ALS HISTORIE 1301-1400
Ao.1306 d.14.de Aug. afsagde Kongens Stedfader Grev Gerhard d. Blinde af Holsteen i Sønderborg den Kjendelse i Anledning af en ny Splid, der var opkom-men imellem Kongen og Hertug Valdemar og dennes Broder Erik Langbeen an-gaaende de Fredløses Gods i Hertugdömmet, at dette Gods skulde overleveres til Biskop Christian i Ribe, indtil Rigets Raad kunde dömme i Sagen. Det blev tildømt Kongen, saasom de Fredløse havde begaaet crimen læser Majestatis imod ham og ikke imod Hertugen, dog skulde denne og hans Broder have en Deel deraf (Hvitf.Tom.I.s.329; Christ. Th.2.s.377 Mich. og Asm.Archiv Th.2). --
Ao.1307 er Als igjen kommen ind under Hertugdömmet Sönderjylland. Dette beretter Gude i sin Bericht v.d. Halbinsel Sundewitt S.12, men angiver ikke Kilder-ne, hvilket de følgende: Hvitf.; Christ.; Suhm og Hansen ikke kjender noget til, men Begivenhederne i det følgende synes ikke at tale for dem. -
Ao.1312 døde Hertug Valdemar af Sønderjylland, og hans Sön Erik Valdemarsen blev strax af Kongen Erik Menved i Warnemünde forlænet med Hertugdömmet, med Undtagelse af Kronens, Bispernes og Adelens Godser (Hvitf.Tom.I.s.360; Christ.Th.382).
Ao.1313 d.12.te Marts stadfæstede den jydske Hertug Erik (1312-25) i Nordborg Lÿgum Klosters Privillegier, og d.24.de April ligeledes i Nordborg det slesvigske Capitels Privillegier, som hans Forfædre havde givet det. Dette er indført i en Vi-disse af den slesv. Biskop Nikolaus d.24.de Febr. 1437 (Suhms D.H.Tom.11, s. 712; Langeb. v.d.Tom.I.,298). - Als maa da dengang have hört til Hertugdömmet. -
Ao.1315 d.28.de Nov. bekjendtgjorde Kongen paa Tranekjær Slot ved sit aabne Brev, at den ædle Frue Sophia, Enke efter Herre Erik til Langeland og Kongens Beslægtede, havde personligt til sin egen Herres og Forfædres Sjæles Bedste bortskjødet og bortskjenket til St.Agnete Kloster i Roeskilde en Deel efter sine Søstre arvet Gods paa Sjælland, og desuden gav hun did alt sit Gods paa Als med al den Ret, hun dertil havde; hun skulde ogsaa elv eller ved sit Bud, saasnart muligst, lade det skjöde paa Sjællands Landsthing. Nærværende vare Ingvar Hjort, Jakop Flap, hendes Foged Peter Bruun f.fl.M. (Suhm D.H.Tom.11, s.756). -
Ao.1316 d.26.de Febr. tilstod Peder, kaldet Bruun, fra Fyen, at han havde faaet overantvordet af Priorinden og Prælaterne ved bemeldte Kloster, alt det rørlige og urørlige Gods, som Frue Sophia havde skjödet dertil (Suhms D.H.Tom.11, s.779). - Han maa altsaa vist være bleven Klosterfoged derover. --
Ao.1316 d.27.de Febr., altsaa den følgende Dag, tilstod Frue Sophia ved sit Brev i Skjelsiskör, at hun Dagen efter Katerinas Fest (d.26.Novb.1315) havde paa Trane-kjær Slot i Kongens og mange adelige og hæderlige Mænds Nærværelse skjødet med fuld Sundhed til St.A.Kl. i Ri: for sin Mands og berömmelige Forfædres Sjæles Bedste en Deel Gods paa Sjælland og desuden alt sit Gods paa Als. Nu gjentog hun denne Gave og Sjöde, og stadfæstede den paa Sjællands Landsthing, og hermed vilde hun ei lægge ben. Kl. Ret til det övrige Gods efter Hendes Söstre noget i Veien, men gav det fuld Action imod Godserne og deres Besiddere, baade hendes Arvinger og Andre saavel for som efter hendes Død (Suhms D.H.Tom.II. s.779; Barth.Mst.VI.s.946). Erik Plovpenning eiede Gods paa Als 1245, ogsaa i Elstrup, til denne By ligger en Mark, Klostermark kaldet, kunde dette ikke hidrøre herfra? --
