§ 25a. Familien Brorsen på Nordborg.
1) Familien Brorsen.
Til samme tid har der levet en udbredt forpagterfamilie på flere gårde i Sønderherred: Kegnæsgaard, Gammelgaard, Østerholm, Øvelgynne m.m. 1721-35 var Jørgen Brodersen forpagter på Kegnæsgaard og døde på denne gård 1734; men hvorvidt denne familie er beslægtet med familien på Nordborg, kan ikke afgøres. De er sikkert hverandre uvedkommende; thi familien skrives altid Brorsen, mens hin anden derimod Brodersen. Med præstefamilien i Randerup er den vist heller ikke beslægtet, den skriver navnet Brorson. Dog er det kun forskellige skrivemåder af det samme navn, alle nedstammer de naturligvis fra en stamfar ”Broder”, men dette navn var jo et almindeligt navn, og derfor kunne flere familier godt føre lignende navne uden at være beslægtede.
(Familiens navn er blevet skrevet Brodersen, Brorsen og Brorson, Den første bekendte stamfar er ….. Brodersen, forpagter af Stocksee i Holsten. Fra 1640-49 ejede Joachim Brockdorff ”Stocksee”, som han solgte til Hertug Joachim Ernst til Plön. Denne hertug udvidede det straks til en Mejerigaard og indlemmede det i amtet Plön. 1777 blev gården udparceleret).
Christen Brosen, fiskemester død 1736.
Den første bekendte mand af dette navn Brorsen på Nordborg var Christian Brorsen, der var fiskemester. I denne stilling var han allerede ansat i Hertug Augusts tid. Han nævnes som sådan 1692-96 og benævnes da gerne Christian Fischmeister”. Han boede i det første hus på højre hånd i byen, der følger efter apoteket. Her var i haven endnu i dette århundrede spor af en stor fiskedam, der også gik ind på det nuværende apoteks grund. Han havde tillige forpagtet fiskeriet i alle damme og søer i Nørreherred: Nordborg Sø, Oldenor, Meelsgaards Sø, Ravnsdam ved Stevning, Søen ved Hartspring og Østerholm m.m., og skulle naturligvis forsyne hoffet med de fornødne fisk, men kunne da også sælge til andre folk, hvad der ikke forbrugtes ved hoffet. 1736 d. 3. jan. på en tirsdag blev fiskemesteren her af byen Christian Brorsen begravet, 88 år gl. (født 1648 på Stocksee, en søn af forpagter Brodersen og hustru Margaretha. Han var først leibknecht hos Hertug August. 1688 og 1690 nævnes Christian Rideknægt på Østerholm). Han er altså født 1647 eller 1648. 1740 d. 16. sept. på en frdag blev sal. Christians Brorsens enke af Nørborg begravet, 70 år gk. Hun er altså født 1670, men hendes navn nævnes ikke. At det til sin tid har været en ret anset familie, kan ses deraf, at datteren kaldes ”Mademoiselle”, hvad ikke var almindeligt på den tid. Hans hustru var Marike Bruers, født 1670, død 1740. deres børn:
1) Elisabeth Charlotte Brorsen, født 1692. 1745 d. 15. okt. blev herredsfoged på Nordborg Karl Gustav Pfaltz, g.m. Mademoiselle E.C. Brorsen af Nordborg. Hun må være opkaldt efter Hert. August` gemalinde Elisabeth Charlotte af Anhalt-Hartzgerode, og var herredsfogdens anden hustru. 1747 d. 27. sept. blev herredsfoged Pfaltz` hustru af Nordborg begravet, 55 år gl.
1724 blev herredsfoged Karl Gustav Pfaltz, dengang sekretær på Nordborg slot, g.m. Maren Petersen af Feldsted, enke efter pensionær Markus Hansen Voigt og vistnok en søster til herredsfoged Lorentz Petersen på Nordborg. 1744 d. 29. juni blev herredsfoged Pfaltz` hustru Marina Pfaltz begravet. 1748 d. 20. dec. blev herredsfoged C.G. Pfaltz g.m. Madame Dorothea Tiden, en enke af Bagpommern. De fik kongl. dispensation, da de var hinanden nær beslægtede. 1752 d. 22. juli blev den kongl. herredsfoged over Nørreherred Hr. Karl Gustav Pfaltz begravet, 61 år gl. Han ejede i flere år den aichelbergske gård, som han havde fået med sin første hustru. Den solgtes til pensionær Klaus Andersen. (Nordborg kirkebog)
August Brorsen, forpagter død 1754.
2) August Brorsen, født 1696, opkaldt efter Hert. August til Nordborg-Pløen. Han blev forpagter på Meelsgaard. Her nævnes han 1732-33 ff år. 1732 d. 14. juni blev trolovet og d. 4. juli blev Hr. August Brorsen g.m. jomfru Magdalena Juliane Plagge af Nordborg, brylluppet stod på Meelsgaard, som de havde forpagtet. Hun var en datter af Hr. Statius Plagge, til sin tid pensionær på Sandbjerg og Hartspring og hustru Dorothea Margaretha Beyerholm, og født 1706 i Nordborg. Hendes ene søster Anna Maria Plagge var g.m. herredsfoged Lorentz Petersen og den anden Margaretha Dorothea Plagge var g.m. købmand Samuel Brandt på Nordborg. Efter sin fader må han have fået stedet og forpagtningen af fiskeriet i Nørreherred; thi han kaldes fiskemester. 1751 d. 17. sept. blev August Brorsens hustru af Nordborg begravet, 44 ¾ år gl. 1754 d. 17. maj blev August Brorsen af Nordborg begravet, 58 år gl..
Fra 1748-50 havde han en part i et af de 8 gamle boel i Købing. ( Nordborg kirkebog) Børn:
Christian August Brorsen, fiskemester død 1782.
