23 D. Familien Thomsen på Nordborg.
Familien Thomsen på Nordborg.
Thomas Jessen 1734-47.
Thomas Jessen er uden tvivl en søn af Jes Andersen der 1709 og 1711 findes som hollænder på Hartspring og døde 1746 på Østerholms Mølle. Thomas Jessen findes 1734-47 som kromand ved Fynshav eller Øvelgynde. Det vil sige at han har haft kroen og færgestedet ved Fynshav i forpagtning af Hertug Christian August til Augustenborg. Hans hustru hed Marie, og hun har vistnok været en datter af den Jørgen Kromand, der fra 1706-22 findes som kromand ved Fynshav. De havde det kun småt, deres børn avancerede derimod godt opad. Hvornår de er døde vides ikke. Thomas Jessen var formodentlig en bror til Klaus Andersen, ejer af den ”Aichelbergske Gaard” på Nordborg. nær besvogret er han både med Nikolai Ernst Andersen til Østerholm og familien på Østerholms Mølle.
Han havde følgende børn:
1) Jes Thomsen, født 1734 ved Fynshav. Købmand på Nordborg.
2) Jørgen Thomsen, født 1737 på Øvelgynde. Ejer af Hartspring. Død 1814. Se III s. 101-105.
3) Anna Thomsen, født 1745 ved Fynshav, hun blev holdt over dåben af Klaus Hollænders datter på Nordborg, som var
faderens søster. Dette er dog vist ikke rigtigt; thi andre steder kaldes Klaus Hollænders børn søskendebørn til Jessens børn.
4) 1747 blev hans datter Mette født. Hun blev holdt over dåben af Monsj. Kisbyes datter på Øvelgynde. Hun død 1749.
Jes Thomsen død 1816.
V 17.
Jes Thomsen er født 1734 d. 10. aug. ved Fynshav eller Øvelgynde, hvor hans far Thomas Jessen var kromand. Som dreng kom han ofte med sin bror Jørgen undertiden op til Ketting for at hente brændevin hos den gamle Jakob Wrang. Drengene var da tit våde og medtagne af kulde. Den gamle Ingeborg Petersen, hans kone, fik da deres klæder tørrede og gav dem noget at spise, førend de gik tilbage til hjemmet. Hun anede næppe dengang at den ene af dem i tiden skulle komme til at eje flere tønder guld og at den anden skulle blive proprietær. Efter sin konfirmation kom Jes Thomsen til søs, og da han havde faret i flere år blev han 1751 g. m. sit søskendebarn Anna Johanne Andersen, en datter af Hr. Klaus Andersen, ejer af den såkaldte ”Aichelbergske Gaard” på Nordborg. Hun var født 1730 d. 11. april, og da de som søskendebørn var for nær i slægtskab med hverandre, måtte de i forvejen søge kongl. bevilling til ægteskabs indgåelse. Han nedsatte sig nu som købmand på Nordborg, hvor han i en del år før branden boede på Storegade, noget ovenfor Amtstuen, i et hus som senere tilhørte en mand der kaldtes Hadersleveren og i den nyeste tid vognmand Klaus Esbensen af Thaarup. Jes Thomsen vedblev dog endnu en tidlang at fare til søs med sit eget skib på hvilket han hentede varerne hjem, mens hans hustru forestod huset og handelen i hans fraværelse. Hun var en overordentlig stræbsom og påpassende kone, men derhos tillige overmåde hvas og skrap. Hun gik altid selv i butikken, var kun lille af vækst og gik temmelig tarvelig klædt. Da han selv var en meget snild, snu og dygtig mand, og hans kone meget stræbsom og sparsommelig arbejdede han sig allerede i hendes tid godt opad, så at han snart ejede flere skibe i søen. Hun døde dog allerede 1780 d. 20. nov., 50 år gl. Efter et par års forløb trådte han atter i ægteskab med Jomfru Engel Knutzen af Bredsted, hvor hendes far var købmand, og hun selv var født 1748 d. 14. april. Hun havde i flere år været jomfru i Tandslet præstegård, hvor Pastor Clausen var hendes morbroder. Dette parti kom i stand ved andres hjælp; thi Thomsen kendte hende ikke førend de blev forlovede. Hun var først forlovet med en musiklærer i Sydslesvig, hvem hun holdt meget af, men der var lange udsigter, da han ikke så sig i stand til at forsørge