§ 25b. Familien Krog på Nordborg.
2. Familien Krog på Nordborg.
Min families slægtskab med denne familie kan ses af følgende slægttavle:
Lorentz Frost, skipper i Sønderborg. Har 2 børn:
1)Christian Frost, skipper og kromand i Svenstrup død 1781. Har 2 børn: A) Nikolai Ernst Frost, skibskapt. på Nordborg og B) Birgitte Margaretha Frost,
A)har en datter Mette Marie Elisabeth Frost, født 1821.og hun har en søn Nik E.Frost Knudsen, student.
B)har 2 sønner, Knud Knudsen, Lysholm og Christian Knudsen, præst på Avernakø.
2) Birgitte Margaretha Frost blev 1746 g.m. Hans Krog, jæger. De har en søn: Jens Krog, skibskapt. på Nordborg, død 1836. Han blev g.m. Birgitte Margaretha Frost, død 1828. Deres søn:
Jens Krog, præst i Kerteminde, død 1877. Hans søn:
Hans Krog, student i København. Kan ses på originalen.
Andre familier af samme navn.
Denne familie Krog på Nordborg har rimeligvis sit udspring fra Sebbelev, Beslægtet med den er formodentlig en anden familie i Igenmølle og Lillemølle, der synes at stamme fra Hundslev, dog kan dette slægtskab ikke opklares. Familien på kroen i Igenmølle har også skrevet sit navn Krag; men det gør intet til sagen, den kaldtes almindelig og er også blevet skrevet Krog. I Lysabild og Sarup findes ligeledes familier af dette navn Krog, og herfra er det også kommet til Lauensby og Oksbølle, men om denne familie er i slægtskab med familien på Nordborg, det vides ikke.
Denne familie Krog har rimeligvis sit udspring fra Sebbelev. Beslægtet med den er formodentlig en anden familie i Egenmølle og Lillemølle, der synes at stamme fra Hundslev, dog kan dette slægtskab ikke opklares. Familien på kroen i Egenmølle har også skrevet sit navn Krag, men det gør intet til sagen, den kaldes almindelig og er også bleven skrevet Krog. I Lysabild og Sarup findes ligeledes familier af dette navn Krog, og hvorfra det også er kommen til Lavensby og Oksbøl, men om denne familie er i slægtskab med familien på Nordborg vides ikke. Navnet er i gammel tid også blevet skrevet Kraag, dette kan blive til Krog og udtalt langt Kraag også blive til Krag. Begge navne kunne også få en tysk hale og bliver da Krogh eller Kragh.
Først en lille efterslægtstavle over familien Krog i Sebbelev, som her er dannet i Brother Keepers uden at indholdet er ændret.
1. Jens Krog d. < 1653. kendes ikke udover, at han havde mindst en søn og måske en datter.
Børn:
i Maren Krog g. Henrik Gøg. Maren døde 1677, Osbæk. hun har rimeligvis været en søster til Thomas Jensen Krog. Henrik: nævnes ved Osbæk ved hustruens død.
2. ii Thomas Jensen Krog.
Anden Generation
2. Thomas Jensen Krog g. NN _____, d. 1687, Sebbelev. Thomas døde 1689, Sebbelev. Han var hjulmand i Sebbelev og kaldes derfor undertiden blot Thomas Hjulmand, han kaldes også Krag.
Børn:
i Henrik Thomsen Krag f. < 1653, d. 1659, Sebbelev.
3. ii Hans Thomsen Krog f. < 1653.
4. iii Jørgen Thomsen Krog f. < 1653.
5. iv Niels Thomsen Krog f. < 1653.
Tredie Generation
3. Hans Thomsen Krog f. < 1653, g. 1669, i Ketting, Mette Jørgensen, f. < 1651, d. < 1734. Hans døde 1706, Sebbelev. Fra 1664-1668 tjente han i Stavensbøl, det nuværende Augustenborg og bragte flere gange præsten hr Johannes Monrad i Ketting hans tiende fra denne nedlagte by. Han var vistnok ligesom sin fader hjulmand i Sebbelev. Mette: Mette Jørgensdatter nævnes ved vielsen 1669 i Sebbelev. Død i tiden 1707-1734, da der ingen kirkebog findes.
Børn:
6. i Thomas Hansen Krag f. 1672.
4. Jørgen Thomsen Krog f. < 1653, g. 1669, i Ketting, Maren Henriksen, d. 1691, Sebbelev. Jørgen døde < 1734, Sebbelev. Han var kådner i Sebbelev, og er død i tiden mellem 1707 og 1734, da der ingen kirkebog findes. Maren: Maren Henriksdatter af Sebbelev nævnes ved vielsen 1669. Maren Krog døde 1691.
Børn:
i Anne Jørgensen Krog f. 1669, Sebbelev.
ii Ellen Jørgensen Krog f. 1676, Sebbelev.
5. Niels Thomsen Krog f. < 1653, g. 1680, Karen Jørgensen, d. 1686, Sebbelev. Niels døde < 1734. Niels Thomsen Krog, også kaldet Niels Hjulmand var boelsmand i Sebbelev. Efter den første kones død må han være blevet gift igen. Han blev boelsmand i Sebbelev på det boel, den rige bonde David Berendsen Monrad havde haft. Det er det boel på Sebbelevmark, som i den nyeste tid har tilhørt boelsmand Christen Kiær. Niels Hjulmand er død i tiden mellem 1707-1734.
