Nr 4 (nr 41 på udstykningskortet) Bærensmøllevej 4 Boel nr 41 Bærensmøllevej 4
Fæsteboel nr. 41(gl. nr.4) i Lunden: Bærensmøllevej 4.
Fæsteboel nr 4 har jeg 28 okt 2006 modtaget renskrevet af Christian Jessen i Holm, som også har opdateret det med mange oplysninger.
Dette boel, der ligger meget højt i den i øvrigt lavtbeliggende by har ligeledes i ældre tid været et fæsteboelunder Nordborg amt, indtil det 1779 med de andre fik ejendomskvalitet. Af mænd på dette boel kunne mærkes:
1.PEDER LAURITZEN findes her 1548 og 1562. Han er død før 1606. 1612 d. 22 april blev Lauritz Petersens moder i Lunden begravet 90 år gammel. Hun må altså være født 1522. Det er Peder Lauritzens hustru.
Børn:
a:LAURITZ PEDERSEN født 1548, han fik boelet
b:JOHANNE PEDERSDATTER født 1562.1622 d. 25 oktober blev Johanne,Peder Lauritzens datter af Lunden begravet 60 år gammel, altså var hun født 1562. Hun må have levet som en gammel ugift pige. .
2:LAURITZ PEDERSEN,er søn af formanden Peder Lauritzen og hustru Maren Peders i Lunden og han er født 1548. Han er allerede gift 1584. 1606 findes han på dette boel. Han har i sin tid oplevet 2 svenske krige, dels fra 1563-1570 og fra 1611-1613 og den ditmarske krig 1559. 1628 d. 30 januar blev Lauritz Pedersens hustru af Lunden, Ellen begravet.1629 d. 21 januar blev Lauritz Pedersen af Lunden begravet 81 år gammel.
Børn:
a: PEDER LAURITZEN født 1584, han fik boelet.
b: KIRSTEN LAURIZDATTER født 1589 er (måske) også hans datter.Hun blev gift med boelsmand Christen Mortensen i Elsmark (boelet nr. 5.)
3: PEDER LAURITZEN er en søn af formanden Peder Lauritzen Pedersen og hustru Ellen her på stedet, og er født 1584. D. 18 juli1626 blev Peder Lauritzen og MAREN HANSDATTER af Lunden viet.Han nævnes fra 1626 -32.Han sad for boelet i den besværlige svenske krig fra 1657-60 gik hen over landet, og fjenden hærgede og plyndrede overalt. Først kom den såkaldte 30 års krig i Tyskland, i hvilken kong Christian IV blev indviklet fra 1625-29, og hvoraf følgen blev, at den kejserlige general Wallenstein med sine rå horder også kom over til Als. Siden skete den svenske general Thorstensons indfald fra 1643-1645, og endelig kom den store krig med Sverrig under kong Karl X Gustav fra 1657-1660, der var den mest ødelæggende for landet. 1662 d. 18 juli blev Peder Lauritzen af Lunden begravet, 78 år gammel. Denne dag var det et svært vejr med regn indtil middag og årle mellem kl. 2 og 3 var det en forfærdelig torden med usædvanlig hagl,der ynkelig slog kornet ned. O Gud vær os nådig. Hagelen og tordenen kom fra nordost. Signatum deus novit.
1675 d. 1 december blev Maren Peders i Brandsbøl begravet. Det er måske hans enke, der efter hendes mands død er taget til datteren. Ellers kan hendes død ikke findes. Hun blev 78 år gammel.
Børn:
a: KAREN PEDERSDATTER døbt 1627 d. 8 april.
b: ELLEN PEDERSDATTER døbt 1628 d. 4 august. Hun blev gift med boelsmand Peder Nielsen i Brandsbøl,boelet nr. 11.
c: KIRSTEN PEDERSDATTER døbt 1630 d. 21 februar. 1667 d. 14 juli blev Jørgen Lauritzen af
Svenstrup sogn, boende på Klingbjerg blandt de nye kåd, enkemand, trolovet med Kirsten Pedersdatter.De må være blevet viede i Svenstrup kirke.
d: LAURITZ PEDERSEN er døbt 17 juni 1632, han fik boelet.
4: LAURITZ PEDERSEN,han var en søn af formanden boelsmand Peder Lauritzen og Maren Hansdatter i Lunden og han er døbt d. 17 juni 1632. 10 december 1665 blev han gift med MAREN HANSDATTER af Lunden, en datter af boelsmand og kirkeværge Hans Hansen og hustru Ellen Jørgensdatter i Lunden boel nr. 38,Lyngmosevej 9,(gl. nr. 1).Hun var døbt d. 8 august 1647. Lauritz Pedersen nævnes fra 1665 – 1685. 3 søndag efter Hell. Trekonger 1686, blev Lauridz Pedersen begravet 54 år gammel. Hans enke indlod sig i et nyt ægteskab.(se senere)
Børn:
a:MAREN LAURITZDATTERdøbt d. 17 februar 1667.Hun blev gift med boelsmand Rasmus Rasmussen i Havnbjerg boelet nr. 11.
b: HANS LAURITZEN døbt 31 maj 1668.Han døde som barn.
c: PEDER LAURITZEN døbt 1.sønd. efter Helligtrekongersdag1670.Han døde 9 år gammel.
d: CHRISTEN LAURITZEN døbt 11 februar 1672.
e: ELLEN LAURITZEN døbt 3 sønd. efter Helligtrekonger 1674. Hun blev måske gift med boelsmand Christen Pedersen i Elsmark. Boel nr. 5.
f: ANNA LAURITZDATTER døbt d. 11 april 1676. Hun blev gift med møller Hans Rasmussen i Havnbjerg.
g: JØRGEN LAURITZEN døbt 10 marts 1678.
h: PEDER LAURITZEN døbt 7 november 1680. Han blev d. 7 november 1721 gift med Anna,en datter af boelsmand Jes Clausen i Elstrup og fik med hende svigerfaderens boel i Elstrup (Hans Jørgensens boel).1735 døde Peder Lauritzen,boelsmand i Elstrup 54 år gammel. 1732 bestod hans udsæd i marken af 2½ td. rug, 4½ td. byg,8 td. havre, 1 td. ærter og 3 skp. boghvede.
i: HANS LAURITZEN døbt 26 december 1683. Han døde som barn.
j: HANS LAURITZEN døbt 9 august 1685. Han blev boelsmand i Lunden,boel nr. 38 Lyngmosevej 9,hvor han døde 1746.
