KIRKE OG ADEL Ao.1384 blev den hellige Hostie bevaret ufortæret i en Brand, dette Mirakel bevirkede, at mange Mennesker her fra de nordiske Lande gjorde Valfarter til Wil-snack i Brandenborg, for at tilbede Christi Hellige Blod. Ogsaa fra Als strömmede der Folk og Penge dertil, Lysabild Menighed sendte engang hertil en Kalk, der var 50 Mark Sölv værd (Christ.Th.4.s.249; Jens.St.d.Herz.Schl.s.1605). - P.Ann.Excel. D.1384. --
Ao.1421, da den danske Admiral Ivar Brÿske var bleven slaaet tilbage ved Mum-mark af Alsingerne, opfÿldte disse nu det Løfte som de tidligere havde gjort at bygge et Capel til Ære for Christi Blod, et Helligblodscapel, hvilket efterhaanden kom i stort Rÿ for Hellighed og Underværker her paa Øen. Valfarterne skete nu hertil istedetfor til Udlandet, mange Gaver bleve skjænkede hertil, og et aarligt Marked, Helligblodsmarked, blev holdt her ved Kirken; der siden ophævet og hen-lagt til Nordborg. Dette Capel laae paa den nordlige Side af Kirken, Nordcapellet, hvor Monstransen laae i et lille Skriin. Siden blev der ogsaa opført et Sÿdcapel; disses Altre bleve nedbrudte efter Reformationen, og Sÿdcapellet blev nedbrudt 1780 ved Kirkens betydelige Restauration (Jens.St.d.Herz.Schlesv.s.1605). -
Ao.1275 brændte Taarnerne ved den slesvigske Domkirke og 1440 atter en Deel af Kirken, den nordlige Deel blev færdig 1450, den sydlige 1501. Efter Lysabild smukke Taarn, der var 63 Alen høit over Murene, vilde man have taget Modellen til Domkirkens Taarn. I forrige Aarh. 1763 blev det nedbrud, og det nye opført 18 Alen lavere (Jens.St.d.Herz.Schl.s.1605). --
Hørup Kirke er indviet til St.Jørgen (Jens.St.d.Herz.Schl.s.1612). Den ligger paa et høit og rundt Bjerg, skal være den ældste i Herredet og har bestandig været den sædvanlige Conventkirke. Over Choret er et Spiir, 24 Alen høit, hvori er en lille Klokke med Paaskrift: A.Mr.D. (Ære Maria Domini) 1371 (D.Atl.Tom.7). - Ved venstre Side af Chorsdören sees et meget mærkværdigt Maria-Billede i et liborie med Paaskrift: Sanctus(a) Maria ora pro nobis. Ligeledes findes her en Tavle med alle Præsternes Navne fra Ao.1391, nemlig 1.) Hr.Provst Mads i 8 Aar. 2.) Hr. Johan Brunchard i 10 Aar (1399-1409). 3.) Henrik Wittenrock i 14 Aar (1409-1423). 4.). Johan Spicher-mandt i 19 Aar (1423-1442). 5.) Godske Flemminge i 30 Aar (1442-1472). 6.) Hans Nielsen i 26 Aar (1472-1498). 7.) Thomas Rÿan i 2 Aar (1498-1500). 8.) Peter Simensen i 4 Aar (1500-1504). 9.) Johan Engelick i 20 Aar (1504-1524). 10.) Peter Hvid i 6 Aar (1524-30), han var den første lutherske Præst her (D.Atl.Tom.7). -
Igen Kirke fører Navnet St.Martinus. I et Skab i Altertavlen findes et Maria Billede med følgende latinske Indskrift: O Maria, mater dei, ora pro nobis 1515 (Igen Præstearchiv).
I Ketting Kirke opbevares et Maria-Billede, som i den katholske Tid havde stort Rÿ for Hellighed og kunde gjöre Mirakler (Pont.Theatr.Danec.). -
Hagenbjerg Kirke er temmelig god, bygget af Kampestene og ligger for sig selv paa en Høi. Den skal have været indviet til St.Maria og St.Anna og siges at være bygget af en vis Kong Hagen. Her fandtes et catholsk Alter og et gammelt Mariabillede (som for en 3 Aar siden blev ført til Kjøbenhavn) (D.Atl.Tom.7). -
Oxbölle Kirke er viet til Jomfr.Maria´s og Nordborg til S.Antonius´ Ære (Jensens St.d.Herz.Schlesv.). Efter Andre er Nordborg en St. Anna Kirke. Notmark er en Maria Kirke (Jens.St.d.Herz.Schl.). Lysabild en St. Michels Kirke.
Ao1317 er efter 22 Aars Forlöb Als igjen afstaaet til Hertug Erik af Sønderjylland, imod, at Langeland igjen skulde følge Kronen (Danckw.Landesbeschr.d.Herz. s.98). Dette er mindre rigtigt; thi Danckw. sigter rimeligviis til en Forhandling 1313 i Horsens mellem Kong Erik og Hertug Erik (Hvitf.Tom.I.s.366), men der tales ikke om Als. Denne Ø er vistnok tidligere afstaaet, og de Ord, her yttres, at Hertug Erik menes at afstaae Langeland, “skal vi beholde alt Kronens Gods udi vor Liffsdage, saa meget vi nu hafue udi Verge”, sigte rimeligviis til Als, som allerede var kommen i Hertugens Magt. Dette skete d.9.Aug. vigetia St.Laurentii i Horsens. --
Det har været en meget urolig Tid og Feide mellem Adelsmændene paa Begge Sider, idet nogle vare Kongens, andre Hertugens Mænd, derpaa tyde Ordene i samme Forliig, at “Hertug Erik skal faae Kongen og hans Mænd deris Gods igjen udi Fÿrstendömmet oc hand deris pant er, hvad vi hafue taget fra hans Folck, oc de vi hafue gjort Fredlöse, skulde vi igjen lade komme til Fred, vi skal være dem frem-delis en gunstig Herre, og forlade dem uden al Aog” (Hvitf.Tom.I.s.366). Dette be-mærket med Hensyn til Borges Anlæg som sikkrere Forsvarsanstalter. - Endvidere Ao.1318 (Hvitf.Tom.I.s.402). Flere Mænd spille en Rolle i denne Tid, hvoraf vi maaske kunne tilegne os flere som tilhørende Als.
Ao.1314 d.1.ste Novb. var Thomas Alsing, Hertug Erik Drost, nærværende i Flensborg, da hans Herre stadfæstede Byens Friheder og Rettigheder (Suhms.D.H. XI.s. 140).1315 d.14.de Dec. lover Drosten Thomas Alsing tilligemed 80 andre sønderj. Adelsmænd i Nyborg for Opfyldelsen af et Forliig mellem Kongen og Hertug Erik (Hvitf. 384; Suhms.D.H.Tom.XI.s.757). Hans Tilnavn kunde tyde hen paa hans Udspring fra Als.
Ao.1315 d.14.de Dec. staaer Erik, Marsk överst paa Listen iblandt de 80 Adelsm., som lovede for Hertug Erik ved hiint Forliig i Nyborg. Denne Hr. Erik maa være Erik Holk, der paa denne Tid er Hertug Eriks Marsk af Sønderjylland. Aar 1317 i Febr. indgik Kongen et nyt Forliig med Hertugen i Nyborg af samme Indhold og Beskaffenhed som det forrige, her skulde atter de 80 Adelsm. love for Hertugen. - Ao.1318 ud-gav Hertug Erik i Slagelse sit Brev, at hans Marsk Erik Holck skulde møde 15 Dage efter St.Mikkels Dag for Kongen og afgjøre ved Ed med ham Beløbet af de Omkostninger, som hans Herre havde havt i den svenske (Hvitf.), eller den markiske Krig (Christ). Blev Marsken syg, vilde han sende Marquart Rönnon i sit Sted (Hvitf.Tom.I. s.402; Christ.Th.2, s.389). - 1327 pantsatte forhen-værende Hertug Valdemar (for Øiebl. Konge af Danmark) med Gr.Geerts og sit Raads Samtykke sin Marsk Erik Holk og Aage Iversen, Vindby, Drangby, Boseholm, Elsmark, Holme, Svorttorp, Abeltoft og Grindov med Kongegaarden sammesteds, med Steensvaadeng og Mölle sammesteds, alt dette for 1000 mk. lybsk. Drosten Lauritz Jonsen og Ludvig Albertsen f.fl. underskreve dette som Vidner.
