Hus nr 12. Præstegården. 1721-1769 8. Hans Casper Brandt, født 14 jan 1688 i Rise på Ærø, (søn af Dominicus Brandt og Sophie Elisabeth Glamann) ref: NG2350. Gift 15 apr 1722 i Nordborg, Valborg Christiane Nielsen, født dec 1703 i Nordborg, (datter af Daniel Nielsen og Valborg Thorstraten her i præstegården) døbt 5 dec 1703 i Nordborg, ref: PC2350, død aug 1773 i Nordborg, begr. 20 aug 1773 i Nordborg. Hans død 17 feb 1740 i Nordborg, begr. 20 feb 1740 i Nordborg. Anno 1721 1 maj fik jeg uværdige min vocation til Tontoft menighed udi Pløn af hans højfyrstelige hertug Joachim Frederik. På vor frelsers Kristi Himmelfartsdag 22 maj 1721 blev jeg i den ganske menigheds nærværelse udi Egen kirke af hans højærværdige hr Johannes Brandt, provst og pastor samme steds med de andre præsters hænders pålæggelse præsteviet. På anden pindsedag 2 jun 1721 blev jeg af provsten i denne menighed introduceret og sang jeg da såvel min første messe, som også min antritsprædiken. Som en fatalitet af Gud, som regerer for alting må
jeg anse dette, at jeg kommen til kaldet i det samme år ud i hvilket min salig farfader salig, her Andreas Brandt for hundrede år siden, nemlig 1621 var kommen her til kaldet. Så holdt jeg også uformodenlig min antritsprædiken på den samme dag på hvilken min salig farbroder hr Christian Brandt holdt hans valetprædiken førend han kort tid derefter døde. 1722 15 apr kom jeg i ægteskab med min kære hustru Valborg Christiane Nielsen, min salig forvesers efterladte datter. 12 sep 1723 var jeg på slottet og betjente såvel vores nådigste fyrste og herre som
også hans hofbetjente med det højværdige alters sakramente. 9 apr 1724 var jeg på slottet at holde der prædiken og forrette omsider der communionen såsom hans højfyrstelige durchl. samme dag med sin hofstat communicerede, og som min hr collega på samme tid var svag, og jeg måtte forette også gudstjenesten i vores kirke, så havde jeg på samme dag nok at bestille, fordi jeg også om eftermiddagen måtte holde vesper på slottet. 25 maj var jeg på Augustenborg og prædikede samme steds for herskabet udi deres gemak, eftersom den højbårne fru storkanslerinde
Marie Elisabeth von Ahlefeld, en meget from grevinde imod hvermand, særdeles imod de fattige, var død og hendes lig stod udi hofkapellet under et castro doloris. Hun har også bragt mig uværdige stor nåde, imedens jeg var på Augustenborg. 21 maj 1725 var jeg på slottet og betjente hans højfyrestelige durchl. tilligemed deres hofmester hr von Holsten med det højværdige alters sacramente og holdt derpå da også messe og prædikenen. Hidindtil havde min collega forrettet om søndagen gudstjenesten på slottet og blev ingen af de andre herredspræster bemøjet dermed at varte derop, uden at jeg på visse tider fra første begyndelse under dette nådige herskabs regering forettede communionen og gudstjenesten. Men det hehagede hertugen at gøre denne anstalt i sin fraværelse, at de andre medbrødre skal varte med op på slottet hver anden søndag og hr præceptor Jansen iligemåde hver anden søndag. 3 feb 1726 var jeg på slottet og holdt der gudstjenesten efter den sædvanlige ordning under os herredsbrødre. 24 feb var jeg på slottet og forvaltede communionen med hofbetjentene. 28 apr 1726 var der så stærk en communion, som der ikke endnu haver været i min tid, idet der var 136 folk til Guds bord. 26 jan 1727 var jeg på slottet og holdt der
gudstjeneste, såsom hertugen med sine betjente communicerede. 24 mar 1727 blev jeg kaldet op på slottet og udi hertugens forgemak af højædle hr amtsforvalter Mathias Christian Junge, de andre herredspræster og brødre forestillet efter serenissimi høje befaling uværdig at være deres provst. Jeg havde i en skrivelse til velbyrdige hr hofmester d'Holst deprecered denne Titel, såsom salig hr Otto Frederik Brandt udi Havnbjerg var bleven kaldet senior, men jeg kunne ikke derudi reussere, idet man gav mig til svar, at de nordborgske hertuger altid havde haft
deres provster, hvorved det også nu skulle blive, derpå blev mit kaldsbrev og instruktion offentlig af herredsfogeden Sr. Lorentz Pedersen forelæst og af amtsforvalteren mig overleveret. 22 jun 1727 efter gudtjenesten her om formiddagen var jeg udi Havnbjerg kirke og introducerede sammesteds hr Erik Pontoppidan, min hr collega til at være pastor og sognepræst for samme sogn i salig hr Ottos sted. 27 jul 1727 var jeg på slottet efter at gudstjenesten i vor kirke om morgenen var forrettet, såsom hertugen med sit hofgesinde communicerede. 30 nov 1727
blev der holden visitation her i kirken efter at i ni samfulde år ingen var bleven holdt. På harvsten i dette år fandtes her i menigheden en meget svag tid, ihvorvel ligesådanen tid fandtes mestendels allevegne i Europa. Thi der grasserede en art af febri maligna, som var meget hidsig og heftig. Mange som faldt udi i denne sygdom kunne i en langsommelig tid ikke komme dem igen. Mange, allermest gamle og bedagede, døde bort derudi. Her i præstegården bleve vi efter Guds vilje meget dermed hjemsøgte, så at her på en gang i tid lang var 6 syge mennesker i huset, men der døde dog ikke nogen. 27 jan 1728 var jeg i Havnbjerg kirke og døbte hr Johannes Brandts unge søn i Lavensby. 11 feb 1728 var jeg i Oksbøl kirke, og holdt der visitation. 7 mar var jeg i Havnbjerg kirke og introducerede hr Johannes Brandts kæreste af Lavensby. 21 apr var jeg i Oksbøl kirke og begravede hr Riisbrichs yngste søn, 30 maj var jeg på slottet og holdt der gudstjenesten, såsom hans højfyrstelige durchl. med sit hofsinde communicerede. Hr Johannes Brandt i Lavensby var i vor kirke i mit sted at forette gudstjenesten. 11 jul delte jeg 20 danske bibler ud iblandt de Holmer boelmænd, hvilke jeg har købt for de intrader, som var faldne på kapellanstolen, så længe som her ved sognet siden hr Erik Pontoppidan drog herfra sognet til Havnbjerg, ingen medtjener har været. Hver tvende boel finge 1 bibel, at de skal have den tilfælles med hverandre, som jeg også har skreven tydelig nok for i hver bibel. 1 apr 1729 var jeg i Havnbjerg kirke for at begrave Johannes Brandts yngste søn. 11 dec 1729 blev hr Martinus Cruckow justo Rito her i kirken først ordineret og omsider introduceret. Men som jeg for sygdoms skyld ikke selv kunne forette samme actus, blev provsten i Guderup, hr Johannes Brandt, derom anmodet, som mig også derudi var til vilje. I dette år behagede det den gode og fromme Gud at
besøge mig, ligesom han af sin faderlige visdom i tre samfulde år lod hos mine domistikker mangen gang findes svær og farlig krankhed, med en langvarig sygdom, så at jeg siden 11 sep 1729 udi 16 uger ikke kunne forette mit embede. 1 jan 1730 hjalp den gode Gud mig så viist igen efter min langvarige sygdom, at jeg selv holdt prædikenen, men min collega forrettede altertjenesten. 1 mar holdt jeg visitation udi vor kirke, såsom jeg i det forrige år formedelst en langvarig sygdom derfra var bleven forhindret. Nordborg kb 10 apr 1730: Der efter den afgangne fyrstelig Nordborgske regering, disse 3 kirker, Tontoft, Oksbøl og Havnbjerg tillige med de to andre kirkesogne Egen og Svenstrup er bleven lagt til Fyns stift, så har man i dag efter hans højærværdigheds, hr
Jacobi Lodberg, på tiden Episcopi Fionensis (Fyns biskop) befaling begyndt at holde gudstjenesten efter det danske ritual, så at iblandt andet med i steden for Gloria inex celsis deo, nu synges: Aleneste Gud i himmerig, og for Credo inunum deum begyndes med dette: Vi tror alle sammen på en Gud. Ellers har de samtlige 5 kirker udi Nørherred her på Alsøe siden anno 1676 d. 7 jul, og således udi 54 år været adskilte fra det fynske stift, såsom hertug Augustus, højlovlig ihukommelse, som står her endnu udi den fyrstelige begravelse, lod ved en obersandter, såsom
hertugen den tid endnu holdt sig oppe i Magdeburg, nemlig hr oberstløjtnant Gentsch tage af de daværende samlige præster udi Nørreherred juramentum fidelitatis, fra hvilken tid gudstjenesten såvel i prædiken som i sang i denne kirke er bleven holdt på tysk og dansk, ja selv i min vocation, som jeg for 9 år siden fik udi Pløn, blev mig
befaled at holde hver fjerde søndag en tydsk prædiken, hvilken måde indtil dette også er bleven vedholden. 7 maj blev en kongelig befaling aflæst, at på næstkommende 25 jun skal holdes en jubelfest ob Augustanum Confessionen ante 200 annos Cæsari atg. imperie ordinibus oblatam. 29 maj blev jeg ophentet til Oksbøl til min kære nabo Johannes Christian Riisbrich, som længe havde været syg og sengeliggendes, og på samme tid
sagte og saligen blev i min nærværelse hidenkaldet fra denne verden. For 9 år på samme dag blev vi som brødre ... her ved denne menighed, og nu måtte jeg just på selvsamme dag op til hannem at tage afsked fra ham.
