§ 25.4. Familien Matzen på Meelsgaard.
§ 25.4. Familien Matzen på Meelsgaard.
Christine Margaretha Brorsen død 1823.
Christine Margaretha Brorsen, en datter af fiskemester Christian August Brorsen og hustru Birgitte Margaretha Frost på Nordborg, er født 1775 i febr., og blev døbt d. 13. febr. i Nordborg kirke af stedets præst Hr. Holger Fangel. Hun blev opkaldt efter sin mormor Christine Margaretha Karberg. Hun var i alder med degnen Lorentzens datter Helena Margaretha Lorentzen, siden g.m. skolelærer Peter Christiansen på Nordborg, og denne vedblev i hele sit liv at være hendes meget gode veninde. 1790 blev hun med denne sin veninde konfirmeret på Nordborg, 15 år gl. af byens præst og sjælesørger provst Holger Fangel. Året efter sin konfirmation 1791 i aug. gjorde hun en rejse i forening med familien Knudsen i Ketting og den unge Iver Andersen fra Gammelgaard ned til Brunde ved Aabenraa for at besøge Johan Peter Knudsen og hans kone Anne Johanne Andersen, der var hendes gode veninde, og hvem hun ofte havde besøgt og holdt omgang med. Mens hun endnu var hjemme på Gammelgaard. De kørte derned i forpagter Andersens vogn. Havde den unge Iver Andersen levet, mente man, at der i tiden ville være blevet et par af dem, men han døde få år efter ved en ulykkelig hændelse. 1798 d. 26. okt. blev ved huskopulation Christian Matzen, skipper fra Hundslev g.m. jomfru Christine Margaretha Brorsen af Nordborg. Forloverne var købmand Jes Thomsen og købmand Otto Frederik Ahlmann, begge af Nordborg. De blev viede hjemme i hendes forældres hus af provst Fangel.
Christian Matzen, skibskapt. død 184?
Christian Matzen eller Christen Madsen, som han egentlig hed, var en søn af gårdmand Mads Christensen i Hundslev, hvor han var født 1767. Få år efter blev gården udflyttet og lagt nedad efter Helved, hvor den fik navnet ”Skærtoft”. Han var således farbroder til den sidste Mads Madsen, gårdmand i Skærtoft. Han gik til søs og fik til sidst et af den rige købmand Jes Thomsens mange skibe at føre. De boede først på Nordborg, hvor han byggede sig et smukt hus foran i gaden, der går bagom langs med søen og bakken. Det tilhørte i nyere tid den bekendte tysker, barber Heinemann. Christian Matzen sejlede i en meget heldig tid førend krigen med England fra 1807-14, og tjente sig en ret betydelig formue, så at han efter nogle år kunne opgive søen. Han solgte da sit hus på Nordborg til sin svoger Frederik Brorsen, der ligeledes fik hans skib at føre. Han købte derpå en større parcel ved Nordborg til omtrent 30 tdr, land i Vesterlund, hvor han byggede sig et efter den tid smukt landsted, som han gav navnet ”Druelund”, der er bekendt for sin smukke beliggenhed, og her tilbragte han resten af sine dage. Folk kunne ikke forstå, hvorledes Christen Madsen, der var bondefødt, kunne i så kort tid komme til anseelse og velstand, og derfor søgte man at forklare sig dette ved at antage, at han ligesom den rige købmand Jes Thomsen skulle være kommen til sin formue på en uretfærdig måde. Man har fortalt det sammen om ham som om Thomsen, ”at han skulle have lovet et rigt fruentimmer på den afrikanske kyst ægteskabsløfte, taget hende ombord med alle sine rigdomme, men da atter sat hende iland på den amerikanske kyst og beholdt alle hendes skatte og penge”. Det må stå ved sit værd. Det er måske ikke andet end skumleri og folkesnak. Dog er det vel ikke så utroligt, at han tit ved et og nadet kneb kan have bedraget sine redere, når han så sit snit og en passende lejlighed. Thi den måde han kom i besiddelse af Meelsgaard, er til enhver tid blevet fordømt af alle redelige mennesker som en skændig uret, hvorved han plettede sin ære og sit gode navn og rygte. Herved forholder det sig således:
Han køber Meelsgaard.
