1. Præstegården 1. Præstegården
1. Jørgen Cruckow, ref: NK0059. død 30 maj 1606 i Notmark, begr. 1 jun 1606 i Notmark. sognepræst i Notmark 1550-1606. W II 462, J 1631. R.A. no 1381. V.f.K. 2 rk IV 0213.
Børn:
i. Daniel Jørgensen Cruckow, født i Notmark, ref: NK0019. nævnes 1690 ved barnebarnets vielse, som værende født i Notmark præstegård som sognepræsten Jørgen Cruckows ældste søn.
Børn:
i. Jørgen Danielsen Crucko, ref: NK0020. nævnes ved datterens vielse 1689.
ii. Frederik Cruckow født 1566. Han fulgte sin fader som sonepræst her på stedet.
2. Frederik Cruckow, født 1566 i Notmark, (søn af Jørgen Cruckow) ref: NK0159. (2) Han blev gift med NN, ref: QC0159, død apr 1674 i Notmark, begr. 24 apr 1674 i Notmark. Frederik død 1648 i Notmark, begr. 28 apr 1648 i Notmark. kapellan i Notmark 1596, sognepræst i Notmark 1606-1648. W II 462. J 1631.D.S. 1 rk. V 317, VI 46. NN: nævnes ved sin død i Nordborg kb som hr Jørgens moder i Notmark.
Børn:
i. Peder Cruckow født < 1596, ref: SG0422. (2) Gift 28 okt 1627 i Sønderborg, Anne Mathiesen, født < 1609, ref: VC0422. Peder Cruckow nævnes ved vielsen 1627, ifølge Nordborg kb fik han i gave af præsten i Nordborg Anders Christensen Brandt 2 joachimthalere. Han nævnes som fadder i Sønderborg 1629-1635.
Faddere 1628: Jacob Jensen, Jørgen Brandt, Jens Vogt, Peder Iversens frue, Marie Peders datter.
Faddere 1630: Jacob Jensens frue, Cathrine Clementz, jomfru Cathrine Mathieses, Nis Madsen, Nis Cramer.
Faddere 1632: Jørgen Brandts frue, Frands Hinrichs frue, ærv Frederik til Notmarks datter, Hinrich Cramer, Jacob Andersen.
Faddere 1635: Asmus Husfoged, Christian Hansen, Carsten Madsen, Hinrich Jacobsens frue, Jacob Jensens datter.
Peder Cruckow nævnes som fadder i Sønderborg 3 maj 1629 hos Jens Pedersen, 20 sep hos Jacob Hattemager, 20 dec hos Jørgen Sottrup, 15 aug 1630 hos Peder Iversen, 6 nov 1631 hos meister Ihrbrandt, 16 jun 1633 hos Ernst Uthermühlen, 17 okt hos Andreas Jensen, 20 okt hos Mads Pedersen, 1 dec hos Clement Stavanger, 24 jun 1634 hos Carsten Olufsen, 15 aug 1635 hos Nis Lydichsen Anne: nævnes som fadder i Sønderborg 5 nov 1627 hos Jørgen Jebsen, 8 maj 1629 hos Hans Valentiner, 8 aug hos Jens Femer, 12 nov 1630 hos Peder Schnider, 20 feb 1631 hos Jørgen Jensen, 31 jul hos Mads Pedersen, 17 aug hos Henrik Thomsen, 19 aug hos Clement Stavanger, 20 dec 1633 hos Peder Brolægger. Anne Mathieses nævnes ved vielsen 1627, om hun er en enke vides ikke, se evt S01075 og S01766. Hun kan måske også være datter af Mathias Cramer. Hun nævnes som fadder i Sønderborg 1627-1633 uden navn som Peder Cruckows frue.
Børn:
i. datter, født < 1614, ref: S03718. nævnes som fadder i Sønderborg 7 dec 1629 hos Peder Tiesen,
nævnes som fadder i Sønderborg 1629 uden navn som Peder Cruckows datter.
ii. Jørgen Cruckow, født 0 aug 1628 i Sønderborg, døbt 31 aug 1628 i Sønderborg, ref: S02382.
iii. Marine Cruckow, født 0 sep 1630 i Sønderborg, døbt 10 sep 1630 i Sønderborg, ref: VQ0422.
iv. Anne Pedersen Cruckow, født 0 dec 1632 i Sønderborg, døbt 16 dec 1632 i Sønderborg, ref: VR0422.
v. Mathias Pedersen Cruckow, født maj 1635 i Sønderborg, døbt 7 maj 1635 i Sønderborg, ref: VS0422.
ii. Anne Cruckow født < 1609, ref: VC0423. Gift 4 nov 1627 i Sønderborg, Peder Iversen, født < 1609, ref: SG0423. nævnes som fadder i Sønderborg 4 dec 1627 hos Jes Jensen, 23 mar 1628 hos Hans Pedersen, 31 aug hos Peder Cruckow, 19 okt hos Christen Schmidt, 19 jul 1629 hos Jørgen Tygesen, 6 nov hos Jørgen Paulsen, 6 nov 1631 hos meister Ihrbrandt, 31 jan 1634 hos Mads Jørgensen, Anne Cruckow nævnes ved vielsen 1627, nævnes som fadder i Sønderborg 1627-1634 uden navn som Peder Iversens frue. Peder: Faddere 1630: Jacob Jensen, Peder Cruckow, Jens Vaget, Cathrine Clementz, jomfru Anne Brandt.
Faddere 1633: Andreas Jebsen, Frands Hinrich, Henrik Winschenk, Thomas Lorentzens frue, Jacob Jensens datter.
Faddere 1636: Jacob Andersen, Andreas Jørgensen, Jens Vagets frue Anne Sabine, Tyge Jorts datter Christine.
Peder Iversen nævnes ved vielsen 1627, 1632 som fadder, se også SG0570.
Børn:
i. Jørgen Pedersen Iversen, født 0 aug 1630 i Sønderborg, døbt 15 aug 1630 i Sønderborg, ref: VO0423.
ii. Christian Pedersen Iversen, født 0 aug 1633 i Sønderborg, døbt 6 aug 1633 i Sønderborg, ref: VP0423.
iii. Hans Pedersen Iversen, født aug 1636 i Sønderborg, døbt 20 aug 1636 i Sønderborg, ref: VQ0423.
iii. datter, født < 1617, ref: QC1090. Gift 2 aug 1635 i Notmark, Jens Corvinus, født < 1617, ref: NK1090. nævnes som fadder i Sønderborg 16 dec 1632 hos Peder Cruckow, nævnes som fadder i Sønderborg 1632. Jens: Nordborg kb: 2 aug 1635 holdt Jens Corvinus bryllup med hr Frederik Cruckows datter. Præsten i Nordborg Anders Christensen Brandt gav 1 joach.
iv. Birthe Cruckow født < 1633 i Notmark, ref: VF1444. Gift 30 jan 1653 i Sønderborg, Jost Thomsen, født < 1616, ref: SG1444. Nordborg kb: 6 feb 1653 var jeg (præsten i Nordborg) til hr Frederik datter i Notmark hendes bryllup i Sønderborg, og foræret dem 1 rigsdaler. Jost: Faddere 1642: Peder Josten, Johannes Steuermann, Jacob Thomsen, doktor Mancinis frue, Johan Jebsens frue. Faddere 1644: Cathrine Amtsskriver, Hans Lorentzens frue, Thomas von der Wettering, Lorentz Amtsskriver, Casper Lindenberg. Nævnes som fadder 17 mar 1634 hos Peder Jørgensen, 20 aug 1637 hos Jørgen Kyed, 22 okt hos Peder Lorentzen, 22 apr 1638 hos Wulf Maler, 3 jun hos Wulf Andersen, 23 sep hos Michael Leddertouver, 7 okt hos Jørgen Bager fra Dybbøl, 11 apr 1639 hos Peder Offersen Saltfisker, 26 apr hos Hans Callesen, 28 jun 1640 hos Peder Kyed, 4 sep hos Jens Timmermann, 27 sep hos Peder Kock, 9 okt hos Peder Thomsen, 11 okt hos Valentin Daldorf, 20 nov 1640 hos Claus Vægter, 10 jan 1641 hos Claus Lorentzen og Mathias Schäfer, 12 mar 1643 hos Mads Andersen, 22 mar 1646 hos Christen Nissen, 3 apr 1649 hos Jørgen Snedker, 15 apr hos Jens Lorentzen, 11 nov hos Jens Terkelsen, 1 jan 1650 hos Peder Schnider, Nævnes som fadder 1634-1650, har barnedåb i Sønderborg 1642-1644, 11 aug 1651 nævnes han som sandemand, da han står fadder.