Gud lade os engang samles igen udi Guds rige, og forsørge nådelig den efterladte enke og børn. 30 maj var jeg i Havnbjerg og holdt der visitation. 4 jun var jeg først i Oksbøl kirke og holdt der gudstjeneste efter salig hr Riisbrichs død. 7 jun var jeg i Oxbøl kirke og holdt ligprædiken over min salig nabo, hr Johannes Christian Riisbriich, sognepræst for samme menighed. 18 jun blev den kongelige befaling om jubelfesten, som skal på næstkommende søndag for det Augsburgske confessions skyld holdes, atter til intimation efter biskoppens befaling
oplæst på prædikestolen. Herefter findes afskrevet i kirkebogen kongens ordre til biskop Jacob Lodberg herom, ligesom biskoppens brev herom til sognepræsterne. 25 jun 1730 blev det befalede jubilæum ob Augustanami
Confessionen efter kongelig majestæts ordre i højmesse og aftensang celebreret, herefter følger noget latinsk tekst. 20 aug blev den kongelige plakat om stemplet papir her aflæst, så at det herefter såvel som andre steder under kongen skal bruges. 29 sep var jeg udi Oksbøl og introducerede hans velærværdighed hr Bernhardus Preen, som i næstafvigte år og er så bleven kaldet til sognepræst udi Oksbøl. Såsom jeg med mine herredsbrødre af Oksbøl og Havnbjerg af stiftsamtmanden Rosencrantz og biskoppen Lodberg vare indkaldne til Odense bispegård der at aflægge vor troskabsed til vores nu regerende allernådigste arveherre og konge, kong Christian den Sjette, altså rejste vi den 19 nov herfra om en søndag eftermiddag og den 20. om aftenen sildig kom vi til Odense. Den 21 nov
mødte vi udi bispegården og aflagde enhver særdeles sin ed med disse ceremonier, at enhver kunne bede på en sort overtrukken skammel og læste for stiftsamtmanden og biskoppen sin ed op, hvilken man derefter måtte
underskrive. Den 22 nov toge vi igen fra byen, men kom først hjem den 25. for Guds vejr og vinds skyld, som opholdt os så længe i Bøjden på Fyn. 12 dec blev udi kirken en klageprædiken over vores højsalig konge,
Frederik d. IV holden og blev over hannem forklarede de ord af den 84. psalme David vers 11. En dag er bedre i din forgård end ellers tusinde. Jeg vil heller vogte døren i min Guds hus end længe bo i de ugudeliges bolig, hvilke den højsalig konge selv havde udtalt til sin ligtekst. 25 jan 1731 var jeg i Havnbjerg kirke at holde ligprædiken over hr Erik Pontoppidans salige hustru. 22 mar blev 21 konfirmerede. 25 mar begyndte jeg at synge epistelen og evangeliet for alteret, efter at siden hertug August tiden var bleven ikkun læste. 25 mar 1732 holdt jeg
visitation her i kirken. 1 aug var jeg i Oksbøl kirke og holdt der ligprædiken over hr Preens steddatter. 14 maj holdt jeg visitation her i kirken. 2 jul visiterede jeg i Oksbøl kirke. 22 aug var hans højærværdighed biskop Christian Ramus her i kirken for at holde bispevisitation. Af mig blev ved samme lejlighed prædiket over .... 23 og 24 vers, af hvilke ordbiskoppen også tog anledning at holde en tale til menigheden, hvorpå han overhørte ......, som fandtes Gud til ære og tak efter biskoppens vidnesbyrd vel oplyste. 8 nov henimod kl 6 om morgenen døde min salig søster Ingeborg Gommesens datter Cecilie Christiane Gommesen fra Ærøskøbing, som henved 2« år havde holdt sig oppe her hos os i huset. 2 jul 1734 var jeg i Oksbøl kirke og holdt der visitation. 15 dec var jeg i Egen kirke og holdt der ligprædiken over provsten hr Johannes Brandt salige kærste fru provstinde Anne Brandt, 66 år. 9 jan 1735 var jeg i Havnbjerg kirke, og holdt der gudstjenesten, såsom sognepræsten sammesteds hr Erik Pontoppidan søndagen tilforn tog sin afsked fra menigheden i Havnbjerg, der han af kongen er voceret at være slotsprædikant og sognepræst ved Frederiksborg. 9 mar døbt Niels christensen Urtegårdsmand her i konens urtegård ved slottet, søn, som blev kaldet efter den herværende etatsråd og amtmand, Holger. Dette barn blev af amtmandens sekretær, hr Pfaltz i hans navn holdt over dåben udi et fremmed og usædvanligt kristenklæde; thi til efteretning tjener
herved, at præsterne fra arilds tid og må vel ske ikke længe efter reformationen som overalt her i landet, så og her i Nørherred har haft under de forrige højlovlige konger og fyrster den tilladelse, at de måtte for deres sognefolk holde kristenklæde, så og brudekrands og krone at betjene sig deraf ved en og anden lejlighed. Men en kammertjener ved hertugen hr Christian August på Augustenborg, tragtede udi det forrige næstafvigte år samtlige præsteskabet efter denne smule brød, som de i så lang tid havde nydt og uden at præsteskabet vidste det alleringeste
deraf udbrød han offentlig med en kongelig consession, at han ved navn Simon Brandt og hans kone privative da dies vitæ skulle alene holde her i landet kristenklæder og brudesmykke, i hvorvel i samme consession fandtes dette indrykt, at hvo, som selv havde sligt,måtte han også betjene sig af og med sit eget uden at tage det hos Simon Brandt. Men hvo, som begærte det NB for betaling, han skulle tage det hos forpagteren. Ved sådan hemmelig og uformoden demarche, hvor hertugen og amtmanden her på slottet, præsterne til Nackdel, var behjælpelige, kom
samtlige præsteskab både i Sønder, så og i Nørherred suplikant ind til det danske cancelli og remonstrerede kongen sagens beskaffenhed, bedendes, at de måtte også i denne post nyd, had deres forvesers havde haft. Men der man forventede svar fra det danske cancelli, såsom vi som stiftspræster derunder sorterer, kom der i kongens navn en resolution fra det tyske cancelli, at fordi præsterne ingen privelegium havde at fremvise, så kunne og skulle kongens resolution til Simon Brandt ikke revoceres. Guds ord siger vel, at ingen skal tage fra sin broder fordelen. Men hermed må man tænke, man får at lade den sten ligge, hvilken man ikke kan løfte. 19 maj var jeg i Oksbøl og holdt der visitation. 31 jul var jeg i Havnbjerg kirke at introducere hr Ludvig Wegersleff til at være sognepræst for samme menighed i afgangne hr Erik Pontoppidans sted. 30 okt blev her som overalt i Danmark og Norge efter
hans kongelige majestæts forordning holdt et jubilæum nationale for reformationen. I disse riger og lande under kong Christian den 3. regering, af hvilken jubel og taksigelsesfest denne dag var den første og blev til højmesse prædiket over 2. Chron 34 vers 33 og 34. Josias jog alle vederstyggeligheder - veg de ikke fra herrens ders fædres Gud. Til aftensang blev der prædiket over 2 ..... 2 vers 19, 20 og 21. Denne dag blev ellers celebreret som en af de 3 tre højtider i året, som ellers forefalder. 31 okt var den anden jubelfestdag, som ikke videre blev celebreret, end at hr David Jansen, rektor Scholæ Norburgensis holdt en tysk jubeloratien i skolen i ungdommens og andre tilhørere, hvorunder også højvelbårne hr etatsråd og amtmand Holger de Scheel med sin ældste søn, velbårne Anders de Scheel var nærværelse. 1 nov var den 3 jubelfestdag, som ellers var allehelgensdag, og blev holden som ellers
sædvanligt. 3 feb 1737 prædikede min svoger hr Johannes Thomsens søn Johannes fra Asserballe her i kirken og det samme var første gang, han var prydet med smukke gaver. Når Hans Casper Brandt kalder Johannes Thomsen for svoger, er det fordi Hans Thomsen var gift en kusine. 30 maj var jeg i Oksbøl kirke og holdt der visitation ved menigheden. 2 jul visiterede jeg ud i Havnbjerg menighed, 4 aug blev hans kongelige majestæts mandat aflæst på prædikestolen angående de unge karle og drenge her i sognet, såvel som på andre steder i hertugdømmet Slesvig og
dels i Holsten af hvilke nogle skal udskrives til en landmilices oprettelse, aflæsningen alene forårsagede stor bevægelse og bestyrtning iblandt unge og gamle. Lad den ædle fred være hos os i evighed. den 15 aug var samtlige sognemænd i Holm og Pøhl indstævnede at forfatte et mandtalsregister over de unge folk til en landmilits oprettelse, eftersom hans kongelige majestæt ved overretten i Slesvig allernådigst lod præsterne anbefale, at de skulle forfatte sligt mandtalsregister: men der blev denne gang intet deraf under det påskud at de ikke ville
være de første som ville lade ders børn tegne, for at enrolleres til landmilitien. Men hovedårsagen var, at de fattige folk, som havde opvoksne sønner, ikke gerne ville se deres børn enrolleret til soldat. Den 16 aug, som dagen derefter fandt sig de samtlige naboer af begge byer Pøhl og Holm fra boelsmændene til indersterne ind hos mig og gav såvel ders sønner og tjenestekarle fra 14 til 36 år tilkende, som også specificerede ders alder, hvor gammel enhver vil kunne være, hvilket jeg altsammen efter kongelig befaling måtte tegne for at udlevere dette
mandskabsregister til velbyrdige hr etatsråd Scheel, som amtmand på slottet. Gud hjælpe med denne sag vel tilrette, eftersom den gør iblandt folk mange bedrøvede hjerter. 23 aug døde vor allernådigste dronning Sophie Magdalenes fru moder, markgrevinde fra Brandenburg-Culmbach i København, og 1 sep begyndte man her at ringe for hendes lig, som skal continueres i 14 dage en time om dagen. 6 dec forsamlede samtlige indvånere her udi Nordborg, mand ved mand i amtsforvalteren, hr Amders og min nærværelse her i præstegården for at antegne de unge mandfolk fra 14 til 36 år til en udskrivning for at oprette en landmilicie i fyrstedømmet Slesvig. Søndag aften 26 jan 1738 fandt sig de kongelige kommissærer her ind på slottet for at foretage den udskrivning af de
unge folk, hvilken h.k. majestæt udi næstafvigte sommer lod på byde. Samme commissærer var efterfølgende hr conferenceråd d'Hespen, ridder af dannebrogsordenen, hr etatsråd Gæler, begge af Slesvig, hr cancelliråd
Gæler, som var hr etatsrådens søn, obriste von Dehn og tilsidst vor herværende etatsråd og amtmand Scheel. Udskrivningen varede i 4 dage, på hvike de samtlige lægdsmænd med deres tillagte unge karle måtte møde,
hvoriblandt også mine trende tjenestekarle var, som havde den nåde, at rage denne gang fri. Derimod er mangen fader og moder, så og ungkarl over sådan usædvanlig ting bleven bekymret. Gud hjælpe hver mand til det
bedste. Ellers måtte kongens undersåtter under Sæbygård og Gudsgave på Ærø også i denne ubelejlige tid komme herover, som efter nogles gisning bestod af 300 mennesker for at lade de yngre karle indrollere, på hvilke
man i udvælgensen faldt. Gud give fred i vort land, lykke og godt i allen stand. 6 apr konfirmerede hr Martin Cruckow tvende børn af Holm, hvilke børn her i sognet var de første som efter forordningen af medarbejderen i menigheden er bleven offentlig konfirmerede. 15 maj var jeg i Oksbøl kirke og holdt der visitation, ungdommen fandtes vel i deres kristendom undervist. 21 sep prædikede her for menigheden en studiosus theol. som er informator hos velbyrdige hr etatsråd og amtmand Scheels børn, og fandtes at være af Gud forsynet med gode gaver, hvilke han videre til sin ære og hans lykkes forfremmelse i nåde vilde forøge og formerer. 19 aug var deres højædle, højærværdige biskoppen over Fyns stift, hr Christian Ramus her i kirken at holde visitats; jeg prædikede
ved denne lejlighed over Col. 1 vers 9 og 10, og han gav tilkende at være fornøjet med ungdommen, som blev overhørt. 15 nov blev der oplæst en kongelig forordning om, at der ikke længere skulle ringes ved gravens
åbnelse efter gammel sædvane, men herefter i fyrstendømmene Slesvig og Holsten skulle ikkun ringes for lig på deres begravelsesdag, dog så at ligconducten under sådan .... kan komme fra og igen til sørgehuset. 13 feb 1740 gjorde han den sidste indførsel i kirkebogen, fire dage senere døde han. Hans kapellan og efterfølger som sognepræst Martin Cruckow skriver: 26 feb 1740 begraven hr provst og sognepræst for denne menighed
hr H.C. Brandt, 52 år og 5 uger. Ministerii 18 3/4 år. Blev kaldet af højfyrstelig durchl. hertug Frederik Carl at være provst over det Nordborgske distrikts ministerium 1727 mandagen efter lætare, hvilken dignitet han efter det fyrstendom 1730 faldt under kongenmed al troskab og dextiritet indtil hans død forestod. Herren havde begavet den salig mand med store gaver, som han og anvendte sit anbetroede pund?? Efter yderste formue under Guds vældige bistand til sin frelsers ære og menighedens opbyggelse, hvorved det har ej fejlet på modgang og
besværlighed for ham, thi da han var selv et brændende lys, så kunne han og for os, som en ret Johannes, både med lærdom og levnet, hvorpå fulgte, at han måtte snart fortæres, efter som en sygdom af 9 ugers varighed tilsidst d. 17 feb eftermiddag imod kl. 3 udslukkede hans levnets lys, og lod ham salig og sagte indgå til Guds ansigts herelig
beskuelse, at nyde sin herres glæde. Den salig mand var barnefødt i Rise præstegård på Ærø, og var succederet ved denne Tontoft menighed tvende af sine slægtninger i lige embede som sognepræst, nemlig farfaderen hr
Andreas Brandt og farbroderen hr Christian Brandt. En kort fortegnelse om han liv og død må være: Herefter følger nogle latinske ord, som jeg ikke kan oversætte. Den af den salig hr provst udvalgte ligtekst, som ved hans begravelse blev af hans kollega forklaret, står Rom VIII 31-34. Valborg: døbt af hr Monrad. Introduceret 20 aug 1724 af vores hr senior Otto Frederik Brandt af Havnbjerg. 26 dec 1725 af kapellanen hr Erik Pontoppidan, såsom vores senior udi Havnbjerg undskyldte sig. 19 okt 1727 af hendes mand, sognepræsten, fordi hr Erik for andre forretningers skyld ikke var tilstede.