Christian August Brorsen, født 1733 på Meelsgaard. Her kaldes faderen i Oksbølle kirkebog August Brodersen. !750 blev Christian August Brorsen på Nordborg konfirmeret. 1762 d. 29. okt. blev Christian August Brorsen, fiskemester i Nordborg, g.m. Birgitte Frost af Svenstrup. De blev kopulerede hjemme i huset i Svenstrup kro af provst Hr. Matthias Tostrup, hvortil de havde kongl. dispensation af 25. maj samme år. Hun var en datter af skipper og kromand Christian Frost i Svenstrup og hans første hustru Christine Margaretha Karberg af Sønderborg; hun var døbt 1744 d. 8. okt. og blev holden over dåben af forpagter Jørgen Petersens hustru Mad. Charlotte Juliane Petersen på Hartspring. Hun blev konfirmeret 1758. De fik kongl. bevilling til ægteskab, ikke blot til hjemmekopulation, men også fordi de på en måde var beslægtede, idet brudens stedmor Dorothea Margaretha Petersen var et kødeligt søskendebarn til brudgommen. Som fiskemester havde han søerne i Nørreherred forpagtet, hvad man ser deraf, at da forpagter Nikolai Andersen 1768 købte Østerholms stamparcel med søen og tilliggende grave, heder det ved overdragelsen, at dersom han ville gøre sig den store sø nyttig og udtørre den, måtte han affinde sig med fiskemesteren Christian August Brorsen på Nordborg, da denne anden havde den i forpagtning fra 1754 d. 16. okt. indtil 1779 d. 1. april. Andersen har vistnok straks affundet sig med ham og søgt at få søen i egen magt. Der hørte desuden en del jord til stedet, dels af et af de gamle boel i Købing, dels af parcelland, han havde købt ved herregårdens udparcellering 1773, omtrent det samme areal, som senere hørte til stedet. Christian August Brorsen var en meget høj og svær og tillige ret smuk mand. Han døde 1782 af en smitsom sygdom, en art tyfus, hvoraf på en tid 3 naboer døde ude i ”hin gade”, nemlig Christian August Brodersen, gæstgiver Andreas Jepsen og en felbereder. Han opnåede en alder af 49 år. Hans enke blev g.m. 2) Jens Krog. 1779 kaldes han skibskapitain Chr. Aug. Brorsen. (Nordborg og Svenstrup kirkebøger. Mundtlig fortælling af Mad. Christiansen på Nordborg). Børn:
1) Christian Brorsen, født 1764. Han døde straks efter sin dåb og blev begravet d. 6. april.
2) Magdalena Juliane Brorsen, født 1765. Hun blev g.m. enkem. skibskapitain Peter Hansen Moldt af Notmarkskov. S. 100-101.
3) Christian Brorsen, født 1768. Han blev borger og skibskapitain på Nordborg. S. 75.
4) Christina Margaretha Brorsen, født 1775. Hun blev g.m. skibskapitain Christian Matzen til Druelund ved Nordborg. S. 102-105.
5) August Frederik Brorsen, født 1778. Han blev borger og skibskapitain på Nordborg. S. 80-81.
6) Lorentz Johannes Brorsen, født 1780. Han blev borger og skibskapitain på Nordborg. S. 83-85.
Christian Brorsen, borger og skibskapitain på Nordborg død 1841.
Christian Brorsen, en søn af fiskemester Christian August Brorsen og hustru Birgitte Frost på Nordborg, er født 1768 på Nordborg, døbt d. 5. febr. og opkaldt i dåben efter sin morfar skipper Christian Frost i Svenstrup. Han blev konfirmeret 1782, 14 år gl. af provst Holger Fangel. Han gik til søs og fik til sidst skib at føre. 1820 kaldes han endnu skibskapitain. Han var g.m. Maria Margaretha Christensen, den ældste datter af skipper Hans Christensen på Løjtertoft på Nordborg. Hun var døbt 1767 d. 1. aug. og blev ligeledes konfirmeret 1782, 15 år gl. Hun havde 3 søstre: 1) Marie Kathrine Christensen g.m. skipper Samuel Bock, 2) Anna Christensen g.m. skipper Matthias Johansen og 3) Kathrine Christensen g.m. landmand Nikolai Henrik Thomsen, en søn af den rige købmand Jes Thomsen. Disse søstre sang alle godt og var i deres ungdom meget muntre og selskabelige, gode veninder af jomfru Anna Margaretha Vogelsang fra Solbjerggaard, der siden blev g.m. provst Frederik Ebbesen i Svenstrup.
Fiskemester har han vistnok ikke været, forpagtningen af fiskeriet blev efterhånden en mindre god entreprise, da flere af de tidligere søer og damme efterhånden blev solgte og gik over i private hænder. Christian Brorsen og kone var hæderlige og brave folk, der opnåede en temmelig høj alder. Han døde 1841, 73 år gl. Hun døde 1843, 75 år gl. Børn:
Christian August Brorsen, død 1841.
1) Christian August Brorsen, født 1794, opkaldt efter sin farfar fiskemester Christian August Brorsen. Han blev konfirmeret 1808, 15 år gl. Han gik til søs, 1818 var han styrmand og fik siden skib at føre som kaffardikapitain.
