Reformation, der af de Evangelske Chur-førster, Førster og Stænder den Augustenburgske Consession blev overgiven Kayseren og alle det romanske Rigers Stænder paa Rigsdagen til Augsburg d. 25de. Jun. 1530 og samme Augsburgske Bekjendelse ey alleene er Grunden til Religions –Fred og Samvittigsheds–Frihed, som Religions–Brødre I ald den Tid har nödt I det romerske Rige; Men endogsaa efter Guds allerhelligste Ord I Skriften og voris Lov sættis til Grund og Regel for den Christ evangeliske Religions–Bekjendelse, I voris Kongeriger og Fürstendømme: Thi have vi allernaadigst for got befunden, at denne Guds Naade I Guds Meenigheder over alt I voris Riger og Lande ofentlig skall prises og gjøre Tacksigelse for, og er til den Ende hermed voris allernaadig-ste Villie og Befalnng, at du udi det dig allernaadigst anbetroede Stift hoβ Præsterne den Anstalt gjør, at saadan Tacksigelse af Prædickestolen overalt vorder gjort paa den tredje Søndag efter Trinit. til Høymeβe og Aftensang paa hvilcken Dag d. 25de. Jun. I Aar indfalder, og da til Indgangs–Ord at skull bruges den Text, nemlig Matth. 10, v. 32-33, ”hvosomheldst der bekjender mig – Men hvosomhelst mig nægter” etc. Og videre af dette saavel, som Evangelsk–Anledning, at forklare Meenighederne, hvorfor dette skeer, og hvorfor den store Guds Barmhjertighed til lof og Tacksigelse efter Trædicken den Psalme: ”O store Gud vi love Dig” etc. Vorder sunget. Dermed skeer vot Villie, befalendes Dig Gud. Skrevet paa vort Slott Kjøbenhafn d. 3 Mart. Anno 1730.
Under vor Kongelige Haand og Zignet
Friedrich R.
Til Biskop Hr. Jacob Lodberg.
Rigtig Copie texterer E. Møsenschen
Jacob Lodberg.
Biskoppen Hr. Jacob Lodbergs Brev om førbemeldte Jubel–Fest var det efterføl-gende:
Hvor der veed og kjender, hvad Velgjerning det er, at Gud hafver udført os af de Vildfarelser, som hafde blandet sig med vor dyrebare Christendoms Troe I Paredommet, og hidindtil givet os under voris allernaadigste Monarchis Protection den ædele og uskatierlig Religions–Frihed, den veed og at tacke Gud for den Vel-gjerning, at han næsten 13 Aar efter den Sal. Lutherus hafde begynt at reformere, sturkede nogle Fürsters og Rigsstæders hjerter til at udskrive og indgive til Kayseren den Augsburgiske Consession. Tilforn gick det vel fort med Reformationen paa mange Stæder, men der fattedes endnu Norma heller Regel for dem, som enten prædickede heller hørte Evangelium, hvorfor og Papisterne tillagde vorr Lærere mange Vildfarelser, de icke hafde, Saa endog Anabaptisterne og endeel andere, der icke heller aldeles I Lærdommen vare rigtige, blandede sig med vore, hvoraf kom en Consession I Lærdommen, og Asner iblandt Vreden, og mange Lutherske vidste icke ret at gjøre Forskjel imellem Lærdommen; Men Gud være lovet, som en for 200 Aar siden sturkede voris Evangeliske Førster ved Sal. D. Morten Luther at legge Grund til den Augsburgiske Consession, hvilcken derefter baade Konger og andere Førster og Stæder I Mængde antog og bifalt, saa at den nu er én af voris Symbolske Böger, der distingverer og fra dem, som lære Uret, og vise os voris Triumph ved Guds Kraft over Paredommet. Ed. Velærv. Vilde derfor føye den Anstalt, at saa snart denne Kongel. Allernaadigste Ordre ankommer, den første Søndag skee kand, af alle Prædickestole bliver oplæst, og særdeles I Kjøbstæderne baade til Høymeβe og Aftensang og af Lærerne self én Forklaring og Formaaning skeer til Meenighederne med særdeles Bøn til Gud for vor allernaadigste Monarck, der er som høyeste og üpperste Forsvar af voris reene Evangeliske Religion her I Verden, at hand maae velsignes, stürckes, og udi langvarig Liv og Lycke blomstre, at Gud maa prises, som haver gifvet Kongen denne anden Jubel–Fest I Hjertet til Guds hellige Nafne, Ære og Udbredelse og alle troende Guds Børns Glæde.