5.JENS JØRGENSEN blev ny mand på boelet og dermed stamfader til den slægt der stadig bebor ejendommen. Han er søn af boelsmand Jørgen Jensen og hustru Karen Christensdatter Møller i Brandsbøl (boel nr. 3).Han er født i maj 1661,og blev opkaldt efter sin morfader boelsmand Jens Jørgensen, der døde 1658.1 Trinitatis 1686 blev Jens Jørgensen gift med MAREN, salig Lauritz Petersens enke af Lunden. Han nævnes fra 1686 – 92. 1690 er hans tiende til præsten: 2 tdr. 2 skp. byg og 3 tdr. 6 skp. havre. 1717- 18 findes han endnu som mand på boelet. 1717 leverede han 8½ pund brød og 1718 9 pund brød til kapellaniet i Lavensby. Han skulle yde 12 pund brød. (de Lundboer synes ikke at have slået store brød op). Jens Jørgensen må dog vist have været en god stedfader for sine stedbørn, siden døtrene kaldtes hans, og de tillige har kaldt ham op, endogså for deres egen fader. 1720 døde Jens Jørgensen i Lunden 59 år gammel.1729 døde sal. Jens Jørgensens enke Maren af Lunden 82 år gammel.
Børn af Jens Jørgensen og Maren:
a: LAURITZ JENSEN døbt Trin. Søndag 1687.
b: JØRGEN JENSEN døbt 1689 dom. Invoc. Han fik Boelet.
c: KAREN JENSDATTER døbt 1692 d. 4 Trin. Søndag. Hun blev gift med Peter Hansen, inderste i Havnbjerg Vesterballe (boel nr. 1 )
6. JØRGEN JENSEN søn af formanden boelsmand Jens Jørgensen og hustru Maren Hansdatter af Lunden, og er døbt 1689. Han er opkaldt efter sin farfader boelsmd. Jørgen Jensen i Brandsbøl.
1724 blev Jørgen Jensen af Lunden gift med THØRE PEDERSDATTER en datter af boelsmand
Peter Jakobsen og hustru Maren Rasmusdatter Møller, boel nr.1 Lyngmosevej 9. Hun er døbt 18 sønd. eft. Trinitatis1696.
1739 findes Jørgen Jensen som boelsmand på stedet, han skyldte i årlig tiende til præsten: 2 tdr. 2 skp. byg og 3 tdr. 6 skp. havre. Han nævnes fra 1724- 35. Jørgen Jensen var syns-og sandemand ved Egen herredsting. 1738 var han som sådan på dette ting med til at udstede skøde for Peter Thomsen i Egen på hans fader, Thomas Thomsens bondegård i samme by. De andre i funktion værende mænd var herredsfoged Hans Pedersen i Dyndved, tingskriver Andreas Pedersen, der tillige var skolelærer i Elstrup, de andre syns og sandemænd: Hans Christensen i Egen, Jes Pedersen i Dyndved Hans Pedersen i Stolbro, Klaus Hansen i Svenstrup, Christen Mortensen i Sjellerup, Jørgen Jørgensen i Guderup, Jakob Pedersen i Stevning og Jørgen Jensen i Lunden. Jørgen Jensen var ligeledes tolvmand for Havnbjerg sogn. 1742 døde Jørgen Jensens hustru i Lunden, 46 år gammel. Han sad derpå som enkemand i flere år. d. 26 december 1751 blev Jørgen Jensen af Lunden for 2 gang gift med ZITZEL PEDERSDATTER af Lunden en datter af boelsmand Peter Hansen og hustru Mette Jørgensdatter.Hun var døbt 15 august 1708 og fra boelet nr. 2. 1764 d. 5 december blev Jørgen Jensens hustru Zitzel i Lunden begravet 56 år gammel. 1777 d. 13 februar blev syns-og tolvmand Jørgen Jensen i Lunden begravet 88 år gammel. Hans ligsten ligger som trappesten foran husets dør ud til haven ( Chr. Knudsen).
Børn:
a: MAREN JØRGENSDATTER, døbt 9 decemeber 1725. Hun blev gift med kådner og skolelærer Jeb Thomsen i Havnbjerg (Dahls sted).
b: KAREN JØRGENSDATTER døbt 1727.Hun blev gift med boelsmand Christen Matthiesen i Havnbjerg, (boelet nr. 6).
c: MARIE JØRGENSDATTER døbt 3 sønd. i advent 1730. 1760 d. 19 marts blev Hans Christensen af Stevning gift med Marie Jørgensdatter af Lunden.
d: JENS JØRGENSEN døbt 1735 d.1 januar, han fik boelet.