Ao.1323 var det en meget stræng Vinter ligefra November til Marts Maaned, saa at Isen i Østersøen dannede et stort Bælte langs med Pommerns og Meklenborgs Kyster forbi Femern og Als til de danske Øer, og Drosten Lauritz Jonsen gik over Bæltet med hele den sjællandske Magt i Anledning af de Uroligheder, som Erik Menveds Drost Niels Olufsen havde reist imod Kong Christoffer d.2.den (1319-32). En almindelig Fierdeel begyndtes og i denne Anledning opreistes ogsaa flere Hytter til Herberge paa Isen (Suhms D.H.Tom.12, s.75). --
Ao.1325 død den jydske Hertug Erik og efterlod sig en umyndig Søn, Valdemar Eriksen kun 12 Aar gammel, hvorfor Kong Christoffer forlangte at føre Formyn-derskabet, hvilket imidlertid hans Morbroder, den holsteenske Grev Geert, alm. kaldet “den kullede Greve” af de Danske, nægtede ham; thi Greven frygtede med Rette for, at Kongen skulde benytte Formynderskabet til at inddrage Hertugdöm-met under Kronen. Herover udbrød Krigen paanÿ dette Aar. Christoffer indtog først Sønderborg og trængte derfra ind i Hertugdömmet, som han erobrede paa Gottorp nær, der udholdt en Beleiring, ind til Holstenerne med Hæld undsatte den (Cypræus; Christ.Th.2, s.393; Suhms D.H.Tom.12 -- Hvitf. og Gephards have det ikke). --
Ao.1326 (30.te.Marts “Sønderborg Alsiæ”) indgik Grev Geert og hans Myndling den unge Hertug Valdemar i Sønderborg en Forbindelse med de formaaende danske Adels mænd, Drosten Lauritz Jonsen, Marsken Ludvig Albertsen af Gleichen og Eberstein og Hertug Knud Porse af Halland, som allerede Ao.1324 havde opsagt Kong Christoffer Huldskab og Troskab, hvorved Hertugen lovede dem “af al Magt med Hjælp og Bistand at forhjælpe dem og deres Tilhængere til deres Rettigheder igjen og ei forlade dem, förend de havde fanget en fuldstændig Sone af Kongen. Hvis derimod Kongen eller nogen Anden vilde anfalde voris Lande, eller vi hans Riger og Lande, da skulde de med al deres Magt komme os til Hjælp”. Ligeledes lovede Hertugen dem sine Slotte og Fæstninger Tranekjær og Haderslev, om Kongen vilde fordrive dem af Landet. Christoffer flygtede ud af Riget og paa en Rigsdag i Nyborg udvalgtes Hertug Valdemar til Kongen, der igjen til Gjengjæld udnævnte sin Morbroder til øverste Feltherre over alle de kongelige Tropper, og nödtes til at ombytte Hertugdömmet Sønderjylland for Størstedelen af Nørrejylland, som Grev Geert havde faaet i Pantegods, denne blev nu forlænet med Sønderjylland, og Als har saaledes fra 1326-30 staaet under den holsteenske Greve, der vistnok her ligesom andensteds i Hertugdömmet har givet den hol-steenske Adel Indpas paa Øen. --
