Nordborg parceller 
Udstykningskort 1776
Nordborg Ladegaard udparceleret A: 1772
Chr Knudsen XIV 41-49.
Renskrevet af Ruth Sørensen i Bojskov okt 2005
A: 1772 blev Nordborg Ladegaard udparceleret. Gaardens Areal udgjorde 834 T 2 SKj., hvorunder dog var indbefattet 2 Søer, som tilsammen udgjorde 124 T. 2 Skj.
Af de 710 T. Land medgik 22 T. til indfredet Skov, 6 T. 4 Skj. til Veie og 41 T. 7 Skj. til at forsyne forskjellige Kaadnere i Oxbølle og Nordborg, og enkelte andre Beboere med det fornødne Areal. i alt 70 T. 3 Skj. De tilbageblevne 639 T. 5 Skj. bleve inddeelte i 23 Parceler, hvoraf dog kun 20 ere blevne forsynede med Familiesteder. Den mindste er 9 T. 7 Skj. og den største 70 T. 5 Skj. stor. Den efter Landets Godhed ved Salget fastsatte aarl. Kanon beløber sig til 1 Rdl.- 2 rdl 16 s. aarl. af hver Tønde Land. Med Hensyn til Bøndernes Tjenestepenge for Afløsningen af Hoveriet, har man gaaet frem paa samme Maade som ved Gaarden Hartspring, idet de ere blevne satte til en aarl. Kanon i Forhold til Landets Godhed, i hvilken deres Tjenestepenge ere indbefattede, og de selv have opnaaet fuldkommen Bondekvalitet med fri Eiendom og Raadighed over deres Huse og Beslag. Afgifterne ere derved fastsatte til 1 Rdl. 22 s. til 1 Rdl. 37 β af hver Tønde Land. Boelenes Areal el en Heelgaard er af ulige Størrelse, nogle paa 40, 60 til 70 T., en halv Gaard udgjør 21 til 27 T.; den mindste Heelgaard er 44 T. og den største 70 T. stor. Afgifterne af en heel Gaard beløber sig overhovedet fra 61 til 103 Rdl. Kaadnerne have faaet 1-2 T. L. og deres Afgifter udgjør 2-3 Rdl. aarl.
Før Gaardens Nedlæggelse udgjorde de rene Indkomster af denne Gaard ifølge et Gjennemsnit for 20 Aar 1500 Rdl; dog har Indtægterne i de sidste 5 Aar aarl. beløbet sig til blot 1266 Rdl. 26 β.
De nuværende aarl. Indkomster ere: 1. Kanon af Parcelerne 1129 Rdl. 19 β. 2. Kanon af Kaadnerne og andre Beboere tillagt Land 65 Rdl. 25 β. 3. Det vundne Udbytte af den nye Skattesættelse hos Bønderne el. Godsets Undersaatter. Førend denne beløb deres aarl. Afgifter tilligemed Fæstepenge 4008 Rdl. og de aarl. Tjenestepenge 268 Rdl. 32 β. Efter denne Tid udgjøre de aarl. Indtægter 4740 Rdl. 28 β, altsaa mere end forhen 732 Rdl. 27 β. Den hele aarl. Indtægt udgjør altsaa 1927 Rdl. 23 β og ere altsaa høiere end forhen 427 Rdl. 23 β.
Den Kjøbesum, som desuden er indkommen ved Salget af Areal og Bygninger, udgjør: 1. for Bygninger 882 Rdl. 2. Skovtaxation af de paa Parcelerne voxende Træer 1900 Rdl. 8 β. 3. For Parcelerne er der i Reglen bleven betalt fra 2 Rdl. til 46 Rdl. for Tønden, altsaa i alt 11454 Rdl. 39 β. Den hele Kjøbesum udgjør da 14,236 Rdl. 47 β., hvoraf den aarl. Rente til 4 pr. C. er 569 Rdl. 22 β.
22 T. Land blev forbeholdt til fredet Skovgrund. Omkostningerne ved Nedlæggelsen have beløbet sig til 297 Rdl. 47 β. Fraregner man dette, udgjør den vundne Kapital 13,939 Rdl. og Renterne deraf 557 Rdl. 28 β. (H. Kamphøvener: Beschr. der Kønigl. Domainen – Güter in Schl. und Holst. 1787)
Uddrag af de alm. Conditioner A: 1772
A: 1772 d. 6/8 holdtes den offentlige Auction over de solgte Parceler. Tiltrædelsen skulde skee A: 1773 d. 1/5 og Kjøbebrevet er udstedt A: 1773 d. 13/7 dat. Fredensborg.
”Enhver Tønde Land er beregnet til 320 □ Roder og foretaget med al Nøiagtighed af Hr. Capit. og Overlandmaaler Bruyen”. ”Kjøberne kunne faae de paa Grunden voxende Træer enten til Taxationspriis, eller ogsaa maa de finde sig i de Ulemper, som ere forbundne med en offentl. Auction af dem”. ”Kjøberne have Ret til allerede ved Mortensdag 1772 at begynde med at grøfte, indhegne, bygge og tilsaae deres Eiendom og kunne forlange Hjælp af Bønderne baade med Hensyn til Pløie-Arbeide og Udkjørsel af Gjødningen, hvilket Arbeide dog skal ordentl. fordeles”. Den første Trediedeel af Kjøbesummen betales A: 1773 d. 1/5, den anden Deel A: 1774 i Octob. og den tredje D. A: 1775 i Octob.”. ”De faae fuldkommen Eiendomsret og kunne skalte og valte dermed efter Behag, bortpante og afhende enkelte Dele deraf, hvilket dog skal mældes i Forveien paa Nordb. Amthuus, for at Afgifterne kunne blive ligelig fordeelte”. ”Enhver Parcele skal bebygges og forsynes med et Familiested. Der gives dem en Frist paa 4 Aar. Bygningerne skulle assureres i Brandkassen”. ”Den aarl. Kanon udredes 1/3 til Maidag og 2/3 til Juul hvert Aar”. ”Kjøberne ere med Undtagelse af den aarl. Kanon fri for andre Paalæg, Militærtjeneste og skulle i Krigstid ikke komme til at udrede Mere, end hvad der ydes af andre Frigaarde”. ”De er møllepligtige, men frie for alle Mølle-Kjørsler”. De ere frie for Tiende til Præst og Kirke, og skulle blot yde Offer og Accidentier. ”Jagtretten forbeholder sig Regjeringen”. ”Bygningerne maa først nedbrydes fra St. Hansdag 1773, da Alt skal afleveres, og inden et Aar skal den hele Plads være reen”. (de alm. Conditioner ved Salget af Nordborg).