7. JENS JØRGENSEN søn af formanden, synsmand og tolvmand Jørgen Jensen og hustru Thøre Pedersdatter. Han er født i december 1734 og døbt nytårsdag 1735 og opkaldt efter sin farfader, boelsmand Jens Jørgensen i Lunden. D. 19 maj 1758 blev han gift med SYNDET NIELSDATTER af Elsmark boelet nr. 1. Hun er døbt 1733 d. 5 sønd. eft. Påske d.10. maj. Hun var altså en halvsøster til tolvmand og boelsmand Peter Keelsen, der har ført dagbog for sin tid. Jens Jørgensen var synsmand,og må have overtaget denne post efter sin fader Jørgen Jensen. I 1776 var han som sådan med ved skifte og deling på en bondegård i Egen, da Peder Thomsen skiftede med sine mange døtre.( Hans Frederiksens boel i Egen)
Udskiftning i Lunden 1771/72:
I 1771 fulgte byen Lunden Elsmarks eksempel, og forlangte udskiftning af deres jord, som hidtil havde ligget i fællesskab. Til dette formål havde husfoged Christian August Steingart i Herredsfoged Thielemanns fraværelse, mændene i Lunden forsamlet til et møde i 1771 d. 6 februar, og forhandlede med dem om, hvorledes de ville have denne sag bragt i stand. De var alle enige om at træde ud af fællesskabet og med hensyn til udskiftningen selv ønskede de at jorden, så vidt muligt, blev delt i lige store dele mellem dem så at de ligesom forhen kunne blive ens i grunde og afgifter. De ønskede ikke at flytte ud af byen, da dette var bekosteligt og besværligt, og dertil havde de ikke evne og formue, derfor ønskede de at få deres jord således fordelt, at de så vidt muligt fik hver en part i de forskellige bymarker. De agtede at give byens kådner 2 td. land, foruden arbejdsjord, og hver af dem ville overlade sin inderste så meget land, at han fik 1 td. land til sit sted. De 3 boel hørte til Havnbjerg smedie,de to andre til Brandsbøl smedie. De agtede hver for sig at udlægge 1 skp. land til deres smed.Skoleland ville de udlægge efter kongelige forordninger. Der fandtes intet Ornum eller lerjord, men alt skulle måles op og deles. De agtede selv at bonitere deres jord efter bedste samvittigheds skøn. Den 11 februar kom boelsmand Christen Hansen af Elstrup til Lunden, for at hjælpe med ved udskiftningen, hvor landmåler Hans Jørgensen Fogt af Guderup, Andreas Jørgensen af Asserballe og Chr. August Steingart, en søn af husfoged Christian August Steingart på Augustenborg, allerede havde været beskæftiget i 2 dage. Den 20 februar tog de bort fra Lunden til Brandsbøl.
Boelsmand Jens Jørgensen fik ved denne lejlighed udlagt til sit boel et areal på 41 tdr.0 skp. 6 roder og 9 fod. Markerne kom til at ligge i ”Lyngmosen ” ”Holmen ” ”Søndermarken” Store Hauge”. Hans gårdsrum, kålhauge, abildgård og toft udgjorde 11 tdr. –skp. 25 roder og 62 fod. Hans inderste Jørgen Albrechtsen, som var beliggende uden for Lundens marker ved landevejen, fik ligesom de andre inderster et stykke grund ved Tangsled, så at også han til grund fik en td. land.
I 1774 3 apr kom Jens Jørgensen, synsmand af Lunden og Peder Christensen Nymand af Elsmark og skrev hver mands køer i Elsmark. Da folk spurgte dem om grunden, sagde de, at det vidste de ikke, men det var dem befalet. Det var måske en slags kreaturtælling der blev gennemført ifølge af den slemme kvægsyge der havde hersket.
I 1773 til 1774 rejste kaptajn Bruÿn, cancelliråd Otte, Mathias Vogelsang på Solbjerggård og en bonde fra marsken omkring og boniterede al jord i Hartspring og Nordborg len. Bøndernes bonitering må ikke have duet, denne nye bonitering må stå i forbindelse med den nye skyldsætning for disse to len for 1779. Den 18 september 1775 fik synsmand Jens Jørgensen af Lunden ordre til at indkræve 17 rdl. Og 18 skl. hvilket var det beløb som opmålingen af kirkebetjentenes
Jorder i Havnbjerg havde kostet, hvoraf de selv skulle betale en tredjedel og sognet to tredjedele.
Jens Jørgensen skulle dette beløb indkassere ved kirkeværgen og tolvmændene og medtage beløbet lørdag eftermiddag kl. 2 den 23 september.
1779 kom den nye skyldsætning i stand for Nordborg og Hartsprings len. Boelsmand Jens Jørgensen havde til sit boel et areal på 52 tdr. 6 15/16 skp. land i kvantitet. Derimod i bonitet 44 tdr. 3 2/16 skp. Den årlige kanon som ville komme til at hvile på boelet, når hver td. boniteret land for byen blev sat til 1 rdl.38 skl. udgjorde 79 rdl. 25 sk. 7 P. Herfra skulle drages værdien af følgende ting: I tiende Til præsten 2 td. 2skp. byg, 3 td. 6 skp. havre, 10 æg og 16 skl. i midsommertiende.
Til degnen 1 skp. byg, 2 Brød til 12 pund,3 skl. i midsommertiende.
Forskellige små ydelser til herredsfogden, tingskriveren, skovrideren, skarpretteren. Physicat
og møllepenge 2 skp. havre, 5 neg havre, 17 skl. 6 P. i alt 9 rdl. 26 skl. 6 P. Når denne sum fradrages blev altså den årlige kanon 69 rdl. 47 skl. 1 P. Da han var synsmand blev hans løn som sådan godtgjort med 5 rdl. krone ell. 5 rdl. 15 skl. courant. Man havde i 1779 glemt at tage det såkaldte kapellanibrød med blandt disse ydelser. Det var oprindelig 12 pd. Brød,der var blevet ydet til kapellanen i Lavensby, men ved kapellaniets nedlæggelse i 1752 var dette med andre indtægter gået over til præstekaldet når der ingen præsteenke fandtes på kaldet. Det lader ikke til at pastor Wegersleff har krævet sognet beboere for dette brød og sagen gik således halvvejs i glemmebogen og ydelsen kom ikke med i 1779.Den nye præst må må heller ikke straks have vist besked om denne indtægt, men er senere kommen efter det, og i 1783 kom sagen i rigtighed. Bønderne har dog ikke villet betale dette, før sagen kom i rigtighed;thi de skyldte 1783 for 4 år altså netop fra den tid, pastor Nylandt var kommen til kaldet og skyldsætningen kommet i stand. I 1782 d. 28 september gav de 4 synsmænd fra Havnbjerg sogn på det øvrige sogns vegne, nemlig Nis Jebsen i Lavensby, Jens Christensen i Havnbjerg, Jens Jørgensen i Lunden og Thomas Christensen i Brandsbøl følgende erklæring fra sig: 1) De kunne ej nægte, at kapellanen her i sognet havde forhen, ligesom degnen fået 12 pd. Brød årligt. 2) kunne de heller ikke nægte at deres sognepræst fik den ansøgte godtgørelse af kongens kasse eller på den kgl. amtsstue i Nordborg men 3) betingede de sig at ingen ny byrde eller afgift pålagdes dem eller deres efterkommere,men at de måtte komme til at svare deres sædvanlige afgifter til amtsstuen, hvilket billighed krævede. Thi vel har de ikke hidtil leveret brød til deres nuværende sognepræst, da de ikke er ansatte dertil i amtsregisteret, eller har fået noget afslag (afdrag) herfor som for degnenes brød, hvorfor præsten har at søge erstatning herfor af den kongelige kasse. Pastor Nylandt gav dem igen den beroligende erklæring, d. 20 september 1782, at når den kongelige resolution kom i stand, så skulle disse penge ikke blive dem afkrævet, men de havde kun at betale den sædvanlige afgift til amtsstuen. Disse penge ville altså ligesom deres andre ydelser, blive fradraget deres skat. Hvert boel i Elsmark, Lunden og Lavensby ville blive sat til 5 skl. og ydelsen indført i amtsregisteret. Hvert boel i Havnbjerg og Brandsbøl ville blive sat til 7½ skl. I overensstemmelse hermed, blev altså for Jens Jørgensens vedkommende de 12 pd. Brød ansat til 5 skl. og ydelsen indført i amtsregisteret 1783,ligesom de andre afgifter.