Ao.1329 nærmede hine Adelsmænd sig atter den fordrevne Konge, kjede af at staae under Grevens Herredömme. Christoffer begyndte atter med Sønderborgs Erobring og endte med Gottorp Beleiring, hvorfra han igjen blev dreven tilbage af Grev Geert. Det følgende Aar nedsteeg Hertug Valdemar igjen af Thronen og fik Hertugdömmet til-bage, hvoriblandt da ogsaa Als er indbefattet (Christ.Th.2, s.410; Hvitf.Tom.I). --
Ao.1334 d.7.de Dec. gav den jydske Hertug Valdemar (1325-64) i Sønderborg Frihed og Frelse til Frellav Hakonsen fra samme Bÿ, som han antog til sin Tjener og tog tillige alt hans Gods, Jord og Tyende, saavel i Kjøbstæderne som paa Landet under sin Beskyttelse, og gav alt hans Gods fri for alle Paalæg, Innæ, Stuth, Oversat, Retskyld og alle Afgifter, Byrder og al Slags Tjeneste til Hertugen, derfor maatte Ingen af Hertugens Fogder, deres Ombudsmænd eller nogen Anden fornær-me ham eller nogen af hans Tjenere i Henseende til denne Frihed (Suhms D.H. Tom.12, s.252), hvor Docu-mentet findes paa Latin bag i Bogen. --
Ao.1335 d.1.ste Mai gav Hertug Valdemar i Sønderborg Byen Aabenraa en Skraa eller By-Lov, bestaaende af 56 Artikler, og stadfæstede iøvrigt Kong Valdemars, andre Kongers, Fyrsters og Hertugers Breve og Anordninger (Suhms D.H.Tom.12, s.264). -
Ao.1340 efter Forhandlinger i Spandau og Lybæk kom Valdemar Christoffersen igjen tilbage til Danmark, efter at Landet i 8 Aar efter hans Faders Død ingen Konge havde havt. Der var aftalt et Giftemaal mellem Valdemar og Hertug Valde-mars Søster Helvig der skulde medbringe ham i Medgift 24000 lödige Mark Sölv, hvorfor en Deel af Nørrejylland skulde indløses fra Gr.Geert, der igjen skulde have Panteforlæninger hos Hertugen. Valdemar ankom til Sønderjylland d.4.de Juni og d.24.de Juni befandt han sig i Viborg, hvor han skulde hyldes. Hans Bryllup i Sønderborg Slot med Frøken Helvig maa da have staaet i Tiden mellem d.4.de og d.24.de Juni, altsaa midt i Sommerens skjönneste Tid (Suhms D.H.Tom.13, s.10-11). Ao.1342 feirede Valdemar Atterdag sit Bryllup med Hertug Valdemars Datter paa “Sunderborg” (Westh.Monum.III., s.301). -
Ao.1340 St.Hans Aften indgik Hertug Valdemar i Sønderborg en Overenskomst med de holsteenske Grever, Henrik og Claus, Sønner af den dræbte Gr.Geert, at han vilde ombytte og indløse for sin Svoger Valdemars Skyld Pantelæn i Nørre-jylland og igjen henvise dem til Forskrivninger i Sønderjylland. S. Dag udstædte Hertugen endnu et Brev (Suhms D.H.Tom.13, s.10-11; Hvitf.Tom.I.s.473-75). - Da Hertug Valdemar ifølge dette Forliig bortpantede til Greverne Gottorp, Flensborg, Tønder, Tørning og Haderslev med Tilbehør, havde han blot Aabenraa, Sønderborg og Sundeved tilbage (Jensens: Angeln zunächst für die Angler). --
Ao.1344 d.14.de Aug. kom det efter flere Stridigheder mellem Kong Valdemar (1340- 75) og Panthaverne de holsteenske Grever endelig til et Forliig imellem dem i Sønderborg, hvor Kongen lovede Greverne sin Beskyttelse imod Enhver, som vilde krænke dem i deres Rettigheder, og til Voldgiftsmand i mulige Stridigheder for Fremtiden valg tes Hertug Valdemar (Hvitf.Tom.I.s.490; Christ.Th.2.s.433).