I. Koblet ”Østerlund” Parcele 1-5
De specielle Conditioner:
1ste Parc. udgjør af Agerland den nordl. Deel af Koblet ”Østerlund” med Afdrag af det Stykke, som paa den vestlige Side er lagt til Fiskeriet. Det udgjør med Indbegreb af den her værende 4 T. 5 Skj. Skovgrund i alt 15 Tønder. ”Imod Sydv. støder det til Nordborg Landevei, der skal indhegnes af Kjøberen. Paa den nordlige Side støder det op til det til Fiskeriet lagte Stykke, der ogsaa skal indhegnes. Imod Nordøst grændser det til Søen og imod Sydøst til ”Laugensby-Mark”, hvor der er tilstrækkeligt Hegn”. Af Engbund er der tillagt denne Parcele et Stykke i ”Steunung” paa 3 T. 5 ½ Skj. Det grændser til ”Laugensby og Oxbølle-Mark”. Altsaa 1ste Parcele 18 T. 5 ½ Skj.
2den Parcele bestaaer af den nordvestl. Deel af Koblet Østerlund og udgjør med Indbegreb af et Skovstykke paa 12 T. 6 Skj. og Enggrund 1 T. 1 Skj. i alt 27 T. 5 Skj. Imod N. grændser den deels til Landeveien, deels til Flækken Nordborg, hvor der findes et levende Hegn, en paa det første Sted maa der hegnes. Imod Vest grændser det til Hr. Justitsraad Ambders saakaldte ”Slotshave” og til 6te Parcele af Vesterlund, hvor deels en Steenmuur deels et levende Hegn freder. Imod Øst, hvor der grændser til den nye afpælede Vei, og imod Syd til 5te Parcele findes ingen Indhegning. Hertil bliver lagt et Stykke Eng i ”Steunungen” paa 3 T. 6 14/16 Skj.” altsaa udgjør 2den Parcele 31 T. 3 14/16 Skj.
3die Parcele udgjør den nordøstl. Deel af Koblet ”Østerlund”; med Fradrag af den Tønde Land, som er lagt til ”Fegtenburg”, indeholder det tilligemed 2 T. 6 Skj. Enggrund og 6 T. Skovgrund ialt 30 T. 3 Skj. Imod N. ligger Nordborg Landevei og imod Vest den nye afpælede Vei, imod Syd støder det til 4de Parcele. Paa disse Sider findes intet Hegn. Paa den østl. Side imod Lauensby Mark findes med Undtagelse af det lille til Fægtenborg lagte Stykke, tilstrækkelig Hegn. Hertil er lagt et Stykke Eng i ”Steunung”: 3 T. 6 14/16 Skj. I det Hele: 34 T. 1 14/16 Skj.”
4.de Parcele bestaaer af den sydøstl. Deel af Koblet ”Østerlund” med Indbegreb af 1 T. Engl. og 1 T. 2 Skj. Skovjord. Ialt 20 T. Det grændser imod V. til den nye Vei og imod N. til 3 die Parcele. Her findes ingen Hegn. Imod Ø. til Lauensby Mark og imod S. til ”Steunung”. Af Enggrund er der tillagt det i Steunung med Indbegreb af 2 T. 4 Skj. Agerland. 5 T. 5 Skj. I det Hele: 25 T. 5 Skj.
5.te Parcele bestaaer af den sydvestl. Deel af Koblet Østerlund med Indbegreb af 4 T. 3 Skj. Skovgrund og 4 Skj. Engl. ialt: 21 T. Land. Imod V. grændser det til den fra Nordborg til Oxbølle førende Vei, hvor der findes tilstrækkelig Hegn. Imod S. grændser det til det til Skov indhegnede Stykke, imod V. til den nye afpælede Vei og imod N. til 2den Parcele, paa disse 3 Sider maa det indhegnes. Af England er det tillagt i den østl. Deel af Steunung: 4 T. 5 13/16 Skj. I alt 25 tønder 5 13/16 skæpper.
II
Koblet ”Vesterlund” 6-10 Parcele og 22de P.
6.te Parcele bestaaer af den nordlige Deel af Koblet ”Vesterlund” og indbefattes med Indbegreb af 1 T. Engl. og 1 T. 3 Skj. Skovgrund og efter Fradrag af den her gaaende Fodsti: 12 T. Land. Imod S. og V. grændser det til den fra Nordborg til Oxbølle førende Vei, hvor der ingen Hegn findes. Imod N. til Justitsraad Ambders Slotshave, imod Ø. grændser det især til 2.den og lidt til 5 Parcele, og er paa begge Sider indhegnet deels med levende Pæleværk, deels med en Steenmuur. Af Engl. er der tillagt det af Engen ”Store Gammeldam” 1 T. 6 ½ Skj. Det Stykke grændser imod N. til ”Holmslykke” og imod S. til Vesterlund, hvor det er forsynet med Hegn, paa de andre Sider er det ikke hegnet. Ialt: 13 T. 6 8/16 Skj.