Børn:
i. Dorthe Vilhelmine Brandt, født 4 jul 1724 i Nordborg, døbt 16 jul 1724 i Nordborg, ref: PO2350. født 4 jul 1724 om formiddagen mellem kl 9 og 10, og døbt 16 jul af vores hr senior fra Havnbjerg. Opkaldt efter hertuginden, som selv holdt hende over dåben og hendes prinsesse stod fadder.
ii. August Frederik Brandt, født 13 nov 1725 i Nordborg, døbt 20 nov 1725 i Nordborg, ref: PP2350, død 1763. Født mellem 7 og 8 slet om aftenen. Udi Hr Senior til Havnbjergs
fraværelse døbt af kapellanen i Nordborg og kaldet efter begge hertuger på Augustenborg og Nordborg. Han blev offentlig konfirmeret 4 okt 1741, fordi han skulle rejse fra Nordborg.
Arends I 79: Stud Jena 1743. Præst i Pløn Neustadt 1753, 1755-1763 i Pløn Altstadt. Provst 1761.
Lüb 384. 398. 401. P.H. 36. 52. D-S 1rk VI 143. Nied. F.-G XIII 78.
iii. Sophie Elisabeth Brandt født 25 aug 1727 i Nordborg, døbt 29 aug 1727 i Nordborg, ref: PF0565. Gift 20 okt 1752 i Nordborg, Mathias Jebsen Brandt, ref: NG0565, død 00 00 1785. Sophie død 00 00 1758. Født Søndag nat henimod kl 1. Hun blev opkaldt efter sin salig farmoder og døbt af hr Erik Pontoppidan, sognepræst i Havnbjerg. Konfirmeret 11 apr 1743 af sognepræsten. Introduceret 18 aug 1754. Mathias: Mathias Jebsen Brandt var tingskriver i Nordborg. Han kaldes Mons. Ved sønnens dåb 1741.
Børn:
i. Hans Casper Jebsen Brandt, født jul 1754, døbt 14 jul 1754 i Nordborg, ref: PS0565. Ved dåben er der senere tilføjet død.
iv. Daniel Brandt, født sep 1729 i Nordborg, døbt 5 okt 1729 i Nordborg, ref: PR2350, død 13 maj 1732 i Nordborg, begr. 23 feb 1732 i Nordborg. blev meget nådigt forløst om eftermiddagen mellem kl 5 og 6. Opkaldt efter morfaderen. Døde om aftenen kl 7. Han var ikkun ret syg i to dage. Faderen skriver i kirkebogen, at han blev begravet ved vores og andre venners comitat og nedsat ved sin salig bedstefader hr Daniel Nielsen. Herefter følger en latinsk remse.
v. Dominicus Daniel Brandt, født 21 jul 1734 i Nordborg, døbt 28 jul 1734 i Nordborg, ref: PS2350, død 10 okt 1734 i Nordborg, begr. 20 okt 1734 i Nordborg. Født mellem kl 10 og 11 om natten som en velskabt dreng. Opkaldt efter sine salige bedsteforældre på begge sider. Den tid hans salige farfader Dominicus Brandt blev i sin tid født her i Tontoft præstegård og derpå
døbt her i kirken, finder jeg i kirkebogen at han af sin salige fader hr Andreas Brandt , og så følger noget latin. Han døde henimod kl 9 om aftenen, og blev nedsat i den sædvanlige præstebegravelse her i kirken.
9. Martin Cruckow, født 15 jan 1697 i Notmark, (søn af Frederik Cruckow og Anne Sophie Nissen i Notmark præstegård) ref: NG0462. Gift 7 nov 1731 i Nordborg, Mette Cathrine Nielsen, født ca 1706 i Nordborg, (datter af Daniel Nielsen og Valborg Thorstraten) ref: PC0462, død jun 1773, begr. 1 jul 1773 i Nordborg. Martin død 3 sep 1752 i Nordborg, begr. 11 sep 1752 i Sønderborg. Achelis 4804: Martin Cruckow gik i skole i Haderslev (valedixit scholae 22 mar 1717 ifølge Åstrup kb), ved universitetet i Jena 10 maj 1717, København 1 jul 1726, cand theol 4 jul 1726 (Helk), 1731 kapellan i Nordborg og 1740 sognepræst der. 23 nov 1729 var samtlige herredspræster af dette fyrstendom forsamlede i Nordborg at eksaminere hr Martinus Cruckow, som var født i Notmark, hvorpå han blev kendt dygtig til at beklæde det hellige præsteembede. 11 dec 1729 blev Martin Cruckow justu ritu ordineret i Nordborg kirke og omsider introduceret, og da provsten i Nordborg var syg og ikke selv kunne forette samme actus, blev provsten udi Guderup hr Johannes Brandt i Guderup derom anmodet. 4 sep 1740 introducerede hr Peder Brandt, sognepræst for Egen og viceprovst over Nørreherred jeg Martin Cruckow som sognepræst for Nordborg menighed, hos hvilken jeg havde tjent som kapellan siden 11 dec 1729. Den Gud, som har kaldet mig til denne menighed, og hidtil given nåde og forsvar, forlade det, som hidtil kan af mig være bleven forsømt og forfremme med sin helligånd hos mig, at jeg må anvende de gaver, som af himlen meddeles troligen, så jeg
offentligt og i særdeleshed må føre de anbefalede sjæle ved nådens midler og herrens velsignede virkning til himlen, mig selv til salighed. 29 jun 1745 blev vejrhanen opsat på vort klokketårn, eftersom den 20 dec
forrige år ved en forfærdelig storm om morgenen før gudstjenesten var nedfalden. 14 jan 1746 blev efter kongelig allernådigste forordning, her ligesom i hele Danmark, holden en ekstraordinær faste- bod- og bededag
formedelst den grasserende sygdom iblandt hornkvæget. Herefter følger teksterne, men de er svære at læse på mikrofilmen. 4 okt 1746 blev holden over højsalig og højlovlig ihukommelse jong Christian d. 6. en
klageprædiken om eftermiddagen fra kl .1. Det ringede i to timer med klokkerne fra 11 slet, og teksten var efter hans kongelige majestæts nu regerende majestæts allernådigste befalingover actor 13. vers 36. Ringen
hørte op den dag, og måtte ikke ringes efter prædiken. Den allernådigste og højsalige kong Christian den VI døde 6 aug om morgenen ved kl. 6 på slottet Hirsholm, hvis lig blev i september ført til København og sat
under et prægtig Castrum Doloris udi slotskirken på Christiansborg, hvilken kirke med slottet af denne højsalige konge var kostbar opbygget, som fremmede og efterkommere med os må admirere. Hans kongelige
majestæts nedsættelse skete på samme tid, da liget blev med kongelig pragt ført til Roskilde at nedsættes hos hans kongelige forfader. Hans alder var 46 år 8 md 6 dage. Hans regeringstid ikke fulde 16 år (15 år 9 md 25 dage). Herre vort hovedkrone er affalden, velsigne vor nulevende kong Frederik den V som en Salomon i kong David hans faders sted, og lad din miskundhed fremdeles være over os alle. 30 jul 1747 blev gjort taksigelse for hendes kongelige majestæts dronningens forløsning på den 10 jul med en prinsesse ved navn Caroline Wilhelmine og efter kongelig befaling blev efter prædikenen sunget O Store Gud vi love dig. I nov 1747 begyndte børnekopperne at grassere her i sognet. 27 apr 1749 blev den consession om kristentøjet og brudekrands, som hr Simon Brandt havde
anno 1735 erholdt kongelig konsession over, ophævet, såsom nu ingen er forbunden at tage det hos ham, men kan søge det andet steds. 26 jun 1750 om fredagen beærede hans kongelige majestæt os her i Nordborgmed en allernådigst besøgelse, det skete om eftermiddagen kl 5, og da hans kongelige majestæt en time havde opholdt sig her, og beset det på slottet og og udi den store have, rejste han med sit anseelige suite igen til Augustenborg. Den allerhøjeste giver hans kongelige regering velsignelse og langvarig. 23 aug 1750 blev taksigelse af prædikestolen
givet for og eftermiddag, efter kongelig befaling, for hans majestæt blev 6 aug 1750 præsenteret en prøve af hastige skud af en kanon og ved den lejlighed af en ulykkelig hændelse kom ild i det dertil brugende krudt, hans høje og dyrebare person blev beskærmet. Kapellan Fangel skriver i kirkebogen ved Martin Cruckow død: Den 3 sep 1752 døde min elskelige kollega hr Martin Cruckow, sognepræst her på stedet, til sorrig, ikke alleneste for den hr. mands efterladte enke og 4 børn, men også for mig, som har levet sammen med hannem næsten i 12 år her i kærlighed og enighed. Gud hjælpe herefter på alle sider. Den hr. mand blev begraven 11 sep 1752 på kirkegården på den nørre side af kirken, tæt ved opgangen til kirketårnet lige ud for kirkevinduet. Gid hans legeme hviler i fred til dommens dag. Mette: Konfirmeret 25 mar 1723. Ses ikke døbt i Nordborg. Introduceret 23 jan 1734, 5 aug 1736, 8 feb 1739, 21 jan 1742 af kapellanen hr Fangel på provsten vegne, som formedelst andre embedsforretninger lod sig
undskylde, selv at kunne komme. 15 dec 1743 af hr Fangel efter provstens begæring. Ligeså 5 maj 1748.
Børn:
i. Anne Sophie Cruckow født feb 1733 i Nordborg, døbt 9 feb 1733 i Nordborg, ref: YC1246. Gift 12 okt 1759 i Magstrup, Joachim Cretschmer, født 21 apr 1721 i København, (søn af Henrik Cretschmer og Elisabeth Magdalene Bukkenhoffer) ref: UA1246, død 24 feb 1798 i Haderslev, begr. 1 mar 1798 i Haderslev. Anne død 21 aug 1811. Konfirm. 3 apr 1749 af sognepræsten M. Cruckow.
Børn:
i. Elisabeth Magdalene Cretschmer, født 2 sep 1761 i Magstrup, ref: Y02495. Gift 2 nov 1779 i Haderslev, Adolph Hinrich Strodtmann, født 5 aug 1753 i Preetz, (søn af Johan Strodtmann og Margrethe Elisabeth Nordtmann) døbt 7 aug 1753, ref: Y02494, død 10 okt 1839 i Haderslev, begr. 15 okt 1839 i Haderslev. Elisabeth død 17 jan 1803 i Haderslev, begr. 21 jan 1803 i Haderslev. Adolph: Haderslev Bys Præstehistorie 28: Adolph Hinrich Strodtmann blev student Slesvig 1772. 11 maj s.å. imm. Gøttingen. 3/10 1774 imm. Kiel. Cand. Neumünster 1777. 4/2 1778 rektor Haderslev. Inds. 6/4 s. å. 26/6 1785 valgt sognepræst Skt. Peter, Ejdersted. Inds. 15 nov s.å. 6 mar 1795 provst Ejdersted. 7 okt 1796 adj. min. cum spe succ. Haderslev og provst
Haderslev provsti. Mangelfulde danske sprogkundskaber. Consistoriaraad. Døde på en Spadsretur i sin Have. Fælleskilde er sønnens J. S. Strodtmanns bog over faderen A. H. Strodtmann.