1818 d. 11. okt, blev han ved huskopulation g.m. Demoiselle Annette Margaretha Gerhardine Schumacher, født 1788 på Nordborg og en datter af forrige toldforvalter i Neustadt, afg. Dr, Balthasar Gerhardt Schumacher og hustru Birgitte Schumacher, født Ambders. Forloverne var C.G. Lyhm og brudgommens far skibskapitain Christian August Brorsen. Han kaldes ved denne lejlighed ungkarl og styrmand Christian August Brorsen. (Nordborg kirkebog)
Hendes mor Birgitte Dorothea Ambders var en datter af justitsråd Joh. Christian Ambders, der i mange år var amtsforvalter på Nordborg, døbt 1758 d. 21. juli og konfirmeret 1773 på Nordborg. Hun blev siden g.m. Dr. Schumacher, der var toldforvalter i Neustadt; men hvad enten han døde tidlig eller også hun blev skilt fra ham, thi der var nok i det hele taget ikke meget ved ham at gøre, så meget er vist, at hun flyttede atter tilbage til sine gamle forældre tilligemed sine 2 døtre, og henlevede sine sidste dage på Nordborg. Hendes døtre var: Annette Margaretha Gerhardine Schumacher, født 1788 og konfirmeret 1803 på Nordborg, og Amalie Schumacher, født 1791 og konfirmeret 1806 på Nordborg. Den sidste der var en sjælden rar og vakker pige døde i en temmelig ung alder. Mad. Schumacher var en meget vakker, både dannet og behagelig, elskværdig dame, fri for det sære indsnævrede og folkesky væsen som karakteriserede hendes bror kammersekretæren Abraham Schetzel Ambders og Demoiselle Ida Margaretha Ambders, alm. kaldet ”Mamsel Ambders”, der begge 2 som ugifte opholdt sig hjemme på Nordborg indtil deres død. Da det i disse år var meget almindelig, at de finere og mere velstående folk sendte deres børn til Christiansfeld for at få en god opdragelse og undervisning, fulgte Mad. Schumacher også dette eksempel og i et par år gik derfor begge hendes døtre i skole i Christiansfeld, hvor de fik en stor hernhuttisk opdragelse, der hos den ældste af dem fremkaldte et snerpet og bigot væsen, mens derimod den anden bevarede sit livlige, friske og ungdommelige præg. Efter sin mor arvede Annette eller Anna Schumacher ikke blot stedet på Løjtertoft, hvortil den gamle justitsråd Ambders havde købt en del parceljord fra Nordborg Herregaard, men også bedsteforældrenes betydelige formue, der til en tid skal have beløbet sig til 70.000 rdl. og det meste stod i banken i Hamborg, en del deraf var vel også en slags fideikommiskapital. Stedet på Løjtertoft lå i den gamle slotshave, hvor hertug Hans Bugislaus havde et palais som han beboede indtil sin død, efter at han 1667 måtte aftræde Nordborg Slot og amt til Kong Frederik d. 3. af Danmark. En levning af dette palais var måske den lange bygning, langs med alleen, som justitsråd Ambders købte og hvor han og hans familie i en del år boede. Mademoiselle Schumacher var derfor et godt parti, og havde derfor en del tilbedere, iblandt andre Hr. kapellan Hans Petersen, der fra 1813-18 var kapellan hos sin morbror Hr. provst Holger Fangel på Nordborg. Han gik tit op i det schumacherske hus, da hans hu stod til datteren og vel endnu mere hendes mange penge stak ham i øjnene. Han blev tit og spiste til middag, da man levede godt, men da man plejede at lægge madskeen fra sig på en krølhårsstol, der stod tæt ved skorstenen, hændtes det ofte, at der fandtes nogle hår i maden. Petersen, der ikke var fri for at være en smule maliciøs, ville vænne dem af dermed, og tog derfor, da han en dag gik forbi skorstenen, og ingen så det, en tot hår fra stolen og kastede over i gryden. Det hjalp rigtignok for fremtiden, men om han selv vandt derved, er en anden sag.
Hr. Frantz Andersen, ejer af den aichelbergske gård på Nordborg var den anden bejler. Da de 2 unge piger en dag havde besøg af deres mange veninder på Nordborg og morede sig med dans og anden leg, kom på en gang bemeldte Frantz Andersen med en lille pose kløverfrø under armen, stak hovedet ind ad døren og råbte: Mamsell! Ich wollte sie gern spretzen”. Han indledte nu frieriet med at anbefale hende kløverfrøet, hun løb straks tilbage til de unge piger, fortalte dem historien, hvorover der blev en skogerlatter. Hun vragede disse og andre bejlere, derimod faldt hendes valg på Christian August Brorsen, der var en lille smuk mand, men noget yngre end hende. Det var vel aldrig faldet ham ind at anholde om hendes hånd, men hun gav ham selv et vink, og således kom partiet da snart i stand. 1818 d. 11. okt. holdt de bryllup, og han flyttede nu op i den schumacherske gård. Hvedebrødsdagene hengled lette og behagelige, man kan sige at han havde gjort sin lykke, da han havde fået en rig kone med et godt sted og en betydelig formue i medgift; når han engang i tiden kunne lægge jorder der hørte til hans fars sted, ind under dette han fik med konen, da ville han jo få en smuk anseelig ejendom. Men med alt dette havde han fået en meget ustadig, vægelsindet og lunefuld kvinde til hustru, da så snart den første lyst var styret, atter blev ked af ham og gjorde ham alle mulige bryderier og kabaler for igen at blive ham kvit. Han, der var en skikkelig og brav mand, fandt sig længe i hendes onde luner, men da hun chikanerede ham på enhver måde, endogså gik så vidt, at hun lukkede ham inde i et kammer sammen med pigen for ligesom at beskylde ham for utroskab, blev det ham til sidst for drøjt; han vendte da tilbage til sine forældre, ægteskabet blev hævet imod at hun betalte ham en sum penge. Frugten af ægteskabet var en søn, der blev hos moderen. I den tid C.A. Brorsen endnu var her i huset tjente Helena Zoffmann fra ”Lysmosegaard” der som jomfru. Det var en sær fjante, der godt passede til huset, da hun en morgen, temmelig sent kom op, blev hun meget forskrækket, som hun selv fortalte, da hun allerede så ”vor Herre” gå ude i haven og flyttede fårene. ”Vor Herre” var naturligvis manden C.A. Brorsen, der var stået op i tide. Hans separerede hustru havde nu ikke lyst til at kaldes Mad. Brorsen, men lod sig i fremtiden kalde Mad. Schumacher, senere blev hun med alle andre ophøjet til Frue. Hun bar dog ikke videre nag til manden, hun havde kun lagt an på at blive ægteskabet kvit, hun lod ham undertiden på et bal under hånden tilsige, at hun ønskede nok at danse med ham, og han var da også skikkelig nok til at føje hende og byde hende op til en vals. Hun forblev nu den øvrige tid ugift, men vedblev at føre en underlig menage. Hun lod den gamle bygning nedrive og opførte en smuk ny bygning længere tilbage, hvorved der vandtes en smuk lille have foran ud til alleen. Det hele til stedet hørende areal solgte hun siden til Mad. Hansen og beholdt selv kun huset med tilliggende have. Mad Hansen opførte sig derefter et kønt hus ved siden af, hvilket hendes søn Fritz Hansen, en god dansk patriot endnu besidder.
Mad Hansen.
Mad Hansen hed, førend hun blev gift Anne Marie Frederiksen, var fra Oksbølle, en datter af boelsmand Frederik Nikolaisen og en søster af boelsmand Nikolai Frederiksen, også kaldet ”Bussemanden”, i denne by.