7de Parcele udgjør den vestl. Deel af Koblet ”Vesterlund” og indbefatter med Indbegreb af 6 T. Skov og 2 T. Engl. og efter Fradrag af 1 T. Land, som er bestemt for en Kaadner i ”Ulsberg” og Fodstien, ialt: 56 T. 4 Skj. Dette Stykke grændser imod Ø. til 8. Parcele og imod S. til Veien og findes her ingen Hegn. Videre imod S. og Sydv. støder det op til Oxbølle Mark, hvor der findes Hegn, iøvrigt danner ”Ohle-Nohr” her Grændsen. Imod N. grændser det til Holm-Mark, samt til ”Lille- og Store- Gammeldam” , hvor der findes hegn, undtagen hvor det støder op til Uhlbergske kåds tillagte land. Edvidere er det tillagt det et ellers til Ohlenor hørende stykke 2 tønder. Af england ednu i Lille Gammeldam med Indbegreb af en 1 T. 2 Skj. Agerl. og 4 T. 2 10/16 Skj. Skovgrund, ialt: 12 T. 1 Skj. Land. Dette England grændser imod V, til det Ulsberger Kaad, imod N. til Holmmark og imod Ø. til ”Store-Gammeldam”. Ialt: 70 T. 5 Skj.
8de Parcele bestaaer af den nordvestl. Deel af Koblet ”Vesterlund” med Indbegreb af 2 T. 4 Skj. Skovgrund af ialt 15 T. 4 Skj. Land. Denne Parcele grændser imod S. til Veien og imod V. til 7. Parcele, imod Ø. til 22d. Parcele. Her findes ingen Indhegning. Derimod er den nordl. Deel imod ”Gammeldam” indhegnet. Af Engl. er der tillagt det i ”Gammeldam” 1 T. 7 Skj. Ialt 17 T. 3 Skj.
9de Parcele bestaaer af den sydøstl. Deel af Koblet ”Vesterlund” og udgjør med Indbegreb af 3 T. 4 Skj. Skovland 19 T. 4 Skj. Denne Parcele grændser imod S. til Oxbølle-Mark, hvor der findes Hegn, imod V. og N. til Færgeveien og imod Ø. dees til 10.d Parcele, deels til den til Skov forblivende Mose ”Karholm”; her findes ingen Hegn. Af England er det tillagt i ”Gammeldam” 2 T. 5 Skj. Ialt 22 T. 1 Skj. Gammeldam kaldes her en Eng.
10.de Parcele bestaaer af en Deel af Koblet ”Vesterlund”, hvori findes 1 T. Skovl. og 7 Skj. England, ialt 22 T. 3 Skj. Imod N. grændser det til Færgeveien, imod Ø. til Oxbølle-Vei, imod S. til den til Skov forbeholdte ”Karholm-Mose”, imod V. til 9.d Parcele. Der findes ingen Hegn. 22 T. 3 Skj. Af Engl. er der tillagt det den vestl. Deel af Engen ”Gammeldam” 2 T. 6 Skj. Dette grændser imod N. til Holmlykke, imod V. til ”Lille Gammeldam” og imod S. til ”Vesterlund”. Ialt 25 T. 1 Skj.
22d. Parcele bestaaer af en Deel af Koblet ”Vesterlund”, som med Indbegreb af 1 T. 4 Skj. Skovland udgjør 10 T. 7 Skj. S. for denne Parcele ligger Veien til Nordborg, imod Ø. Veien til ”Gammeldam”, imod V. til 8.de Parcele, her findes ingen Indhegning, men imod N. til ”Gammeldam” findes et levende Pæleværk. Af Engl. er der tillagt det af Engen ”Gammeldam” 3 T. 6 Skj. Ialt 14 T. 5 Skj.
23d. Parcele bestaaer af en Deel af ”Ruglykken” i det Hele 7 T. 2 4/16 Skj. Denne Parcele grændser imod Nordv. til Veien efter Poel, imod Sydv. til 12 Parcele og til den til 11te Parcele og Pastoratlandet førende Vei. Imod Sydøst til 11te Parcele, hvor der ingen Hegn findes. Paa den nordøstl. Side grændser det til ”Pøel- Mark og her findes en Jordvold. Af Engl. er der tillagt det den østl. Ende af ”Gammeldam” 3 T. 1 Skj. Imod N. grændser dette Stykke til Amtstuens Stykke Eng, imod Nordv. og Ø. til Jorder, der tilhøre Flækken Nordborg. I det Hele 10 T. 3 4/16 Skj.
III kobbel Ruglykke.
11.te Parcele bestaaer af den østl. Deel af ”Ruglykken”, kaldet ”Søvang”, hvori findes 1 T. 5 Skj. Engl. I alt 17 T. 4 14/16 Skj. Denne Parcele grændser imod Nordøst til Pøel-Mark, imod Sydøst deels til samme Mark, deels til Pastoratets Mark i Nordborg. Det er deels indhegnet med levende Hegn, deels med Steenvolde. Imod Sydø. til Nordborg Sø og imod Nordv. til 23d. Parcele. Ialt 17 T. 4 14/16 Skj.
12te Parcele bestaaer af den Deel af Koblet ”Ruglykke”, som imod Nordv. støder op til Nordborg Sø og efter Fradrag af et lille Hjørne, som er tillagt Joh. Wiese udgjør 9 t. 7 Skj. Imod Sydøst grændser det til Nordborg Sø, imod Syd og Vest til Flækken Nordborgs Haver, imod N. til Pøel Vei og imod Nordøst til 23d. Parcele. Ialt 9 T. 7 9/16 Skj. L.
For enhver af de hidtil nævnte 1 – 12 og 22 – 23 Parceler skal der aarl. gives i Kanon for hver Tønde Land 2 Rdl. 16 ß.