Otto Holk kaldes Rector for Kirkerne “Uldorpp et atisbiel”: Ulderup og Adsbölle, var tillige Domherre i Haderslev og Official i det store Provsti, visiterede som saa-dan i Gettorf Ao.1497 (Jens.St.348.). Familien Holk eiede jo Ballegaard og havde Besiddelser spredte omkring i Sognet. -- Ao.1315 nævnes Erik Blaanæs, Ridder iblandt slesv.Adelsmænd og Peter Niklessøn de “Blaanes” d.e. rimeligviis “Blans” i Sundeved, maaske disse kunne tilhøre Familierne Holk el. Daa, som havde hjemme her i Sognet Ulderup (Jens.St.327). -
Ao.1315 d.14.de Dec. nævnes ogsaa Johan Holk med Tilnavn Kalby, d.v.s. fra Kalby, hvor han maa have eiet Land. Kalby ligger i Angel, en By og et Kirkesogn. Byen Kale-by el. Kahleby er dog efterhaanden gaaet op i Gaarden Kahlebygaard, en større Bonde-gaard i Byen af samme Navn har formodentlig denne Johan Holk dengang eiet (Jens.St.d.Her.Schl.s.1314). Det er altsaa ikke Kÿlbygaard el. Kaal-bygaard i Tÿland (Hofm.Tom.2, s.150). Da han staaer langt nede i Fortegnelsen og er huus Væbner, har han vistnok været en Søn af ovennævnte Hr. Erik Holk. Hvis det nu kunde afgjøres, at Rønhave paa Als allerede dengang havde været i Holkenes Eie, og at ogsaa disse Mænd habde eiet den, kunde Johan Holk maaske være den samme som den Johan Eriksen, der 1358 underskriver Hertugens Under-kastelsesbrev.
Ao.1313 d.9.de Aug. for Opfyldelsen af Forliget i Horsens have iblandt Andre lovet: Ditloff Rutze og Radulff Rutze. Den sidste vistnok atter igjen 1315 d.14.de Dec. under Navn af Rudolf Ruse. Beslægtet med dem er vel den Ripen Rutzen, bosiddende paa Als, som 1358, borger for Hertuginde Regitze. - Ao.1374 ere Brödrene Peter Rukenhagen og Niklaus Rutzen Hovedmænd paa Kenæsgaard. --
Ao.1370 d.25.de Febr. undertegner en Ridder Erik Holk det Brev, hvorved den sidste sønderj. Hertug, Henrik skjænkede sin Gemahlinde, Fru Kunigunde Osby Sogn til Morgengave og pantsatte hende det for 500 lödige mk. Sølv bölnisk Vægt (Suhms.D.H.Tom.13, s.680). Det kan ikke være den samme, som hiin ovenfor, men er maaske enten en Søn eller Sønnesøn.
Ao.1339 d.2.den Febr. indgik Hert. Valdemar af Sønderjylland og Gr. Geert af Hol-steen et Forliig, hvorved al Trætte mellem dem skulde ophøre og foruden flere Punkter hvorom de bleve enige, besluttede de for Fremtiden at overgive deres mulige Stridsspørgsmaal til tvende Voldgiftsmænds Kjendelse, nemlig Hr. Abel og Hr. Johan Holk (Suhms.D.H.Tom.12, s.309), der vistnok paa Als ikke vare den samme Person, da han kun endnu er Væbner.
Flere Holker:
Ao.1354 nævnes Oluf Holk, som med Bo Falk og fl. Adelsm. gjorde et Mark- og Skovskjæl mellem Gunnetvad og Orebode (Suhms.D.H.Tom.13, s.299). Ao.1379 d.3. Febr. nævnes Christjern Holk, hvem Erkebiskop Niels Jonsen af Lund skjænkede ved sit Testamente en forsølvet Klov (Suhms.D.H.Tom.14, s.70). Ao. 1394 d.28.de Febr. nævnes Væbner Christjern Holk, der med flere andre bevid-nede et Brev, hvorved Ridder Fikke v. Witzen tilstod i Nykjøbing i Sverrig at have faaet af Dronning Margretha 900 lödige Mark for noget Gods, han havde solgt hende (Suhms.D.H.Tom.14, s.581). Ao.1397 d.14.de Febr i Kallundborg hang den beskedne Mand, Christjern Holk, sit Segl for et Brev, hvorved Ridder Erik Bar-numsca af Skarsholm pantsatte sit Gods i Retherløf til Herman Flemming, Væbner, for 23 mk. Sølv (Suhms.D.H.Tom.14, s.421). Ao.1406 overlod Væbner Carsten Holk til Domcapitlet i Slesvig et Gods “belegen in dem Dörpe tho Thollick (Tolk i Angel) (Jens.Ang.2 f.d.Angler).
Ao.1440 skjødede Peter Holk af Møgelkjær, Væbner, til Geert Bryske, noget Gods paa Hundsholmen (Vedel Simons.Rugg.H.) Ao.1482 og tidligere nævnes Gunde Holk som Biskop i Opslo (Hofm.Tom.2, s.150). --
Knud Friis Ao.1313-58:
Ao.1313 d.9.de Aug. findes ligeledes Knud Friis som Hertug Eriks Forlover (Hvitf. Tom.I, s.367). Ao.1315 d.14.de Decemb. findes atter Knud Friis som Væb-ner borge for et nyt Forliig, ifølge hvilket man vilde vælge 6 el. 4 Voldgiftsmænd paa begge Sider, der til næste Mikkelsdag i Assens skulde afgjøre alle Stridigheder mellem dem indbyrdes, i hvilken Mellemtid der skulde herske Fred og god Fors-taaelse. For dette Forliig skulde ogsaa 100 Riddere og Væbnere borge paa begge Sider, men da de ikke alle var tilstede ved Samlingen i Nyborg, mødtes man atter ved Thystrup Kirke og underskriver da Knud Friis som Forlover for Hertug Erik d.21.Dec. - Ao1332 d.10.de Jan. blev Knud Friis med flere Riddere indesluttet paa Kongens og Grev Johan d. Mildes Vegne i det Forliig, som denne fik istand mellem Kongen og Grev Geert i Kiel efter Slaget ved Dannevirke 1331 (Suhms.D.H.Tom. 12, s.226), og har Knud Friis da rimeligen i denne Feide staaet paa Kongens Side imod Hert.Valdemar og dennes Formynder, den myndige Gr.Geert. Ao.1357 blev han af Hertug Valdemar forlænet med en Deel af Igen Sogn. Ao.1354 d.13.de Dec. lovede Hr.Knud Friis for de Friheder, hans Herre Hertug Valdemar skjænkede Flensborgs Borger (Suhms.D.H.Tom.13.s. 302). Ao.1358 d.10.de Juni underskrev han Hertuginde Regitzes Underkastelsesbrev. Han har vistnok været en anseet og formaanede Mand her paa Øen, da han staaer øverst paa Listen og er alene Ridder (S. iøvrigt S.21). Han findes ikke paa Stamtavlerne i Hofmanns bekjendte Værk, men der var ogsaa mange forskj. Famil. af dette Navn i Danmark.