Børn:
i. Frederik Jost Thomsen, født mar 1654 i Sønderborg, døbt 23 mar 1654 i Sønderborg, ref: VQ1444.
v. Jørgen Cruckow født 1610. Han blev sognepræst her på stedet.
vi. Samuel Frederiksen Crucow født 1618. Degn i Ulkebøl.
3. Jørgen Cruckow, født 1610 i Notmark, (søn af Frederik Cruckow og NN her på stedet) ref: NK0259. Gift 7 okt 1649, Margrethe Nicolaisen Brandt, født 1628, (datter af Nicolai Brandt og Margrethe Conradsen i Guderup præstegård) ref: QC0259. Jørgen død 1 jun 1682 i Notmark, begr. 9 jun 1682 i Notmark. Achelis 1912: Jørgen Cruckow blev student fra Odense, universitet i København 4 maj 1635, Rostock sep 1637, kapellan i Notmark 1645,
sognepræst ss 1648 eller 1649. Præsten i Nordborg skriver, at han 8 okt 1649 var i Notmark til hr Jørgen Cruckows bryllup, gav 1 sølvske. Præsten og hans hustru i Nordborg var atter til dåb i Notmark 6 okt 1653, hvor de gav på sengen 1 krone. Hr Jørgen Cruckow var 23 mar 1652 gudfader hos sin svoger rådmand Jost Thomsen i Sønderborg. Ved Jørgen Cruckows død skrev bisp Jens Bircherod følgende i sin dagbog: 1 jun 1682 døde hr Jørgen Cruck, sognepræst i Notmark på Als, en smuk lærd mand og fornemme mathematicus. Arends I 176, W II 462, J 1631, Rost. Matr. DS 1 rkVI 57, KS 3 rk, V 134, VfK 2 rk VIII 109, PT 9 rk I 136.
Børn:
i. Frederik Cruckow født ca 1650. Han efterfulgte sin fader som sognepræst.
ii. Claus Cruckow, født 1654 i Notmark, ref: QP0259, død 19 maj 1684 i Nordborg, begr. 23 maj 1684 i Nordborg. Achelis 3274: Claus Cruckow blev student fra Odense, Københavns
universitet 19 jul 1675, residerende kapellan i Nordborg 1683-1684. Nordborg kb: Claus Cruckow var den 27 mar 1683 i Nordborg præstegård og blev der af samtlige præster eksamineret. 2 maj blev han ordineret i Nordborg kirke til en kapellan eller medtjener at være. Han blev
ordineret af sognepræsten Christen Andersen Brandt, der var senior. Den nye hertug havde endnu ikke udnævnt en provst. 13 maj sang Claus Cruckow sin første messe. Han døde 1684 om morgenen anden pinsedag skriver sognepræsten som collega her til menigheden og tog en smuk afsked. 23 maj prædikede jeg over ham, de samtlige præster vare her forsamlede og hannem fulgte til graven. Han passede mig selv 10 rdl til offer i hans svaghed, hvilke og blev ofrede. 30 år gammel. Arends I 176, W II 453, j 1650, DS I rk VI 58-59.
iii. barn, født okt 1657 i Notmark, døbt 2 okt 1657 i Nordborg, ref: QQ0259. nævnes i Nordborg kb, da præsten og hustruen der er til barsel i Notmark præstegård.
iv. Margrethe Cruckow født 1659. Se Svenstrup præstegård
4. Frederik Cruckow, født ca 1650 i Notmark, ref: NK0359. (1) Gift 27 maj 1684 i Notmark, Anne Cathrine Harboe, født 1640 i Svenstrup, (datter af Lauritz Poulsen Harboe og Cathrine Eriksen i Svenstrup præstegård) døbt 13 sep 1640 i Havnbjerg, ref: QC0359. (2) Gift > 1696, Anne Sophie Nissen, født jun 1671 i Oksbøl, (datter af Martin Nissen og Marike Pedersen i Oksbøl præstegård) døbt 29 jun 1671 i Oksbøl, ref: QF0359. Frederik død 1701 i Notmark. Trolovelse og vielse blev i hhv Svenstrup og Notmark foretaget af sognepræsten i Nordborg, af hvis kirkebog de fremgår. Achelis 3165: Frederik Cruckow gik i skole i Odense, ved universitetet i København 18 jul 1672, Kiel 29 mar 1676, kapellan i Notmark 1678, sognepræst der 1682-1701. Arends I 176, Wiberg II 462, J 1631, D.S. 1 rk VI 59, Claus Rolfes 513 note 2. Ifølge Nordborg kb blev Frederik Cruckow trolovet i Svenstrup af
Sognepræsten i Nordborg Christen Brandt. Frederik Cruckow nævnes 1693 som gudfader hos Jørgen Clausen Vogt i Tårup. Anne: nævnes som fadder i Svenstrup 22 jan 1686 hos Tycho Paulsen, Cathrine Cruckow nævnes som fadder i Svenstrup 1686, 1688 gudfader hos Jørgen Ibsen i Almsted, 4 maj 1690 hos Rasmus Molt i Notmark, 24 jun hos Jens Brun i Almsted, 12 okt hos Niels Kornbeck, 8 mar 1691 hos Jørgen Smed i Hundslev, 22 mar 1691 som fadder hos Lauritz Førster.
Børn:
i. Jørgen Cruckow, ref: Y00352, død 1719. Achelis 4259: Georgius Cruckow var på sommersemester ved universitetet i Leipzig 1703, forekommer som fadder i Sønderborg 1706 og 1708, lærer for kadetterne i København. Jeg er ikke helt sikker på, om han er søn af Frederik Cruckow.
ii. Margrethe Cruckow, født < 1695, ref: SG2188. (1) Gift 9 apr 1722 i Svenstrup, Jørgen Løve, født ca 1668, ref: SG0744, død 3 maj 1739 i Sønderborg, begr. 12 maj 1739 i Sønderborg. (2) Gift 6 jul 1740 i hjemme, Christian Jespersen, født 1704, (søn af Hans Jespersen og Birgitte Krabbe) ref: SG2189, død 5 jan 1781 i Sønderborg, begr. 11 jan 1781 i Sønderborg. Margrethe død 7 jul 1775 i Sønderborg. Margrethe Cruckow nævnes ved sin død som datter af Frederik Cruckow og Anne Cathrine Harboe, det kan i såfald ikke passe, at hun kun er 71 år
gammel ved sin død. Det nævnes også, at hun først var gift med Jørgen Løve og siden Christian Jespersen, den første vielse har jeg hverken fundet i Notmark eller Sønderborg. Jørgen: Sønderborg skipperlaugs oldermænd af Maibøll s. 4: Jørgen Löw, også kaldet Lou, Leu eller Leue var oldermand 1718-1740. Han var i henhold til et brev af 21 maj 1728 (A XVII nr 1048, tyske cancelli i RA) deputeret borger. Jørgen Lou, der var svoger til Jørgen Tygesen, boede
1698 i byens første kvarter, hvor han ejede hus, stald, have, to stolestader og begravelse i kirken, vurderet på næring og midler til 1200 mark, på hus og jord til 800 mark, af den samlede sum på 2000 mark skulle han årlig betale 70 mark skat. Hans vielse i Svenstrup blev foretaget af provst Johannes Brandt i Egen. Christian: Nævnes ved sin død som skipper. Efterlader ikke børn.