13te Parcele bestaaer af en Deel af Koblet ”Ruglykke”, hvori findes 7 T. 1 Skj. Engl. ialt 42 T. 13/16 Skj. Imod S. og Ø. gaaer Veien til Pøel og imod V. en anden Vei, her er ingen Hegn. Imod N. grændser det deels til Pøel, deels til Flækken Nordborgs Jord, hvor der for det meste findes Steenhegn. Ialt 42 T. 13/16 Skj.
14te Parcele bestaaer af den øvrige Deel af Koblet Ruglykke og udgjør med Indbegreb af en Eng paa 6 T. 4 ½ Skj. L. af ialt 55 T. 10/16 Skj. Land. Imod Nordv. grændser det til Flækkens Jord, hvor der findes et Steenhegn, paa de øvrige Sider grændser det til Veie, hvor det maa indhegnes. 55 T. 10/16 Skj. Kjøberne af 13.d og 14.d Parcele skulle betale i aarl. Kanon af hver Tønde Land 1 Rdl. 16 ß.
Landliggerne, som grændser op til Nordborgs Haver ere fri for at holde Hegnene vedlige, men skulle paa den anden Side lade ligge 4 Hamb. Fod Land ligge upløiet og lade Enhvers Udgang til Marken uforstyrret hvorimod Flækkens Beboere ikke maae gjøre nye Stier, men lade sig nøie med dem, der allerede ligge.
IV. Augustenhofs Ellekobbel. 15 Parcele.
15d. Parcele bestaaer af Augustenhofs ” Elle-Kobbel” og udgjør med Indbegreb af 14 T. Hedej. og 6 T. 5 Skj. Skov og Kratjord i det Hele 35 T. 3 10/16 Skj. 2 R. Det grændser imod S. og Ø. til Flækken Nordborgs Mark, imod N. til Augustenhofs ”Norderkobbel” og imod V. til ”Vesterkobbel”, paa alle Sider er det indhegnet med Jordvolde. Af denne Parcele betales aarl. for en T. Land i Kanon 1 Rdl. og af de 12 T. Hede betales i de 12 første Aar blot den halve Kanon aarl. 24 ß. Kjøberen beholder de her værende Elletræer 35 T. 3 10/16 Skj. 2 R.
V. Augustenhofs ”Nørrekobbel” 16 – 17d. Parcele.
16d. Parcele bestaaer af den østl. Deel af Augustenhofs ”Nørrekobbel” 20 T. 7/16 Skj. Det grændser imod S. til ”Ellekobbel”, imod Ø. til Flækken Nordborgs Jord, hvor der findes en Steenvold; imod N. til Søen og imod V. til 17d. Parcele; her findes ingen Hegne. Af Engl. er der tillagt af Engen ”Møllemai” 2 T. Dette grændser imod S. til Vandmøllens Engstykke og imod V. til Holm – Mark, imod Ø. til Nordborg – Mark 22 T. 7/16 Skj.
17d. Parcele bestaaer af den vestl. Deel af det foregaaende Kobbel 22 T. 7 2/16 Skj. Imod S. grændser det til ”Ellekobbel” og til Gaarden Augustenhof, hvor det er forsynet med levende Hegn. Imod V. til Trekobbel, hvor der findes et Steendige; imod N. til Søen og imod Ø til 16d. Parcele. Af Engl. er der det tillagt af ”Møllemai” 1 T. 7 8/16 Skj. Ialt 24 T. 6 10/16 Skj.
VI. Augustenhofs Trekobbel 18 – 19d. Parcele
18d. Parcele bestaaer af den østl. Deel af Augustenhofs Trekobbel 23 T. 6 Skj. Den grændser imod S. til ”Vesterkobbel”, hvor der findes sen Steenvold, imod Ø til Nørrekobbel, hvor der findes en Jordvold, imod N. til Søen og imod V. til 19d. Parcele. Af England har det faaet af ”Møllemai” 2 T. Ialt 25 T. 6 Skj. ”Dreykoppel paa Tydsk”.
19d. Parcele bestaaer af den vestl Deel af Trekobbel og udgjør med Indbegreb af 3 T. 7 Skj. Moseeng 27 T. 3 Skj. Imod V. grændser det deels til Hopsø, deels til Holm – Mark, imod N. til Søen. Af Engl. er det tillagt af ”Møllemai” 1 T. 7 ½ Skj. 29 T. 2 ½ Skj.
VII. Augustenhoft Vesterkobbel 20 – 21d. Parcele
20d. Parcele bestaaer af den nordl. Deel af Augustenhofs ”Vesterkobbel” og udgjør med Fradrag af et Stykke Grund, som er tillagt Augustenhof. 32 T. 13/16 Skj. Imod V. grændser det til ”Hopsø” og imod Ø. til ”Ellekoppel”. Af Engl. er der tillagt det af ”Møllemai” 2 T. 8/16 Skj. Det grændser til Mølleaaen. Ialt 34 T. 1 5/16 Skj.
21d. Parcele bestaaer af den sydl. Deel af ”Vesterkobbel” 24 T. 6 14/16 Skj. Imod S. grændser det til Nordborg Mark, imod Vest til Engen ”Møllemai” og ”Hoppsø”. Af Engl. har det faaet i ”Møllemai” 2 T. 1 Skj. Det grændser imod Vest til ”Mølleaaen”. Ialt 26 T. 7 14/16 Skj.
Den aarl. Kanon af en T. Land i Parc.16 – 21 er 1 Rdl., i de første 6 Aar betale de dog kun den halve Kanon aarl. med 24 ß af hver Tønde Lande.
Parcelisterne skulle alle paa engang tilberede deres Hø i ”Møllemai”, da Mølleren saa er pligtig til at standse Møllen i 8 Dage.