Den 18 februar 1785 blev synsmand og boelsmand Jens Jørgensen af Lunden begravet 50 år gammel.
Den 13 marts 1820 døde aftægtsenke Synned Jensen af Lunden, 87 år gammel. Hun overlevede således sin mand i 35 år.
Børn af Jens Jørgensen og Synned Jensen:
a:THØRE JENSDATTER døbt 27 august 1758. 6 april 1777 blev Jens Jørgensens datter af Lunden begravet 18 år gammel. Hun døde altså kort efter sin farfader.
b:ELLEN JENSDATTER døbt 8 juni 1760.Hun blev gift med boelsmand Hans Christian Dominicussen i Pøl.
c: JØRGEN JENSEN tvilling, døbt 21 december 1763.Han fik boelet.
d: SITZEL JENSDATTER tvilling, døbt 21 december 1763. Hun blev gift i Nordborg kirke d. 5 juni 1784 med boelsmand Jørgen Petersen Kolmos fæsteboel nr. 1 i Pøl.Hun døde efter et fald fra en hest v. Himmark 16 jan. 1834.
e: MAREN JENSDATTER døbt 22 marts 1766. Hun var svagelig og skulle ifølge kontrakt af 12 marts 1789 have haft ophold på boelet. Hun døde d. 11 oktober 1807 42 år gammel.
f: KAREN JENSDATTER døbt 29 oktober 1769. Hun døde før 1789.
8. JØRGEN JENSEN er søn af formanden synsmd. og boelsmand Jens Jørgensen og hustru Synned Nielsdatter af Lunden. Han er født i december 1763 og døbt 21 december 1763. Han var tvilling med sin søster Sidsel og er opkaldt efter sin farfader synsmd. Jørgen Jensen her på boelet. Den 26 juni 1789 blev ungkarl Jørgen Jensen af Lunden gift med pigen MAREN MATTHIESEN,en datter af afdøde boelsmand Christian Matthiesen og hustru Anne Cathrine Hansdatter Vogt. Hun er døbt d. 29 marts 1772. Ved denne tid må Jørgen Jensen have overtaget boelet. ( se folketælling 1803). I 1807 findes Jørgen Jensen som mand på boelet. Hans tiende udgjorde årlig 2 tdr. 2 skp. byg og 3 tdr. 6 skp. havre, 10 æg og 16 skl. i midsommertiende. Jørgen Jensen sad i alle de dårlige år på boelet, og der var vel ikke noget tilovers for dem, men han og hans hustru var flittige og stræbsomme fornuftige og sparsomme folk, derfor kom de også godt igennem denne tid, uden at skulle skille sig ved stykker af boelet. De var begge tillige agtværdige og brave folk. De boede en del år på aftægt og blev gamle folk.( Chr. Knudsen).
Jørgen Jensen 1789 (S&P II 331)
FT 1803
Jürgen Jensen, 40, Gift, Hausvater, Hufner,
Maren Matthiesen, 32, Gift, seine Frau,,
Jens Jensen, 13, Ugift, ihre Kinder,,
Catharine Jensen, 11, Ugift, ihre Kinder,,
Sÿnnet Jensen, 8, Ugift, ihre Kinder,,
Maren Jensen!!, 4, Ugift, ihre Kinder,,
Ellen Jensen, 1, Ugift, ihre Kinder,,
Hans Matthiesen, 22, Ugift, Dienstboten,,
Bergitta Sophia Hansen, 24, Ugift, Dienstboten,,
Kistine Jürgensen, 33, Ugift, Dienstboten,,
Maren Jensen, 38, Ugift, Schwester Des Hausv., Abnameleute,
Sÿnnet Kielsen, 70, Enke, seine Mutter, Abnameleute,
Den 1 august 1836 døde boelsaftægtsmand Jørgen Jensens hustru Maren Christensdatter i Lunden 64 år gammel, hun blev begravet 5 aug.
Den 5 februar 1843 blev boelsaftægtsmand Jørgen Jensen i Lunden begravet 80 år gammel.