A. XVIII Nr. 1510, 1613. Magstrup Kbg. Hauch-Fausbøll: Slesv. Kirkeb. uddr. S. 26 flg. 217. Schøller: Sl. Mygind S. 6. Meddelelse fra Landsarkivet i Odense. Quellen & Forschungen VIII S. 5. Zeitschrift d. Zentralstelle f. Niedersachsische Faml. gesch. X S. 66. Gundlach: Kiels
Univ. Matr. S. 121. Lautrup: Hadersleben S. 12. Achelis: Haderslev i gl. Dage II S. 354, 413 flg. Cordes: Leksk. S. 320 flg. Neue Staatsb Mag. X S. 489. Lübker & Schrøder: Leksk. II S. 594 flg. Alberti: Leksk. 11 S. 433 flg. Kirchen & Schulblatt 1889 S. 62 flg. Feddersen: Pröbste & Pred.
in Eiderstedt S. 22, 189. Bricka: Biograf Leksk. XVI S. 486. Brodersen: Fra gl. Dage s. 9I flg. Schmidt: Neuer Nekrol. d. Deutschen 1839 S. 843.
ii. Vibeke Frederikke Cretschmer, født 22 jul 1766 i Haderslev, ref: Y02546. Gift 28 sep 1789, Jacob Aagaard, født 15 apr 1750 i Kolding, (søn af Lauritz Madsen Aagaard og Inger Marie Knudsen Stub) ref: Y02815, død 25 dec 1824 i Aller. Vibeke død 26 jan 1849. Strodtmann 68: Vibeke Frederikke Cretschmer overlevede manden i 24 år, hun stod i høj agtelse hos alle, der kendte hende, for hendes kærlige og fuldendte væsen. Hun døde af alderdom. Jacob: Arends I 1: Jacob Aagaard blev student fra Kolding, im. Københavns universitet 20 jul 1769, cand theol 1778 med karakteren h, 25 jun 1783 sognekapellan til Sortebrødre kirke i Viborg og præst ved Tugt og
Manufacturhuset, ordineret 26 sep, 6 jan 1786 sognepræst i Hammelev,1799 ognepræst i Aller og Taps. W III 554 J 196, 223. M 7, Sl kb ud 31,91. Carøe III 1.
iii. Martine Cathrine Georgine Cretschmer, født 17 aug 1767 i Haderslev, ref: Y01559. Gift 28 sep 1787, Peder Malling, født 10 jul 1762 i Viborg, ref: Y01558, død 16 aug 1824 i Langenfelde. Martine død 0 nov 1851. Peder: Peder Malling var løjtnant og konsumptionsinspektør i Kolding, senere generalkrigskommisær og toldforvalter i Langenfelde. Ifølge Malling er han født 10 jul 1760, kilden kendes ikke, da kirkebøgerne er brændt. Kilden til ovennævnte dato er hans gravsten på Niendorfer kirkegård.
ii. Valborg Cruckow født dec 1734 i Nordborg, døbt 2 dec 1734 i Nordborg, ref: PI0565. Gift 25 apr 1760 i Nordborg, Mathias Jebsen Brandt, ref: NG0565, død 00 00 1785. Konfirm. 26 mar 1750 af faderen. Mathias: Mathias Jebsen Brandt var tingskriver i Nordborg. Han kaldes Mons. ved sønnens dåb 1741.
Børn:
i. Mette Cathrine Brandt, født 0 jul 1763 i Nordborg, døbt 28 jul 1763 i Nordborg, ref: Y00633. Gift 10 maj 1793 i Åstrup, Frederik Christian Claudi, født 6 jan 1739 i Østerbygaard; Vamdrup, (søn af Claus Vilhelm Claudi og Johanne Hironima Rodriquetz) ref: Y00634, død 19 apr 1805 i Åstrup, begr. 23 apr 1805 i Åstrup. Mette død 29 sep 1836 i Haderslev, begr. 5 okt 1836 i Haderslev. Frederik: Haderslev herreds præstehistorie: Frederik Christian Claudi var
sognepræst i Åstrup 23 jan 1782-1805. Stud. pr. 1756. 1768 pers. Kpl. I Gram. ord. Ribe 2 nov s.A. Dårlig Prædikant. En træg Jyde. A. VI 6 a. A. XVIII Nr. 1513, 1526. Dau: Saml. i Ny kgl. Saml. 1977 e-p. 4to. Nordborg, Gram & Haderslev Kbg. Birket-Smith: Kbh. Univ. Matr. III s. 160. Jensen: Saml. II S. 295. Rhode: Haderslev Amt s. 402.
iii. Christiane Cathrine Cruckow, født jun 1736 i Nordborg, døbt 21 jun 1736 i Nordborg, ref: PQ0462, død jul 1737 i Nordborg, begr. 23 jul 1737 i Nordborg.
iv. Frederik Daniel Cruckow, født dec 1738 i Nordborg, døbt 30 dec 1738 i Nordborg, ref: PR0462, død 4 dec 1782 i Nordborg, begr. 10 dec 1782 i Nordborg. Konfirm. 22 apr 1753. Achelis 6254: Frederik Daniel Cruckow gik i skole i Frederiksborg, ved universitetet i København 30 jul 1757, bacc. København 28 jul 1759 (Helk). Frederik Daniel Cruckow nævnes ved sin død som studiosus.
v. Johanne Christine Cruckow, født maj 1740 i Nordborg, døbt 20 maj 1740 i Nordborg, ref: PS0462, død 17 mar 1752 i Nordborg, begr. 23 mar 1752 i Nordborg. døbt af viceprovsten i Egen hr Peder Brandt. Hun døde 17 mar om morgenen kl. 1. Hr collega Fangel holdt ligtale over hende, da provsten var syg, begge børns sjæle lad Gud i nåde nyde saligheden. (Datteren Regitze var
død kort tid i forvejen).
vi. Regitze Sophie Cruckow, født 5 dec 1741 i Nordborg, døbt 8 dec 1741 i Nordborg, ref: PT0462, død 1 mar 1752 i Nordborg, begr. 9 mar 1752 i Nordborg. født kl 9 om aftenen, døbt af viceprovst Peder Brandt til Egen. Døde om aftenen klokken halv ti.
vii. Charlotte Margrethe Cruckow, født okt 1743 i Nordborg, døbt 17 okt 1743 i Nordborg, ref: PU0462, død jan 1750 i Nordborg, begr. 20 jan 1750 i Nordborg. Hun blev døbt af viceprovsten Peder Brandt fra Egen, faderen skriver i sin egen kirkebog: Gud lade hende aldrig udslettes af livsens bog. Faderen skriver ved hendes død: Vi ser hende ikke mere, Herre lade os hendes venner så leve, at vi må komme til hende udi salighed.
viii. Daniel Martin Cruckow, født 21 mar 1748 i Nordborg, døbt 26 mar 1748 i Nordborg, ref: PV0462, død feb 1756 i Nordborg, begr. 17 feb 1756 i Nordborg. født om eftermiddagen kl. 5. Faderen skriver i kirkebogen: Herre, du nådige fader, lad ham altid forblive i hans dåbspagt.
ix. Cathrine Elisabeth Vilhelmine Cruckow, født 27 jul 1749 i Nordborg, døbt 30 jul 1749 i Nordborg, ref: PW0462, død jan 1750 i Nordborg, begr. 2 jan 1750 i Nordborg. blev født om aftenen ved ottetiden ved hustruens nådige forløsning som en levende og velskabt datter, hvorfor herrens navn være lovet altid.
10. Christoph Nicolai Schrøder, sognepræst her 1753-1760
11. Nicolai Reich, sognepræst her 1761-1769.
1. Jens Rasmussen Fangel, født mar 1706 i Fangel, (søn af Rasmus Jensen og Anne Jensen) døbt 7 mar 1706 i Fangel, ref: NG1300. Gift 8 okt 1738 i Svendborg, Sophie Elisabeth Gommesen, født 12 jan 1712 i Ærøskøbing, (datter af Gomme Gommesen og Ingeborg Brandt) ref: PC1300, død 2 mar 1797 i Nordborg. Jens død 22 aug 1769 i Nordborg, begr. 28 aug 1769 i Nordborg. Jens Rasmussen Fangel blev gift i hjemmet i Svendborg efter kongelig tilladelse. Vielsen er indført i kirkebogen for Svendborg vor Frue, hvor han nævnes som prorektor. Forloverne var Niels Christensen Tingbierg og Gomme Gommesen. Chr Knudsens F IV 10: Jens Rasmussen Fangel var født 1704 (efter hans eget Vita i bispearch), derimod 1706 d. 7. marts (efter et Epitaphium i kirken) i byen Fangel ved Odense. I en alder af 16 år satte hans forældre ham 1722 i Odense lærde skole, hvor han gik i 9 år indtil 1731, da den daværende rektor Professor Thomas Aaby dimitterede ham til Københavns Universitet, hvor han efter prøven blev indskrevet af universitetets rektor, Professor Christian Bagger. 1734 tog han under Professor Peder Horrelow Baccalauri graden, og 1735 d. 14. maj tog han den theol. embedseksamen. I nogle år var han derpå
Hører ved skolen i Svendborg, og i nogen tid tillige vicerektor, mens rektor Hr. Christoffer Bildsøe rejste udenlands. 1740 d. 13. okt. Blev han kaldet til residerende kapellan for Tontoft eller Nordborg menighed
på Als, hvortil biskoppen Hr. Christian Ramus indviede ham i St. Knuds Kirke d. 28. okt. Den 27 nov 1740 blev han indsat i sit embede af viceprovsten Hr. Peter Brandt i Guderup. "Herren lader os begge udi en ånd til menigheds bedste føre Herrens gerning i Velsignelse", skriver ved denne lejlighed hans kollega Hr. Martin Kruckow, der samme år var rykket fra kapellaniet op i sognekaldet på Nordborg. Allerede mens han var i Svendborg, må han være bleven gift med Sophie Elisabeth Gommesen, en datter af købmand Gomme Gommesen og hustru Ingeborg Brandt af Ærøskøbing, hvor hun var født 1712 d. 12. jan. Hendes mor Ingeborg Brandt var en datter af Hr. Dominikus Brandt, der døde 1703 som sognepræst i Rise på Ærø, og således var Hr. Jens Fangels hustru en broderdatter af præsten Hr. Hans Caspar Brandt, der fra 1721-40 var præst ved denne menighed og nedstammede fra Hr. Andreas Brandt fra 1621-1670 forud var præst her på stedet. Hendes fader Gomme Gommesen opholdt sig de 3« sidste år af sit liv her på Nordborg hos sin datter og blev begravet 1747 d. 8. febr., 78« år gl. En søster af hende, Cecilia
Christina Gommesen opholdt sig 2« år i provsten Hans Caspar Brandts hus på Nordborg og døde her d. 8. nov. 1733 kl. 6 om morgenen, 18 år gl. "Gud velsigne hendes sjæl med evig glæde i Himmerig", skriver præsten
ved hendes død i kirkebogen. Det residerende kapellani lå dengang på Storegade, der hvor nu byens skole ligger, den jord der hørte til embedet lå lige ved stedet og trak sig derfra imod syd ned til Gammeldam. Det var kun et lille embede, og det var kun ved sparsommelighed, at det kunne føde sin familie, og dog sad Jens Rasmussen ikke blot i dette lille kald i 29 år, men kunne også opføde i det en talrig børneflok, deriblandt 4 sønner, som i tiden blev præster. Det er al ære værd, det er et vidnesbyrd, alene om familiens sparsommelighed, men også om dens tarvelighed, nøjsomhed og tilfredshed. Dog blev det ham ved et kongl. rescript 1754 d. 5. marts bevilliget, at
han årlig måtte nyde 30 rdl. cour. af Nørreherreds kirkekasse, hvilken sum skulle reparteres på de 5 kirker. Der havde tidligere så ofte været strid mellem sognepræsten og den residerende kapellan ved Tontoft menighed angående dens embedsforretninger, derfor udgik der kort efter hans ansættelse, en kongl. befaling til Biskop Christian Ramus, dat. 1740 d. 14. okt., at han skulle regulere embedsforretningerne mellem sognepræsten og den residerende kapellan til Tontoft menighed på Als, således som han agter billigt og tåleligt for begge parter. I hans tid havde sognekaldet 3 præster: 1) Hr. Martin Krukow fra 1740-52. 2) Hr. Christoffer Nikolai Schrøeder fra 1752-60. og 3) Hr. Nikolai Reisch fra 1760-69. Med dem alle lader det til, at Hr. Jens Rasmussen Fangel, der
var en stille og fredsommelig mand, er kommen godt ud af det, det skønnes deraf, når han omtaler den første mands død således: "han døde ikke aleneste til stor sorg for sin efterladte enke og 4 børn, men også for mig, som har levet med ham i næsten 12 år i kærlighed og enighed". At han må have været en dygtig skolemand, beviste han derved, at han selv læste med sine børn og forberedte sine sønner til studeringen, de 2 ældste endog således, at de fra hans hånd gik umiddelbart ind på Odense Gymnasium. 1769 d. 11. febr. blev han ved Hr. Reichs død kaldet til
sognepræst for Nordborg menighed. Den dag han havde fået efterretning herom, kom han meget glad tilmode ind til degnen Christoffer Henrich Fischer og fortalte ham, at han havde gjort en god handel med en kaffemølle og en anden, endnu bedre, ved at få Nordborg præstekald; men at han ville være endnu mere glad, når han blot kunne skrive navnet Holger i stedet for Jens i kaldsbrevet. Desværre gik det også for ham selv i opfyldelse, men dette blev da også vejen til sønnernes befordring. Thi Jens Fangel kom slet ikke til at flytte ud af kapellaniet. Man havde vel nok begyndt lidt på flytningen, man han blev imidlertid syg og døde 1769 d. 22. aug. Den 28. aug. blev han begravet. Da Provst Tostrup på grund af en uformodet svaghed ikke kunne gøre ligprædikenen, resolverede Hr. Pastor Arends i Guderup at prædike ex tempore over ham, over den udvalgte tekst i 2. trin. 2.1. Han opnåede
således en alder af 63 år og havde stået som diakonus eller residerende kapellan ved denne menighed i 29 år, og fra april til aug. som sognepræst, da han på søndag d. 9 april var bleven indsat i sognekaldet af provsten Hr. Matthias Tostrup i Svenstrup. Da hans søn fik kaldet efter ham, blev hans enke indtil videre siddende i uskiftet bo og
beholdt bolig i præstegården, hvor hun havde sin egen stue. Her døde hun 1797 d. 2. marts, 85 år gl. Hun har været en god og retsindig kone, men tillige vistnok været af en klog og bestemt karakter, det synes at fremgå af hendes portræt, som endnu findes. På et epitaphium, som findes på den sydlige væg i koret i Nordborg kirke læses følgende: Herunder hviler Hr. Jens Fangel, født i Fyn d. 7. marts 1706 (det er retterligen dåbsdatoen), kaldet til medtjener ved denne kirke 1740 og til sognepræst 1769, i hvilket samme år han d. 22. aug. som en tro tjener i Guds hus og i sit eget, gik ind til sin Herres glæde, i hans alders 64 år. Og hans kære hustru Sophia Elisabeth, født Gommesen, i Ærøskøbing d. 12. jan 1712, som kom ind til sin hvile d. 2. marts 1797 i hendes alders 85 år. 1752 løste Lorents Rasmussen Fangel, født i Fangel i Fyn, borgerbrev i Aarhus som bager, måske hans broder.
