5. Fortsættelse af Ketting kirkebog 1735-1800.
N. 5.
Fortsættelse af Ketting Kirkebog fra 1735 – 1800 s. N. 3. –
2. Forpagterne paa flere af Herregaardene i denne Tid:
a. 1. Hirschsprung: 1744 nævnes Rathge Lorentzen fra Hartsprüng, dette var d. 24de. Febr., men allerede s.A. d. 30te. Aug. findes Rathge L. i Ketting, hvor han eiede et Boel, som nu er nedbrudt, 1745 og 46 er han endnu i Ketting, hvor en lille Datter af ham döde 1745 nemlig Anna Maria, 3 A.4 Maan.g. -
2. d. 30te. Marts 1747 er han derimod paa Rumohrsgaard. – 1758 nævnes Mad. Petersen paa Hartspring.
b. 1. Østerholm: 1742 nævnes Peter Matzens Datter paa Østerholm. Efter Liigste-nen paa Igen Kirkegaard kaldes han ”Pensionaire auf Østerholm” og † 1744 d. 12te. Febr., han var g.m. Eleonora Elisabeth Brandt af Igen Præstegaard f. 1693 d. 26de. Jan. † 1757 d. 1ste. Mai. –
2. 1745 nævnes Nicolai Brodersen som Forpagter paa Østerholm og atter 1748. Han kom rimeligviis fra Keinæsgaard hertil og tog fra Østerholm til Gammel-gaard, hvor han nævnes 1750. – 1748 nævnes ligeledes en Jørgen Brodersen fra Østerholm, der maasker er hans Sön. - - - 1759 nævnes en Frederika Brandt (velanamet hans Hustru, da det lader til, hun har staaet Konefadder) paa Østerholm og
3. 1761 Forvalter Brandt pa samme Gaard, han er maasker kommen til Augusten-borg, hvor der 1765 nævnes en Forvalter Brandt. -
4. 1766 nævnes Nicolai Andersen paa Østerholm. -
c. 1. Rönhave: 1736 og 38 nævnes en Forpagter Matthias Poulsen paa Rönhav – ligeledes nævnes ved samme Leilighed Hans Poulsen af Sönderborg og Jomfr. Christina Poulsen. –
2. 1778 og 87 nævnes Hr. Friberg som Forpagter. – 1739 nævnes Joachim Hollæn-der. -
d. 1. Maiböllegaard (XVII s.112-116): 1738 nævnes Forpagter Böi paa Maibölle-gaard, 1744 Boi Hansen s. St., ligeledes 1749,
2. derimod 1759 Boi Boysen fra Maibölleg., der maa være en Sön af hiin, da Gaar-den var arveforpagtet af denne Familie. 1765 nævnes Forvalter Boysen paa Maibg.; 1769 Jomfr. Boysen paa Maibg., 1770 en Monsj. Boysen p. Maiböllegaard. -
e. 1. Keinæsgaard (XII s. 38-40): 1738-42 nævnes Nicolai Brodersen Forpagter paa Keinæsgaard (s.Østerh.). 1741 nævnes Sal. Jörgen Brodersens Enke paa Kei-næsgaard, maasker hans Moder. 1742 nævnes Lisbeth Brodersen s. St. – 1759 nævnes en Martha Schmidt fra Keinæsgaard. –
f. Rumohrsgaard (V. s. 228-229): 1737 nævnes Claus Andersen paa Rumohrs-gaard, men om Forpagter eller Hollænder vides ikke; rimeligviis er det dog Faderen til ovennævnte N. Andersen paa Østerholm. - - 1747-65 nævnes Rathje Lorentzen paa Rumohrsgaard (s. Hartspring), og 1766 og 67 Monsj. Peter Lorentzen, hans Sön, der endnu 1782 nævnes Peter Lorentzen ved Igenmölle; her boede Rathje Lorentzen og hans Kone deris sidste Aar, hvor de eiede Farverens nuværende Huus; endnu 1773 lever Rathje Lorentzen. - - 1770 nævnes Mad. Petersen paa Rumohrsgaard, hendes Mand Lorenz Petersen var en Sön af Mad. Petersen paa Hartspring (s. Hartspr.). – 1789 og 91 nævnes Jomfr. Margretha Petersen paa Rumohrsgaard og 1792 Boy Petersen, der vare deres Börn. Endnu 1792 havde Mad. Petersen Forpagtningen. –
g. 1. Augustenborg (I. 172-180 + XI. 273): 1736, 37 og 39 nævnes Andreas Jørgensen, Forpagter paa Augustenborg. 1740 nævnes hans Döttre Christina og Margaretha. –
2. Men 1738 nævnes ogsaa Jørgen Petersen som Forpagter paa Augustenborg, hvorledes dette forenes, veed jeg ikke. -
3. 1741-52 nævnes Arendt Thomsen Syndermand som Forpagter paa Augusten-borg. -
4. 1752 nævnes en Forpagter Clausen paa Augustenborg, hvis Datter Anna blev döbt d. 5te. Juli s.A. og holden over Daaben af Ingeborg Wrangs i Ketting; hans Enke † rimeligviis i Ketting 1783 d. 18de. Juli. –
5. 1765-67 nævnes Forvalter Brandt paa Aug. (s. Østerholm); 1768 forekommer Mad. Brandt og Monsj. Brandt paa Aug. – 1765 blev hans Sön Johan Jacob döbt; Johan Kesselring i Lillemölle bar ham, Faddere: Rathje Lorentzen paa Rumohrsg., Msj. With i Nustrup, Mad. Schnitger paa Aug. Og Jomfr. Martha Syndermann paa Gammelgaard. – 1767 döbt hans Datter Eleonora Elisabeth, Provstinde Brandt i Guderup bar hende; Faddere: Hr. Bolt i Hørup, Hr. Moritzen paa Gammerg., Jomfr. Brodersen s. St. – 1766 † Forvalter Brandts Barn paa Aug.: 13 Uger g. og ligeledes hans Datter Johanne, 3 Aar g., s.A i Dec. † hans Datter Leonora 8 Aar g.
6. 1771-89 nævnes Forpagter el. Forvalter Jörgensen paa Augustenborg. 1773 døbt hans Sön Peter d. 5te. Sept., Kammerskriver Unverzagt bar ham, Faddere: Msj. Schnack, Jomfr. Vogt og Anna Dorothea Andreses af Lillemölle. – 1775 döbt hans Sön Frederik Ludwig Emilius, denne Sön † 1778, 3 Aar g. – 1783 † hans Datter, 19 Uger g. – 1788 † hans Datter Katharina Dorothea 1 Aar g. – 1805 d. 24de. Novb. blev Hr. Hans Ahlmann fra . . . . . ved Flensborg g.m. Jomfr. Gonilta Maria Jørgensen i Ketting ved Huuscopulation, dette er maasker hans Datter. – 1774 blev d. 4de. Febr. Bager Nicolai Thomsen paa Augustenb. g.m. Maria Elisabeth Jörgensen, en Söster til Forpagteren. –
h. - l. Kiedinggaard: 1738 nævnes Jens Forpagter. – Sandberg: 1787 nævnes Hr. Bojsen Forvalter. – Fiskebæk: 1772 nævnes Christian el. Christen Asmussen som Forpagter og ligeledes en Jomfr. Christens. - - Ladegaarden: 1748 nævnes en Hermann Röe, men uden noget Tillæg, dog rimeligviis en Forpagter el. Hollænder; maasker den samme Hermann Röe fra Hesselgaard i Rinkenæs Sogn, ved Flens-borg, som 1741 blev g.m. Margaretha, Johan Hollænders Datter paa Gammel-gaard. – 1763 nævnes en Jomfr. Jebsen paa Ladegaarden. – Hjortholm: 1744 nævnes Jesses Enke paa Hjortholm, det er ei sagt, at han har været Forpagter. –
m. 1.-2. Werthemine: 1795 nævnes Forpagter Hans Christian p. Werth. – 1777-88 nævnes Forpagter Boisen paa Werth.; han † 1790 d.7.de Aug. 41 Aar g. – 1780 † hans Kone 23 Aar g. – 1786 d. 14de. Juli blev Forpagter Hans Peter Boisen 2den. G. g.m. Jomfr. Elisabeth Birgitte Bentzen. –
3. 1791 d. 30te. Juli blev Ungkarl Hendrich Gerhard Henningsen af Graasteen g.m. Enken Elisabeth Birgitte Boysen af Werthemine. – 1778 d. 18de. Juli döbt Forpag-ter Bojsens Sön Lorenz Peter, Hr. Friberg paa Rönhave bar ham, Faddere: Hr. Jörgensen paa Augustenborg og Mad. Bojsen paa Graasteen; denne Sön † 10 Dage g. – 1779 d. 3de. Octob. Döbt hans Datter Frederica, Mad Jörgensen paa Aug. bar hende, Faddere: Huusfoged Jörgensen paa Aug. og Jomfr. Bojsen. – 1787 d. 25de. April döbt hans Datter Anna Chritina, Mad. Friberg paa Rönhave bar hende, Fadder: Hr. Bojsen paa Sandberg. 1788 d. 30te. Novb. døbt hans Sön Lorenz Jakob, Fadder: Jomfr. Anna Margretha Bojsen af Graasteen. – 1790 d. 26de. Dec. döbt hans Sön Hans Peter (f. efter Faderens Død), Gartner Petersen paa Graasteen holdt ham. – 1792 d. 20de. Mai döbt Forpagter Henningsens Datter Anna Margaretha Hedewig f. d. 6de. Mai, Margaretha Hedewig Rigilsen af Rinkenis holdt hende, Faddere: Thomas Hovsö af Graasteen og Cicilia Dorothea Bojsen. 1794 döbt d. 1ste. Mai hans Sön Nicolai f. d. 24de. April, Nicolai Henningsen af Graasteen bar ham, Forpagter Jakobsen og Gonilta Maria Jørgensen af Augustenb. Vare Faddere. – 1795 döbt d. 2den. Juli hans Sön Matthias Alexander, f. d. 27de. Juni, Monsj. Thomas Thomsen i Ketting holdt ham. -