iii. Martin Cruckow, født 15 jan 1697 i Notmark, se Nordborg præstegård, Nordborgs IV kvt nr 12.
iv. Cathrine Cruckow, født ca 1698, ref: Y00354. Gift 15 jul 1730 i Halk, Hans Lauritzen, (søn af Laurs Hansen og Ingeborg Simonsen Ytzen) ref: Y00355. Cathrine død 12 nov 1771 i Nørballe, begr. 20 nov 1771 i Halk. Cathrine Cruckow nævnes ved vielsen 1730 af Ultang, ved hendes død nævnes 3 børn ilive Laus, Ingeborg og Jørgen. Hans: Familie Lorenzen af N H Lorenzen (Refsøe 1865): Hans Lorentzen nævnes i Halk. Hans Lauritzen nævnes ved vielsen 1730 af Nørballe.
5. Elias Thilligner, han var kun sognepræst i få måneder i 1701.
6. Jørgen Pedersen, født 0 aug 1671 i Sønderborg, (søn af Conrad Pedersen og Cathrine Brandt) døbt 20 aug 1671 i Sønderborg, ref: NK0166. (2) Han blev gift med Anne Marie Brandt, født 1686, (datter af Johannes Bugislaus Brandt og Anne Paulsen i Guderup Præstegård) døbt 12 okt 1686 i Egen, ref: QC0166, død 1714. (3) Gift 1715, Dorthe Sophie Brandt, født 14 nov 1694 i Havnbjerg, (datter af Otto Frederik Brandt og Margrethe Paulsen i Havnbjerg præstegård) ref: QF0166, død 1765, begr. 30 okt 1765 i Nordborg. Jørgen død 28 feb 1749 i Notmark, begr. 7 mar 1749 i Notmark. Achelis 3728: Jørgen Pedersen var ved universitetet i Kønigsberg 6 maj 1689, Jena 14 maj 1690, København 12 nov 1701, sognepræst i Notmark 1701-1749. W II 462, III 748, J 1631, Nied F G XII 144, Sønderborg latinsk 17 l 3-2 n. Det er mærkeligt, at han som sognepræst i Notmark ikke har indført sine egne børns dåb i kirkebogen.
Børn:
i. Margrethe Pedersen. Se Nordborgs huse 1699 nr 10.
ii. Conrad Pedersen, ref: QO0166. Achelis 5051: Sønnen Conrad Pedersen nævnes i skifte efter moderen 22 jul 1716, han er ved universitetet i Kønigsberg 6 jul 1724 og i
København 28 jun 1732. Conrad Pedersen nævnes som gudfader 25 jun 1724 hos Johan Bergmann i Havrekilde, 3 sep 1727 hos Hans Pedersen i Notmark.
iii. Johannes Pedersen født 1704 i Notmark, ref: SG1057. Gift 29 okt 1733 i Sønderborg, Margrethe Lorentzen, født 1698, (datter af Petrus Lorentzen og Dorthe Sophie Hansen) døbt 14 aug 1698 i Sønderborg, ref: VC1057, død 22 dec 1749 i Sønderborg, begr. 30 dec 1749 i Sønderborg. Johannes død 1741 i Sønderborg, begr. 11 jan 1741 i Sønderborg. døde 36 år 9 mdr og 16 dage gammel. Achelis 5238: Johannes Pedersen gik i skole i Lübeck, ved universitetet i Kønigsberg 7 okt 1729, 20 jun 1733 rektor i Sønderborg. DS I 4 112. Haderslev Bys Præstehistorie, Sønderborg Statskoles årskrift 1931 side 17 flg. Margrethe: 1727 er hun som præstens søster gudmoder hos Jørgen Jensen Kandedreier ved Hjortspring, Mathias Handskemager i Svenstrup, Peder Jebsen i Stevning
Børn:
i. Dorthe Sophie Pedersen, født 1734 i Sønderborg, døbt 28 nov 1734 i Sønderborg, ref: VO1057.
ii. Ulrik Anton Pedersen, født 1736 i Sønderborg, døbt 11 maj 1736 i Sønderborg, ref: VP1057.
iii. Peter Pedersen, født 1738 i Sønderborg, døbt 25 apr 1738 i Sønderborg, ref: WQ1057.
iv. Johannes Pedersen, født 1740 i Sønderborg, døbt 3 aug 1740 i Sønderborg, ref: VR1057.
iv. Jørgen Pedersen, født 28 maj 1708 i Notmark, ref: UA0666, død 5 maj 1783. Achelis 5065: Jørgen Pedersen var ved universitet i Kønigsberg 10 okt 1724, København 29 jul 1731, 1734 præst ved gesandskabet i Paris og grundlægger af det protestantiske vajsenhus der, 1740 sogne- og hofpræst i Zweibrücken, 1746 superindentant i Bergzabern og hofpræst hos hertuginde Caroline, 1761 overkonsistorialråd i Zweibrücken, 1765 atter i Bergsabern. Marquard 260, Biundo, Pfälsischer Pfarrer und Schulmeisterbuch (1930) s. 27.
v. Dorthe Sophie Pedersen født 1722. Hun blev præstekone her på stedet.
7. Mathias Jensen With, født 9 sep 1718 i Kjeldby, (søn af Jens Jensen With og Johanne Poulsen Herløv) ref: NK1319. Gift 18 feb 1745 i Notmark, Dorthe Sophie Pedersen, født 1722 i Notmark, (datter af Jørgen Pedersen og Dorthe Sophie Brandt her i præstegården) ref: QC1319, død 1788 i Notmark, begr. 19 feb 1788 i Notmark. Mathias død 18 maj 1797 i Notmark, begr. 26 maj 1797 i Notmark. Studiosus Mathias With i præstegården nævnes som gudfader 24 feb 1743 hos Hans Padholm i Skoven Faddere 1745: Min broder i Asserballe holdt ham til dåben, forvalter Pedersen på Gammelgaard, Samuel Brandt i Nordborg, Madam Thomsen af Ketting, jomfru Thomsen fra Asserballe.
Faddere 1747: Pastor Jacob Andreæ af Nybøl hh, mons. Ratge Lorentzen fra Rumohrsgaard, ..... With fra Asserballe, Madame Brodersen fra Østerholm.
Faddere 1749: Hr Hans Pedersen af Gammelgaard hh, hr. Hans ....... af Sønderborg og provstinden af Guderup.
Faddere 1751: Hr Thomsen i Ketting hh, Mons Pedersen af Gammelgaard, Samuel Brandts kæreste fra Nordborg og jomfru Brandt fra Guderup,
Wiberg II 462: Mathias With blev student Sorø 1736, im. Københavns universitet 31 jul 1736, cand theol 17 feb 1742 med karakteren n, kapellan personel i Notmark 21 maj 1743, ordineret 14 jun, 24 jul 1744 kapellan adjunctus et... ss, 1749 sognepræst i Notmark. Han nævnes som en meget stærk mand. J 1631f, DP. Notmark kb: Den 18 maj døde den retsindige herrens tjener, min dyrebare og uforglemmelige fader, hr Mathias With, sognepræst for Notmark menighed, i hans embeds 54. år og alders 79. år Ved uudslettelig præg er hans
minde indprentet i hans sørgende 10 børns, nemlig 6 sønners, hvoraf 4 ere sognepræster, og 4 døtres hjerter i den ganske kjære Notmark menighed skal hans ihukommelse som en i hver henseende god, retskaffen og hæderværdig mand, blomstre i velsignelse. Underskrevet af sønnen J. P. With. Dorthe: Hun nævnes ved sin død som præstens elskelige hustru i 43 års kærligt ægteskab efterladende 10 levende børn, 6 sønner og 4 døtre.