Mads Høeg var også en af den rige Thomsens skippere og boede i et hus bag omme ved bækken i Nordborg. Han forliste med mus og mand i et meget hårdt vejr, hvorfor det altid senere hed om et slemt uvejr: ”det er et vejr, som dengang Mads Høeg forliste”. Han havde blot én datter Ellen Høeg, født 1774 og konfirmeret 1789. Hun fik stedet og var 3 gange gift: 1) 1796 d. 19. febr. blev ved huskopulation ungkarl skibskapt. Christian Leymann af Adserballeskov g.m. jomfru Ellen Høeg af Nordborg. Forloverne var købmand Jes Thomsen og købmand Otto Frederik Ahlmann, begge Nordborg. Han var en søn af skipper Christian Leymann og hustru Eleonora Elisabeth Andersen i Adserballeskov. Hans morbror var Hr. Nikolai Ernst Andersen, forpagter på Gammelgaard, og hans søster Margrethe Leymann var g.m. møller Christian Hansen på Østerholms mølle. Han sejlede for den rige Jes Thomsen, der havde været g.m. hans moster. Efter hans død indtrådte hun i andet ægteskab: 2) 1802 d. 2. jan. blev ungkarl Hr. Henning Hess, en søn af afd. Nikolai Hess, forhen ejer af Meelsgaard, trolovet i Nordborg med Ellen Leymann, afd. Skipper Christian Leymanns enke. Forloverne var skipper Jakob Nikolai Vette og J.C. Jørgensen Suder, begge på Nordborg. Brylluppet stod kort efter på Meelsgaard, som han havde fået ved faderens død 1799. Således kom hun nu til at bo på Meelsgaard, men beholdt sit hus på Nordborg. 1821 døde Hr. Henning Hess på Meelsgaard, 41 år gl. Da de ingen børn havde, beholdt enken gården. Hos Christian Matzen på Druelund tjente en fætter Jens Maden fra Hundslev, hvem han fik til at fri til denne enke, og da hun gav sit minde blev 3) 1822 Jens Madsen, tjenestekarl hos Hr. Christian Matzen på Druelund, 35 år gl., g.m. Helena, Henning Hess` enke på Meelsgaard, 48 år gl. Jens Madsen blev således ved dette giftermål ejer af Meelsgaard, men det var i den allerværste tid, og han havde nok svært ved at stå sig, da der allerede var betydelige restancer i Hr. Henning Hess` tid, og gårdens årlige skatter til den kongl. kasse årlig beløb sig til, 336 rbdl 46 sk. og til Nationalbanken, 46 rbdl 12sk. foruden kommuneskatter og andet. Jens Madsen var derfor tit i forlegenhed og blev hjulpen med lån hos sin fætter Hr. Christian Matzen. Han ville også gerne have en tår og var ikke fri for at sippe. Når han ofte kom til Druelund, fik han sine thevandsknægte. Engang ved en sådan lejlighed, da han var blevet beruset på Druelund, handlede Christian Matzen med ham om Meelsgaard, som han købte for en spotpris for da at sætte sin yngre søn Christian August Matzen i vej. Jens Madsen og kone fik aftægt fra gården og boede i den følgende tid i Nordborg,
i hendes forældres hus, der dog også efter deres død skulle tilfalde ejeren af Meelsgaard. Jens Madsen ærgrede sig imidlertid over den indgåede handel og gik fra forstanden. Det kan nok være, at han på grund af sin drikfældighed og betydelige restancer alligevel omsider ville være kommen til at gå fra gården. Men måden, hvorpå Christian Matzen, satte sig i besiddelse af den, kan aldrig billiges; thi det var en uretfærdig handling og senere kom også her det gamle ord til sin ret, ”at hvad med synden kommer, med sorgen bortgår”.
Han var 3 gange gift.
Hr. Christian Matzen var gift 3 gange: 1) som ovenfor set med Christine Margaretha Brorsen. Provstinde Fangel smykkede bruden og havde i den anledning købt et meget fint og smukt livbånd. Hun var en lille rar og elskværdig kone, måske lidt vel sødtalende, men mente det dog altid godt. Hun var også en meget huslig og dygtig kone i sit hus. Hun døde 1823, 48 år gl. Han blev nu g.m. hendes halvsøster Birgitte Margrethe Krog. 1824 d. 29. april blev ved huskopulation enkemand skibskapt. Hr. Christian Matzen på Druelund, 57 år gl., g.m. jomfru Birgitte Margaretha Krog, en datter af forh. Skibskapt. Jens Krog og hustru Birgitte Margaretha Frost på Nordborg. Forloverne var hendes far skibskapt. Jens Krog og hendes bror skibskapt. Christian Brorsen, begge på Nordborg.
