Afskrifter af Liigstene, Tavler og andre Ting
C. Afskrifter af Liigstene, Tavler og andre Ting i Kirker og andre Huse.
1. Hagenbjerg s. XXI. 84-85
Hagenbjerg.
Kirken ligger paa en Høi S.V. for Byen og skal være viet til St.Maria og St.Anna. Den er opført af raa Kampestene, Skibet 25 og Choret 11 Skr. langt. Bagved Choret er end-nu anbragt et Sacresti. Kirken har et bkaat Tegltag og ingen Taarn (Jens.St.d.Herz.Sl.). Sacristiet er fra dette Aarh. og skyldes Pastor Meyer. Længe allerede i hans Tid havde man den Plan for at opføre et Taarn. Planen fornyedes igjen omtr. A. 1848, men gik længe i Henstand, da man frygtede for, at Udgifterne til et saadant for meget vilde bebyrde Kirkekassen, hvorved Kirken Hagenbj. havde særlig Grund til et saadant, for den havd indskudt de fleste Penge, dengang Kirkekassen blev fælleds for de 5 nordlige Kirker. Hertil kom ogsaa, at der var et meget stærkt Ønske hoos Stedets gamle Præst J.Knudsen, at det maatte komme til Udførelse. Efter lange Forhandlinger blev det nærmest bestemt 1856. Man valgte Huusfoged Grotrian paa Augustenborg til at lede Bygningen deraf og allerede i November 1856 blev Grunden lagt dertil. Det følgende Aar bleb Taarnet opført: 29 Al. i Muur og 28 Al. i Spiir for omtr. 8000 Rdlr. R.M. Spiret er lukket med Spaan og ligner i Bygning temmelig det ligeover for liggende Sattrup i Sundeved. A.1857 d.15.de Novb. blev det ved en Tale indviet af Øens daværende Biskop J.Hansen Dagen i forveien blev den gamle Præst J.Knudsen syg og var i et Par Maaneder meget alvorlig syg, saa at han blev opgivet af Lægen. Menigheden troede at han vilde døe, da han i sin Utaalmodighed havde ytret om Sommeren, at Klokken vil første Gang igjen vilde komme til at lyde over ham. --
Hagenbjerg Altertavle kostede: Prof. Eckersberg: 200 Rdlr. - Rammen (Snedker, Ornament og Forgyldning): 150 Rdlr. Sedler. - Indpagkning m. Kamfer: 16 Rdlr. - Fragt med Skipper Helmer fra Sønderborg: 17 Rdlr. 42 f. = 383 Rdlr. 42 f.
I Kirken findes et Portrait i Legemsstørrelse over Præsten Ludvig Wegersleff (A.1735-77) med en forgyldt Ramme omkring. Det har været en anselig og smuk Mand. Han staaer paa Gulvet med den ene Haand paa et lille Bord, hvorpaa ligger en Pose med Penge, der vistnok skal hentyde til Legater til Kirken og Skolen. I Baggrunden sees en Bogreol med en Deel større Værker, der maaske sigter til den anselige Bogskat, som han tilligemed et stort Egeskab har skjænket Sognets fremti-dige Præster. Dette Skab med vedkommende Bøger opbevares endnu i Præste-gaarden. Ovenover Billedet læses L.W. -- Han er begravet i Kirken, og hans Liig-steen sees endnu i Væggen paa den anden Side under det lange Pulpitur, hvorpaa læses Følgende:
I Tro og Haab
At Jesus er Opstandelsen og Livet
Er her neden begravet
Ludvig Christian Wegersleff
Sognepræst her paa Stedet fra Anno 1734 d.12.Nov.
Født i Jylland i Aarhus 1707 d.5.Nov., ægtede Anno
1750 d.23.Jan. Anna Margaretha Ditlefsen af Nübell
i Rismoer, fød. 1731 d.26.Mai, død 1760 d.13.Marts.
I Livet og Lærdom var hans Regel 2.Kor. 1,12 ..
Hensov i Herren 1778 d.5.Aug.
Hans Symb.: Deo est mihi Rom.14,7-9
Tak store Gud, ja evig Tak for alle Gaver
som du i Livet mig uværdig givet haver,
Tak tusindfold endog for Verdens Had og Stød,
der ofte mig har lært at tænke paa min Død,
Jeg føler den er meer, min Krop i Jorden sover,
Og Sjælen er nu der, hvor den sin Frelser lover.
Gak Læser, lær deraf den onde Verdens Tid
mod Døden dig bered, mens det er Naadens Tid.
Dette Gravous skal være forfattet af hans forhenværende Capellan, siden Sognepræst og Provst i Nordborg Holger Fangel.
Endvidere findes i Choret en stor Tavle med en Fortegnelse over alle Præster og residerende Capellaner siden Reformationen, ligeledes over Degnens og personel Capellaner ved Stedet.
Den smukke Altertavle med forgyldt Ramme forstiller Christus i Gethsemane og er malet af Prof. Eckersberg. Den er opsat 1831. Den tidligere Altertavle , et Arbeide fra den katholske Tid, der i Billedhuggerarbeide forestillede Christus, de tolv Apostler, Madonna foruden en Deel andre Mænd, var et ret smukt Arbeide paa denne Tid, men blev af Præsten Meier (1807-34) tilligemed hiin Tavle og Portraitet slængt op paa Kirkens Loft, hvor Altertavlen efterhaanden gik itu. Den blev for faa Aar siden sendt til Kjøbenhavn af Amtsforvalter Gühler, hvor man dog ikke videre brød sig om den, da den var temmelig ramboneret.
Prædikerstolen er ligeledes ret et smukt Arbeide, der imidlertid ved den sidste Malers Uduelighed er bleven aldeles forhutlet, hvorfor den trænger til en kyndig Mesters Efter syn. Rundt omkring paa Siderne ere Udskjæringer af Christi Liv fra hans Daab indtil hans Opstandelse, ovenover hvert Stykke læses en plattydsk Inskription. Aarstallene 1679, 1772 og 1841 findes paa den, hvoraf det første maaske angiver dens Opførelse, de to sidste derimod dens Reparation. Ovenpaa den findes et Sanduhr, Ved Opgangen læstes tidligere paa Tydsk, men nu paa Dansk de bekjendte Ord af David Ps.119: “Dit Ord er en Lygte for min Sti og et Lys for min Fod”.
Det nuværende Orgel er først fra Slutningen af forrige Aarhundrede, da man solgte et lille Positio, Præsten L.Wegersleff havde skjænket til Kirken. Det lange Pulpitus er ligeledes fra denne Tid. Paa trende Bjælker i Loftet læses: (d.e. Jesus Herrens Søn) 1674 og paa de trende andre: 1724. Paa Stolestaderne tæt ved Indgangen findes Aarstallet 1760.