Børn:
2. i. Jens Jørgen With født 20 nov 1745. Sognepræst i Lysabild.
ii. Otto Jacob With, født 7 jun 1747 i Notmark, døbt 17 jun 1747 i Notmark, ref: Y00953. Han blev gift med Anne Sophie, født ca 1743, ref: Y00954, død 1 sep 1806. Otto død 19 jun 1809. Achelis 6497: Otto Jacob With gik i Odense latinskole 1761, blev student herfra 1762, im, Københavns universitet 26 jul 1762, cand theol 22 jun 1768 med karakteren n, kapellan personel i Nustrup 16 feb 1775, ordineret 7 juli, 15 jun 1787 sognepræst i Skrydstrup.
W III 115, J 1504, M 99, Richter.
iii. Jørgen Pedersen With, født 4 mar 1749 i Notmark, døbt 7 mar 1749 i Notmark, ref: NK1320. Gift 6 okt 1786, Louise Ulrikke Marie Amalie Reenberg With, født 0 dec 1747, (datter af Morten Reenberg With og Mette Hansen Flensborg) døbt 4 dec 1747 i Asserballe, ref: QC1320, død 13 maj 1799. Jørgen død 10 maj 1822. Achelis 6633: Jørgen Pedersen With gik i skole i Odense 1765, blev student der 1766, im. ved Københavns universitet 25 juli 1766 (29 jul)
cand theol 29 apr 1773 med karakteren h, 20 nov 1782 kapellan personel i Notmark, ordineret 6 dec, sognepræst ss 1797. Ingen børn i ægteskabet.
W II 462. J 1632. M 188.
iv. Johannes With født apr 1751 i Notmark, døbt 22 apr 1751 i Notmark, ref: Y00910. Gift 2 maj 1783 i Bedsted?, Anne Hedvig Viborg, født 3 aug 1752, (datter af Carl Viborg og Marie Sophie Friis) ref: Y00911, død 2 mar 1829. Johannes død 3 jan 1818. Achelis 6634: Johannes With gik i skole i Odense, ved Københavns universitet 29 jul 1766, cand theol København 29 apr 1773 (Helk), 1782 sognepræst i Bedsted. J 292, M. 115, Pr. Ber 1821 II 76.
Børn:
i. Mathias Carl With, født 27 maj 1784 i Bedsted, ref: Y00929. Gift 23 jul 1811, Vibeke Cathrine Ottens, (datter af Christian? Ottens) ref: Y00930. Mathias død 29 nov 1850. Achelis 7950: Mathias Carl With gik i skole i Flensborg, novice i teologi ved universitetet i Kiel 28 apr 1803, cand theol Gottorp 1809, diakon i Hennstedt i Ditmarsken, sognepræst ss 1817-1850. Lüb 301f. M 875, Wulff 30 II 13.
ii. Marie Sophie With, født 18 mar 1786, ref: Y00936. Gift 28 apr 1815, Conrad Johan Groth, født 16 sep 1782 i Skt Margaretha, (søn af Johan Groth og Margrethe Magdalene Waldschmidt) ref: Y00932, død 29 feb 1863. Marie død 13 aug 1858. Conrad: Arends I 295: Conrad Johan Groth læste ved universitet i Kiel 24 apr 1801, cand theol Gottorp 1807, sognepræst i Skt Annen 1810-1863, consistorialråd 1860. Lüb 293, M 885, Wulff 29 II 4, Rolfs St Annen 32-34.
iii. Martin Rasmus With, født 26 jun 1788 i Bedsted, ref: Y00924. Gift 12 maj 1822 i Vang på Hedemarken Norge, Helle Alette Ramm, født 12 maj 1800 i Romedal i Norge, (datter af Ejlert Valdemar Preben Ramm og Petronelle Elisabeth Hveberg) ref: Y00925, død 17 maj 1885 i Oslo. Martin død 24 jan 1848 i Oslo. Carøe III 230 og Ovenstad II 579: Martin Rasmus With kom til Kbhvn. 1804, studerede først veterinærvidenskab hos morbroderen, prof. E. Viborg, kir. eksam. e. 1808 I. Kand. ved Alm. Hosp. 1808, regimentskirurg i Norge 9 apr 1809, R.* 28 Jan. 1813, fra 1814 fast bopæl i Kristiania, 21 nov 1814 skriver han selv, at han i aug samme år blev ansat som brigadekirurg ved generalmajor Hegermanns brigade. Denne interemistiske post bortfalder nu ved brigadens opløsning, og jeg træder tilbage til min forrige stilling som fungerende regimentskirurg ved det herværende militaire hospital i Christiania. Antagelig ved den nye hærordning fra 1 jan 1818 blev han brigadelæge ved 2. Akerhus infanteribrigade. R.D.O., R.V.O., S.V.3. 21 Aug. 1821, konst. generalkirurg maj 1844-feb 1847. DBL 2 XXVI 163, Kiær II 521, Hirsch VI 306.
iv. Christine Hedvig With, født 28 jan 1792, ref: Y00935. Gift 25 nov 1811, Conrad Johan Groth, født 16 sep 1782 i Skt Margaretha, (søn af Johan Groth og Margrethe Magdalene Waldschmidt) ref: Y00932, død 29 feb 1863. Christine død 2 sep 1813. Conrad: Arends I 295: Conrad Johan Groth læste ved universitet i Kiel 24 apr 1801, cand theol Gottorp 1807, sognepræst i Skt Annen 1810-1863, consistorialråd 1860. Lüb 293, M 885, Wulff 29 II 4, Rolfs St Annen 32-34.
v. Johannes With, født 12 maj 1794 i Bedsted, ref: Y00938. Han blev gift med Henriette Cathrine Nissen, (datter af Erik Nissen og Leith„user) ref: Y00939. Johannes død 15 okt 1870. Achelis 8294: Johannes With gik i skole i Husum, novice i teologi ved universitetet i Kiel 13 apr 1815, cand theol Gottorp 1819, diakon i Garding 1821, sognepræst i Hatsted og Skobøl 1826, 1836 sognepræst i Hohenaspe. Ingen børn. J 619, 808, M 449, 502, 773. Voss 123 f, Af S u K IV 164, Wulf 35, II 13, H. Hansen: Hohenaspe.