Hun var født 1784 på Nordborg og blev konfirmeret 1799, 15 år gl., tilligemed købmand Ahlmanns datter Sille, 16 år gl., der siden blev g.m. købmand Hermann Rasch på Nordborg. Hun var altså nu i en alder af 40 år, da hun blev gift. Hun var ikke så rar, blid og elskværdig som søsteren havde været. Hun beskyldes for at have været falsk. Da min far på familieskabets vegne var inde for at se til hendes mor, stod hun en gang bag hans ryg og rakte tungen ud ad ham, men hun tog sig ikke i agt for, at han i dette øjeblik så sig om i spejlet for at stryge sit hår op. Hun blev da meget flov, da hun mærkede at han blev det var. Efter hendes død blev Christian Matzen g.m. 3) Margaretha Køllner af Sønderborg, en søster til den gamle købmand Johannes Bocks anden kone i Sønderborg. Hun var lidt dum og indskrænket, ellers i øvrigt en brav og skikkelig kone. I en række af år konditionerede hos dem på Druelund jomfru Gretchen Vogelsang fra Bommerlund. Så længe den gamle Matzen levede, havde hun det strengt nok, da han havde svært ved at sove om natten, hvad jo tit er tilfældet med gamle folk, gik han gerne i seng kl. 9, men blev så vågen hen på natten mellem kl. 12 og 1, efter hvilken tid han havde svært ved at falde i søvn igen. Han stod da op og gik omkring i huset og udenfor. Jomfru Vogelsang måtte så for det meste op for at koge kaffe til ham midt om natten.
Han skal også i den sidste tid have fantaseret meget om de mange djævle og samvittigheder, han så. Alt dette bestyrkede folk i troen på hans skumle rygter. Hvorvidt der i øvrigt er sandhed i dem, må stå ved sit værd. Men alt dette fraregnet gjorde han indtryk af en lille klog og pæn mand. I hans udvortes fremtræden var der ikke noget at mærke. Han døde 184?. Sønnen på Meelsgaard overtog nu selv Druelund, tog stedmoderen ned til Meelsgaard, hvor han havde en aftægtslejlighed, og lod selv jorden bedrive, mens han lejede Druelund ud til andre. Enken gik efterhånden mere og mere i barndom, for at fordrive hende tiden, måtte jomfru Vogelsang tit om dagen spille Hanrey med hende. Imidlertid kom krigen, men drev da meget sjov med den gamle jomfru, der på grund af giftetanker til sidst gik fra snøvsen og kom hjem til moderen. Den gamle Mad. Matzen døde 185?.
Børn:
Matthias Matzen død 1838.
Matthias Matzen, født 1799. Han kom til søs, men da han blev meget forfalden og havde ødet en del penge, fik faderen ham til at bo i et hus på Østerholm, der tilhørte den gamle Mad. Knudsen på Lysholm. 1833 d. 10. nov. var han blevet g.m. pigen Ellen Markussen af Broballe, med hvem han havde en datter, der nåede den voksne alder. Faderen understøttede ham årligt, imod at han fraskrev sig sin ret til Meelsgaard m.m. I nogen tid læste han her lidt navigation med en og anden ung sømand. Han gik dog jævnlig hen i kroen, hvor han drak med de 2 Vogelsang, Nikolai Vogelsang på Bommerlund og Fritz Vogelsang på Østerholm. Her døde han 1838 d. 10. juni, 38 ¾ år gl. Hans enke blev atter gift i Meels. Havde han end måske sat mange penge overstyr for sin far, så skete der dog vistnok hans barn temmelig stor uret, da farbroderen på Meelsgaard omtrent løb af med det hele.
Christian August Matzen af Meelsgaard.
