1. Om residerende kapellan Johs Brandt (død 1752)
N. 1.
En kort Levnetsberetning om resid. Capellan Johannes Brandt (død 1752) i Lauensby.
Hvad sig nu belanger den sal. Mand H. Johannes Brandt hans Levnetsforløb, der er han barnefødt i Guderup Præstegaard Ao. 1685 d. 17 Julii. hans Fader var den Velærværdige og høilærde Mand H. Johannes Brandt, udi mange Aar Velfortjente Provst over Nørreherred og Sognepræst for Igen-Menighed. hans Moder var den Velædle og dydelskende Matrone, Anna Brandt. hans farfader var den Velærvær-dige og høilærde Mand H. Johannes Brandt udi 30 Aar Velmeriterte Sognepræst for Igen–Menighed, og høifyrstel. Holstein–Norborgske Præpositus. hans Far-moder var den gudfrygtelige og stille Matrone Dorothea Sophia Brandt. hans Morfader var den Velædle Mand H. Hans Paulsen, Kongl. Huusfoget, Dikgrav og Pensionair paa Nyegaard og Gammelgaard. hans Mormoder var den Velædle og dydelskende Matrone An Marie Paulsen. Altsaa haver den sal. Mand havd den lycke, at hand er oprinden af smukke, lydige og frome forfader, og kunde sige med David: “Herre, jeg er din tjenere, din tjenerindes, ja din tjeneres Søn. Efterat hand som alle Adams Börn var undfangen og födt i Synd, da forsömte hans forældre icke at forfreme ham til Igjenfødelsens bad, den hellige Daab, hvor hand med det Navn Johannes blev indskreven i livsens bog” - de offrede hannem siden, som den førstfödde Herren sin Gud ved flittig bøn og god optugtelse, der hand kom til Skjels Alder, toge hans Moders forældre paa Gammelgaard hannem til sig, og lode hannem i nogle Aar informere af H. Samuel Nissen, som blev omsider Sognepræst til Holbølle. Siden da hans Søskende formeredes, toge hans forældre en egen Præceptor an, som hedte Johan Gottfried Schönau. fra Gotha i Thüringen, en habile Karl, som forstod humaniora meget vel. da kom den sal. Mand hjem og blev i 7 Aar af dene gode Mr. Schönau saa troel. og flittig underviist, at hand kunde drage paa Academie. Ao. 1702 reisste hand til Universitetet udi Halle, og hørde der de da værende Professores theologen: D. Breithaupt, D. Anton. Mag. Franck og andre med megen fliid. efterat hand havde været i Halle nogle Aar, tog hand til Leipzig for der at persequere sine Studia. Ao. 1705 kom han hjem til sine forældre, og var hos dem udi nogle Aar. omsider var han i nogen tiid i Jüdlang paa Østrup gaard hos sin Morbroder Hr. Peter Paulsen, fordum Amtsforvalter i Norborg. Ao. 1711 reiste han til Kjøbenhavn for at tage Attestatu theologicu, hvilket han og fik med den Character haud illaudabiti. Siden kom hand hjem igjen, og som hand icke havde lyst til at være Hjemfödning, saa reisste hand til Pløen, og informerede en Præstes børn paa landet i det Pløenske Fyrstendom. den tiid hand var der, blev hand uden hans Søgning og Begjering af hans høifyrstl. Durchlæntighed Joachim Fredrich Hertug til Pløen og Nordborg allernaadigste kaldet til at være residerende Capellan for dene Hagenberg–Meenighed. dene vocatien tog den sal. Mand i Herrens Navn med sine forældres Bevilling an, og blev siden Ao. 1714 af sin H. fader H. Johannes Brandt ordineret og dene Meenighed forestillet. Dette sit Embede haver hand med ald fliid og troskab forettet og gjordt alt det hand kunde efter den Naade, som hannem var given. Enhver som haver kjendt den sal. Mand, maae give hannem det Vidnesbyrd, at hand meente det redeligen med Gud og med sin Næste. Ao. 1717 begav hand sig i Egteskab med Jomfru Elisabeth Charlotte Paulsen, sal. H. Tycho Paulsens fordum Sognepræst for Svenstrup Meenighed, hans yngste Datter. Deres Egteskab velsignede Gud med 4 børn, 2 Sönner og 2 Döttre, af hvilke 1 Søn og 1 Daatter endnu leve. Daatteren er gift med d. Velagte og Velforneme Mand Thomas Thomsen i Sønderborg. Sønnen er Studiosus Theo-logie, som længe har opholdet sig i Kjøbenhavn og Norge, og er nu paa Reisen fra tyskland til Alsøe. det havde været den sal. Mand en stor Glæde, om hand havde seet og talt dene sin Søn, førend hand døde. det havde og været Sønnen icke mindre glædeligt, om hand ved sin hjemkomst havde fundet sin kjære fader i levendes liv. Men da Herren har føiet det anderledes faaer Sønnen at finde sig derudi, og kysse paa den Haand, som gjor et Skaar i jordisk for nøielse for at søge sin Glæde i det højeste Gode. For nogle Aar miste den sal. Mand sin hustru, med hvilken hand havde levet meget kjerligt. Siden den tid haver hand levet i eenlig Stand, som en turteldue, der har mist sin Mage. hvad hans Sygdom endelig og Død er angaaende, da haver hand efter sin kjere hustrues død havt adskillige onde tilfælde, først ont i sine Been, siden Smerte af Steen. I dette indeværende Aar, mellem Paaske og Pindsedag var hand temmelig syg, dog kom hand igjen til god helbred og Sundhed. Men for nogle Uger blev hand af den nu her paa landet grasserende sleme heftige forgiftige Sygdom angreben. Same Sygdom var saa strenge og underkuede hannem, at hand selv sagde hand havde aldrig i sin livs tiid været saa syg hand søgte Raad med dene Sygdom og brugte di forordnete lægedoms Middel flittig, men haabede ogsaa, at hand skulde kome til forrige igjen, særdeles da hand forleden løverdag 14 Dage var her i Kircken og skriftede. men dette haab falt bort da hand siden den tiid mere og mere tabte sine kræfter, og maatte ligge alddeles til Senge. dette varede indtil foigte fredag 8 Dage, da hand om Eftermiddag Klocken 5 stille og med gode forstand i nogle gode Venners Nærværelse hensøv i Døden, efter at hand har levet her i Verden 67 Aar og 3 Maaneder d. 22 Sept. begravet 18. Søndag efter Trin. d. 2.Octob. 1752.
I Hagenbjerg Kirkebog stod der antegnet ved denne Mands Dødsdag, at hans Lev-netsløb var forfattet af hans Broder Provst Peter Brandt i Guderup og hæftet bag ved Bogen hvor det imidlertid ikke fandtes. Dette korte her meddeelte Levnetsløb blev fundet af Capellan Grove nu i Foraaret 1856 i Bispearchivet og er rimeligviis det samme, men hvorledes det er bleven henlagt i dette Archiv, veed jeg ikke. --
|