vi. Georg Christian With, født 5 feb 1796 i Bedsted, ref: Y00906. Gift 26 dec 1826 i Kbh Trinitatis, Elise Marie Mathiesen, født 26 jan 1804 i København, (datter af Peder Nicolai Mathiesen og Anne Marie Eilschouw) ref: Y00907, død 3 aug 1857 i Frederiksborg Nyhuse. Georg død 15 sep 1861 i Hillerød. DBL 2 XXVI: Georg Christian With blev indtil sit 16. år undervist i hjemmet, blev derefter sat i Haderslev lærde skole og to år senere i Husum lærde skole, hvorfra han 1816 dimitteredes til Kiels universitet. Han forberedte sig her til det medicinske studium, som han fra 1818 fortsatte i Kbh. Morbroderen Erik Viborg understøttede ham og gav ham tillige vejledning i veterinærfagene, og allerede 1820 underviste W. i anatomi ved Veterinærskolen. Efter at have taget kirurgisk eksamen blev han ansat som pensionær ved Veterinærskolen og blev 1822 efter Erik Viborgs død andenlærer og lektor. I nov 1844 efterfulgte han Carl Viborg som førstelærer, og i denne stilling virkede han, indtil han i maj 1852 konstitueredes som landstutmester, hvilken post han fra 1850 midlertidig havde bestyret. Først 1858, ved den gamle veterinærskoles omdannelse til Veterinær- og Landbohøjskolen, fik W. offcielt sin afsked som lærer og
samtidig fast ansættelse i Landstutmesterembedet, hvormed tillige var forbundet bestyrelsen af Fr.borg Stutteri. 1840 erhvervede han den medicinske doktorgrad ved en (latinsk) afhandling om bedømmelsen af syge huspattedyrs kød. Af det veterinære sundhedsråd var han medlem fra dets oprettelse 1851. Han var ligeledes medlem af den s. å. nedsatte kommission, der skulde gøre forslag om foranstaltninger til husdyravlens fremme. Ved Veterinærskolen underviste han tid efter anden i alle hovedfag med undtagelse af beslaglæren. Som andenlærer forelæste han anatomi, fysiologi, farmakologi, kirurgi, statsveterinærvidenskab og propædeutik, som førstelærer Hestens ydrelære og - fra 1846 - husdyrbrugsfagene. 1844-46 ledede han undervisningen i hele sygdomslæren og bestyrede den stationære klinik. Fra 1833 holdt han forelæsninger i veterinærfagene for den militære højskoles elever og i en årrække tillige private forelæsninger over veterinærfag for landbrugere. 1837 og 1838 holdt han offentlige forelæsninger for læger. W.s forfattervirksomhed var betydelig. 1833-34 udgav han som manuskript en omfangsrig Ledetråd i veterinærfagene ved den militære højskole (hestens anatomi, ydrelære, sundhedspleje og lidt om dens sygdomme) og 1836 - under titel -Haandbog i Veterinairvidenskaben udarb. med stadigt Hensyn til Landoeconomien. Første Del-. Samme bog med udførligere fremstilling af hestens sygdomme. 1837-39 udgav han I. bind af en håndbog i veterinærkirurgien (på tysk 1844). I hans -Prolegomena til verinairpropædeutiken- (1841) hævder han nødvendigheden af elevernes praktiske uddannelse. Bogen blev i ændret skikkelse udgivet på tysk 1847 af den kendte dansk-russiske dyrlæge P. Jessen (s. d.). I efteråret 1845 berejste W. sammen med to ansete veterinærer (C. G. Prinz og C. H. Hertwig) en stor del af det europæiske Rusland for efter den russiske regerings indbydelse at studere kvægpesten. 1848 udgav han en beretning om rejsen. Om benyttelsen af hestekød til menneskeføde skrev han 1847 en lille bog. Størst betydning af W.s arbejder fik hans –Almeenfattelig Anviisning til Huuspattedyrenes Behandling baade i sund og syg Tilstand-. Bogen fremkom oprindelig I839 som en bearbejdelse af J. F. C. Dieterichs -Handbuch der Veterinairchirurgie- (-Nyeste Dyrlægebog-), og da den hurtigt blev udsolgt, udgav W. den 1841 som en omarbejdet og selvstændig bog (nye udgaver 1846 og 1857). W.s hovedinteresse var hesteavlen. 1832 besvarede han Landhusholdningsselskabets opgave om, hvorvidt de til præmieuddeling for hingste anvendte penge kunde bruges bedre på anden måde til avlens fremme. Uagtet W. vistnok forfægtede de fornuftigste principper og navnlig havde øje for betydningen af at fremme hesteavlen hos bønderne, fik fuldblodsmanden Gustav Michelsen prisen. Da W. 20 år senere blev officiel leder af landets hesteavl, arbejdede han med stor iver dels for at redde resterne af Frederiksborg Stutteriet, dels for at forbedre landhesten ved hjælp af engelske halvblodshingste (Yorkshirehingste). Hans virksomhed er blevet meget forskelligt bedømt, J. Jensen anerkender W. som en hæderlig og loyal embedsmand, men mener, at han som ledende hestemand gik imod sine udtalelser i sin gode konkurrenceafhandling 1832, tilegnet den danske bonde. Foruden en række udførlige årsberetninger (Rapporter 1852-60) og to hæfter -Blandede Meddelelser om Stutterivæsen, Husdyravl og Veterinærfag- ( 1856 og 1859) har han skrevet et par pjecer og en del bladartikler om hesteavlsspørgsmål. 1847, 1849 og 1853 rejste han på offentlig bekostning til England for at indkøbe forædlede heste. 1842 og 1852 var han i Tyskland. Svenske landmænd kaldte ham 1848 til Skåne i anledning af udbrud af den ondartede lungesyge. W. var en flittig, pligtopfyldende mand, der var agtet og afholdt af sine elever. - Tit. professor 1848. - R. 1858. - Litografi fra C. M. Tegner efter Fotografi. G. W. Schrader und E. Hering: Thierärztliches biographisch- literarisches Lexicon, 1863, s. 474 ff. Tidsskrift for Veterinairer, IX, 1861, s. 235 f. B. Bang i Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole I858-1908, 1908, s. 56 f. Samme i Medlemsblad for den danske Dyrlægeforening, VI, 1923, nr. 14, s. 61-65. J. Jensen: Hestens Historie i Danmark, 1925, S. 92-95. B. Bang (Hj. Friis*). Carøe III 229, Alberti 2385, Müller, Husum 1030, (Slægten Eilskov (1869) s. 22. Hirsch VI 306.
v. Dorthe Sophie With, født mar 1753 i Notmark, døbt 22 mar 1753 i Notmark, ref: QF0762. Gift 27 jul 1798 i Notmark, Christian Carl Trolle, født i Fyn, ref: NK0762, død 1829. holden til dåben af madame Pedersen på Gammelgaard, faddere pastor Riisbrich fra Oksbøl, madame Lorentzen fra Asserballe. Christian: Lærerne i Norslesvig ca 1814-1920: Christian Carl Trolle var degn og organist i Notmark fra 7 sep 1780 til 1820erne. Denne tavle er baseret på
ovennævnte og ikke kontrolleret. Sønnen Hans Christian nævnes 1826 som ungkarlefadder på tavle (Eg 000762).
vi. Mathias With, født 28 jan 1755 i Notmark, døbt 31 jan 1755 i Notmark, ref: QU1319. holdt til dåben af farbroderen Morten With..
vii. Johanne Margrethe With født dec 1756. Se Inderstested nr 114 i Egen.
viii. Mette Marie With, født aug 1758 i Notmark, døbt 11 aug 1758 i Notmark, ref: QV1319, død nov 1758 i Notmark, begr. 13 nov 1758 i Notmark. Holdt til dåben af faderens broders kæreste i Ketting, faddere hr Clausen i Asserballe, hr Reimuth i Tandslet, madame Brandt af Guderup,
jomfru Brandt af Nordborg.
ix. Anne Marie With, født nov 1759 i Notmark, døbt 5 nov 1759 i Notmark, ref: QW1319. blev holdt til dåben af min kones søster fra Nordborg.
x. Elisabeth Charlotte With, født aug 1761 i Notmark, døbt 19 aug 1761 i Notmark, ref: QX1319. Holdt til dåben af madam Lorentzen fra Rumohrsgaard.
xi. Martin Reenberg With, født 1764, døbt 23 feb 1764 i Notmark, ref: QT1319, død 27 okt 1836 i Slesvig Mich. Sønnen Martin bliver edsvoren landmåler 4 dec 1785.