Christian August Matzen, født 180? På Nordborg, var en søn af skibskapt. Christian Matzen og hustru Christine Margaretha Brorsen på Druelund ved Nordborg. Han gik i Nordborg skole, men da han var en lang doven dreng, lærte han ikke meget i sin skoletid. Hans far købte, som oven for anført, Meelsgaard af sin slægtning Jens Madsen, og da den ældste søn Matthias var slemt forfalden og havde forødt mange penge, bestemte han gården for denne sin søn. Han blev nu forlovet med jomfru Nikoline Balle, ældste datter af distriktslæge Johan Otto August Balle og hustru Anna Sophie Ovesen på Nordborg og født 1805. Man havde i længere tid drillet hende med den unge Matzen, men hun havde altid ytret, at hun aldrig ville have ”den lange agurk”. Da forlovelsen derfor blev bekendt, sendte hendes tante Mad. Christensen på Løjtertoft, der var bekendt for sine mange spøgefulde indfald og pudsige løjer, hende en skøn dag en lang grøn agurk på en tallerken med overstrøget sukker på. 1828 d. 2. maj stod deres bryllup på Nordborg, hvorfra hen hjemførte sin unge brud til Meelsgaard, som hans far havde overladt ham. I de første 20 år fra 1828-48 stod han sig godt. Han var en ret dygtig landmand, passede sin bedrift og gik jævnt fremad, så at han almindelig blev anset for en velstående mand, der var vel agtet og anset overalt. Han havde blot sin gård at passe, den var ikke større, end at han godt med sin indsigt og manglende kundskaber kunne overkomme. Han førte heller ikke større selskabelig omgang, end hvad han godt kunne svare. Hans kone var også en ret dygtig og huslig kone i sit hus, derhos meget brav, rar og elskværdig i sin omgang. Det var nærmest familien, der hørte til deres omgangskreds, og da især hans svoger isl. købmand Thomas Thomsen, der var g.m. hans kones søster Johanne Balle, hvilken familie i en del år boede i aftægtshuset ved Meelsgaard, og hørte til deres daglige omgang. De holdt i fællesskab en huslærer til deres mange børn. 1842 dannede han i forening med en del bønder i Oksbølle sogn og Brandsbølle et interessentskab, hvis plan gik ud på at udtørre Meelsgaards og Broballe eller den såkaldte Bundsø, og hvorvel dette forehavende i længere tid ikke gav synderligt udbytte for de fleste interessenter, fordi man i begyndelsen kun anvendte en vindmølle til at male vandet af, hvorfor man senere måtte anskaffe sig en dampmølle, så var Meelsgaard dog temmelig heldig stillet, idet Matzen til den indvandt et større anseeligt areal eng, hvorved han betydelig forhøjede gårdens værdi. Ved denne tid døde også hans far, hvorved han kom i besiddelse af Druelund. Hans stedmor flyttede nu ned til Meelsgaard, han lod jorden til dette sted selv bedrive og lejede boligen ud, først til amtmand Johansen og senere til herredsfoged Grønlund. Han byggede en mølle ved Meelsgaard, og da han til samme tid købte Broballe mølle, overførte han privilegiet på denne sin egen mølle og solgte kort efter igen hin anden mølle. Alt dette kunne endnu gå, det kunne han overse og bestyre, da det alt lå samlet på et sted. Det var fornuftige planer, hvorved hans ejendom vandt i pris, og han selv gik frem i velstand. Men lykken og hans held fristede ham til at gå videre i denne foretagelsesånd og fatte planer, som han ikke kunne magte.
Det går tilbage for ham.
Krigen kom 1848, og under den ville Matzen gerne spille den store rolle som en stor mand. Før 1848 havde han været halv tysksindet, ligesom sin svoger, den kloge apoteker Nikolai Balle på Nordborg, havde han sværmet for Hertugdømmernes rettigheder og et selvstændigt Slesvig, nu blev han meget dansksindet og agerede meget med de danske officerer, der altid havde svært indpas på Meelsgaard. Det gik meget flot til med selskabeligheder, og Matzen lagde fra denne tid meget tid på at give den store og flotte mand. Meget blev vel også anstillet for at få datteren afsat til en af dem, men da ingen bed på krogen, endte det til sidst med, at hun blev forlovet med Lorentz Jensen på Nordborg, en underlig forbindelse, der dog snart igen gik overstyr. Fra 1848 går det rask ned ad bakke med hans formues omstændigheder. Han havde mange planer for, ville have alt og rodede sig ind i så meget som han slet ikke kunne magte. Thi både blev det ham for vidtløftigt, og da han ikke havde lært nok, hverken kunne skrive ordentlig for sig eller var færdig i regning, så forstod han heller ikke ordentlig bogføring, og så voksede efterhånden det hele ham langt over hovedet, og han nedsank dybere og dybere i en bundløs gæld. Han anlagde et brænderi på Nordborg i det hus, som han havde fået efter Jens Madsens og konens død. Han anlagde en teglgård i nærheden af Meelsgaard. Han havde flere jagter i fart, både med korn og især med æbler, som han købte og lod føre til Rusland. Men de rådnede for en stor del undervejs, skibene frøs inde og han satte mange penge til både på disse og så mange andre ting. Han skyldte mange penge for korn, behøvede penge til at sætte i handelen, tabte og måtte idelig gøre større lån både ved kirkekassen og navnlig hos købmand Jebsens enke i Sønderborg og andre.