Parcelerne 1 – 5 skulle høre til Hagenbjerg Mølle. N. 6 – 10 og 22 til Oxbølle-Mølle. N. 11 – 21. 23 til Vestermølle (Specielle Conditioner ved Nordborg Ladegaards Salg).
Kjøber af 22d. Parcele ialt 14 T. 5 Skj. blev Skipper Hr. Hans Christensen i Nordborg, der gav for hver Tønde Land 15 Rdl.altsaa for Jorden 219 Rdl. 18 ß og for Træerne efter Taxation 91 Rdl. ialt 310 Rdl. 18 ß, hvorefter han fik Skjøde A: 1773 d. 13/7 dat. Fredensborg. Christian d. 7d. Da han imidlertid ikke bebyggede Parcelen, men selv eiede Huus paa Nordborg maatte han til St. Hans Dag 1808 endnu betale 35 Rdl. Com. i Kjøbesum, hvilket skete ifølge Kvittering af Amtsforvalter Lyhm A: 1808 d. 30/6.
4 maj 2004 modtog jeg med stor tak en CD fra Jens Hansen Møller i Augustenhof med et meget stort materiale om Augustengaard og parcellerne 15-21. Disse parceller, der ligger adskilt fra de øvrige skal ses på kortet over Augustenhof m.m. der også inderholder enkelte ejendomme af Holm
"AUGUSTENHOF PARCELLISTER"
En beskrivelse af udstykningen fra Nordborg Slots Ladegaard 1773.
Med ejerne af de forskellige ejendomme op til i dag.
Efter optegnelse af Christen Hansen Christensen og Hans Hansen Møller.
Videreført af Jens Hansen Møller.
INDLEDNING
“Augustenhof området” i daglig omtale ”Gustenhof” eller ”É Koffel” som efterfølgende vil blive beskrevet, var i gammel tid, som i det øvrige Danmark dækket med skov. Under drænarbejde er der fundet "Moseeg" i alle lavninger. Det ser ud som om de er væltet i en storm, da de fleste ligger i retningen sydvest - nordøst. Området har en varierende jordbund, fra mosejord, stiv lerjord til sandjord med klyn (ál) under.
Ved middelalderens begyndelse var øen Als sparsomt bebygget. I midten af 1100 årene var der to markeder på Als, i Bro på Midtals og i Kjøbing på Nordals.
Omkring 1151 byggede Svend Grathe et forsvarsværk på en sandbanke ude i Langesøen ved Kjøbing, som blev kaldt "Als Slot" som forsvar mod Venderne. Den gang kunne man sejle ind til slottet gennem Hopsø, gennem Oldenor, og måske også fra Karlsminde. Men da Sønderborg Slot senere blev bygget, fik det navnet “Nørborg Slot”, som byen senere fik navn efter.
Omkring kirken lå der en landsby der hed “Tontoft”, efter kirken som dengang hed “Tontoft Kirke” som blev bygget omkring 1250.
I et skatteregnskab fra 1483, nævnes 4 boelsmænd i Tontoft som skatteydere, nemlig - Hans Brun, Henrik Hakensen, Bertold Grummesen og Olaf Soldemacher -.
Ruglykke har nok været landsbyens indmarker og koblerne, det nuværende Augustenhof område har været byens udmarker.
I et skatteregnskab fra 1543 nævnes der kun 4 kådnere i Tontoft, - Titker Petersen, Jürgen Petersen, Peter Hansen og Thomas Andersen - der skrives om dem, at de bærer vand til huset. Muligvis fra den nuværende dam i præstegårdshaven.
Landsbyens ejendomme er blevet nedlagt omkring 1550, og jorderne lagt ind under Nordborg Slots Ladegaard, som lå på slotsgrunden.
Markerne i Købingsmark området har ikke tilhørt Ladegaarden, men derimod indbyggerne i Kjøbing, som blev til Nørborg, senere til Nordborg. Der var 13 boel i Kjøbing dengang.
I 1571 overtager Hertug Hans den Yngre (1545-1622), Sønderborg og Nordborg Len, efter sin mor Enkedronningen Dorothea (1511-1571). Han var den store jordsamler, en hård herre ved bønderne, men også en dygtig landmand. Det er sikkert ham der med hovbønderne som arbejdskraft har fået Augustenhof området inddelt i kobler, indhegnet med volde og nogle af dem opdyrket.
Fiskeriet i Hopsø havde også hans store interesse.
Der var ved indgangen til disse kobler opsat et led, som blev kaldt "É Koffellej"
I 1629 befalede Christian d. 4. at der skulle dyrkes hamp i Augustenhof området,
(Der af navnet Hamptoft, som lå sydvest for Augustgaard)
De efterfølgende hertuger på Nordborg Slot er 2 af Hertug Hans´ sønner.
(Hertug Hans havde 23 børn)
Hertug Johan Adolf 1622 til 1624, han dør 48 år gammel.
Hertug Frederik 1624 til 1658, han dør 77 år gammel.
Hertug Frederiks søn, Hans Bugislav 1658 til 1666.
Den 14. marts 1665, kl. 8 om aftenen brændte Slottet, men ikke Ladegaarden.
Hans Bugislav gik fallit i 1666 (1669) og Kongen overtog lenet indtil 1676.
INDLEDNINGEN FRA “AUGUSTENHOF PARCELLISTER” SKREVET 1980
Hvor vejen fra Nordborg drejer til venstre ned mod Augustenhof, er kobbelledet - É Koffellej.
Her har man den kønneste udsigt over de 17 ejendomme og huse, der ligger i en krans uden om hovedgården, i daglig tale kaldet "Gustenhof", og ud over Aabenraa fjord med Løjtland på den anden side. Tontoftnakke fyr står nede på klinten og sender om aftenen sine blink ud over Lillebælt og fjorden.