8. Jørgen Pedersen With, født 4 mar 1749 i Notmark, døbt 7 mar 1749 i Notmark, ref: NK1320. Gift 6 okt 1786, Louise Ulrikke Marie Amalie Reenberg With, født 0 dec 1747, (datter af Morten Reenberg With og Mette Hansen Flensborg) døbt 4 dec 1747 i Asserballe, ref: QC1320, død 13 maj 1799. Jørgen død 10 maj 1822. Achelis 6633: Jørgen Pedersen With gik i skole i Odense 1765, blev student der 1766, im. ved Københavns universitet 25 juli 1766 (29 jul) cand theol 29 apr 1773 med karakteren h, 20 nov 1782 kapellan personel i Notmark, ordineret 6 dec, sognepræst ss 1797. Ingen børn i ægteskabet. W II 462. J 1632. M 188.
FT1803
Jürgen Petersen With, 54, Enke, Hausvater, Prediger,
Anna Maria With, 44, Ugift, Dessen Schwester,,
Christian Mickelsen, 31, Ugift, Dienstboten,,
Jürgen Peter Cramer, 25, Ugift, Dienstboten,,
Peter Jürgensen, 13, Ugift, Dienstboten,,
Christina Eleonora Wrang, 25, Ugift, Dienstboten,,
Maria Daniels, 29, Ugift, Dienstboten,,
Eleonora Friedrichs, 37, Enke, Dienstboten,,
9. Svend L Svensen 1822-1830.
10. Jørgen Hansen 1830-1845, se Guderup præstegård.
11. Berthel Pedersen Godt 1845-1846,
12. Frederik Pedersen 1846-1849
13. Holger Christian Clausen Fangel, født 25 feb 1811 i Nordborg, (søn af Christian Peder Fangel og Anne Marie Christensen Smidemand i Nordborgs IV kvt nr 1 ) ref: NK2427. (1) Gift 1 okt 1840, Olave Marie Pedersen, født 1808 i Hvedholm, (datter af Hans Pedersen og Margrethe Sophie Berg i Oksbøl præstegård) ref: QC2427, død 4 jan 1862. (2) Gift 2 okt 1862, Sophie Helene Louise Schwensen, født 1 jun 1819 i Hørup, (datter af Christian Schwensen og Lucie Jessen i Hørup præstegård) ref: QF2427, død 5 mar 1893. Holger død 9 mar 1899 i Fåborg. Christen Knudsens F IV 39: Holger Christian Clausen Fangel er født 1811 d. 25. febr. Samme dag hans mor blev begravet, blev han døbt og fik navn efter begge sine bedsteforældre på fars og mors side. Han fik igen en god og fornuftig stedmor i sin faders kusine, Sophie Elisabeth Petersen af Nordborg. Han kom som dreng ofte op i Nordborg præstegård, hvor den gamle provst Fangel, hans bedstefar, gjorde meget af ham, fordi han bar
hans navn, og da denne ønskede, at han skulle studere, og han dertil havde midler, da han havde arvet en kapital efter sin morfar Christen Klausen, bestemte hans forældre ham til studeringen. Han kommer til Drejø. Efter at han derfor i nogle år havde gået i byens skole, blev han taget ud deraf og sendt til Drejø, hvor præsten Hr. Hans Petersen, der var en bror til hans stedmoder påtog sig at forberede ham så vidt, at han med tiden kunne komme ind på en latinskole. Her opvoksede han og modtog undervisning sammen med præstens 2 ældste børn, der var hans
jævnaldrende, Marie og Peter Andreas Petersen, og her lagdes allerede grunden til hans senere forbindelse med denne pige, der havde været hans barndoms veninde. Mens han opholdt sig på denne Ø, mødte der ham noget
der let kunne have bragt meget skadelige følger for hans fremtid. De 2 drenge gik ofte ud i byen og tilbragte undertiden en aften hos en eller anden nabofamilie. De fik lyst til at ryge tobak, men turde ikke lade
præsten mærke det, da han ville være bleven alvorlig vred. Derfor røg de i smug, når de kom ind til en af naboerne. Men smeden havde engang hemmelig kommen krudt i en pibe, som Holger Fangel fik, havde gjort det af kådhed, for at drive løjer; men denne kåde spøg kunne være kommen ham dyrt at stå. Thi da piben på en gang fløj i stumper, flængede den helt huden af hans hånd. Derved blev det, og godt var det, da det ligeså godt kunne have beskadiget hans ansigt eller øjne, eller have haft værre følger for ham. Han turde ikke lade præsten se sin hånd, men bandt den ind selv så godt han kunne; men da han kort efter kom hjem, forklarede han sin mor det hele, hun så til den, og den så temmelig slem ud, men ved hendes fornuftige behandling blev den snart igen helbredet. Han kommer ind på skolen i Odense. Da pastor Petersen 1825 flyttede til Oksbøl på Als, kom Holger Fangel
atter hjem, men gik ud til Oksbøl for at fortsætte sin undervisning hos ham, indtil han 1828 kom ind i Odense skole, hvor han fik logi hos sin onkel, købmand Jens Fangel Petersen på Overgade. Iblandt hans lærere her kunne mærkes: skolens rektor, prof. Jakob Saxtorph, overlærer Matthias Wilhelm Brohm, adjunkt Christian Hermann Andreas Kalkær, adjunkt Peder Eskildsen og adjunkt Casper Peter Paludan Müller m.fl. Ferierne tilbragte han på en behagelig måde i Svanninge præstegård, hvor hans slægtning Jens Christian Fangel dengang var præst.
Han bliver student 1832. 1832 afgik han til universitetet og fik til examen artium karakteren haud. 1833 tog han anden examen med laud og begyndte derpå at studere theologi. De daværende theologiske professorer var: Henrik Nikolai Clausen, Matthias Hagen Hohlenberg, Carl Emil Scharling og Christian Thorning Engelstoft, blandt hvilke han mest skattede Clausens klare og forstandige foredrag. Mens han lå i København omgikkes han jævnlig flere
andre studenter fra Als: Christian Schwensen fra Hørup, Andreas Evald Meinert Thomsen af Nordborg, der senere blev sognepræst i Balslev og Ejby på Fyn, Hans Peter Ovesen Balle af Nordborg, der blev sognepræst i Aversi på Sjælland og slesvigeren Nis Hanssen fra Højst ved Tønder, der senere blev præst i Sottrup i Sundeved, og allerede som student begyndte at skrive til gunst for den danske sag m. fl. I ferierne tog han gerne ud til Tikøb præstegård ved Helsingør, hvor en anden slægtning af ham Jens Christian Fangel dengang var præst, og her tilbragte han tit mange glade og fornøjelige dage, da hans bolig var et meget gæstfrit hus. Han bliver kandidat 1838. Han var meget flittig og udholdende i sine studeringer, og havde derfor gjort sig håb om at få laud, men var dog også godt tilfreds med et godt haud,, når han agtede at gå op til theol. embedseksamen. Denne underkastede han sig 1838 d. 16. jan og fik karakteren haud. Da det allerede var afgjort, at præsten J. Knudsen i Hagenbjerg ville antage ham til kapellan, når han havde endt sin studering, tog han straks efter sin eksamen hjem til Nordborg og øvede sig om sommeren 1838 i at prædike, og katchisere, i hvilken Henseende han ofte gik ned i Hagenbjerg skole for at høre på skolelærer Pet. Frederiksens undervisning, der var bekendt for en meget dygtig katechisator, og 1838 d. 22. okt. prædikede han til dimis og katechiserede for biskop Tetens i Hagenbjerg, for hvilken prøve han fik laud i begge fag. Han bliver kapellan i Hagenbjerg 1838. Endnu samme år 1838 d. 27. nov. blev han kaldet til kapellan for Hagenbjerg menighed, d. 21. dec. ordineret i Ketting kirke af Biskop Tetens og anden juledag indsat i menigheden af Provst Thomsen på Nordborg. For at have større beskæftigelse fik han flere folks børn i Nordborg at læse med, og gik derfor for det meste hver dag ind til byen, hvor han om formiddagen i sin faders bopæl underviste 2 sønner af husfoged justitsråd Riegels på Fægtenborg, Fritz og Christian Riegels, Ernst Harboe, en søn af actuar Harboe, og Christian Heinrich Bruhn, en søn af skibskapitain Bruhn på Nordborg. Til middag vendte han igen tilbage til