Vogn Niklessen Ao.1345-58:
Ao.1345 d.13.de Novb. var Vogn Niklessen, Hertug Valdemars Justitiarius tilstede paa Retsthinget i Lyng-Herred, hvor den höriske Mand Tirko Esbensen skjödede alt sit Gods paa Velderup Mark, Branstrup, Stenderup og Bilsted Mark til Løgum Kloster og dets Abbed Thomas, og da samme Tirko d.29.de Novb. desangaaende udstædte sit Brev i Ribe hang Vogn Niklessen sit Segl for (Suhms.D.H.Tom.13. s.140-41). Ao. 1354 d.13.de Dec. var Vogn N. ligeledes nærværende i Sønderborg, da Hertug Valdemar skjænkede Flensborg Borgere flere Friheder (Suhms.D.H. Tom.13, s.301). Ao. 1355 d.16.de Sept. bevidnede Hertug Valdemar i Tønder, at Andreas Jensen af Arilsbølle havde paa Retterthinget og i hans Justitiarius Vogn Nialsens Nærværelse skjødet sit Gods i Arnum og Gasyar til den hæderlige Mand, Valdemar Sappy (Suhms.D.H. Tom.13, s.317). Ao.1358 d.10.de Juni underskriver Væbner Vogn Niklessen Hertugindens Underkastelsesbrev som bosiddende paa Als. --
Christjern Sture Ao.1354-58; Bendix Sture; Margretha Sture; Laurentius Sture:
Ao.1354 d.13.de Dec. var Astyern Sture (maaske læst feilagt. af Westphalen, der ofte skeer, Kastÿern = Kristyern; Carsten = Christjern) tilstede i Sönderborg, da Flensborg fik flere Friheder. Ao.1358 d.10.de Juni var han ligeledes tilstede i Sönderborg og underskrev Hertugindens Brev under Navn af Kristrien Sture. Her er nu den Mærkelig hed, at omtrent til samme Tid eller lidt senere lever en Bendix Sture til Gammelgaard, hvis Datter Margrethe Sture var g.m. Hr. Bernike Skinkel, der i en lang Aarrække var Lænsmand paa Hindsgark og Eier af Rugaard i Fyen Ao.1387- død 1418 (D.Magasin I.Vedel Sim.Rugg.H.), og ligger med sin Kone begraven i St.Hans Kloster i Odense (Vedel Simon, Odense B.Hist.). Snart er Margrethe Sture altsaa en Bendixd. fra Gammelgaard, snart en Christensd.; kunde det nu ikke tænkes, at Bernike Skinkel har været gift tvende Gange med Koner af samme Navn, den ene en Datter af Bendix Sture til Gammelgaard, den anden en Datter af Christjern Sture, der da maaske har været Eier af Helvitgaard, hvilken allerede 1341 eiedes af en Laurentius Sture, der da maaske kan have været hans Fader.
Andre Sturer:
Ao.1189 nævnes Eggo v. Sture i Holsteen, der med sine Venner befrier det af Hertug Henrik Løve haardt betrængte Segeberg Slot. Fra Holsteen stamme de danske og maa-ske de svenske Sturer. Ao.1377 nævnes Niels Sture, Ridder, iblandt de danske Adelsmænd og Prælater, hvem den unge Kong Oluf Hakonsen paa Danehoffet i Nyborg d. 1.ste Juli lovede at føre et godt Regimente (Suhms.D. H.Tom.14.s.39). Ao.1399 levede i Fyen Oluf Sture, Væbner, der havde en Sag med Jakob Stigsen. - Ao.1467 kjender Erik Sture, Hovedsmand paa Tranekjær Slot, sig skyldig at være Hr.Eggert Frille, hans Datter Fr.Ermgard og deres Arvin-ger 600 mk. lybske, som i Fyen “genge oc gere ere” og hvis han ei betalet dem i Odense til næstkommende St.Martini, vil han indgaae i Fængsel i Odense og ei gaae ud derfra, førend han har fornøiet dem (Vedel Simon. Odense B.Hist.). -
Ao.1411 d.25.de Marts ved Forliget i Kolding mellem Kong Erik og Hertugerne fin-des Henrik von Stowe som Forlover for de sidste (Hvitf.Tom.I, s.640). Det er vist snarere Henrik Sture. Ao.1412 findes Henrik Stowe ligeledes som Forlover for Enkehertuginden til en Compromis, som Hertug Ulrich af Meklenborg, gjorde mellem de stridende Parter. Ao.1421 d.23.de Mai nævnes Henrik Sture med flere andre Mænd af Kongens Parti, hvem Hertugerne tvertimod de tidligere Overens-komster havde berövet deres Gods i Tønder Fogds (Antislesv.Fragm.H.13, s.101). Hvitf. kalder ham ved denne Leilighed Henrik Steen, saalidet kan man stole paa Navnene hos ham. Derfor underskriver han ogsaa med flere Byer og Mænd fra Sønderjylland Ao.1421 d.4.de Aug. Jydernes Erklæring, om at det hele Jylland, hvad enten det er Nørre- eller Sønderjylland, er dansk hele Veien ned til Slien, Gottorp med (Antisl.Fragm.H.13, s.118). Henrik Sture har vistnok forladt den hertugl. Fane med Hr. Erik Krummedige og de øvrige formaaende Mænd 1414. - Ao.1500 nævnes iblandt de i den ditmarske Krig faldne Adelsmænd fra Hertugdømmerne Henrik Stuer el. Sture (Hvitf.Tom.2). Ao. 1358 nævnes en Thomas Sture som Scholastes i Camin (Hvitf.Tom.I, s.517). --
Ao.1334 blev Frellav Hakonsen i Sønderborg adlet af Hert.Valdemar. Fra denne Mand nedstamme formaaende Mænd, der blomster i Kongeriget et 100 Aar efter. Slægten Frille er altsaa af sønderjydsk og ikke af norsk Udspring (Vedel Simonsen), med mindre Frellav Hakonsen selv kunde stamme derfra. Dennes Søn Christjern Frellavsen el. Frille var Foged i Ribe (1379-97) og Ao.1408 Staller i Vesterherred paa Föhr. Hans Sønner vare: Hr.Eggert Christjernsen Frille, D.R.R. og Hovedsm. paa Hindsgavl (1439-76) døde 1476 g.m. 1.) D. af Henning Podebusk 2.) Anne Barmer. - b. Johan Frille til Uggerslevgaard og en Datter c. Karen Frille var g.m. Eggert Krummedige, en Søn af den bekjendte Hr. Erik Krummedige, der førte denne Slægt til Danmark. --
Ao.1390 d.5.te Octob. bevidnede Magnus Nielsen, Foged i Skovby paa Fyen, med flere Præster, at den beskedne og ærlige Mand, Wernicke Partzow af Als havde fremlagt et Vidne af 8 Mænd, at det Gods, han nu besad i Vixlöf Sogn og By, havde tilhørt en vis Nikolaus Köd (af Limbæk Slægten efter Orion I,83), og at det ikke var hört, at denne eller hans Arvinger havde solgt eller pantsat det til nogen Anden (Suhms.D.H. Tom.14, s.267; Ved Sim.RugH.). - Ao.1392 er han efter Dronningens Befaling efter flere Vidners Udsagn indsat i sit Gods i Viby, Vixlöf o.s.v. Dette er vistnok ogsaa en holsteensk Familie.
Ao.1375 levede en Peter Sture, som i Forbindelse med Sipvard Jensen gav d.30.te Aug. deres Gjældsbrev paa 8 lb. puurt Sölv i Sterlinger og Lybekker til den forsyn-lige Mand Johan Strangesen, og pantsatte ham derfor deres Gaard Lundgaard i Winberg Herred i Christi Sogn med 2 Heste og en halv Læst Sæd kaldet “Holskorn”, tillige en öde Jord paa Ryrekstrup Mark, som i forrige Tider indbragte 3.. Sæd, og Jorden paa Gjordrup Mark, hvoraf Bispen aarlig fik 6 Skj. Havre og Fiskeriet i Lygeraa, almindeligen kaldet Algardssteed; paa Vendsyssels Ting, som aarligen holdes for St.Hans Dag skulde de lade ham vide, hvad Aar de vilde betale for Mikkelsdag (Suhms.D.H.Tom. 13, s.748). - - - Kathrina Sture var g.m. Peter Petersen v.Deden til Nörgaard og Unewat i Angel, der nævnes Ao.1543; 44; 47; 51 (D.Atl.Tom.7; Jens.Ang.z.f.d.Angel).
