HERREGÅRDE OG SLOTTE m.m. Meelsgaard:
Meelsgaard skal oprindelig kun have været en almindelig Bondegaard i Störrelse (D. Atl.Tom.7), hvilket vistnok har været Tilfældet med alle Gaarde. Den har tidlig været i Holkenes Eie. Ao.1515 nævnes Wolf Holk, som eiede Bondegods der i Sognet (s.Ao. 1515). - Ao.1531 nævnes Jasper Holk, formodentlig hans Søn, til Meelsgaard; han eiede ogsaa Jordegods i Østerhøist i Nordslesvig. - Der er og bleven læst Jasper Höck, men det er rimeligviis ikke andet end en feilagtig Læse eller Skrivemaade. - Han maa være død Ao.1543, da der nævnes hans Arvinger. --
Meletgaard:
Moldewithgaard, Meloitgaard el. Meletgaard har rimeligviis allerede Bendix Sehested til Rundtoft besiddet med mere Böndergods, da han jo ogsaa eiede en Deel Gods paa Als. Han havde flere Sønner, hvoraf först Schack oh Hans vare i Besiddelse af Rundtoft Ao.1530 men da de døde barnlöse. maa den tredie Broder Jasper have faaet denne Gaard, hvortil han nævnes Ao.1535. Otto fik Østergaard og en 5.te Søn ved Navn Ditlev Benedikt maa vist have faaet det alsiske Gods og er rimeligviis den Ao.1543 nævnte Bendix Sehested til Meletgaard. Ao.1546 er han Amtmand i Aabenraa. Da Jasper Sehested døde Ao.1555, traadte Henneke Rumohr til Roest døde Ao.1569 g.m. Søsteren Esbe Sehested døde Ao.1564 i Besiddelse af Rundtoft, da, som det hedder (Mikk.og Asm.Arch.Th.1) de andre Brødre vare bortdøde barnløse, altsaa skulde efter dette Bendikt Sehested være død Ao.1555, men fordi Henneke Rumohr fik Rundtoft, behövede ikke alle at være gaaede barnløse bort, Otto og Benedikt kunne jo have faaet deres tilstrækkelige Part ved Delingen; Otto idetmindste havde en Søn Jakob Sehested, som Ao.1564 og 72 eiede Østergaard, og Bendikt synes ligeledes at have havt en Datter; thi i St.Knuds Kirke ligger Jørgen Hartvigsen til Munkgaard døde d.23.de Febr. 1596 begravet med sin kjære Hustru, Fr. Anna Sehested, en Datter af Bendikt Sehested til Melvedgaard (Marm.D.). - Han eiede Gaarden med 8 Lænsten eller Fæstere. --
Gammelgaard:
I Slutn. af det 14.de Aarh. eiedes den af Bendix Sture til Gammelgaard, hvis Datter Katrine el. Karen Sture levede endnu Ao.1427 og var g.m. Hr.Berneke Skinkel ril Rugaard og Lænsm. paa Hinsgavl døde Ao.1418. - Ao.1543 eiedes den af Asmus Sture, som maa være død barnløs; thi siden eies den af Wolf Sture til Helvedgaard, der formodentlig har været en Broder. --
Helvedgaard:
Helwithgaard el. Helvedgaard eiedes Ao.1341 af Laurentius Sture. Siden eiedes den formodentlig Ao.1358 af Christjern Sture (s.s.31-48). Ao.1419 var Peder Sture, Væbner, Eier af denne Gaard, da han overlod en Grund i Almstedskov, hvorpaa Marquard Ubbesen, til Præsten Hr.Ditlev i Notmark til at en med samme Rettighed og Magt, som Sture og hans Forfædre havde besiddet den, til Kirkens Behov og Nytte. Til Vitterlighed blev det medundertegnet af Hr.Diderich Düvels, Domherre til Slesvig og Claus Brummers, Væbner. Ao.1424 blev det forelagt af Hr.Ditlev for Sönderherreds Thing og stadfæstet af dettes “Riddere og Svende, Bønder og Boekarle”. - Ao. 1514 har en Fru Gÿssel, Hr.Henrik Stures efterladte Enke atter gjort Skjænk til Notmark Kirke, hun og hendes Mand, der maaske er den i Ditmarsken faldne Henrik Sture (s.s.49) har rimelig eiet Helvedgaard. - Ao.1514 Har Wolf Sture underskrevet dette Gavebrev. Denne Mand eiede med Bestemthed denne Gaard. Han nævnes atter 1533 og 43. Han