§ 24. Familien Fangel, en alsisk slægt. § 24. Familien Fangel, en alsisk slægt.
Hvorfra navnet stammer.
Denne familie har optaget sit navn efter byen Fangel ved Odense, hvorfra den har sit udspring. Også andre personer har ført dette navn uden at høre til denne slægt. Således var Jakob Knudsen Fangel, født 1634 i denne by, fra 1661-77 præst i Tommerup og Brylle ved Odense. Denne mands børn antog derimod navnet Tommerup, under hvilket navn slægten endnu blomstrer. En anden mand Hans Olufsen Fangel, født 1626 i byen Fangel, var fra 1659-72 præst i Guldbjerg og Nørre Sandager i Skovby herred, Odense amt. Hans børn antog navnet Guldberg, fra ham nedstammer også den bekendte Ove Høeg Guldberg. Endnu 1854 d. 9. aug. døde Helene Fangel, g.m. C. Hansen fra Nedermølle ved Aarhus, 60 år gl., efter 30 års lykkeligt ægteskab (Aarhus Avis 1854 d. 9. aug.) Hun tilhørte ikke heller denne familie. På Als findes også navnet Fangel både i Lauensby og Uldbjerg ved Nordborg, men navnet er på de steder optaget af folk, som have tjent denne familie på Nordborg. (1891 døde på Frederiksberg Anna Christine Fangel Christensen, 75 år gl.) Vel kan denne familie ikke i den forstand henregnes til min slægt, at den har udspring tilfælles med den, den er ikke af samme blod, men der hænger dog på så mange måder sammen med den, at jeg derfor her tager den med i denne beretning.
1) Rasmus Jensen, husmand i Fangel.
Stamfaderen for denne familie hedder Rasmus Jensen, husmand og efter traditionen tillige træskomand i landsbyen Fangel ved Odense. Hans hustru hed Anna Jenses. Han var også tømmermand. Børn:
2) Jens Rasmussen Fangel præst i Nordborg død 1769.
Jens Rasmussen Fangel var født 1704 (efter hans eget Vita i bispearch), derimod 1706 d. 7. marts (efter et Epitaphium i kirken) i byen Fangel ved Odense. I en alder af 16 år satte hans forældre ham 1722 i Odense lærde skole, hvor han gik i 9 år indtil 1731, da den daværende rektor Professor Thomas Aaby dimitterede ham til Københavns Universitet, hvor han efter prøven blev indskrevet af universitetets rektor, Professor Christian Bagger.
1734 tog han under Professor Peder Horrelow Baccular graden, og 1735 d. 14. maj tog han den theol. embedseksamen. I nogle år var han derpå Hører ved skolen i Svendborg, og i nogen tid tillige vicerektor, mens rektor Hr. Christoffer Bildsøe rejste udenlands. 1740 d. 13. okt. blev han kaldet til residerende kapellan for Tontoft eller Nordborg menighed på Als, hvortil biskoppen Hr. Christian Ramus indviede ham i St. Knuds Kirke d. 28. okt. Den 1. søndag i advent blev han indsat i sit embede af viceprovsten Hr. Peter Brandt i Guderup. ”Herren lader os begge udi én ånd til menigheds bedste føre Herrens gerning i Velsignelse” ,skriver ved denne lejlighed hans kollega Hr. Martin Kruckow, der samme år var rykket fra kapellaniet op i sognekaldet på Nordborg. Allerede mens han var i Svendborg, må han være bleven gift med Sophie Elisabeth Gommesen, en datter af købmand Gomme Gommesen og hustru Ingeborg Brandt af Ærøskøbing, hvor hun var født 1712 d. 12. jan. Hendes mor Ingeborg Brandt var en datter af Hr. Dominikus Brandt, der døde 1703 som sognepræst i Rise på Ærø, og således var Hr. Jens Fangels hustru