Han solgte vel Druelund 1855 til koffardikapt. Hans Drescher af Nordborg, men hans smukke ejendom Meelsgaard blev behæftet med en stor gæld. Da han ikke var øvet i at meddele sig skriftlig, var han idelig på rejser, snart her og snart der, hvad der kostede betydelig, da han overalt ville vise sig som den flotte mand, og hjemme forsømtes sagerne, da hans sønner, som skulle styre, havde fået en forsømt opdragelse og tit førte et vildt levned. Da han således også med til den store landmandsforsamling i København 1852, og han en aften var forsamlet i Hotel d` Angleterre med en del danske officerer, som han kendte fra krigens tid, og andre gamle bekendte trakterede han løs på alle i den grad, at det løb op til 200 rdl. Dem havde han ikke, og måtte da låne pengene hos sin svoger advokat Schack. Og dog var han allerede dengang gået betydelig tilbage. Gretchen Vogelsang, som i mange år havde tjent hans forældre og ladet sin løn stå hos ham, kunne ikke få sit tilgodehavende, som hun hårdt trængte til, da hun svag og elendig var kommen hjem til sin gamle mor Familien tog da for at få noget, en ko ud på Meelsgaard. Dog hvor meget det end gik tilbage for ham, Matzen vedblev dog lige til det sidste at give den store mand, som han altid havde været. Da han 1857 lå ved Stevningnor for at tage æbler ind, ytrede han til skovfoged Jens Petersen Skov fra Elstrupskov, der ligeledes på grund af slet økonomi hængte ved kløerne: ”hvorfor tager du dig det så nær, kom kun om til mig. Jeg skal nok hjælpe dig”, og dog kunne han vistnok den gang slet ikke hjælpe sig selv.
Han går fra gården 1859.
1859 går han til konkurs, og Meelsgaard med alt tilliggende blev solgt ved auktionen. Han bevarede selv da sin stoiske ro, da han under auktionen gik omkring, tiltalte folk og opfordrede dem til at byde på den ene og anden genstand. Således gik det med denne man. Hans mange vilde og stortflyvende foretagender lagde ham øde. Det kan ikke nægtes, at det næsten ser ud, som om den gamle sandhed opfyldtes på ham: ”at hvad med synden kommer, med sorgen bortgår”. Det gik de fleste af hans børn ilde, og her gentager sig da et andet ord,” at faderens misgerninger straffe sig på børnene i tredje og fjerde led”.
Han flytter til Aabenraa 1859.
Han forlod nu Meelsgaard og Als og flyttede ned til Aabenraa, hvor han har haft det meget småt, men dog søgt at slå sig igennem både som gartner og senere som lysestøber. Det må man rose ham for, han er heller ikke i sin nød og ulykke blevet forfalden, hvad let kunne hændet mangen anden en, men han har søgt at kæmpe sig igennem og bevaret sit mod og sin kraft under al sin trykkende byrde. Det var vist en stor lykke for ham, at han i sin hustru havde fundet en kvinde, der forstod at bære sit kors i kristelig tro og kærlighed. Hun var altid en stille, beskeden og ydmyg kvinde. Det slår ikke fejl, at hun ved at stille sig trofast ved hans side i modgangens dage har bevaret hans liv for mange fristelser og livsfarer.
Deres guldbryllup 1878.