har været en meget formuende Mand; thio han og hans tvende Sønner eiede over 80 Lansten, dog det var ikke alene paa Als, men ogsaa i Stuxherred besad de en Deel Jordegods. Siden fik han ogsaa Gammelgaard efter Asmus Sture, der formodentlig har været hans Broder. Han var g.m. D. af Bendix v. Ahlefeldt, men hendes Navn vides ikke (Mikk.og Asm.Arch.Th.4, s.311), i saa Fald maa han have været gift 2.de Gange; thi han har ogsaa været g.m. Sophie Holk (O.Bangs almeen Saml..D.s.s.300). Andre Steder siges Sophie Holk g.m. Cláus Sture til Gammelgaard (Marm.Danic.; Hofm.´ Stamtavlet Tom.I, s.148). Hun var Datter af Henrik Holk til Barritskov og Anne Manderup, og synes g.m. Thomas Sture (Hofm.Tom.I, s.151), men denne sidste Beretning er i ethvert Tilfælde urimelig; det Hele er vistnok ikke andet end en forvirret Sammenblanding. Det vilde være lidt underligt, om Thomas Sture ligesom Faderen Wolf var g.m. Sophia Holk. Er Sophie Holk en og samme Per-son, er det ikke rimeligt at Wolf Stures Kone (og dennes Datter igjen g.m. Mogens Gjør døde 1544) kan være en Datterdatter af hans maaske yngre Jævnaldrende Chris-tian Manderup Holk, der endnu levede maaske Ao.1571. Wolf Stures Kone Sophie Holk maa da vist snarere være en Datter af en anden Holk. - Men nu kommer igjen Modsigelse imellem Sophie Holk g.m. Wolf Sture til Gammelgaard el. Claus Sture til Gammelg., som Pontopp. i Marm.Dan. har. Den förste Beretning er vist den rigtigste, der er taget efter Christine Munks Liigprædiken i Oluf Bangs Samlinger. Altsaa føl-gende Slægttavle anføres:
Claus Sture g.m. Sophia Holk
Wolf Sture t. Gammel- Margaretha Sture
gaard Ao.1520 s.VI.s.20 g.m. Mogen Gjør
Henrik Sture g.m. Fru Gissel
(?)
Asmus Sture til Gammelgaard Wolf Sture til Helvedgaard og Gammel-
lev. 1543 gaard. - lev.Ao.1514; 33 og 43 g.m.
1.) en Datter af Bendix v. Ahlefeldt
2.) Sophie Holk (?), en Datter af Henrik
Holk
Thomas Sture til Helvedgaard og Gammel- Jørgen Sture til Gammelgaard Margrethe Sture g.m. Hr.
gaard g.m. Bertha v. Ahlefeldt Mogens Gjør til Krankerup
døde 15..
Wolf Sture var ikke g.m. Sofie Holk. Han var g.m. Marie Roede. Klaus Sture og disse vare Forældre til Margrethe Sture g.m. Mogens Gjør. Sofie Holk var en Datter af Christian Holk til Barritskov og Søster til Manderup Holk, der til en Tid var Amtmand paa Sønderborg Slot.
Søbo:
Søebo, Søba el.Søebae har rimeligviis sit Navn af sin Beliggenhed i en Sø. Den var i Breidernes Eie. Ao.1514 nævnes Otto Breide, Væbner, rimeligviis den samme, der 1533 og 44 bestemt nævnes til Søboe. Han døde Ao.1544 ved Pintsedagstider og Ao. 1551 døde hans Hustru Anna, efter hendes Vaaben at dømme af Slægten Fikkesen. De ligge begge bagravne i Notmark Kirke, hvor der læses paa deres Steen: Anno 1544 up Pinxste Nacht is de erbar Otto Breide in Godt entslapen. 51 des. Sonavent na Martini is Fro An Breid in Godt enschlapen”. Han eiede og contribuerede af 50 Lansten. Hans Vaaben er en til Venstre springende kronet Sølv-Løve i rödt Felt og ligeledes en anden halvfremsprimgende af den kronede Hjelm. - Ao.1564 nævnes efter et Document Joachim Breide til Søboe, rimeligviis hans Søn, saa at (Mikk.og asm.Arch.Th.4.s.296), at Otto Breide kun efterlod sig en eneste Datter, ikke holder helt Stik. - Af ældre Breider see Hvitf.Tom.I.Ao.1469. - Ao.1570 blev Henrik Breide dræbt paa Torvet i Sønderborg. - Ao.1580 blev Hans Breide gift af Præst Usk.