På denne plet har kobbelboerne, eller “pælenstikkerne” som de også kaldtes, levet og virket i godt 200 år. De opdyrkede de lette jorder og de sure lavninger og skabte en række ejendomme, der gav det daglige brød til både gamle, unge og børn. De fiskede sli, gedder og ål i Hopsøen og solgte dem til de fine i byen. Fisket blev der også på fjorden, og i ældre tider sejlede nogle af dem deres varer til Aabenraa.
Havet drog. Eventyrlystne unge mænd drog ud at sejle enten i hjemlige farvande eller på langfart. Nogle kom hjem, andre blev derude.
Enkelte deltog i krigen 1864 og 1870 og fandt deres grav i det fremmede. Men den værste krig var Den Første Verdenskrig 1914-18. Da var der næsten ikke en ejendom, der ikke havde en mand eller søn med, og også dengang fik nogle en ukendt grav i det fremmede.
Gode tider har vekslet med dårlige. I 1820-erne gik 4 ejere konkurs, men andre kom til, og livet gik videre.
Havet har gnavet på kysterne, og i de sidste 100 år er der gået 5-6 tønder land til denne nabo.
Det er denne egn og disse slægter, jeg efter ringe evne har søgt at skrive lidt om, efter de godt 40 år Ellen og jeg har levet her og haft det godt. Jeg siger tak til mine naboer for alle de oplysninger og anden hjælp, jeg har fået, og en særlig tak til Hans Hansen Møller, Augustenhofvej 27
(1902-1988) for interesse og hjælp.
Augustenhof, december 1980.
"Christen nen vé e hau"
Christen Hansen Christensen, Drejkobbel 10 (1908-1990)
----------
Da der nu er gået en lille generation mere, og der er løbet meget vand i havet siden den tid, har jeg tilladt mig at omskrive og komme med tilføjelser til denne bog, som ovenstående har skrevet.
Augustenhof 2003
Jens Hansen Møller
Augustenhofvej 28
Forgængerne for Hertug Frederik Carl havde udpint det Nordborgske Hertugdømme så meget at han i 1729 overdrog det til den danske krone og rejste til Plön.
Fra den tid lod kronen de under hertugdømmet hørende besiddelser, administrere og styre af en amtmand. Nordborg Slot og avlsbygningerne var navnlig under Hertug Joachim Frederik kommet så slemt i forfald. Og efter at der i 1762 havde været kvægsyge (mund og klovsyge) på Ladegaarden, vilde det blive et bekostelig foretagende, at få gennemført de nødvendige forbedringer.
Det blev derfor besluttet at sælge slottet og den dertilhørende avlsgård med jord.
I 1766 solgtes hovedbygningerne til privat eje og i 1770 gik man i gang med det forberedende arbejder, til Ladegaardens bortsalg.
Kaptajn og Overlandmåler Bruyn fortog opmalingen og jordens deling i 23 parceller.
Udstykningen på Nordals var påbegyndt 1767, og var de fleste steder blevet opmålt af Bruyn.
Opmålingen skete efter hamborgske tønder land. 1 tønder land er 3202 ruder (0.7004 ha.)
Samtidig blev der udarbejdet “BETINGELSER fra den på Øen Als beliggende NORDBORG LADEGAARD tilhørende Landeri, ved offentlig Licitation, Stykvis, med fuld Ejendomsret, skal sælges”.
Den er skrevet på tysk, som var det offentlige sprog. Den består af 20 udførlige paragraffer.
(Se mere i dokument).
Ladegaardens jorde blev delt i 23 parceller, og den 6. august 1772, blev der afholdt offentlig auktion over parcellerne, med tiltrædelse 1. maj - med det af gud forventede år - 1773.
I følge betingelserne skulle de bebygges inden 4 år.
Hovedparten af arealet henlå indtil opmålingen i hver for sig indhegnede marker.
Østerlund, 113 tønder land. (79,9 ha.)
Vesterlund, 136 tønder land. (95,9 ha.)
Rugløkke og Søvang, 132 tønder land. (92,5 ha.)
Augustenhof, 186 tønder land. (130,6 ha.)
Stevning Mose, 20 tønder land. (15,3 ha.)
Gammeldam, 28 tønder land. (19,6 ha.)
Oldenor, 2 tønder land. (1,4 ha.)
Møllemaj, 12 tønder land. (8,5 ha.)
Tilsammen, 631 tønder land. (443,6 ha.)
Augustenhof var inddelt i 4 indhegnede kobler, som efter salg blev delt i 7 parceller.
Parcel Agerjord Engjord
15 35 tønder 3 10/16 skæppe 2 rute
16 20 - 7/16 - 2 tønder
17 22 - 7 2/16 - 1 - 7 8/16 skæppe
18 23 - 6 - 2 -
19 27 - 3 - 1 - 7 8/16 -
20 32 - 13/16 - 2 - 8/16 -
21 24 - 6 14/16 - 2 - 1 -
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
I alt 186 tønder 3 14/16 skæppe 2 rute 12 tønder 8/16 skæppe
(130,63 ha.) (8,44 ha.)
ELLEKOBBEL, parcel nr. 15, på 24,8 ha.
- Blev til Ellekobbel 5.
- Derfra er der senere udstykket til den nye ejendom, Ellekobbel 10.
- Desuden udstykket til Augustenhof 26.
- Senere tillagt jord fra “Det Kjøbinger Land”
NORDKOBBEL, Parcel nr. 16 og 17, på 15,5 ha og 17,4 ha. - Som blev købt af 1 mand.
- Blev delt til Augustenhofvej 28 og 30.
- Derfra er der senere udstykket til Augustenhofvej 25, 27, 29 og 33.
DREJKOBBEL, Parcel nr. 18 og 19, på 18,1 ha og 20,5 ha.