Ao.1550 var Bendix Sehested Eier af Ullerupgaard i Skjærbæk Sogn, 2 Mile, syd for Ribe, han var g.m. Karen Holk (Hofm.Tom.3, s.48). Deres Søn Sivert Sehested døde her Ao.1612 og begravet med sin Kone Anne Hardenberg til Thorslundgaard og hen-des Mand Anders Bjelke til Vellinggaard død 1585 (døde og begr. paa Falster) i Mesinge Kirke paa Fyen (Marm.Dan.). - Ao.1540 var Karen Holk af Meilgaard g.m. Klaus Emmiksen til Thyrstrupgaard ved Haderslev (D.Atl.Tom.7).
Ao.1450 omtrent eiede Godske Holk Rönhave og efter Ao.1486 tillige Ballegaard paa Sundeved, da i dette Aar Volmar v. der Herberge endnu eiede det gamle Voldemars-toft, der laae omtrent paa det Sted, hvor det nuværende Ballegaard ligger. Han var g.m. Margrethe Pogwisch, D. af Henrik Pogwisch og Anne Wensin:
Godske Holk til Rønhave og Ballegaard lev. endnu Ao.1486
g.m. Else Svob el. Svave
Ditlev Holk til Rønhave og Ballegaard g.m. Margrethe
Pogwisch, D. af Henrik Pogwisch og Anna Wensin.
Bertel Holk til Rønhave og Ballegaard døde A.1522 g.m. Kathrine Christian ? Manderup Holk, Ao.1515 Lænsm. paa
Lund, Kammerfrøken hos Dronning Dorothea, D.af Henrik Lund Sønderborg, Frederik d.1.stes Premiersecretair;
og Dorthe Buchwald. I Ditlev Holks Liigprædiken siges hendes solgte sit Gods paa Als og kjöbte Barritskov g.m.
Moder at være Magdalena Schramdi, D. af Hans Schramdi og Anne Maren Urne. - s. Hofm.Tom.2.s.150
Rantzow.
Anne Holk - Karen Holk g.m. Erik - Henrik Holk til Rønhave og Høigaard og Ballegaard, øverste Secretair hos
død ung Iversen Rosenkrands Christian III og Frederik d. II g.m. Magdalena Reventlou, D. af Anders
Reventlou til Söbo og Fr. Sidsel Lange.
? Han hedder ikke Christian Mandrup Holk, men Mandrup Holk og var en Søn af Christian Holk g.m. en Mandrup på Barritskov. --
Benedikt Sehested:
Ao.1506 og 1508 var Benedikt el. Bendix Sehested af Godset Rundtoft i Angel, efter at den forrige Eier Wolf von der Wisch var falden i den ditmarkske Krig. Benedikt Sehested er vist en Søn af Otto Reimarsen Sehested fra Bukenhagen i Angel, hvilken Gaard i henved 150 Aar var i Sehestedternes Eie, indtil der Ao.1498 nævnes en Ny Eier. Otto havde tvende Sønner Emmeke og Benedikt (Mich. og Asm.Arch.Th.3.s.48; Hofm.D.3.s.48). Han var g.m. Gedske Brockdroff af Windebÿ i Dänischwohld. Rundtoft var allerede Ao.1460 en betydelig Eien-dom, da der hørte hertil 112 Fæstere el. Lænsten m.fl. Möller i Byerne Tramböl, Wippendorf, Tollschleue, Bergeshagen, Grysegaard, Niesgrau, Loyttoft, Stupdorf i Kirkesognet Esgrus; endvidere i Sognene Steenberg, Quern, Sorup, Sterup, Gelting, Dostrup og Nordbrarup, hvilket B.Sehested vistnok ogsaa har eiet, desuden har han rimeligviis ogsaa besiddet Østergaard og Ohrfeld. Desuden eiede han ogsaa en Deel Gods paa Als, formodentlig Meletgaard. 1508 havde han en Strid med Præsten i Esgrus, Wennemar Kravinkel angaaende 10 Heitsch Havre, som denne hidtil i aarlig Tiende havde faaet af Rundtoft. Han fik nu til Gjengæld Bygningstømmer og Brænde til eget og Præstegaardens Behov, fri til Svin og des uden Rør af Hunddammen til Tækning (Mikk.og Asm.Aarh.Th.I). Hans Børn er følgende:
Bendix Sehested t.Rundtoft Ao.1506 + 8
g.m. Geeske el. Heske Brockendorf til Windeby
Schack S. - Otto Sehested til - Hans Sehested t. - Ditlev Benedikt S. - Jasper Sehested - Eibe Sehest. - Kathrine Sehested
død barn- Ao.1530-49 Rundtoft Ao.1530 død før 1550(5) t.Rundtoft 1535 g.m. Hennecke g.m.Wolf Ahle-
løs død barnløs død 1555 g.m. Rumohr til feld til Uphusen
Dorothea Ahlefeld Roest d.1569
Jakob Sehested t.Østergaard 2.)Christoffer Ahlefeld
el. Steenbergg.Ao.1564 og 72
Benedikt Ahlefeldt - Schack Ahlef.
Schack Rumohr t. - Anna Rumohr - Geske Rumohr - Asmus Rumohr t. Roest, t. Uphusen t. Freienwillen
Rundtoft, død g.m.Johan v.d. Rundtoft, Düttebøl, Tostrup
d.13.Aug. 1585 Wisch t. Olpenis og Eiend. paa Als, død 1600
g.m. Margretha Rantzau d.1590.
Ditlev Rumohr til Søbe Ao.1586 - Henrik Rumohr t. - Kai Rumohr t. Roest - Henneke Rumohr t.
t. Düttelbøl og Ohrfeld 1593 g.m. Rumohrsgaard og Tostrup, død 1625 Rundtoft og Doullt
Anna H., D. af Dietrich Hoeck. døde 1599 døde 16..
(Mikk. og Asm. Arch.Th.3). -
Sehestedterne i Angel eiede ogsaa Gods paa Als. Det eiedes tilsidst af Rumohrene og har hverken at giøre med Rumohrsgaard, og Helvedgaard el. Hartspring. Bene-dikt Sehested til Helvedgaard, hvormed han var forlehnet, hører vistnok ikke nærmere til denne Familie Sehested. --
Ao.1410 havde Klaus v. Thienen, Ridder allerede faaet Nordborg pantsat af Hertuginde Elisabeth for 1100 mk. Han havde kun 25 Mand hos sig paa Borgen hvorfor han ikke kundegjøre nogen videre Modstand, men overgav sig strax d.19.de Aug., til Kongen, der lovede at holde ham skadløs for de 1100 mk. Det desangaaende udstædte Brev indeholder følgende Punkter: Kongen og Ridderen afholde sig fra alle Fjendtligheder paa begge Sider indbyrdes indtil 8 Dage efter Mortensdag. Imidlertid skulde Landboerne og Beboerne i Nordborgs Læn hylde Kongen; det Samme skal ogsaa være Besætningen paa Nordborg tilladt, ifald den frivillig vil hylde Kongen. I denne Mellem tid maa Ridderen ikke sætte Borgen i stærkere Befæstningsstand, og naar Kongen indløser Slottet, skal han ikke være forpligtet til at udlevere flere Levnetsmidler og Krigsfornødenheder end han mod-tog, da han besatte Borgen; men han tør ikke mere udlevere til Hertuginden; ifald hun vilde indløse Borgen. Hertuginden skal indløse Borgen, inden de 8 Dage efter Mortensdag ere forløbne, skeer dette ikke, skal det blot staae Kongen. hans Arvinger eller der danske Rigsraad frit for at indløse Borgen. Givet i Sønderborg paa Als d.14.de Aug 1410 (Mikk.og Asm.Archiv Th.4, s.305). Efter dette er Kong Eriks Tog til Als og Abrahams Henrettelse vist først skeet Ao.1410. - (Anm. Colli-sion d.14.de Aug., Nederl. v. Sollerup; det paabegyndte Forliig Matth. Dag; Als overgives til Hertug Wartislan; 8 D. eft. Mortensd).