Tandsgaard:
Henrik Linthe tho Tantschapp er vistnok Tansdgaard. Til Steensgaard nævnedes Ao.1494 en Marquart Lund og Ao.1515 dennes Enke, Fr. Anna Lund, maaske af den samme Familie. --
Ao.1544 d.9.de Aug. deelte Kong Christian d.3.die, efter den gjængse Anskuelse, at Hertugdömmerne vare Arvelande, disse med sine tvende Brödre Johan og Adolf; medens hiin erholdt den haderslevske og denne den gottorpske Andeel, beholdt Kongen den sønderborgske Deel, der indbefattede af Hertugdömmet Slesvig hele Øen Als med Sønderborg og Nordborg, alt af Sundeved, hvad der hørte til Sønder-borg Amt, Ærø, Flensborg med Mölle, Rÿekloster. I Holsteen fik han Segeberg med Oldeslohe og den halve Told, Heiligenhafen og Grossenbrode, Klostrene Reinfeld, Arensböck og Segeberg, Steinburg med Kirkesognet i Itzehoe, Stæderne Itzehoe, Krempe, Wilster og hvad der ellers laae i Marsklandene, undtagen hvad der var forskrevne Ridder Johan Rantzau og hans Sønner og andre af Adelen; Plöen og Vockebecke ved Rendsborg, som Adolf fik. Denne skadelige Deling fra-raadede den gamle erfarne Johan Rantzau paa det Kraftigste (Hansens Beschr.d. Herz.Schl.s.182; Christ.Th.6, s.194). --
Ao.1544 blev der sluttet Fred med Kaiser Karl d.5.te i Speier, der paa Grund af sin Svogers Fangenskab snart havde pleiet lange frugtesløse Underhandlinger, snart indtaget en truende Stilling til Danmark, og heri blev ogsaa bestemt, at Christjern d.Andens Fængsel skulde formildes, hvilket Kong Christian d.3.die hidtil var bleven forhindret i at gjøre, skjøndt han ikke manglede Villien dertil. Nu blev det ogsaa strax iværksat. Der blev strax opsat et Forliig mellem den regjerende og den fangne Konge i Rendsborg, hvorhen denne sidste formodentlig er bleven bragt, og heri gjorde Christjern Afkald paa al Arveret til Riget imod at faae et Læn til sin Underholdning, dog under den Betingelse, at Embedsmændene paa dette skulde aflægge Ed til den regerende Konge. Dette blev dog ikke endnu fuldførte, da Christjerns Svigersøn Phaltsgrev Frederik vedblev at indtage en truende Holdning; derimod blev der ham forundt al mulig Frihed paa Sønderborg selv. Efter at han i 12 Aar havde været indmuret i det mørke Hul, hvor hans Tidsfordriv bestod i at gaae omkring Marborbordet, hvis forslidte Fure bar Spor af hans Fingers Gniden, fik han nu Værelser indrettede paa Slottet til sin Bolig, kunde frit gaae omkring i Byen, hvor han lystede, naar han blot igjen indfandt sig om Aftenen. Der var be-standig nogle unge Adelsmænd omkring ham, som ikke blot skulde opvarte men ogsaa bevogte ham (Behrm.´ s.53). --
Ao.1545 trængte Christjern d.2.den atter paa, at Forliget mellem begge Fyrster maatte komme istand og afsendte derfor om Sommeren Commandanten Bertrand v. Ahlefeldt til Kongen med Bøn om, at det snart maatte skee. Denne kom igjen tilbage med flere Betingelser, at Christjern skulde aflægge sine tidligere Titler, bestemme en Sum til sine Døttres Medgift og til sin egen Underholdning. D.1.ste Juli aflagte han derfor sin Titel som Konge og kaldte sig fra nu af: Christjern, Kong Hansis Søn, fordum Konge. Som Medgift for sine Døttre foreslog han vel en Sum men sin egen Underholdning overlod han til Kongens eget Forgodtbefindende. Sagen maatte imidlertid udsættes til Hertug Adolfs Hjemkomst; saasnart dette skete afsendte Christjern igjen Bertram v. Ahlefeldt med Brev til Kongen d.18.de Octob. (Behrm.s.66). --
Ao.1546 erindrede den fangne Konge snart ved sine egne Breve, snart ved Com-mandanten Bertram v. Ahlefeldt om atter at optage Underholdningerne, hvorfor Kongen hen i Sommeren sendte Kantsleren Johan Friis, Breide Rantzau (s.s.62) og Bertram v. Ahlefeldt til ham forat faae Sagen bragt i Rigtighed. D.16.de Juni bleve Forliigsartiklerne ham forelagt; Christjern havde ved denne Leilighed valgt tvende Præster til sine Raadgivere, og under Sagens Overveielse spadserede man i Haven. I Juli Maaned ankom Kong Christian d.3.die selv og hans Broder Hertug Adolf for i Christjerns Nærværelse d.14.de Juli at underskrive Forliget. I denne Anledning havde man ogsaa forskrevet Thomas Guldsmed til Byen, for at han skulde forfærdige et nyt Signet til Kongen, hvori den nye Titel “Christjern Sigillum, Quon-dam Danie Succie Norveg Regis” etc. var indgraveret. Det holdt 3 Tommer i Dia-meter. Forligets Indhold ligner omtrent det fra Ao.1544 (Behrm.s.68. - Hvitf. Tom.2, s.1539). - Christjern skrev strax derpaa til sine Slægtninge og bad dem om nu ikke at modsætte sig, men at fremme Forliget (Behrm.s.69). --