en broderdatter af præsten Hr. Hans Caspar Brandt, der fra 1721-40 var præst ved denne menighed og nedstammede fra Hr. Andreas Brandt, der fra 1621-1670 forud var præst her på stedet. Hendes far Gomme Gommesen opholdt sig de 3½ sidste år af sit liv her på Nordborg hos sin datter og blev begravet 1747 d. 8. febr., 78½ år gl. En søster af hende, Cecilia Christina Gommesen opholdt sig 2½ år i provsten Hans Caspar Brandts hus på Nordborg og døde her d. 8. nov. 1733 kl. 6 om morgenen, 18 år gl. ”Gud velsigne hendes sjæl med evig glæde i Himmerig”, skriver præsten ved hendes død i kirkebogen. Det residerende kapellani lå dengang på Storegade, der hvor nu byens skole ligger, den jord der hørte til embedet lå lige ved stedet og trak sig derfra imod syd ned til Gammeldam. Det var kun et lille embede, og det var kun ved sparsommelighed, at det kunne føde sin familie, og dog sad Jens Rasmussen ikke blot i dette lille kald i 29 år, men kunne også opføde i det en talrig børneflok, deriblandt 4 sønner, som i tiden blev præster. Det er al ære værd, det er et vidnesbyrd, alene om familiens sparsommelighed, men også om dens tarvelighed, nøjsomhed og tilfredshed. Dog blev det ham ved et kongl. rescript 1754 d. 5. marts bevilliget, at han årlig måtte nyde 30 rdl. cour. af Nørreherreds kirkekasse, hvilken sum skulle reparteres på de 5 kirker.
Der havde tidligere så ofte været strid mellem sognepræsten og den residerende kapellan ved Tontoft menighed angående dens embedsforretninger, derfor udgik der kort efter hans ansættelse, en kongl. befaling til Biskop Christian Ramus, dat. 1740 d. 14. okt., at han skulle regulere embedsforretningerne mellem sognepræsten og den residerende kapellan til Tontoft menighed på Als, således som han agter billigt og tåleligt for begge parter. I hans tid havde sognekaldet 3 præster: 1) Hr. Martin Krukow fra 1740-52. 2) Hr. Christoffer Nikolai Schrøeder fra 1752-60. og 3) Hr. Nikolai Reich fra 1760-69. Hr. Jens Rasmussen Fangel, der var en stille og fredsommelig mand, er kommen godt ud af det, det skønnes deraf, når han omtaler den første mands død således: ”han døde ikke aleneste til stor sorg for sin efterladte enke og 4 børn, men også for mig, som har levet med ham i næsten 12 år i kærlighed og enighed”. At han må have været en dygtig skolemand, beviste han derved, at han selv læste med sine børn og forberedte sine sønner til studeringen, de 2 ældste endog således, at de fra hans hånd gik umiddelbart ind på Odense Gymnasium. 1769 d. 11. febr. blev han ved Hr. Reichs død kaldet til sognepræst for Nordborg menighed. Den dag han havde fået efterretning herom, kom han meget glad tilmode ind til degnen Christoffer Henrich Fischer og fortalte ham, at han havde gjort en god handel med en kaffemølle og en anden, endnu bedre, ved at få Nordborg præstekald; men at han ville være endnu mere glad, når han blot kunne skrive navnet Holger i stedet for Jens i kaldsbrevet. Desværre gik det også for ham selv i opfyldelse, men dette blev da også vejen til sønnernes befordring. Thi Jens Fangel kom slet ikke til at flytte ud af kapellaniet. Man havde vel nok begyndt lidt på flytningen, man han blev imidlertid syg og døde 1769 d. 22. aug. Den 