Ao.1521 var Hennecke von Ahlefeld (D.Atl.Tom.7) til Søgaard (Mikk.og.Asm. Archiv Th.4, s.307) Lænsmand paa Nordborg Slot. Han kan vel stamme fra denne Gaard, men ikke have eiet den (Schrøeder og Jens.Stat.d.Herz.Schlesv.). --
Ao.1527 var Godske von Ahlefeldt Lænsmand paa Nordborg Slot. Han havde tidligere været Amtmand over Schwabsted Amt og levede endnu 1540 (Mikk.og Asm.Arch. Th.4, s.307). Han var Landraad i Hertugd. og forekommer Ao.1519 og 33 som Eier af Saxdorph (Schröeder´ Topogr.). --
Han blev Ao.1532 d.26.de Juli indsat paa det faste Slot Sønderborg i en Hvælving af et endnu forhaandenværende Taarn (1744) og Slottet besat med 400 Ryttere. Her sad han i 16 A. og 6 Maaneder indtil Ao.1549, da han blev ført til Kalund-borg. - Ao.1532 Mikkelsaften skrev Luther et Brev til Kong Frederik og bad ham om at behandle “hans naadig Herre Kong Christjern” med Mildhed (Pont.Ann. II.380-84).
Ao.1532 blev den landflygtige Kong Christian d.2.den ført fangen til Sønderborg Slot. Efter længere Tids Omflakken snart i Holland og snart i Tydskland var han endelig landet i Norge med en Deel Tropper i Octob. 1531, hvor han i Begyndelsen havde Hæld med sig, men betrængt i Nöden begyndte han i Löbet af Sommeren en Række Underhandlinger med de af Kong Frederik I.ste til Norge opsendte Mænd, hvoriblandt var den til Biskop i Odense udvalgte Knud Gyldenstjerne, der lovede ham sikkert Leide til Kjøbenhavn, for at han der kunde underhandle med Kongen sin Farbroder. Regjeringen havde imidlertid afsendt Ordre for at afbryde Under-handlingerne, da disse vare afsluttede, og blev sat i en ikke ringe Forlegenhed, da man ankom d.25.de Juli med Flaaden paa Kjøbenhavns Rhed, hvor den blev liggende i 6 Dage. Kongen og Rigsraadet besluttede hans Fangenskab, imidlertid søgte man endnu at berolige ham med, at Kong Frederik var i Flensborg, og Flaaden maatte derfor seile videre dertil. Den 7 Dag fik 4 Herrer af Raadet, (IX. 260-61) 2 danske Hr. Otto Krumpen og Knud Pedersen, og 2 holsteenske Raader, Hr. Iwen Reventlow og Godske v. Ahlefeldt Befaling med endnu flere Skibe og nogle Krigsfolk at ledsage Kongen dertil, medhavende en Indstrux til Lænsmanden paa Slottet, Ditlev Brockdorf. Endeel af Christians Mænd og Følge vare ombord paa andre Skibe, og Befalingsmanden over den hele Flaade var Josua von Qualen. Da man istedetfor at styre ind ad Flensborg Fjord løb ind til Sønderborg, blev hans bange Tvivl först til Vished, og skuffet i sit Haab skal han da have begyndt at græde. - Det Vigtigste i den medgivne Instrux var følgende: “Lænsmanden maatte forpligtige sig til at staae ude for den fangne Kong Christian og holde Sønderborg Slot til troe Haand for Kong Frederik og de 8 Rigsraader, der med ham havde borget og lovet for Kongens Fangenskab. Disse vare 4 fra Danmark, nemlig Ridderne: Mogens Gjøe, Rigets Hovmester, Tyge Krabbe, Mark, Andreas Bilde og Otto Krumpen, og de andre 4 fra Hertugdømmerne: Johan Rantzow, Hovmester og Wolf Pogerisch, Riddere, Godske v. Ahlefeldt og Henneke Sehested; døde nogen af dem, skulde de øvrige have Lov til at supplere sig selv indbyrdes. Kong Frederik havde Lov at komme til og gaae fra Slottet, saa ofte det behagede ham. Efter hans Død maatte af hans Arvinger kun een ad Gangen komme til Slottet, og i det Høieste kun ledsaget af 6 Personer, og ingen maatte det være tilladt at tale med Kongen uden Raadernes Vidende og Villie. Alle Andre var Adgang til og paa Slottet formeent, dog alene de daglig opvartende Personer og Tjenere, der dog behovrig maatte beediges. Ingen af Borgeleiet maatte komme paa Slottet, uden at han først havde givet Amtmanden Haanden”.
“Alle af Kong Christians Følge skal Amtmanden strax lade forsyne med Passer, og efter at have undersøgt dem, om de ikke have Breve eller Andet hos sig, lade dem reise den nærmeste Vei til Tydskland; dog skulde Otto Krumpen have Lov til at medtage tilbage til Kjøbenhavn de af dem, der kunde tænkes at være indviede i Kongens Planer”.
“Ligeledes skulde Amtmanden strax i Forening med de 4 Raader besegle alle Kong Christians Kister, Skrine, store og smaae, Vadsæk, Klæder eller hvad han ellers havde hos sig, og forvare det vel, indtil Kong Frederik maatte komme dertil og efter Behag disponere over samme”.
“Dertil skal Lænsmanden tage vor Fætter Christjern paa vort Slot Sönderborg, og indrette til ham paa det blaae-Taarn et vel forvaret Kammer, eller naar dette ikke findes, paa et andet Sted i Slottet, hvor han skal forsyne ham med nödvendig Underholdning af Spise, Drikke og Leie, og paa det Bedste bevogte ham baade Dag og Nat, indtil vor egen Ankomst og videre Beskeed, at han ikke skal und-komme, og deraf følge videre Skam og Skade”. - “Ingen af hans Folk maa blive tilbage til hans Opvartning undtagen hans lille Dreng, og desuden de os kjære og troe Mænd, Aske von Verder, Jobst Bock, Peter Bodewels og Bartholomeus von Qualen, 4 unge Adelsmænd, som Vi have beediget og beordret dertil. Skulde imidlertid disse 4 ikke være tilstrækkelige til hans Opvartning og Pleie, skal Amt-manden have Lov til at udvælge og bruge dertil flere Personer af Borgeleiet”. (Behrm.Chr.2.den, s.103-109).