Ao.1546 d.23.de Novb. skrev Bertram v. Ahlefeldt til Kongen, hvori han skildrer den Fangnes Liv i flere Henseender: “Sidst i Octob. havde Ahlefeldt afsendt med et Bud Breve fra sig og Christjern d.2.den til Kongen, hvori der mældtes, at Chrisjerns Slægtninge vare villig til at give efter og indgaae Forliig, naar der maatte tilsikkres dem frit Leide herind, men da Kongen ikke havde modtaget disse, saa maa det vidende Bud have været ombord paa den Skude, der d.1.ste Novb. gik under ved Overfarten fra Kjøbenhavn til Malmö, da Kongen dengang opholdt sig i Skaane. Endvidere vil han ikke fordølge for Kongen, at Christjern ved sin Udgaaen og Udriden eller hvad han gjor, teer sig paa sælsom Maade; thi han rider ud, naar han lyster det, og siger det ikke til sine Tjenere, førend de skulle tage Stövlerne, paa og mine Tjene, som jeg her har liggende i Huset, vide ikke et Ord deraf, førend de see ham gaae i Slottet og have Stövlerne paa. Saa rider han da sin Vei, de kunne følge efter om de ville. Engang vilde han ride ud om Natten, som ogsaa skete og gik fra Huset, førend jeg vidste et Ord deraf. Da udsendte jeg nogle rundt omkring og ankom ogsaa selv, og da jeg bad ham med læmpelige Ord, at han ikke vilde opføre sig saa sælsom ved sin Udriden og ikke løbe bort, uden at nogen vidste et Ord deraf, da blev han vred og raabte paa, at Kongen havde lovet ham at gaae og ride hen, hvor han vilde, og blev det ham ikke holdt, blev vel Intet ham holdt. Og havde han sidstleden i min Fraværelse oplagt en Tønde Kakabille og ladet indbÿde Gjæster dertil og havde siddet der, indtil man om Aftenen lukkede Taarnene og vilde ikke gaae op, hvorfor det var bleven ham mældt af Huusfogden, at det var Tid, at man skulde lukke Huset (Slottet). Han var da bleven vred og der efter gaaet op. Allevegne løber han omkring i Staden, i Husene paa Skibbroen, ved Stranden og taler med Enhver, hvem han forefinder. Isærdeleshed naar jeg ikke er hjemme, anstiller han sig sældsom ved sin Udgaaen i Byen til Syge og ellers i alle Huse. For-leden lod han mig bede om, at jeg vilde hente ham 1 Fad Prusínge, hvilket jeg ogsaa gjorde, saa lod han samme drage til Byen, da jeg var fraværende, og indbød Gjæster dertil, nogle Junkere, Borgere og Fruer i Byen, hvem han vilde have, og om Aften vilde han ikke gaae op, førend Junkerne ved gode Ord fik ham bragt dertil. I saa Tilfælde vilde Commandanten gjerne udbede sig Kongens Ordre, hvorledes han havde at forholde sig, da han jo var ansvarlig for hans Person, og paa anden Maade vilde han ellers helst fritages for denne ansvarsfulde Post, selv om Kongen vilde give ham 2000 Gylden, vilde han hellere opgive sin Stilling. - Ligeledes mener han, at naar Kong Christjern skulde føres frem for fremmede Gesandter, maatte han have flere Klæder; thi han har for Øieblikket end den sorte Floiels Kjole, som Kongen vel har seet, i den løber han alletider, og desuden har han endnu en sort Damaskes Kjole, hvilke Commandanten har ladet ham gjøre efter H.M. Befaling, siden han kom hertil Sønderborg. Og havde Kongen tilforn skrevet ham til. at der skulde komme en Skræder hertil, som skulde gjøre ham alt, hvad han havde nødig, men denne var hidtil ikke kommen. Heller ikke vilde han fordølge, at han behøvede nogle Oxer til Huset, for at han daglig kunde fremsætte for K. Christjern noget Færskt. Forleden berettede Kantsleren Joh. Friis ham, at Rentemesteren i Ribe skulde sende ham 20 Oxer, som han efter Leilighed skulde lade slagte, for at K. Christjern stedse kunde faae frisk Grydesteg, men han havde ikke faaet dem. Og maatte han have nogle Oxer oppe paa vort Frue Marked, som han strax havde grønsaltet, derfor spørger han, om, han maatte tage nogle Oxer, indtil hine ankom. Ligeledes spørger han, om han maatte fælde noget Vildt, for at K. Christjern efter Leilighed af og til maatte kunne have Vildsteg. - K. Christjern har ogsaa sendt Præsterne til ham, Commandanten, og ladet ham mælde, at han vilde holde og efterkomme alle de Punkter og Artikler, som han havde forseglet. Endvidere beder han Kongen om at sende ham nogle Knægte fra Riget, da forleden ved Simons og Juda Dag 16 Knægte vare tagne fra Huset og løbne til, saa at der kun var 17 tilbage, hvilket ikke var tilstrækkeligt, naar nogle bestandig skulde ledsage K. Christjern og nogle maatte blive tilbage paa Slottet; fra Riget vilde han have dem; thi i Fyrstendømmerne var der slet ingen at faae. Han vilde ikke fordølge for Kongen, at Laurens Andersen, Thorben Nielsen og Oluf Brockenhuus havde ladet sig forlyde med, at deres Aar var ude, og de begjærede, at de maatte blive afløste, og hans Bøn var, at Kongen vilde sende nogle Andre i deres Sted; derimod havde han handlet med Peter Podewils, der var villig til at blive til Om-slaget”. --
