16. Stridigheder om huse mellem Egen og Notmark
N. 16
Ansøgning fra Igen Sogns Præster, at 2 Huse paa Østerholm maatte til Igen som deres vedkommende egentlige Sogne-Kircke indlemmes d. 26de. Aug. Ao. 1775.
Stempelpapiir Zwölf
Schill.
Til
Kongelig Mayestæt
For Höy Kongel. Maytt. bede vi allerunderdanigst det fölgende at maatte andrage. Paa Kongl. Herregaards Østerholms Grund, som uden Modsigelse hörer til denne Igen Kircke, finde sig 2 Huuse, Hans Jensens det eene, det andet Mari Hollænders, nu af Hanβ Rasmuβen beboede Huus, af hvilke det sidste A. 1730, det andet noget förre er opbygt/ som siden deres Opbyggelse ikke have holdet sig til Igen, men til Nottmark-Kircke, og i fremtiden, om det ikke forekommes, reent abalienere sig fra denne Igen Menighed, som dog er deris egentlige Sogne-Kircke. Aarsagen til denne, at den Tiid diβe Huuse bleve bygt, det fattedes vores Kircke paa fornödent rom og Kirckestader, og derfor af vore Formänd i Embedet blev diβe Huuses Opbyggere tilladt, saalænge at söge til Nottmark Kircke, indtil her kunde gjöres Anstalt, at forsyne dem med Kirckestader. – At imidlertid diβe Huuse höre ustridig til Igen Kircke, viser sig icke alene af deris Sitnation og Grund da ligge paa, da de ligge paa samme Jord og Grund, som de övrige 14-15 Huuse paa Østerholm, af hvilke ikke en eeneste nägter at höre herhid; men ocsaa af høifølgende vor For-mands Attest i denne Sag, som det klarl. indeholder, hvilken han haver efterladt og mindeligen tilholdt oβ, i sin Tid at sörge for de kunde indkaldes, hvilcket ikke förend nu haver kundet skee, da ved Kircke-Patroners Omsorg vores Kircke med mere Rum er bleven forsynet. Imidlertiid er denne diβe 2 Huuses utilbörlige Sepa-ration faldet oβ Præster altid til mere Last oc fortredelig Uordning. Det er alt over 10 Aar siden, at en Mand ved Nafn Chresten Magnus bygde Sted ved diβe anförte Huuse, oc alle ovre Erindringer uagtet have vi ikke kundet formaae ham at söge efter sin skyldighed til vores Kircke, under Paaskud, at hand diβe Huuse var tilladt, kunde ikke være ham utilladt. Dog derved er det ikke bleven, men da nu Herregaarden Østerholm er i Parceler bleven uddeelt og bebygt, saa finder sig igjen af diβe nye Bevaanere 4-5 Huuse, som under self samme prætext tage samme Vey til Notmark Kircke, oc vi ikke tør vente at faae i Ordning, förend amfördte Anstödssteen, hvorpaa de alle beraabe sig, er til side römt. Da det nu vilde väre uforsvarlig; om vi längere vilde lide saadan vor Kirckes Rettigheds altid mere om sig gribendes fornärmelse, ocsaa diβe 2 Huuse aldeles ingen Concession have at opriise, som berettiger dem fremdeles at adskille sig fra vores Kircke, i hvilken nu fornödne Stole dem kan tildeles, det ocsaa vilde väre urimeligt, om de alene skulde söge til en fremmed Nottmark Kircke, som ligger i andet baade Herred oc Jurisdiction; saa haaber vi at vores Formänds Omfäldighed ikke maatte falde oβ til nogen prejudice, oc da anfördte Uordninger paa anden Maade ikke synes at kunne häves, at oβ da allerhöyeste Naade maatte forundes, at diβe Huuse ved hoy Kongl. Rescript til Igen – som deres egentl. Sogne-Kircke maatte henvises, i hvilken Naades allerydmygste Ventelse vi leve,
Hoy Kongel. Maytts.
allerunderdanigste Undersaatter
J.J. Arends, Sognepräst. Johannes Petersen, Diaconus. –
Denne vores allerunderd. Ansögning herved insendes til vore Höye Kircke Patro-ners Erkläring, oc da dem bedst er bekjendt, hvad vi af haardnakkede Lemmer paa Østerholm af ovenanförde Aarsag har moet lide, som ocsaa den, at for dem i diβe Aar af dem besörgede Kirckens reparation, vi ikke paa diβe Huuses Indkaldelse ved allerhöyeste Autoritet have kundet väre betänckt, saa bede vi ydmygst at sörge for oβ, at Tiidens Längde, i hvilcken diβe Huuse have abalieneret sig, ei maatte falde vor Ansögning til hinder, men vi herudi engang maatte naae den saa länge önskede Ordning.
J. J. Arends. Johannes Petersen. –
|