Tung er Dagens Byrde, Hede,
Sød er Nattens stille Ro,
Nyd da Sjæl en evig Glæde
Hos din Gud er godt at bo.
Hviler her I trætte Lemmer!
Hvile trænger Kroppen til
Evig Hvile Herren gemmer
Som Han hisset give vil.
A. H. B. F.
( Hans eget korte vita i Odense Bispearch. Blocks manuser på Universitetets bibliotek. Als Bispearch. Nordborg kirkebog. Mundtlig fortælling af Mad. Chrstiansen og Mad. Frost på Nordborg). Sophie: Introduceret 24 jun 1741, 22 jul 1742, 8 mar 1744, 15 maj 1746, 21 apr 1748, 20 sep 1750, 18 jun 1752, 26 okt 1755, 19 dec 1756.
Børn:
i. Rasmus Fangel, født dec 1739 i Svendborg, døbt 18 dec 1739 i Svendborg vor Frue, ref: PO1300, død apr 1746 i Nordborg, begr. 18 maj 1746 i Nordborg. Christen Knudsens F IV 12: Hans ligsten ligger foran indgangen til købmands Chr. Fangels hus i Nordborg.
ii. Gomme Fangel, født maj 1741 i Nordborg, ref: PP1300, død maj 1741 i Nordborg, begr. 23 maj 1741 i Nordborg. Christen Knudsens F IV 13: Gomme Fangel, født 1741 i maj. Han døde samme
dag han blev født, da han kun levede i 24 timer. Han blev i nøden hjemmedøbt af faderen.
iii. Holger Fangel født 10 jun 1742. Se nedenfor.
iv. Christian Fangel født 22 jan 1744 i Nordborg, døbt 27 jan 1744 i Nordborg, ref: UA1325. Gift 1 nov 1775 i Asminderød, Christiane Jensen, født 1747 i Asminderød, (datter af Christian Jensen og Marie Moinecke) ref: YC1325, død 18 jan 1821 i Tikøb. Christian død 23 jan 1817 i Tikøb. Christen Knudsens F IV 64: Christian Fangel var en søn af den residerende kapellan Hr. Jens Rasmussen Fangel ved Tontofte eller Nordborg menighed på Als, og hustru Sophie Elisabeth Gommesen af Ærøskøbing. Han er født i det residerende kapellani på Nordborg 1744 d. 22 jan. og døbt 27. jan. Han blev tilligemed sin 2 år ældre bror Holger Fangel undervist i hjemmet af sin far og Hr. Christian Spleth, siden præst i Skaaning på Fyn. 1758 blev han tilligemed sin bror Holger konfirmeret. Foruden dem blev også konfirmeret Regitze Sophie Brandt, en datter af købmand Samuel Brandt på Nordborg og siden g.m. herredsfoged Johan Georg Tilemann på Nordborg, og Christiane Fischer, en datter af degnen Christoffer Henrich Fischer på Nordborg, og siden g.m. degnen monsj. Lorentz Lorentzen på Nordborg. Straks efter deres konfirmation kom de 1758 begge ind på Odense Akademi, hvor de gik indtil 1759, da de afgik som studenter til Københavns Universitet. 1761 d. 3. aug. gik han ligesom sin broder op til theol. attestats og fik ligesom ham laud. Man ser heraf, at de trolig er fulgtes ad under deres hele studering, må have været dygtige og begavede og godt forberedte i hjemmet, når de i den korte tid kunne gøre sig færdige med et sådant godt udfald. Han var endnu kun 17 år gl. og fra 1761-74 var han huslærer, vistnok også hos Grev Schimmelmann, siden denne mand 1774 d. 26. jan. Indstillede ham som kapellan ved det residerende kapellani for Tikjøb, Hornbæk og Hellebæk i Sjælland, hvortil han blev stadfæstet d. 27. juli og ordineret d. 7. okt. af biskop Ludvig Harbroe. 1784 d. 8. okt. blev han sognepræst for samme 3 menigheder, da den gamle præst Mag. Rasmus Henriksen Garboe døde 1784 d. 9. aug., 85 år gl., og efter at have stået i dette embede i 61 år. Han blev g.m. Christiane Jensen, en datter af sognepræsten Christian Jensen i Asminderød, Grønholt og Fredensborg Slotskapel, og hustru Maria Moiniche. Hun var født i Asminderød præstegård 1747. En bror af hende Hr. Johannes Jensen blev 1777 kapellan i Karlebo, 1779 res. kapellan i Asminderød, 1781 præst i Karlebo, 1791 præst i Fredensborg og 1817 i Hjørlunde, hvor han døde 1823 d. 17. maj. Han var provst og hendes søster Elisabeth Kathrine Jensen var g.m. provst Gomme Fangel i Rise på Ærø, en bror til præsten Christian Fangel her. Hans broder på Nordborg besøgte dem flere gange, og blev altid meget gæstfrit modtaget. Hun var en meget venlig, elskelig og rar kone. Han var en dygtig mand og stod i stor gunst hos det grevelige Schimmelmannske hus, der også for hans skyld lod sin nåde tro imod andre af denne familie. Christian Fangel har udgivet flere prædikener og oversat et skrift: "bibelske fortællinger", af H.P.K. Hencke, der 1807 udkom som 4. oplag. 1815 d. 19. april blev han entlediget fra sit embede med pension. Han har jo vistnok nærmest taget sin afsked for at se sin søn i embedet. Han døde 1817 d. 23. jan., 73 år gl. Hans enke døde 1821 d. 18. jan, 74 år gl..
Børn:
i. Christine Fangel, født 1776 i Tikøb, ref: YO1325. Christiane Fangel, levede og døde ugift i Tikøb præstegård.
ii. Jens Christian Fangel, født 15 jan 1781 i Tikøb, ref: UA1426. Gift 15 maj 1806 i Ør Egesborg, Anne Marie Platou, (datter af Christian Frederik Platou og Cathrine Stoud) ref: YC1426. Christen Knudsens F IV 64: Jens Christian Fangel, var en søn af præsten Christian Fangel og hustru Christiane Jensen i Tikjøb og født i det residerende kapellani i Tikjøb 1781 d. 15. jan. Han er blevet opkaldt i dåben efter begge sine bedstefædre: Farfar Jens Rasmussen Fangel og morfar Christian Jensen. Han blev undervist i hjemmet, indtil han 1797 kom ind i Frederiksborg Skoles mesterlektie under rektor prof. Bendt Bendtsen, der døde 1830. Her gik han i skole og klasse sammen med sin fætter Boetius Fangel fra Sylt og blev tilligemed denne 1798 dimitteret til Københavns Universitet, hvor han til eksamen artium fik karakteren "egregie". Han og Boetius boede den første tid sammen i København. Samtidig med ham ved universitetet var hans 2 fætre fra Nordborg, Hans Petersen og Niels Tingberg Fangel der 1799 blev dimitterede fra Odense skole og Jørgen Knudsen ligeledes fra Als, der tidligere var blevet student fra Odense. Disse 3 logerede alle i et lille hus på Halmtorvet og studerede theologi; om aftenen når man var færdig med at læse, indfandt Jens Christian og Boetius Fangel sig ofte hos disse alsiske studenter, dels for at underholde sig med dem, dels for at spille et lille parti L`hombre. Hr. Boetius Fangel gav altid den lystige fætter og var rig på vittige og morsomme indfald. Jens Christian Fangel derimod
var et rart, uskyldigt, stille og alvorligt menneske der var meget flittig og dygtig, navnlig var han meget ferm i de nyere sprog, fransk og tysk. Når den gamle far fra Tikøb undertiden kom til København for at se til sin søn, blev han gerne indbudt op til Halmtorvet, hvor man fik et lille parti L`hombre arrangeret for hans skyld. 1801 til okt. gik han op til theol. attestas tilligemed Jørgen Knudsen. D. 4. nov. var Jens Christian Fangel oppe til den mundtlige prøve tilligemed Matthias Brohm, en god ven af J. Knudsen og senere overlærer ved Odense katedralskole og Karl Frederik Gottvaldt, der blev præst i Norge. Men skønt J.C. Fangel sad på anden stol, fik han dog "egregie", de 2 andre derimod "laud". Han havde altså hidtil fået "egregie" til alle sine eksamener, et vidnesbyrd om, at han må have været et lyst og klart hoved og meget dygtigt menneske, men også fra hjemmet af må have været grundigt undervist af sin fader. Efter sin eksamen forblev han i København i 3 år, hvor han dels manuducerede, dels under særdeles gunstige økonomiske forhold udviklede sig videre. 1804 d. 3. marts prædikede han til dimis og katechiserede d. 15. marts, for hvilke 2 prøver han fik karakteren laud. Derpå tog han hjem til Tikøb og underviste i hjemmet den unge Grev Schimmelmann. 1806 d. 3. jan. blev han af sin velynder Grev Schimmelmann kaldet til residerende kapellan for Tikøb, Hornbæk og Hellebæk menigheder, hvortil han d. 28. febr. blev ordineret af biskop Frederik Münter, og da hans fader 1815 tog sin afsked blev han samme år d. 21. juni af Grev Schimmelmann indstillet til sognepræst for samme menighed, hvortil han fik kongl. stadfæstelse. I denne stilling giftede han sig 1815 med Anna Marie Platou, en datter af Hr. Christian Frederik Platou, sognepræst i Øster-Egesborg i Præstø amt fra 1788-1815, og hustru Kathrine Stoud. Hun havde en bror Ludvig Stoud Platou, prof. og norsk statssekretær, og flere søstre. 1) Anna Magdalena Platou, født i Slagelse 1776 og 1804 g.m. Hr. Holger Jørgen Vilhelm Schoulund, sognepræst for Nørre Sundby og Hvorup i Aalborg stift fra 1804-1809. Hun døde i Tikøb 1833 d. 12. juni. 2) Inger Birgitte
Platou, født1791 og 1815 g.m. Hr. Jens Christian Fangel, der døde 1834 som sognepræst i Svanninge på Fyn. 3) Frederikke Louise Charlotte Platou, født 1790 og 1812 g.m. Hr. Ludvig Meyer fra Gandersheim i hertugdømmet Brunsvig, i nogen tid hovmester for den grevelige Schimmelmannske familie, senere bogholder og kontorchef under statsgælds direktionen, fik titel af professor, død 1854. Hun døde i København 1853 d. 9. aug. 4) en søster g.m. Møller Jessen, hvis datter Karoline Louise Jessen var g.m. malermester Jean Guilliaume Euch.. Baruiil i København. 1837 d. 13. juni fik han Niels Gottlob af Ærøskøbing til kapellan, der fra 1842-53 var sognepræst i Tømmerby og Lild i Aalborg stift og 1853 blev forflyttet til Vivild og Veilby i Aarhus stift. 1836 d. 28. okt. blev Jens Christian Fangel udnævnt til konsistorialråd og døde 1841 d. 29. marts efter flere års hårde lidelser, 60 år gl. Hans enke flyttede til København, hvor hun døde. Hans portræt er malet af ovennævnte maler Baruiil og hænger i Notmark præstegård på Als. Efter dette at dømme har han været en smuk mand. Han var stille og sagtmodig, god og brav mand, men skal have været noget svag og lidt hengiven til drik! Hans kone var hvas og herskesyg og dominerede ham temmelig. Hun tog således straks imod offeret, når han kom hjem fra kirken og stod i det hele for kassen. De havde ingen børn, men så meget mere overhæng af hendes talrige familie. Anne: Provst Platou havde anmodet (Biskop) Balle om, når han kom til Øster Egesborg på Visitats, at vie datteren Anna Marie Platou til J.C.Fangel, hvilket Kancelliet tillod. RA. Dansk Kancelli 1800-48. 1.dep. H17. Brevbog 1806/593.