En glædesdag var det for dem, da de 1878 oplevede den stund, at de kunne holde deres guldbryllup. Herom læstes således i ”Øens Avis”: ”I torsdags d. 2. maj var Nordborg vidne til en smuk og sjælden familiefest. Den tidligere ejer af Meelsgaard Christian August Matzen og hans hustru Nikoline, født Balle, fejrede nemlig deres guldbryllup i svigersønnens købmand Grimm hus, omgivet af søskende, børn og børnebørn, af hvilke flere var kommet langvejs fra. Jubelparrets gamle sjælesørger og ven provst Fangel holdt en gribende tale i dagens anledning, og fra nær og fjerne indløb der lykønskninger til de almindelig afholdte gamle, blandt hvilke et telegram fra 2 mænd på Fyn, som for over 25 år siden havde stået i tjenesteforhold til dem, sikkert ikke hørte til de mindst kærkomne. Også Nordborgs beboere lagde på flere måder deres deltagelse for dagen, således var det kvarter, i hvilket købmand Grimm ligger, smukt illumineret om aftenen. De 74 årige gamle, der havde båret og bevaret en ualmindelig åndsfriskhed og legemets kraft, var de gladeste blandt glade. Guldbruden, en sønnedatter af Sjællands fortjente biskop Nikolai Edinger Balle, har 13 søskende, som alle er i live, og hendes stedmor lever endnu i en alder af 86 år i Vester-Hesinge ved Faaborg”. 1888 d. 2. maj holdt de diamantbryllup i Kolstrup ved Aabenraa. 1890 d. 13. maj døde Johanne Nikoline Matzen, født Balle, 86 år gl., i Kolstrup.
Børn:
1) Christian Matzen, født 1829 på Meelsgaard, konfirmeret 1843, gik i nogen tid ind til Nordborg og modtog undervisning af pastor H.C.C. Fangel, kapellan i Hagenbjerg. Han døde ung.
2) Anna Sophie Matzen, født 1830 på Meelsgaard, konfirmeret 1845, var først forlovet med Hr. Lorentz Jensen, der siden blev postmester på Nordborg, men den blev igen hævet. Hun blev g.m. købmand D. Grimm på Nordborg. Hun led meget af epilepsi
3) August Matzen, født på Meelsgaard. Faderen købte en gård til ham i Jylland, som han efter få års forløb måtte gå fra. Han har siden været politibetjent i Sæby.
4) Nikolai Matzen, født på Meelsgaard. Han bestyrede i flere år møllen ved Meelsgaard, blev g.m. Henriette Rasch, en datter af købmand Hermann Rasch på Nordborg, fik et høkeri i Løjt og var en farlig tysker, der endogså skal have været spion under krigen 1864. Det brændte for ham, og der var stærk mistanke om, at han selv havde påsat ilden. Han var derfor ikke lidt i egnen, solgte og tog til Hamborg, hvor han havde udsalg af øl. Senere er han med familie rejst til Amerika.
5) Thomas Matzen, født på Meelsgaard. Han var temmelig vild, da han var hjemme. Han blev g.m. Kathrine Schmidt, en datter af skolelærer Karl Schmidt og hustru Nikoline Thomsen i Holm, fik et bageri i Haderslev, hvilket han måtte gå fra. Siden blev han vognmand og derefter politibetjent eller postbud, men da han tog af en kasse, blev han straffet med flere måneders tugthus. 1888 var han i Haderslev.
6) Matthias Matzen, født på Meelsgaard. Han bestyrede møllen. Han er i Amerika.
7) Peter Matzen, født på Meelsgaard. Han lærte handelen og var handelskommis hos sin svoger købmand D. Grimm på Nordborg. Han blev g.m. jomfru de la Motte fra ”Stadt Hamborg” i Sønderborg, med hvem han fik dette gæstgiveri. I en del år var han således gæstgiver i Sønderborg og havde en god søgning, da han var dansksindet. Under foregivende af at ville gøre en rejse til København, forlod han konen og stak af til Amerika.
8) Johannes Matzen, født på Meelsgaard. Han lærte landvæsen på Lysholm fra 1859-61. Siden har han været forvalter i Nordslesvig og for tiden er han forpagter på en gård i Svansø.
9) Nikoline Matzen, født på Meelsgaard. Hun blev g.m. købmand D. Grimm på Nordborg, der først havde været g.m. hendes ældre søster.
10) Christine Margaretha Matzen, født på Meelsgaard. Hun døde ugift i en ung alder på Nordborg.
mar 2008
|