Ao.1344 d.20.de Aug. afstod Hertug Valdemar i Sønderborg fuldkommen til Lÿ-gum Kloster Tienderne, der laae til Bretwath Kirke Bygning og som Hertugen havde i nogen Tid ladet have ved sine Embedsmænd, dog paa Vilkaar, at Munkene i Löghum skulde holde Brethwath Kirke vedlige (Dipl.Langb., Suhms D.H.Tom. 13, s.110). --
Ao.1350 d.8.de Decemb. tildømte den jydske Hertug Valdemar i Sønderborg Marquard Buth noget Gods i Yggyliÿsholm i Riis Herred med Tilliggende, som forhen vare lovmæsigen vurderede paa Bo Lÿthÿk, Borger af Tønder, hans Vegne ved 12 Vurderingsmænd, og hvilket Marquard paa 3 Ting efter hinanden havde opbudet de nærmeste Slægtninge til Indløsning, men ikke var det bleven indløst, og derfor bleve de ham nu lovligen tildømte ved 3 Tingsdomme og 12 Vurderings-mænd (astimatores), ligesom Hertugen herved ogsaa tildømte ham det, saavel med Marquards egen Ret, som ogsaa med al Hertugens egen Ret (Dipl.Langb.; Suhms D.H.Tom.13.s.253; D.Atlas. Tom.7 læses 1351). --
Ao.1354 d.13.de Dec. gav Hertug Valdemar i Sønderborg Flensborg Borgere Friheder; han tog deres Gods, dem og deres Tyende overalt i Hertugdömmet under sin Beskyttelse, alt deres Gods paa Landet gav han fri for Leding, Afgift, Innæ, Stud, Oversæt, Retskyld og alle Udgifter, Byrder og Tjenester, som vedkom Hertu-gen. Deres Bryder, Bønder og Landboer skulde i alle too Marks Böder alene staae under Borgerne, dog forbeholdt han sig og Arvinger de störe Böder og Rettigheder. Borgerne maatte ei uden deres fri Villie udskrives eller tvinges til at ride udenfor Byen for Hertugens Skyld som andre fri Mænd. Nærværende var: Herre Knud Friis, Vogn Niklassön, Astgern Stur, Perro (maaske Peder) Daa, Hermann Dæne o.l. (Westph.monum. Tom.4.s. 1353; Suhms D.H.Tom.13.s.301). --
Ao.1357 forlænede Hertug Valdemar Herre Knud Friis, Ridder, med hele Iking Sogn Byerne Elstorp og Bangstede (Jensens Kirchl.Stat.Th.4) undtagen. -
Ao.1358, da Kongen det forrige atter var kommen i Krig med de oprørske jydske Adelsmænd, Klaus Limbæk, Stig Andersen og flere, der stode i Forbindelse med Gre-verne af Holsteen og Hertug Valdemar af Sønderjylland, drog Kong Valdemar, efter at have indtaget Tranekjær Slot, med en Flaade til Als. Den ene Deel af sin Hær sendte han nord paa imod Nordborg, der efter en 3 Dages Beleiring blev indtaget, med den anden Deel drog han selv imod Sønderborg. Landboerne tvang han til at yde Hæren Tilførsel og Forpleining inden en vis Frist, og efterat have opstillet sit Beleiringsskyts, Muurbrækkerne og Blidovne, gav han sig Mine af at ville tage Slottet med Storm. Hertugen selv var ikke tilstede, men hans forstandige og belevne Gemalinde, Regitze, søgte at frelse Slottet. Ledsaget af alle sine Jom-fruer og Piger ilede hun pludselig ud af Slotsporten og drog Kongen imøde, og overgav sig til hans Naade. Valdemar, der var af en ridderlig Karakteer og som saadan yndede det smukke Kjøn, kunde ikke modstaae dette Sÿn, men gav nu strax Befaling til at holde inde med Stormen, og først efterat han havde sikkret sig Besiddelsen af den hele Ø; modtog han hendes Indbydelse til at være hendes Gæst paa Slottet, hvor man nu atter lod og spøgte, som var Valdemars Natur. Efterat en Brandskat var bleven udskrevet over hele Øen, tilbagelevede han den igjen under visse Betingelser til den fortræffelige Værtinde, Hertuginde Regitze. Hun maatte ikke give nogen af Kongens Uvenner Tilflugt paa Slottet, at hun ikke vil foretage sig med sine Tjenerer eller Landets Indbyggere noget til Kongens Skade, maatte hun love; hendes Mand Hertug Valdemar maatte ikke opholde sig der længere end 2 til 3 Nætter ad Gangen og kun ledsaget af en Snees Mænd. - Denne Overeens-komst blev til Sikkerhed undertegnet af de paa Øen boende adelige og ansete Mænd, saasom: Knud Friis, Ridder, Rauen Meseko, Ripen Rutzen, Korlewitz, Wogen Nielesson, Kristien Sture, Raleuestorp, Johannes Erici, Petrus Basse, Peter Daa, Thrugil Nielsson, Marquard Göreze, Laurentius Petersön, Kalle Takesön, Nikolaus Claussön, Peter Kule, Ivar Fredeberssön, Claus Mede, Kristjern Thomes-sön, Tuko Litle, Nikolaus Thomessön, Hermann Lagessön, Rudolf Wrese, Jesse Grubbe, Jesse Wrese, Palle Daa, Henrik Jensson, Knud Tukessøn, Aage Litle, Peter Puk, Peter Esessøn, og Nikolaus Skotte. Dette skete paa Gervasii og Prothasii Dag el. d.19.de Juni, altsaa omtrent; Valdemars Bryllupsdags Tider (Hvitf.Tom.I.s.515; Christ.Th.2.s.438). Kort Tid efter kom Hertugen selv til Kon-gen med nigle Danske og søgte at forlige sig med Kongen. Sagen havde da ogsaa god Fremgang, men blev igjen forstyeret ved nogle af Kongens Raad. Kongen drog derpaa til Slien (Hvitf.Tom.I.s.515). Først 1360 paa Hellig Trefoldigheds Søndag blev begge forligte paa et Danehof i Kalundborg, og Hertugen fik nu igjen Als fuldkommen tilbage. --
Ao.1360 besad Gr.Henrik el. Jernhenrik af Holsteen Keinæsgaard som han bortpantede til Jens Thormendsen (Asch.og Asm. Archiv Th.II).
Ao.1364 død Hertug Valdemar Eriksen og hans Gemalinde Hertuginde Regitze af Saxen fik iblandt andet ogsaa Øen Als anviist til sit Livgeding, og er saaledes vedbleven at boe paa Sønderborg Slot, hvor ogsaa hendes Gemal for det Meste havde havte Ophold, da han som bekjendt ikke eiede meget af Hertugdømmet, men dette mestendeels var bortpantet til Holstenerne, der fra denne Tid især fik Indpas i Sønderjylland, hvor den holsteenske Adel efterhaanden fortrængte den danske eller sønderjydske Adel.--
Ao.1373 d.1.ste Jan. tilstod Hertuginde Regitze i Sønderborg, at hun havde udvalgt Kong Valdemar, sin kjære Herre, til Formynder og Værge for alt sit Gods og Livgeding, nemlig Als med Nord-Herred og Nordborg, Synder-Herred og Sønderborg, Riis-Herred, Nyböl-Herred, Slöx-Herred, Lundtoft-Herred og Hviding-Herred, og gav ham al Magt til at gjøre og lade, kræve og annamme efter egen Villie og Naade; hun forbandt sig ogsaa til bestandig at beholde ham som Værge; dersom Kongen fik ind nogen Fæstning, Gaard, Gods, Sogn eller Herred, som hørte til hendes Livgeding, og hun nu ei besad, saa vilde hun lade ham beholde det, og ei kræve det af ham eller Arvinger; ligeledes dersom han indløste Sligt, og hvad han allerede besad, vilde hverken hun indløse eller see at faae tilbage, medmindre hendes Søn og rette Arving Hertug Henrik (1364-75) gjorde det, og Pengene skulde da tilfalde Kongen. Som Vidner vare tilstede Grev Adolf af Holsteen, Biskop Niels af Roeskilde, Biskop Erik Krabbe af Odense, Biskop Jakob af Viborg, Grev Henrik af Gleichen, Peder Grubbe og Jakob Olufsen, Riddere (Langb.Dipl.; Suhms D.H.Tom.13; Mich. og Asm.Archiv Th.2). - Man seer altsaa at Hertuginden ei var i Besiddelse af en stor Deel af sit Livgeding, som vel var i Holstenernes Magt, og at hun derfor gav sig under Kongens Beskyttelse, hvilket netop var en kjærkommen Leilighed for ham til ad Indløsningens Vei igjen at komme i Besiddelse af en stor Deel af Sønderjylland, der stod Fare for at forenes i modsat Retning med Holsteen. --
Ao.1373 d.3.de Febr. gav Jens Thormendsøn tilkjende, at han frivillig havde overladt til Kong Valdemar tvende aabne Breve af Hertug Henrik, det ene lod paa 100 mk.l., som Hertugen tilstod at være ham skyldig og derfor havde pantsat ham sin Gaard Kegnæs med tilliggende Gods; og det andet ligeledes paa 100 mk. L., hvorfor han pantsatte ham sine Bönders Gods Skovby med alt Tilhörende; han tilstaaer og, at Kongen havde fornøiet ham med disse Penge; han selv hængte sit Segl for tilligemed Biskop Niels af Roeskilde (Dipl.Lang.; Suhms D.H.Tom.13). Archivregistret I B.1854.s.1.
