§ 24d. Fangel, linien Rise. D. Linien Rise
Gomme Fangel. præst i Rise på Ærø død 1810.
Gomme Fangel er en søn af præsten hr. Jens Rasmussen Fangel og hustru Sophie Elisabeth Gommesen i Nordborg og født 1756 d. 27 okt i Nordborg residerende kapellani.
Han blev døbt d. 2. nov. og fik navnet Gomme efter en tidligere afdød bror. Når Dr. Hübertz mener, at navnet Gomme, som er meget brugeligt på Ærø, skulle være et alsisk navn, da er dette urigtigt. Det har måske kun været brugt i den alsiske familie på Als og er i denne familie bragt ind fra Ærøskøbing. Snarere er det ligesom navnet Momme et frisisk navn og er vistnok derfra i ældre tid indført til Ærø. Han blev undervist af sin fader i hjemmet, men da hans fader døde 1769, og hans broder Holger Fangel fik Nordborg sognekald efter ham, fortsatte han undervisningen med og påtog sig tillige at holde ham frem til studeringen. Tillige med sin broder præsten, også med Johan Jakob Johansen, en søn af degnen Johan Johansen i Hagenbjerg, med hvem han allerede havde begyndt undervisningen i Hagenbjerg, hvor han var kapellan fra 1766-69. 1771 blev Gomme Fangel tilligemed sin søster Sophie Elisabeth Fangel konfirmeret af sin broder i Nordborg. Straks efter konfirmationen må begge de unge mennesker være kommet ind på Odense Katedralskole, hvor de fik logi hos degnen Lars Liimkilde ved Hospitalet, der tillige var høver ved skolen. Mag Søren Anchersen var dengang endnu rektor, men da han var gammel og svag, havde han 1770 fået en medhjælper i mag. Hans Jørgen Gottschalck, der siden blev præst i Odense hospital. Konrektor var Poul Holm fra 1757-85. Han gik 2 år i Odense skole og afgik som student til universitetet tilligemed sin ven Johan Jakob Johansen. Her hørte han forelæsninger af de teol. prof. dr. Peter Holm, dr. Nikolai Edinger Balle m. fl. 1777 d. 3. sept. tog han theol. embedseksamen med haud. Han må vistnok have opholdt sig som huslærer i Fyns stift siden der 1782 udgik d. 6. april et rescript til biskop Jakob Ramus i Odense om at ordinere studiosus Gomme Fangel, der var antaget til præst ved den dansk lutherske menighed i Dublin. 1782 d. 19. april blev han ordineret til dansk luthersk præst i Dublin i St. Knuds kirke i Odense. Her var han i 2 år, da han 1784 d. 5. nov. blev kaldet til præst for Tranderup menighed, efter Peter Gerhard Mossin, der d. 27. aug. var blevet forflyttet til Rise. Her blev han g.m. Elisabeth Kathrine Jensen, en datter af sognepræsten Christian Jensen for Asminderød, Grønholt og Fredensborg Slotskapel og hustru Maria Møiniche, og altså en søster til hans brors hustru i Tikøb.
I Tranderup forblev han indtil 1802, da han ved præsten Peter Mossins død d. 1. okt. blev kaldet til sognepræst for Rise menighed. Efter provst Hans Holms død i Marstal 1799 blev han provst over Ærø. Han døde 1810. Hans enke, der var døbt 1753 d. 10. okt., døde 1819 d. 20. juli hos sin søn, der var præst på Lyø og ligger begravet på Lyø kirkegård. Gomme Fangel var en dygtig skolemand, navnlig var han en god philolog, vel bevandret i de gamle såvel som i de nyere sprog. Han havde derfor grundig forberedt både sine yngre slægtninge Niels Tingberg Fangel og Hans Petersen af Nordborg, og sine egne 2 sønner til studeringen. Som præst var han af den gamle ortodokse skole, men tillige en from og troende kristelig mand, han var en opbyggelig og vækkende prædikant. I sit daglige liv var han en jævn, brav og retsindig, alvorlig mand, god og fredelig imod alle, og derfor var han også almindelig agtet og elsket af sine sognebeboere og alle andre på Ærø. Hans kone derimod havde sine luner, var tit tvær og blev let stødt, derfor var hun vel heller ikke altid så elskværdig i sin omgang imod manden. Da engang hans bror med kone og børn fra Nordborg kom der i besøg, blev han som altid såre glad, men hun tog helt uvenlig og koldt imod dem, og lod dem på en stødende måde mærke, at de ikke var velkomne, og de blev ikke gæstfrit modtaget. Det samme skudsmål gav også pastor Aaby på Lyø hende, at hun let blev stødt over en ringe ting og var helt kort for hovedet. Da man således engang havde anstillet en ordsprogsleg, hvori hun og deres unge degn Jørgen Duus også deltog, og man da også fik fat på den bekendte gamle leg: ”lever af osv”, vendte degnen sig også engang til hende med omkvædet: ”lever af en høne og ikke af en and, gud give fruen en god mand”. De andre lo og morede sig, men den gamle frue blev vred, gav mund på ham og gik sin vej. Når begge sønner senere ofte kom op at disputere om deres forældre, holdt præsten altid på sin fader, doktoren derimod på sin moder, og deri må vi vist give præsten medhold. Børn:
1) Jens Christian Fangel, født 1789 d. 29. juli. Præst i Svanninge ved Faaborg. S. 69-71.