Børn af Jørgen Jensen og Maren Matthiesen:
a: SYNNED JØRGENSEN født 1790.Hun blev gift med kromand Jakob Christensen Dahl i Havnbjerg.
b: JENS JØRGENSEN født 1791. Han fik boelet.
c: ANNA CATHRINE JØRGENSEN.Hun blev gift med parcellist Hans Christian Kramer Karholm ved Nordborg.
d: ANNA KIRSTINE JØRGENSEN.Hun blev gift med boelsmand Hans Voigt i Broballe.
e: CHRISTIAN JØRGENSEN el. JENSEN. Han tjente en del år på Nordborg og købte senere et kådnersted i Brandsbøl. Da han sang godt, forestod han ofte i degnens eller kirkesangerens fravær sangen i Havnbjerg kirke.
f: JØRGEN JENSEN eller JØRGENSEN. Han var møllersvend og blev siden parcellist ved Augustenhof.
g: ANNA MARIE JØRGENSEN hun holdt hus for sin gamle far på aftægtet. Hun blev gift med Christen Jørgensen Koch. De købte et kåd i Dyndved. Han kørte privat post en gang eller to om ugen til Sønderborg.
h: MAREN JØRGENSEN hun døde ugift på boelet.
9. JENS JØRGENSEN søn af formanden Jørgen Jensen og hustru Maren Matthiesen eller Christiansdatter i Lunden og han er født 1791. Han er opkaldt efter sin farfader synsmanden Jens Jørgensen i Lunden. I hen ved 200 år i denne familie har navnet Jens Jørgensen og Jørgen Jensen afvekslet med hinanden. Han gik i skole hos den i mange år ved Havnbjerg skole ansatte, almindeli agtede skolelærer Joh. Christian With, og må have været iblandt det sidste hold konfirmander, som pastor Nyelandt konfirmerede. Endnu få dage før påskehelligdagene red den gamle præst på sin brune blis ind til Nordborg præstegaard, hvo datteren den senere madam Frost også var bleven konfirmeret og indbød familien hen til sig en af de første dage. Men kort efter blev Nyelandt syg og døde allerede 1806 d. 27 apr. Jens Jørgensen gik i mange år inden han fik boelet, dels havde hans fader mange børn og det var en dårlig og pengeknap tid, så alt kunne jo behøves, skulle der blive lidt til deling imellem dem. Jens Jørgensen var 37½ år gl. da han d. 26 juli 1828 holdt bryllup med CATHRINE MARGRETHE SCHMIDT af Oksbøl og han må da have taget ved sin faders boel, siden han kaldtes boelsmand. Jens Jørgensen fik boelet ved overladelskontrakt af 30 jan 1828 (S&P II 331). Hun var datter af boelsmand Hans Schmidt af Oksbøl, en mand der på den tid, da det ene boel efter det andet i Nørreherred gik konkurs, sad godt idet og havde en del kapital på rente. Derfor var han også mand for at sætte sine børn i vej: Til 3 af sine børn købte han boel i Havnbjerg sogn: Lauritz Schmidt i Brandsbøl, Hans Schmidt i Lavensby og Anna Marie gift med Erik Petersen i Lunden. Det var hovedsagelig Hans Schmidts penge, hvorved de sattes i stand til at købe deres gårde. To andre børn blev gifte ind på boel i Havnbjerg sogn: Peter Schmidt i Lavensby og Cathrine Margrethe gift med ovennævnte Jens Jørgensen af Lunden. Cathrine var ikke så lidt yngre end sin mand. Hun var født 1807 og således 21 år gammel ved giftermålet. 1833 findes Jens Jørgensen som boelsmand på stedet og havde til sit boel et areal på 44 tønder 3 2/16 skæpper land. 1847 findes han ligeledes som boelsmand på stedet. Med sin kone fik Jens Jørgensen betydelige midler, og da tiden netop på det tidspunkt forandrede sig, handelen blev livligere og priserne bedredes, og da han selv og konen vare meget fornugtige, stræbsomme og sparsommelige folk var det ikke så underligt, at han med tiden blev en holden mand og kunne bygge sin gård helt om. Han foretog også efterhånden de forbedringer i landbruget, som fulgte med tiden og vandt almindelig tilslutning. Det havde de ældre mænd forud for mange af den yngre slægt, at de kendte den dårlige tid af erfaring, derfor var de forsigtige og sparsommelige i den gode tid uden at drive det til karrighed, fordi de havde det på fornemmelsen: Tiden kan godt, ligesom solen vende sig igen. Mange af de yngre manglede denne erfaring, vidste ikke hvor de skulle gøre af deres penge, syntes det aldrig kunne få ende, vænnede sig til at spille, slå stort på og slå ordentlig til Søren engang imellem. Og nu da tiden alligevel har vendt sig og folk tit er bleven forvænte, sidder måske mangen en slemt nok i det. Jens Jørgensen var ikke karrig; thi som en fornuftig mand ville han gerne have, hans børn skulle lære noget for at de siden kunne stå på deres egne ben og på en selvstændig måde søge deres erhverv i livet. Han var i en række af år tolvmand for Havnbjerg sogn, den gang en hæderspost for sognets bedste mænd, en post, som mange vedblev at beklæde indtil deres død, og at han i en del år havde siddet inde med denne værdighed, kan ses deraf, at han efterhånden rykkede op iblandt de øverste ved bordet ved deres tolvmandsgilder, et af deres pæneste gilder i sognet. Jens Jørgensen var en meget flittig kirkegænger. Vejret skulle være meget hårdt, når hans plads i den anden stolerække var tom. Og som han selv flittigt søgte Guds hus, således holdt han også sine børn flittig i skole, og holdt dem også senere til flittig at besøge kirken. Jens Jørgensen var en mand af middelhøjde, mager, men med livlige øjne og et intelligent åsyn. Han havde en god forstand, var snild og klog og forstandig i sin tale, men var tillige en stille sindig og beskeden mand, forsigtig i sin tale og i sin gang, dog kunne han også nok være lun og gemytlig, når han kom i det rette lag. Han kone var en rask livlig og køn kone. Begge var meget retsindige, værdige og brave folk. Han trak sig sent på aftægt, da han selv tog sent ved boelet. Her oplevede han den store sorg, at en ung håbefuld søn faldt i en krig langt borte fra fædrelandets grænser. Jens Jørgensen døde d. 27 oktober 1873, 82 år gammel. Cathrine Margrethe f. Schmidt døde 29 december 1865 58 år gammel.