Ao.1373 da Kong Valdemar saaledes som Hertuginden Værge havde sikkret sig Als, gav han sine 3 Slotte paa Øen, Sønderborg, Nordborg og (maaske) Keinæs-gaard i Forvaring til Ridder Jakob Olufsen Lunge, som havde været med at under-tegne Hertugindens Brev ovenfor, ret længe kan han imidlertid ikke have beklædt dette Embede; thi inden Kongen Død 1375 skiftede Slottene 3.de Gange Befalings-mænd. Efter Jakob Olufsen valgtes nemlig dertil Brødrene, Peter Rukenhagen og Nikolaus Rutzen (maaske Sønner af Ripen Rutzen fra Aar 1358), og siden Henning Moenstrup el. Meienstorph, der tidligere havde været Hovedsmand paa Tranekjær Slot. Denne sidste lod sig efter Kongens Død bestikke af de holsteenske Grever og udleverede dem Als (Lang.script.Tom.7 i Process under Erik af Pom-mern; Suhms D.H.Tom.13; Mich.og Asm. Archiv Th.2). --
Ao.1375 døde Hertug Henrik af Sønderjylland uden mandlige Arvinger, og samme Aar tillige Valdemar Atterdag, der havde havt isinde at inddrage Hertugdömmet, men forhindredes ved sin Død, hvilket de holstenske Grever modsatte sig, idet de efter Overeenskomsten 1326 forlangte Forlængen af Hertugdömmet. Dr.Marga-retha sögte som Formynderske for sin Sön Oluf at forfølge sin Faders Politik, men endnu var denne ikke valgt til Konge og til den ledige Throne beilede ogsaa en anden Dattersøn af Kong Valdemar, nemlig den mæklenborgske Hertug Albert, med hvem de holsteenske Grever forbandt sig og indgik med dem en Overeens-komst d.21-22.de Jan. 1376 i Grewsmühlen: “Og lade vi guit og løs alle de Breve og al den Ret, som Kong Valdemar ikke vi havde el. endnu have i dette Hertug-dømme, i Lande og Slotte” o.s.v. (Mich.Urk.203.s.315-18), hvor han overlod dem hele Hertugdømmet med Als, Lange-land og Friisland, hvilket Greverne strax ved Magt eller List satte sig i Besiddelse af (Suhms D.H.Tom.13). De ere altsaa optraadte som Hertug Henriks Arvinger; thi efter den meget omtvistede constitutio Valdemariana kunde der kun være Tale om Sønderjylland. Altsaa først i Aaret 1376 maa den ovenfor berørte Henning Møenstrup have forraadt Als. - Aar 1386 bleve Greverne forlænede med Hertugdømmet af Dronning Margretha, som tænkte paa en anden Maade at vinde det igjen tilbage, men Striden opstod igjen under hendes Myndling, Kong Erik af Pommern (1396-1439). Als er derved ogsaa kommen under de holsteenske Grever som Hertuger af Slesvig, hvilken Be-nævnelse de førte i Brug. --
Ao.1307 skjænkede den adelige Frue Cæcilia Litle, Enke efter Toke Jurissön og en Datter af den bekjendte Jon Litle, der levede under Erik Glipping og Erik Menved, i sit Testamente til Hospitalet i Sønderborg VII marcas denarii, ligesom hun ogsaa viste sig meget gavmild imod mange andre Stiftelser og trængende Folk. Hendes Testamente er udstædt fra Hyrnixholm, hvilket rimeligviis er hendes Opholdsted (Pont.Ann.Ext. D.Tom.2, s.95). --
Ao.1344 blev Elstorf bortpantet til Marquard Schwanon., saaledes at den dog igjen kunde indløses (Jens.Statist.d.H.Schl.s.1636). -