Børn:
i Birthe Nielsen Krog f. 1690, Sebbelev.
ii Cathrine Nielsen Krog f. 1685, g. 1705, i Ketting, Erik Hansen, f. < 1687. Cathrine døde 1740, Sebbelev. Nævnes som enke ved sin død. Erik: Erik Hansen fik svigerfaderens boel i Sebbelev. 1730 sad han endnu for boelet, men må være død før 1734.
iii Peder Nielsen Krog f. 1702.
Fjerde Generation
6. Thomas Hansen Krag f. 1672, Sebbelev, g. Marie _____. 1730 lever Thomas Krag endnu som kådner i Sebbelev og ydede præsten i tiende af sit kåd årligen 1 skæppe byg. Det er det kåd som familien Molt senere besad.
Børn:
i Hans Krog f. 1703, Sebbelev.
ii Anne Marie Thomsen Krog f. 1705, Sebbelev.
oooooOOOOOooooo
Hans Krog. Denne mand er denne families første bekendte stamfader. Hvorvidt han nedstammer fra den foregående familie er ikke sikkert. Han kunne være en søn af ovennævnte kådner Thomas Hansen Krog i Sebbelev, altså var han født 1703. Sebbelev ligger så tæt ved Augustenborg, han kunne da let som så mange andre på de tider være trådt i dette herskabs tjeneste. Anno 1741-1746 benævnes Hans Krag som fyrstelig jæger på Augustenborg. 1741-1746 findes ligeledes Fentzen og 1740-1751 Johan Grotian som fyrstelige jægere. 1746 kaldes Hans Krog endnu jæger og 1748 kaldes han skytte, hvad der jo er det samme. Han har altså i det mindste fra 1744-1748 været ansat som jæger hos hertug Christian August til Augustenborg og i denne tid bosat i denne by. 20 maj 1746 blev Hans Krog, jæger med kongelig bevilling hjemmeviet i Svenstrup kro til jomfru Birgitte Margaretha Frost af præsten hr Mathias Thostrup i Svenstrup. Hun var en datter af skipper Lorentz Frost (retterligen en datter af Hans Hansen og Christine Frost i Sønderborg) og opholdt sig i sin broder Christian Frostes hus i Svenstrup, hvor han var skipper og kromand. Brylluppet stod altså i hans hus (Svenstrup kb). 1748-1749 findes Hans Krog at bo på den lille gård Frederikshof i Notmark sogn, hvilken gård han må have haft i forpagtning af den kongelige danske regering. Den hørte til de kongelige forpagtergårde i Als Nørreherred. Fra 1750-1755 findes han derimod at have Stevning mølle i forpagtning, desuagtet kan han godt være vedblevet at fungere som jæger, thi hertugen var guvenør over hele Als og havde tillige opsyn med jagten også i de kongelige dele af øen. Hvorfra han fra den tid er bleven af, ved jeg ikke, dog skal han efter familiens sigende også have boet i egnen ved Haderslev, hvor han formentlig har fungeret som skovfoged og jæger. Efter madam Christiansens sigende flytte han fra Stevning mølle ned i Kolding egnen, ejede her selv et hus og var skovfoged ved Stenderup strand i Stenderup sogn. Han signet, som endnu er i familiens eje, tyder også hen på, at han har været jæger (Notmark og Svenstrup kb., mundtlige fortællinger af madam Christiansen på Nordborg).
Af Folketællingen 1787 ses det, at han bor som jagtbetjent i Nørre Bjert ved Kolding hos svigersønnen Hans Hansen. Han er da 75 år, og må da være født ca. 1712, hvorfor han næppe er søn af ovennævnte kådner Thomas Hansen Krog.
Børn:
1. Christiane Charlotte Louise, født på Frederikshof , døbt 26 jun 1748 i Notmark kirke, Hun er måske den datter, som blev gift i Biert ved Haderslev, hvor hun ejede et sted (retteligen gift med Hans Hansen Ravn i Nørre Biert ved Kolding). Hun var igen moder til 2 døtre og 2 sønner.
2. Hans Krog, født på Stevning mølle, døbt 25 aug 1751 i Svenstrup kirke. Faddere: Skipper Christian Frost i Svenstrup, hr skovrider Henning Wolf på Nygaard, den kongelige jæger Soldan, madam Petersen på Hjortspring. Ejer af Stubbumgaard i Aller sogn. Hans Krog må have ejet Stubbumgaard, en gammel adelig frigård i Aller sogn ved Haderslev. Dette stadfæstedes af en ung pige jomfru Krog, der lærte husholdning på Lysholm 1897-1898: Hun fortalte at hendes forfader af navnet Krog gennem flere slægtsled havde ejet Stubbumgaard i Aller Sogn, at hendes farbroder havde solgt denne gård og rejst til Amerika, men at hendes fader ejede en anden gård i Stubbum. Hun fortalte endvidere at familien stammede her fra Als, men vidste ikke hvorfra. Jeg nævnte da navnet Krog op for hende i Sarup, Hundslev og Egenmølle foruden flere steder. Til sidst spurgte jeg hende, om hun ikke havde hørt om en familie Sand fra København og om historien om, at der gik ild i prinsesse Caroline. Jo den kendte hun godt, og denne familie Sand var af hendes familie, også Sand, der var adjunkt ved Randers skole, havde flere gange besøgt dem i ferien i Stubbum. Ja så er De af familien på Nordborg, der også er af min familie. Hendes stamfader Hans Krog må da være kommen i besiddelse af Stubbumgaard, om ved køb eller giftermål, må stå hen. Hun var en meget pæn pige og havde ligeledes en søster på Maibølgaard.