Paa den sydlige Side af Kirken har forhen været en Dør, saa at Indgangen maa først have været her. Ligeledes findes paa den nordlige Side Spor af et lille Vindue i Choret og et andet foran i Skibet, der have været af de ældste Slags Vinduer. De nuværende Vinduer ligesaavelsom en Deel af Sacristiet ere først fra Pastor Meiers Tid. Tidligere var der Jernstænger foran Vinduer, der dog ikke vare saa smaae, som de, der endnu sees Spor af. - I det nordøstlige Hjørne indtil 1855 i Efteraaret stod paa Kirkegaarden paa en Høi et Træskuur med Klokkerne i. Paa Hovedbjæl-ken i samme stod udskaaret:
H x K x R
H x I x S
ANNO
1757
D x 9 x IVNI
T x F x S
Paa den store Kirkeklokke læses øverst oppe ved Randen:
Umstöbt I Lÿbeck Af I.G.W.Landre
paa den ene Side neden til:
Da Herr D.C.Lyhm Var Kirke Inspectør
Og
Hr.L.Nyland Sognepræst
Anno 1793
paa den anden Side:
Ps.: 95 v. 6
Kommer Lader Os Tilbede O Nedboye Os
Lader Os Boye Knæ For Herren Som Gjorde Os.
Paa den lille Kirkeklokke, der har en daarlig Lyd og ikke passer til den anden ret smukke Klokke, læses med kunkebogstaver: Ave Maria Gracia Plena. Temmelig utydeligt ere endnu trend Figurer at see, den ene med en Krone paa, den anden med en Sol paa Hovedet. Det ene synes at være Himmeldronningen. Oppe i Ran-den sees en lille Klokke med ubeselig Skrift rundt omkring. -- Paa Kirkegaarden sees Præsterne Meiers og Knudsens Begravelser, der er infredede hver for sig. Her staae ligeledes et gammelt Steenmonument med Sang paa, der maaske har været en gammel Døbefont, skjønt Folk fortælle, at det har været brugt til Vievand i den katholske Tid. Det blev af Præsten Meier slængt ned i Præstegaarden, hvor man benyttede det til at klappe Tøi ved, men ved en Skjæbnens Ironi staaer det nu i hans egen Begravelse.
Paa Altertavlen i Hagenbjerg Kirke (A.1744) paa Als seer man paa et gammelt Maleri til Venstre: Helvede, t. Høire: Skjærsilden. i midten: Christus paa Dom-stolen og hos ham Moder Maria, som ganske blotter sit Bryst og trykker det med fingrene (Pont.Anm.2.323). Ideen er fra den kath. Kirke fra den Tid, da Maria blev aldeles tilbedet og betragtet som Midleren mellem Gud og Mennesket. Hun annaber sin strenge og retfærdig Søn om Naade og Barmhjertighed for dem, der endnu led i Skjærsilden, at han altsaa skulde udrete sin Dom og udsætte Naadens Frist, at de endnu kunde frelses. Det er altsaa fra den Tid, da Guds Moder gjaldt Alt og man tilskrev hende, hvad der egentlig tilhører Sønnen. -- Tidligere skal der over en tilmuret Dør i Hagenbjerg Kirke være seet en Figur, der forstillede et Skib, hvilket maaske har været Kirkens Vartegn. Dette i Forbindelse med det paa en af Støttepillerne tidligere runde Mandshoved minder om Sagnet om Kirkens Oprin-delse. Skibet vendte netop ogsaa imod Syd. - Tegnet: I.H.S. betyder: Jesus.
Paa Præstegaardens Ladebygninger staaer udskaaret over Døren, paa Heste-stalden: L.W. Ao.1764 D. 29 Mai. Over Døren til Søen imod Øst: L.W. A.1764 D. 16 Junius og paa Kostaldens Dør: L.W. A.1775 D. 1.ste Mai. Nede i Capel-laniet stod over en Ladedør, der nu blev borttaget 1855: L.W. d.E 1757 d. 11 Mai P.E.
2. Igen. s. XXI 87-88
Igen.
I denne Kirke læses paa en meget stor Bjælke Aarstallet 1561, i hvilket Aar Bjælkerne skulle være indlagte i Kirken, som bleve tilhugne af Egestammer, der voxede i en lille Skov tæt ved Veien, der bøier ind fra Elstrup Kirkevei og fører til Líllemølle. Stedet kaldes endnu Skovsbjerg, men nu er Alt Agerland. -- Dette stemmer ikke med en Opskrift, Pastor Grove i Guderup har fundet i en gammel Bog: “1598 ward de böne i Ekens Kircke gebauet” (De böne - Die Böhne d.e. Loftet), med mindre herved tænkes paa Pulpituret. Paa Prædikestolen findes paa Døren Aarstallet 1600, herom melder ligeledes samme gamle Bog: “1599 blev paa Peter Fabricius´ (Præst i Broager og Provst over Hertug Johan d. Yngres Kirker) Forlangende og paa Hert. Hans´ Befaling den gamle Prædikestol nedbrudt og en ny blev besørget efter Aftale med Hertugen imod at udbetale Billedhugger Henrik Lingeringk i Flensborg 23 Dalæer og siden Resten i det Hele et Beløb af 80 Rdlr. Før Juul 1599 blev den ført til Igen, men herfra blev den ført til Sønderborg og opført i Kirken der. A.1600 besørgede Peter Fabricius en anden ny Prædikestol forfærdiget hos samme Mand for 60 thaler”.
Kirkebygningen er af temmelig Størrelse: Skibet 40 Skr., Chor 9 Skr. og Sakristi 6 Skr. langt, og imod S. forsynet med en Tilbygning, er meget godt vedligeholden og af elegant Anseelse, hvortil bidrager Taget af blaae Teglsteen. Paa Alteret staae endnu fra gammel Tid de 12 Apostle, men i Midten er et nyere Maleri, ligeledes er Alterets Ind-fatning ny. Istedenfor Taarn har Kirken et Klokkehuus. Fra Kirke-gaarden nyder men en henrivende Udsigt (Jens.St.d.Herz.Schl.). Kirken er meget lys og rummelig. Kirkegaarden blev planeret 1810 og forsynet med Anlæg, især udmærker sig den omgivende Steenmuur (Topogr.af Schrøder). -- For faa Aar siden er anlagt et Sprøitehuus under Kirkegaardens Muur.