Kort efter kom Kong Frederik til Flensborg og derhen reiste ogsaa Ditlev Brockdorf, hvor han Fredagen efter St.Laurentius Dag underskrev en Reværs, at han vilde trolig overholde det ovenfor Anførte (Behrm.s.110). --
Til desto større Sikkerhed og Opsigt med den vigtige Fange havde Lænsmanden hos sig 2 Fænniker Knægte (Hvitf.Tom.2.s.1384). Dette var temmelig nödvendigt; thi kort efter hans Fangenskab havde Regjeringen, maaske dreven dertil af Skamfuldhed eller bevæget ved fremmede Hoffers Forestillinger, forundt den fangne Konge større Frihed saa at man ikke blot indrömmede ham at gaae alle-vegne omkring i Slottet, men ogsaa tillod ham at gaae ned paa Blokhuset, dog paa den udtrykkelige Betingelse, at han ikke maatte indlade sig i Tale eller nogen Slags Handel med Nogen. Ligeledes lader det ogsaa til, at han er bleven underholdt paa en førstelig og hæderlig Maade, har maaske faaet alt sit Tøi igjen udleveret og har været vel forsynet med Penge og andre Klenodier. Denne udvidede Frihed benyt-tede den fangne Konge imidlertid sig af til igjen at komme paa fri Fod. Ved Penge bestak og overtalte han flere Mænd i Byen og paa Landet til at reise sine Ærinder og besörge sine Breve afsted til Udlandet, saaledes f. Ex. en Præst i Lysabild, hvis Navn ikke angives, og en Borger fra Hamborg, ligeledes fra Rendsborg og Bremen, hvilke han maa truffen sammen med udenfor Slottet. Den vigtigste og farligste af hans Medhjælpere var derimod en Borger i Sønderborg, Hans Kleinsmed, der ogsaa maa have gaaet til Udlandet for ham; thi 1533 d.22.de Jan. forsvarer en Provst Jacob i et Brev til Borgemesteren i Bremen sig mod den Beskyldning, at han skulde have faaet Breve fra K. Christjern ved Hans Kleinsmed (Behrm.s.XIV). Da disse Forbindelser og farlige Skridt ikke længe kunde holdes hemmelige, sendte Frederik I Marsken Melchior Rantzau med flere Mænd af det slesv. holsteenske Raad, Hr. Wolf Pogwisch og Joschua v. Ahlefeld med en Befaling t. Gottorp Fredagen efter Fab. Sebastians Dag 1533 til Sønderborg, for at de i Forening med Lænsm. Ditlev Brockdorf nøie skulde undersøge dette Forhold, forholde den Fangne, hvorledes han havde misbrugt sin Onkels Mildhed, faae ud af ham, hvilke Breve han havde sendt afsted, og hvilke Mænd han havde brugt dertil, samt tillige fratage ham ikke blot hans Instrumenter, File, Knive, Tanger og andet Tøi, men ogsaa berøve ham hans Guld, Sølv og øvrige Klenodier, for at han i Fremtiden kunde holdes skadesløs i saa Henseende (Behrm.s.121-27). --
Ao.1533 i Begyndelsen af Aaret og endmere, da kort efter Kong Fredriks Død Skjærtorsdag d.3.de April den bekjendte Grevefeide udbrød i Landet, i hvilken Krig Lybækkerne, understøttede af de for den fangne Konge begeistrede Borgere og Bønder, intet mindre forlangte, end atter at sætte Christjern paa Thronen - maa dette have forværret hans Trængsel og Tilstand i en betydelig Grad. Han blev nu berøvet al personlig Frihed og blev indesluttet i et hvælvet Kammer i den østlige Runddeel eller Taarn. Døren til dette Fængsel blev tilmuret paa en liden Aabning nær, hvorigjennem man rakte ham hans Føde. Lyset trængte ind igjennem et stort Vindue, der var forsynet med stærke Jernstænger og vendte ud imod Slotsgaarden. I den ene Nische stod hans Seng, i en anden en Kamin og i Midten et stort Marmor bord, der var rundt ligesom selve Kammeret, der var 22 Fod i Gjennemsnit; rundt omkring Bordet var i Gulvet, der var af Steen, en Gang af en 1½-2 Tommes Dýbde, der var fremkommen ved hans daglige Gang omkring samme. Til Tidsfor-driv morede han sig med at aftegne paa Væggen Kjøbenhavns Slot og foruden andre Figurer ogsaa Hjul og Galger, mærkelige Vidnesbyrd om hans Tanker i Fængselets Ensomhed, ei blot de kjære Barndoms- og Fadreneminder, men ogsaa Hævn og Forbandelse over hans Fjender oprandt i hans Sjæl; men hans vilde Sind blev tæmmet i Modgangens Skole. Hans eneste og daglige Selskab var nu blot den lille Dræng, som han havde fört med sig fra Norge. Denne Dværg blev indespærret med Kongen, for at han kunne tjene ham til Opvartning. Da han siden udgav sig for syg, slap han ud af det triste Fængsel; at han skulde have havt Breve hos sig til Kongens Datter, Phaltsgrevinde Dorothea i Tydskland, er ikke rimeligt, da han ikke havde Skrivematerialier hos sig, men at han kan have udbredt Rygtet om det haarde og umenneskelige Fængsel, er meget sandsynligt. I dennes Sted fik Kongen igjen, til Selskab en gammel Soldat, der gjerne vilde offre sin Frihed for en god Ret Mad, og denne Mand Morede og oplivede Kongens mörke Sindsstemining ved ofte at fortælle ham om sine Krigsbedrifter i den Grad, at Kongen fældede Taarer ved hans Død. - Udenfor Døren vaagede altid Dag og Nat en halv Rode Knægte; thi Slottet var jo besat med Krigsfolk (Hvitf.Tom.2, s.1382, 1544; Christ.Th.6, s.45; Behrm.s.27-28; Mikk.og Asm.Arch.Th.4, s.276). Naar en Tourist i de nordiske Lande 1693 Joh. Daniel Major beretter lidt afvigende, at indvendig i Taarnet er en Trappe, 31 Tom. dyb og 4 Fod bred, som fører ned til Christians Fængsel, og at der tilhøire for Kaminen findes 2.de store og stærke jernbeslaaede Døre, især den invendige, som er 5½ Fod høi 2 Fod 3 Tom. bred og 3 Tom. tyk, hvori der var an-bragt en Klap som man kunde slaae ned udenfra, saavelsom at Værelset havde 3 Vinduer, der vare 5 Fod i Quadrat (Mikk.og Asm. Arch.Th.4, s.276), saa kan en Deel jo senere være bleven forandret, idetmindste hvad Vinduerne og Døren angaaer; den tilmurede Dør var jo meget uhensigtsmæssig, man maatte dog imellem ud og ind, selv Dværgen maatte jo ud, Hvitf. selv synes at antyde, der dog har været en Dør (Tom.2, s.1544). Derimod synes det heraf bestemt at fremgaae, at hans Fængsel har været i laveste Stokværk, skjöndt Hansen (Mikk.og Asm.) ikke vil gaae ind herpaa, da der blot skulde være Skydehuller. Dette stemmer ogsaa med Pont. i hans Theatr. Dan.s.243, Naar han siger om dette Taarn: “dessen Untertheil dem ungl. Könige Christians II als ein Gefängniss gedient hat”. -
Dette gamle Slot er bygget i Söen paa en opfyldt Plads, der er formet som en Halvø, og er grundet paa nedrammede Pæle, hvis Mellemrum ere opfyldte med Jord. Det har fordum været et meget stærkt befæstet Slot, hvorom dets Historie vidner tilstrækkeligt ikke blot derved, at det ofte har været Gjenstand for Beleiring, men ogsaa ved, at det har tjent som Fængsel for vigtigt Statsfamger. Det var bygget i Form af en Firkant af de gamle röde Steen, prydet med et Taarn paa hvert af de 4 Hjørner, der vare forsynede med Skydehuller. Af disse vendte de 3 udad imod Söen hvert til sin Side og havde en rund Form, hvorimod det 4.de i det sydøstlige Hjørne var firkantet og vendte ind ad imod Byen. Heri dette var det, at den fangne Konge sad indespærret. Hele Slotspladsen var omgiven af Volde og Ringmure, der vare forsynede med en 5-6 runde Muurtaarne, medens det paa de 3 Sider var omflýdt af Havet, omgaves det derimod paa den östlige af den efter hiin Tids Maalestok brede Slotsgrav, der fra begge Ender fik sit Vand fra den aabne Sö. Inde paa Slotspladsen vare tillige Økonomibygningerne og Staldene. Imod Øst vendte Slotsporten, og en Vindebro over Graven satte det i Forbindelse med Byen og det faste Land. I samme Retning i en kort Afstand derfra laae den store og anselige Slotshave (Danckw.Kort; Dansk Atl.Tom.7; Schrøeder´ Topographie Th.2, s.300). --
Ao.1533 efter sin Faders Kong Frederiks Død lod hans ældste Søn Prins Christian sig strax hylde af Stænderne i Hertugdömmerne paa sine egne og umyndige Broders Vegne, indtil de selv naade den myndige Alder. I Danmark var man ikke bleven enige angaaende Kongevalget paa en Rigsdag i Kjøbenhavn ved St.Hans Dags Tider, idet der opstod Uenighed mellem Bisperne og de katholsksindede Rigsraader iblandt, der foretrak Frederiks yngre Søn Johan, der blev opdraget i Nyborg, medens derimod der protestantisksindede Parti søgte at slutte sig til Hert. Christian. Kongevalget blev udsat til et Møde ved samme Tid det følgende Aar. Imidlertidblev ved Hertugens Medvirkning afsluttet en evig Forbindelse eller Union mellem Hertugdømmerne og Kongeriget, hvorved de lovede “gjensidig at understøtte hinanden imod enhver angribende Fjende, ikke begynde nogen Krig eller Feide uden den andens Raad og Vidende, og det stod Undersaatterne i den ene Deel frit for at søge Tjeneste i den anden Deel”. Den blev undertegnet af det slesvig holsteenske Raad og mange af Ridderskabet paa en Landdag i Rendsborg Fredagen efter Andreas Dag el. d.5.te December. Iblandt Mænd fra Als findes: Gosske von Alevelde tho Saxstrup, Amptmann tho Norborch; Dittloff Brockdorp tho Windebü; Wulff Stur tho Hellevith og Otte Breide tho Subn.
