7. Skrift ca 1770 af gartner Pedersen på Gråsten.
N. 7
Et kort Uddrag af et Manuscript tilhörende M. Petersen i Sönderborg. –
Det er skreven omkr. 1770 af en Gartner Petersen paa Graasten, der deels her i be-retter om sine egne ”Lebens Umstände,” deels omtaler enkelte samtidige Begiven-heder. –
Betjentere ved det gertug. augustenb. Huus: 1727 var Hr. Staldmester Disterkopf i det augustenb. Huus Tjeneste, endvidere nævnes samme Aar Jomfr. Knessel og Hr. Tümier, men om denne sidste har været bosiddende paa Graasteen eller i Hoffets Tjeneste, vides ikke. – 1729 nævnes Hr. Werler og Mad. Brandt. 1734 Kammerskriver Schütz, Fru Staldmeisterinde og Hr. Brandt. 1743 Kammer-raadinde v. Gunderoth, Mad. Hagen og Kammerskriver Vogt. Disse Personer nævnes som Fadder til hans Börn, men hvorvidt de alle have været ansatte ved Hoffet, kan ikke afgjøres. –
Om G… Carl v. Ahlefeldt, der † 1722 d. 7de. Sept. paa Graasteen, skriver han Föl-gende:
”Dieser der Hochbemeldter Höchstseels Herren Carl v. Ahlefeldt, war ein Herr, der zu seiner Zeit wenige seines gleichen, insbesonderen muβ ich dieses zu Seinen gröβten Lob hiemit anmercken, daβ, da Er in seine junge Jahren, Ihre Königl. Hoheit Printz Carl (Bruder des Glorwürdigsten Königs Frideric 4tus. Höchstseel. Eingede....) als Hofmeister, nach Franckereich, Italien, und sonst andere merck-würdige Oerter, geführet, seyd Ihme arrviret, daβ einstmahls im Franckereich, im Presence des Frantzösischen Königs, geschehen, da Sir auf der dasigen Reit-Schule gewesen, Ihme dann gefraget wurde, ob Er auch reiten konnte? und gleich darauf, wurde Ihme auf Befehl des Königs ein Pferd gelanget, welches nicht nach d. Hr. Grafen Sinn aptiret war, worüber einige anwesende Herrn sagten: Monsjenr. Ahlefeldt Sie reiten nicht recht, darauf replicirte er: Wie das Pferd, so der Reiter. Allein, da ihme ein ander Pferd gereichet wurde, haben sie sich alle über sein addrettic Reiten verwundert. - - Einstmahl waren sie aufm Fecht–Saal gewesen, da wurde Ihme gefraget: Ob Er auch gut fechten konnte? und auf seine Gegen Ant-wort: Nicht sonderl., Kam ein Fecht–Meister, mit dem er anbinden sollte, dieser schlug er sogleich aus der Schule, dann wurde befohlen, dass der habileste und vornehmste Fecht–Meister mit Ihme probiren sollte. Allein, um denslben keinen Tort anzuthun, ihme überzuwinden, balancirte Er mit ihm. – Ebenfals erzeigte Er Seine groβe habilette im Tantzen, auf der Königl. Frantzösischen Tantz–Saal, so dass nicht allein der Königl. Herrschaften Selbsten, sondern alle gegenwärtige Herrn und Dames, ja die anwesende besten Mastres sich darüber verwunderten. - - Solchergestalt legte Er sich die gröβte Ehre ein, und reisde allenthalben wegen seiner groβen Wissenschaften mit dem höchsten Ruhm ab, über diese allen, war Er in der Zeiten, einer der perfectesten Mastre der Geographie und Fortification. –
In seiner Jugend ist er so schmall gewesen, dass man Ihme bald mit 2 Händen um-faβen konnte, nachdeme aber so corpulent geworden ware. –
Nach Seiner mit dem Durchl. Printzen gethanen Reise, und zu Copenhagen ge-schehenen Retoue, ist er beym König Premier-Minister geworden, bis sein Bruder Graf Frederic, gestorben, da er statt seiner alle Güther erbte, und hier im Holstein allhie, die Er auch, als einen ehrliebenden, treuen und liebreichen Herrn bis an ob-bemeldte seinem letzten Ende regieret. –