F.T. 1845:
Jens Jörgensen 55 gift, Bohlsmann, Zwölfmann.Lunden
Cathrine M.Schmidt 38 gift, seine frau Oxböll
Hans Jørgensen 15 ugift,ihre kinder Lunden
Jørgen Jørgensen 10 ugift, ihre kinder Lunden
Jens Jørgensen 7 ugift, ihre kinder Lunden.
Christian Jørgensen 3 ugift,ihre kinder Lunden.
Maren Jørgensen 16 ugift,ihre kinder Lunden.
Anne Mar. Jørgensen 13 ugift, ihre kinder Lunden.
Cathr. M. Jørgensen 3 ugift,ihre kinder Lunden.
Christian Jessen 28 ugift, dienstleute Mels.
Nicolai Thomsen 19 ugift, dienstleute Stevning.
Maren Nissen 22 ugift,dienstleute Himmark.
Anne C.Jensen 27 ugift,dienstleute Oxböll.
Børn af Jens Jørgensen og Cathrine Margrethe Schmidt:
a: MAREN JØRGENSEN født 5 maj 1829. Hun var en flink pige i skolen, hvor hun indtog den næstøverste plads. Hun blev konfirmeret 1844 af stedet gamle præst Jørgen Knudsen og stod da øverst. Hun blev gift med Christian Jessen (Andersen) f 14 maj 1817 i Meels, men opdraget i Lunden hos sin morfader boelsmand Christian Jakobsen, og i hvilken by han vedlev at tjene. Han var søn af af Anders Jessen 1778- 1818 og Ellen Jacobsen 1776-1818. (født på boelet (gl. nr.1 Lyngmosevej 9 i Lunden). De blev gift 15 sep 1853. De købte straks boel nr.52 Møllegade 68 i Holm 1852. Christian død februar 1906 Møllegade 68 a Maren død februar 1912 Møllegade 68 a i Holm.
b: HANS JØRGENSEN f. 2 november 1830. Han fik boelet.
c: ANNA MARIE JØRGENSEN født 1832. Hun blev gift med boelsmand Christian Jakobsen i Lunden ( boel nr. 1),hvor hun døde 1871.
d: JØRGEN JENSEN ( JØRGENSEN). Han havde lært dræningsvæsenet og ernærede sig en del år som dræningsmester, gik heldigt den dansk-tyske krig 1864 igennem, men blev indkaldt under den fransk-tyske krig 1870 og faldt. Han ligger begravet ved Morvillers ved den Svejtsiske grænse.
e: JENS JØRGENSEN: Han tjente nogle år hos pastor Fangel i Notmark præstegård, fik senere sin farbrors sted ved Augustenhof.
f: CHRISTIAN JØRGENSEN f. 4 september 1842. Tvilling. Han blev uddannet hos forstander Nis Fangel på det Classenske landvæsensinstitut på Næsgaard på Falster fra maj 1862 til maj 1864. (Nis Fangel var sønnesøn af provst Fangel i Nordborg,der døde i 1820.) Han lærte dræning og engvanding. Han er ingeniør. Han har opholdt sig på Gråsten, men har fra 1885 haft beskæftigelse i Westphalen og bor for for tiden i Münster. 12 april 1888 blev han gift med Johanne Schulz fra Hannover i Lüneburg.Han arbejdede en del år i Schlesien,hvor han bosatte sig. Han blev senere ansat i et stort projekt hos en godsejer af tysk afstamning,der ejede et stort gods, Marmutly, ved Tiflis i Kaukasus.Hertil rejste han i 1895,det var muligvis meningen at hustru og børn skulle følge efter; men d. 15 oktober 1896 afgik han pludselig ved døden 54 år gammel og blev begravet i russisk jord.
Christian Jørgensens levnedsløb: Han var født d. 4 september 1842.Han gik i Havnbjerg skole hvor han, ligesom sine andre søskende udmærkede sig ved flid og god opførsel. I 1857 blev han konfirmeret. Da han havde lyst til at uddanne sig på en højskole for at erhverve nyttige kundskaber
hvorved han i fremtiden kunne slå ind på en eller anden vej og sikre sig en selvstændig stilling, blev det bestemt, at han skulle søge at komme ind på landbohøjskolen Næsgård, hvis forstander dengang var Nis Christian Fangel, en sønnesøn af den gamle provst Holger Fangel i Nordborg der døde i 1820.Familien henvendte sig til Knudsen på Lysholm, hvis kone var en kusine til denne Fangel på Næsgård. Han skrev for ham, og på denne måde kom han på højskolen, hvor han opholdt sig fra maj 1862 til maj 1864. Han modtog her undervisning i Dræning og de andre til landbruget hørende videnskaber, samt regning, geometri og historie m.m. Han kom tilbage midt under krigen i1864 og undgik at blive indkaldt. Der hengik et par år, inden Preussen lod holde session, det var først da Østrig havde givet afkald på medbestemmelsesretten, og man begyndte da med årgangen 1843.