Ao.1547 nævnes Henrik Holk som Officeer af Sønderborgs Garnison, til hvem han den fangne Konge satte megen Tillid og Fortrolighed. Han var Kongen behjælpelig, naar han skrev til sine Slægtninge. Holk havde i Forveien talt med Commandanten angaaende Formen, men vidste nu ved sin Klogskab at faae den gamle og vanskelige Konge til at antage det som sit eget Værk (Behrm.s.75). Dette er vistnok Kenrik Holk til Rønhave, Ballegaard og Høigaard, der var g.m. Magdalena Rewentlow fra Søby i Fyen (s.s51). Han har 1547 skjænket Prædikestolen til Ulkebölle Kirke, der tilhørte denne Familie, hvilket sees af følgende Indskrift: “1547 Gots wordt to fordering und lawe hefft Hinrik Holck to Rönhave und frow Magdalena sin ehfrow dissen predichstohl laten buwen eren kirspel - kerk tou Tzirade Is dit gottlich Werk fullenbracht”. Paa en Steen i Jordløse Kirke i Fyen læses: “Anno 15.. den is de Erbar und Ermesti Hinrich Holck in Gott entslapen und sine Hustrue Sel. Vru Madalena Reventlou to Rönhave is gestorven Anno 15..
Mille et gumgentis æstatibus octog lustris
A Christo postquam tertius annus adest,
Henricus de Rönhöff Holchius ancore parentis
Imperat hoc marmor, quo cupit ipse tegit
ut proveniat annuo MDXLIII.
Herligger ogsaa deres Sön Anders Holck, som havde været i Frederik II´s Tjeneste og døde i Svenborg 1595. - Magdalena Reventlou var en Datter af Anders Reventlou til Søby, som faldt Ao.1535 i Grevenes Feide, og Sidsel Lange. - Hendes Søster Margaretha var g.m. Erik Krabbe, der har ladet en Mindesteen udhugge, under hvilken hendes Forældre og Søskende ligge begravne, og her har det vistnok været Henrik Holk og hans Kones Mening at begraves, men Indskriptionen er fuldført förend deres Död, hvorfor der ingen Arstal staaer (D.Atl.Tom.7; ;ar,.Dan.). Det er da uvist, at han er død 1547 (Güde Beschreibung d.Halbund Sundewith).
Henrik Holk g.m. Margaretha Reventlou (Hofm.Adelsm.Tom.2s.151)
Bertel Holk t.Høygaard Christian Holk til Hastrup, D.R.R. Anne Holk Anders Holk Ditlev Holk t.Eskildstrup, g.m. Lisbeth Sandberg, Befal.md.paa Silkeborg, f.1553 døde ung død 1595 Befal.md. paa Kronborg,
D.af Anders Sandberg og død 1641, g.m. 1.) Karen Krase f.1556, d.1633 g.m.
Gertrud Krabbe 2.) Marie Below Inger Rosenkrands
2.) Margaretha Krabbe
Efter Güde´ Beschreib.d.Halbund Sundewith skal hiin Henrik Holk være døde 1543, efter hans fulgte til Ballegaard Sønnen Henrik Holk, der døde 1579 d.12.te Marts, æt 72 A.g., og dennes Søn igjen Ditlev Holk der var Lænsm. paa Kronborg fra Ao.1595-1600, og som solgte sine Gaarde herovre til Hertug Hans d.Yngre Ao.1590. - Schrøeder i sin Topographi har følgende Række til Rønhave: 1315 Johan Holk; efter ham Godske Holk - 1540 Ditlev Holk - 1544 Bærtel Holk - 1547 Henrik Holk - efter ham Christian Holk. Begge lide af Urigtigheder i Aarst.: hos den sidste følge for hurtigt paa hinanden og stride imod andre Data (s.s51), derimod er det rigtigt, at Christian Holk har eiet Rönhave 1588, da Kong Frederik d.2.den blev begraven. Hofm.´ Stamtavle er vistnok at anses for rigtigere end Güdes Liste, der vistnok er opstaaet ved en Misforstaaelse af Liigstenen i Jordløse Kirke, han kan godt have levet en Deel aar efter Aaret 1543. -
Kongen havde ogsaa sendt sin tydske Secretair Hensel til Sønderborg for at gjøre Udkast med Brevene, men den fangne Konge vilde hellere betjene sig af Henrik Holk. Med Breve til Pfalts blev Lorents Andersen afsendt, hvem Commandanten udstyrede med tvende Heste, hvoraf han havde kjøbt den ene af Erik Ucke for 30 Daler og den anden af en fremmed reisende Svend, der var kommen til Landet, ligeledes for 30 Daler, da han ikke havde dem selv. - 1548 i Foraaret kom han til-bage, men blot med mundtlig Beskeed, at hans Börn ikke vilde forhindre Forliget. Herover blev den gamle Konge urolig og modløs. “Han stod ofte i Vinduet med Haanden under Kinden og talte næsten aldrig et Ord”. Han yttrede for Commandanten det Ønske atter at skrive Keiseren til for at fremskynde Sagen. Dette var i April Maaned, men nu maatte Sagen først forhandles af den regjerende Konge med de 8 Raader, hvorved atter et Par Maaneder gik hen. Herover blev han urolig og yttrede nu til Bartram v. Ahlefeldt, “at han blev nok narret, han vidste ikke, hvad han skulde troe om denne Sag og havde god Grund til at blive fortræde-lig derover”. Tillige bad han Ahlefeldt om for Guds Skyld dog at blive i hans Hjem og hjælpe hans Sag til en lykkelig Ende, og som en human Mand trøstede Commandanten ham saa godt han kunde (Behrm. s.79-80).