Hun begyndte som malkepige steg derefter til kokkepige, stuepige og til sidst som jomfru og selskabsdame i dette hus. Selv efter at hun var blevet gift og atter enke, vedblev hun at bo i huset; thi Mad. Schumacher kunne ikke afse eller undvære hendes selskab. Hun gik derfor til en tid under benævnelsen ”Madammens Madamme”. Hun gav hende vel meget, men hun måtte også tåle hendes mange luner. Da hun engang gav hende en ved øret, forlod hun straks hendes hus og tog op til Oksbølle; men da et par dage var gået kom Mad. Schumacher en smuk dag og holdt med sin karet for porten, tiggede og bad hende om at vende tilbage og gav hende en 4.500 rdl., når hun atter ville tage hjem med hende. Hun var da klog nok til at føje hende. Således gav hun hende vistnok af og til en sum penge, når hun havde måttet døje hendes urimeligheder, og hendes onde luner var løbet af med hende, og på denne måde satte hun sig til sidst i stand til at købe det hele areal, der lå til stedet. Onde tunger har naturligvis skumlet over dette forhold, som om Mad. Hansen ikke var kommen til sin formue på en ærlig måde. Man kan dog vist antage, at hvad hun har fået, det har hun fået alt som en gave, og da Mad. Hansen i høj grad var klog, fornuftig og meget sparsommelig, har hun forstået på denne måde betydelig at forøge sin formue, så det lader sig let forklare, at hun formåede at købe stedet. Hun var vist i det hele for klog til at tage selv, det behøvedes ikke, den anden var villig nok til at give. Men selv dette kan ikke helt forsvares.
Christian August Brorsen blev g.m. 2) Juliane Dahl Hun var en meget agtværdig, pæn og dannet kone. Hun var dansk født, da hun talte det danske sprog meget godt. Han døde 1841 og enken blev atter g.m. 2) skipper Knud Dahl fra Flensborg. Efter hendes død blev Dahl g.m. 2) Anna Johanne Thomsen, en datter af islandsk købmand Jes Thomsen og hustru Anna Kathrine Jebsen på Nordborg. De stakkels børn fik nu både stedfar og stedmor og havde det ikke videre godt hjemme. Dahl købte siden huset, hvorimod det tilliggende areal købte Hr. Lauritz Brorsen på Nordborg. Børn:
Theodor Johan Christian Ambders Brorsen død d. 30. marts 1895.
1 a) Theodor Brorsen, født 1820. Da ægteskabet blev hævet mellem hans forældre, forblev han hos moderen. Han gik i byens skole, men blev tillige forberedet af byens præst Hr. Klaus Christian Thomsen, da han agtede at studere. Han gik i Flensborg skole, blev student ved Kiels universitet og lagde sig efter astronomien, hvori han var meget dygtig. Senere fik han en privat ansættelse hos en fyrste i Bøhmen, der havde et astronomisk observatorium, hvilket han forestod i en 20 år, og i denne tid opdagede han en komet, der fører hans navn, ”Brorsens Komet”. Han var et meget stille og beskedent menneske, ikke fri for undseelse og særhed. Da hans mor i nogle år havde i sit hus en jomfru Hedvig Lucie Lassen, en datter af Peter Christoffer Lassen og Anna Pauline Raffenberg. Hendes far der var en degnesøn fra Hørup, havde været købmand i Odense, men gik fallit, boede fra 1839 i Sønderborg og blev senere fyrinspektør på Kegnæs. Hun kom her i huset 1839, og da hun var meget smuk og Mad. Schumacher kastede sin kærlighed på hende, fik hun hende snart forlovet med sin søn, da han engang var hjemme i besøg. Da han imidlertid aldrig havde ytret tilbørlighed for hende, gik forbindelsen efter flere års forløb atter overstyr. Hun forlod da huset og fik til erstatning 2000 rdl. Senere blev hun g.m. en svensk løjtnant, der som frivillig deltog i krigen 1848-50 og var månedsløjtnant på en af vore kanonbåde. Efter moderens død blev han arving af stedet på Nordborg og hendes efterladte kapital, som nok var svundet betydelig ind. I flere år var stedet lejet ud, en tidlang til herredsfoged Grønlund og senere til herredsfoged Hedemann. I en del år har han nu beboet det selv, han skal være et meget bravt menneske med mange udmærkede kundskaber, men er i mange henseender en fuldstændig særling. Han skal være, hvad dog er forunderligt, mere dansk- end tysksindet.
Margaretha Brorsen.
2 b) Maria Margaretha Brorsen. Hun var i en del år i huset hos den gamle Mad. Seyffert, bager Andreas Seyfferts enke på Nordborg. Senere har hun været i huset hos den gamle Mad. Andersen, enke efter Hr. Frantz Andersen på Nordborg.
3 b) Amalie Brorsen.
Peter August Brorsen.
4 b) Peter August Brorsen. Han kom efter sin konfirmation i bagerlære hos Hr. bager Wilhelm Seyffert på Nordborg, siden rejste han til Amerika, blev 1865 indskrevet for sin fars sted, lod det sælge ved auktion. Huset med have købte hans stedfar skipper Dahl, det tilliggende areal købte Hr. Lauritz Brorsen på Nordborg. Han er død ugift i Amerika.
5 b) Christian Brorsen. Han er bager i Holsten.
August Frederik Brorsen, skibskapitain død 1850.