n. 1. Gundestrup: 1737-39 nævnes Arendt Thomsen Syndermann som Forpagter paa Gundestrup, derpaa kom han til Augustenborg; hans Hustru heed Martha. Syndermanns levede endnu 1747. – 1738 d. 28de. Mai döbt hans Sön Jörgen, Jens, Forpagter paa Kidinggaard holdt ham, Faddere: Boi Hansen, Forpagter paa Mai-böllegaard, Nikolai Brodersen, Forpagter paa Keinæsgaard, Johan Hollænders Hustru og Maria Sophia Jebsens, begge af Gammelgaard. – 1739 d. 16de. Octob. Døbt hans Søn Thomas Christian (han † 2½ Aar g.), Faddere: Nikolai Brodersen af Keinæsgaard og Joachim Hollænder paa Rönhave. 1741 d. 18de. Juni Dom. 3.p. Trin. döbt hans Datter paa Augustenb.: Martha Christina, Faddere: Sal. Jørgen Brodersens Enke fra Keinæsgaard, Johan fra Döhnen ved Adsbøl, Arends Kones Broder ved Staldmesteren paa Augustenborg, Christen Hansens Hustru fra Igen og Hollænders ældste Datter fra Gammelgaard. † s.A. 7 Uger gammel. – 1742 d. 12te. Sept. döbt hans Sön Nikolai, Fadder: Nikolai Brodersen fra Keinæsgaard, Chris-tian August Fisher fra Augustenborg, Nikolai Johan Hollænders Sön fra Gammel-gaard, Lisbeth Brodersen fra Keinæsgaard. † 1745, 2 Aar 7 Maaneder gammel. – 1744 d. 24de. Febr. döbt hans Sön Arend, Faddere: Boi Hansen fra Maibøllegaard, Rathje Lorentzen fra Hartspring, Jakob Jebsen, hertulanus paa Augustenb., Jesses Enke fra Hjortholm. – 1745 d. 29de. Juni döbt Arends Datter Martha Christina, Faddere: Præstekonen i Ketting Katharina G.Thomsen, Christian Frost af Sven-strup, Philip Andreas Farvers Sön ved Igenmölle, Mad. Brodersen fra Østerholm, Hans Caspars Datter, som er Christen Hansens Brud i Igen. – 1747 d. 30te. Jan. döbt hans Datter Christiana Charlotte Louise Frederika, † s.A. 27 Uger gammel af varidis ligesom flere Børn i dette Aar. – 1748 d. 24de. Juni döbt hans Datter Christina Margaretha, Faddere: Martha Brodersen paa Gundestrupgaard, Nikolai Brodersen fra Østerholm Jørgen Brodersen ligeledes, Boi Hansens Hustru fra Mai-bølleg. Og Kesselings Datter fra Lillemölle. – 1750 d. 23de. Mai döbt hans Sön Emilius Carl Ulrich, Fadder: N. Schmidt, Hertugen Kammertjener og flere fra Augustenb. – 1752 d. 3de. April 2.den Paaskedag döbt hans Sön Arendt flere fra Augustenb. Faddere. – I Arendt Syndermanns Tid blev Stuehuset bygget Ao. 1738 hvilket kan sees derpaa. – Efterat Forpagtningen af Augustenborg Herregaard var udløben, maa han have faaet den lille Gaard Vudrup paa Ærø i Forpagtning, hvor han nævnes Ao. 1765 (IV. s. 72), hvilken han vist endnu have beholdt til Ao. 1767, da det blev solgt. Han faa sin Pagt med ”870 Rdlr.” (.…..). Senere boede han paa Nordborg i det Huus, der nu tilhører Mad. Fangel, hvor han holdt Kro og Beværtning. – Hans Datter Christina Margaretha Syndermann var g.m. Skolelærer Tychsen i Nordborg, siden Degn i Hagenbjerg (I. s. 187), og var et meget daarlige Fruentimmer, ”der huggede hans Træsko itu for derved at koge Kaffe, lod Børnene sit pjaltede og skidne ud og passede selv …sken.De habde det derfor meget kum-merligt”. - - - - Hans Efterfølger paa Gundestrup Joachim Haaken Lorentzen. Ao. 1725 Hollænder paa Graasteen, da det gik konkurs. - - - 1741 nævnes Anna Dorothea Brodersens fra Augustenborggaard, maasker af hans Familie el. tjent i hans Huus. – 1749-51 nævnes Jörgen Andersen Foged paa Augustenborg. – 1742 -43 nævnes Joachim Hansen som Forpagter paa Gundestrup. – 2. – 1745-46 nævnes Eleonora Elisabeth Brodersen fra Gundestrupgaard og 48 baade Martha og Lisbeth Brodersen fra Gundestrupgaard, om de have opholdet sig paa Gaarden hos en Familie el. en Broderven dengang har været Forpagter vides ikke. – 1753 nævnes Jomfr. Bossing paa Gaarden. – 3. – 1755-66 nævnes Forvalter Petræus paa Gundestrup 1759 d. 22de. Juni blev han g.m Jomfr.Margretha Petersen fra Tönder. Hun † 1764 d. 11te. Octob. Og blev ført til Tönder; 23 Aar gammel. – 1761 d. 10de. Febr. döbt hans Søn Peter, Faddere: Hr. Pastor Arends i Guderup bar ham, Forvalter Brandt fra Østerholm, Monsj. Petræus fra Fellsted, Mad. With fra Notmark og Jomfr. Martha Brodersen. – 1762 d. 28de. Sept. døbt hans Datter Elisabeth, Provstinde Brandt af Guderup bar hende, Monsj. Nielsen paa Augustenb., M. (Msj.?) Petersen fra Gammelgaard, Mad. Momsen paa Aug. og Jomfr. Brandt af Nordborg. – 1764 d.4.de Octob. Døbt hans Datter Barbara, Fru Doctorinde Arendt i Ketting bar hende, Forvalter Rattge Lorentzen, Msj. Juul paa Aug., Maria Aagesen og Charlotte With i Ketting; hun † 1766 1½ Aar gammel. - - - Denne Petræus kan maaske være fra Felsted ved Aabenraa, hvor der har været en Præstefamilie af dette Navn, fra Gundestrup er han rimeligviis kommen til Søgaard. - - Hans Fader var rimeligviis Præsten Andreas Petræus i Feldsted Ao.1726–67. En Datter af denne var Barbara Petræus g.m. en Ahrendt i Ketting. Henrik Petræus boede paa Lillemølle Ao.1767–68 da han kom fra Gundestrup, siden tog han til Sønderborg. Han var meget formuende, men ved flot Huusholdning og Speculation mistede han en Formue, boede siden som en fattig Stødder hos sin Svigerfader Westi Egberg i Lysabild. Hans Broder Andreas Petræus havde Søgaard i Forpagtning, eiedes fra 1725–85 af Familien v. Thienen og fra 1739–85 af Landv. Heronymus v. Thienen. Hans Enke Mad. Petræus paa ”Søgaard” boede som en riig Kone siden paa Graasteen. – En Stamtavle over denne Familie haves. - - - 1764 har der været en Monsj. Petræus paa Gammel-gaard, maaske den samme som Monsj. Andreas Petræus, der 1764 d. 8de. Juni bleb g.m. Martha Margretha Brodersen, og er det samme Par som ovenfor 1761 har staaet Fadder, har Andreas Petræus jo været fra Felsted. – 1786 blev Peter Petræus g.m. Enken Anna Madses i Sebbeløv, han var Sættemand paa Mads Bruuns Boel; dennes Søster Elisabeth Petræus blev 1781 d. 20de. April g.m. Degnen i Ketting Johannes Bruhn, hun var bleven opdraget i Ketting hos sin Tante Fru Dr. Arendt, der kigeledes var en Petræus, her gik hun i Skole hos Bruhn, der altid var meget stræng imod hende, men siden blev hun hans Kone. En Broder til disse tvende heed Westi Petræus og var en anseet Grosserer i Kjøbenhavn, der satte alle de unge Bruhner i Vei. – Disse tvende Sødskende maae efter al Rimelighed have været Börn af ovennævnte Forpagter. – 1768 d. 7de. Octob. Nævnes Petræus paa Søgaard, men naar han er kommen fra Gundestrup, men nu det er en Forpagter, Forvalter eller en anden Mand i Byen kan ikke afgjøres. – 4. – Derimod fra 1769-95 forekommer Familien Aagesen i Besiddelse af Gaardens Forpagtning. Jakob Aagesen † 1785 d. 21de. Juli, 59 Aar g.; 1757 d. 2den. Dec. blev han g.m. Maria Stephansdatter af Ketting, en Degnedatter derfra. – Deres Børn vare: 1758 i ……. blev hans Sön Jakob Christian f. Faddere: Raadmand Ottesen i Sönderborg, Mad. Petersen paa Hartspring, Monsj. Schnittger paa Aug. Og Jomfr. With i Ketting. Denne Sön Jakob Christian Aagesen blev 1786 g.m. Jomfr. Anna Ida Jebsen, Gartnerens Datter paa Gammergaard. Ao. 1752 nævnes Jakob Christian Aagesen i Sebbelev. –