Ao.1548 fik Dronning Dorthea sit Livgeding anviist, nemlig Koldinghuus, Aakjær-gaard, Randersgaard med Taarup, Ostrup, Essenbjerg og de Herreder og Læn, som ligger dertil, ligeledes Kjøbstæderne Randers og Kolding. Tidligere havde hun havt Næsbyhoved, Tranekjær, Rugaard og Kjærstrup med Odense og Svendborg Kjøbstæder, som hun nu maatte give Afkald paa i sit Brev under Tirsdagen efter Quasim. Ao. 1548 (Hvitf.Tom.2, s.1542). Ligeledes fik hun i Hertugdømmerne anviist Livgeding. -
Ao.1549 besluttede Kong Christian d.3.de at gjennemføre Forliget med den fangne Konge uden Hensyn til Pfaltsgreven, da Forstaaelsen nu var god med Keiseren. Han afsendte derfor i Febr. d.17.de 4 Adelsmænd af Raadet, nemlig Hr. Anders Bilde, Hr. Claus Bilde, Børge Trolle og Christoffer Hvitfeld til Sønderborg, for at ledsage den gamle Konge til Kallundborg Slot, som han for Fremtiden skulde have i Forlæning. I Assens blev han modtaget af Kongen og Hertug Johan d. Ældre, i Odense ligeledes af Kronprins Frederik. Paa hele Veien beviste man ham fyrstelige Ære. - De sidste 4 Aar sad Kongen i aabent Fængsel paa Sønderborg. Ao.1549 d.17.Febr. kom han ud af Fængsel til Kallundborg (s.B.i Bispearch.). - Førend han blev ført fra Sønderborg havde begge Konger i Begyndelsen af Aaret havt et Møde her for nærmere at bestemme Alt mellem dem indbyrdes. - Ingen anden end Behr-mann sætter Christian d.2.dens Henflyttelse til Kallundb. til Begyndelsen af Aaret 1550 (Hvitf.Tom.2, s.1544; Christ. Th.6, s.246; Behrm.s.83). - Ao.1549 blev Jørgen Brahe forlenet med St.Hans Kloster i Odense, dog at han skulde underholde dettes Munke (Damg.danske Kl.302), det man da re.... forstaaes om dette Klosters Brødre paa Ærø, der Ao.1550 bleve lagte ind under Sønderborg Amt. --
Ao.1550 blev den imod den fangne Konge humane og kjærlige Lænsmand, Bartram v. Ahlefeldt, forflyttet fra Sønderborg, og blev Statholder i Hertugdøm-merne, hvilken Post han beklædte indtil 1556. I hans Sted blev igjen Thomas Sture til Helwithgaard, Lænsmand over Sønderborg Amt, ligeledes var han Lænsmand paa Nordborg Slot, men naar han er bleven det, og om samme Aar vides ikke med Bestemthed (Mich.og Asm.Arch.B.4.s.288). - Ao.1550 fik Thomas Sture Følgebrev til alle Krontjenere, som tjene til Næsbyhoved Lehn, og da svarede Jørgen Brahe, som bygge og boe paa Arre, at de herefter skulle svare hannem til Synderborg (D.Atl.Tom.7). Dette vil sige, at Ærø dette Aar blev adskilt fra Jørgen Brahes Lehn, Næsbyhoved, hvorunder den hidtil havde sorteret (Vedel Simons.”Rug” Hist.). - Han var g.m. Bertha v.Ahlefeldt, en Datter af Peder v. Ahlefeldt, og ikke Sophia Holk, som Hofm. har paa Stamtavlen (Tom.2 s.151). Han har efter sin Fader arvet Helvedgaard paa Als og besad desuden ogsaa en Deel Gods i Sluxherred; da hans Broder Jørgen var død 1555 arvede han ogsaa Gammelgaard paa Als, og var saaledes en meget riig og mægtig Mand her paa Øen, hvilket ogsaa fremgaaer af flere Sagn, der endnu fortælles (hans Forhold til Kong Christian d. Anden og Sagnet om Havfruen). Han har opført en by Bygning paa Helvedgaard med Undtagelse af de tvende Runddele, som siden Hertug Hans lod opføre, og har rimeligviis udvidet Gaardens Areal ved nedlagt Bondegods. Denne Bygnings Længde udgjorde 48 Alen, Breden 24 og Høiden 44. Taarnene derimod 50 