- Blev til Drejkobbel 4 og 10.
- Fra Drejkobbel 10 er der senere udstykket til Augustenhofvej 26 og Drejkobbel 1.
VESTERKOBBEL, Parcel nr. 20, på 23,9 ha. - Som blev købt af 3 mænd.
- Blev delt til Augustenhofvej 19, 21 og Drejkobbel 1.
- Fra Drejkobbel 1. er der senere udstykket til den nye ejendom, Vesterkobbel 10.
VESTERKOBBEL, Parcel nr. 21, på 18,9 ha.
- Blev til Vesterkobbel 6.
- Derfra er der senere udstykket til den nye ejendom, Vesterkobbel 10.
- Desuden er der udstykket til Ellekobbel 5 og Augustenhofvej 11
- "AUGUSTGAARD" på ca. 3 ha. forblev en selvstændig parcel.
- Men fik inden udstykningen tillagt 2,8 ha. fra Vesterkobbel.
- Blev til "Augustenhoff" Augustenhofvej 26. Senere tillagt jord fra Ellekobbel 5 og Drejkobbel 10
Desuden fik parcellerne 16-21, tillagt hver et stykke engjord i "Møllemaj".
BETINGELSER
fra den på øen Als beliggende
NORDBORG LADEGAARD
tilhørende landeri,
ved offentlig licitation, stykvis, med
fuld ejendomsret, skal sælges.
Fra originalt dokument skrevet på tysk, oversat (i uddrag) af Hans Hansen Møller.
§ 1.
Med disse betingelser følger en beskrivelse af de forskellige parceller, beliggenhed og størrelse, angivet i tønder og hvilken land og enggrund de er forbunden med, og adgang til dem, hvor der i forvejen ingen vej findes, og hvor meget enhver køber skal betale i Canon (afgift) hvert år. Parcellerne er målt op, og afmærket med pæle, og enhver har at rette sig derefter.
§ 2.
En tønde er regnet til 320 rute, en skæppe til 40 rute, og 1/16 skæppe til 2½ kvadrat rute. En rute er regnet med 16 fod Hamborg mål.
Hr. kaptajn og overlandmåler BRUYN har foretaget opmålingen med al mulig akkuratesse. Her imod nytter ingen indvendinger, om også den nye ejer lader arealet opmåle på ny. Hvor der findes volde eller grøfter er grænsen i midten af dem. Også for de parceller som grænser mod Nordborg Flække, Holm, Pøl, Lavensby og Oksbøls jorder, gælder skellet i midten af vold eller grøft. Hvor der ingen vold findes, må landliggerne i fællesskab selv sætte en vold, og tage jorden dertil fra sin egen grund, og derefter selv vedligeholde sin side.
§ 3.
Parcellerne bliver udliciteret i den rækkefølge som de er angivet i betingelsen. den højestbydende får tilslag, hvis han ellers opfylder betalingsbetingelserne, og efter 6 uger eller endnu kortere tid, det endelige tilslag.
§ 4.
Det træ som findes på de forskellige parceller, kan køberen overtage til den pris som det bliver takseret til af to upartiske sandemænd og hr. justitsråd og amtsforvalter AMBDERS, og kan så skalte og valte med det som han selv vil. Hvis en eller anden ikke vil overtage træet til den pris som det er takseret til, vil det blive solgt ved offentlig auktion. Køberen skal have lov til at færdes på jorden ved hugning og bortkørsel, og det skal være tilendebragt i løbet af et år eller måske et par måneder til.
§ 5.
Med hensyn til udbetalingen af købesummen, og det på parcellen vurderede træ, må køberen, for at få den endelige ejendomsret, stille sikkerhed ved kaution eller pantsætning, også hvad angår forpligtelsen vedrørende byggepligten på parcellerne. Indtil dette sker er det endnu Hans Kongelig Majestæts ejendom.
§ 6.
Tiltrædelsen til de nævnte parceller sker til den 1. maj, med det af gud forventede år 1773, og bliver til den tid overdraget til samtlige købere efter nævnte beskrivelse. Enhver køber har dog lov til at begynde med opførsel af bygninger og vintersæd såning i dette år omkring Martini (Mikkelsdag). For at lette dette arbejde, kan der fra Ladegaarden fås hjælp til pløjning. Den forhåndenværende gødning som findes på gården kan afhentes, og skal bedst mulig fordeles efter tøndeantal.
§ 7.
Ved førnævnte tiltrædelse, nemlig den 1. maj 1773 som førhen nævnt, forfalder 1/3 del af købesummen, og betalingen for træet til den pris som det er takseret til, og er at erlægge i Nordborg Amtstue. De øvrige 2/3 del af købesummen har køberen an frist med anden 1/3 del til den 1. oktober 1774, og sidste 1/3 del til den 1. oktober 1775, og til den tid at forrente restsummen med 4%. Det stilles enhver frit at betale hele købesummen på en gang eller benytte nævnte afdragsform. Enhver kan også afdrage gælden til hvilken tid han vil, men det skal anmeldes til det Kongelige Rentekammer et ½ år forud. Til alt er betalt, gælder det som er nævnt i slutningen af § 5.
§ 8.
Ved overdragelsen tildeles det køberen, når han stiller den tilstrækkelige kaution og opfylder købebetingelserne, at skalte og valte med det som hans øvrige ejendom. En parcel kan godt deles i flere dele med de betingelser, at der er byggepligt på hver del og overtager de afgifter som påhviler jorden. Der skal søges om tilladelse til udstykningen på Nordborg Amtstue, og kan gives på ustemplet papir, og uden omkostninger.
§ 9.
Enhver parcel skal af køberen bebygges på hans bekostning med et familiebrug og vedligeholdes i brugelig stand. Til dette gives der køberen en frist på 4 år fra den dag overtagelsen skete. Bygningerne skal brandforsikres, og bidraget betales af ejeren.