Paa Prædikestolens Sider ere Stykker af Bibelen udskaarne med tydsk Indskrift, den er meget smukt udstyret, hvid malet med den tilbørlige Forgyldning. -- Kirken er indviet til S.Martinus. I et Skab i Altertavlen findes et Maria Billede med føl-gende latinske Indskrift: O Maria, mater des, ora pro nobis 1515, en lille Luge kan skydes for, saa at Billedet ikke sees. Altertavlen forestiller den hellige Nadver og skal være en Copi af den i Sønderborg. Den er af yngre Oprindelse end de 12 Apostle i Billedhuggerarbeide der findes i Rammen til Siden, og disse tilhøre maaske den ældre Altertavle, der med Maria Billedet maaske kan føres tilbage til den katholske Tid, dog er Rammen af yngre Oprindelse. I Skibet paa den ene Side ved Indgangen til Choret hænger en stor Christusfigur, der forestiller den korsfæs-tede og tornekronede Frelser, en anden lignende Figur foruden flere mindre fandtes tilforn, men blev med saameget Andet af Præsten Ahlmann (1801-45) kastede op paa Kirkeloftet, hvor det Hele henlaae som noget gammelt Skramleri, udsat for for Støv og Ødelæggelse formedelst Uvedkommendes Adgang hertil. Flere af disse Gjenstande saaes efterhaanden hos forskjellige Folk i Sognet, vistnok med Præs-tens Tilladelse. Den store Christusfigur laae endnu paa Loftet indtil 1854, da Amtsforvalter v. Gühler tog den med sig til Nordborg for at lade den opsmykke af Maler v. Schack og derefter blev den bestemt til at ophænges i Nordborg Kirke. --
Kirken er ikke bygget af Kampestene som de fleste andre alsiske Kirker, men derimod af de store røde Muursteen, som herover pleier at kaldes “Østerholmer Steen”, maaske fordi de ere kommen fra denne Egn, hvor der ofte efter Sagnet fandtes et Par Teglovne altsaa er den formodentlig af noget senere Oprindelse. Seet udenfra bestaaer den oprindelig Kirkebygning af 3 Dele, Choret og 2 Dele i Skibet, der alle hare samme Hvide men ere lidt forskjellige i Breden. Choret og den vest-lige Ende af Skibet hare en lille Gesims under Taget. Af ældre Vinduer og Døre sees ikke Spor. -- 1768 foretages en Reparation. D. 13.de Juni vare 15 Vogne i Kirkens Agen for at hente Muursteen ved Stevning Noer. I samme Uge bleve de to Hvælvinger bag i Kirken nedbrudte. Kaadner og Inderste gave hver 6 f. eller gjorde 3 Dage. Tømmermesteren havde dette Arbeide i Accord. (En Boelsm. Dagbog i Estrup A. 1762-1810) - Han seer altsaa, at Kirken i den vestlige Ende har været hvælvet, og deraf sees endnu Spor i Vaabenhuset og tæt udenfor i Kirken. Dengang maa Vaabenhuset have været med til Kirken og har dette til denne Tid formodent-lig været paa den samme Side længere imod Øst, hvor nu det søndre Capel er, derfor sees ingen Spor af en forsvunden Dør. Kirken har da til en Tid været hvælvet i begge Ender, men i Midten havt Loft; hvor underligt! Mon det ikke vilde være rimeligt, (at den indtil 1561 har været hvælvet overalt eller ogsaa) at den vestlige Ende først er tilbygget efter denne Tid. “D. 19.de Novb. vare vi i Kirke-ugen at føre en Høilebent ad Nordborg til Tømmermesterens Karle, som havde været i Kirken siden d. 13.Juli og havde flyttet Tolvmandsloftet tilbage og gjort nye Stole oven og neden i Kirken, Mands og Quinders, og omlagt Gulvet overalt og flyttet Prædikestolen lidt tilbage”. - “A.1769 d. 11.Juni da vi kom i Kirken, fik vi at see, at Orgelværket var flyttet ned paa Tolvmandsloftet, som skete i forleden Uge, og en Bagstol paa Prædikestolen, som før var ingen paa og Spidsen deraf var afbrudt og gjort jævnt, saa at Folk kan staae derunder, da den tilforn snart kunne naae Bænken med den spidse Krop”. -“1769 i Ugen før Juul var der kommen et Flinteskab i Vaabenhuset ved Kirken, som vi fik først at see 4 Søndag i Adv. el. 24.Dec.”. - “1771 Dom.13.p.Trin. d.25.de Aug. saae vi først at Nummer-tabellerne vare kommen i Kirke, nemlig 4”. - “1774 Natten mellem d.10. og 11.Marts havde nogle Tyve brudt ind i Kirken ad det Vindue nært Kirkedøren og bortstjaalet de Fattiges Penge af Domblokken. Jernstængerne i Vinduerne vare ombøiede”. - “Onsdagen d.12.te October vare 12 Vogne fra Elstrup i Kirkens Agen at hente det nye Orgelværk ved Stevning Nor, som blev gjort i Flensborg. Medens samme blev sat i Kirken, blev nogle af Piberne borte, som efter Orgelbyggerens Beretning bestod af 6 Lb. Bly, og da de ikke vare at finde, maatte han hjem igjen for at faar ander gjort i dens Sted”. “1775 d.27.Juli blev det nye Orgelværk indviet og afleveret af Orgelbyggeren, som modtog det gamle igjen. Søndag d.30 efter Prædiken begyndte Degnen offentlig at spille derpaa strax efter Prædiken: “Frisk op med Instrumenters Lyd Jeg er nu glad o.s.v.”. - “1783 Natten mellem d.8. og 9.Dec. havde Tyvene brudt ind i vor Kirke og borstjaalet de Fattiges Penge og Bægerne og Tellerne og Øsken til Oblaterne, som alt var puurt Sølv og ægte forgyldt”. - “1784 d. 15.Aug. D.10.p.Trin. var kommen et nyt Bæger i Kirken igjen paa Alteret istedet for de der i Dec. Maaned bleve stjaalne. Hr. Ahrents var til Alters samme Dag og altsaa den Første som det blev brugt til”. - “1797 imellem Pintsedag og Mikkelsdag blev det nye Capel tilbygget ved Igen Kirke. Mur-mesteren Carl Ulrich fra Augustenborg havde dette Arbeide i Accord. Bønderne gjorde Kørsler, og Kaadnerne og Indesterne gjorde Haandarbeide dertil”. - 1799 d. 10.Juli blev Kirkestolene paa det nye Loft deelt. 5 Stole og 14 Pladser til hver Stol. N.1. til 14 af Elstrup. N.2. til 7 af Guderup og 7 af Sjællerup. N.3. til de 3 øverste af Elstrup, 9 i Igen og 2 første i Sjællerup. N.4. til 2.de af Guderup og 12 i Døndet. N.5. 1 af Dønnet og 13 i Stolbro”. - Dette Capel blev opført nærmest for Øster-holms Parcelisters Skyld, hvorved Kirken kom til at mangle Plads. - “1808 d. 2.Sept. begyndte Kirke Reparationen i vor Kirke, da Quindfolkstolene bleve side-vendte, Gangen lagt med Planker, en ny Alterford. D. 24de. Novb. bleve Kirke-stolene deelte”. - “1809 i Mai Maaned blev gjort Døre ved Gangen til alle Stole, som der tilforn ingen Døre vare for. Muren udenom Kirkegaarden blev omsat, de Jernrister med Pandtækning over blev opbrudt og gjort Laager til Indgangene. Pintsedag var kommen nyt Tralværk for Alteret. 1.ste.Trin. Søndag var Altergang, da de sade første Gang om den nye Alterfod, der var af større Begreb end den gamle. 3.Trin. var kommen et nyt Alterklæde med Fryndser om. D.28.Marts om Eftermiddagen var Provst Ebbesen og Amtm. Linstow i Kirken og uddeelte Stole til Bøndernes Tjenestefolk. De have nu hver 3 Manf. og 2 Fruent. Stole. D.18.Octob. efter endt Provste visitats blev Kirkestolene i den hele Kirke regulerede. Kaadner og Inderster hver 2 og Bønderne hver 5”. -- Førend denne Reparation fra A.1809 fandtes langs med Kirkens Hovedgang til begge Sider paa Stolene Opsatser, hvorpaa vare malede Billeder af Kirkens gamle Biskopper, Helgener og Helgeninder, disse ret smukke Levninger fra den katholske Tid fik Præsten Ahlmann ligeledes bort; de ere blevne brændte, en halv Snees Stykker findes endnu som Been under flere Stole i Kirken. - “1810 før Paasken var begyndt at jævne paa Kirkegaarden. Paaskehelligdagene saae vi, at der var plantet Lindetræer ved alle 4 Stier ind til Kirken. I Paaskeugen blev plantet Niffer (Elm) og Ask tæt om ved Muren, inden vi hentede vore Liigtræer hjem. Muren var nu omsat undtagen et Stykke ved Igen Rist. Vi vog hvr 2 Læs Sand paa Stierne paa Kirkegaarden og paa Klokkehuusstien, som blev afstukken i 8 kant og en Omgang i Midten. D. 12.Sept. vare vi i Kirkens Agend efter Muursand i Sandviig ved Stev-ninghav til den Sellerupper og Guderuper Rist, hvor der blev 4 Piller opmurede. Indkjørselsposten nedbrudt, nu var Kirkegaardensmuren omsat heel omkring Kirkegaarden, og færdig jævnet før Biskoppen kom”. -- Ved Reparationen af 1809 maa Kirken ligeledes have faaet sine nuværende smukke og lyse Vinduer isteden-for de gamle, som maa have været med smaae Ruder og Jernstænger for. Ligeledes var der dengang i Skibet paa Chorvæggens søndre Side et lille Pulpitur der havde været Herskabets Stol paa Østerholm, men nu tilhørte Eierne af Hovedparcelerne, Knudsen til Lysholm og Vogelsang til Bommerlund. En smal Gang førte fra Hovedpulpituret derover, hvorved Menigheden berivedes sin Udsigt op til Alteret. Dette lille Pulpitur kom ligeledes bort ved denne Leilighed, men Vogelsang var meget bitter ved hiint Møde i Kirken, hvor Provsten og Amtmanden vare tilstede.