Alen; det havde 40 Værelser, 44 Døre og 150 Vinduer, og var 2 Etager høit. - Han døde 1563 og ligger med sin Hustru begravet i Notmark Kirke. Han havde kun en Datter Margaretha, der var g.m. Hans Blome til Seedorf, Tostorff, Münken-Neuersdorf og Grüneberg. Da Thomas Sture var død, gjorde de svenske Sturer Fordring paa Familiens Godser her i Hertugdömmet; men de bleve anerkjendte som Allodial-gods, og derfor arvede Hans Blome dem med sin Hustru. Ao.1563 fulgte han Svigerfaderen som Lænsmand over Nordborg og Sønderborg Amter paa Als. Han har da været Dronning Dorotheas Lænsmand her paa Øen; thi da Kong Christian d.3.die døde Ao.1559, tilfaldt Sønderborg og Nord borg hende som Livgeding i Hertugdømmerne, og fra den Tid tog hun Ophold paa Sønderborg Slot (Mich.og Asm.Arch.B.4). --
Ao.1565 skjænkede Enkedronning Dorothea til St.Jørgens Hospital i Sønderborg, da dette paa Grund af en utro Indkrævning og Forvaltning var bleven forarmet, og at undgaae fremtidig Misforstaaelse stadfæstede hun ogsaa de tidligere Ydelser. I Ulkebölle giver Hans Poulsen 3½ Ørtig Rug, 5 Ørt. Havre, naar der er Mask det 5.te Sviin, Jagtpenge 6 f. Jürgen Lassen ligeledes; Las Jespersen giver 2 Ort. Byg, 2½ Ort. Havre, det 5.te Sviin, naar der er Mask og Jagtpenge 6 f. I Sundsmark giver Jes Jebsen 6½ Ørt. Byg og 6½ Ørt. Havre. I Wollerup yder Nis Schrøeder 1 Ørt. Byg og 1 Ørt. Havre. I Steffing yder Chr.Nielsen 1 Ørt. Byg og 1. Ørt. Havre. I Brandsbüll yder Peter Hansen 1 Ørt. Byg og 2 Ørt. Havre. I Mintberg yder Laue Jensen 4 Skj. Byg og 6 Skj. Havre, Nis Kock 2 Skj. Havre, Jürgen Hansen yder 4 Skj. Byg og 6 Skj. Havre, Paul Nielsen yder 1 Ørt. Byg og 1 Ørt. Havre, Chr.Bärtelsen yder 4 Skj. Byg og 6 Skj. Havre. I Stol broe yder Lass Hansen 2½ Ørt. 4 Skj. Byg, 4 Ørt. 9 Skj. Havre og 6 f. Jagtpenge, Oluf Hansen yder 14 Skj. Byg og 1½ Ørt. 1 Skj. Havre. I Dünkjer paa Ærø yder Claus Christensen 1 Ørt.Byg. I Sønderborg giver Jürgen Petersen, Stadtvogt, aarlig af 4 Agre paa Sønderborg Mark, som tilhører Hospitalet, 12 Skj. Havre, Henrik Hansen giver 9 Skj.Byg og 12½ Skj. Havre, Jürgen Andersen giver 2 Ør. 3 Skj.Byg og 5 Ørt. 7½ Skj. Havre, og skal med Plov og Harve tjene de Fattige ligesom de övrige Lansten. - I Düllebüll giver Bärthel Knudsen 2 Ørt. Byg og 3 Ørt. Havre, naar der er Mask der 5.te Sviin, Jagtpenge 6 f., 8 Favne Brænde. - Gregorius Maquardsen ÿder 1½ Ørt. Byg og 3 Ørt. Havre naar der er Mask det 5.te Sviin, 6 f. Jagtpenge, 8 Favne Brænde. I Stenderup yder Michel Lauesen 2½ Ørt. Byg, 3 Ørt. Havre, naar der er Mask det 5.te Sviin for et öde Sted 8 f., Jagtpenge 6 f. og 2 Favne Brænde. Rentepenge af Hovedsummen efter Jordebogens Udrusning og det beseglede Brev 257 mk., deraf aarlig Rente 12 mk. 7 f., et Fad Høe, endvidere af Toftpenge og Kaalhave, som tilhører de Fattige en aarlig Rente 6 mk.11 f. - Endvidere har hun aarlig bestemt dem 50 Favne Brænde som skal leveres fra Sønderborghuus. Amt-manden til Sønderborg, Byens Borgemester og Raad skulle paasee dette. Opret. i Kolding d.23.de Juni 1565. -
Anm. en Ørt.Byg indbefatter i Sønderborg 12 Skj. Byg, og 1 Ørt.Havre 20 Skj. --
Ao.1566 d.12.Juny indsatte Dronning Dorothea Præsten Johann Brandes i Bro-ager (1554-96) til at være Provst over hele Als, Ærø og Sundeved, saa at Als og Ærø i denne Tid bleve adskilte fra Fyens Stift. -