28. aug. blev han begravet. Da Provst Tostrup på grund af en uformodet svaghed ikke kunne gøre ligprædikenen, resolverede Hr. Pastor Arends i Guderup at prædike extempore over ham, over den udvalgte tekst i 2. tim. 2.1. Han opnåede således en alder af 63 år og havde stået som diakonus eller residerende kapellan ved denne menighed i 29 år, og fra april til aug. som sognepræst, da han på søndag d. 9 april var bleven indsat i sognekaldet af provsten Hr. Matthias Tostrup i Svenstrup. Da hans søn fik kaldet efter ham, blev hans enke indtil videre siddende i uskiftet bo og beholdt bolig i præstegården, hvor hun havde sin egen stue. Her døde hun 1797 d. 2. marts, 85 år gl. Hun har været en god og retsindig kone, men tillige vistnok været af en klog og bestemt karakter, det synes at fremgå af hendes portræt, som endnu findes. På et epitaphium, som findes på den sydlige væg i koret i Nordborg kirke læses følgende: Herunder hviler Hr. Jens Fangel, født i Fyn d. 7. marts 1706, kaldet til medtjener ved denne kirke 1740 og til sognepræst 1769, i hvilket samme år han d. 22. aug. som en tro tjener i Guds hus og i sit eget, gik ind til sin Herres glæde, i hans alders 64 år. Og hans kære hustru Sophia Elisabeth, født Gommesen, i Ærøskøbing d. 12. jan 1712, som kom ind til sin hvile d. 2. marts 1797 i hendes alders 85 år. 1752 løste Lorents Rasmussen Fangel, født i Fangel i Fyn, borgerbrev i Aarhus som bager, måske hans broder.
Tung er Dagens Byrde, Hede,
Sød er Nattens stille Ro,
Nyd da Sjæl en evig Glæde
Hos din Gud er godt at bo.
Hviler her I trætte Lemmer!
Hvile trænger Kroppen til
Evig Hvile Herren gemmer
Som Han hisset give vil.
A. H. B. F.
( Hans eget korte vita i Odense Bispearch. Blocks manuser på Universitetets bibliotek. Als Bispearch. Nordborg kirkebog. Mundtlig fortælling af Mad. Chrstiansen og Mad. Frost på Nordborg)
Børn: 1) Rasmus Fangel, født 1739 i Svendborg. Han døde i aperil 1746, 6½ år gl. Hans ligsten ligger foran indgangen til købmands Chr. Fangels hus i Nordborg.
2) Gomme Fangel, født 1741 i maj. Han døde samme dag han blev født og hjemmedøbt, da han kun levede i 24 timer. Begravet d. 23. maj.
3) Holger Fangel, født 1742 d. 10. juni på Nordborg. Han blev præst i Nordborg. S. 15-29.
4) Christian Fangel, født 1744 d. 13. jan. på Nordborg. Han blev præst i Tikøb på Sjælland. S. 64.
Regitze Sophie Elisabeth Fangel, gift Petersen, død 1810.
5)Regitze Sophie Elisabeth Fangel, født d. 26. marts 1746 på Nordborg, døbt d. 28. marts, opkaldt i dåben efter amtmand Etatsråd Holger Scheels frue: Regitze Sophie Elisabeth Güldenkrone. Hun blev g.m. kontrollør Peter Petersen på Nordborg. S. 35-36.
Ingeborg Christiane Fangel, ugift.
6) Ingeborg Christiane Fangel, født 1748 d. 13. marts, døbt d. 7. marts, opkaldt i dåben efter sin mormor Ingeborg Brandt i Ærøskøbing. Hun blev 1761 konfirmeret, tilligemed sin ældre søster Regitze Sophie Fangel. Hun skal have været ”gebrächlich” ( forvoksen) Hun opholdt sig i hjemmet, til sidst i Nordborg præstegård hos sin bror hvor hun døde.
7) Rasmus Fangel, født 1750 d. 3. aug. på Nordborg, døbt d. 10. aug., opkaldt efter sin farfar. Han blev præst i Keitum på Øen Sylt. S. 66.
Anna Bodella Fangel, ugift død 1775.