2) Holger Fangel, født 1794 d. 27. jan. Han blev læge. S. 71-73.
Jens Christian Fangel, præst i Svanninge død 1834.
Jens Christian Fangel, en søn af provsten Hr. Gomme Fangel og hustru Elisabeth Kathrine Jensen i Rise på Ærø, er født 1789 d. 29. juli i Tranderup præstegård. I dåben blev han opkaldt Jens efter sin farfader og Christian efter sin morfader. I hjemmet modtog han undervisning af sin fader og ligeledes læste en kort tid med ham hans fætter cand Hans Petersen, der senere blev præst i Oksbølle på Als. 1804 kom han ind på Frederiksborg skole, hvor han var Tikøb så nær, så at hans farbroder stadig kunne have tilsyn med ham, og herfra blev han 1806 dimitteret til universitetet af rektor Hr. prof. Bendt Bendtsen. 1813 d. 14. jan. gik han op til theol. attestats hvortil han fik laud.
Da hans fætter Jens Christian Fangel blev sognepræst for Tikøb, Hornbæk og Hellested menigheder, blev han af Grev Schimmelmann indstillet som kapellan for det residerende kapellani i samme menigheder, hvilket blev stadfæstet af regeringen 1815 d. 23. aug., og hertil blev han d. 1. sept. ordineret af biskop Frederik Münster. Tikøb havde altså nu 2 præster med det samme navn: Jens Christian Fangel, senior og junior. Her var han kun kort 2 år, da han allerede 1817 d. 7. maj blev kaldet til sogne præst på Lyø, hvortil han var blevet indstillet af admiral baron Hans v. Holsteen til Holsteenhus. Denne families bevågenhed havde han erhvervet sig, da han i 2 år fra 1813-15 havde været hovmester for dennes sønner de unge baroner v. Holsteen, navnlig for de 2 yngre sønner: Frederik Christian v. Holsteen, der for en tid ved giftermål med baronesse Pauline Elisabeth Christine Rantzau-Lehn var medejer af baroniet Rantzau-Lehn og boede på Hvidkilde ved Svendborg, og Christian Emil v. Holsteen, der døde 1828 som leutenant. I Tikøb var han 1815 d. 10. sept. blevet g.m. Inger Birgitte Platou, en datter af præsten Hr. Christian Frederik Platou, sognepræst for Øster-Egeborg og hustru Kathrine Stoud. Hun var født 1791 d. 12. maj i Øster Egedesborg præstegård og søster til fætterens kone i Tikøb. Mens han var på Lyø kom han meget hyppig sammen med præsten Hr. Thomas Barfod på Avernakø, han var ligesom denne en stor jagtelsker, hvortil der var god lejlighed på Øerne, og dette venskab fortsattes, da Th. Barfod kom til Jordløse og J.C. Fangel til Svanninge. Han gjorde meget hyppig udflugter fra Lyø til Fyn, engang blev han på grund af is nødt til at blive 4 uger i Faaborg og omegen, da han ikke kunne komme tilbage. Der måtte altså læses 4 søndage i træk. 1820 d. 29. dec. blev han på admiral baron H. v. Holsteens indstilling kaldet til Svanninge ved Faaborg. Jens Christian Fangel var et godt hoved og begavet menneske, kunne derfor også, når han gjorde sig umage prædike godt, navnlig roses han på Lyø for sine prædikener. Men han var vistnok i mange henseender temmelig verdslig, da han var meget livlig og vittig, var han godt set i selskaber, navnlig kom og gik han på Holsteenhus, hvor dengang den senere exellence og ejer baron Adam Detlev v. Holsteen opholdt sig og bestyrede godset for sin gamle fader Admiral v. Holsteen, der stadig boede i København, kom og gik, som om han var hjemme. Ved enhver festlig lejlighed var Fangel altid med, da han stod i et fortroligt forhold til de unge baroner som deres fordums hovmester og morede ved sin selskabelighed og vittige indfald. Derved forstod han også godt at rede sig ud af en øjeblikkelig forlegenhed. Da han således engang ville bukke