Anm. Af Provster havde der hidtil været over hele Øen, men under Biskoppens Overhøihed: Provst Mads i Hørup 1391-99. - Mathias Johannes, Præst i Notmark 1512 - Porl Godelykke, Præst i Hørup 1544-57, maaske denne ogsaa kaldes Porl Spleth, som 1558 kaldes Provst. Jørgen Thomesen, Præst i Igen 1563-66 Provst. - (Jens.Stat.s.313-14). --
Ao.1571 d.7.de Octob. døde Enkedronning Dorothea, Christian d.3.dies Enke, paa Sønderborg Slot og derefter bleve atter Als og Ærø henlagte under Fyens Biskop hver med deres egne Provster. --
Ao.1545 d.25.de Marts blev Prins Hans el. Johan født i Kolding. Han var en Søn af Kong Christian d.3.die og Dronning Dorothea af Saxen-Lauenburg. Ved sin Fader, Kong Christians Dødsleie 1559 d.1.ste Jan. var d. unge Prins Hans tilstede og modtog tilligemed sin Søster Dorothea knælende Faderens sidste Velsignelse. - 1559 i Begyndelsen af Aug. indfandt han sig med sine øvrige Slægtninge i Kjøben-havn og bivaanede her d.20.de Aug. sin Broder Kong Frederik d.2.dens Kroning efter den Ditmarske Krigs Fuldførelse. 1561 d.12.te Octob. bivaanede han i Celle sin Søster Dorotheas Formæling med Hertug Wilhelm til Lyneborg. Ao.1564 d. 27.de Jan. deelte Kong Frederik d.2.den sin Andeel af Hertug-dømmerne Holsteen og Slesvig med sin Broder Hertug Hans d.Yngre. Da den tredie Broder allerede 1561 havde affundet sig med Kongen, og imod at afstaae sin Andeel af Hertug-dømmerne havde faaet Bispedømmet Øsel og Kurland, som Kongen havde afkjøbt Bisk i Øsel, Johan von Münchhausen, erholdt Hertug Hans kun en Trediedeel af den kongelige Andeel. - Han fik da til sin Part Staden og Slottet Sønderborg, Staden Æroeskjöbing, begge Amter Sønderborg og Nordborg med Slottet sammesteds. Staden og Amtet Pløen tilligemed Klosteret Ahrensböck, ligeledes 4000 Rdlr. af den kongelige Andeel i Panteskillingen paa Huset Staserwald, hvorhos han tillige forbeholdt sig Andeel i de holsteenske Rettigheder til Byen Hamborg. Da imidlertid disse Amter vare anviste de tvende Enke-dronninger, Sophia, Frederik d. 1.stes Enke, og hans Moder Dorothea, til Livgeding, kunde han først ved deres Død træde i den virkelige Besiddelse deraf, saalænge lovede Kongen at holde ham skadesløs ved aarlig at udbetale ham en Sum Penge i Staden Kiel ved Omslaget. Da Enkedronning Sophia døde 1568 d.13.de May blev altsaa hendes Livgeding i Holsteen overladt til Hertug Hans, der samme Aar blev formælet paa Koldinghuus med Prinsesse Elisabeth, en Datter af Hertug Ernst af Brunsvig, af den grubenhagenske Linie. Först 1571 ved sin Moder Dr.Dorothea´ Død i Sønderborg kom han ogsaa i Besiddelse af hendes Livgeding Als og Ærø (Christ.Th.6; Hans.Staats-beschr.s.187). --
Ao.1566 anbefalede Kong Frederik 2. samtlige Præster paa Als og Ærø, at de, endskjøndt Øerne med Hensyn til de civile Sager ikke længere stode under Kronen, men vare overgivne til Hertug Hans, alligevel, hvad Kirkerne og Kirkens Tjenere angik, uforandret skulde blive ved Odense Stift, og at de havde at vise Biskoppen sammesteds som forhen Lydighed (Pont.Ann.) Dog blev de, saalænge Moderen levede, adskilte fra Fyen, men bleve ved hendes Død atter givne tilbage til Biskop Niels Jespersen (1559-87). --
Ao.1537-60 ere 52 Hexe bleven brændte paa Als (Her... Kirkeb.; Peder Palludium` Visitetsbog). –
|