hende. Imidlertid friede Thomsen til hende, men hun havde ikke sind til at give slip på sin kæreste. Hendes familie foreholdt hende imidlertid flere gange det gode parti, og bad hende om at skrive ham til. Det gjorde hun, og han svarede hende igen tilbage, ”at han nok kunne indse, at han ikke kunne forsørge hende, derfor skulle hun ikke bryde sig om for hans skyld at ægte Thomsen, der var et meget lovende parti”. Hun lod sig nu let overtale til at gøre dette skridt; men længere hen i tiden læste hun hans død anmeldt i en avis fra Sydslesvig, hvilket hun tog sig meget nær og udbrød: ”nu er han død, jeg holdt så meget af”. Med denne anden kone fik alting i hans hus snart et finere præg, hun havde jo fået en finere opdragelse end den første kone og været ude iblandt dannede folk, men desuagtet var hun også på sin vis en forstandig og dygtig kone. Thomsen kunne nok tåle at føre et større hus, han sad i stor handelsflor og havde samlet sig en større rigdom; derfor solgte han hint hus på Storegade og købte igen den østlige del af slottet af Skibsbyggemester Lorentzen, hvor han siden boede til sin død.
Her boede han allerede 1792 d. 10. april da den ulykkelige store brand lagde det meste af Nordborg i aske. Hans kone lå dengang i barselseng og da man frygtede for at ilden også skulle udbrede sig til slottet, bar man hende ud i en seng for at føre hende over til Pøl. Men da man kom ud på slotsbroen, faldt de med hende. Hun blev derpå ført over til Pøl, hvor hun lå i flere dage, indtil hun atter kunne føres hjem. Thi det havde ikke været nødvendigt da det gamle slot blev forskånet for ilden. Som et vidnesbyrd om Thomsens heldige handelsforhold og dygtighed ville vi anføre en optegnelse fra 1797 af Provst Holger Fangel på Nordborg. ”En købmand Hr. Jes Thomsen, som begyndte med lidet, har efterhånden sat byen i mere næring” Med ikke få betydelige skibe, som han har ladet bygge dels i Sønderborg og dels ved Igensund, har han drevet en udstrakt handel. Hans skibe går i fragt på Vestindien og især i Middelhavet, og har været heldige på deres fart. Iblandt alle handlende i Danmark og Hertugdømmerne turde denne mand vel have fortrinnet i henseende til den islandske frigivne handel. I indeværende år 1797 sender han ikke mindre end 6 skibe til Island på fiskehandelen, af hvilke de fleste gå derfra til Middelhavet. Hans handels oplag i Island er betydeligt. Ved denne mands entrepriser har Nordborg naturligvis også fået større næring. Adskillige skippere er komne her for at bo. Næringen går da fra én hånd til en anden. Det var i det hele en heldig tid for Danmarks handel, da dette i forening med Sverige, Rusland og Preussen kunne opretholde den bevæbnede neutralitet. Det er i denne tid, slutningen af forrige århundrede, at Jes Thomsen ved sin foretagelsesånd arbejdede sig op og samlede sig en stor rigdom, hvorfor han plejede at benævnes ”den rige Thomsen”. Til en tid havde han 13 skibe i søen og ejede en formue på 300.000 rdl. En del af denne formue tabtes dog igen da Danmark fra 1801 og især fra 1807 indvikledes i krigen med England, hvorover den danske handel led et svært knæk. Ved hans død skal hans formue være gået ned på 120.000 rdl., hvilket hans enke blev siddende for; men hendes mange børn og svigersønner, især Hr. Major Hansen i Sønderborg, ville hver råde på sin vis. Denne ville ikke have assureret, og man indlod sig i tåbelige spekulationer, så at følgen til sidst blev at børnene ikke fik stort af den forhen betydelige formue. Den gamle Mad. Thomsen talte imidlertid altid meget om de portugisiske og islandske fordringer som de endnu havde til gode, og som familien engang måtte komme til at nyde godt af. Det lade vist endnu vente på sig.