8) Anna Bodella Fangel, født 1752 d. 9. maj på Nordborg, døbt d. 15. maj opkaldt efter sin farmor. 1767 blev Hr. Fangels datter Anna Bodella konfirmeret. Hun opholdt sig hjemme og senere i sin brors hus på Nordborg. Hun døde 1775 i aug. og blev begravet d, 1. sept., 23 år gl. Efter fortælling hidrørte hendes død derfra, at hun havde fået et slemt stød ved at vælte af en vogn. Provst Fangel med flere familier fra Nordborg og landet, havde gjort en lysttur til Frydendal. Da man kørte hjem om aftenen, kørte hans vogn foran i spidsen, på hvilken iblandt andre denne hans søster og jomfru Wibeke Charlotte Tostrup havde taget plads. Imidlertid var der lagt en del ris temmelig langt ud på vejen, hvorfor hestene blev sky og rendte ned ad Frydendals by, vognen væltede, og de 2 unge piger blev slemt forslåede, navnlig blev jomfru Tostrup slemt stødt for brystet. De skrantede i nogen tid af det slemme fald, og det forårsagede deres død. Hun var forlovet med en theol. kandidat Schyt fra Fyn.
Sophie Elisabeth Fangel, gift Juhler død 1831.
9)Sophie Elisabeth Fangel, født 1755 d. 5. sept., døbt d. 10. sept., opkaldt efter sin mor Sophie Elisabeth Gommesen. Hun blev konfirmeret 1771 tilligemed sin bror Gomme Fangel. Hun var en underlig fjante og opholdt sig stadig, indtil hun blev gift, i Nordborg præstegård hos sin bror, hvor hun tit kunne være ubehagelig nok for sine svigerinder. Dog, provsten kendte jo nok sin søster og fejede hende derfor ved lejlighed godt af. Hun var som jomfru i præstegården meget nysgerrig, ville gerne udspionere de unge piger og kunne ved lejlighed nok give dem stikpiller. Da således en husarofficer Hans Riegels var bleven ansat som husfoged i Nordborg, drillede hun en smuk dag jomfru Henriette Drescher med denne mand, idet hun ytrede: ”er han lam, er han stram, hæ han pæng, kommer han nok fram”. Hun talte altid et forunderligt kælent og barnagtigt sprog, og hendes pjankede væsen, havde måske for en del sin grund i en forkælet opdragelse, hvad vel kan forklares deraf, at hun var en af de yngste iblandt sine mange søskende. Hun var forlovet med fuldmægtig Høeck på Amtstuen; han var en høj svær mand og blev udnævnt til ridefoged i Haderslev amt, men døde kort efter sin udnævnelse. Han havde foræret hende et ”Lugteæg” i form af en Karuse, hvilket hun tit så til, da hun var bleven gammel. Efter hans død blev hun indtaget i en handelskommis hos købmand Otto Ahlmann, og for at få ham at se, gik hun ofte ned til sin søster Mad. Petersen, der boede lige overfor Ahlmann, der førend branden boede der, hvor rebslager Hennemann senere boede. Da præsten, hendes bror, fik det at vide, lagde han sig der imellem, og ved hans indflydelse kom det unge menneske bort fra byen, da han frygtede for, at han kun ville holde hende for nar. 1790 blev hun dog g.m. en ældre mand, Hans Christensen Juhler, der havde en bondegård i Dynneved. Denne mand var født i Elstrup, på det sted ved dammen, som senere har tilhørt inderste og drejer Jørgen Hansen Dam. Hans far var hjulmand Christen Jessen og hans mor Margaretha, der var fra Munkbrarup i Angel, var i mange år en forstandig og duelig jordemor for Igen sogn, og døde 1781 på Kismishøj, 80 år gl. Han havde en bror Jes Christensen Juhler på Østerholm, og disse 2 brødre havde i deres yngre år tjent amtmand Hr. Baron Teufel v. Pirckensee, der boede på Nordborg Slot. Hans Juhler var lakaj og Jes Juhler kusk. De rejste ofte med deres Herre til Tyskland, da han var fra Bayern. På en sådan rejse