§ 10.
Som årlig afgift har køberen ikke andet at betale, end hvad der er nævnt i beskrivelserne af hver parcel. Nogle af parcellerne er fritaget for afgift de første de første år. Afgiften skal ellers betales med 2/3 del til jul dette år, og den sidste 1/3 del til majdag til Nordborg Amtsregister, og ellers i de følgende år til den fastsatte tid.
§ 11.
Den engang fastsatte afgift kan ikke forhøjes i fredstid, og hvis ejeren driver og bebor ejendommen, er han fritaget for indkaldelse i den danske hær. I krigstid er ejeren underkastet de samme vilkår som andre ejere af friejendomme. Når alle købere og ejere af parcellerne er fritaget for alle amtskørsler i fredstid, må de dog, når det allerhøjeste Kongelige Herskab og følge kommer til øen, være behjælpelig med ved hen og tilbage kørsel. Sådanne kørsler skal kun udføres når det øvrige Nordborg Amts beredskab ikke strækker til. Køretøjer skal efter endt kørsel, straks tilbagesendes.
§ 12.
Hvad førhen er nævnt i slutningen af § 2, om vedligeholdelse af skellene, gælder også hvor parcellerne grænser op til de kongelige skove, men målene gælder kun til volden eller grøften, ikke til midten af dem.
§ 13.
Åer og vandløb forbliver i deres oprindelig løb, og kan ikke omledes anden vej. Ingen må hindre afstrømningen ved at afdæmme for disse, og enhver landligger skal oprense vandløbene i en sådan dybde og brede så overfladevandet uhindret kan afstrømme. Hvis en landligger ikke kan komme af med overfladevandet, har han lov til at overføre en ledning over en anden mands grund.
§ 14.
Hærveje og landeveje, såsom de nødvendige biveje er udlagt og afmærket og ikke malt med i arealerne. De udlagte biveje vedligeholdes af landliggerne og af dem der bruger dem. Hærveje og landeveje vedligeholdes af det offentlige, og er de nye ejere uvedkommende.
§ 15.
Samtlige overtagere og efterfølgende ejere af de nye familiebrug må betale de offentlige skatter efter antal tønder land, og er pligtig til at lade deres korn formale på den mølle der er angivet i beskrivelsen. Dog fritages forpligtelsen, hvis møllen er under reparation eller, hvis der indtræffer vand eller vindmangel. Først efter at kornet har henstået på møllen i 3 dage uden at blive malet, må der køres til en anden af ham bekvemt beliggende mølle.
§ 16.
Samtlige købere af de nye familiebrug bliver tillagt Nordborg Kirke, men er fritaget for at betale kirketiende og alt udover de almindelige kirkegårdsanlæg, afgifter offer.
§ 17.
Over og underjagten er ikke medregnet i handelen, og står til Hans Kongelige Højheds afbenyttelse.
§ 18.
De nye ejere og familiebrugere er lige som alle andre underlagt Nordborg Amts retsvæsen.
§ 19.
Ved overdragelsen af parcellerne, og når køberen har betalt den første 1/3 del af købesummen, og opfyldt de i § 5 nævnte forpligtelser, modtager enhver een af Hans Kongelig Højheds underskrevne købekontrakt på den overtagne parcel, og betaler for dette den almindelige omkostningsgebyr. For det stemplede papir.
§ 20.
Til slut tjenes til efterretning, at straks efter salget af parcellerne bliver samtlige avlsbygninger til Ladegaarden udbudt til salg ved offentlig auktion til nedbrydning. Denne må påbegyndes Johannes 1773 (6 maj) og materialet skal være fjernet, og pladsen ryddet i løbet af et år. Materialet kan betales straks, eller med 1/3 del straks og med kaution for resten.
Bemærkninger.
Af årlig canon (afgift) bliver der pålagt parcellerne 16-21, 1 rigsdaler for hver anførte tønder land. Der gives køberne af disse parceller visse friheder, sådan at der de første 6 år kun skal betales den halve canon med en ½ rigsdaler pr. tønde land. Efter denne tids forløb skal der svares den fulde canon med 1 rigsdaler pr. tønder land.
Købere af parcel 16-21, som alle har fået tildelt et stykke engjord i Møllemaj, må være enige om at bjærge høet på en gang. I den tid har mølleren på "Vestermølle" pligt til at lade være med at bruge vandmøllen i 8 dage.
Alle må mindst en gang om året rense bækken som går igennem engen.
Køberne af parcel 16-20, har alle deres vej til deres engstykke over den sydlige ende af Vesterkobbel, hvor der på parcel 21 er lavet en vej. Ligesom der også er afsat en vej over de afmærkede engstykker, så alle kan komme til deres grundstykke.
Det tjener disse købere til efterretning, at fiskeriforpagteren af Hopsø ikke må lade vandstanden i Hopsø stå højere end til en anbragt sten i parcel nr. 20.
Almindelige bemærkninger.
Alle ejere af parcellerne har den frihed, hvis deres jord grænser til Nordborg Sø eller Hopsø, af benytte rørskæret, 4 rute ud fra bredden.
Alle skel laves i fællesskab, hvis ikke der er nævnt undtagelser i beskrivelsen. Undtagelserne hører til dem, hvis jord grænser mod Nordborg by, præstegårdsjord og mod offentlige veje. Disse skel er ejeren alene om at vedligeholde.
Til slut bemærkes at brugerne af parcellerne 1, 2, 3, 4 og 5, skal lade deres korn formale på "Havnbjerg Mølle".
Parcellerne 6, 7, 8, 9, 10 og 22, skal lade deres korn formale på "Oksbøl Mølle".
Parcellerne 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21 og 23, skal køre til "Vestermølle".
|