Hans skippere nævnes.
Iblandt hans skippere kunne mærkes: Christian Matzen på Druelund ved Nordborg, Christian Frost, Jens Krog, Frederik Brodersen, Mads Høeg, alle på Nordborg. Jørgen Mintebjerg og Christensen ved Fynshav. Thomsen tabte sine fleste skibe i den engelske krig, den ene jobspost indløb efter den anden. Skipper Christensen ved Fynshav ( en …. af Th. Christensen på slottet og Hans Christensen på Løjtertoft) forgik med mus og mand. Thomsen ville til sidst ikke assurere, det var et gammelt skib, som tidligere Chr. Matzen og Fr. Brorsen havde sejlet med. Man havde påpeget faren, førend han gik ud. Det var da ikke så underligt, at det totalt forliste. Mads Høeg forgik i et slemt uvejr, derfor hed det altid senere, når en svær storm rasede: ”det er et vejr som dengang Mads Høeg forliste”. Da der engang var et barselgilde hos Dr. Balles fik man med den sidste jobpost, at pengene i den hamborgske bank var gået tabt, hvorover der blev stor gråd, og den hele fornøjelse var den dag borte.
Et løst rygte om hans rigdom.
Den omstændighed at Jes Thomsen til en tid arbejdede sig op til en svær rigdom. Men til en anden tid for en stor del mistede den, har givet anledning til en del ugunstige domme om ham, ”at han ikke skulle være kommen til sin rigdom på en ærlig måde”, og derfor har man i hans følgende skæbne villet finde en stadfæstelse på den sandhed, ”at hvad med synden kommer, med sorgen bortgår”. Man har fortalt at han skulle være kommen til sin rigdom på følgende måde: ”en rig dame i Holland eller rettere Amsterdam indbildte han, at han ville ægte hende, andre siger at han havde ægtet hende. Han lod da alle hendes penge og rigdomme føre ombord på skibet for at sejle hjem med hende. Men undervejs skal han have kastet hende overbord og beholdt pengene. Andre sige, at han lod hende blive i sit hjem, og sejlede bort fra hende med pengene”. Det var vist ikke andet end løs snak og opdigtet folkesnak. Den hele historie bæres, ved sin ubestemthed og løshed, vidnesbyrd om sin usandhed. Sagen selv lyder også helt utrolig. Det kunne da ikke være bleven skjult for skibsmandskabet, og vel næppe gået så let af. Som de fleste handelsmænd kan han vistnok også tit have brugt kneb, og vel ikke altid været et mønster på ærlighed. Men de heldige handelskonjunkturer til en tid, hans dygtighed, klogskab og foretagelsesånd forklarer let. At han til en tid går let opad og frem, ligesom de politiske forhold og uheldige handelsforhold gjorde det let indlysende, at det til den anden tid ligeså hurtigt går ned ad bakke og tilbage for ham. Der er altså slet ingen grund til at tro et sligt rygte om ham. Det har sin grund i uordenhed, misundelse og skadefryd.
Hans død 1816.
I de sidste år af sit liv skal han have været blind, hvorfor en af familien gerne havde ham under armen, når de spadserede ud med ham. Han døde 1816 d. 29. nov., 83 år gl., og 13 år derefter døde hans enke 1829 d. 4. april, 81 år gl.
Hans gravskrift.
En stor smuk sten dækkede deres grav på Nordborg kirkegård. På den beses følgende indskrift: Was der Unweisung gehöret von der weil. viel Ehr und Tugendsamen Frau Anna Johanna Thomsen, geb. Andersen, ist hier ausgesuchtzum Tage der Auferstehung, war geboren 11 apr 1730 und endigte Ihr wahlfahrt der 20. Novb. Anno 1780. Im Jahre 1816 d. 29ten Nov. wurden die Gebeine Ihres in Leben geliebtes Ehemannes Hrn. Jes Thomsen weil. Kaufmann in Norburg, geboren 10 Aug 1734 neben des ihriges Eingeleget in 83 Jahre seines Alters. So wie auch die Asche Seiner zweiten geliebten Ehegattin Fr. Engel Thomsen, geboren Knutzen aus Bredsted geb. d. 14 Apr 1748 gest. d. 4. Apr 1829 mit der Asche ihres Trauten vermischt in dieses …. aufbenahet wird.