v. Regitze Sophie Elisabeth Fangel født 26 mar 1746. Se Nordborgs II kvt. nr 24.
vi. Ingeborg Christiane Fangel, født 3 mar 1748 i Nordborg, døbt 7 mar 1748 i Nordborg, ref: PT1300. Christen Knudsens F IV 13: Ingeborg Christiane Fangel, født 1748 d. 3. marts, døbt d. 7. marts, opkaldt i dåben efter sin mormor Ingeborg Brandt i Ærøskøbing. Hun blev 1761 konfirmeret, tilligemed sin ældre søster Regitze Sophie Fangel. Hun skal have været "gebrächlich"
forvoksen) Hun opholdt sig i hjemmet, til sidst i Nordborg præstegård hos sin bror hvor hun døde.
vii. Rasmus Fangel født 3 aug 1750 i Nordborg, døbt 10 aug 1750 i Nordborg, ref: UA1326. Gift 24 maj 1774, Margrethe Marie Böetius, født 21 jul 1748 i Bredsted, (datter af Johan Martin Böetius) ref: YC1326, død 1820. Rasmus død 29 jun 1834 i Keitum. Christen Knudsens F IV 66: Rasmus Fangel, en søn af præsten Jens Fangel og hustru Sophie Elisabeth Gommesen i Nordborg, er født 1750 d. 3. aug. i det residerende kapellani på Nordborg. D. 10. aug. blev han døbt og fik i dåben navnet Rasmus efter en ældre afdød bror af dette navn. Skønt han altså er døbt Rasmus, skriver han sig dog gerne senere med den fremmede latinske form: Erasmus. Også han blev i hjemmet undervist af sin far og måske tillige af Hr. Christian Spleth, der i flere år var huslærer i hans fars hus og siden sognepræst i Skaarup ved Svendborg. 1765 blev han konfirmeret og er vistnok ikke længe efter kommen ind på Odense skole, hvorfra han er afgået som student til Københavns Universitet, dog vides året ikke. Senere har han rimeligvis haft huslærerplads i egnen omkring Tønder, siden han her bliver befordret. Da præsten i Dagebøl Hr. Ingvar Petersen 1774 blev forflyttet til Keitum på Øen Sylt blev Rasmus Fangel 1774 d. 27. nov. valgt til præst i Dagebøl, ordineret af Generalsuperintendant Adam Struensee og 1775 indsat af provsten Hr. Balthasar Petersen i Tønder. Da bemeldte Ingvar Petersen allerede 1784 d. 28. nov. døde, blev Rasmus Fangel også hans eftermand i Keitum, hvor han blev valgt 1785 d. 19. juni og indsat 1. søndag i adv. D. 27. nov. Her virkede han omtrent i 50 år som præst, var en gammel værdig, dygtig og meget anset mand, hvorfor han længe blev mindet med kærlighed af sine sognebørn. 1824 holdt han sit 50 årige embedsjubilæum og blev 7. dec. udnævnt til konsistorialråd og døde 1834 i juni, 84 år gl., efter at han havde været præst omtrent i 60 år. Han overlevede alle sine søskende. 1785 d. 15. juli er hans valg som præst i Keitum konfirmeret.
FT 1803
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Erasmus Fangel 53 Verheir. Hausvater Prediger
Margretha Maria Boetius 53 Verheir. dessen Ehefrau
Christina Sophia Elisabeth Fangel 16 Unverheir. ihre T”chter
Wilhelmina Dorothea Henriette Fangel 15 Unverheir. ihre T”chter
Louise Nissen 26 Unverheir. Couise der Frau
Thomas Hansen 35 Unverheir. Dienstbothen
Anna Lauritzen 25 Unverheir. Dienstbothen
Anna Carls 19 Unverheir. Dienstbothen.
Børn:
i. Jens Peder Fangel, ref: YO1326. sømand, døde i Batavia.
ii. Boetius Fangel, født 11 dec 1780 i Dagebøl, ref: YF2326. Gift 9 jul 1804, Susanne Marie Jensen, født 26 mar 1782 i Karlebo, (datter af Johannes Jensen og Abigael Marie Ussing) ref: UA2326, død 27 mar 1867 i Høve. Boetius død 29 okt 1805 i Stavanger. Christen Knudsens F IV 67: Boetius Fangel er født 1780 d. 11 dec. I Dagebøl, blev undervist i hjemmet og 1798 student uden artium ved Københavns Universitet. Som student var han en meget lystig fætter. Skønt han studerede medicin omgikkes han dog meget sine samtidige fætre ved universitetet: Jens Christian Fangel af Tikøb, Niels Tingberg Fangel og Hans Petersen af Nordborg. I ferierne kom han både ofte i Tikøb og undertiden til Nordborg. Han var mest vant til at bevæge sig i det tyske sprog, i hvilket han slog omkring sig med sine vittigheder. Når han fortalte historier kunne han som en "frisk fyr" nok undertiden overdrive og gå uden om sandheden. Da hans farbror på Nordborg engang gjorde ham opmærksom på, "at det ikke kunne være sandt, hvad han fortalte", svarede
han i en let og gemytlig tone: "Ja, ist es nicht wahr, so konnte es doch wahr sein", hvorover præsten måtte smile. Med alt dette var han dog et flittigt og dygtigt menneske. 1801 tog han medicinsk eksamen ved Københavns Universitet med laud. Han blev physicus i Stavanger, hvor han døde 1805 d. 29. okt., 25 år gl. 1804 d. 9. juli blev han g.m. Susanne Marie Jensen, en datter af provst Johannes Jensen og Abigail Marie Ussing i Karlebo, Frederiksberg amt, hvor hun var født 1782 d. 26. marts. Hun var altså på sin fars side et søskendebarn til hans fætter og ven Jens Christian Fangel, præst i Tikøb. Hun var enke efter Hr. Joachim Henrik Carsten Brammer, lærer ved Fredriksberg skole, der var blevet g.m. hende 1798 d. 4. marts og døde 1801 d. 20 nov. Hr, Boetius Fangel blev således stedfar til biskop Gerhard Peter Brammer i Aarhus.
iii. Holger Fangel, født 1783, ref: YP1326. Christen Knudsens F IV 67: Holger Fangel var købmand i København, først i Ålborg.
København, København (Staden), Sankt Annæ Vester Kvarter, ,
Kronprinsessegade 398,2.Sal, 3, FT-1834, C5734
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Christen Bradt 81 Enkemand Kongelig Pensionist
Anne Marie Blichfeldt 18 Ugift Husfaderens Datter Datter
Emilie Blichfeldt 14 Ugift Husfaderens Datter Datter
Holger Fangel 51 Ugift Kiøbmand,logerende
København, København (Staden), Sankt Annæ Vester Kvarter, ,
Kronprinsessegade 398,2.Sal, 3, FT-1845, C4015
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
B.A.Dantzer 69 Enke lever af sine Midler Kjøbenhavn
Therese Dantzer 26 Ugift hendes Datter Kjøbenhavn
Anna Dantzer 25 Ugift hendes Datter Kjøbenhavn
Holger Fangel 62 Ugift Handelsagent,logerende Holsten
Trine Meyer 28 Ugift Tjenestepige Slangerup,Frederiksborg Amt.
iv. Georg Christian Fangel, født 1785, ref: UA2324. Han blev gift med Vilhelmine Antoinette Schrøder, født 1806 i København, ref: YC2324. Christen Knudsens F IV 67: Georg Christian Fangel, grosserer i København, g.m. Vihelmine Antoinette Schroeder.
København, København (Staden), Sankt Annæ Øster Kvarter, , Sankt Annæ
Gade 61,2.Sal, 4, FT-1834, C6406
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Georg Christian Fangel 49 Gift Grosserer
Wilhelmine Antoinette Nicoline Fangel født Schrøder 28 Gift hans Kone
Laura Marie Caroline 8 Ugift deres Barn
Agnes Johanne Wilhelmine 5 Ugift deres Barn
Ernst Johann Schrøder 72 Gift hans Svigerforældre
Caroline Schrøder født Thrane 70 Gift hans Svigerforældre
Sophie Marie Svendsen 31 Ugift Tjenestefolk
Jacobine Jensine Steffensen 19 Ugift Tjenestefolk
København, København (Staden), Sankt Annæ Vester Kvarter, , Sølvgade 416
D,2.Sal, 1, FT-1845, C4015
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Georg Fangel 61 Gift Weiermester Dagebøl
Wilhelmine Schrøder 39 Gift hans Kone Kjøbenhavn
Laura Fangel 19 Ugift deres Datter Kjøbenhavn
Agnes Fangel 16 Ugift deres Datter Kjøbenhavn
Ernst Schrøder 82 Enkemand Konens Fader Eutin
Marie Veirum 21 Ugift Tjenestepige Kjøbenhavn
Peter Thomsen 47 Gift Kammerraad og Contoirchef i Generaltoldkammer og
Commerce Collegiet Kjøbenhavn
Catharine Ulriche Thomsen 47 Gift hans Kone Kjøbenhavn
Kirstine Thomsen født Svendsen 72 Enke hans Moder Ugelse
Sogn,Frederiksborg Amt
Sidse Marie Knudsen 30 Gift Tjenestepige Herfølge Sogn, Præstøe Amt.
v. Christine Sophie Elisabeth Fangel, født 1787, ref: YR1326. døde ugift.