Døbefonden bestaaer af en stor rund og smuk Granitsteen med et Trælaag over og et hertil hørende Messingfad. Stenen er vist allerede fra Middelalderen. Der findes ingen Indskrift herpaa. - Armeblokken er et Skab i Muren bag Alteret med en Jerndør for. Ligesom det ofte har været opbrudt af Tyve i forrige Aarh., saaledes skete dette ogsaa i Aar en Ugestid før Paaske (1857), men Pengene vare et Par Dage iforveien tagne med fra Kirken for at uddeles til de Fattige. --
For Enden af Choret havde Hertug Frederik af Nordborg indrettet et Begravelses-capel for sin Familie (Capellet er opført Ao.1628, hvilket Aarstal staaer udenpaa), han valgte dertil Igen Kirke, fordi den nordborgske Linie (1622-69) efter Hertug Hans den Yngre havde faaet Pastornatsretten hertil. Det var altsaa hans egen Kirke. Det er maaske indrettet mellem A.1624-31 eller 33. De fyrstlige Liig som her bleve begravne, vare: 1. Hertug Frederiks første Gemalinde Juliane af Saxen–Lauenborg, døde d. 1.ste Dec.1630 og begr. d. 7.Febr. 1631. Hun er bisat i Igen, men pleier ikke at opregnes i de sædv. Lister over de fyrstl. Liig i denne Kirke (Pont.Marm. Dan.s.29 og Jens.Stat.s. 1637); Capellet er vist bleven indrettet formedelst hendes, og selv om hun førend dets Opførelse var sat ned i Kirken, maatte hun dog være hensat i det siden. - 2. hendes Barn, der døde 1628 og blev begr. i Igen Kirke Dom. 7.p.Trin. uden Daab og Christendom. - 3. endnu et Barsel. Disse tvende Liig ligger ligesom Hertuginden i Kister af Tin, ovenpaa findes kostbare Crucifixe. - 4. Hertug Christian af Ærø døde 1633 og begr. d.22.de Aug. s.A. - 5. Hertug Frederik t. Nordborg døde 1658, begr. i Stilhed. - 6. Hertug Hans Bugislau t. Nordborg, en Søn af Hert. Frederik, døde 1679, begr. d. 29.de Dec. - 7. Hertuginde Eleonora af Anholt, Hert. Frederiks anden Gemalinde døde 1680. -- Disse Liig stode her i Fred, indtil ved Kirkereparationen Præsten Ahlmann fik udvirket, at Ligene bleve flyttet om i det fyrstl. Capel ved Nordborg Kirke. Folk veed endnu om den skjødesløse Behandling, hvorved de bleve kjørte derom. Nogle af Kistene vare aabne, og Been og andre Sager faldt ud af dem om ad Veien. Capellet blev nu indrettet til et elegant Sacristi for Hr. Ahlmann. -- I Capellet fandtes et Harnisk og en Fane af Hert.Christian, hvorpaa saaes Norges, Stormans og Delmenhorst Vaaben med følgende Indskrift: “Hier liegt begraben Herzog Christian geb. 1570 d.26.Novb. gest. 1633 d.14Juni auf der fürstl. Residentz Gravenstein auf Æröe u. d.22.Aug. d. J. in der Eckener Kirche beygesetzt, seines Alters 62 J. 7 M. 1 W. 6 T.”. -- Begge Dele bleve kastede op paa Loftet, hvor der tilsidst ikke fandtes andet af den hertul. Fane end Trævler og Pjalter, som Amtsforv. Gühler tilsidst tog med sig til Nord-borg. -- Ved denne Kirke havde man ogsaa førhen et Liigklæde el. Lagen, som brugtes imod en vis Leie, det blev brugt ved Præsten i Svenstrup Tyge Paulsens Begravelse A.1726. --
Kirken har ingen Taarn, men et Træskuur til Klokkerne, som staaer paa en opkastet Høi. De ere begge anselige, omtrent lige store og med en smuk Klang. Hertug Frederik har skjenket dem begge, hvilken dog “Efter Tilladelse Af Kong Frederik VI Paa Kirkekassens Bekostning Omstøbt 1836 Af Kongelig Privili-geret Klokkestøber Beseler Ved Rendsborg”. -- Paa den anden Klokke læses følgende latinske Indskrift paa den ene Side: “Petrus Melchior Me Fecit. Gloria in Excelses Des” langs med Randen. I tvende Ruder læses paa Siden: Frediocens Des Gracia Heres Norvegia Dux Slesvig Holsatie Stormarie Et Dithmarsie Comes In Oldenburg Et Delmenhorst --- Eleonora Des Gratia Nata Principi Anhaltina Dux Slesvig Holsatie Stor-marie Et Dithmarsie Comes In Olden-burg Et Delmenhorst Anno 1.6.4.0 Mense Auguste. -- Paa den anden Side sees en Madonna med Barnet i straalende Belysning, nedenunder læses: Paul Lust M.F.C. -- I det Træstykke, hvori denne sidste Klokke, sees Aarstallet 1720 udhugget, maaske Klokkehuset er fra denne Tid. --
Paa den søndre Side af Chors Væggen findes 2.de Marmorplader i Skibet, der er Liigstene over en Huusfoged Witte og hans Kone, derpaa læses følgende Indskrift:
Althier Ruhet In Gott Der Weiland Wohledle Und Veste Herr Christopfer Witt Fürstlicher Schleswig Holsteinischer Wohlbestalter Hausvogt Zu Oster-holm Welcher Gebohren Zu Eckenförde MDCLXI D. VI Octob. Sehlig In Herrn Verschieden Auff Osterholm D. III.April MDCCXX Leich Text Apoca-lypsis Cap. XIV V. XIII. --- Allhier Ruhet Nebst Ihrem Søhnlein In Gott Die Wegland Wohl edle Frau, Frau Maria Witten Gebohren Halsborton Des Wohledlen Herrn Christopfer Witten Hoch Fürstl. Holsteinischer Hausvogts Ehefrau Welche Gebohren In Glückstadt MDCLXXVIII D. XXV. Februar Sehlig Im Herrn Verschieden Auff Osterholm XXV. Octob. MDCCIX. Leich Text Corinth, Cap. XV V.XIX-XXII. ---