Dernest var det og got, de andere Søndager derefter, hvor Texten gifver Leylighed, at opmuntere tilhørerne, at de disbedre kand blive færdige og beredte til Jubel–Søndagen self, og særdeles de Enfoldigste kunde bære, hvad den Augsburgske Consession indeholder, og formaanes til at tacke Gud for den Naade, og bede hannem dis inderligere, at bevare den reene Evangeliske Lutherske Lærdom til Verdens Ende hoβ os imod alle Papisterne hemmelige og aabenbare Anslag og alle Christi Fjenders–Modsigelse. Det var og got, at hvem der kunde af Meenighederne vilde self midlertid læse den Augsburgske Consession, og som de 7 sidste Artickler icke findis i eendeet danske Editioner, da af Lærerne at forklares for Meenigheden.
Endelig naar den Kongel. Allernaadigste Forordning igjen oplæses af alle Præ-dickestolene, naar Søndagen tilforn, som er den Anden Søndag efter Trinit., bliver intimeret til Jubel–Festen, hvor da iligemaade god Forklaring om Værket og hjertelig Bøn til Gud skeer, at dette hellig og høytidelig Værk maae skee til hans Ære og manges Salighed. –
Videre om Anstalter med Psalmer heller Bønner er mig icke endnu vorden tilsent; Men naar det skeer, skall strax af mig blive communiceret. Jeg med ald Velsignel-ses ønske forbliver.
Ed. Velærværd.
Okkenses d. 19 April, 1730 beredvilligste Tjener.
J. Lodberg. –
Dom. 3 p.Trin. I dag blef det befalede Jubilæum ob Augustanam Consessionem efter Kongel. Mayest. Ordre I Høymeβe og Aftensang celebreret. Dens alternus conferet verstatem illibatain, necminus sustentet ciclisiam Evangelico–Luthermam per vuluera Christi, Amen!
† Christen Thomβen, Kleinschmied, som i mange Aar havde havt den Bestilling at stille Klokken ved Kirken. –
Stempel Papir: Dom. 11 p.Trin. blef den Kongel. Placat om stempelt Papier her aflæst, saa at det herefter her saa vel som andensteds under Kongen skall bruges.
Hr. Bernh. Preen indsat til Præst i Oxbölle: Fest Mich. Var jeg udi Oxbyll og introducerede der hans Velærværdige Hr. Bernhandris Preen, som Ao. 1725 gick som Skibs–Præst paa det Ostindiske Skib Lauerigen kaldet, til Tranquebar og var saa ved den danske Zions Kircke sammensteds som Medtjener I 2½ Aar, repatrie-rede derefter paa det Skib den gülden Löve I næst aflagte Aar, og er saa bleven kaldet til Sogne–Præst udi Oxbyll. Herren velsigne hans Indgang og Udgang. –
Saasom jeg med mine Herritbrødre af Oxbølle og Hagenbjerg af Stifts Ampts-manden Rosenkrands og Biskoppen Lodberg vare indkaldede til Odense Bispe-gaard, der at aflægge vor Troskabs Eed til voris nu regjerende allernaadigste Konge og Arveherre, Kong Christian d. Sjette, Altsaa rejste vi den 19 Novb. herfra om en Søndag Eftermiddag, og d. 20 ej. om Aftenen sildig kom vi til Odense. Den 21 ej. mødte vi udi Bispegaarden, og aflagde en hver sin Eed med diβe Ceremo-nier, at vi knælede en hver paa en sort overtrucken Skammel, og læsde for Stifts-amptmanden og Biskoppen sin Ed op, hvilcken mand derefter maatte underskrive. D. 22 ej. toge vi igjen fra Byen, men kom først hjem d. 25 ej. for Guds Veyer og Vinds Skyld, som opholt os saa længe I Boyden paa Fyen. Gud være lovet, som hjalp os vel hen og hjem hid igjen og hjælpe os at leve et roligt og stille Levnet under vor allenaadigste Arveherre og Konge, hvilcken hand lade være sin Zeduhiah! – I Præstens Fraværelse blev Secod Pfaltzis Søn, Johann Carl døbt af Præsten Hr. Peder Lorentzen i Svenstrup
d. 27de. Novb. døbt et uægte Barn, til hvilcket en Person i Flensb. Fred. Murenberg blev udlagt som Barnefader. –
Herredsfoged Petersen gift: D. 1ste. Dec. copul. Paa en Fredag Sr. Lorentz Petersen, Herritzfoged og Jomfr. Anna Maria Plaggen her af Nørborrig. –
Liigprædicken over Frederik IV: D. 12te. Dec. paa en Tiesdag blev udi Kircken en Klagprædicken over voris høysal. Konge, Friederich d. 4de. holden, og bleve over hannem forklarede de Ord af 84 Psalme Davids, 10 : 11 ”En Dag er bedre I din Forgaard end ellers tusinde; Jeg vill heller vogte Dörren I min Guds huus end længe bor I de Ugudliges Boelige, hvilcke den høysalig Konge selv hafde udvalt til sin Liig–Text.