August Frederik Brorsen, en søn af skibskapitain og fiskemester Christian August Brorsen og Birgitte Margaretha Frost på Nordborg, er født 1778 på Nordborg og konfirmeret 1793, 15 år gl., af provst Holger Fangel. Iblandt andre bekendte konfirmander samme år findes også Hr. købmand Otto Frederik Ahlmanns datter Kathrine, der senere blev g.m. Hr. kontrollør Frederik Wilhelm Drescher til Tontoftgaard på Nordborg, Anne Margaretha Vogelsang fra Solbjerggaard, der senere blev g.m. Hr. provst Frederik Ebbesen i Svenstrup, skibskapitain Lorentz Christensen på Løjtertoft, og skibskapitain Markus Schmidt på Nordborg. Han gik ligesom sin bror til søs og fik siden det skib at føre, som hans svoger Christian Matzen havde haft. 1806 var han således skibskapitain. Christian Matzen købte Druelund og solgte atter sit sted på Nordborg til Frederik Brorsen. Det er det sted ”bag om” efter bækken, hvor i sin tid barber Heuermann boede. Siden solgte Fr. Brodersen atter dette sted og købte af Boi Petersen det sted på Storegade som endnu er i hans families eje. Han var meget heldig med sin søfart og tjente i få år 18000 rdl. Da han nedlagde søen, fik skipper Christensen ved Fynshav skibet, der tilhørte den rige købmand Thomsen, at føre, men kort efter forliste han med skibet, der gik under med mus og mand. 1806 d. 24. jan. blev ved huskopulation skibskapitain August Frederik Brorsen af Nordborg g.m. jomfru Birgitte Jørgensen fra Østerlund. Forloverne var Jess Thomsen, købmand på Nordborg og Jørgen Matzen, mølleejer i Sønderborg. Hun var født 1783 på Nordborg og konfirmeret 1798, 15 år gl. af provst Holger Fangel. Hendes far skipper Christian Jørgensen købte 1784 det hus på Storegade, som herredsfoged Johan Georg Tilemann havde ejet. Da det brændte 1792, solgte han tomten til skipper Jens Krog og købte atter et parcelsted i Østerlund ved Nordborg. Hendes moder var en datter af skibstømrermester Jørgen Lorentzen der ejede Nordborg Slot, hvis anden datter var g.m. skipper Thomas Christensen, der ligeledes boede på slottet. Hun havde en yngre søster, der var g.m. skriver Nielsen på Nordborg, og hun var kusine til den såkaldte ”tykke Jes Thomsens” 2 første koner og til skolelærer og katechet Holger Jak. Autzens kone på Nordborg.
Frederik Brorsen ejede betydelig jord til sit sted, han holdt 2 heste og en 8-10 køer. Det bestod dels af Nordborg frijord, der havde ligget til en af byens 8 halve boel, det såkaldte herredsfoged Lorentz Petersens boel, dels af kapellanijord uden skatter og dels af parceljord. De var begge 2 meget sparsommelige og fornuftige folk Han var en noget høj og korpulent mand, hun var en lille og til sin tid meget smuk kone. Han døde 1850, 72 år gl.
Efter hans død overlod hun stedet til sin søn, havde sin egen aftægtslejlighed ud til gaden, hvor hun døde 1869, 86 år gl. Børn:
1) Birgitte Marg. Brorsen, født 1810. Hun blev g.m. Hr. Lorentz Dithmer, en søn af den bekendte agent Hans Heinrich Dithmer til Renbjerg ved Igensund. Lorentz F. Dithmer havde teglværket ”Fiskenæs” eller Fisnis i forpagtning af Hertugen til Augustenborg. Hans kone døde allerede 1844.
2) Christian August Brorsen, født 1813, ejer af teglværket ”Arnberg” ved Lauensby. S. 81-82.
3) Frederik Brorsen, født 1815, skibskapitain på Nordborg. S. 82-83.
4) Lauritz Brorsen, født 1817, ejer af faderens sted på Nordborg. S. 83.
Anthon G. Brorsen, sergent.
5) Anthon G. Brorsen, født 1820. Han var meget tysksindet og gik med i insurgentarmeen i krigen 1848-50. Da den slesvigholstenske armé blev opløst 1851 i jan., trådte han ind i den danske armé og stod i en del år som sergent ved dragonerne i Næstved og det sydlige Sjælland.
Christian August Brorsen, teglværksejer.
Christian August Brorsen, en søn af ovennævnte skibskapitain August Frederik Brorsen og hustru Birgitte Jørgensen, er født 1813 på Nordborg. Han gik til søs og fik til sidst selv skib at føre. Han blev g.m. jomfru Anna Katharine Rasch, en datter af købmand Hermann Rasch og første hustru Cæcilie eller Sille Ahlmann, med hvem han fik sin svigerfar købmand Otto Frederik Ahlmanns sted på Nordborg. 1851 købte han det for få år tilbage oprettede teglværk på Lauensby Mark, der kaldtes ”Arnberg”, og hvortil lå ½ boels jord fra boelsmand Christen Bondes boel i Lauensby. Han kunne holde på stedet 2 heste og 4-5 køer. Stenene var gode, men udskibningen var uheldig og besværlig, da Als mangler havne på den østlige side og kysten tillige på dette strøg er meget grundet. Stenene måtte derfor altid udskibes i både til jagten, der lå langt ude. Denne omstændighed bevirkede, at han ikke let kunne konkurrere med Øens andre teglværker. Han havde tillige købt dyrt, hans kone, der var svagelig, havde tit lyst til at rejse til Nordborg, og da hun døde, og han havde svært ved at bestå, var heller ikke fri for at sippe, blev han nødt til at sælge stedet, og flyttede atter til Nordborg. Her havde han det meget småt, nærede sig for en tid med at køre omkring i byen med en ølvogn og søgte således på en tarvelig måde at slå sig igennem. Mens familien for en del tog sig af børnene. Han døde til sidst i fattigdom. Han var i øvrigt et meget skikkeligt menneske. Men ikke just udrustet med store naturlige gaver. Hans kone havde derimod en god forstand, men var vel skarp.
Børn:
August Frederik Brorsen, skibskapitain.
1) August Frederik Brorsen, født 1847 på Nordborg. Han gik efter sin konfirmation til søs og fik til sidst skib at føre fra Hamborg, g.m. Elisabeth Gärtner
Hermann Brorsen, skibskapitain.
2) Hermann Brorsen, født 1850 på Nordborg. Han gik til søs og sejlede som skibskapitain fra Hamborg. Han er g.m. Katharine Brorsen, en datter af skibskapitain Frederik Brorsen på Nordborg. Han er altså hans søskendebarn.
Otto Frederik Brorsen.