Det er ikke rigtigt at Hans Krog fik Stubbumgaard, det var en søstersøn, Jens Christian Krog, der havde taget navn efter moderen Christiane Charlotte Louise Krog, der fik den ved at gifte sig med enken på gården, se ovenfor. Hvad der er blevet af Hans Krog ved jeg ikke.
3. Jens Krog, født på Stevning mølle, døbt 5 mar 1755 i Svenstrup kirke. Faddere skipper Jacob Jacobsen af Svenstrup, som var gift med en søster af hans moder. Sr. Rasmus Lorentzen, degn i Svenstrup. Christen Bødker og Sr. Frost datter Christine, som senere blev gift med gæstgiver Henriksen i Sønderborg. Han blev sømand og sejlede en del år med sin fætter Christian Frost den yngre af Svenstrup. Han var styrmand hos ham, da hans skib Dorothea Maria forliste. Da de var komne ombord fra skibet over i en engelsk jolle, sagde Jens Krog til Frost, om han ville se Dorothea Maria for sidste gang, så måtte han vende sig om, og straks efter forgik skibet, og gav et så stærkt skvulp, at båden nær var kæntret med dem. Da fiskemester Christian August Brorsen på Nordborg døde 1782 blev ungkarl Jens Krog fra Jylland 22 aug 1783 ved huskopulation gift med hans efterladte enke madam Birgitte Margaretha Brorsen, født Frost. Forlovere var købmand Hans Christian Bock og købmand Jes Thomsen, begge på Nordborg. Hun var en datter af skipper Christian Frost den ældre og hans første kone Christiane Margaretha Karberg i Svenstrup. Hun var født i Svenstrup kro og døbt 8 okt 1744 i Svenstrup kirke af præsten hr. Peter Lorentzen. Hun blev holdt over dåben af forpagter hr Jørgen Petersens kone på Hjortspring. 1758 blev hun konfirmeret i Svenstrup kirke af hr Mathias Thostrup, præst i Svenstrup, tilligemed Jørgen Pedersens søn Lorentz af Lillemølle, der var i huset hos hendes fader Sr. Frost. 1762 blev hun gift med Christian August Brorsen af Nordborg. Jens Krog var således et søskendebarn til sin kone og blev ved dette giftermål svoger til sin kaptajn Christian Frost den yngre. Han blev derved sættemand på stedet udi i hin gade på Nordborg og stedfader til 3 sønner og 2 døtre, hvoraf det yngste barn var 2-3 år gammelt. Han blev nu selv skibskaptajn og kom til at sejle for den rige købmand Jes Thomsen på Nordborg, der dengang ved sin udbredte handel satte mange mennesker i fart på Nordborg. Den nat Nordborg brændte 1792 i april, lå han med sit skib for anker under Langeland. Skibsdrengen drømte om natten, at hans faders hus på Nordborg brændte. Da han straks om morgenen fortalte sin kaptajn sin drøm, gik Krog straks op på dækket og så da også en stærk ildebrand i den retning. Dog strakte ildebranden sig ikke til hans hjem. Hin gade blev den gang forskånet, derimod var den største del af byen gået op i luer, deriblandt hans svoger Christian Frostes hus, det såkaldte Zinkedam, således kaldet efter en mand Andreas Zink, der tidligere havde ejet det. Omtrent 1796 måtte Jens Krog afstå stedet til sin ældste stedsøn Christian Brorsen, og købte han da igen af skipper Christian Jørgensen et andet sted på byens Storegade. Christian Jørgensen havde 1784 købt dette sted af herredsfoged Johan Georg Tileman, da denne blev forflyttet som landfoged til Ærø. Han gjorde en del om i huset og var bleven færdig med arbejdet, havde om aftenen betalt håndværksfolkene deres regninger, da branden kom om natten og fortærede også hans hus. Dog blev det gamle bryggers stående, og her blev Christian Jørgensen boende uden at bygge stedet op. Omsider købte han et parcelsted i Østerlund, solgte tomten til Jens Krog, der nu opførte huset, købte en del jord til stedet og blev her boende til sin død. Han opgav derfor senere søen og levede af sin kapital og sit landvæsen. Hans kone var en meget livlig, venlig og meddelsom kone, der forstod at tale godt for sig. Der er dem, som have ment, at hun ikke altid mente, hvad hun sagde, dog holdt min moder altid meget af sin gamle faster. Folk, der ere af naturen milde og venlige og har et rart, tækkeligt væsen, udsætte sig let for folks falske domme. Som hine borgerkone gik hun også til sin tid klædt til daglig med hue og korsklæde?, om søndagen og til stads gik hun derimod med kappe. Hun døde 1828 og opnåede således en alder af 84 år. Hendes man skibskaptajn Jens Krog, der var en brav og retskaffen mand overlevede sin søn og tilbragte sine alderdomsdage sammen med sin svigerdatter og hendes gamle moder. han døde 1836 og blev således 81 år gammel. (Nordborg og Svenstrup kirkebog. Mundtlige fortællinger af madam Christiansen, madam Frost samt flere). Han var kun en lille mand.
Børn:
1. Birgitte Margareta Krog, født 1784, hun blev siden gift med skibskaptajn hr Christian Matzen til Druelund. Se side……
2. Hans Krog, født 1787, skibskaptajn på Nordborg. Se nedenfor.
3. Jens Krog, født 1791. Han blev konfirmeret 1807 i en alder af 16 år af provst hr Holger Fangel. Samme gang blev iblandt andre også konfirmeret hr. købmand Jes Thomsens datter Anne Johanne, der sin blev gift med dr. Johan Otto August Balle, krigsråd og distriktslæge på Nordborg. Jens Krog døde i en ung alder.