D. 8de. Dez. Paa en Fredag Friederich Ludewig Encke, som 3de. Gange var faaren paa Ostindien og Jomfr. Anna Margaretha Brandt, begge af Synderborrig d. 29de. paa en Fredag capul. Dem, men da siges her af Byen (fordi de formodentlig bleve boende her). –
D. 12te. Decemb. En Tirsdag holden Liigprædicken over H. Jørgen Billefeld gl. 69 A. –
Ao. 1731 – Præstekonen Mad. Pontoppidan i Hagenbjerg †: D. 25de. Jan. var jeg i Hagenbj. Kircke at holde Liigprædicken over Hr. Erich Pontoppidans Sal. Hustru, Madame Francisca Pontoppidan, fød I Lundums–Præstegaard ved Horsnes I Jylland, som I hendis første Barsel – Seng blev forløst med en dødfød Søn, og 9de. Døgn derefter døde; Text exequialis Ps. 30 w. 5. Om Aftenen varer Graaden, men om Morgenen Glæde, hvilcken den Sal. Kone selv havde udvalt.
Amtmanden H. v. Scheels Søn døbt: D. 26de. Jan. paa en Fredag om Aftenen paa Slotted voris Hr. Estatsraads og Amptmands Scheels Søn, Anders. Estats Raaden holt Barnet I sin Hr. Schwieger–Faders (Tit:) Hr. Geheim Raads Christian Gylden-krones Stad, og Ampts–Forvalterinden, Madame Petsch stod Fadder for Estats–Raadens Moder, Velbaarne Frue Sophia Amalia Winds. Gud lade dette høyadelige Barn opvoxe til en tapper Adelsmand I Gudfrügtighed og berömmelige Gjerninger!
D. 1ste. Febr. om Aftenen blef jeg kaldet til Hr. Estats Raadens og Amptmandens Forrider, for at berette hannem, der hand om Dagen med sin Herre hafde været paa Klop Jagd, og af Uforsigtighed I Stæden for et Stücke Wilt blev skud paa Skram igjennem hans Skulderer, ind ved den Venstre og ud ved den høyre Side, neden ved gammel Østerholm I Skauen. Gud hjælpe ham og bevar os alle for Ulücke!
D. 7de. Febr. copu. Peder Hansen Stødt, som er født her I Byen og Kisten Peders Datter af Mintbjerg I Hørup Sogn, hvilcke hafde sündet imod det 6te. Bud.