Paa Kirkegaarden ved den søndre Side af Choret har førhen været aaben muret Begravelse, som har tilhørt Skovrider Henning Wolf paa Nyegaard, men siden blev kjøbt af Propr. Nikolai Andersen paa Østerholm, som ligger her begraven med sin Hustru Dorothea Maria Vogt (d. 1804) og tvende voxne Børn Iver Andersen (d. 1794) og Margaretha Maria g. paa Nordborg m. Borger Peter Hansen Hollænder. -- Denne aabne Begravelse blev siden efter Præsten Ahlmanns Forlangende fyldt, da han meente, at det fordærvede Luften i hans nye Sacristi. -- Tæt herved ligger hans Datter Anna Johanne Andersen (f.1768, d.1848 d.27.de Marts) med hendes Mand Johan Peter Knudsen (f.1768, d.1831 d.4.Sept.). Tvende smukke Stene ligger over N.Andersen og hans Kone, J.P.Knudsen med sin Kone. -- Ligeledes ligger her en Steen hvorpaa læses: Hier Unter Ruhet Der Weiland Hochfürstlicher Hr. Peter Matzen, Hochfürstlicher Haus- Und Hardesvogt Im Norderharde Auf Alsen Und Nachmaliger Pensionair Auf Osterholm. Gebohren In Oxböl A.1679 D.26.Octob. Gestorben Zu Osterholm A.1744 D.12.Febr. Seines Alters 64 Jahr 3 Monate Und Die Wohl Edle Und Tugend-begabte Frauen, Frau Elsabeth Gebohrene Brandt, Gebohr. A.1693 D.26. Jan. Gestorb. A.1757 D. 7.Mai Ihres Alters 64 Jahr 3 Monate 15 Tage. --
Under en anden lille Steen, der næsten er skjuldt ag Græs ligger Præsten J.J.Arendt døde 1785, under en større ved siden af en Possementmager Bluhme fra Igen. De andre Stene ligger formodentlig over forskj. Lemmer af Familien Brandt eller tilhøre Betjenter fra Østerholm. Her findes ogsaa en Steen over Fritz Vogelsang f. 1804 d. 2den. Juli døde 27.Januar 1847. Han boede paa det forhenværende Gartner-huus paa Østerholm. -- I det sydøstlige Hjørne af Kirkegaarden findes 3 Liigstene over Præsten Hans Ahlmann (d.1845), hans Hustru Anna Dorothea Maria, f. Gorrisen i Sønderborg 1774 d.6.te Nov. døde i Guderup 1850 d.11.te Juli og Datter Christiane Thalene Ahlmann, f. i Adsbølle 1799 døde i Guderup d.8. Jan.1826. - Paa Ahlmanns Liigsteen findes den Mærkelighed, at Tallene ere Trim-mertal paa hans Kones Steen, ligeledes er Inscriptionen paa alle 3 Stene affattet paa Latin. Hans Symbolium var de bekjendte Ord: En dubüs ... . ... in omnibus charitas”. --
Alterlys have været skjænkede til Kirken af Chr.Thal.Ahlmann, Joh.Pet.Knudsen, Præsten Ahlmann. -- Endnu staae paa Alterbordet Lys fra A.Joh.Knudsen. - A.D. M. Ahlmann. - Ulrike Sophia Amalie Kvik, fød. Hansen i Igen d.12.te Febr. 1762, døde i Igen d.5.te Dec. 1856 og fra en Kaadner i samme By, i alt 8 Lys. --
Paa Himmelen over Prædikestolen læses: Hvad Herren Maatte Sige Til Mig Det Vil Jeg Tale Kong. 22.14. --
Rettelse: Wittes Begravelse var en aaben Begravelse i Kirken, som fra Skovrider Wolf gik over til Skovrider A.Petersen, der igjen solgte den til N.Andersen. Den blev imidlertid fyldt, og Andersen lod igjen en anden opmure udenfor, hvor hans Familie ligger.
N. 3
Notmark s. XXI 70-72.
Notmark.
Denne Kirke bestaaer indvendig af 3 Dele, nemlig Choret, Skibet og Taarnet. Dette sidste er fra Øst til Vest 11 Skridt og fra Nord til Syd 19 Skridt langt, Skibet er 20 og Choret 17 Skridt langt. Skibet, Choret og Vaabenhuset ere af Kampesten, hist of her med indsatte røde Steen, de ere altsaa ældre end Taarnet, der er opført af Muursteen. Kirken har oprindelig kun været et Capel og bestaaet af Skibet, der har Træluft, siden er formodentlig Choret kommen til, der bestaaer af 2.de Hvælvinger og efter Fortælling skal være opført af Sturerne, det er da rimeligviis just ikke de sidste Sturer. Tilsidst er Taarnet og et Capel paa den nordlige Side af Skibet kom-men til, der ligeledes er bygget af Muursteen. Den nederste Deel af Taarnet hører med til Kirken og nede i Enden gaaer en lille Trappe op til Pulpituret og herfra op igjen til Taarnet. I Kirkens østlige Gavl er anbragt et Kors i Muren, hvilket lige-ledes findes over Indgangen til Vaabenhuset og op paa Siden af Taarnet. I Kirken findes tvende Pulpiturer, den ene findes inde i det nordlige Capel, det andet løber paa Skibets nordlige Side og i Enden af Taarnet. Paa Stolene findes deels ved Gangen deels ind ved Væggen forskj. udskaarne Ansigter af Biskopper, Riddere eller ogsaa Blomster og andre Figurer. De ere vist nok af en anselig Ælde, da den Stol ved Opgangen til Kirken endnu i den inderste Ende paa Siden af Trappen til Prædikestolen fører Struers Vaaben og skal have tilhørt denne Familie. Her findes ogsaa Aarstallet (15)57, da maaske baade Prædikestolen og Stolene her omkring ere fra denne Tid. De øvrige Stole paa hele den nordlige Side af Gangen ligesaavel som paa den vestlige Side af Indgangen have ikke saadanne udskaarne Figurer og ere derfor vist af senere Oprindelse. Prædikestolen er meget simpel og ligesom Stolene malet med Egefarve. Langs med den øverste Rand læses:
WOL DEN FFREN, FRUCHTET DE LETHISICK GERNE UNDER, WISEN UND WOLISJCK FRO DAR THO SCHICKET, DE WERRT GNADE WIN-DENIWOI NAGADES WORDE, FRAGET DE WERFIDTRCKLIKEN. --
Paa Siden af Prædikestolen nærmest Trappen findes det Sturiske Vaaben og ovenover læses Bogstaverne: TOMES STR D.G.G. -- Dernæst sees Christus paa Korset i den anden Rude; i den tredie møder man det Ahlefeldiske Vaaben og ovenover læses: FR. BARTH STUREN, hvorpaa i den fjerde igjen sees Christi Opstandelse, hvor der ovenover læses: DE UPERSTEN DINGE. -- Prædikestolen maa da være skjænket af Thomas Sture til Helwith og hans Hustru. --