vi. Vilhelmine Dorothea Henriette Fangel, født 1788, ref: YF2323. Hun blev gift med Georg Lorentz Nissen, født 16 sep 1776 i Tønder, ref: UA2323, død 28 dec 1830 i Højer. Vilhelmine død 3 feb 1869. Georg: Arends II 114: Georg Lorentz Nissen var sognepræst i Skast 1807, 1819-1830 sognepræst i Højer.
viii. Anne Bodille Fangel, født 9 maj 1752 i Nordborg, døbt 15 maj 1752 i Nordborg, ref: PU1300, død 1775 i Nordborg. Christen Knudsens F IV 13: Anna Bodella Fangel, født 1752 d. 9. maj på
Nordborg, døbt d. 15. maj opkaldt efter sin farmor. 1767 blev Hr. Fangels datter Anna Bodella konfirmeret. Hun opholdt sig hjemme og senere i sin brors hus på Nordborg. Hun døde 1775 i aug. og blev begravet d, 1. sept., 23 år gl. Efter fortælling hidrørte hendes død derfra, at hun havde fået et slemt stød ved at vælte af en vogn. Provst Fangel med flere familier fra Nordborg og landet, havde gjort en lysttur til Frydendal. Da man kørte hjem om aftenen, kørte hans vogn foran i
spidsen, på hvilken iblandt andre denne hans søster og jomfru Wibeke Charlotte Tostrup havde taget plads. Imidlertid var der lagt en del ris temmelig langt ud på vejen, hvorfor hestene blev sky og rendte ned ad Frydendals by, vognen væltede, og de 2 unge piger blev slemt forslåede,
navnlig blev jomfru Tostrup slemt stødt for brystet. De skrantede i nogen tid af det slemme fald, og det forårsagede deres død. Hun var forlovet med en theol. kandidat Schyt fra Fyn.
ix. Sophie Elisabeth Fangel, født 5 sep 1755 i Nordborg, se bondegård nr 61 i Dyndved.
x. Gomme Fangel født 27 okt 1756 i Nordborg, døbt 2 nov 1756 i Nordborg, ref: UA1328. Han blev gift med Elisabeth Cathrine Jensen, født okt 1753 i Asminderød, (datter af Christian Jensen og Marie Moinecke) ref: YC1328, død 20 jul 1819 i Lyø. Gomme død 1810. Christen Knudsens F IV 67: Gomme Fangel. præst i Rise på Ærø død 1810. Gomme Fangel er en søn af præsten hr. Jens Rasmussen Fangel og hustru Sophie Elisabeth Gommesen i Nordborg og født 1756 d. 27 okt i Nordborg residerende kapellani. Han blev døbt d. 2. nov. og fik navnet Gomme efter en tidligere afdød bror. Når Dr. Hübertz mener, at navnet Gomme, som er meget brugeligt på Ærø, skulle være et alsisk navn, da er dette urigtigt. Det har måske kun været brugt i den alsiske familie på Als og er i denne familie bragt ind fra Ærøskøbing. Snarere er det ligesom navnet Momme et frisisk navn og er vistnok derfra i ældre tid indført til Ærø. Han blev undervist af sin fader i hjemmet, men da hans fader døde 1769, og hans broder Holger Fangel fik Nordborg sognekald efter ham, fortsatte han undervisningen med og påtog sig tillige at holde ham frem til studeringen. Tillige med sin broder præsten, også med Johan Jakob Johansen, en søn af degnen Johan Johansen i Hagenbjerg, med hvem han allerede havde begyndt undervisningen i Hagenbjerg, hvor han var kapellan fra 1766-69. 1771 blev Gomme Fangel tilligemed sin søster Sophie Elisabeth Fangel konfirmeret af sin broder i Nordborg. Straks efter konfirmationen må begge de unge mennesker være kommet ind på Odense Katedralskole, hvor de fik logi hos degnen Lars Liimkilde ved Hospitalet, der tillige var hører ved skolen. Mag Søren Anchersen var dengang endnu rektor, men da han var gammel og svag, havde han 1770 fået en medhjælper i mag. Hans Jørgen Gottschalck, der siden blev præst i Odense hospital. Konrektor var Poul Holm fra 1757-85. Han gik 2 år i Odense skole og afgik som student til universitetet tilligemed sin ven Johan Jakob Johansen. Her hørte han forelæsninger af de teol. prof. dr. Peter Holm, dr. Nikolai Edinger Balle m. fl. 1777 d. 3. sept. tog han theol. embedseksamen med haud. Han må vistnok have opholdt sig som huslærer i Fyns stift siden der 1782 udgik d. 6. april et rescript til biskop Jakob Ramus i Odense om at ordinere studiosus Gomme Fangel, der var antaget til præst ved den dansk lutherske menighed i Dublin. 1782 d. 19. april blev han ordineret til dansk luthersk præst i Dublin i St. Knuds kirke i Odense. Her var han i 2 år, da han 1784 d. 5. nov. blev kaldet til præst for Tranderup menighed, efter Peter Gerhard Mossin, der d. 27. aug. var blevet forflyttet til Rise. Her blev han g.m. Elisabeth Kathrine Jensen, en datter af sognepræsten Christian Jensen for Asminderød, Grønholt og Fredensborg Slotskapel og hustru Maria Møiniche, og altså en søster til hans brors hustru i Tikøb. I Tranderup forblev han indtil 1802, da han ved præsten Peter Mossins død d. 1. okt. blev kaldet til sognepræst for Rise menighed. Efter provst Hans Holms død i Marstal 1799 blev han provst over Ærø. Han døde 1810. Hans enke, der var døbt 1753 d. 10. okt., døde 1819 d. 20. juli hos sin søn, der var præst på Lyø og ligger begravet på Lyø kirkegård. Gomme Fangel var en dygtig skolemand, navnlig var han en god philolog, vel bevandret i de gamle såvel som i de nyere sprog. Han havde derfor grundig forberedt både sine yngre slægtninge Niels Tingberg Fangel og Hans Petersen af Nordborg, og sine egne 2 sønner til studeringen. Som præst var han af den gamle ortodokse skole, men tillige en from og troende kristelig mand, han var en opbyggelig og vækkende prædikant. I sit daglige liv var han en jævn, brav og retsindig, alvorlig mand, god og fredelig imod alle, og derfor var han også almindelig agtet og elsket af sine sognebeboere og alle andre på Ærø. Hans kone derimod havde sine luner, var tit tvær og blev let stødt, derfor var hun vel heller ikke altid så elskværdig i sin omgang imod manden. Da engang hans bror med kone og børn fra Nordborg kom der i besøg, blev han som altid såre glad, men hun tog helt uvenlig og koldt imod dem, og lod dem på en stødende måde mærke, at de ikke var velkomne, og de blev ikke gæstfrit modtaget. Det samme skudsmål gav også pastor Aaby på Lyø hende, at hun let blev stødt over en ringe ting og var helt kort for hovedet. Da man således engang havde anstillet en ordsprogsleg, hvori hun og deres unge degn Jørgen Duus også deltog, og man da også fik fat på den bekendte gamle leg: "lever af osv", vendte degnen sig også engang til hende med omkvædet: "lever af en høne og ikke af en and, gud give fruen en god mand". De andre lo og morede sig, men den gamle frue blev vred, gav mund på ham og gik sin vej. Når begge sønner senere ofte kom op at disputere om deres forældre, holdt præsten altid på sin fader, doktoren derimod på sin moder, og deri må vi vist give præsten medhold. Børn: 1) Jens Christian Fangel, født 1789 d. 29. juli. Præst i Svanninge ved Faaborg. S. 69-71. 2) Holger Fangel, født 1794 d. 27. jan. Han blev læge. S. 71-73.
Børn:
i. Jens Christian Fangel, født 29 jul 1789 i Tranderup, ref: UA1331. Gift 10 sep 1815 i Nordborg, Inger Birgitte Platou, født 12 maj 1791 i Ør Egedesborg, (datter af Christian Frederik Platou og Cathrine Stoud) ref: YC1331, død 5 jul 1856 i Odense. Jens død 20 nov 1834 i Svanninge. Christen Knudsens F IV 69: Jens Christian Fangel, præst i Svanninge død 1834. Jens Christian Fangel, en søn af provsten Hr. Gomme Fangel og hustru Elisabeth Kathrine Jensen i Rise på Ærø, er født 1789 d. 29. juli i Tranderup præstegård. I dåben blev han opkaldt Jens efter sin farfader og Christian efter sin morfader. I hjemmet modtog han undervisning af sin fader og ligeledes læste en kort tid med ham hans fætter cand Hans Petersen, der senere blev præst i Oksbølle på Als. 1804 kom han ind på Frederiksborg skole, hvor han var Tikøb så nær, så at hans farbroder stadig kunne have tilsyn med ham, og herfra blev han 1806 dimitteret til universitetet af rektor Hr. prof. Bendt Bendtsen. 1813 d. 14. jan. gik han op til theol. attestats hvortil han fik laud. Da hans fætter Jens Christian Fangel blev sognepræst for Tikøb, Hornbæk og Hellested menigheder, blev han af Grev Schimmelmann indstillet som kapellan for det residerende kapellani i samme menigheder, hvilket blev stadfæstet af regeringen 1815 d. 23. aug., og hertil blev han d. 1. sept. ordineret af biskop Frederik Münster. Tikøb havde altså nu 2 præster med det samme navn: Jens Christian Fangel, senior og junior. Her var han kun kort 2 år, da han allerede 1817 d. 7. maj blev kaldet til sognepræst på Lyø, hvortil han var blevet indstillet af admiral baron Hans v. Holsteen til Holsteenhus. Denne families bevågenhed havde han erhvervet sig, da han i 2 år fra 1813-15 havde været hovmester for dennes sønner de unge baroner v. Holsteen, navnlig for de 2 yngre sønner: Frederik Christian v. Holsteen, der for en tid ved giftermål med baronesse Pauline Elisabeth Christine Rantzau-Lehn var medejer af baroniet Rantzau-Lehn og boede på Hvidkilde ved Svendborg, og Christian Emil v. Holsteen, der døde 1828 som leutenant. I Tikøb var han 1815 d. 10. sept. blevet g.m. Inger Birgitte Platou, en datter af præsten Hr. Christian Frederik Platou, sognepræst for Øster-Egeborg og hustru Kathrine Stoud. Hun var født 1791 d. 12. maj i Øster Egedesborg præstegård og søster til fætterens kone i Tikøb. Mens han var på Lyø kom han meget hyppig sammen med præsten Hr. Thomas Barfod på Avernakø, han var ligesom denne en stor jagtelsker, hvortil der var god lejlighed på Øerne, og dette venskab fortsattes, da Th. Barfod kom til Jordløse og J.C. Fangel til Svanninge. Han gjorde meget hyppig udflugter fra Lyø til Fyn, engang blev han på grund af is nødt til at blive 4 uger i Faaborg og omegen, da han ikke kunne komme tilbage. Der måtte altså læses 4 søndage i træk. 1820 d. 29. dec. blev han på admiral baron H. v. Holsteens indstilling kaldet til Svanninge ved Faaborg. Jens Christian Fangel var et godt hoved og begavet menneske, kunne derfor også, når han gjorde sig umage prædike godt, navnlig roses han på Lyø for sine prædikener. Men han var vistnok i mange henseender temmelig verdslig, da han var meget livlig og vittig, var han godt set i selskaber, navnlig kom og gik han på Holsteenhus, hvor dengang den senere exellence og ejer baron Adam Detlev v. Holsteen opholdt sig og bestyrede godset for sin gamle fader Admiral v. Holsteen, der stadig boede i København, kom og gik, som om han var hjemme. Ved enhver festlig lejlighed var Fangel altid med, da han stod i et fortroligt forhold til de unge baroner som deres fordums hovmester og morede ved sin selskabelighed og vittige indfald. Derved forstod han også godt at rede sig ud af en øjeblikkelig forlegenhed. Da han således engang ville bukke sig ned for at tage noget op, sprak hans bukser midt igennem. Gæsterne begyndte at le og more sig, men Fangel gav en vittighed til bedste, lod som ingen ting, gik ud og kom atter ind i et par benklæder af stamherrens. Ved en anden lejlighed
var han gået ud for sig selv, men kom tilbage og havde glemt at knappe sin bukseklap. Det generede ham heller ikke, at det vakte munterhed. Han holdt meget af at gå på jagt og at ride, derfor så man ham tit ride ud på sin brune Blis, som han altid holdt godt, og derfor var han straks parat til at ride om kap, med hvem det skulle være, og at smøre ind til Odense regnede han ikke for noget, blot blev han pirrelig, når man ville rive ned på dyret, og ikke indrømme, at det var et godt dyr. Han og pastor Barfod kom meget jævnlig sammen og var de bedste venner, de gik tit på jagt sammen, dog kunne de også tit blive uenige over en ringe ting, således kom de engang svært op at skændes i Falsled kro, fordi den ene hund havde mærket den andens i øret, men det var snart igen glemt. Det skal være ham, der engang sendte et brev til pastor Barfod med følgende adresse: "Til præsten uden strømper i byen uden jord". Hans lyst til idelig at tage ud og til at spille L`hombre har givet anledning til mange strenge domme over ham hos eftermanden, men meget af det hvad der er blevet sagt om ham bagefter, har ofte været alt for strenge og uretfærdige domme. En mand, der kendte ham godt, og på hvis dom man kan bygge, hans eftermand, provst Johan Frederik Leth i Svanninge, tog ham i forsvar og roste ham som en god mand med et varmt hjerte, og når der var blevet sagt, "at han havde sørget dårligt for sin familie, da han ved sin død intet efterlod dem i det store kald, skulle man tage hensyn til, at han havde anvendt ikke lidt på kaldets forbedring, men nåede ikke at se frugterne deraf, da han gik bort ved en tidlig død, og ligeledes skulle man betænke, at Fangel netop sad i Svanninge kald i alle de dårlige år, da avlingen tit slog fejl. Svanninge kald var dengang slet ikke, hvad det blev i hans tid". Og når man ligeledes havde lagt ham til last, "at han overså sin hustru, og at han ved at behandle hende med ligegyldighed og tilsidesættelse havde bevirket, at hun senere var blevet temmelig sløv", da tog han ham også her i forsvar og holdt langt mere på ham end på hende". Hans dom var, "at de passede slet ikke for hverandre, Fangel var livlig, livsglad og behagelig i omgang, hun var næsten altid gnaven, treven og tværs for, han var et godt hoved og fuld af vittige indfald og kunne derfor være meget gemytlig og venlig i omgang, hun var dum og bonert og bed ham tit af ved enhver lejlighed, derfor søgte han vel også tit ud på egen hånd uden at have hende med, fordi hun vel i sin egensindighed ikke altid har villet". Således har også pastor Aaby på Lyø, der ofte kom til Svanninge og holdt meget af ham, bedømt forholdene. 1834 d. 20. nov. døde Jens Christian Fangel, sognepræst i Svanninge, 45 år gl. Hans enke flyttede til Odense, hvor hun levede i flere år med 2 døtre i små og trange kår. Her døde hun 1856 d. 5. juli, 65 år gl. 4 sønner og 5 døtre, hvoraf flere døde som små. Deres børn.