o. 1. Gammelgaard: 1736-48 nævnes Hans Petersen, Forvalter, Forpagter el. Pen-sionaire paa Gammelgaard. Han † 1774 d. 23de. Dec. paa Gammelgaard, 85 Aar gammel. 1760 d. 27de. Novb. † hans Frue Barbara Margretha Petersen paa Gam-melg. 52 Aar g. – 1736 d. 8de. Marts døbt hans Datter Anna Margretha Faddere: Sal. Hr. Pastor Andreas Petersens Enke fra Felsted, Hr. Pastor Peter Brandts Hustru fra Guderup, Jomfr. Christiana Paulsen, Hr. Hans Poulsen fra Sönderborg og Monsj. Matthias Poulsen fra Rönhoff; hun † 1747 paa Gammelg. af varidis, hvoraf flere † dette Aar. – 1742 d. 24de. Sept. döbt hans Sön Söncke Ludvig, Faddere: Hr. Provst Peter Brandt fra Igen, Monsj.Rolufsen, studiosus paa Gammel-gaard, Peter Matzens Datter fra Østerholm. – En anden Sön af dem er den Msj. Petersen el. Monsj. Andreas Petersen, der nævnes 1752, 55, 60, 61, 62 paa Gam-melgaard, men om han har været paa Herregaarden hos Forpagteren el. opholden sig undertiden paa Gammelgaard, hvor Familien eiede et Huus, kan ikke afgjøres. – 1779 nævnes Cap. Petersen af Ladegaarden, der maaske er Sönnen Söncke Petersen. -- Hans Petersen nævnes Ade. 1725 som Pensionair paa Kielstrup, der i den …. …… blev solgt. – Ao. 1758-89 nævnes han son Eier af Grøngrøft (Schr. Topogr.). – Ao. 1758 ligeledes Eier af Quærs Ladegaard, hvilken hans Sön Andreas Petersen, ”den gale Petersen”, fik Ao. 1764, men forødle en stor Deel af Godset (Schr.Topogr.). Derfor nævnes allerede Ao. 1766 Capit. Söncke Petersen, vistnok hans Broder som Eier deraf. – Ao. 1749 og 53 var han endnu paa Gammelgaard. Allerede 1756 eiede han Ladegaarden, men denne har han rimeligviis forpagtet bort, ”da han pleiede at boe paa Gammelgaard i sit 2 etages smukke Huus, der senere blev Kro, og om Sommeren tog over til Herregaarden”. ”Han var en anseet Mand og havde en dygtig Kone”. ”Da han † blev han om Natten med Fakler, bortført fra Gammelgaard, for at bisættes i et Capel, Familien havde i Quærs Kirke”. Hans Sön Andreas P. om bekjendt for sine mange ”gale Streger”; ”engang var han i Sønderborg, da i samme Øieblik en Pottemand raabte sine Potter til fals, indgik han et Vaademaal med en Tilstedeværende, at Manden skulde komme til at slaae dem alle itu. Han gik ud, kjøbte hele Læsset og bad ham nu, kaste en for en ned paa Gaden”. ”En anden Gang reed han i et daarligt Veir forbi en Glarmester, bød denne sætte sig op paa Hesten bagest. Nu reed han til i fuldt Galop, Manden skreg for sit Glas; men Petersen godtede sig og betalte efter denne Morskab Glassets Værdi”. Baade denne Familie Petersen paa Gammelg. og Petræus paa Gundestrup vare beslægtede med Præsten Petræus i Feldsted, der ogsaa kaldes Pettersen, hvilket ogsaa er et og det samme Navn, det ene er den danske, det andet den latinske Form. Hans Petersens Hustru Barbara Margr. Petersen var en Petræus fra ……, saaledes er Slægtskabet. – 2. – 1750-61 nævnes Nicolai Brodersen som Forvalter eller Forpagter paa Gammelgaard; han havde tidligere været paa Keinæsgaard og Østerholm (s. K. og Østerh.) og † 1763 d. 28de. Sept. som Forvalter paa Gammelgaard, 60 A.g. – 1780 † en Mad. Brodersen i Ketting, 81 Aar g., der skal have været en Forpagterkone og boede i Præsteenkesædet i Ketting, hun har uden al Tvivl været hans Kone. Hans Fader heed rimeligviis Jørgen Brodersen (s. Keinæsg.). 1748 nævnes en Jörgen Brodersen paa Østerholm og 1759 en Brodersen junior paa Gammelgaard, han maa være en Sön af denne N. Brodersen. 1747 nævnes Jørgen Brodersen og hans Brud. – (De 2 første maaske snarere Søstre til N. Brodersen) N. Brodersens Döttre ere uden Tvivl følgende: 1742 nævnes Lisbeth Brodersen paa Keinæsgaard, da hun stod Fadder til Arendt Syndermanns Sön paa Gundestrup. 1745 er Eleonora Elisabeth Brodersen paa Gundestrupgaard, ligeledes 1748, da hun stod Fadder til Gartner Jakob Jebsens Sön paa Gammelgaard; hun maa da have været i Huset hos den daværende Forpagter paa denne Gaard. – 17.9 d. 28de. Marts blev Nicolai Carstensen fra Laygaarden, trolovet med Jomfr. Eleonora Elisabeth Brodersen fra Gundestrupgaard. – b. 1741 nævnes Anna Dorothea Brodersen fra Augustenborg-gaard, hun har dengang været hos Arendt Syndermanns. – c. 1760, 61 og 63 nævnes Jomfr. Martha Brodersen paa Gammelgaard, da hun 61 har været Fadder med Mnsj. Petræus fra Feldsted til Forpagter Petræus´ Sön paa Gundestrup. 1764 d. 8de. Juni blev Monsj. Andreas Petræus g.m. Jomfr. Martha Margretha Brodersen. – d. Maria Christina Brodersen, der 1767 d. 29de. Mai blev g.m. Forvalter Jørgen Moritzen paa Gammelgaard, der uden Tvivl derved har faaet Forpagtningen efter Mad. Brodersen; - 3. – thi 1767-71 nævnes Forvalter Moritzen paa Gammelgaard. – 1768 d. 7de. Octob. Blev hans Datter döbt Kathrine Marie, Faddere: Mad.Petræus paa Sögaard bar hende, Monsj. Lorentz Moritzen paa Ærø, Pastor Clausen i Tandslet, Jomfr. Adelheid Moritzen i Flensborg. – 1768 † denne Mad. Moritzen paa Gammelgaard, 23 Aar g., hun er da formedentlig død i Barselseng. - -Brodersens Familie maa nemelig være bleven paa Gammelgaard efter N.Brodersens Död; thi 1765 nævnes endnu en Jomfr.Brodersen paa Gammel-gaard, rimeligviis hende, der blev g.m. Moritzen. – Brodersens har vist havt unge Landvæsenselever i Huset; thi 1753 nævnes Monsj. Kisby og Monsj. Boisen paa Gammelgaard, ligeledes Monsj. Andreas Petersen (der dog kan have været hjemme hos sine Forældre). 1764 Monsj. Petræus, 1767 Hr. Moritzen, der da stod Fadder med sin Brud; 1770 Msj. Moritzen og 1770-71 Monsj. Bojesen, dog kunne ogsaa enkelte af dem have været i Gartnerlære hos Jakob Jebsen paa Gammelgaard ligesom Monsj. Matthias Vogelsang. – Maaske have de ogsaa holdt Huusjomfr., Mescosher eller unge Piger til at lære Huusholdningen; thi 1753 nævnes Jomfr. Elisabeth Ilgens paa Gammelg., der 1756 blev g.m. Monsj. Jens Husted. 1770 nævnes Jomfr. Reinicke; Mad. Petersen lærte nemlig unge Piger Huusholdningen. –
Monsj. Petræus, der kom til Sögaard, maa snarere have været Andreas Petræus, der blev g.m. Martha Brodersen. – Endnu kan anføres om N. Brodersen, at han an-lagte efter Østerholm Slots Nedbrydelse ”ein Luststück”, der vistnok er Haven, hvor Slottet havde staaet. – En Klaus Brodersen fra Fjöl, nævnes 1785, men om af samme Familie og da, hvorvidt, vides ikke. – Kathrine Marie Brodersen f. paa Gammelgaard 1768 d. 3/10. og † i Kjøbenhavn 1844 d. 22/1. var en Datter af Forvalter Jørgen Moritzen og Marie Christine Brodersen paa Gammergaard. Hun var g.m. Johann Gottfred Rode, Midicus og Chiriug ved Vallø Stift, f. i Itzehøe 1751 d. 28/10. og † i Vallø 1816 d. 1/12. Han var en Sön af Skrædder Reimer Rode i Itzehøe. – 4. – 1774-92 nævnes Nikolai Ernst Andersen Forpagter eller Forvalter paa Gammelgaard, han kom fra Østerholm; hans Kone † 1789 d. 6te. Januar 50 Aar gammel. – 1781 d. 13de. Jan. blev hans Datter Maria Elisabeth Andersen g.m. Christian Frost. – 1784 d. 2den. April blev hans anden Datter Margretha Maria g.m. Peter Hansen (Hollænder), der et Aars Tid maa have boet paa Gammelgaard; thi her nævnes en Mad. Hansen. 1790 d. 21de. Octb. Blev hans 3die. Datter Anna Johanne g.m. Johan Peter Knudsen af Ketting ved Huuscopu-lation. – 1791 nævnes hans Sön Claus Andersen. – 5. – 1793-94 nævnes Christian Jakobsen som Forpagter, der 1796 d. 3die. Juni blev g.m. Jomfr. Frederikke Lovise Boysen af Werthemine (s. denne Gaard). Ao. 1800 d. 6.April blev Nicolai Jørgensen Elholm af Tandslet Sogn g.m. Cicilia Jakobsen af Gammelgaard ved Huuscopulation. –
1735-48 nævnes Johan Hollænder paa Gammelgaard. – 1753 en Johan Hollænder paa Frederikshof, vistnok den samme. 1739 nævnes hans Datter Margretha, hun blev 1741 g.m. Hermann Röe fra Hesselgaard i Rinkenis Sogn. – 1741 nævnes hans Sön Nikolai som Fadder til Arendt Syndermanns Barn. – 1743 og 48, da han er Fadder til Gartner Jebsens Barn paa Gammelgaard.