1715 blev denne Petersen Gartner hos ham paa Graasteen-Paa Grund af Krigen og trykkende Omstændigheder, var der ikke Penge i Landet. Greven lod derfor alle sine Folk hver Dag spise paa Slottet, den Ringeste saavelsom den Høieste, men i forskj. Afdelinger, og ingen Kostpenge bleve da udbetalte. Det Samme var ogsaa Tilfældet paa Augustenborg i Hertuginde Sophia Amalias Regjeringstid. Gartne-ren spiste hver Dag ved Kammerbordet, hans Svend Vohtmann (senere Gartner i Sönderborg, da Greven döde) hos Lakeyerne og hans Lærling spiste sammen med Staldkarlene. Dette gik indtil Grevens Död, da det ophörte, han maatte da see at holde sig selv og give sin Svend og Dreng Afskeed. Hele Massen blev paa Grund af den store Gjæld taget under Øvrighedens Behandling. Orangeriet og hvad han havde under sin Opsigt, der beløb sig i Værdi til en 9000 rdlr., blev undergivet Gartner-Inspecteur Kemp fra Schleswig og Gartner Salviter fra Kiel deres Opsyn. 1725 d. 6te. Sept. bleve de grevelige Ahlefeldtske Godser i Schleswig solgte: 1. Graasteen, Fiskebæk og Kieding bleve solgte til Hans Durchl. Hertugen af Augus-tenborg for 92,500 rdlr. – 2. Ballegaard, Skoballegaard og Bøyeskov til Hr. Ober-inspecteur Paulsen for 40,000 rdlr. – 3. Begge Sögaarde til Hr. Landraad von Thienen for 30,000 rdlr. – 4. Laygaard til Borgemester Böhme for 17000 rdlr. – 5. Gröngröft til Monsj. Paulsen junior for 16000 rdlr. – 6. Kielstrup til Hr. Oberinsp. Paulsen for 12100 rdlr. – 7. Toltlund til Hr. Etatsraad Grund for 500 rdlr. – 8. Ahr-tofft til Hr. Landraad von Thienen for 7700 rdlr. – 9. Arup til Hans Durchl. Hertu-gen af Augustenborg for 20,000 rdlr. – 10. Glücksbüll til Hr. Leut. Jonas for 6800 rdlr. – 11. Mürbüll til Hr. Landraad v. Thienen for 4600 rdlr. Den samlede Sum i danske Kroner udgjorde 247,200 rdlr. - - -
streng Vinter: 1709 var det en saa streng og haard Vinter, saa at vore Forfædre ikke have oplivet den haardere. Indtil Juul var det smuckt og mildt Veirlig, men 3die. Juledag tog det saaledes til at fryse paa engang, at alle Mennesker bleve for-skrækede, og det blev saaledes ved i Januar, Februar og Marts, saa at al Vinter-sæden frös aædeles bort; dog blev den følgende Sommer alligevel saaledes velsignet af vor Herre, at man ikke kunde tænke sig större Velsignelse.
Kornpriser: Da der var Mangel paa Rug, kostede Tönden deraf 8 rdlr., Byg der-imod á Tønde 2 rdlr. Boghvede á T. 1 rdlr. 16 f., Ærter á T. 1 rdlr. 32 f. og Havre á T. 1 rdlr. – Hele Aaret igjennem levede alle Folk af Byg og Havrebröd, hvilket smagte meget delicat, saalænge det var friskt. Ikke et Morbær eller Valnöddetræ blev staaende, men alle bleve de fordærvede og frös bort lige til Roden. –
Dyr og Mennesker frös ihjel: Fyrsterne og de store frygtede for, at der ikke vilde blive et levende Øie tilbage af Vildt, Fiske og Fugle, men den almægtige Gud har dog ligesom i Noahs Dage opholden Dyrslægterne og vil atter sörge for deres Forøgelse. - - Ogsaa mange Mennesker frös ihjel; blandt andet sad Kone i Igen K. Vaabenhuus med 2 Börn, det ene ved Brystet og det andet ved Haanden; saaledes da den salige Hr. Jørgen Poss kom derhen om Onsdagen, vare de alle 3 frosne ihjel (Gartner Petersen var vistnok födt i Igen Sogn, thi han var 1694 bleven döbt af denne resid. Capellan J. Poss). –
Krigstiden: I dette Aar begyndte ogsaa den store Krig med Svenskerne, som varede i 11 Aar, i hvilken Tid Land og Rige blev haardt medtaget. Mange Adelige fik svær Indkrævning, og deres Godser solgt for halv Værdi, da de ikke kunde staae dem. Bönderne kom i en miserabel Tilstand, den ene gik efter den anden fra Huus og Gaard, og der var Ingen, som ogsaa vilde overtage den; thi der var ingen Penge i Landet.