I Skibet paa den nordlige Side af Chorsvæggen hænger den forrige Altertavle, der er et smukt gammel Træskjærerarbeide fra den katholske Tis. Billedet, der er indfattet i en Ramme, forestiller Jomfru Marias Himmelkroning. Hun sees knæ-lende og foldende sine Hænder ned imellem Sønnen med Tornekronen paa Hove-det til høire og Faderen med Guldkronen paa Hovedet til venstre Side. Sønnen sætter Kronen paa Marias Hoved, ovenover og nedenunder sees tilbedende Engler, der ligesom bag et Tæppe ville gjennemskue dette Mysteriums Hellighed. Paa den høire Side af Billedet staaer Johannes d. Døber med Lammet (Joh.1,28) og til venstre en katholsk Biskop, de staae or sig selv. Altertavlen er vistnok fra den sidste Tid af Katholisismens Herredømme her i Landet, da blev denne Lære først ret levende i Skrift og Tale. Ao. 1844 var Rammen allerede skilt fra Altertavlen (Jens.Stat.). Dette Emne findes ogsaa paa den berømte Altertavle i Odense Fru Kirke, der fra Ao. 15.. til 1520 forfærdigedes efter Dr. Chrutines Foranstaltninger af Kunstneren Hans Berg til Graabrøder–Kirke i Odense. - Himmelkroningen for-stiller egentlig Treenigheden. Istedenfor den Helligaand træder Maria, den rene Kvinde ind i ...niteten. Den hellige Jomfru knæler ned imellem Fader og Sønnen. Faderen overlader Kronen til Sønnen, og ved en pegende Bevægelse med den høire Haand sees, at Sønnen skal sætte den paa Marias Hoved. Ogsaa fer findes en Deel Engle og Mennesker, der som glade Vidner lovsynge og prise denne Herlighed. Dette er Kronen paa det hele katholske Helgenvæsen. - Biskoppen paa Notmark Altertavlen kunde maaske være: Pave Klemens 7, der A.1389 stedfæstede denne Lære som fandt ivrig ..asner hos Fraciscanerne, medens derimod Dominicanerne forkastede hendes ubesmittede Undfangelse, et Dogme, der dog først i den seneste Tid er bleven afgjort i den katholske Kirke. – En anden gammel Altertavle med Himmel..erningen kan sees i Antico Tidskr. 1848 S.205; den er da Ao. 1474. – ...ret
hænge de 12 Apostler paa begge Sider af den tornekronede Frelser. Apostlerne staae i en lignende Ramme, som Mariabilledet, og maa tidligere have udgjort Omfatningen til Altertavlen; i det Mindste var dette Tilfældet i Hagenbjerg Kirke, hvis gamle Altertavle just var den selvsamme som den i Notmark.. Mærkeligt er det, at den nuværende Altertavle, der er fra Kirkens Restauration (18..), er en Copi efter den i Hagenbjerg, og forstiller altsaa Christi Lidelse i Gethsemane, dog ere Farverne i alm. mere dunkle og mørke end Originalen. Hertugen lod den før Krigen male til en af sine Kirker, den stod paa Augustenborg ubenyttet, hvorfor man lod den opsætte i Notmark Kirke. 185. fik Kirken et nyt Orgel ved Hr......... .......... (navnet mangler), der har sin Plads i Choret over Alteret. Bag Alteret har Præsten i Mangel af et Sacristi et gammel Stol, hvorpaa læses Følgende: Georgius F. Concovius Ate Dedit. O Gud Ver Mig Arme Sÿnder Nadig Lucæ XVIII Anno 1656. Dog bliver den nu taget bort i Sommer 1857, da Kirken for Enden af Alteret faaer et Sacristi. Bagved Alteret hænger en Tavle, der indeholder en Fortegnelse over de ældre Præster: Pastores Augus Eccleriæ Notmark S.Maria Dicater. 1. H. Hendeus Lømer vicit 1341. - 2. H. Dithbar Georgii vicit 1419. - 3. H. Mathias Johannes, Præpos vicit 1512. - 4. H. Andreas N. obiit 1530. - 5. H. Georgius Nicolas obiit 1546. - 6. H. Claudius N. Fionensis 1549. - 7. H. Georgius Concovius Primus Hic Pastor Luthermius. Huc Vicitus 1550 obiit 1606. - 8. H. Fridencus Concovius obiit 1649. - 9. H. Georgius Concovius obiit 1683. - 10. H. Fridericus Cruconius obiit 1699. - 11. H. Elias Thillnigeus obiit 1701. -- Paa en anden Tavle i Choret læses: Hr. jürgen petersen prediger der gemeine nuttmark. gebohren im september des jahrs 1671 in sonderburg wo dessen vater conrad petersen bürgermeister war, gestorben im pastorate den 28 sten februar. Pastor geworden 1701 und actif pastor gewesen 48 Jahr. Dan.12, ro 3. -- Men de, som underviste .......................... evendelig og altid.
Sal. Matthias With Sognepræst i Nohtmark Menighed, blev født 1718 d. 9.Sept. i Kjeldby paa Møen, hvor hans Fader, Sal. Jens With var Sognepræst. Han døde Aar 1797 d. 18.Mai i hans Embeds 54 og Alders 79 Aar. - Ebr. 13,7. --
Jørgen Pedersen With, født 1749 d. 4.Marts og død 1822 d. 10.Mai, var Sognepræst i Nuthmark Menighed i 39 Aar og Ind..aner paa denne Jord i 73 Aar og 2 Maaneder. - Som Søn, som Ægtefælle, som Broder, som Christen levede han sine Pligter tro og Gud hengiven. Han var from og Herren tog ham til sig. - 1. Moseb. 5,24. --
Svene Laurentii Svensen født 1773 d.21.de April i Engerup Mølle i Sigersted Sogn ved Ringsted i Sjælland, var først i 14 Aar Sognepræst til Atzerballig Menighed og siden i 8 Aar til Nutmark havor han døde den 17.de Jan. 1830 i en Alder af 56 Aar og 9 Maaneder. Hans Død indtraf pludselig og uventet, thi om Natten Klokken 12 gik han munter og sund til Sengs og om Morgenen laae han død i den. Han efterlod sig 5 Sønner og 1 Datter hvilke alle vare umyndige. Han var den duelige og retskafne Lærer de Forladtes Forsvarer og de Fattiges Velgjører. - Ssv. 24,40. “See jeg haver ...... ….. opsøge mig”.