3. Læger:
1. 1792 d. 18de. Octob. og d. 22de. † og blev begraven Dr. med Johannes Rohde af Augustenborg, 36 Aar g. – 2. 1793 d. 20de. Juni † og d. 25de. blev begraven Dr. med Hensler af Aug. 26 Aar g. – 3. 1772 d. 17de. Juni † Dr. Arendt i Ketting, 50 Aar gammel, han var en Broder til Præsten i Igen af samme Navn og boede i Ketting i den Gaard, hvor senere Biskop Tetens boede. Her laae et Boel, hvilket han med flere Friheder havde faaet i Arveforpagtning af Herskabet paa Augusten-borg, ligesom en Simon Brandt før havde havt det. Hans Enke solgte det siden til Herredsfoged Matthiesen, der ogsaa boede her (s. Herredsf.), hun levede hos denne Familie indtil sin Död, der indtraf 1779 d. 6te. Octob., Fru Doctorinde Arends, der heed Barbara Susanne Petræus, blev 60 Aar g. – Hendes Mand heed Wolfgang Arnold Ahrends. Den med Simon Brandt afsluttede Kjöbecontract er fra d. 25de. Novb. og 2den. Dec. 1762 og fik hertuglig Confirmation d. 10de. Febr. 1763. Det Mærkelige herved er, at Arvefæsten lyder alene paa hendes kjödelige Arvinger og ikke paa Mandens dito. Efter dette Document lader det til, som om de kom fra Tönder til Ketting. – 1767 nævnes Doctor Hansen i Bro, der skal have været en Quaksalver, af hvis Slægt den bekjendte kloge Susanne i Bro var, der drev den samme Profession, men dyrkede Overtroen ved tillige at ”læse, signe og mane” over de Syge; Folk havde derfor Frygt for hende og troede, at hun kunde hexe ved Hjælp af Cyprianus. Hun boede i det lille Huus, der ligger nærmest ved Bromölle. Dog synes den Maade, hvorpa han omtales af Præsten, at tyde hen paa, at han har været lidt Mere end ud af Bondestanden. Til hans Barn staar ligeledes ansete Familier paa Aug. Fadder: f. Ex. Mad. Bergsthrom, Nikolai Thomsen Bager, Hermann Nielsen, Mad. Ende og Jomfr. Steingardt. Mon han da ikke tillige kan have været en Slags Dyrelæge! – 1743 nævnes Apotheker Poulsen i Sønderborg. -
4. Geistligheden:
Ketting: 1752 d. 21.Jan. blev Hr. Andreas Stephanus Thomsen begravet, † d. 14de. Jan., født i Sønderborg d. 15de. Jan. 1701. Han synes at have været en Sön af daværende Præst og Provst Nikolaus Thomsen af Flensborg (f. 1663, grevelig Ahlef. Hofpræst paa Graasteen, valgt til Præst i ….. 1693 d. 18de. Octob., tiltraadte Embedet 1694 i Jan. † 1739 d. 1ste. Octob., 76 Aar g.). – Han var Præst I Ketting fra 1735-52. Hans Hustru heed efter Kirkebogen Kathrine G. Thomsen og har ofte staaet Fadder i Sognet, hvorfra hun maa have flyttet bort efter Mandens Död. – Om Thomsen fortælles der, at han kunde nedmane. - -
1794 d. 25de. April † og blev begraven d. 30te. April Morten Reenberg With, fordum Provst i Sønderherred og Sognepræst i Ketting, 81 Aar g. Han var født i Kjeldby paa Möen 1713 d. 6te. Jan., hvor hans Fader Jens With da var Sognepræst fra 1710-41, da han afstod Kaldet til sin Svigersön, tidligere havde han været res. Capellan i Stege fra 1707-10, hvis daværende Sognepræst var Morten Reenberg (1693-1709, da han blev forflyttede til Kjöbenhavn, hvor han † 1736 som Stifts-provst ved Frue Kirke), en ivrig orthodox Bekæmper af den da fremtraadte Pietis-me. Efter ham maa da vistnok Sönnen være bleven opkaldt. Jens Withs Kone, heed Johanne Horlöv, ved hvem han blev Fader til 5 Sönner, der alle bleve Præster og en Datter, ligeledes g.m. en Præst. – Morten Reenberg With blev 1739 Præst i Adserballe paa Als og hertugl. Hofpræst ved Capellet paa Augustenb. Indtil 1752, da han blev Sogne-præst i Ketting. 1759 blev han Provst over Sönderherred efter Matthias Steenlös´ Död i Tandslet. Han resignerede 1793 og † Aaret derefter 1794; han var en meget begavet og yndet Prædikant; ligeledes kunde han efter Almuens Tro binde og nedmane. – Han var 3die. Gange gift: hans förste Kone heed Mette, hun blev begr. 1765 d. 9de. Mai, 53 Aar gammel; hun döde pluselig af et Slag almindelig Bededag, da hun uglig var kommen hjem af Kirke. Hans anden Kone Hedevig Maria † 16.Dec. 1766, 26 Aar gammel. – Den 3die. † 1782 d. 8de. Novb. 62 Aar g. ” dette er min tredje og föleligste Forliis, da jeg nu er ved 78 Aar. Herre! Jeg bier efter din Salighed”. - Med den förste Kone havde han sine Börn, af hvilke fölgende vides:
a. 1761 og 64 nævnes Theodosius With, han har maaskee dengang som Student været hjemme i Besög fra Kjöbenhavn, han skal have været Litteratus der og til sidst † sin Pebersvend. Familien arvede ham.
b. 1759 stod Matthias Vogelsang, Gartner paa Gammelg. Fadder tilligmed Margre-ha With. 1759 d. 30te. Octob. Blev M. Vogelsang g.m. Margretha With.
c. Hanne el. Johanne With. 1754 blev hun og Sösteren confirmereede. 1758 d. 22. Sept. blev Kjöbm. Andreas Lorentzen fra Flensborg g.m. Jomfr. Johanne With fra Ketting (1756 findes de begge b + c i Ketting). –
d. Lottchen With. 1780 d. 22de. Sept. blev Hr. Jens Jörgen With af Lysabel g.m. Jomfr. Charlotte Sophie With af Ketting. 1764 og 78 nævnes Jomfr. Charlotte With.
e. Lovise With. 1786 d. 6te. Octob. Blev Hr. Jörgen Petersen With af Notmark g.m. Jomfr. Lovise Ulrika Maria Amalia With i Ketting. - 1782 nævnes Jomfr. Lovise With. –
f. Endnu vides en forsildet Sön. –
Capellaner:
1765 nævnes Monsj. With i Notmark som Fadder til Forvalter Brandts Barn paa Augustb., men hvad det er for en af Sönnerne, vides ikke. Den ældste af Sönnerne Jens Jörgen With f. 17.. d. 20de. Novb. blev Capellan hos Farbroderen i Ketting, allerede 1772 d. 8de. Novb. beklædte han denne Stilling, da han holdt Kromandens Sön Jörgen over Daaben. 1780 blev han Præst i Lysabel og † 1802 d. 27de. Marts.
1785 blev Augustinus Meldahl Capellan i Ketting hos Provst M. R. With. Han var en Præstesön fra Indvigen i Bergen Stift i Norge, f. 1755, havde först været Hjælpe prædicant fra 1783 hos Provst Henrik Wederkinck i Nykjöbing paa Falster, hvorfra han kom til Ketting. Denne Wederkinck var Bedstefader til Biskop Tetens. Han var g.m. Nicolette Oligera Nyholm, en Præstedatter fra Slaglille i Sjælland. 1793 blev han Præst i Adserballe, siden i Lysabel. Hans Börn i Ketting ere fölgende: 1789 d. 26de. Marts blev hans Datter Lovisa Ulrika Maria Amalia døbt, hun er formodentlig opkaldt efter Jomfr. Lovise With. – 1790 d. 2den. Dec. döbt hans Datter Elisabeth Christiane Birgitte; Nicolai Andersen Forpagter paa Gammelgaard stod Fadder. – 1792 d. 6te. Dec. döbt hans Datter Dorothea Sophia f. d. 3die. Dec., Fru Baronesse v. Bülow i Ketting bar hende over Daaben; hun † 1793 ½ Aar gammel.
Fremmede Geistlige:
1743 nævnes Matthias With som Diaconus I Notmark, medens Jensen I “Kirchl. Statistik” først lader han det blive dette 1744.