Hans Krog, skibskaptajn på Nordborg 1819-1831.
Hans Krog, en søn af skibskaptajn Jens Krog og hustru Birgitte Margaretha Frost, er født på Nordborg i fiskemesterens hus i hin gade 1787. han gik i byens skole først under Holger Jacob Autzen og siden under Peder Christiansen, der fra 1794-1808 var kateket og førstelærer ved byens borgerskole, begge meget dygtige og duelige lærere, og Hans var ved deres undervisning en af skolens flinkere drenge. Derfor var han også med iblandt de børn, hvem byens daværende kapellan Frederik Ebbesen, siden præst og provst i Svenstrup, i flere år gav en fyldigere og mere udvidet undervisning i dansk, historie og geografi m.m. 1802 blev han konfirmeret i en alder af 15 år af byens sognepræst, hr provst Holger Fangel. Samme gang blev også afdøde skipper Thomas Christensens datter på slottet Sophie Gunilde konfirmeret, der siden blev gift med den såkaldte tykke Jes Thomsen, islandsk købmand på Nordborg. Efter sin konfirmation gik han til søs sejlede med sine brødre og var også i nogen tid styrmand ombord hos sin fætter skibskaptajn Nicolai Ernst Frost af Nordborg. 1819 kaldes han skibskaptajn, og må han allerede dengang fået skib at føre. 1824 var han i længere tid hjemme på Nordborg, han gik da ofte ud at spadsere med Peder Hollænder, senere købmand i Sønderborg, som også var hjemme på denne tid, og kunne Hollænder da meget godt fornemme på ham, at han allerede den gang havde et godt øje til jomfru Christiansen, som da var i huset hos justitsråd Riegels. Siden blev han forlovet med hende og 29 okt 1829 blev de ægteviede. Hun hed Christiane Margaretha Christiansen, født 1804 på Nordborg og var en datter af kateket og skolelærer Peder Christiansen, der var seminarist fra Kiels Seminarium og i nogle år været huslærer i købmand Otto Frederik Ahlmanns hus på Nordborg, da han 1794 blev udnævnt til kateket og førstelærer ved byens skole, hvor han virkede med megen iver og dygtighed, men døde allerede 1808. Hendes moder Helene Margaretha Lorentzen var en datter af degnen på Nordborg Lorentz Lorentzen og hustru Christiane Frederikke Fischer, og døbt 30 jan 1775, konfirmeret 1790 og 14 mar 1799 gift med Peder Christiansen. Da hun således tidlig var bleven enke, flyttede hun tilbage til sine forældres hus med sine 2 børn, sønnen Christian Christiansen, der var født 14 apr 1802 og døde 3 okt 1869 som præst i Medelby ved Flensborg og ovennævnte datter Christiane Margaretha Christiansen. degnegården lå ikke langt fra præstegården i Nordborg og præstefamilien holdt altid en smuk og venlig omgang med degnens familie. Den gamle madam Lorentzen kom meget ofte om aftenen over i præstegården, og den gamle provst Fangel kunne da aldrig blive træt af at tale med hende om byens gamle krøniker, især kunne hun fortælle en del om de gamle præster, hr Casper Brandt, hr Cruckow, hr Schrøder og hr Reich foruden en del andre familier. Hendes datter madam Christiansen, der var meget livlig og underholdende og altid var fuld og rig på nyheder, uden at befatte sig med det, hvad man kalder sladder, af den grund var hun til enhver tid godt lidt af alle folk, var en meget god veninde af provstinden og begge hendes døtre og kom flere gange om dagen ind i præstegården, ligesom disse igen havde deres løb i degnegården. Begge familier var som hjemme hos hverandre. Følgen blev da også den, at præstens yngste søn Holger, der var født 25 feb 1804 og altså var jævnaldrende med madam Christiansens børn, daglig kom sammen med disse, navnlig legede han og den lille Grethe Christiansen altid sammen, så at der var dengang dem , som mente, at når de engang blev voksne, ville der være bleven et par af dem. Det blev dog ikke tilfældet, men Holger Fangel, der siden blev præst og provst, først i Oksbøl og derpå i Havnbjerg, vedblev altid at være en god og gammel ven af dem begge. Ved faderens død rykkede Holger Jacob Autzen op i hans plads som førstelærer og Ebbe Johansen blev igen ansat som andenlærer, og denne mand blev i al den tid han virkede som lærer på Nordborg familien en god ven, rådgiver og støtte. Hos begge disse mænd gik hun i skole og var til enhver tid en lille flittig, læsenem og opvakt pige, så da hun 1819 blev konfirmeret af den daværende kapellan Jørgen Knudsen ikke blot var den øverste iblandt konfirmanderne, men også den, der sad øverst i byens skole. 22 aug 1821 døde hendes bedstefader den gamle degn Lorentz Lorentzen i en alder af 87 år. Degnekaldet gik nu ind, og den gamle degnegård solgt og det indvundne udbytte anvendt til bedste for byens skole. Hendes moder måtte nu søge sig en lejlighed i byen, i en del år boede hun hos madam Brorsen ved kirken, og Margrethe Christiansen konditionerede i flere år som jomfru i justitsråd Riegels hus. 1829 blev hun gift og samme år blev hendes broder kaldet til præst for Lindholm menighed i Marsken, hvilket måtte være en glæde for deres moder, der havde det meget småt, da hun kun havde sin lille enkepension at leve af. Hans Krog sejlede på Island, opholdt sig derfor om vinteren i hjemmet og levede et meget lykkeligt ægteskab med sin unge hustru, da han var en god og kærlig mand, men desværre varede denne lykke kun meget kort; thi 1831 blev han om sommeren