sejlede de på Rhinen en dag, og fornam da jordskælvet ved Lissabon 1755. Da Baron Teufel afgik som amtmand trak Juhler sig tilbage og købte en bondegård i Dynneved, som han ejede i tiden omtrent fra 1780-1800. Det er den gård som nu tilhører boelsmand Jakob Jespersen. Her døde 1788 Hans Juhlers hustru Ingeborg Juhler, født Carstensen, 61 år gl. 1790 blev han da g.m. 2) ovennævnte Sophie Elisabeth Fangel, der fra denne tid er mest bekendt i familien under navnet ”Tante Juhlers”. Hun pralede i denne tid meget af sin dygtighed som husmor, hun gjorde så ”wahrhaftig” hvert år 393 alen hvergarn og lige så megen væv, men hvad nyttede det alt sammen; hun fik dog ikke selv så meget som et skørt, hvormed hun kunne bedække sin rumpe. Thi folkene fik det alt sammen i stedet for løn. Hun kærnede så og så mange lispund smør, og når hun kærnede, havde hun en strikke om livet og kunne da samtidig passe skorstenen. Men hendes bror, Provst Fangel, der godt kendte alle disse historier, smilede da i krogen og hviskede til de andre, ”at det var løgn alt sammen”. Juhler havde købt denne gård af en humlefører Peter Nikolai Mohr, der siden boede i Sønderborg og undertiden kørte omkring på landet for at afsætte brunsviger-humle, og han solgte det igen omkring 1800 til en sømand Nikolai Adolf Møller fra Igensund. Juhler flyttede derpå til Nordborg, hvor han ejede et lille pænt sted ved byen, skrå overfor det nuværende apotek. Her boede han 1803. Han havde lidt jord til stedet, hvorpå han kunne holde 2 køer. Da jorden lå lige ved huset, havde han anskaffet en lille vogn, hvorpå de i høstens tid selv kørte deres korn ind. Deres pige Gretchen fra Sønderborg, måtte da agere hest. Tante Juhlers listede sig da undertiden hen til hende og hviskede hende i øret, at hun skulle løbe ”låes” (løbsk) ; når hun da gav sig til at rende med læsset, lo tante og råbte til gamle Juhler: ”Nå! Nå! Børn, hvad skal det nu betyde”. Da kapellan Jørgen Knudsen var blevet befordret til Ærø og rejste bort med sin unge kone Sophie Margaretha Fangel, en brordatter af den gamle tante, holdt denne fast bagved vognen og råbte: ”Hans! Hans! Du må it kye med Fiå”. Til bispevisitats i Nordborg præstegård, hvortil hun også var indbuden, spurgte hun højt over bordet Biskop Tetens: ”behage De højærværdighed it en jen podsion fisk”. Biskoppen som ikke ret forstod hende, spurgte den gamle provst, hvem den dame var, og fik da at vide, at det var hans gamle søster. Men provsten sendte hende samtidig et par øjne, der lærte hende at lukke sin mund. Den gamle Juhler var en meget pæn gammel mand, hvem provsten altid satte megen pris på, og morede sig tit ved at høre ham fortælle historier fra gamle dage, fra Baron Teufels tid og om jordskælvet i Lissabon m.m. De spiste gerne til middag om søndagen når de havde været i kirke, og bagefter bordet var gamle Juhler da oplagt til at fortælle. Da Juhler døde, kom hans enke i huset til købmand Peter Fangel, der skulle arve hendes sted. Men den gamle pjanke blev her forelsket i kapitain Vette, der boede lige overfor, og for at hun bedre kunne se ham, tøede hun ruderne op med et fyrfad. Vette drev narrespil med hende, men da hendes niece Mad. Fangel mærkede det, talte hun ham lidt alvorlig til, og dermed hørte disse løjer op. Hun døde 1831, 76 år gl. De efterlod ingen børn.
10) Gomme Fangel, født 1756 d. 27. okt. i Nordborg, døbt d. 2. nov., opkaldt efter sin morfar købmand Gomme Gommesen i Ærøskøbing. Han blev præst i Rise på Ærø. S. 67-68.
|