1) Sophie Fangel, født 1819 i aug. på Lyø. Hun opholdt sig i en del år i Tikøb præstegård, senere i Odense hos moderen og efter hendes død boede hun for sig selv. Hun havde det småt, og familien understøttede hende, senere skaffede provst Leth, der altid viste sig god imod formandens familie, hende hjælp af et legat. Hun døde ugift i Odense 187?
2) Regitze Fangel, født 1825 i Svanninge præstegård. Hun opholdt sig i Odense hos moderen og senere hos sin søster i Aarup. Hun kom efter søsterens død til at nyde godt af hint legat. Hun døde 1889 i juni, 64 år gl.
3) Agnes Fangel, født 1827 i Svanninge præstegård, kom 1840 til Oksbølle præstegård til pastor Hans Petersen, hvor hun blev konfirmeret 1842. Siden forblev hun hos hans enke, indtil hun 185? Blev g.m. Nis Auleck, der havde været kommis hos enken Mad. Fangel på Nordborg. Han var fra Løjt og bosatte sig som købmand i Aabenraa, hvor han kun var et år, da det ikke ville gå. Siden blev han ansat som stationsforvalter i Aarup ved den fynske jernbane, og har nu en restauration i Aarup. Det er gået dem ret godt.
4) Theodor Fangel, en sjælden rar dreng, døde i en alder af 13 år, af benedder i det ene ben i Odense.
5) Edvin Fangel, en vild og ustyrlig dreng, druknede i Aaen ved Odense om vinteren på is.
ii. Holger Fangel, født 27 jun 1794 i Tranderup, ref: UA1332, død 1843. Christen Knudsens F IV 71: Holger Fangel, læge døde 1843. Holger Fangel, en søn af provsten Hr. Gomme Fangel og hustru Elisabeth Kathrine Jensen i Rise på Ærø, er født i Tranderup præstegård 1794 d. 27. jan. I dåben blev han opkaldt efter sin farbror provst Holger Fangel i Nordborg, så at man heraf ser, at hans far har skønnet på, at denne ældre bror under hans studering havde stået ham i faders sted. Han gik i Frederiksborg skole, hvorfra han 1812 blev dimitteret til universitetet af rektor Hr. prof. Bendt Bendtsen. Han gav sig til at studere medicin og 1818 d. 12. maj underkastede han sig medicinsk eksamen med karakteren: "laudab, unanioni consensus", var fra 1816-19 medicinsk kandidat på Frederiks Hospital, hvor han lærte sin hustru at kende, der var indlagt som patient på hospitalet og 1819 d. 30. okt. blev han g.m. Charlotte Louise Meredin, en datter af koffardi-kapitain Frederik Georg Meredin og hustru Christiane Sidonia Leth i København, født 1797 d. 30 okt. i København. Hendes mor døde 1846 d. 12. febr., 86 år gl. 1819 bosatte han sig som praktiserende læge i Ærøskøbing og 1821 d. 9. juli blev han Doctor medicine ved universitetet i Kiel. Han var en meget duelig læge og havde derfor god praksis, mens han var på Ærø. Han var en lille korpulent, fin og dannet mand, et livligt og vittigt hoved, derfor også meget munter og behagelig i ethvert selskab, hvor han var en lystig fætter. Skønt hans kone var en overordentlig smuk, klog dame, derfor havde han forelsket sig i hende, da han så hende på hospitalet, blev hun dog i høj grad judsket, karrig og kom ved sin underlige menage i alle folks omtale. Hun bryggede øl på en themaskine og lavede børnene underbukser af mandens strømpeskafter. Da hun engang lå i barselseng og skulle efter god gammel skik modtage besøg af de gode madammer i Ærøskøbing, havde hun købt for 4 sk. cour. kager, som hun brød over i 4 dele, for at der kunne blive nok. Hun generede sig ikke ved selv at gå på torvet for at købe kød, som hun svøbte ind i sit lommetørklæde, og for resten lavede hun ikke ordentlig mad, men rørte noget uspiseligt tøj sammen, hvorfor børnene gerne ved middagstid løb ud i byen og spiste i et eller andet hus, hvor man ville have dem. Han og konen spiste derfor gerne om søndagen til middag i Tranderup præstegård hos pastor Jørgen Knudsen, der var g.m. doktorens kusine, og hvor man holdt meget af ham for hans selskabelige og gemytlige væsen. I det hele taget har hun måske allerede dengang begyndt at tillave alt efter sin homøopatiske kogebog, hvor hun senere exellerede. Når hendes mand kom hjem om aftenen efter sin praksis og var ilde medtaget af kulde, skulle hun ikke stå op for at lave ham noget varmt, men bad ham tage en snaps til sit brød, da det ikke var værd at jage pigerne op for at lave the. Hans broder og kone fra Svanninge besøgte dem engang, men skønt hun godt vidste at de kom, var hun dog gået til sengs. Hun stod vel op, men ikke for at byde dem kaffe eller the, men hun satte det legle med mælk, som de selv havde ført med hjemmefra på rejsen, ind på bordet for dem, så kunne de drikke deraf, om de var tørstige. De var derfor meget forsultne i de dage, de opholdt sig der i besøg, og besøgte næsten hver dag spisekammeret i Tranderup Præstegård. I sin påklædning var hun også meget judsket og uordentlig. Kunne hun ikke sætte sin vilje igennem, fik hun gerne krampe og besvimede. Da man i Tranderup præstegård engang beklagede den stakkels mand, ville Albert Leth, som dengang var katechet i byen Ærøskøbing, ikke rigtig stemme i med, men mente, at det kunne manden tage på en anden måde. "Ja, hvad skulle han vel gøre", indvendtes der, "thi siger han noget til hende, så får hun jo slag". "Å så lod jeg hende min tro få slag", svarede katechet Leth på sin gemytlige måde. (mundtlig fortælling af præsten J. Knudsen, Mad. Frost, Erslevs forfatterleksikon). Stadsphysicus i Fredericia 1827. 1827 d. 5. sept. blev han statsphysicus i Fredericia, hvor han 1828 tillige blev hospitalsforstander. Her blev han indtil 1836 d. 16. marts, da han nedlagde denne stilling og flyttede til København for at praktisere. De havde lejet en jagt, der skulle overføre dem selv og alt deres gods til København, På grund af modvind og storm måtte den i længere tid ankres op under Lyø, hvor de fandt en gæstevenlig modtagelse, men pastor Aaby gav dem det samme skudsmål som ovenfor, at de var meget nærige og nøjeregnende. Skønt de her levede frit, hans karl
flere gange barberede ham, og de ved afrejsen på deres forlangende blev vel forsynede med fløde, mælk og anden proviant, så rejste de dog uden at give en drikkeskilling, ja fik ikke alene provianten gratis, men medtog også de potter, flasker, sække m.m., hvori det blev båret ombord. I København slog han sig over homøopatien og vakte stor opsigt og blev meget søgt. Han boede i den første tid i et hus på Kongens Nytorv, og her uden for sås ofte en stor skare af folk, der strømmede sammen for at konsultere ham og prøve hans homøopatiske kur. Han udgav allerede 1835 en lille bog: "Homøopathiske Forsøg". Siden købte han sig et eget hus. Det var ikke frit for, at han til sidst blev noget forfalden. Han døde 1843 d. 2. april. Hans enke blev boende i København og havde i flere år et lille institut for døvstumme i sit hus. Også hun har 1835 udgivet en homøopatisk kogebog med en fortale af hendes mand. I København skal hun være blevet mere ordentlig og manerlig.
Deres børn:
1) Karl Georg Holger Julius Fangel, født i Ærøskøbing 182?, blev holden over dåben af præsten J. Knuden i Tranderup. Han ble forstkandidat og gik med som frivillig i krigen 1848. Han søgte Nygaard skovriderplads tilligemed baron Frederik Julius Wedell, fik ikke den tjeneste, men blev kort efter 1851 udnævnt til skovrider i Haderslev distrikt med bolig i Ulvshus. 1853-54 under Karl Molktes ministerium viste han sig temmelig myndig og tjenstivrig i jagthistorien. Han fik titel af jagtjunker. 1854 blev han g.m. . Hammerich, en datter af borgermester Hammerich i Haderslev. 1864 forblev han i sin stilling under det preussiske regimente og blev 1870 forflyttet ned til Sydslesvig, senere atter forflyttet op i det egentlige Preussen.
2) Gomme Emil Frantz Meredin Fangel er født 1824 d. 25. juli i Ærøskøbing, kom 1836 d. 1. okt. som descipel ind i Metropolitanskolen i København, hvor han fra 1842 blev dimitteret til universitetet med karakteren haud. 1849 tog han medicinsk eksamen med haud pr.gr.. Han var konstitueret underlæge i krigen 1848-50. 1851 i maj bosatte han sig som praktiserende læge i Skanderborg. Han var g.m. Marie Sophie Nielsen, en datter af købmand Nielsen i Odense, hun døde allerede 1854 d. 21. maj. Han har udgivet flere digte.
3) Christiane Sidonia Fangel, har lidt af krampe i sin ungdom og opholdt sig ugift hos moderen i København.
|