Ca. 12 Aar gammel Dreng confirmeret: Dom. Palm. Begr. Thomas Christensens ældste Søn af Holm, som udi 1½ Aar laae ligesom Værkbröden til Sengs, men var ellers begaved af Gud med en god Forstand og Kundskab udi hans Christendom og blev derfor efter hans store Længsel gjort deelagtig I det hellige Alterens Sacramente, kort førend hand döde æt: 12 ann. –
Skjærtorsdag var der Confirmation i Kirken 21. –
Messe for Alteret: Feria 2 Pasch. Begynte jeg at siunge Epistelen og Evangelium for Alteret, efter at de siden Hertugs Augusts Tider vare blevne ickun læste. –
D. 13de. April begr. Peder Jacobsen, Foged her paa Slotted, æt: 57 ann. –
Døbte et uægte Barn af Holm; til hvis Fader en Rytter Michael Stub af Apenrade blev udlagt. –
D. 28de. May begr. paa en Mandag Hr. Andreas Zinck, som hafde været I Afrika og America, og blev længe paa St. Thomas. Tilsidst var hand her 13 Aar æt: 64 ann. –
Mæslinger: I Juni og Juli herskede Mæslingerne her, hvoraf nogle döde. –
Dom. 14 p.Trin. begr. Gammel Christen Jansen, Tolfmand af Holm æt: 57 ann. Den Sal. Mand falt ned af sin höstvogn paa Marcken og bröd, som hand klagede, sin Korβ–Lænd I sønder, hvorpaa hand 3die. Dagen derefter döde. -
Et Par ere döde af Vatersot.
Residerende Capelan Crucow gift m. Præstens Svigerinde: D. 7de. Novb. paa en Onsdag cop. min Hr. Collega, Hr. Martinus Crucow med min Kjærestes Süster Jf. Metta Catharina Nielsen. Gud unde dem I deris Ægteskab ald Velsignelse af det Høye!
Begr. en Pige, der var besvangret af Snedkersvend fra Odense, der rømte; kun blev privat absolv. og beretted førend hun död, imod at hun i flere Mænds Nærværelse lovede senere at udstaae Kirckens offentl. Disciplin, naar hun kom sig. -
D. 13de. Dec. døbt paa en Torsdag Fr. Ludv. Enckes Søn heraf Byen: Gerhard Ludevig. –
I dette Aar fødtes 29, og † 52 (26 Unge og 26 Gamle), altsaa 23 flere † endte født. – Kuze omtaler ingen smitsom Sygdom for dette Aar. Dödeligheden var her størst i Maanderne Marts, April og Mai, da der † 6 – 7 Mennesker i hver ligeledes igjen i Dec., derimod mindst i Juni og Juli, da Mæslinger angives. 1730 herskede efter Kuze i Dänischwohld Kriebekrankheit. –
Ao. 1732 – D. 10de. Jan. paa en Torβdag døbt Forvalterens Sr. Lorentz Petersens Datter her af Byen: Dorothea Margaretha.
D. 18de. paa en Fredag døbt Rectorens David Jansens Datter Eva Maria. - -
Public. Absolut: Dom. Sept. publ. absolv. Marie Jürgens Datter af Guderup for Liggermaal. Hendes Skadesmand Claus Lauritzen af Elstrup fik Tilladelse at sidde Skrifte i Igen Kircke. – Dom. Quinquag. Publ. abs. Charlotte Peders Datter her af Byen, fordi hun dend sidste gang hun havde været til Skrifte og til Gudsbord, paa begge gode Dage til Meenighedens store Forargelse, efter lovlige Vidnesbyrds–Udsigelse, havde drucket sig drucken; Gud være hendes arme Sjæl naadig!
Dom. Inroc. Begr. Fried. Enckes Søn her af Byen æt: 10 septim. – d. 25de. April begr. paa en Fredag Friederich Ludewig Enck heraf Byen, som havde været 3de. gange I Øst og engang I West–Indien æt: 41 ann. – I Ketting og Augustenborg levede Familier af dette Navn: Ao. 1660-80 – Ao. 1685-87.
Fest. Annumiciat holt jeg Visitation her i Kircken. – Skjærtorsdag var der Confir-mation i Kircken.
Dom. Quasimod. cop. Rasmus Jürgensen Müller og Cathrine Lauritz Datter af Svenstrup som tidligere var kommen i Barselseng og trolovet i Svenstrup med ham. De begjærede at vies sammen, førend Barnet blev døbt, hvilcket ikke var sleet, da der ikke forelaae dengang Konge–Dispensation eller Øvrigheds Bevilling i Kongens Navn. Hun blev først introduceret førend Messen og derefter viet til sin Brudgom, hvorpaa hun efter Prædickenen gik op at offre som andre Barselkoner.