Hagenbjerg og læste et par gange om ugen med præstens plejesøn Christian, hvem han foreløbig meddelte undervisning i tysk. Han bliver g.m. Olave Marie Petersen 1840. Da det imidlertid blev ham noget besværligt, besluttede han at gifte sig og ægtede da 1840 i okt. sin forlovede Olave Marie Petersen, en datter af sognepræsten Hr. Hans Petersen i Oksbølle og for længst afd. Hustru Margaretha Sophie Berg, der allerede døde 1810. Hun var født 1808 på Hvedholm og kom ved moderens tidlige død til Odense til enkefru Berg, hvor hun forblev indtil hendes far fik ansættelse som præst på Drejø. Fra den tid boede han på Nordborg, fik flere elever, med hvilke han
læste dels enkeltvis hjemme i sin bolig, dels i byen, mens han derimod vedblev at undervise det tidligere studerende hold ude i hans forældres hus. Han underviste flere unge mennesker. Iblandt de nye elever kunne mærkes, Jørgen Petersen, en søn af købmand Frants Petersen, Frederik Kallesen, hvis fader var skipskapitain
Christian Matzen fra Meelsgaard, Jens Krog og Christian Knudsen, af hvilke blot de 2 sidste skulle studere, og hvem han snart bragte så vidt, at de kunne følge med det ældre hold, og 1845 gå ind i Odense skoles 6. klasse. Desuden læste han også med herredsfoged Steffens døtre, Marie og Erna Steffens, samt provst Thomsens yngste datter, Louise Thomsen. Da det ældre hold af studerende gik af 1845, fik han igen 2 andre, Hans Autzen af Aarup og Peter Schmidt af Sønderborg at forberede til studeringen, ligeledes havde han en kostgængende et år i huset, Doris Ebbesen af Stevning. Hans kapellanløn var kun lille, og hans undervisning bragte vistnok ikke heller meget ind, alligevel kom han godt igennem, og det må for en stor del tilskrives hans kones dygtighed. Hun var en sjælden fornuftig, huslig og sparsommelig kone, der ved siden af en tarvelig levemåde alligevel forstod at gøre sit hus
hyggeligt og behageligt. Hun var i det hele en meget brav og retsindig kone. Han opretter en dansk læseforening i Nørreherred. Allerede straks da han kom til Hagenbjerg, fik han en læseforening oprettet for Nørreherred, der blev forsynet med bøger fra København, og blev til en tid meget flittigt benyttet. Men dette foretagende vakte
forargelse på Augustenborg, hvor man betragtede den som en demonstration imod Hr. Durch., og følgen heraf blev, at kapellan Fangel i de første år ikke ved de forefaldende lejligheder blev tilsagt til taffel på slottet, men ved hofchef Hr. v. Kossels medvirkning blev denne forseelse dog snart ændret. Han søger Oksbølle kald 1842.
Hans svigerfar Hr. Hans Petersen i Oksbølle døde 1842, og havde førend sin død ytret det ønske at få ham til eftermand, menigheden ønskede det samme og indgik derfor med en ansøgning til Kong Christian den 8.,
hvilken Biskop Tetens på det varmeste anbefalede, om at få ham til præst. Da Kongen senere indfandt sig i et besøg på Augustenborg Slot, fremstillede biskoppen sig for ham tilligemed et par mænd af menigheden og talte hans sag. Men Kongen var ikke til at bevæge, han fremhævede, "at han ikke kunne forbigå så mange andre ældre mænd, der søgte det samme embede, det ville være en uretfærdighed, da han endnu var ung kandidat og havde haud, hvorimod flere ældre søgte, der havde laud". Biskop Tetens lod Kongen frimodig forstå, dog på sin fine måde, uden at
støde an imod formerne, "at Kongen havde gjort det engang tidligere", hvorved han sigtede til Svenstrup, da pastor Ahlmann 1836 blev befordret til dette kald, uagtet flere meget gamle værdige præster søgte det. "Ja men dengang var jeg Prins og ikke Konge", svarede Majestæten. "Derimod er der en anden Fangel, som søger, hvad synes De om ham". De svarede, "at så vidt de kendte ham, var han en meget brav mand, men det var ikke ham de søgte om". Da han altså ikke fik dette kald, henvendte han sig til Grev Bille Brahe på Hvedholm, hos hvem hans svigerfar engang havde været som hovmester for hans ældste sønner, og bad ham om ved lejlighed at have ham i tanker ved indstillingen til et af sine proprietær kald. Greven viser sig meget nådig og gav ham håb, men han havde jo flere, der havde henvendt sig i samme sag. Han søgte flere kald, men det gik kun langsomt med befordringen i de tider, da det vrimlede af kandidater. Han bliver præst i Notmark 1849. Så kom året 1848, og det hjalp på befordringen. Da de 2 tysksindede præster Hr. Frederik Petersen i Notmark og Hr. Hans Peter Schlaikjær suspenderedes ved en kongl. ordre 1848. 7. april, og kort efter med flere andre personer fjernedes fra øen Als, blev pastor Holger Fangel
konstitueret som præst for Notmark og Adserballe menighed. Han tog bolig i Adserballe præstegård og senere, da pastor Feilberg af Ullerup, der var fordreven fra sit embede af tyskerne, og derfor boede i Kettings gamle bispegaard, blev på efteråret 1848 konstitueret, for Adserballe menighed, og Fangel altså blot fik konstitution for Notmark, blev han i nogen tid boende hos degnen Matthiesen; thi i præstegården boede endnu Fru pastorinde Petersen, "og hun brændte som en nælde". Hun rejste imidlertid d. 13. nov. hvorpå Fangel flyttede ind i præstegården, og da Petersen senere lod sig ansætte af den hele oprørske regeringskommission, der havde konstitueret sig efter Malmø-Våbenstilstanden for Hertugdømmerne, til præst for Ullerup menighed og tilmeldte Biskop Hansen, at han frasagde sig Notmark kald, så var der ikke længere noget til hinder for at besætte dette, og derfor blev Hr. Holger Fangel 1849 d. 16. febr. kaldet til præst for Notmark menighed af den danske regering. Nu først kunne hans kone og familie flytte om til Notmark præstegård. Hans første kone dør 1861. Hun var hidtil blevet boende på Søvang. Efter at have tilbragt 12 lykkelige år på dette sted døde hun 1861 i dec. af kræft i brystet. Hun bar tit på et tungt sind, hvilket hun måske havde arvet efter sin mor, men var i øvrigt en meget brav og agtværdig kone. Hun opnåede en alder af 53 år. Han bliver g.m. 2) Louise Schwensen 1862. 1862 d. 2. okt. blev han g.m. 2) Sophie Helene Louise Schwensen, en datter af Hr. consistorialråd Christian Schwensen. Præst i Hørup og hustru Sophie Frederikke Louise Jessen, og født i Hørup præstegård 1819 d. 1. juni. Efter at hun i en del år havde været i sin svoger Biskop Jørgen Hansens hus, både i Notmark og Guderup, bestyrede hun huset for