syg på Island og døde her til stor sorg for sin gamle fader og unge kone, hvem han lod tilbage med en lille søn, der dengang kun var 1 år gammel. Hans Krog opnåede en alder af 44 år, var en lille, men meget livlig og munter, og derhos retsindig og brav mand. Han efterlod hende sit sted på Nordborg, som hun blev siddende for, der hørte vel en del jord til det, men da det var forbundet med mange bekostninger og besværligt for hende at drive avlingen, solgte hun efterhånden det meste deraf og lejede resten ud, hvorved det bedre svarede regning. Hun solgte nu også de overflødige ladebygninger, og efter sin svigerfaders død lod hun indrette en egen lejlighed i den østlige ende af huset, i hvilken skibskaptajn Otto Drescher i en del år boede, en familie, med hvilken hun lige såvel som med den øvrige familie Drescher hun altid plejede en venlig og kærlig omgang. Dette var også tilfældet med den hele familie Brorsen, købmand Rasch og familien Fangel foruden flere andre. Hun tog nu også sin gamle moder til sig i huset, hvilket ikke blot var en lettelse, men også en oplevelse og trøst for dem alle. Med deres forskellige omgangsvenner i byen kom de da også jævnlig i besøg hos flere familier på landet, kom de til Druelund, Melsgaard, Nygaard og Solbjerggaard. Deres kæreste udflugt var dog, når de i sommerferien kunne tilbringe en 4-5 ugers ophold hos hendes broder pastor Christiansen, der siden 1837 var bleven præst i Medelby ved Flensborg. Han såvel som sin hustru, en datter af agent og teglværksejer Dithmer på Rendbjerg i Broager sogn, beviste dem altid megen sønlig og broderlig kærlighed. Ved Johansens hjælp fik hun også for god betaling i flere år 2 små piger Christine og Doris Philipsen i opdragelse og pleje. Deres fader skomager Philipsen arvede med flere andre en del penge efter en fjern slægtning i Holland, men da han og kone imidlertid døde og efterlod 3 uforsørgede børn, fik Johansen, der blev formynder begge pigebørn anbragte i huset hos madam Krog, medens drengen Christian Philipsen blev opdraget hos degn og skolelærer Clausen i Oksbøl. De kunne vel ikke være komne i et bedre hus, thi de fik en god kærlig opdragelse, blev holdt godt i skole, vænnede til håndarbejde, og da de var konfirmerede, kom de i et årstid i huset hos pastor Christiansen i Medelby for at lære husholdning. Den ældste Christine blev siden gift med glarmester Bendixen fra Nordborg, den anden Doris med guldsmed Ulrik Johansen i Sønderborg. Den sidste, der var en meget rar og brav kone gik tidligt bort fra en stor børneflok. Da hendes gamle moder var død, og hendes søn, Jens Krog, der havde studeret og 1856 var blevet ansat som adjunkt og 1856 var blevet ansat som adjunkt ved Flensborgs lærde skole, flyttede hun for bestandig til ham og fulgte ham således under hans forskellige livsstillinger i Flensborg, Grundtofte, København og Kerteminde, hvor hun måtte friste den store sorg, at han døde 7 dec 1877. Sit hus på Nordborg havde hun imidlertid solgt til madam Johanne Drescher, enke efter skibskaptajn, Otto Drescher, der nu flyttede over i den hidtil af madam Krog beboede lejlighed og lejede den anden ud til fremmede. Hun lod tillige en lille butik indrette på forstuen for ved hjælp af en lille handel bedre at kunne slå sig igennem. Madam Krog forblev derimod hos sin svigerdatter og flyttede med hende til København, hvor de har boet siden 1878. Hun er nu en gammel kone på 81 år og hendes syn er i de senere år bleven betydelig svækket. Hun har i sit liv prøvet adskillige tunge sorgers tab, men da hun altid har været en meget from og gudfrygtig, troende og kristelig kvinde, har hun lært at tage det som noget, der kom fra den gode Gud i kærlighed og hengivet sig med tro og håb i herrens vilje. Guds gode ånd har stedse fulgt hende på hendes levevej og lyst kærlighed og stille fred over hendes forskellige stillinger, som datter, som moder og som bedstemoder. Hun døde sidst i jun 1885 efter 10 dages sygdom i en alder af 81 år. Iblandt andre venner bad hun også at hilse mig, fordi jeg havde været god imod hende. Hun blev kun moder til et barn, sønnen
Jens Krog. Han er født 16 jul 1830 på Nordborg og blev i dåben opkaldt efter sin gamle bedstefader, skibskaptajn Jens Krog. Da han blev alt for tidlig født, kom han meget lille og spæd til verden, hvorfor han i flere uger lå indsvøbt i bomuld og gav ikke meget liv fra sig. Man tvivlede derfor om hans liv, men ved en omhyggelig pleje, trivedes han lidt efter lidt mere og mere og overstod således faren. Dog var dette måske grunden til at han senere i sit liv altid led meget af en nervøs hovedpine. Han var tidlig en lille livlig og opvakt dreng, der med lethed opfattede alt, hvad han hørte og hvad der blev ham fortalt, og han havde også en egen gave til igen at meddele det til andre. Han var let bevægelig og modtagelig for alle gode og ædle indtryk, hvorfor han allerede som dreng var afholdt af alle, han kom i berøring med. Han besad også tidlig færdighed i at tale det tyske sprog, da hans moder og bedstemoder i flere år talede i dette sprog med ham for at give ham færdighed og lethed i at bevæge sig i dette sprog, ikke fordi de den gang var tysksindede, men det lå i tidens hele