3) Otto Frederik Brorsen, født 1853 d. 28. jan. på Arnberg, døbt 13. marts marts i Hagenbjerg kirke, opkaldt efter sin morbror købmand Otto Frederik Rasch på Nordborg. Faddere: Hr. Otto Frederik Rasch på Graasten, hans morbror. Hr. skibakapitain Christian G. Drescher, Hr. A.G. Brorsen, enkemad. Birgitte Brorsen, født Jørgensen oh jomfru Henriette Rasch, alle af Nordborg. Efter sin konfirmation kom han i møllerlære hos møllejer Carl Drescher i Igenmølle, men da han blev behandlet på en rå og brutal måde, tog familien ham derfra igen.
4) Cicilia Margaretha Birgitte Brorsen, født 1855 d. 18. febr. på Arnberg, døbt 18. marts i Hagenbjerg kirke. Faddere: Jomfru Sophie Margaretha Rasch på Nordborg, boelsmand Peder Møller på Lauensby Mark, Mad. Johanne Rasch, skolelærer Clausen og jomfru Francisca Andersen, alle fra Nordborg. Efter moderens død lovede købmand Otto Frederik Rasch at tage hende i huset, men det blev ikke til noget, da det kom til stykket. Derfor tog hendes tante Marie Drescher, g.m. skibskapitain Frederik Brorsen, den lille pige til sig som sit eget barn, men hun levede ikke længe efter, da hun var svagelig og døde i en ung alder.
Frederik Brorsen, skibskapitain døde 1885.
August Frederik Brorsen, en søn af skibskapitain August Frederik Brorsen og hustru Birgitte Jørgensen, er født på Nordborg 1815. Efter sin konfirmation gik han til søs og blev til sidst skibskapitain. Han blev g.m. Maria Drescher, en datter af Hr. kontrollør Friederich Wihelm Drescher og hustru Katharina Ahlmann på Nordborg. Hun er født 1820 på Tondtoftgaard ved Nordborg. Med hende fik han det sted på Storegaden, som hendes mor havde beboet og købt, da hun som enke trak på aftægt. Brorsen vedblev i en del år at pløje søen ved at sejle fra Hamborg og tjente sig en lille kapital, men var ikke så heldig som sine 2 svogre: Kapit. Chr. G. Drescher og kapit. Hans Drescher på Druelund. Siden lagde han søen op, solgte sit skib og tog ophold i hjemmet, hvor han en tid tænkte på at sætte et dampskib i gang fra Dyvig til Sønderborg og Aabenraa. Han og hans kone var begge trofaste og gode danske folk, nemlig følte hun altid varmt for sit fædreland og var i det hele en sjælden vakker, brav og elskelig kone. Da deres børn efterhånden blev gift og spredt til alle sider, solgte de deres sted på Nordborg, og havde i flere år boet i Hamborg, hvor de havde en datter gift. Han døde 1885 d. 13. aug., 70½ år gl. i Haderslev. Hun døde i Hamborg 1901 d. 19. juli, 81 år gl. Børn:
1) Birgitte Brorsen. Hun modtog undervisning sammen med pastor Høier-Møllers børn af frøken Rønn, som var lærerinde i Nordborg præstegård. Hun havde på denne måde fået en god dansk opdragelse og var derfor altid den danske sag oprigtig hengiven. Hun blev g.m. Hr. Otto Fabricius, en præstesøn fra Jylland, havde i nogle år været provisor hos apoteker Nik. Ed. Balle på Nordborg Apotek, og bosatte sig derpå i Haderslev, hvor han anlagde en materialhandel.
2) Katharine Brorsen, født på Nordborg, ligesom søsteren en god dansk pige. Hun blev g.m. sin fætter skibskapitain Hermann Brorsen, en søn af skibskapitain Christian August Brorsen og hustru Anna Katharine Rasch. De bor for øjeblikket i Hamborg.
3) Frederikke, kaldet Fride Brorsen, født på Nordborg. hun blev g.m. Hr. Hans Jessen, en søn af høker Jes Valdemar Jessen og hustru Anna Hansen af Vestermølle ved Nordborg. De købte en mølle i Vejle egnen i Jylland, men hun døde efter et kort ægteskab i 1883.
4) Frederik Brorsen, født på Nordborg. Han kom i handelslære.
Lauritz Brorsen, landmand på Nordborg.
Lauritz Brorsen, en søn af skibskapt. August Frederik Brorsen og hustru Birgitte Jørgensen, er født på Nordborg 1817. Han blev hjemme hos forældrene, og alt eftersom han voksede til passede han stedet, da meningen var, at han engang skulle have det efter dem. Han var i et par år forlovet med jomfru Doris Philipsen, en datter af skomager Philipsen på Nordborg, der med sin hustru havde arvet en sum penge efter en afdød slægtning i Holland. Men da forældrene døde tidlig, blev børnene udsatte for renter af kapitalen hos fremmede, og således blev hun opdraget i huset hos enken Mad. Chr. Marg. Krog på Nordborg. Denne forlovelse gik atter overstyr, og hun blev siden g.m. guldsmed Ulrik Johansen i Sønderborg. Hr. Lauritz Brorsen blev siden g.m. jomfru Sophie Andersen, en datter af Hr. Frantz Andersen og hustru …… Ægidius på Nordborg. Lauritz Brorsen har nu betydelig jord til sit sted, da han købte al den jord, som forhen hørte til hans farbror Christian Brorsens sted ”i hin gade” foran i byen. Men han solgte nu igen til Hr. konsul Ohlsen på Fægtenborg, en mark, som lå ved Lauensby Mark lige ud for stedet Fægtenborg. Han og hans kone var meget stræbsomme folk og sidder derfor i meget gode omstændigheder, men han har i det hele ikke godt ved at blive færdig med sit arbejde. Han kommer i vår og høst gerne bagefter de andre. Grunden dertil er måske en lidt vel dreven for stor sparsommelighed. Ellers er han i enhver henseende en meget brav og skikkelig mand. Han er undertiden lidt svag i hovedet. Guldbryllup d. 10. marts 1904. Børn:
1) Frederik Brorsen. Han er forældrenes eneste barn og arving til stedet.
Lorentz Johannes Brorsen, skibskapitain.