Ao.1341 skjænkede Laurentius Sture til Hellwithgaard et Legat af Jord, for at der skulde holdes Sjælemesser for ham efter hans Död, til Notmark Pastorat, da Præsten Henrik Lunar var ansat ved Kirken (Jens.St.d.H.Schl.s.1631. Et gammelt Document har været i Archivet, men er bortkommen for et 100 Aar siden). -
Ao.1400 Paaskedag d.18.de April skjænkede den hæderlige Mand Væbner, Peder Stoed i Sønderborg og hans Hustru Kathrine, da de önskede at stifte et bestandigt Vicariat ved Jomfr.Maria Alter i St.Jørgens Kapel i Sønderborg under Odense Diocas, til Guds og den hellige Jomfrues Pris og Ære, og deres egne og Forfædres Sjæles Frelse, en Deel af deres Godser, nemlig de Eiendomme i Ulkebül, som nu Neise Topassen har i Fæste, hvoraf der aarlig gives sex ora annone; ligeledes deres Eiendomme i Notmarcke Schowe, som nu Peter Nielsen har i Fæste, hvoraf der aarlig gives due ora annone ligeledes 3 ortiig Jord paa Sÿnderborg Mark, hvoraf aarlig gives sex ora annone; ligeledes Eiendomme i Rakebul, som nu en vis Herman har i Fæste, hvoraf aarlig gives due ora annone; ligeledes vore Eien-domme i Duttebul, som nu en vis Jesse Ufrid har i Fæste, hvoraf aarlig gives una ora annone, med dyrkede og uopdyrkede Marker, Skowe, Enge til Græsgange, Moser, Fiskerier og andre Rettigheder, Besiddelser med deres Tilhørende (af hvilke Yesse Wittinsen i Zeldorp aarlig giver Kirken due ore annone); disse Eiendomme have de givet og skjænket, give og skjænke med den samme Frihed, som de selv og Forfædre have eiet dem, til bemeldte Alter, dog paa den Betingelse, at den ved samme Alter ansatte Vicarius idetmindste 5 Gange om Ugen selv holder Sjælemes-ser til den almægtige Guds og den hellige Jomfrues Ære, eller ved en Anden lader dem bestandig udføre paa en samvittighedsfuld Maade, ved at hædre vort Minde saavel i Livet som efter Døden og ydmyg bede for os og vore Forfædre. - (ora = Ørtiig). –
Ao.1400 Mariæ Himmelfartsfest bragte Riddere og Svende, Bönder og Fæstere paa Als Sønderherreds Thing, alle, der saae dette Brev, bestandig Hilsen og gjorde dets Indhold bekjendt for alle paa Thinget. Til Stadfæstelse blev Sønderherred Thing-segl hængt for Brevet (Pont.Ann.Excels.D.Tom.2.s.532-33). –
Ao.1400. In Registr.Capit. 1352-1407 bliver omtalt, at Domcapitlet ogsaa har Be-siddelser i Lysabel paa Als. 13 Fjerdd. Land og desuden endnu 8 Lansten, sildigere foruden Fogdens 8 Plove; ligeledes havde det Besiddelser i Ulkebölle (Jens.Kirchl. Stat.d.Herzogt.Schl.s.1595), i Lysabel 13 Plove (..... s.1070). Fogdiet Lysabel paa Als bestod af Lysabel 9 Plove og 5 Kaadnere, Mølmark paa Sundeved 2 Plove, Snaabæk 1 Pl., Baurup 1 Pl. og Dybbøl 1 Kaad. De begge Plove i Mølmark bleve 1601 ombyttede med 2 andre i Schelde. Dette Fogdi havde en Foged sammen med Fogdiet Gammelbygaard i Angel (D.Atlas VII og Jens.Angel zunächst f.d.Angler). Jomfr. Maria Alter ved Domkirken i Schlesvig eiede en colonus i Kedinge d.e. Ketting, dat.anuatim 3 mk. (Mich.og Asm. Archiv Th.2).
|