1742 nævnes Hr. Provst Peter Brandt i Igen, medens han efter ”Jensens Statistik” først blev Præst s. St. 1743 efter Faderens Død og Provst omkr. 1750 og følg. –
1761 nævnes Hr. Pastor Arends i Guderup, han var først personel Capellan hos Provsten P. Brandt, 1767 nævnes endnu dennes Kone Provstinde Brandt, men dette afgjør ikke noget med Hensyn til Provstens Levetid, der ikke angives efter Jensens.
1750 d. 23de. Jan. blev Hr. Pastor Ludwig Wegersleff g.m. Jomfr. Anna Margretha Detlefsen paa Gammelgaard, hvor hun skal have været i Huset hos Forpagter Petersen. 1751 nævnes atter en Jomfr. Detlefsen formodentl. Da en Söster til denne. –
1796 d. 30te. Juni blev Hr. Pastor Christian Petersen i Tönder (Diaconus 1795-1800, gik til Høier † 1818 f. i Tinglev 1764) g.m. Lucia Beate Brolund i Ketting, hun maa have været en Datter af Pastor Heino Gerhard Brolund i Hörup, der var g.m. en Söster til Pastor Burchards i Ketting, i hvis Huus Jomfr. Brolund dengang efter Faderens Död maa have opholdt sig. – Huuscopulation. –
1798 d. 15de. Juni blev Hr. Sören Tybring, Aftensangspræst og dansk Rector til Bragernæs i Norge g.m. Fröken Caroline Christiane Adolphine Bülow i Ketting, uden Tillysning fra Prædikestolen.-
1803 d. 14de. Mai blev Hr. Pastor Saabro i Adserballe g.m. Jomfr. Anna Christine Boysen af Wertemine. – Huuscopulation. –
1750 d. 9de. April † Dorothea Sophia, Sal. Hr. Christian Matthiesens, Capellanens I Guderup, efterlevende Enke, 65 (68) Aar gammel. Han var först i Hagenbjerg. –
1739 nævnes Jomfr.Margretha Petersen, Hr.Jørgens Datter i Notmark, som Fadder til Simon Brandts Søn i Ketting. – 1743 nævnes Jomfr. Dorothea Petersen, Hr. Jørgens Datter i Notmark, som Fadder til Simon Brandts Søn i Ketting. Disse tvende Döttre nævnes ikke paa den Brandtske Stamtavle, som jeg har afskreven. –
1741 nævnes Jomfr. Mar. Kathrine Steenlös af Tandslette som Fadder til Simon Brandts Barn i Ketting. Hun var en Datter af Provst Matthias Steenlös. – 1777 † d. 10de. Novb. Mad. Jessen paa Augustenb., 29 Aar gammel; mon det var Hof-præstens Kone. –
Huuslærere og Candidater:
1735 og 38 nævnes Monsj. De Lersner, Prindsernes Hovmester paa Augustenborg. - 1739 nævnes Monsj. Schenck, Prindsernes Hovmester. - 1737 og 40 nævnes Lars Scherner, Prindsens Skrivemester. – 1776 nævnes Schiffmann som Hovmester, 1781 nævnes han Legationsraad Schiffmann. 1781 nævnes Clausen som Informa-tor hos Prindserne paa Augustenborg. – Denne Mand er Nicolaus Clausen f. i Mel-dorf 1756, 1782-85 Præst i Adsbölle og Graasteen, 1785-1809 Præst i Tanslette, 1809-1831 Præst i Ulkebölle † 1831 d. 22de. Sept. 75 ¾ Aar g. – 1782 nævnes Monsj. Reimuth paa Augustenborg, der formodentlig er Peter Reimuth, der siden blev Præst i Guderup, han skal have været Informator hos Prindserne paa Augus-tenborg. –
1742-43 nævnes Monsj. Rolufsen, Studiosus paa Gammelgaard, som Fadder resp. til Forpagter Hans Petersens og Simon Brandts Börn. – 1746 nævnes Monsj. Esmarck, studiosus paa Gammelgaard. – 1750 nævnes Monsj. Arends, studiosus paa Gammelgaard som Fadder til Simon Brandts Barn i Ketting. Denne sidste er formodentlig Joh. Joachim Arends, som först var Capellan el. Hjælpeprædikant hos Provst Peter Brandt i Guderup og siden efter dennes Död blev Præst i Guderup. Disse 3de. Candidater eller Studenter have vistnok været Huuslærer hos Forpagter Hans Petersen paa Gammelgaard.
1751 nævnes Monsj. Emilius Hartvig, studiosus paa Augustenborg, formodentlig en Sön af Fægtemester Hans Jørgen Hartvig; 1754 nævnes atter Monsj. Emilius Hartvig, og 1755 nævnes han som studiosus i Notmark Præstegaard, hvor han da maa have læst med Præsten Matthias Withs Börn, hvoraf den ældste Jens Jørgen With var født 1745. Senere har ogsaa Holger Fangel, siden Præst i Notmark, ogsaa været Huuslærer her i Notmark Præstegaard. –
1758 nævnes Monsj. Høeck paa Augustenb., denne Mand er Peter Petersen Høeck, f. 1734 d. 25de. April i Rens i Burkal Sogn, 1757-60 var han Prædikant paa Augus -tenborg, 1760-70 Præst i Høist, 1770-1808 Præst i Ulkebølle, 1798 blev han Provst i Sønderherred, † 1808 d. 18de. Novb., 74½ Aar gammel. –
1767 d. 24de. Febr. nævnes Hr. Bolt i Hørup som Fadder til Forvalter Brandts Barn paa Augustenb., dette er Hr. Matthias Bolt, der var Capellan hos Præsten Otto Frank i Hørup, f. paa Fyen, Capellan her, Diaconus i Tönder 1767, † 1794 d. 6te. April, 61 Aar g. –
1793 og 94 nævnes Cand. Frederik Nielsen paa Augustenborg, en Sön af Kroman-den Markus Nielsen s. St. Han prædikede efter Meldahls Forflyttelse 1793 ofte for den gamle Provst With i Ketting, og der var ogsaa Tale om, at han skulde være Capellan hos ham. Der blev imidlertid ikke noget der, Grunden vides ikke; men som bekjendt resignerede den gamle With og Sognet fik en ny Præst Frederik Nielsen.
1767 nævnes en Monsj. Schnitger paa Augustenborg, maaske Christian Schnitger, en Søn af Gartner s.St. Christian August Schnitger; der maaske som Student eller Candidat kan i denne Tid have opholdt sig paa Augustenborg, han maa dog være født efter 1746. Denne Christian Schnitger blev 1773 Præst i Ketting i Eiderstedt, han bedrev Hoer med sin Huusholderske, der fødte et Barn, hvilket man skal have ombragt ved at kaste det i et Lokum; dette blev imidlertid opdaget og Præsten flygtede, men blev 1780 d. 28de. Mai forfulgt ved Stikbreve; han blev midlertid paagreben og dömt til Tugthuset i Glückstadt, hvor han sad i 18 Aar indtil sin Dødsdag. Hans Hjerneskal var af en besönderlig Form og bliver opbevaret paa Anatomiet i Kiel. – (s. Jensens Statistik og mundlig fortalt af min Onkel, der endnu som Barn godt erindrer, at der blev meget talt her paa Øen om denne Historie). –
1793 blev Christian August Burchardi Præst i Ketting; han er födt i Sönderborg 1752; opholdt sig et Par Aar i Kjøbenhavn som Huuslærer hos 3 unge Grever Moltke fra Glorup pa Fyen, med hvem han reiste udenlands til Göttingen 1782, skal ogsaa en kort Tid have optraadte som Docent ved Universitetet i Wien; 1783 blev han Præst i Adsbölle, 1793 i Ketting, 1806 Provst over Sönderherred, 1835 d. 29de. Sept. blev han Ridder af Dannebrogen, † 1839 d. 13de. Mai, 88 Aar gammel. Han var g.m. Christiane Theresia Sophia Hüttenraach fra Sachsen. – 1795 d. 23de. Octob. Blev født og d. 29de. Octob. Döbt hans Søn Georg Christian. Faddere: Hr. Pontoppidan I Ketting, Hr. Pastor Hüttenraach I Lichtenstein I Sachsen (i hvis Sted Hr. Thomsen i Ketting stod Fadder), Fru Doctorinde Burchardi i Sönderborg. –
Degne og Skolelærer:
Ketting:
1. 1760 d. 3de. Sept. blev Degneenken Birgitte Brandt begravet, 64½ Aar gammel. Er hun fra Ketting eller blot bosiddende her efter Mandens Död, hvilket ikke kan afgjöres, da der i förste Tilfælde have været her en Degn ved Navn Brandt.