sig ned for at tage noget op, sprak hans bukser midt igennem. Gæsterne begyndte at le og more sig, men Fangel gav en vittighed til bedste, lod som ingen ting, gik ud og kom atter ind i et par benklæder af stamherrens. Ved en anden lejlighed var han gået ud for sig selv, men kom tilbage og havde glemt at knappe sin bukseklap. Det generede ham heller ikke, at det vakte munterhed. Han holdt meget af at gå på jagt og at ride, derfor så man ham tit ride ud på sin brune Blis, som han altid holdt godt, og derfor var han straks parat til at ride om kap, med hvem det skulle være, og at smøre ind til Odense regnede han ikke for noget, blot blev han pirrelig, når man ville rive ned på dyret, og ikke indrømme, at det var et godt dyr. Han og pastor Barfod kom meget jævnlig sammen og var de bedste venner, de gik tit på jagt sammen, dog kunne de også tit blive uenige over en ringe ting, således kom de engang svært op at skændes i Falsled kro, fordi den ene hund havde mærket den andens i øret, men det var snart igen glemt. Det skal være ham, der engang sendte et brev til pastor Barfod med følgende adresse: ”Til præsten uden strømper i byen uden jord”. Hans lyst til idelig at tage ud og til at spille L`hombre har givet anledning til mange strenge domme over ham hos eftermanden, men meget af det hvad der er blevet sagt om ham bagefter, har ofte været alt for strenge og uretfærdige domme. En mand, der kendte ham godt, og på hvis dom man kan bygge, hans eftermand, provst Johan Frederik Leth i Svanninge, tog ham i forsvar og roste ham som en god mand med et varmt hjerte, og når der var blevet sagt, ”at han havde sørget dårligt for sin familie, da han ved sin død intet efterlod dem i det store kald, skulle man tage hensyn til, at han havde anvendt ikke lidt på kaldets forbedring, men nåede ikke at se frugterne deraf, da han gik bort ved en tidlig død, og ligeledes skulle man betænke, at Fangel netop sad i Svanninge kald i alle de dårlige år, da avlingen tit slog fejl. Svanninge kald var dengang slet ikke, hvad det blev i hans tid”. Og når man ligeledes havde lagt ham til last, ”at han overså sin hustru, og at han ved at behandle hende med ligegyldighed og tilsidesættelse havde bevirket, at hun senere var blevet temmelig sløv”, da tog han ham også her i forsvar og holdt langt mere på ham end på hende”. Hans dom var, ”at de passede slet ikke for hverandre, Fangel var livlig, livsglad og behagelig i omgang, hun var næsten altid gnaven, treven og tværs for, han var et godt hoved og fuld af vittige indfald og kunne derfor være meget gemytlig og venlig i omgang, hun var dum og bonert og bed ham tit af ved enhver lejlighed, derfor søgte han vel også tit ud på egen hånd uden at have hende med, fordi hun vel i sin egensindighed ikke altid har villet”. Således har også pastor Aaby på Lyø, der ofte kom til Svanninge og holdt meget af ham, bedømt forholdene. 1834 d. 20. nov. døde Jens Christian Fangel, sognepræst i Svanninge, 45 år gl. Hans enke flyttede til Odense, hvor hun levede i flere år med 2 døtre i små og trange kår. Her døde hun 1856 d. 5. juli, 65 år gl. 4 sønner og 5 døtre, hvoraf flere døde som små.
Deres børn.
1) Sophie Fangel, født 1819 i aug. på Lyø. Hun opholdt sig i en del år i Tikøb præstegård, senere i Odense hos moderen og efter hendes død boede hun for sig selv. Hun havde det småt, og familien understøttede hende, senere skaffede provst Leth, der altid viste sig god imod formandens familie, hende hjælp af et legat. Hun døde ugift i Odense 187?