Da han var født et år i forvejen, slap han for at blive indkaldt. I 5 – 6 år opholdt han sig mest i hjemmet og foretog sig hist og her et og andet dræningsarbejde. I foråret 1870 søgte en landmåler fra Angel at få ham med som medhjælper ved et større foretagende i omegnen af Hamburg. Han drog derned, foretagendet gik heldigt, hvilket var en anbefaling og et held i forretningen. Siden den tid har han haft mange betydelige foretagender at udføre, både i hertugdømmerne, i Jylland og i Slesvig, men hans egentlige virkeområde var Westfalen og Schlesien, hvor han til sidst bosatte sig i Münster i Westfalen, der blev Centrum for hans virkekreds. Blandt andet havde han et betydeligt arbejde at udføre på det store gods Moikov i Schlesien, hvor som bekendt den ulykkelige tungsindige grevinde Arnim druknede sig, endskønt hun var rigt velsignet med jordisk gods. Da han således stadig havde beskæftigelse nok, og hans indkomster var tilstrækkelige til at gifte sig på, indlod han sig i 1888 d.12 april i ægteskab med Johanne Schulz fra Lüneburg i Hannover. I sommeren 1895 averteredes der i en tysk avis at en baron von Kutschenhagen, af tysk herkomst, som ejede et stort gods, Marmutly ved Tiflis i Kaukasus, på ca. 10.000 ha. land, ønskede en duelig ingeniør til at lede et stort meledrations- og overislingsarbejde på hans gods, hvortil vedkommende kunne sende andragende. Mange meldte sig til dette betydelige arbejde, der gav udsigt til stor fortjeneste og blandt disse var også Christian Jørgensen. Det var et stort bevis på hans duelighed og gode anbefalinger, at blandt 70 ansøgere til denne post, blev han den lykkelige, der blev antaget. En ulempe var det jo at han i længere tid kom til at bo særskilt fra kone og familie og langt borte fra sit kære hjem, men han tænkte på hans fremtid og overvandt alle betænkeligheder. I oktober 1895 rejste han derned og havde på denne rejse de interessanteste oplevelser i sit liv. Der var meget at se i de forskellige byer og lande, han kom igennem og hvor han undertiden gjorde et kort ophold. Rejsen gik fra Wien over Budapest til Odessa, og i fem dage sejlede han over det Sorte Hav til Batum, hvorfra han til lands kørte til sit bestemmelsessted Marmutly. Han har skrevet meget hjem om den mærkelige omegn af det kaspiske hav. Som bekendt er dette store hav, eller om man vil indsø, ikke forbundet med verdenshavet ved nogen slags afløb,skønt flere store floder foruden Volga løber ud i det Kaspiske Hav, og til trods herfor ligger dets overflade dog 22 meter under vandspejlet i det Sorte Hav, og den aftager hvert år, men det bliver ikke så let tørt, da det er 800 meter dybt. Ved strandbredden havde de boret efter petroleum, og den rå olie sattes over 100 meter i vejret. Den betydelige afsætning af petroleum holder en jernbane idelig i arbejde til det Sorte Hav,og derfra føres den videre pr. skib til Odessa og andre steder, ligesom der går skibe op ad Volga til andre russiske byer. Kysten ved det Kaspiske hav er meget dyrerig og der findes også tigere blandt andre vilde dyr. - Jørgensen tog straks fat på sit store arbejde og alt gik herligt og vel for ham. Han vandt snart alles hjerter, herskab såvel som arbejdernes, skønt det altid var en ulempe, at når han talte med dem direkte, måtte han betjene sig af en tolk, thi de var alle af russisk nationalitet. Dog, hans virksomhed blev snart afbrudt. Han havde kun lidet tænkt på, at da han bød sin hustru og hjemmet farvel, skulle det blive et farvel for bestandig. De kom ikke til at gense hinanden i dette liv, thi allerede 1896,den 15 oktober afgik han pludselig ved døden ved et slagtilfælde. Det var et hårdt slag, der ramte den stakkels kone og hans børn, da de fik budskab om hans død. Det var kun et år siden han rejste derned frisk og sund. I et kærligt brev dateret 19 oktober meddeler den unge frøken Anne von Kutschenbach hende den sørgelige tidende, et vidnesbyrd om, at familien tog levende del i hendes sorg. Hun meddelte hende at endnu om tirsdagen var han sund og glad da han var indbudt til slottet til at stå fadder for hendes yngste barn, men på torsdagen fandt de ham stille og rolig liggende i sin seng, indslumret til den evige hvile. Mandagen d. 19 oktober fandt hans begravelse sted. Han blev båret hen på den nye kirkegård, som han selv havde været med til at indvie om foråret, af tyske arbejdere der kendte ham bedst. Flere kønne salmer blev sunget og i mangel af en præst holdt den tyske lærer fra slottet en lille smuk tale om det menneskelige livs ustadighed og forkrænkelighed, hvori han valgte til tekst de bekendte ord af profeten Esaias 55,89 Mine tanker er ikke eders tanker o.s.v. Han opnåede således kun en alder af 54 år.Ære være med ham.
g: KATHRINE MARGRETHE JØRGENSEN, var født 4 september 1842.som tvillingsøster til Chr. Jørgensen. Hun blev gift med boelsmand Klaus Willesen Christensen i Havnbjerg, boel nr. 2.
Her døde hun kort efter ægteskabets indgåelse i 1881.
10. HANS JØRGENSEN f. 2 november 1830,var søn af formanden Jens Jørgensen og hustru Cathrine Margrethe Schmidt, og er opkaldt efter sin morfader Hans Schmidt i Oksbøl, hvilket navn han blev kaldt af mange. I skolen var han en flink dreng, hans fader holdt ham godt i skole, og da han selv var begavet, gik han rask fremad og sad de to sidste år øverst i skolen. 1845 blev han konfirmeret, der var i det hele dette år mange konfirmander, både af drenge og piger, så at øverste klasse var nærved at blive tømt. Efter sin konfirmation blev han hjemme hos faderen, men benyttede tillige sin fritid til at læse og lære et og andet, både tysk og dansk, hvad der kunne være ham til nytte i fremtiden. Sin militærpligt aftjente han i Odense, hvor han lå som dragon 1852-1853. Han undgik at blive indkaldt i krigen 1864, da hans årgang ikke blev indkaldt. Ligeledes slap han for den fransk-tyske krig i1870, hvor hans broder faldt. 1866 overtog han sin faders boel (købekontrakt af 6 januar 1867). Hans fader trak sig tilbage på sit lille ny aftægt, som han havde ladet bygge. Efter hans død boede her degnen og skolelærer Peder Frederiksen, der havde taget sin afsked. Hans Jørgensen har en meget pæn og smuk, ny velbygget gård, højt beliggende, hvorfra man har en køn udsigt, en lille køn have hører til huset. Gårdens areal er som det andet land til byen frugtbartog godt skikket til korn. Han er en dygtig landmand og holder gården i god drift. Der holdes en 15-16 malkekøer på gården nu, i tidligere tider en 8-9, men i denne henseende kommer det ham og de andre byens mænd til gode, at der hører megen eng til den. 1866 blev han gift med ANNA MARGRETHE TOISEN en datter af Hans Hansen Toisen og hans anden hustru Anna Cathrine Hansen i Broballe, Oksbøl sogn. Anna Cathr. Hansen var datter af gårdejer og kirkeværge Peter Hansen i Havnbjerg, og hans første hustru Kirstine Matthiesen. Hans Jørgensen og hustru var således i slægt med hverandre, da de var nærsøskendebørn. Anna Margrethe Toisen var født i Broballe 7 november 1838. Da de lundeboere før krigen var tysksindede, er det naturligt, at Hans Jørgensen også altid har hældet til denne side. Imidlertid har han altid været en brav og retsindig karl i sin ungdom, en hæderlig og retskaffen mand i sin vandel, har flittigt besøgt Guds hus og holdt Guds ord i agt og ære, har været en god familiefader i sit hus og sørget for at give sine børn en god opdragelse og al nyttig undervisning, og således trolig fulgt i sin faders spor. Da han selv er en meget oplyst mand, kan godt skære for sig og er hjemme i det tyske sprog har en del offentlige hverv været ham betroet fra autoriteterne. Han blev standesbeamter, d.v.s. han skulle føre bog over fødte, døde og ægteviede, det er en følge af kirkens adskillelse fra staten. Præsterne føre vel nok endnu ministerialbog over fødte og døde, konfirmerede og ægteviede, men det er kun for dem, der forlanger kirkelige handlinger udførte. Kun det borgerlige ægteskab gælder over for staten. Dåben kan udsættes til en senere alder. Hans Jørgensen har også været formand for valgkollegiet, når der skulle vælges til rigsdag el. landdagen, ligesom han har været medlem af Sønderborg kredssynode.