Ao.1534 i Mai Maaned begyndte Lÿbækkerne under Anförsel af deres Feltherre Grev Christoffer af Oldenborg Krigen, Grevefeiden kaldet, idet denne först forang-te af Hertug Christian, at han skulde løsgive den fangne Kong Christian af sit “umenneskelige, grumme og uchristelige Fængsel”, saameget mere som Sønder-borg laae under hans Gebeet, og da dette blev afslaaet, som noget der var vedtaget af Danmark, Sverrig og Lýbæk selv i Forening, aabnedes Felttoget med et maskeret Angreb paa Holsteen for herved at drage Tropperne bort fra det egentlige Danmark, hvor Borgerne og Bønderne paa Øerne og i Skaane, da kort efter Krigen henflyttedes hertil, med Jubel modtog Greven, da han kom i den fangne Konges Navn. Paa Grund af disse Uroligheder flygtede Rigsraaden Oluf Rosenkrands til Valløe, som var Hovmester paa Nyborg Slot for den unge Prinds Johannes, i Juni Maaned bort med denne. Han iførte sig selv, Prinsen og alle deres Folk Bonde-klæder og drog saaledes igjennem Fyen med ham til Als, hvor han overlod ham til Ditlef Brockdorf, der var Slotsherre i Sønderborg, for at han der kunde være i Sikkerhed, eftersom Slottet var belagt med meget Militair formedelst den fangne Konge. Da han havde ladet hans Tugtemester, den pomerske Adelsm. Peder Svabe med flere Tjenere af Adelen blive tilbage, hos Prindsen, reiste Oluf Rosenkrands igjen tilbage til Nyborg. Denne Forsigtighed var fornöden nok, da Prindsen af Mange var udseet til Konge, vilde Grev Christoffer gjerne have seet at faae ham i sin Magt, skjöndt det jo forresten ikke havde stort at betyde med hans eller de Lÿbskes Kamp for den fangne Konges Befrielse; thi hvorfor sendte de saa ikke helst først en Flaade imod Als og Sønderborg. - Kort efter blev imidlertid d.4.de Juli paa en Forsamling i Rye i Jylland Hertug Christian valgt til Danmarks Konge, og i Novb. s.A. sluttede han for Hertugdömmernes Vegne Fred med Lÿbæk (Hvitf.Tom.2, s.1407-1431; Hansen´ Staatsbeschreib.Herz.Schl.s.605). -
Ao.1535 d.13.de Marts lod Grev Christoffer gribe og fange alle de Herremænd som vare i Kjøbenhavn, hvoriblandt Alsingeren Thomas Sture, der formodentlig har bestyret sin Svoger Mogens Gjøes´ Godser, og derfor i denne Tid har opholden sig i Sjælland. De følgende Dage lod han anstille en formelig Jagt efter Herre-mændene og Adelen rundt omkring paa Smaaøerne. De fangne Adelsmænd bleve strax afsendte til Malmö, hvor de under den ivrige Borgemester Jörgen Kocks eller Mynters Opsigt skulde holdes i Forvaring. - Greven gjorde dette, da han efter den skaanske Adels Frafald, som havde indkaldt Svenskerne til Hjælp, ikke længere troede denne Stand; desuden vilde han ogsaa bruge dem engang, naar hans Sag maaske kom til at staae paa en misligere Fod (Hvitf.Tom.2, s.1443).
Ao.1535 da den duelige Johan Rantzov havde erobret Jylland, rykkede han tilbage med Hæren for at gaae over til Fyen. Men da de Grevelige laae for Middelfart og i Omegn, samlede han en Deel Skibe fra Kolding, Haderslev og Flensborg og tog Veien syd paa over Als, hvorfra han lod de sammenbragte Skibe føre Tropperne over til Fyen hvor de uformærkt ved Nattetids løbe ind under Allesö, ligeover for Helgenæs. Dette skete i Slutn. af Januar Maaned. Kort efter mødtes begge Hærene paa Oxnebjerg, hvor Johan Rantzau seirede (Scheel Krigens Skuepl.; Hvitf.Tom.2, s.1444). --
Ao.1535 Fredagen efter Paaske drog Hr.Peder Skram bort fra Helsingborg, hvor han havde holdt Bryllup for fjorten Dage siden med Tyge Krabbes Datter Elisabeth. Han, Danmarks Vovehals, var af Kongen udvalgt til Overadmiral over den forende danske, svenske og preussiske Flaade i Østersöen. Til denne Flaade stödte iblandt andet 2.de Skibe, der bleve udsendte fra Sønderborg (Hvitf.Tom.2,s. 1450).