karakter. Mange familier i Sønderjylland, hvis hele tankesæt nærmest gik i dansk retning, holdt det dog alligevel for godt, at deres børn tidlig blev tilvante at tale tysk, det ville være dem til gavn i fremtiden, og derfor brugte de dette sprog i hjemmet, medens børnene uden for hjemmet og i skolen betjente sig af det danske sprog som deres modersmål. De indså ikke faren derved, dog for ham blev det heller ikke farligt, det blev ham til gavn, thi derved lærte han tidlig med stor lethed også at bevæge sig i dette sprog. Da han var 6 år gammel, kom han i skole og kunne da både læse og regne godt. Han plejede da ved hver omflytning at springe en del ældre drenge i skolen forbi, han var da også altid meget afholdt af sine lærere, den gamle H. J. Autzen og E Johansen, hvilken sidste tillige var hans formynder. Som dreng fik han snart den bestilling om søndagen at lukke kirken op, sætte salmenumrene frem og yde anden håndsrækning. Han kom derved i kirke hver søndag, havde sin plads i koret, da han måtte gå hen at lukke døren op til sakristiet, når præsten skulle gå på stolen, eller der skulle ofres. Dette vakte hans lyst til at studere og ofte tænkte han ved sig selv eller ytrede i sit hjem: Gid jeg dog blot kunne komme til at studere og engang blive præst. Dertil var der imidlertid ikke stor udsigt, hans moder i al fald havde ikke evne og midler til at lade ham gå denne vej. Siden 1837 plejede hele familien at tilbringe sommerferien hos hans morbroder pastor Christiansen i Medelby ved Flensborg, hvor de have tilbragt mange glade dage og med vis børn Jens Krog følte sig som et søskendebarn. Præsten, der holdt meget af den livlige og opvakte dreng læste gerne lidt med ham i ferien og blev derved selv overtydet om, at han burde studere, men pengespørgsmålet var og blev det værste, thi hans onkel havde selv 4 børn at sørge for og kunne derfor ikke helt overtage sig omkostningerne ved hans studering. Han lagde imidlertid råd op med lærer Johansen og en aften kom denne mand til familien Krog og ytrede: Jeg har nu fået brev fra din onkel, det er nu afgjort Jens, at du skal studere. Foreløbig betaler din onkel og jeg din undervisning, så hjælper den gode Gud nok videre. Herover blev der naturligvis stor glæde, han blev straks taget delvis ud af skolen og kom til at nyde privat undervisning hos pastor H. C. C. Fangel, der dengang var kapellan i Havnbjerg, men boede på Søvang ved Nordborg, hvor han læste privat med flere unge mennesker, hvoraf adskillige agtede at studere. Dette skete 1841, da han var i en alder af 11 år. I nogen tid gik han derpå alene hos pastor Fangel, han var meget flittig, nemmede godt og gik rask fremad, hvorfor, det var dennes ønske efter nogen tids forløb at kunne bringe ham så vidt, at han kunne modtage undervisning sammen med fire andre drenge: Fritz og Christian Riegels, Christian Bruhn og Ernst Harboe, der allerede i flere år var bleven forberedt til studeringen, og med hvem præsten gik ud og holdt skole i sine forældres hus ved byen. Da jeg selv begyndte at læse latin 1842, og derfor om eftermiddagen gik ind til Nordborg, hørte jeg tit på, medens Fangel læste med Jens Krog, da han havde et par timer forud for mig. Man kunne nok høre, at han var en opvakt, livlig og flink elev med et godt hoved, men selv det bedste hoved kan dog komme til at torske i det imellem. Således kan jeg huske, at han i geografien engang spurgte Fangel, hvad det var for et land, der stod omtalt i bogen. Der stod Nordingland og det kunne han ikke finde. Præsten tog bogen og opklarede straks fejltagelsen, at det var Nordengland, og der blev begribeligvis en latter. Det kan så let ske, at når man først har set sig fast på et ord, kan man blive ved at stirre derpå og ikke få det rigtigt. Thi det stod ellers tydeligt nok i bogen Nordengland. Det kan også være et vidnesbyrd om, at han måske i denne tid af og til har været overanstrengt af læsning; thi han tog i den tid ofte natten til hjælp. På denne måde bragtes vi to først sammen og lærte jeg ham at kende, skønt jeg så ofte havde hørt ham omtale igennem familien Frost, der for det meste var i Havnbjerg. 1843 indhentede han da de 4 andre drenge og mødte nu i skolen ude i gamle Fangels hus. Han havde nemt ved at følge med dem, da han unægtelig var den mest begavede af dem. I foråret 1844 afgik Fritz Riegels til landvæsenet og Ernst Harboe kom ind i Slesvig skole, og i stedet for kom jeg da igen på hold sammen med Jens Krog og de 2 andre drenge. En eller 2 gange om ugen gik Christian Bruhn og Jens Krog nu også hen til Havnbjerg for tillige med mig at modtage undervisning i matematik hos skolelærer Frederiksen, der var en god matematiker. 1845 i foråret blev han i en alder af 15 år konfirmeret af provst Thomsen på Nordborg. Han stod øverst på kirkegulvet iblandt drengene, blandt hvilke også fandtes hans gamle lege- og skolekammerater: Wilhelm Balle og Ernst Bruhn, hvoraf den første kom til Christiania, hvor han siden blev købmand, den anden gik til søs, men døde i en ung alder af den gule feber i Amerika. Af pigerne stod naboen købmand Rasch datter Doris Rasch, der var han gode veninde øverst. Hun blev siden gift med en købmand Vogel i Flensborg, men døde tidlig.