sin bror i Hørup fra 1848-55, og forestod derefter huset for sin bror Hr. grosserer Carl Schwensen i Christiania fra 1855-62. Skønt hun som stedmor her i huset gik ind til flere voksne børn, forstod hun dog på en sjælden smuk, fornuftig og elskværdig måde i en kort tid at vinde deres hjerter således, at de hurtig lærte at elske hende som en mor. Hun har været en sjælden rar, god, tækkelig og elskværdig kone både for ham, og imod alle, der var kommen i berøring med hende. Derfor møder hun også almindelig agtelse og velvilje, hvor hun kommer. Derhos er hun tillige en meget fornuftig og huslig kone. Præstegårdens bygning. Notmark præstegård er vel en gammel bygning. Opført 1688 af præsten Hr. Frederik Jørgensen Kruckow, men den er en meget god solid og bred bygning, og da den er meget godt indrettet og smukt udstyret, er den en meget hyggelig og pæn bolig, tilmed da beboerne ved deres venlighed og gæstfrihed forstår at give den dette præg. Den vestlige ende er senere tilbygget, efter traditionen som et slags aftægtsbolig for Hr. Jørgen Petersens enke Dorothea Sophie Brandt, der imidlertid må have opholdt sig på Nordborg hos sin datter Margaretha, g.m. købmand Samuel Brandt; thi her døde hun 1765. En stor smuk og
anseelig have findes også ved huset, og herfra haves en smuk udsigt ud over egnens nærmeste omgivelse. En ny lade er opført i pastor Fangels tid. Et enkesæde i nærheden, som præsten Hr. Matthias With havde ladet
opføre på præstegrund, for sine 2 ugifte døtre Anne Marie og Charlotte With, med den bestemmelse, at det i fremtiden skulle tjene til et enkesæde, er nu bleven solgt. 1864 blev præsten under de nye forhold siddende urørt i sit embede og aflagde derfor 1867 i marts ed til den preussiske regering. Han var en ældre mand og havde ikke lyst til at flytte. Man kan ikke sige noget hertil, det bliver altid et personligt spørgsmål. Men derved havde han også bestemt sig for at blive i Notmark uden at søge, skønt det jo ikke er af de store kald. Det kom ham da til gode, at hans kone arvede en ikke ubetydelig sum efter sin bror, den rige vekselerer Hr. Justus Heinrich Schwensen i Christiania. "Hvorfor skulle vi ikke tage os en god dag på vore gamle dage", siger han ofte. Med alt dette føle de jo også, at de har den forpligtelse til at gøre godt og hjælpe dem som trænge, hvad de også gør. Idet de vide, "at
saligt er det hellere at give end at tage". Han har også været en nidkær og god præst for sin menighed, hans prædikener er altid vel studerede, klar og af et kristeligt indhold. Se Sofus Elvius: Danmarks præstehistorie fra 1867-1884, København 1887 S. 656. Død 9. marts 1899 i Faaborg, 88 år gl.. Hans hustru Louise Schwensen døde 1893 d. 5. marts, 73 år gl.
Børn:
i. Hans Christian Fangel, født 31 jul 1843 i Nordborg, ref: UA3827. Han blev gift med Christine Mayhoff, ref: YC3827. Christen Knudsens F IV 44: Hans Christian Fangel lærte landvæsen på
Lysholm og Elisabethminde ved Vejle, har været forvalter på Majbølgaard m. fl. Han er ejer af gården Kobberholt, meget højt beliggende, så at den kan ses i flere miles afstand, i Mygdal sogn ved Hjørring. Han er g.m. Christine Mayhoff, en datter af kobbersmed Mayhoff i Sønderborg.
Flere børn: 8.
Hjørring, Vennebjerg, Mygdal, Mygdal sogn Urlev mark, Kobberholt,en gaard, 20, FT-1880, C2702
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Christian Peter Fangel 36 Gift Huusfader,gaardeier Nordborg,Als,Slesvig
Christiane Gesche Fangel født Meyhost 32 Gift Hustru Sønderborg,Als,Slesvig
Marie Louise Fangel 5 Ugift Barn Mygdal sogn. En gravsten på Notmark kg viser, at hun døde Hjortspring 22 aug 1894 (meddelt af Bodil Madsen, Nyråd).
Holger Wilhelm Fangel 4 Ugift Barn Mygdal sogn
Ida Christiane Fangel 2 Ugift Barn Mygdal sogn
Peter Gomme Fangel Under 1 aar Ugift Barn Mygdal sogn
Kirstine Carø 18 Ugift Meierske Vester ??... (maaske Vandet) Thisted amt
Nielsine Jacobine Nielsen 20 Ugift Tjenestepige Mygdal sogn
Thomas Peter Henriksen 20 Ugift Awlskarl Tornby sogn
Christen Christensen 21 Ugift Karl Bjergby sogn
Frederik Christensen Ham 17 Ugift Karl Asdal sogn
Frederik Wilhelm Kramer 17 Ugift Karl Mygdal sogn
Eluf Johansen 25 Ugift Karl Vrelev sogn
Marie Larsen 20 Ugift Tjenestepige Mygdal sogn
Anna Marie Jensen 21 Ugift Tjenestepige Hjørring
Lille Ida Christiane pendlet over Atlanteren mange gange (indrejse til Amerika 11.g.1909-1939) først som Nurse og senere som Massøse,hun boede til leje hos fru Schultz i 1910 og 1920 på Manhattan i New York og var single.
Danske Præster & Teologer.
Peder Gomme Fangel* 25.06.1879 i Kobbersholt, søn af gdjr., ~13.10.1917 med Inger Garde; Cand.mag.1909, lærer Marselisborg sk. 1911 – lektor 1920, afsk. 1949.
ii. Peder Gomme Fangel, født 17 mar 1845 i Nordborg, ref: UA3828. Han blev gift med Helene Eugenie Moe, født 6 sep 1851 i Skt Thomas, ref: YC3828. Christen Knudsens F IV 44: Peter Gomme Fangel, født 1845 i Nordborg. Han lærte handelen hos købmand Laue Bang i Flensborg, kom derpå til St. Thomas i Vestindien til købmand Fechtenborg, hvis hustru Amalie Løvengren af Nordborg, havde været flere år i pastor Fangels hus. Han fik part i handelen. Han er g.m. Helene Eugenie Moe af København. Flere børn: Han døde af sukkersyge, 47 år gl. Han døde på sygehuset i New York d. 23. juni 1892. han opholdt sig der i 2 måneder for sit helbreds
skyld. 6 børn:.
iii. Ida Fangel, født 1848 i Nordborg, ref: QQ2427. døde som barn.
iv. Holger Jørgen Fangel, født 2 mar 1850 i Notmark, ref: UA3829. Gift 13 maj 1880 i Hørup, Magdalene Charlotte Jessen, født 13 maj 1852 i Maibølgaard, (datter af Hans Hinrich Jessen og Chara Sophie Stephanie Schwensen) ref: YC3829. Holger død 27 aug 1895 i Fåborg. Christen Knudsens F IV 44: Holger Jørgen Fangel, født 1850 d. 2. marts i Notmark præstegård, led som barn af St. Veits Dands, blev af sin far forberedt til studeringen, kom ind på Odense skole 186?, blev student 1871, theol. kandidat 1878 med laud, blev hjælpepræst i Viborg og 1879
kaldet til sognepræst for Sønderholm menighed i Jylland. Han blev 1880 d. 13. maj g.m. Magdalena Charlotte Jessen, en datter af Hr. proprietær Hans Henrik Jessen til Majbølgaard på Als og hustru Clara Sophie Schwensen, og født på Majbølgaard 1852 d. 13. maj. Han døde 1895 d. 27. aug., 45 år gl. Fra 1879 d. 3. juni til 1881 d, 7. aug., hjælpepræst hos pastor Kragerop
ved søndre sogn i Viborg. 1882 d. 5. jan. kaldet til sognepræst for Sønderholm og Frejlev i Aalborg amt. 1889 præst i Faaborg. Ingen børn.
|