Ao.1536 bleve de i Malmø fængslede Adelsmænd for större Sikkerheds Skyld bortførte til Mæklenborg; dog maa Thomas Sture være bleven holdt tilbage, maaske fordi han hørte til Hertugdömmernes Adel; thi da Borgemesteren Jørgen Mynter indsaae, at Malmö ikke kunde holde sig ret længe, da Freden allerede var sluttet med Lÿbæk og Stæderne, sendte han Thomas Sture til Kongen, der endnu laae i Leiren for Kjøbenhavn, og lod ham tilbage, at vilde han tage ham til Naade og unde ham Liv og Gods, da vilde han overgive Malmö til ham, selv strax komme til Kjøbenhavn og og maaske sit til denne Byes Overgivelse. Dette lykkedes ogsaa, da han var en meget klog og prak tisk Mand (Hvitf.Tom.2, s.1478). --
Ao.1536 d.12.te Aug. blev det efter Freden besluttet paa en Herredag i Kjøben-havn at afskaffe Biskoppernes verdslige Magt og Myndighed, og istedenfor den katholske Lære alene hævde den protestantiske efter den Augsb. Bekjendelse. Dette blev gjennemført d.20.de Aug., da alle Bisper bleve fængslede og afsatte fra deres Værdighed. Istedenfor den iövrigt milde og oplyste kath. Biskop Knud Henriksen Gyldenstjern fik Odense Stift nu sin første protestantiske Biskop i Jørgen Jensen Sadolin. Kirkegodset tog deels Kronen, deels Egnens Adelsmænd, hvad Kronen fik, bleb igjen anvendt til Gavn for Præstekald, Universet og de lærde Skoler. Hvad der er bleven af Kirkegodset paa Als, vides ikke; blot hvad der tilhørte den slesvigske Biskop og Domkapitel forblev urørt endnu for det Første, siden blev det anderledes ordnet. --
Ao.1537 er Hans Johansen (maaske Hans Johansen Lindenov til Fobislet ved Haderslev) Amtmand (?) i Sønderborg, da han “am Dage Vincenti udstædte et Forbud imod at gjöre Indgreb i Æreskjøbings Rettigheder”, især blev det stilet imod Indvaanerne af Stokkeby og Ommel (Huberts Beskriv.af Ærø s.178). Men dette stemmer ikke med D. Atl. el. Mikk.og Asm.Arch.Th.4, hvilken sidste især synes at antage, at han er bleven der til sin Død Ao.1538. Er dette Tilfældet, kan Modsigelsen maaske løses paa den Maade, at Hans Jophansen kun midlertidigt har været ansat ved den ansvarsfulde Post, medens Ditlev Brockdorf i nogen Ti har været brugt i Felten. Navnlig var han med ved Kjøbenhavns Beleiring, under hvilken han for en kort Tid, medens Kongen var fraværende paa en Reise til Holsteen, blev beskikket til Feltherre over alt Krigsfolket i Leiren (Hvitf.Tom.2,s. 1466). Efter at Freden var sluttet tidligere mellem Lybækkerne og Hertugdömmer-ne, kunde det jo ikke være forbunden med nogen Fare at lade den forrige Lænsmand paa Sønderborg støde til Hæren med en Deel af de der garnisonerede Tropper og ligeledes at lade Krigsskibene løbe ud af Havnen. - Hans Johansen kan ikke den Gang have været Amtmand paa Sønderborg. Det var Ditlev Brockdorf. --
Ao.1538 i Foraaret døde Lænsmanden Ditlev Brockdorf. Han nævnes som Lænsm. paa Sønderborg, da Kong Christjern d.2.den førtes som Fange hertil Ao.1532; Ao. 1535 er han det endnu (D.Atl.Tom.7), maaske har han været det indtil sin Død. Han var Feltherre i Grevefeiden og deeltog i Kjøbenhavns Beleiring. Hans Fader var Henrik Brockdorf t. Windebÿ i Dänischwohld, Garz og Rosenhof, hans Bedste-fader Sievert Brockdorf nævnes Ao.1469 til disse Gaarde og havde tillige Ao.1490 Eckernföhrde i Pant for 3000 mk. - Ditlev Brockdorf eiede ligeledes Windebÿ, Rosenhof i Westerhever i Eiderstedt, Garz, Bürau og Manhagen, der maaske ligge i Holsteen. - Efter ham fulgte Sönnen Henrik Brockdorf, der ogsaa eiede Altenhof Ao.1543 (Schr.´ Topographi Th.2, s.434). -
Ao.1538 blev Breide Rantzau til Neuenhaus hans Efterfølger som Lænsmand paa Sønderborg. Han er altsaaefter Bestemmelsen bleven udseet dertil af de 8 Raader, som havde Ret til at besætte denne ansvarsfulde Post. Som en Følge heraf udstædte han ogsaa paa Gottorp Løverdagen efter St. Hansdag 1538 sin Reværs til Kong Christian III, de 4 danske Rigsraader og 4 holsteenske Raader, “at han ved sin christlige Ære og ridderskabelige Troskab forpligtede sig til at holde Kongen, hans Arvinger, umyndige Brødre og de 8 Raader Sønderborg Slot tilligemed Kong Christjern til tro Haand, saalænge denne levede, men døde han, skulde denne hans Forpligtelse være død og magtesløs”. Han har imidlertid kun været her et Aars Tid; thi Ao.1540 var han allerede Amtmand i Haderslev (Mikk.og Asm.Arch.Th.4, s.288). Han var en meget indflydelsesrige Mand til sin Tid, men iøvrigt af Karakter temmelig haardsindet. See om ham Christ.Th.6 og Hofm.Tom.I. Hans Broder var den ovenfor Ao.1533 nævnte Melchior Rantzau, ved hvis Død derimod Kong Christian d.3.de skal have yttret, “at han havde mistet en Perle af sin kongelige Krone”.
Ao.1539 ankom Hr.Joh. Rantzau, en af de 4 holsteenske Raader, som havde borget for Kongens sikkre Fængsel, og Kandsleren Johan Friis til Hesselager i Fyen til Sønder borg, for paa Kong Christian d.3.des Vegne at underhandle med den fangne Konge i Lindring i hans Fangeskab. Kongen glædede sig meget ved deres Møde med ham, som det fremgaaer af deres Indberetning til Kong Christian d.3.de under 29.de Novb. 1539. “Han betakkede den almægtige Gud meget, at E.M. lod ham besøge i hans Krankhed, ligesom Herren besøgte Daniel i Løvekielen; han vilde udi alle Maader tjene Kongen, som om han var hans egen Fader; han var meget fornøiet og glad ved Kongens Tilliid, at, naar han fik et Slot eller Læn til sin Underholdning, da skulde Embedsmændene paa samme, være den regjerende Konge ved Ed forpligtede, hvilket Læn han heller ikke vilde forlade; tillige bad han Kongen om, at han maatte skrive til sin kjære Søster, Elisabeth, Markgrevinden af Brandenborg, og at hun maatte faae Lov til at boe hos ham, ifald hun lýstede, og endelig bad han ogsaa om, at hans inden- og udenrigs Penge, som han havde til-gode, maatte blive inddrevne”. Disse Underhandlinger førte dog ikke til noget Resultat, da hans Slægtninger i Udlandet vedbleve at udtrække Sagen ved lange Underhandlinger og et truende Sprog og Handlinger; dog har den milde Kong Christian vistnok ved den samme Leilighed ladet hans Fængsel betydelig formilde. Christjern d.2.den og ovenfor nævnte Søster bare en sjælden Hengivenhed og Kjærlighed for hinanden, hendes Skjæbne var af en lignede Beskaffenhed som hans, hun levede i trange og haarde Kaar; thi mishandlet af sin haarde og raae Mand, var hun flyet bort fra ham. (Behrm.s.32-33; Allen´ Dansk Maanedsskrift Aarg.1856). -
Ao.1540 nævnes Bertram v. Ahlefeldt som Lænsmand paa Sønderborg Slot.
Ao.1540 beretter Niels Krag, at Als og Ærø nogen Tid tilforn, formodentlig ved Re-formationen, vare tagne fra Fyens Stift og lagte under Hertugdömmet Slesvig og Super intendanten i Flensborg; men dette Aar forordnede Kongen, at disse Øer paany skulde henlægges under Fyens Stift, og at Mester Jørgen Bispen i Odense skulde som forhen tage Kirkerne under sin Befaling (Hüb.Beskr.af Ærø, s.59). --
Ao.1540 bleve Øerne Als og Ærö atter henlagte under Fyens Bispestol (Vedel Simonsens Odense B.Hist.). Dette Forhold til den slesvigske Kirke havde været fra Ao.1537. I denne Mellemtid stode begge Øer under Provsten i Flensborg eller som han ogsaa kaldtes Superintendant. Paa denne var Præsten ved St.Nikolai Kirken, Gerhardt Slewarth Provst og visiterede 1538 (Jens.St.d.Herz.Schl.s.843-1586). - Da man i Reformationstiden omregulerede gamle Provstier i den slesvigske Kirke, saaledes at der blev 4 Provstier, var det ogsaa Hensigten hermed at forene de under Rip- og Odense Bispestol henhørende Kirker (Jens.St.d.Herz.Schl.s.48) og i denne Henseende bleve Als og Ærø henlagte under Provsten i Flesnborg, men deraf ud-viklede sig mange Stridigheder med det danske Rigsraad (s.Biskop Hansen´ Afh. Berl.T.Aarg.1848; og mis.Afskr.D.I, s.103). --
Ao.1543 nævnes i et Land el. Skatteregister følgende Adelige bosiddende paa Als. Johan v. Ahlefeldt, Lænsmand paa Nordborg. - Jasper Holliks Arvinger tho Meels. - Benedikt Sehested tho Meldewithgard. - Wolf Sture tho Helwithgaard. - Otto Breide Erfgeseten tho Loeboe. - Asmus Sture til Gammelgaard. - Henrik Linthe tho Tantschlapp. - Henrik Holk tho Ronhoffgarden. - Bertram v. Ahlefeldt Lænsmand paa Sønderborg Slot (Jens.St.d.Herz.Schl.s.1396; Mikk.og Asm.Arch. Th.4). --
|