1845 i aug måned kom Jens Krog tillige med Christian Bruhn og Christian Knudsen ind på Odense katedralskole, medens Christian Riegels afgik til Kolding latinskole. Pastor Fangel havde i forvejen sørget for et logi hos enkemadam Fangel, der var en præsteenke fra Svanninge i Fyn, og selv ledsagede han sine elever til Odense onsdagen 27 aug. Turen gik ud fra Fynshav til Bøjden, hvorfra en vogn befordrede dem videre til Odense. Den 29 aug blev der holdt prøver med de nye disciple, der skulle optages i skolen. Udfaldet blev, at de 3 omtalte disciple fra Als blev optagne i skolens 6. klasse. Medens de øvrige klasser den gang var etårige, var 6. klasse derimod en toårig klasse. I 6. klasses 1. afdeling fandtes 6 disciple, som til efteråret skulle afgå til universitetet, men da der kun fandtes en af dem duelig til demission, måtte de forblive i skolen indtil efteråret 1847, da de efter endt eksamen ved skolen afgik til universitetet. I 6. klasses anden afdeling, hvor vi 3 alsingere blev optagne, fandtes 12 disciple, som efter et toårigt ophold i 6. klasse skulle forberedes til den ny oprettede 7. klasse, til hvilken den første del af eksamen artium kunne tages nemlig i de 5 fag: Geografi, religion, naturhistorie, tysk og fransk. Efter et års ophold i 7. klasse tog man da resten af eksamen artium og afgik som studenter til universitetet. Det første år i Odense skole var altså ikke så ganske let for os alsingere, navnlig for Jens Krog og mig, der ikke havde læst ret længe, stod tilbage i adskillige fag og kom midt ind i adskillige læsefag for at følge med de andre disciple i klassen, men ved flid og anstrengelse varede det ikke længe, førend vi godt kunne følge med, og efter nogen tids forløb blev vi efterhånden ansete for klassens bedste disciple, hvad rektor Hinrichsen selv udtalte for kong Christian d. 8., da denne på en rejse kom igennem Fyn i efteråret 1847 i Odense, indfandt sig på skolen og ved hvilken lejlighed rektoren særlig fremstillede os 3 for kongen, der henvendte et par smukke ord til os om i fremtiden at vise vor troskab imod vort gamle fædreland. Navnlig gælder det om Jens Krog, at han var dygtig, det vare derfor ikke længe, førend han indtog pladsen som skolens duks, hvilken plads han havde hele sin skoletid igennem. Ved helårseksamen 1847 rykkede af de 12 disciple 8 op i 7. klasse, deriblandt vare Jens Krog og de 2 andre fra Als, af de andre var Fritz Møller, en søn af professor Poul Møller, en meget begavet og rar, elskelig discipel død om sommeren 1847, og de 3 øvrige, som ikke kom op, meldte sig ud af skolen. I september toges den første del af eksamen og i sep 1848 den sidste del, hvorpå vi afgik som studenter til Københavns universitet. I foråret 1848 gik Christian Møller, ligeledes en søn af professor Poul Møller ud af 7. klasse og gik frivillig med i krigen, i hvilken han avancerede til officer, og stod siden en del år ved 5. bataljon. Grunden dertil var, at han var mindre godt begavet, var doven og altså uskikket til at studere. Jens Krog fik laudab. til sin eksamen artium. Logiet hos madam Fangel på Overgade var godt nok, men 3 disciple på en stue var temmelig mange, der kom også hver aften flere af de andre ældre disciple og sad og passionerede tiden hen. Det gav anledning til adspredelse, og der var ikke rigtig ro til at læse. Christian Bruhn og Jens Krog kunne heller ikke godt enes, da den første var jaloux på den anden, fordi han stod sig bedre i skolen, da han dog var yngre og havde senere begyndt at studere. Jens Krog og jeg kom bedre ud af det, vi spadsere gerne sammen om aftenen og læste sammen, og vi var derfor enige om at flytte og søge os et andet logis. Imidlertid døde om sommeren 1846 degnen Johansen på Nordborg, der havde været en støtte for Jens Krog. Følgen deraf blev, at rektor Henrichsen tilbød ham logis og kost i sit hus , hvo han flyttede ind i efteråret 1846 og blev boende de øvrige 2 år af sin skoletid. Bruhn og jeg fik da hver vort værelse hos en proprietær Riffestahl i Skt. Annagade, hvor vi fik et meget godt logis. Følgen deraf blev også, at vi fik langt mere ro til at læse, og det sporedes navnlig på min fremgang. Skønt Jens Krog og jeg således blev adskilte, vedblev han dog at søge ned til mig hver aften, og gik vi gerne en lille tur med hverandre, for det meste om over Nonnebakken eller ned til Kanalen, om sommeren også hyppig ud til Næsbyhoved slotsbanke.
Ferierne.
I de kortere ferier kom vi flere gange ind til pastor Jedovsky i Munkebo ved Kerteminde. Stedet lå i en behagelig og smuk egn. Han med kone var fra Nordborg, det var gæstfri folk, men præsten var en temmelig mådelig prædikant, doven og lad, og familien i det hele stod på et lavmål af dannelse. Blot i sommerferien kom vi hjem til Als: Jens Krog tog da ud til Medelby og rejste over Svendborg med dampskibet Karoline Amalie til Flensborg, mens vi andre over Bøjden til Fynshav tog hjem til Als.