2) Regitze Fangel, født 1825 i Svanninge præstegård. Hun opholdt sig i Odense hos moderen og senere hos sin søster i Aarup. Hun kom efter søsterens død til at nyde godt af hint legat. Hun døde 1889 i juni, 64 år gl.
3) Agnes Fangel, født 1827 i Svanninge præstegård, kom 1840 til Oksbølle præstegård til pastor Hans Petersen, hvor hun blev konfirmeret 1842. Siden forblev hun hos hans enke, indtil hun 185? Blev g.m. Nis Auleck, der havde været kommis hos enken Mad. Fangel på Nordborg. Han var fra Løjt og bosatte sig som købmand i Aabenraa, hvor han kun var et år, da det ikke ville gå. Siden blev han ansat som stationsforvalter i Aarup ved den fynske jernbane, og har nu en restauration i Aarup. Det er gået dem ret godt.
4) Theodor Fangel, en sjælden rar dreng, døde i en alder af 13 år, af benedder i det ene ben i Odense.
5) Edvin Fangel, en vild og ustyrlig dreng, druknede i Aaen ved Odense om vinteren på is.
Holger Fangel, læge døde 1843.
Holger Fangel, en søn af provsten Hr. Gomme Fangel og hustru Elisabeth Kathrine Jensen i Rise på Ærø, er født i Tranderup præstegård 1794 d. 27. jan. I dåben blev han opkaldt efter sin farbror provst Holger Fangel i Nordborg, så at man heraf ser, at hans far har skønnet på, at denne ældre bror under hans studering havde stået ham i faders sted.
Han gik i Frederiksborg skole, hvorfra han 1812 blev dimitteret til universitetet af rektor Hr. prof. Bendt Bendtsen. Han gav sig til at studere medicin og 1818 d. 12. maj underkastede han sig medicinsk eksamen med karakteren: ”laudab, unanioni consensus”, var fra 1816-19 medicinsk kandidat på Frederiks Hospital, hvor han lærte sin hustru at kende, der var indlagt som patient på hospitalet og 1819 d. 30. okt. blev han g.m. Charlotte Louise Meredin, en datter af koffardi-kapitain Frederik Georg Meredin og hustru Christiane Sidonia Leth i København, født 1797 d. 30 okt. i København. Hendes mor døde 1846 d. 12. febr., 86 år gl. 1819 bosatte han sig som praktiserende læge i Ærøskøbing og 1821 d. 9. juli blev han Doctor medicine ved universitetet i Kiel. Han var en meget duelig læge og havde derfor god praksis, mens han var på Ærø. Han var en lille korpulent, fin og dannet mand, et livligt og vittigt hoved, derfor også meget munter og behagelig i ethvert selskab, hvor han var en lystig fætter. Skønt hans kone var en overordentlig smuk, klog dame, derfor havde han forelsket sig i hende, da han så hende på hospitalet, blev hun dog i høj grad judsket, karrig og kom ved sin underlige menage i alle folks omtale. Hun bryggede øl på en themaskine og lavede børnene underbukser af mandens strømpeskafter. Da hun engang lå i barselseng og skulle efter god gammel skik modtage besøg af de gode madammer i Ærøskøbing, havde hun købt for 4 sk. cour. kager, som hun brød over i 4 dele, for at der kunne blive nok. Hun generede sig ikke ved selv at gå på torvet for at købe kød, som hun svøbte ind i sit lommetørklæde, og for resten lavede hun ikke ordentlig mad, men rørte noget uspiseligt tøj sammen, hvorfor børnene gerne ved middagstid løb ud i byen og spiste i et eller andet hus, hvor man ville have dem. Han og konen spiste derfor gerne om søndagen til middag i Tranderup præstegård hos pastor Jørgen Knudsen, der var g.m. doktorens kusine, og hvor man holdt meget af ham for hans selskabelige og gemytlige væsen. I det hele taget har hun måske allerede dengang begyndt at tillave alt efter sin homøopatiske kogebog, hvor hun senere exellerede. Når hendes mand kom hjem om aftenen efter sin praksis og var ilde medtaget af kulde, skulle hun ikke stå op for at lave ham noget varmt, men bad ham tage en snaps til sit brød, da det ikke var værd at jage pigerne op for at lave the. Hans broder og kone fra Svanninge besøgte dem engang, men skønt hun godt vidste at de kom, var hun dog gået til sengs. Hun stod vel op, men ikke for at byde dem kaffe eller the, men hun satte det legle med mælk, som de selv havde ført med hjemmefra på rejsen, ind på bordet for dem, så kunne de drikke deraf, om de var tørstige. De var derfor meget forsultne i de dage, de opholdt sig der i besøg, og besøgte næsten hver dag spisekammeret i Tranderup Præstegård. I sin påklædning var hun også meget judsket og uordentlig. Kunne hun ikke sætte sin vilje igennem, fik hun gerne krampe og besvimede. Da man i Tranderup præstegård engang beklagede den stakkels mand, ville Albert Leth, som dengang var katechet i byen Ærøskøbing, ikke rigtig stemme i med, men mente, at det kunne manden tage på en anden måde. ”Ja, hvad skulle han vel gøre”, indvendtes der, ”thi siger han noget til hende, så får hun jo slag”. ”Å så lod jeg hende min tro få slag”, svarede katechet Leth på sin gemytlige måde. ( mundtlig fortælling af præsten J. Knudsen, Mad. Frost, Erslevs forfatterleksikon).