Præstens lille Søn †: D. 13de. Mai om Aftenen Kl. 7 † Præstens lille Søn Daniel, som hun havde været syg i 2de. Dage og blev d. 23de. ”ved voris og andere Venners Constat” begraven og nedsat i Daniel Nielsens Begravelse æt 2½ ann. –
Amtmandens Datter døbt: Dom. Rogate døbt om Eftermiddagen paa Slotted Hr. Estats Raads og Amptmand Skeels Fröcken Datter Amalia Margretha.
begr. Christen Baltzersen af Poel æt: 45 ann. Hand gick og bar Hvedebrød omkring her I Nørherred til Sals, og blev for nogle Dage siug I Notmark, hvor hand og döde, og blev derfra hidført her paa Kirckegaarden. – Peder Skrædder ved Møllebakken her i Byen. –
Public. Deprecæred for en Selvmorder: Dom. Trin. Blev der publ. paa Prædicke-stolen efter Biskoppens Sigelse deprecæred for Jacob Bärthelsen, Handskemager her i Byen, som for nogen Tid siden falt I den onde Fristelse, at hand vilde begaae Mord paa sig self, men blev ved Guds Naade reddet. Gud regjere hannem herefter med sin hellig Aand og bevare ham og andere for slige onde Tancker og Forsæt!
D. 14de. Juni Despons. og d. 4de. Juli paa en Fredag copul. Hr. August Brosen og Jfr. Magdalena Juliana Plaggen her af Byen. Bryllupet stod paa Melsgaard, som de har forpagtet. –
D. 31te. Mai paa en Løverdag Despons. og d. 20de. Juni paa en Fredag copul. Peder Jürgensen Hollænder her paa Slotted og Anna Nys Datter af Steffing. –
D. 25de. Juli paa en Fredag døbt Hr. Amptsforvalters Petsches Søn Carl Friederich Conrad, som Hertuginden fra Glücksborg her I vor Kircke holt over Daaben. –
D. 1ste. Aug. var jeg I Oxbüll Kircke og holt Liigprædicken over Hr. Preems Stif-datter Jomfr. Catharina Riisbriegs æt: 21 ann. - - d. 22de. Aug. begr. Frantz Lorentz Rademacher, Urtegaards Mand I Kongens Urtegaard herved Slotted æt: 55 ann. - - d. 29de. Aug. døbt Johann Organistes Søn her af Byen Johann Christian. - - D. 26de. Sept. døbt et uægte Barn af Poel hvis Fader var en Rytter af Aabenraa ved Navn Lorentz Anthoni. – D. 23de. Octob. blev Præstens Stuepige Margaretha Trepkau af Lybæk gift med Hans Christian Petersen, Skrædder af Byen, han † 16 Dage derefter æt: 28 ann. – Dom. 18 p.Trin. Desp. Peder Pedersen Foged, som nu er Müller I Braballig og Anna Madtz Datter I Poel. –
Dom. 20 p.Trin. copul. Hans Rasmussen og Charlotte Hans Datter af Holm. Med denne Brud var dette forfalden, at hun for nogle Aar blev vite trolovet til én Mand af Elstrup I Igend Sogn hoβ hvilcken hun var en gandske Winter i huuset. Men som Manden var falden I Druck, tog hun deraf Aarsag, at skille sig egenmægtig fra sin Brudgom og drog til sine Forældre I Holm igjen. Eftersom her nu var ingen lovlig Aarsag, hvorfor de kunde skilles fra hinanden og hendis malstiosa desertio blev angeret for Øvrigheden, da blev hende anbefalet enten at drage til sin trolovede Fæstemand igjen, og lade sig vie til ham, heller ogsaa ”at rømme Sognet”. Dette sidste udvalde hun og drog ned til Apenrade hvor hun kom I Tjeneste hoβ D. Koch, for hvilcken hendis Venner androg forberørte Sag og fick det saa vist dreven sammesteds, at Doct. Koch I en Provsteratt gjorde en Skils-miβes–Dom I Sagen, hvilcken hun derpaa fremviste for mig, mod Begjæring, at hun nu maatte paa ny opholde sig her I Sognet. Jeg refererede Sagens Beskaffen-hed til Sal. Biskop Jacob Lodberg, som svarede, at efterdi D. Kochs Dom af nogen Ober–Ratt var bleven underkendt, saa skulde dend blive I sin Magt og Gyldighed. Derpaa blev hun indlemmet her I Meenigheden igjen og har holt sig op hoβ sine Forældere, indtil hun nu er kommen at boe I sine Faders Boel. –
|