2. 1736 nævnes Kathrine, salig Steffen Degns Hustru i Ketting. Hun døde 1788 d. 21de. Juli, 81 Aar gammel. Hendes Søn Hans Philip Stephansen † 1776, 48 Aar gammel, altsaa 1728 maa Stephan Degn i Ketting endnu have levet. I det Mindste i 52 Aar og maaske derover sad hans Kone Enke; det var en meget næt gammel Kone, hvem man pleiede at benævne ”Mutter Steffens”, hun boede i det Huus, som nu tilhører Jes Skade, hvilket oprindelig er et Degneinderstehuus, der kan være bleven oprettet paa Degnegrunden for at tjene til en Bolig for Degne-enkerne. Hendes Curator var i flere Aar Kromanden Joh. Peter Knudsen i Ketting. Med Bestemthed vides hun at have havt følgende tvende Börn:
a. Hans Philip Stephansen f. 1728 † 1776, 48 Aar gammel. 1773 blev han g.m. Kirstin Christiansdtr. I Ketting, endnu s. A. d. 17de. Juli blev hans Sön Stephan döbt, Rathge Lorentzen bar ham, Peter Knudsen og Kone vare Faddere. Hun tjente hos hans Moder, og her maa han da have besvængeret hende og altsaa bleven nöd-saget til at ægte hende. Han havde leiet af Forpagter Rathge Lorentzen det Boel, han eiede i Ketting, hvilket nu er nedlagt; efter hans Død sad Enken her endnu en Deel Aar og arvede til sidst sine Forældres Sted, der laae sidst paa høire Haand, naar man kjører til Bro, dette Inderstehuus tilhører nu Muurmand Gudemøes. Tidlig mistede hun ogsaa sin flinke eneste Søn Steffen, der † 1788 d. 14de. Dec., 15 Aar gammel af Skarlagensfeber.
b. Maria Stephansdtr., som förste Gang nævnes 1748 og oftere, da hun meget hyppig har staaet Fadder i Sognet, ogsaa hos Simon Brandts har hun været med. 1757 blev hun g.m. Jakob Aagesen, der formodentlig var fra Sebbelöv, hvor dette Familienavn findes paa denne Tid. I flere Aar boede de i Ketting (hvor vides ikke; dog rimeligviis hos Moderen), førend han fik Gundestrup i Forpagtn. (s.Gunde-strup) omtr. 1769. Han var søfarende og vedblev at seile som Skibscapitain, da han boede paa Gundestrup, da hans Kone var dygtig nok til at lade Gaarden bedrive hjemme og Huset bestyre. Hun var en sjælden næt og dygtig Forpagter-kone til denne Tid. Af sin Moder havde hun faaet en gammel tro Pige med til Gundestrup, der havde tjent denne Familie i 73 Aar; og paa sine gamle Dage forestod hun endnu Meieriet med en sjælden Dygtighed. – 1788 var hos hende Jomfr. Anna Sophia Göttsche, Skovrider Göttsches og hendes Ungdomsveninde Ingeborg Knudsens Datter, der maa være kommen her ned efter sin Moders Død 1784. – Aagensen havde kun en Søn, Jakob Christian Aagensen, der 1786 blev g.m. Jomfr. Anna Ida Jebsen paa Gammelgaard, der fik sin Fader, Gartner Jebsens Sted, hvor de boede. Han var Skipper ligesom Faderen havde været, men meget forfalden til Drik, saa at han endte sine Dage i en ung Alder. Han forbittrede ogsaa ofte Moderens Boe, naar han tit kom ned til Gundestrup i en beruset Tilstand og yppede Klammeri. Anna Ida Jebsen ”havde som Pige altid været meget pæn og formøgen paa det”. En Datter af dem Jomfr. Autzen levede endnu for faa Aar siden paa Augustenborg og en Søn Christian Ludvig Autzen var 1834 Kammer-lakey hos Kronprinsesse Karoline Amalia. Navnet Aagesen er da bleven moderni-seret til Autzen. - -
3. 1734 nævnes Degnen Jörgen Brunckartz, der † 1747 d. 27de. Juni i Ketting, 49½ Aar gammel. Hans Fader var uden Tvivl den 1736 paa Augustenborg hensovede (82 Aar g.) Christian August Brunckartz (der maaske var en Søn af Diaconus i Sattrup paa Sundeved Jørgen Brunckartz, der stammede fra Hagenbjerg); thi Jørgen Degn havde en Søn Christian August Brunckartz, der † 1736, 1½ Aar gammel. - En Søster af ham var maaske Augusta Brunckartz, der † paa Augustenborg, 70 Aar gammel. Jørgen Degns Kone hed Kathrine, med hvem han havde en Datter Sophia Frederika Charlotte Lovise, alm. kaldt Jomfr Sophia Brunckartz, der første Gang nævnes 1749. Hun blev 1758 g.m. Hans Hansen i Bro (mon Dr. Hansen s. St). - Efter Degnens Död blev Enken Kathrine igjen 1749 g.m. Gartner Henrik Hansen i Ketting. -
4. 1752 nævnes en Henrik Degn, der vistnok udfylder Rummet mellem 1747-54. Hans Dødsaar findes her ikke, ligesaalidt kjendes Familienavn, med mindre han maaske skulde være en Brandt, hvilket dog er mindre rimeligt (s.ovenf.). -
5. 1754 nævnes Johan Phulip Möller som Sognedegn, han havde tidligere været Skolemester, saa at Degne. – Skolemesterkaldet maaske endnu ikke have været forenede. Som Skolemester forekommer han 1748, 52 og 54; det sidste benævnes han senere som Degn. 1756 d. 26de. Novb. blev han g.m. Kathrine Thomasdatter af Ketting, en Søster til Boelsm. Matthias Lorensen, en anseet og velhavende Bonde til sin Tid. 1758 blev hans Sön Carl Ludvig Ulrich döbt, til hvem de høie Herskaber paa Augustenborg stode Faddere. 1766 † hans Datter Helena, 5 Aar gammel. Han † 1772, 50 Aar gammel. - 1778 d. 12te. Juni blev hans tvende Døttre begravne, nemlig Anna Maria, 16 Aar g. og Helena Christina, 12 Aar g. - Hans Enke boede i det Huus, som nu tilhører Skomager Jens Petersen, hvilket hun havde ladet opföre. 1781 blev denne Degneenke Kathrine Møller g.m. Boelsm. Laurs Pedersen i Stoelbro. -
6. 1772 blev Johan Bartholin Bruhn Degn i Ketting. Han er født i Notmark, hvor han var en Søn af Degnen Bruhn og Kathrine Petersen, den 1749 afdöde Pastor Jørgen Petersens Datter, s.St. - Han havde studeret i Kjøbenhavn, hvor han havde logeret hos ”en Bogbinder Neumann i lille Helliggeistes Stræde”, men han var Stu-dent uden Examen, hvad enten det nu skortede paa Penge eller Hoved, eller maaske begge Dele i Forening. 1767 nævnes han allerede i Ketting, men om han da allerede har været ansat som Skolelærer, vides ikke. 1773 blev han g.m. Kath-rine Jensen i Ketting. Hun † s.A. 29 Aar gammel. Hans Moder, Degneenken, Kathrine Bruhn fra Notmark, er maaske nu taget i Huset hos ham; thi hans Broder nævnes her idelig. - Hun † her i Ketting 1786 d. 16de. Novb., 74 Aar gammel, ”hun var en gammel gudfrygtig Kone, der hver Dag gik ind og laae under Bön paa Knæ paa en Skammel i et lille Sideværelse”. - 1781 d. 20de. April blev han 2.den Gang g.m. Jomfr.Elisabeth Petræus (s.Gundestrup), med hvem han havde fölgende Börn: a. 1785 d. 18de. Sept. döbt hans Datter Kathrine, Jomfr. Lovise With holdt hende; Faddere: Forpagter Boysen paa Werthemine og Mad. Andersen paa Gammelgaard; hun † s. Aar 7 Uger gammel. - b. 1787 d. 16de. Febr. döbt hans Sön Gerhard Samuel, hvem Forpagter Jørgensen paa Augustenb. Holdt over Daaben, han † s. Aar, ¼ Aar gammel. - c. 1788 d. 2den. Mai döbt hans Sön Gerhard Samuel, Faddere: Anna Petræus af Sebbelöv og Dorothea Sophia Bruhn af Augustenborg; han † 1793, 5 Aar gammel. - 1791 döbt hans Sön Henrik Peter. - 1793 d. 19de. Juni blev født og döbt d. 22de. Juni hans Sön Johannes Gerhard, hvem Forpagter Jakobsen paa Gammelgaard holdt over Daaben. - - - - - - Af Degnens Södskende forekommer 1775, 77 og 80 hans Broder Ernst Samuel i Ketting, hans Söster Dorothea Sophia Bruhn, 1778 paa Augustenborg, hvor hun var Vadskerpige, og en Söster Maria Bruhn, der var lidt fjantet, hun var en Tidlang hos de gamle Jomfruer Brandter i Ketting. –
1737 nævnes Lauritz Hansen, Skolemester i Skoven. – 1780-82 nævnes Jørgen Skolemester i Skoven.