et Maal: Et Aar blev der udskrevet Extra, á Pers. 80 rdlr., et andet Aar 60 rdlr. og et Aar blev der befalet, at af hver 6 Boel skulde der i Rendsborg leveres en Karl med Sidegevær og Kjole, ligesom ogsaa en Hest til 14 Palm. (?), som skulde tjene ved Artilleriet; ligeledes skulde de ogsaa levere Bröd og Fourage i Husum. Moser-viterne stode her med 30,000 Mand, de Danske vare 20,000, og Preusserne og Hanoveranerne nogle Tusind Mand, og hvad de stakkels Undersaatter ikke havde, det maatte deres Godsherrer betale for dem. –
Et Træk fra Krigens Tid i Byen Flensborg fortælles: 1713 Da Oberst Basserritz ved den svenske Armee var i Flensborg og der med nogle Compagnier fordrede Brandskat, fik han ogsaa en stor Sum Penge af Lyksborg og Flensborg; men da fik Kjöbmanden Frank Böckmann den Tanke, han vilde ride ud bagved, som ogsaa skete, og skjöd med det Samme den förste Vagt; da blev der Allarm, og Basserritz ilede i al Skyndsomhed bort til Hovedarmeen, som Grev Steenbock commande-rede. Man talede om, at Obersten skulde have sagt, at ”kom han atter til Flensborg, skulde det ogsaa gaae Flensborg som fordum Jerusalem; thi der skulde ikke blive Steen paa Steen, som jo skulde nedbrydes,” Gud vær dog saa naadig, at han ikke kom igjen dertil. –
Papierpenge. – Regjeringen lod i Krigens Papiersedler være i Omlöb blandt Folk, men efter Krigen kunde Enhver igjen faae dem ombyttet for Sölvmynt paa den nærmeste Amtstue, saa at Ingen tabte en Skilling derved. –
Krigens Fölger. – Da Krigen var endt kom efter faa Aars Forlöb igjen Alting i Orden, Handel og Söfart kom igjen i Flor. Havde Bonden en Hest, som næppe var 10 rdlr. værd, kunde han som oftest faae 20 rdlr. og derover for den. –
Streng Vinter og Dyrtid. – 1740 herskede der Dyrtid i Landet paa Grund af den strenge Vinter, som dog ikke vedblev længe. Ruggen kostede á Skjeppe 24 F., Byg á Skj. 16 F., Boghvede á Skj. 14 F. og Havre á Skj. 12 F. –
Kvægsygen. – 1743 begyndte overalt i alle Lande den frygtelige Kvægsyge, som man ikke vidste noget Middel imod, i flere Egne uddöde alt Kvæget. –
1762 blev Kopskatten anordnet, der var meget trykkende for Mange især Tjeneste-folkene; thi naar en stakkels Dræng kom ud at tjene og kun fik en 3-4 rdlr. i Lön, og han maatte af med 1 rdlr. i Skat, beholdt han ikke meget tilovers. –
Dyrtid og Kornpriser i Aarene 1771 og 1772. – 1771 blev det uformodentlig i den hele Christenhed en svær og dyr Tid, skjöndt der ingen Misvext indtraadte. d. 12te. Jan. höstede Ruggen á T. 14 F., Byg á T. 7 F. 8 f., Boghvede á T. 7 F., Ærter á T. 13 F. og Havre á T. 6 F. Handel og Kjöbmandskab var slet, saa at der ikke er megen Næring og Erhverv i Landet. Quægsygen hersker endnu, og dog betænke Menneskene saaledes, at alt dette er en Straf fra vor Herre, og at de skulde omven-de sig derved, at de meget mere more sig paa Baller og ved store Tractementer, saa at en Herre til et Bal maa erlægge 1 rdlr. – 1772 vedvarede endnu Dyrtiden i Landet, saa at den 12te. Juli kostede en Skj. Rug 28 β, Byg 20 β, Boghvede 17 β og Havre 15 β, og dog var næsten intet at faae. –
|