Han har meddelt mig Chr Knudsen flere gode oplysninger, især til den seneste tid, som er indførte rundt omkring i bogen, hvorfor jeg herved takker ham. Hans Jørgensen f.1830,døde 3 april 1893. Anna Margrethe f.Toisen, døde 12 september 1907.
Børn af Hans Jørgensen og Anna Margrethe Toisen:
a: JENS JØRGENSEN FØDT 1870. Han udvandrede til Amerika 1898, hvor han døde i 1945.
b: KATHRINE MARGRETHE JØRGENSEN født 1873. Hun blev gift med Boelsmand kro-og færgemand Peter Henriksen Bladt, Mommark færgegård. En søn af dem: Peter Henriksen Bladt
blev født 3 maj 1900 (se senere).
c: HANS JØRGENSEN født 29 marts 1876.Han fik boelet.
d: ANNA CATHRINE JØRGENSEN født 1878. Hun blev gift med boelsmand Peter Schmidt i Lavensby, hvor hun døde 11 marts 1954.
11. HANS JØRGENSEN født 29 marts 1876 en søn af formanden blev 1901 gift med CHRISTINE CHRISTENSEN, en datter af boelsmand Johan Christensen May og hustru Margrethe Abraham fra
Havnbjerg, hvor hun er født 30 november 1880. Hans Jørgensen deltog som marinesoldat i bokseropstanden i Kina. Da hans helbred ikke var det bedste, byggede han sig et nyt aftægt, hvor
han døde 28 august 1912, hans hustru døde 17 august 1953. De havde ingen børn.
12. CLAUS HELLESØ født 9 oktober 1887 i Oksbøl en fætter til Hans Jørgensens hustru er søn af boelsmand Jørgen Hellesø og hustru Helene Abraham i Oksbøl. Han var gift med CECILIE KRÆMER født d. 31 december 1888 i Asserballeskov. Claus Hellesø havde ejendommen i forpagtning indtil 1930; men han måtte deltage i 1.ste verdenskrig, hvor han faldt 21 december 1915 i Argonnerskoven. Cecilie Hellesø f.Kræmer døde 9 januar 1934.
Deres børn:
a: JØRGEN HELLESØ,født d. 2 marts 1914.
b: HELENE MARIE HELLESØ,født d.17 maj 1915.
13. PETER HENRIKSEN BLADT født 3 maj 1900 på Mommark færgegård, som søn af boelsmand og kromand Peter Henriksen Bladt og hustru Kathrine Margrethe Jørgensen og således søstersøn til
Hans Jørgensen. Han blev 9 maj 1925 gift med MARIE ELISABETH LAUE (en datter af boelsmand Laue og hustru Marie Knøs fra Jestrup), hvor hun er født 27 januar 1909. Peter Bladt overtog boelet 1 maj 1930. Peter H. Bladt døde 28 september 1976. Marie Elisabeth døde 22 januar 1996 i Lunden.
Deres børn:
a: MARGA MARGRETHE BLADT født 5 oktober 1925. Hun blev gift med gårdejer Jørgen Jensen i Sønder-Vilstrup.
b: ELISABETH M. BLADT,født d. 15 marts 1927. Hun døde som barn.
c: HANS JØRGEN HENRIKSEN BLADT født 16 marts 1928.Han fik boelet.
d: PETER HENRIKSEN BLADT født 1 marts 1933.Han købte Skadborg i Svenstrup sogn.
e: CHRISTEL BLADT Hun blev gift med radiotekniker Peter Hansen. Nu bosat i København
14. HANS JØRGEN HENRIKSEN BLADT født 16 marts 1928. Han blev gift med HERTHA HAHN, f.1 juni 1926.De overtog ejendommen efter hans forældre. Hans Jørgen Bladt døde 10 juli 1995.
Deres børn:
a: PETER BLADT født 16 september 1955 gift m.Margot Lorenzen f. 8 december 1954.
b: HANS JØRGEN BLADT født 12 november 1956 gift med Tove Møller f.1 januar 1962.
c: ELKE BLADT født 22 april 1959 gift med Thomas Jensen f. 13 september 1952.
d: KARIN BLADT født 23 oktober 1962 gift med John Grue f. 17 december 1960.
15. HANS JØRGEN BLADT f. 12.11 1956 og TOVE MØLLER f. 1.1 1962 overtog ejendommen,
hvorfra jorden nu er bortforpagtet, og i bygningerne er en mindre virksomhed: ”P.L.R.”,der er underleverandør til bl.a. Danfoss.
|