Lorentz Johannes Brorsen, en søn af fiskemester Christian August Brorsen og hustru Birgitte Margaretha Frost på Nordborg, er født 1780 på Nordborg. Han blev opkaldt efter sin morbror Lorentz Johannes Frost, der blev gæstgiver i Randers. Da han var 2 år gl., mistede han sin far og fik atter en god stedfar i skibskapt. Jens Krog. Han blev konfirmeret 1796 i en alder af 15-16 år af Hr. provst Holger Fangel på Nordborg. Iblandt andre konfirmander fra dette år kunne mærkes: 1) Hans Ahlmann, en søn af købmand Otto Frederik Ahlmann på Nordborg. Han blev ejer af Fruelund ved Flensborg, men døde i en tidlig alder. 2) Hr. kontrollør Pet. Petersens datter Sophie Elisabeth, der senere blev g.m. købmand Peter Christian Fangel på Nordborg. 3) Anna Charlotte Zoffmann, en datter af Hr. advokat Frederik Gregorius Zoffmann til Lysmosegaard. Hun blev g.m. Hr. fuldmægtig Jeppe Petersen på amtstuen i Nordborg. 4) skipper Hans Christensens datter Anna Christensen på Løjtertoft, der siden blev g.m. skibskapt. Matthias Johansen på Nordborg. Efter sin konfirmation kom han til søs med sin stedfar, og han blev ved med at pløje søen, indtil han selv fik skib at føre. 1817 var han nået så vidt, da han kaldes skibskapitain. Han for mest på Island. 1817 d. 26. okt. blev Hr. Lorentz Johannes Brorsen, skibskapitain på Nordborg, og jomfru Juliane Marie Karoline Riegels huskopulerede på Fægtenborg i Hagenbjerg sogn. Hun var en datter af husfoged Hr. justitsråd Hans Frederik Riegels og hustru Henriette Augusta Drescher på Nordborg. Hun var født 1791 og blev konfirmeret 1806, 15 år gl. af Hr. provst Holger Fangel. Foruden andre blev også følgende konfirmerede samme år. 1) Amalia Schumacher, en datter af enken Mad. Schumacher på Løjtertoft, der døde ugift 1814. 2) Maria Margaretha Henriette Vogelsang, en datter af Hr. Martin Vogelsang til Solbjerggaard. Hun døde ugift 1819. 3) Else Kathrine Fangel, en datter af provst Fangel på Nordborg. Hun blev siden g.m. skibskapt. Nikolai Ernst Frost på Nordborg og vedblev at være hendes bedste veninde. I de første år blev de boende hos hans svigerforældre på Fægtenborg. På auktionen efter afd. Provst Fangels efterladenskaber købte han et hus tæt ved kirken på Nordborg, som tidligere havde tilhørt Fru borgemesterinde Magdalena Zoffmann, født Thomsen, men som provst H. Fangel ved hendes død 1777 havde købt til et enkesæde for sin eventuelle enke. 1821 købte L.J. Brorsen dette sted. Han vedblev at sejle på Island, han skal engang i en storm være faldet overbord, og han blev kun frelst derved, at man kastede en bådshage ud imod ham, den fik fat i et knaphul, og således blev han halet ind og frelst. Men dette uheld hører måske til i en tidligere periode af hans liv. Lorentz Johannes Brorsen blev syg og døde på Island. Han var en meget brav og retsindig mand, den pæneste af brødrene. Det blev et hårdt slag for hans enke, der sad tilbage med en del uforsørgede børn. Det hjalp vel lidt, at hun havde sin gamle mor i huset hos sig, der havde en lille pension efter sin mand. Hun døde først 1851. Men det var dog alligevel meget småt for familien. Et stort held var det, at hendes gamle moster på Solbjerggaard var så god imod dem. Hun kørte meget ofte ind til Nordborg og forsynede dem da gerne med forskellige slags fødevarer. De fandt vistnok en større støtte i hende end hos hendes brødre kammerherre Hans Christian Riegels på Snoghøj og justitsråd Frederik Wilhelm Riegels på Fægtenborg. Den sidste har vistnok også ofte rakt hende en hjælpende hånd, men det gik til en tid temmelig flot og rask til i begges huse, hvorfor finanserne ikke altid ville slå til. Det værste var imidlertid, at omtrent 1840 begyndte Mad. Brorsen først at blive temmelig folkesky, og det tog til i den grad, at hun blev mere og mere forvirret og forstyrret i hovedet. Denne sygdom forlod hende aldrig helt, dog var det ikke altid lige slemt. Hvem der led mest derunder, var hendes stakkels datter, der plejede hende med en sjælden opofrende kærlighed, men ofte måtte døje en del af hendes onde luner, når hendes tungsindige og forvirrede tilstand tog overhånd, Hun var en lille, svær og fyldig kone, der havde set godt ud i sine yngre dage. Hun døde 18 ?. Stedet blev nu solgt, og datteren tog i huset hos sin ældste bror. Børn:
Hans Christian Brorsen, kontrollør
1) Hans Christian Brorsen, født 1818 d. 31. juli på Fægtenborg, døbt d. 14. aug. i Hagenbjerg kirke. Faddere: Hr. justitsråd Riegels og hans søn løjtnant Frederik Wilhelm Riegels, begge Fægtenborg, Mad. Brorsen og jomfru Brorsen begge fra Nordborg. Han blev opkaldt efter sin onkel kammerherre Riegels og sin bedstefar justitsråd Riegels. Efter sin konfirmation kom han til søs og vedblev at sejle med kapit. Christian G. Drescher af Nordborg, under hvem han til sidst avancerede til styrmand. I disse år havde Drescher i flere år sin kone med ombord. Hun roste altid Drescher som en flink kapitain. I krigsårene gjorde han tjeneste som månedsløjtnant og lå om vinteren 1848-49 i København, hvor han logerede hos lods Michelsen i Sølvgaden. Siden førte han i en kort tid selv skib, hvortil han ikke ret var skikket, da han var for stille og sagtmodig til at føre en rask kommando. Han opgav derfor søen og kom ind i toldfaget, hvortil hans onkel på Snoghøj måske har forhjulpen ham. Han fik først ansættelse som toldkontrollør i ”Maasholm” ved Slien under tolddistriktet Kappel. Da han altid havde været en god dansk patriot og bevarede sin troskab imod sin konge og sit fædreland, blev han under krigen 1864 herfra forjaget med alle de andre danske embedsmænd i Hertugdømmet Slesvig. Siden fik han igen ansættelse i samme fag i ”Bandholm” på Lolland.