1804 blev Skolemester Hans Christian Poulsen i Sebbelöv g.m. Kathrine Peders-datter i Ketting. Omtrent ved denne Tid er Sebbelöv Skole oprettet. Börnene sögte tidligere til Augustenborg, men for at ikke denne Skole skulde overfyldes til Skade for Flækkens Börn, skal Hertugen have befalet denne Skoles Oprettelse. –
1756 nævnes Skolemesteren paa Augustenborg. 1759 siges Degnen paa Augusten-borg. –
fremmede Degne og Lærere:
1740 nævnes Poul Hamer, Degn i Ulkebölle. – 1771 nævnes Degnen Stephansen i Notmark. – 1775 findes Jakob Grav, Degn i Hörup, han var fra Sebbelöv og dræbte sig selv 1788. – 1756 nævnes Christen Skolemester i Helved. –
Haandværkere:
Möllere:
1736 blev Thomas Jessen, Möller paa Blæsborg g.m. Anna Maria Møllers fra Lillemölle. 1740-45 nævnes han som Möller i Sønderborg. – 1740 nævnes Peder Poulsen som Möller ved Blæsborg. 1741-9 findes Rasmus Möller ved Blæsborg. - 1750 nævnes Hans Henrik Fock som Möller paa Blæsborg. 1755 blev denne Hans Henrik Fock g.m. Karen Pedersdatter paa Blæsborg. Han † 1794, 79 Aar gammel. -1755 blev hans Datter Anna Elisabeth födt. - 1775 blev hans Sön Hans Henrik födt. - 1795 nævnes Jørgen Lorentzen som Møller paa Blæsborg. –
1758 (38) nævnes Hans Möller i Igenmölle. - 1793-94 findes Christian Rose som Möller i Igenmölle. - - 1759 findes Christen Möller paa Gammelgaard. –
Kromænd:
Knud Johansen, Kromand i Ketting 1717-43. Hans Enke Anna Kundts 1743-56. – Johan Peter Knudsen 1756-83. – Hans Enke Anna Christina Knudsen 1783-90. – Knud Knudsen 1790-93. Hans Enke Maria Elisabeth 1793-94. – Matthias Vogel-sang som Leier 1794-1803. Han blev 1800 g.m. Maria Kathrine Hansen fra Helved. –
1736-38 nævnes Rasmus Hansen som Kromand i Bro. – 1740-55 findes Nikolai Poulsen som Kromand i Bromölle. – 1776-83 findes Frederik Petersen som Kro-mand i Bro el. Bromölle. 1785 nævnes hans Kone Margretha Petersen. – Ao. 1766 nævnes Alexander Poulsen i Bro. –
Gartnere:
1744-47 findes Jakob Jebsen som Gartner el. hortulanus paa Augustenborg. - 1748 -77 findes Christian August Schnitger som Gartner paa Augustenborg. 1746 blev Christian August Schnitger, hortulanus Hofnionsis g.m. Maria Sophia Jebsens, hortulini filia paa Gammelgaard. Han † 1777 paa Augustenborg, 60 Aar gammel. - Foruden ham nævnes endnu en Monsj. Schnitger paa Augustenborg, som ikke kan være hans Sön (s. ovenf.). – 1778 † Gartner Rall paa Aug. 42 Aar g.; allerede 1768 en Monsj. Rahl. – 1777 nævnes Gartner Johan Christoffer Kraft, der endnu var der 1782, men maa være död ikke mange Aar efter; thi 1788 var Hunæus Gartner paa Augustenborg. –
1737 og følg. Aar nævnes Henrik Hansen som hortulanus paa Gammelgaard; 1750 nævnes han som Gartner i Ketting. 1746 † hans Hustru Anna Maria, 57 Aar gammel. – 1749 blev han 2.den Gang g.m. Kathrine, Degnen Jörgen Brunckartz Enke. - - 1736-46 nævnes Maria Sophia Jebsen, hortulans Datter paa Gammel-gaard; der har da rimeligviis været en ældre Gartner Jebsen paa Gammelgaard, hvis Enke Henrik Hansen har ægtet og derved bleven Stedfader til Mad. Schnitger og den følgende Gartner Jebsen. - 1748-93 nævnes Gartner Jakob Jebsen paa Gammel gaard; han boede i det Huus, som ligger ligeover for Kroen og har tilhørt en Hans Petersen i den seneste Tid. Han maa först have været paa Augustenborg, men om det blot var i Lære eller bosiddende Gartner, vides ikke. – 1792 d. 3die. Mai blev hans Hustru Dorothea Sophia begravet, 68 Aar gammel † d. 26de. April. – 1793 d. 31de. Octob. † og d. 6te. Novb. blev begraven Jakob Jebsen af Gammel-gaard, 80 Aar gammel. – 1748 blev hans Sön Johan f.. Faddere: Hans Petersen, Pensionaire paa Gammelg., Hermann Röe paa Laygaard ved Sönderborg, Nicolai, Johan Hollænders Sön ibid., Christian Aug. Schnitgers Hustru paa Augustenb., Jomfr. Lisbeth Brodersen paa Gundestrup. – 1750 döbt hans Datter Anna Maria; Faddere: Hans Petersens Hustru paa Gammelgaard; Christian August Schnitger paa Augustenb., Monsj. Arends, studiosus paa Gammelg., Nicolai Brodersens Hustru paa Gammelg., sal. Jörgen Degns Datter i Ketting. – 1753 døbt hans Søn Jakob; Faddere: Johan Hollænder paa Frederikshof, Monsj. Kisby og Monsj. Boysen paa Gammelgaard, Christian August Meier Slagters Kone paa Augustenb. og Jomfr. Ilgen paa Gammelg.; endnu havde han en Datter Anna Ida, der 1786 blev g.m. Jakob Christian Aagesen fra Gundestrup, der boede her paa Gammelgaard. Efter Mandens Död maatte hun sælge det, en ældre Söster, maaske hiin Anna Maria blev g.m. Gartner Kraft paa Augustenb.; 1767 † hans Søn Jakob Jebsen paa Gammelgaard, 15 Aar gammel. - - 1790 nævnes Johan Christian Jebsen paa Gammelgaard, maaske hiin ældste Sön. – Ao. 1805 blev Ungk. Johan Christian Jebsen, en Søn af Gartner Jakob Jensen paa Gammelgaard og Hustru Dorothea Sophia Jebsen paa Nordborg g.m. Pigen Anna Magdalene Birgitte Hansen, en Datter af afd. Hans Hansen, Smed i Adsbölle paa Sundeved og Hustru Anna Magdalene Hansen. Han var en ret anseet Gartner til hiin Tid, hvor flere have lært Gartneriet, saaledes f. Ex.:
Matthias Johansen Vogelsang fra Helved, der forekommer paa Gammelg. 1759-61. 1759 staaer han Fadder med Jomfr. Margretha With i Ketting til Vand-möllerens Barn paa Gammelgaard, de maa da have været trolovede; endnu samme Aar d. 30te. Octob. Blev han g.m. hende. 1760 d. 3die. Novb. Blev hans Sön Johan döbt, Faddere: Herredsfoged Wilmerding bar ham; Monsj. Schnitger paa Augustenb., Monsj. Petersen paa Gammelg., Mad. Petræus paa Gundestrup og Jomfr. Brodersen; det † d. 26de. Novb. 1760. - Herved gjendrives det Rygte, at Jomfr. Margretha With skulde være bleven frugtsommelig ved Karlen Hans Heβ, der tjente i Præstegaarden, og at man da fik Vogelsang til at tage hende; dette synes ikke at have været Tilfældet. - - - 1756 nævnes en Diderich Johansen fra Helved, det er M. Vogelsangs Broder. - -
1757 nævnes en H. (el. Sal.) Thomas Gartner i Bro, hvis Sön Ulrich blev døbt. –
Ketting By:
Ao. 1732 Simon Kammertjener paa Augustenborg: Adserb. Kirkeb. – 1735 d. 1ste. havde Hertug Christian August overladt Simon Brandt i Arvefæste et Boel i Ketting med visse Friheder og Privilleigir imod en høi aarlig Afgift, hvilket 1754 d. 10de. August blev stadfæstet af Sönnen, Hertug Christian Frederik I. Dette Boel laae dengang der, hvor senere Biskop Tetens boede. Hvad denne Simon Brandt har været, veed jeg ikke, efter Fortælling skal han have været Herredsfoged, men da kan ikke dengang have været det over det Augustenborgske District; snarere kan maaske hans Fader have været det, og Sönnen da have faaet dette Boel at leve af, hvilket Faderen maaske for ham kan have havt (mærk nemlig en Frue Brandt i Ingeborgs yngre Aar efter Fortælling). Han nævnes i Ketting Kirkebog fra Aaret 1735-1770, da han † s. A. d. 7de. Novb., 64 Aar gammel; hans Kone Mad. Brandt i Ketting † 1772, 62 Aar g. – 1762 solgte han Bolet til Dr. A. W. Ahrendt, han har da maaske boet paa det Huus tæt ovenfor, hvilket for faa Aar siden Væver Nielsen eiede; thi dette Huus skal være opført af en Brandt og hans ugifte tvende Døttre beboede det i mange Aar efter hans Död. - Iblandt hans Börn anföres følgende: 2. † b. - 1736 d. 3die. Juni el. Dom.1.p.Trin blev hans Sön Erasmus döbt; Faddere vare: Hr. Erasmus Diensen fra Ekensund, Ulrich Brandt, Jomfr. Charlotte Knespelin, begge fra Graasteen; han † 1738, 2 Aar g. – 1. † a. 1735 d. 10de. Dec. † hans Sön Alexander Matthias, 35 Uger gammel. – 3. c. 1737 d. 17de. Juli blev hans Datter Frederika Charlotte Christiane döbt, Faddere vare: begge Hertuginder, resp. af Augustenb. og Glücksborg, Prinds Christian Frederik af Augustenb.. – 4. † d. 1738 blev hans Sön Frederik Emilius Anthon döbt d.4.de Juli, Faddere: Prindserne paa Augustenb. Frederik Christian og Emilius Augustus, Comtesse Antoinette v. Lesningen, Fröken Pfordten og Hovmester de Lersner; han † s. A 8 Uger gammel. 