Nervefeber og hovedpine.
Jens Krog led under sin skoletid meget af nervøs hovedpine. I efteråret 1846, kort efter at han var flyttet om i sit nye logi på skolen, blev han angrebet af en hidsig nervefeber og lå i nogen tid til sengs. Der var til en tid tvivl om, han ville kunne stå sig, jeg var meget urolig og måtte gå mine ture alene, men ved anvendt lægehjælp og fru Henrichsens moderlige pleje overstod han faren og kom snart igen på benene, og siden indfandt han sig atter på skolen.
Hans senere liv 1848-77.
I København boede Jens Krog de første 2 år fra 1848-50 sammen med mig i Studiestræde Nr. 17 på 3. sal hos en snedkermester Schmidt, der siden blev fotograf, hos hvem vi havde 2 små værelser. Senere fik han hen på sommeren 1850 Regentsen og kom nu til at bo sammen med student W. Hjort, med hvem han straks i forening med andre havde stiftet bekendtskab, der efterhånden gik over til venskab og siden blev de knyttede nærmere sammen ved svogerskab. 1854 d. 15. juli tog han theol. attestats med laud, hvorefter han fik plads på Elevernes?? kollegium og underviste 2 år i København, indtil han 1856 d. 22. okt. blev udnævnt til adjunkt ved Flensborg Latin- og Realskole. I denne stilling giftede han sig 1857 d. 2. juni med sin forlovede Louise Vilhelmine Jakobsen, født 1835 d. 25. jan., og en datter af galanterihandler Vilhelm Jakobsen og hustru Julie Vilhelmine Marie Nansen. Hendes mor var en datter af grosserer Nathansen, redaktør af den Berl. Tidende og søster til fru professorinde Henrichsen i Odense. 1859 d. 4. juli blev han kaldet til diakonus ved Grumtofte menighed i Flensborg provsti, blev indstillet til valg i dec. 1863, men da han ikke blev valgt, blev han kort efter 1863 d. 21. dec. kaldet til sognepræst for Store og lille Solt i samme provsti. Her kom han imidlertid aldrig til at tiltræde; thi krigen med de 2 tyske stormagter udbrød imidlertid, og som så mange andre danske embedsmænd fik han også 1864 sin afsked af den preussiske civilkommission, hvorefter han med familie rejste til København. Her virkede han i flere som hjælpepræst ved St. Johannes menighed på Nørrebro, indtil han 1868 d. 24. april blev kaldet til sognepræst for Kertemimnde og Drigstrup menighed på Fyn, hvor han døde 1877 d. 7. dec., som en følge af et slagtilfælde, han allerede havde fået søndagen d. 22. aug. 1875. Han var en meget elskelig personlighed, særdeles agtet og afholdt som en nidkær og begavet prædikant. Den sidste del er temmelig kort fattet, fordi der i øvrigt kan henvises til et lille trykt skrift af pastor W. Hjort: ”Jens Krog. Et Livsbillede. Odense 1880”. Efter hans død flyttede hans enke og mor til København, hvor den sidste siden er død.
Børn:
1) Julie Vilhelmine Krog, født 1858. Lærerinde, adopteret af pastor Brammer
2) Margrethe Christiane Krog, død som barn i Grumtoft i Angel.
3) Louise Vilhelmine Krog.
4) Anna Sophie Mathilde Krog. Lærerinde. Hun var svagelig og er død af brystsyge.
5) Hans Christian Krog, theol. kandidat. Lærer i København. 1899 residerende kapellan i Ebeltoft, født 18. jan. 1867, theol. kandidat 1893 ….. ansat i Ebeltoft
6) Marie Krog.
7) Vilhelm Carl Krog. Han er svagelig. Han døde som theol. student af en tærende sygdom.
Hans Krog. Se s. 90.
Hans Krog må have ejet Stubbomgaard, en gammel adelig Frigaard i Aller sogn ved Haderslev. Dette stadfæstes af en ung pige, jomfru Krog, der lærte husholdning på Lysholm 1897-1898. Hun fortalte, at hendes forfar af navnet Krog igennem flere slægtled havde ejet Stubbomgaard i Aller sogn, at hendes farbror havde solgt denne gård og rejste til Amerika, men at hendes far ejede en anden gård i Stubbom. Hun fortalte ligeledes, at familien stammede fra Als, men vidste ikke hvorfra. Jeg regnede da navnet Krog op for hende i Sarup, Hundslev og Igenmølle, foruden flere steder. Tilsidst spurgte jeg hende om hun ikke havde hørt om en familie Sand fra København og om historien om, at der gik ild i Prinsesse Karoline. Jo, den kendte hun godt og denne familie Sand var af hendes familie, og en Sand der var adjunkt ved Randers skole, havde flere gange besøgt dem i ferien i Stubbom. Ja, så er de af familien i Nordborg, der også er af min familie. Hendes stamfar Hans Krog må da være kommet i besiddelse af Stubbomgaard, om ved køb eller giftermål, må stå hen. Hun var en meget pæn pige og havde ligeledes en søster på Majbølgaard.
1911 d. 30. aug. døde tidligere gårdejer Hans Jacob Krog i Stubbom, 86½ år gl. Han var født d. 25. febr. 1825.
(i siden. 1854-1907, gårdejer i Stubbom. Han var en god dansk mand, blev for ½ år siden ramt af et slag. Hans søn ejer gården efter ham)
nov 2007
|