Han var et sjældent godt og agtværdigt menneske, havde altid været en god og trofast søn imod sin mor og en kærlig bror imod sin søster. Da derfor hans mor og kone var døde, fandt hans søster et hjem i hans hus, som hun bestyrede for ham og påtog sig hans børns opdragelse. Han var meget lille af vækst, men havde en meget god forstand og var vel oplyst. Flere børn.
Lorentz Johannes Brorsen, forpagter.
2) Lorentz Johannes Brorsen, født 1819 d. 8. aug. på Fægtenborg og døbt 26. aug. i Hagenbjerg kirke. Faddere: Skibskapt. Hr. Jens Krog, Hr. kontrollør Fr. Heinr. Wilh. Drescher, Mad. Molt, demoiselle A. Riegels, ungkarl Hr. Hans Krog, skibskapt., alle af Nordborg. Han blev opkaldt efter sin fader. Han kom til landvæsenet. Under krigen 1848-50 viste han sig meget tysksindet. Siden tog hans onkel kammerherre Riegels på Snoghøj sig af ham, han forskaffede ham en stilling som mejeriforpagter, men da han viste sig noget trodsig og utaknemmelig imod ham, slog han hånden af ham. Senere skal han have haft en præstegårds avling i forpagtning i Nordslesvig
Henrik August Brorsen, købmand.
3) Henrik August Brorsen, født 1820 d. 11 dec. på Fægtenborg og døbt 1821 d. 3. jan. i Hagenbjerg kirke. Faddere: Hr. Martin Vogelsang til Solbjerggaard, Hr. Thomas Thomsen til Hartspring, skibskapt. Hr. Christian Brorsen, Mad. Matzen på Druelund og jomfru Dorothea Marg. Frost, alle af Nordborg. Han blev opkaldt efter sin mormor Fru justitsrådinde Riegels. Han lærte handelen i Sønderborg, tog siden til Christiania, hvor han fik anbefaling af købmand Carl Balle af Nordborg. Her var han en tidlang på hans kontor. Han forsøgte nok siden at handle på egen hånd, men skal igen være blevet kontorist og bogfører i denne by. Han har været afholdt af alle som et meget dueligt, pænt og agtværdigt menneske.
Birgitte Marg. Brorsen.
4) Birgitte Margaretha Brorsen er født på Nordborg 1823 og konfirmeret 1838, opkaldt efter sin farmor Birgitte Margaretha Frost. Hun var meget flink i skolen, havde en god forstand og et godt hjerte, hvilket hun lagde for dagen derved, at hun i mange år opofrede sig i kærlighed for sin svage mor. Efter hendes død tog hun i huset hos sin ældste bror, hos hvem hun endnu er, og for hvis børn hun blev en mor. Hun var meget lille af vækst.
Denne families slægtskab med min mors familie kan ses af følgende 2 slægtstavler:
1.
Hr. Statius Plagge, pensionær på Sandbjerg og Hartspring død 1724. Havde 3 børn:
1) Anne Marie Plagge, død 1737, g.m. herredsfoged Lorentz Petersen på Nordborg. død 1741. Deres datter:
Dorothea Marg. Petersen, blev 1751 g.m. Hr. Christian Frost, skipper og kromand i Svenstrup, død 1781. Deres søn:
Christian Frost, skibskapit. på Nordborg, død 1802. Hans datter:
Christine Margaretha Frost, død 1837, g.m. Johan Peter Knudsen, gæstgiver og høker i Ketting, død 1838. Deres søn:
Knud Knudsen, ejer af Lysholm. Hans søn: Joh. Peter Knudsen, sømand, kapt., død i Amerika. Hans søn:
Mons. Knud … Christian Knudsen i Guderup.
2) Magdalene Juliane Plagge, blev 1732 g.m. Hr. August Brorsen, forpagter på Meelsgaard. Deres søn:
Christian August Brorsen, fiskemester på Nordborg, død 1782, g.m. Birgitte Margaretha Frost. Deres søn:
Christian Brorsen, skibskapt. på Nordborg. Hans søn:
Christian August Brorsen, skibskapt. på Nordborg. død 1840. Hans søn:
Theodor Brorsen, astronom på Nordborg.
3) Margaretha Dorothea Plagge, blev 1733 g.m. Hr. Samuel Brandt, købmand. Deres datter:
Anna Margaretha Brandt, g.m. Hans Christian Bock, købmand på Nordborg. Deres søn:
Johannes Bock, købmand i Sønderborg. Hans søn:
Samuel Bock, landmand i Angel. Hans søn:
Johannes Bock, ejer af Meelsgaard på Als. S. 177-179. Kan ses på originalen.
2.
Christian Frost, skipper og kromand i Svenstrup, død 1781, g.m. 1) Christine Margaretha Karberg, en datter af skipper Lorentz Karberg i Sønderborg, død 1750. 2) Dorothea Margaretha Petersen, en datter af herredsfoged Lorentz Petersen på Nordborg, født 1732 død 1776. Han havde 2 børn:
1) Birgitte Margaretha Frost, født 1744 død 1828, g.m. Christian August Brorsen, fiskemester på Nordborg, født 1733 død 1782. De havde 3 børn:
a) Christian Brorsen, skibskapt. på Nordborg. Hans søn:
Christian August Brorsen, skibskapt. på Nordborg. Hans søn:
Theodor Brorsen, astronom på Nordborg.
b) Frederik Brorsen, skibskapt. på Nordborg. Hans søn:
Lauritz Brorsen , landmand på Nordborg. Han søn:
Frederik Brorsen, på Nordborg.
c) Lorentz Joh, Brorsen, skibskapt. på Nordborg. Hans søn:
Hans Christian Brorsen, kontrollør.
2) Christian Frost, skipper på Nordborg, død 1802. Hans datter:
Christine Margaretha Frost, g.m. Joh. Peter Knudsen i Ketting. Deres søn:
Knud Knudsen, ejer af Lysholm. Deres søn
Johan Peter Knudsen, skibskapit. Kan ses på originalen.
sep 2007
|