5. e. 1739 d. 22de. Novb. blev hans Sön Matthias döbt, Faddere: Hr. Petersen af Gammelgaard, Monsj. Wilmerding af Augustenb. og Jomfr. Margretha Petersen, Hr. Jörgens Datter af Notmark. – 6. f. 1741 d. 13de. Marts blev Sönnen Erasmus döbt, Faddere: Henning Wolf, Skovrider paa Nyenhoff, Monsj. Fischer, Sølvtjener paa Augustenb., Christian Hagen, Jæger paa Augustenb. og Jomfr. Mar. Kathrine Steenløs fra Tanslet. – 7. g. 1742 d. 4de. Juli blev hans Sön Christian Wilhelm döbt, Faddere: H. Høif. Durchl. Hertug Christian August fra Augustenb., Grev Wilhelm v. Ahlefeldt og Fröken v. Walen. - Christian Wilhelm Brandt, er vistnok den Overkrigscommisair Christian Wilhelm Brandt, der Ao. 1804 eiede Godset Büchenau i Svansen. Hans Enke Margretha Frederike Brandt, f. Mylord, eiede den endnu Ao. 1822. Ao. 1823 var den i andre Hænder (Schr.Topogr. I. 164). – 8. h. 1743 d. 9de. Sept. blev hans Sön Frederik Emilius Anthon döbt, Faddere: Hr. Matthias With, Diaconus i Notmark, Monsj. Roloffsen, studiosus paa Gammelg. og Jomfr. Dorothea, Hr. Jørgens Datter i Notmark. – 9. i. 1746 d. 14de. Febr. blev hans Datter Kathrine Magdalena döbt, Faddere: Pastorinde Thomsen i Ketting, Müller Hertugens Regimentsskriver paa Augustenb., Nikolai Knespel, Lakey s. St., Rathge Lorentzens Kone og Jomfr. Maria Sophia Jebsens af Gammelg. – 10. j. 1750 d. 24de. Aug blev hans Sön Johan Frederik döbt, Faddere: Nikolai Brodersen af Gammelg., Monsj. Arends, studiosus s. St., Maria Steffen Degns Datter i Ketting. - - - - 1779 † Mad. Diensen i Ketting, 97 Aar gammel, denne gamle Kone döde i Huset hos Jomfr. Brandterne, hos hvem hun levede; hun var blind og laae næsten altid til Sengs i de sidste Aar. - Hun var rimeligviis Rasmus Diensens Enke fra Ekensund og efter al Sandsynlighed Moder til Simon Brandts Kone. – 1750 nævnes en Nikolai Brandt, der maaske har været en Broder til Simon Brandt; en Broder til denne har rimeligviis ovenfor nævnte Ulrich Brandt været, der 1736 var paa Graasteen; thi en Ulrich Brandt af denne Familie var födt i Ketting. Da hans Moder efter Fortælling laae i Barselseng med denne Sön oppe i hiint Huus, kom Ingeborg Wrang om Morgenen op og besøgte Fruen, denne laae imod al For-ventning og græd; da Ingeborg spurgte hende om Grunden dertil, fortalte denne hende, at hun om Natten havde drømt, at Ravnene fløi bort med hendes Barn. Hun tröstede hende med, at det kun var en Drøm, der ikke var værdt at tænke paa, og hun skulde meget mere glæde sig over, at Vor Herre havde velsignet hende med et deiligt Barn. Der blev imidlertid ike noget af ham, da han blev voxen. Han blev en Dögenicht, der drev omkring. Engang var han kommen ind i Ensted Kro og saae her en lille Hyrdedreng putte 8 f. til sig; for at komme i Besiddelse af dem og hans Tørklæde, fulgte han efter ham ud paa Heden tæt ved denne By, hvor han slog ham ihjel. Det blev opdaget og han blev radbrækket og lagt paa Steile d. 8de. April 1750. Saaledes gik denne Dröm i Opfyldelse. Jeg har senere seet en Vise om dette Mord. –
1783 † Mad. Cüsaux i Ketting, 56 Aar gammel. Hun skal have været en Forpagterenke og boede i det sidste Huus efter Præstegaarden, der nu tilhører en Rasmus Skrædder; ligeoverfor paa den anden Side laae et Brygger el. Baghuus, som tilhörte hende. Ved dette Huus laae ogsaa et Udfør, hvilket i Forbindelse med dette Baghuus blev solgt efter hendes Död, og her ligger nu Lorens Nicolaisens Huus, der er et Degneinderstested, dette hører altsaa til de senere oprettede Huse i Byen (s.I.). –
1775 † Fru Fabricius i Ketting, 86 Aar g. – 1788 † Mad.Gøtsche i Ketting, 54 Aar g.; hun var Skovriderenke fra Handevit. – 1783 † Mad.Clausen i Ketting, 63 Aar g.; hvis Mand havde været Forpagter paa Augustenborg. – 1788 d. 8de. Juli † Jomfr. Koxbüll i Ketting, 86 Aar g. – 1771 † Ingeborg, Jakob Wrangs Hustru i Ketting, 74 Aar g. – 1773 † Jakob Wrang i Ketting, 66 Aar gammel. – 1783 † Mad. Jørgensen i Bro. –
1775 † Christen Molt i Ketting, 73 Aar gammel, og hans Kone et Par Dage forud. Han havde været Boelsm. Paa det Sted, som Forpagter Rathge Lorentzen kjøbte 1743 med flere Friheder. –
1783 † Laurs Pedersen i Ketting, 70 Aar g. – Han var Boelsm. Paa det Sted, som nu Boelsm. Hans Clausen eier, men dengang laae Bolet paa den anden Side af Veien, hvor endnu den gamle Ladebygning staaer. Han var en næt gammel og til-lige velstaaende Mand, der ingen Sönner havde, men derimod 5 Döttre. Den ældste Datter Marie blev g.m. forhenv. Fisker Ohlsen paa Aug., der fik Bolet, men hans Søn maatte igjen sælge det. 2). Anne b. g.m. Enke- og Boelsm. Martinus Hansen i Lauensby. 3). Lotte g.m. Degnen Düring i Tandslet. 4). Ingeborg g.m. en Skibstömmerm. I Sønderborh. 5. Dorte g.m. Boelsm. Jørgen Frederiksen i Sebbelöv, der flyttede Bolet ud og byggede det der, hvor nu Bromanns ligger. –
1751 blev Hans Hansen Möller g.m. Maria Elisabeth Jörgens Datter af Hørup; 1791 † han , 71 Aar gammel. Denne Boelsm. Boede tidligere paa det Sted, hvor nu Boelsm. Hans Clausen boer, men da det brændte omtr. 1771-73, flyttede han det udenfor Byen og benævnede det Troldborg, Huustedet i Byen med en lille Toft kjøbte Slagter Eriksen, der lod den nuværende Bolig opføre. Siden blev det solgt til Boelsm. Paa den anden Side, der nu tog den nye Gaard til Waaningshuus og hiint gamle Boels Bygninger nedtog, med Undtagelse af en gammel Ladebygning, som endnu staaer.
1736-42 nævnes Boelsm. Hans Christian Thomsen i Ketting. – Jens Hansen. – Jens Rasmussen, Sættemand, g.m. Jens Hansen Enke. – Hans Jensen. – Matthias Jensen. – 1738-42 findes Boelsm. Lorentz el. Lauritz Thomsen. – Matthias Lorentzen. – Thomas Lorentzen. – Matthias Lorentzen. –
1748 nævnes Boelsm. Christen Hansen i Ketting, han har maaske havt det Rathge Lorentz´ Boel i Leie.
1757 † Erik Slagter i Ketting, 80 Aar g., altsaa er han født 1677. – 1. 1769 † Hans Eriksen i Ketting, 83½ Aar, altsaa er han født 1686. Denne sidste kan altsaa ikke have været en Sön af den förste, dog ere de rimeligviis beslægtede. 1725 blev Hans Eriksens Sön Hans döbt, det er rimeligviis en Sön af hiin Hans Eriksen. – 2. 1757 blev Hans Eriksen i Ketting g.m. Maria Christensdatter af Blæsborg, denne Hans Eriksen er visnok den 1735 födte. ”Han var lidt ræveagtig”. Det var ham, der kjøbte Hans Möllers Byggegrund og lod Huset dernede opföre, han har ogsaa op-fört Stuehuset og kjöbte Jord af det Bülowske Boel. – 3. Hans Eriksen el. Hans Bonde, en god og ærlig Mand, men noget forfalden, han † tidlig, da Börnene vare smaae, hvorfor Stedet var udleiet i flere Aar til Slagter Reimer, der maatte opdrage de 3 forældrelöse Sönner: Hans, Henrik og Christian, indtil den ældste Sön 4. Hans Eriksen kunde tage imod Stedet, hvilket han endnu sidder for i en god Bedrift. –
1737 og følg. Aar findes Klaus Bilthauer i Bro, omme ved Landeveien i Svenstrup Sogn har ogsaa i forrige Aarhundrede levet en Bilthugger. De have vistnok beskæftiget sig med Træskjærearbeide paa Møbler o.a. –
1736-46 nævnes Familienavne Dues i Blæsborg, Wrang i Ketting; Klyn, Harboe og Lykkemand samt Vogt i Skoven. - - Gruff er det samme som Grubbe. - 1740 nævnes ”ved Dæmningen”, der ogsaa ombyttes med Nywerck. - Blegebæk i Skoven. - Wrangholm. - Treholm. - Fauerholm. - Lundgaard. - ”ved Dyrehaven”. –
Bispevisitats:
1788 Tirsdagen d. 1ste. Juli; 1791 d. 15de. Mai; 1794 d. 16de. Juli har Biskop Bloch visiteret i Ketting Kirke med megen Tilfredshed. – 1810 d. 27de. Juli har Biskop Hansen visiteret her. - - -
|