I Choret paa den nordlige Side af Alteret findes i Væggen et smukt Steenmonu-ment af Granitsteen over forhenv. Amtm. t. Sønderborg og Nordborg Thomas Sture og hans Hustru, hvilke begge ere udhugne paa Stenen. Han er fremstillet i en med Guld Ziater rigt besat Rustning og holder en Stridsøx i den høire Haand, hun er derimod afbildet i Datidens Dragt. Ovenover sæver et Chor af Engle, medens der til begge Sider staae tvende symbolske Figurer. - Paa høire Side af Manden hviler en mandlig Figur Haanden paa en Kølk og ved Foden af ham ligger en Løve., den udtrykker Mandens Kraft og Styrke, og Ordene “De Starckheit” læses i Randen; til Venstre for Konen sees en guindlig Figur, ved hvis Fod ligger et Lam, i Randen læses: “Geduld”. Det betegner altsaa Quindens sagtmodige og blide Væsen. - I Stenens 4 Hjørner findes adelige Vaaben: Til høire Side sees oventil en Hest foroven ved Hjelmen og forneden ligeledes en Hest med en Hund oventil i en Kurv. - Nede i det andet Hjørne paa samme Side findes Sturernes Vaaben, der forestiller en imod Venstre vendt Fisk af Sølv med røde Svømmefinner i blaat Feldt. Hjelmen er prydet med en Deel blaa Elefantsnabler, som ere sammenbundne med et rødt Baand. I de tvende andre Hjørner paa den modsatte Side findes for oven og neden Ahlefeldternes Vaaben. Neden under Monumentet læses:
Anno Domini 1563 Den 30 Novembris Den Aventh Tho 7 Ure Is Do Erbare Und Erweiste Thomas Stur Wolwessen (ikke wol wessen som Pont. og Clausen i Mikk. Dom.Ark.Th.4) Amptman Up Sunderborch Und Norborch, Arfgeseten Tho Helwit Und Gamelgarde Van Dessem Jamerdal In Ware Erkentnisse Und Guder Vornuft Christlich Vorscheden Dem Got Genedich Si Sin Elike Hus-frowe Is Ein Alewelth Gebaren Unde Hedt Frow Barta Selige Peters Dochter. Anno 1569 De Vort Dit Gemaket Van Jakob van der Borch. -- Ved Siden af Monumentet staaer et gammelt forrustet Sværd, henved 2 Alen langt, som skal have tilhørt Thomas Sture. Thomas Stures Rustning skal ogsaa have hængt her tidligere, men er nu bort. -- Oppe i Chorhvælvingen er anbragt Freses Maleri Thomas Stures og Bertha Ahlefeldts Vaaben hvorved læses: Anno Domini MDLXIIII. -- Lige tæt ved findes tvende andre Vaaben, hvoraf det ene med en Løve i rødt Feldt er Breidernes Vaaben, det andet derimod skal være Lindenows (Jensen; efter Hansen Fikkesens Vaaben). Her har tidligere neden under i Choret Breidernes Familiebegravelse været og en Ligsteen laae her endnu 1842, hvorpaa læses: Anno 1544 up Pinzste Nacht es de erbar Otto Breide in Godt entslafen 51 des Sonavent na Martini is Fro An Breid in Godt entslafen. --
Tidligere hængte her ogsaa en Tavle, der var meget beskadiget, hvorpaa saaes Rumohrs og Breides Vaaben og en lang Inscription i latinske Vers, der var forfattet af Præsten i Ketting Johannes Monrad døde 1621, hvilken tildeels han læses i Mactr. og Asen Arciv Th.4. Den angik tvende Børn af Ditlev Rumohr g.m. Anna Breide, der laa her begravne, det ældste Otto Rumohr Natus Anno 1687 August 4. Obsit. Anno 1591 August 4. det andet Casus Rumohr, natus Anno 1591 August 2, Obsit Anno codem August 14. -- Det er formodentlig den samme meget beskadi-gede og nu næsten aldeles ulæselig Trætavle, som nu ligger oppe paa Præstegaar-dens Luft.
I Skibet hænger paa høire Side af Indgangen til Chorsdøren at Maleri, der forestiller et Syn hos Profeten Ezeihiel Cap. ............. Det er et meget smukt Monument over den Aschelbergske Familie, idet Billedets Rand er prydet med en Mængde forskj. Vaaben af denne Families Ahner. Neben under læses: Gott Zur Ehre Und Gedæchtnise Des Weyl. Wohl Geb.: Hrn. Herrn Johan Frantz V. Aichelberg 15 Jahr Gewis Hoch Fürstl. Schl. Holst. Norburg Raths U. Amt-mans Zu Norburg U. Seebigaard So Gebohr Ao.1629 Den 13 Dec. Selig Im Herrn Entschl. Ao. 1692 D. 13 Dec. - Wie Auch Desen Wohl Geb. Frauen Fr. Annen Sophien V. Aich. Geb. V. Der Trautenburg. Genant Beyer Die Geb. Ao. 1637 Den 13 Dec. Und Selig Versch. Ao. 1694 Den 3 Jan.
Letzten Dieses Aus Schuldigkeit U. Liebe Die Semtliche Kinder 1697. --
I Nærheden af Indgangsdøren hænge tvende Malerier paa Væggen, det større forestiller Præsten Jørgen Kruchow og hans Kone, der holde Andagt med deres 4 Børn, det andet mindre fremstiller hans Søn Frederik Kruckow og Kones Portraiter.
Endnu mærkes Døbefonten, der er et gammelt Steenmonument med Arabesker, men uden Inskrift; ligeledes findes her endnu en Armblok, som dog ikke benyttes.
I Taarnet hænge tvende Klokker, paa den store læses Aarstalet: IXXZ. -- Paa den mindre læses rundtomkring oventil: Gloria in exelsis Des Baltzer Melchior me feut Anno 1652. - Paa den ene Side: Laurentius Johannes Episcop. David Monrad Præpos. Georgius F. Concovius Pastor Loci Procinavit. - Paa den anden Side sees Christi Korsfæstelse og 2 Fruentimre. --
Kalken sacratiom det til den private Communion henhørende Tøi, er skjænket af Præsten Jørgen Kruckow. Paa Kalken læses: Georgius Crucovius me feut 1665. -
Paa Kirkeloftet findes et stort jernbeslaaet Skriin med 13 Jernbaand om, et Hængsel i hvert Baand, 2½ Alen langt og 1 Alen bredt. Det skal hidrøre fra gammel Tid, da man her i den katholske Tid opbevarede Maria Klædning, som man benyttede paa hendes Høitidsdage, da man iførte hendes Billede denne ..... et saadant Træbillede maa man da vist til denne Tid have havt her ved Kirken. --