Stadsphysicus i Fredericia 1827.
1827 d. 5. sept. blev han statsphysicus i Fredericia, hvor han 1828 tillige blev hospitalsforstander. Her blev han indtil 1836 d. 16. marts, da han nedlagde denne stilling og flyttede til København for at praktisere. De havde lejet en jagt, der skulle overføre dem selv og alt deres gods til København, På grund af modvind og storm måtte den i længere tid ankres op under Lyø, hvor de fandt en gæstevenlig modtagelse, men pastor Aaby gav dem det samme skudsmål som ovenfor, at de var meget nærige og nøjeregnende. Skønt de her levede frit, hans karl flere gange barberede ham, og de ved afrejsen på deres forlangende blev vel forsynede med fløde, mælk og anden proviant, så rejste de dog uden at give en drikkeskilling, ja fik ikke alene provianten gratis, men medtog også de potter, flasker, sække m.m., hvori det blev båret ombord. I København slog han sig over homøopatien og vakte stor opsigt og blev meget søgt. Han boede i den første tid i et hus på Kongens Nytorv, og her uden for sås ofte en stor skare af folk, der strømmede sammen for at konsultere ham og prøve hans homøopatiske kur. Han udgav allerede 1835 en lille bog: ”Homøopathiske Forsøg”. Siden købte han sig et eget hus. Det var ikke frit for, at han til sidst blev noget forfalden. Han døde 1843 d. 2. april. Hans enke blev boende i København og havde i flere år et lille institut for døvstumme i sit hus. Også hun har 1835 udgivet en homøopatisk kogebog med en fortale af hendes mand. I København skal hun være blevet mere ordentlig og manerlig.
Deres børn:
1) Karl Georg Holger Julius Fangel, født i Ærøskøbing 182?, blev holden over dåben af præsten J. Knuden i Tranderup. Han ble forstkandidat og gik med som frivillig i krigen 1848. Han søgte Nygaard skovriderplads tilligemed baron Frederik Julius Wedell, fik ikke den tjeneste, men blev kort efter 1851 udnævnt til skovrider i Haderslev distrikt med bolig i Ulvshus. 1853-54 under Karl Molktes ministerium viste han sig temmelig myndig og tjenstivrig i jagthistorien. Han fik titel af jagtjunker. 1854 blev han g.m. … Hammerich, en datter af borgermester Hammerich i Haderslev. 1864 forblev han i sin stilling under det preussiske regimente og blev 1870 forflyttet ned til Sydslesvig, senere atter forflyttet op i det egentlige Preussen.
2) Gomme Emil Frantz Meredin Fangel er født 1824 d. 25. juli i Ærøskøbing, kom 1836 d. 1. okt. som descipel ind i Metropolitanskolen i København, hvor han fra 1842 blev dimitteret til universitetet med karakteren haud. 1849 tog han medicinsk eksamen med haud pr.gr.. Han var konstitueret underlæge i krigen 1848-50. 1851 i maj bosatte han sig som praktiserende læge i Skanderborg. Han var g.m. Marie Sophie Nielsen, en datter af købmand Nielsen i Odense, hun døde allerede 1854 d. 21. maj. Han har udgivet flere digte.
3) Christiane Sidonia Fangel, har lidt af krampe i sin ungdom og opholdt sig ugift hos moderen i København.
sep 2007
|