N. 4.
Oxbølle s. XXI 84
Denne Kirke er ikke meget stor, Choret er 12 og Skibet 22 Skridt langt. Saavel Choret som Skibet og Vaabenhuset ere af Kampsteen, Taarnet, Sacristiet og Begra-velsescapel let derimod af Muursten. Den hører derfor til de ældre Kirker, men skal i Begyndelsen have været et Capel til Nordborg og maaske senere en Annexkirke. Den er indviet til Jomfr. Marias Ære, hvilket maaske ogsaa kan forklares deraf, at der tidligere har været et mindre Spiir paa Kirken over Choret, hvori der hang en lille Klokke, der var helliget til Maria virgins, og deraf blev den kaldt Maria Klokke, som blev meget brugt i Pavedømmet St. Maria til Ære, hvilket Spiir af Ælde og Regnvand, sed maxime impulsu alsengus mals sparitus Ao.1674 blev afbrudt og aldrig mere opbygt. Denne Kirkes Patron var uden Tvivl efter papistisk Viis i gammel Tid St. Virgo Maria Despera (D.Atl. Tom.7 eft. et gamm. Manuskrift i Præsteark.). A.1734 blev Oxbølle store Taarn formedelst Brystfæl-dighed nedtaget og atter paa Ny opsat (D.Atl.Tom.7). Det gamle Taarn skal have været 12 Alen høiere end det nuværende. -- Heri hænge tvende Klokker. I Bjælken hvori den store Klokke hænger, findes Aarstallet 1710, og hvad Indskriftten an-gaaer læses der oventil rundtomkring: DE SEGEN DES HEREN MEKEIRICK ANE MOIE IM 1566 JAR GOET MI MICHEL DIDSLER. - En utydelig Figur findes paa den ene Side. - Paa den lille Klokke læses rundt omkring foroven: Petrus melchiors Tho Husen Me Fecit Anno 1639. - Paa siden sees en Figur, over hvilken læses: St. Johannes. Dog har den ikke Evangelistens sædvanlige Mærke Ørnen, men derimod et Bæger eller en Skaal i Haanden. - Taarnet har et Uhrværk. - Under Taarnet er en Hvælving og i Choret en Ka..hvælving. --
Prædikestolen maaske et Træskjærer Arbeide fra det 16.de Aarh., den har paa sine 5 Sider følgende Afbildninger af den hellige Skrift: Abraham, der offrer Isaak - Moses, der opløfter Kobberslangen i Ørken - Christi Korsfæstelse - hans Opstan-delse - og hans Himmelfart - det gamle testam. i Indholdet er her ....ttet til det nye. -- Den er nu meget smukt udstyret, hvidmalet med den tilbøilige Forgyldning, det Hele ordnet med megen Smag. Betrækket foroven af carmoisinrødt Klæde gjor ligeledes en god Virkning. --
Døbefonten er af Træ, men ved Restaurationen 1853 marmoreret, den holdes af en paa Foden hvilende Engel. Hertil hører et Messingbækken, hvorpaa findes følgende Indskrift: Peter Enwaldt A.S.Ewa Maria Enwaldtin. Anno 1692. --
Under Loftet i Skibet findes en ottearmet Messing-Lysekrone med følgende Indskrift:
Herren Peter Enwaldt Und Dessen Frau Ewa Maria Enwaldtin Haben Dieses Krohn Zu Gottes Ehre Dieser Kirche Oxböl Verehrt Im Jahr 1697 Im Maÿ. --
Kalken der er af Sølv, er baade ind- og udvendig forgyldt og har følgende Indskrift paa: Peter Enwaldt Undt Ewa Maria Enwaldtin haben dieses K.......ich zu Gottes Ehren der Kirchen Ochsböl verehrt Anno 1695 Den 15 Martis. --
En Sølvbrødæske er ligeledes ind- og udvendig forgyldt med følgende Indskrift: 1. paa Foden: Det Brød, som vi bryde, er Christi Legemes Samfund; 2. under Bunden: Skjænket til Oxbølle Kirke i Aaret 1680 af Herr Christian Frost, Forvalter paa Meelsgaard, omdannet i Aaret 1853. Det var tidligere en Kalk i Form af et gammeldags Krus. --
I Præstegaarden opbevares ligeledes en sort Fløiels Messehagel. --
Den gamle Altetavle var et gammelt Træskjærer Arbeide, der forestillede den hellige Nadvere, men var et daarligt Arbeide. 1853 fik Kirken derimod en smuk ny Altertavle, der forestiller “Engelen Gabriels Udsendelse til Jomfr. Maria”. Det er en Copi efter et Maleri i den kongel. Malerisamling paa Christiansborg Slot. Den er omgivet af en forgyldt Ramme og Alterbordet dækket med ægte carmoisinrødt Klæde. Kanterne ere smykkede med ægte Guldtrasser forneden desuden med Guldfryndser og paa Midten med en ovel Kreds af sammenslyngede Guldtraade, hvori er anbragt Aarstallet 1853; Tallene ere af Sølv og forgyldte. --
Paa Altebordet findes et lille Crucifix af Sølv og 2 massive Messing-Lysestager. --
Choret er en Stjernhvælving, den vestlige Ende er ligeledes hvælvet hvilket er den nederste Deel af Taarnet, der er taget med ind i Kirken. Pulpituret gaaer langs med den nordlige Side og for Enden af Skibet. --
Kirken havde tidligere et Træloft, men ved Reparationen 1853 blev Skibet gipset, der tager sig godt ud, skjøndt det er temmelig lavt. Et Vindue blev anbragt i Choret paa den nordlige Side med Trækhuller, hvorigjennem der altid strømmer frisk Luft ind i Kirken. Ligeledes fik Kirken ved denne Leilighed et lille firstemmig Orgel, som den ikke havde havt tidligere, som er bygget og opsat af Orgelbygger Mar-cussen og Søn i Aabenraa. Det tonede første Gang til Gudstjenesten paa 18.de Søndag efter Trin. d.25. de Sept. 1853, da Kirken paa Ny inviedes. Over Døren til Kirken i Vaabenhuset blev dengang følgende Ord satte: “Forgjæves Du til Kirke gaaer, For Herrens Ord at høre, Om hjem igjen Du glemsom gaaer, Vil ei derefter gjøre”. --
I Choret findes paa den sydlige Side en smuk Marmorsteen med forgyldte Bog-staver indmuret i Væggen, der er en Liigsteen over Præsten C.F.Riisbrich, hvorpaa læses:
“Til Æreminde over Hr. Christoph Frid. Riisbrich, Fød. I Norburg D. 3 Juni 1717 Død Sognepræst for Oxbölle Menighed D. 10 Octo. 1787 I Hans Alders 70. de Og Embeds 40.de Aar. Samt Hans Tvende Elskte Hustruer Helena Susanne von Egnen Fra Hasligen Karen 1762 Død D. 25.de Sept. I Hendes 46.de Aar Og Dorothea Margaretha Brandt Fra Norburg Død D. 16.de Marts 1810 I Hendes Alders 66 Aar”. -- Tæt indenfor Kirkedøren ligger en større Liigsteen, hvis Indskrift gjælder den ældre Præst Joh. Chr. Riisbrich f. 1682, d. 1730 og hans Hustru. Paa den nordlige Side af Kirken er et lille Begravelsescapel, hvorpaa staaer Aarstallet 1697. Det er opført af en Amtskriver og Forpagter paa Meelsgaard Peter Enwalt, der har gjort sig meget fortjent af Kirken. Hans og hans Kones Liigkiste staae herinde. Paa Døren sees deres Navnetræk og Aarstallet 1697 af Jern. Det er jernbeslaade Kister, men ere noget ramponerede. Paa hans ligger en Christusfigur og Jernbogstaverne: I.H. D.S.G.G.S. og endvidere paa en lille Jern-plade: Herr Peter Enewaldt Amtschreiber Geboh. Zu Kliplöff Anno 1627 Gestorben Auf Melsgard Ao.1697 Alt 70 Jar. - Paa hendes ligger ligeledes en lille Christusfigur med Bogst.: I.N.R.I., men ingen Metalplade med Paaskrift. Derimod læses i Navnetræk frem og tilbage paa den ene Side følgende Bogstaver: E.M.B., og paa den anden Side Aarstallet 1707. -- For at dette Capel bestandig kan vedligeholdes og staae urørt, har han skjænket til Kirken 200 og Præsten 100 Rdlr. for at han skulde være Tilsynsmand over hans sidste Villie (D.Ahl. Tom.7). –
|