Med sine 2 hustruer havde han følgende børn:
af første ægteskab.
1) Klaus Thomsen, døbt 1756 d. 10. dec. på Nordborg. Han blev konfirmeret 1773 i Nordborg.
2) Maria Margaretha Thomsen, døbt 1759 d. 16. jan. på Nordborg. Hun døde 1765, blev begravet d. 3. marts på Nordborg.
3) Anna Johanna Thomsen, døbt 1762 d. 30. nov. på Nordborg. Hun blev konfirmeret 1778 på Nordborg, 15 år gl. Hun blev
1786 d. 21. sept. på Nordborg g.m. Hr. Christoffer Wilhelm Biørn, tingskriver i Frøes og Kalvslund Herred i Haderslev amt. Deres forlovere var købmand Otto Frederik Ahlmann og degn Lorentz Lorentzen af Nordborg.
4) Maria Margaretha Thomsen, døbt 1765 d. 3. april på Nordborg. Hun blev konfirmeret 1780 på Nordborg, 14½ år gl.
1788 d. 8. febr. blev Hr. Johan Heinrich Tiesen, ejer af Stenbjerg mølle i Angel g. m. jomfru Maria Margaretha Thomsen af Nordborg . Forlovere var hr Balthasar Schultz, møller på Nordborg og Jørgen Thomsen, ejer af Hjortspring. De ejede først Stenbjerg mølle i Angel, siden den såkaldte slotsmølle i Sønderborg. I nogle år boede de i Ketting i det hus som slagter Hans Eriksen siden solgte til boelsmand Christian Klausen. Som enke henlevede hun sine sidste dage på Nordborg, hvor hun døde. De havde ingen børn.
5) Jes Thomsen, døbt 1767 i okt. på Nordborg. Han er ikke blevet konfirmeret på Nordborg. Han var koffardikapitain, s. nedenfor.
6) Anna Katharine Thomsen, døbt 1770 d. 3. jan. på Nordborg. Hun er død som barn.
Familien Roos eller Rose i Igenmølle.
7) Charlotte Juliane Thomsen, døbt 1772 d. 21. jan. på Nordborg. Hun blev 1787 konfirmeret på Nordborg. 1792 d. 29. juni blev Monsj. Christoffer Roose fra Hejsager i Haderslev amt g. m. jomfru Charlotte Juliane Thomsen på Nordborg. Forlovere var Hr. Nicolaus eller Klaus Jebsen og degn Lorentz Lorentzen begge på Nordborg. Kort i forvejen havde Christoffer Knudsen Rose købt Igen Vandmølle af den gamle møller Jes Hansen der flyttede hen i sit aftægtshus ved dammen, og i flere år boede familien Roos eller Rose i Igenmølle. Fra 1694 havde møllen været i arveforpagtning i formandens familie. Rose måtte derfor ved købet af møllen ansøge den kongelige regering om at overdrage arveprivilegiet på ham og hans familie, hvilket bevilliges den 29 maj 1793 på den betingelse, at han årlig udredede den på ejendommen hvilende pagt og tillige for fremtiden lod den hidtil gældende ret til udvisning af svært tømmer i skoven ved møllen reparation bortfalde. Få år efter fik han også tilladelse til at bygge en vindmølle. Hans kone var en ret dygtig kone, men skal have været meget styg. Hun døde allerede 1801 d. 6. marts og blev begravet d. 14. marts i en alder af 29 år. 1802 d. 10. april blev møller Christoffer Knudsen Roose g. m. (2 gang) med jomfru Sophie Amalie Georgine Steingardt, en datter af forhenværende krovært på Augustenborg, Christian August Steingardt. Hun var en slem rabbenskralde, og de blev adskilte fra hverandre. Omtrent 1811 solgte han Igenmølle til Hans Ahlmann af Sønderborg og boede fra den tid i Dynneved, hvor han døde 1817 d. 7. marts, 55 år gl., efterladende 1 søn af første ægteskab, og af andet ægteskab med sin fraskilte hustru 1 søn og 1 datter. Efter Roses død indlod enken sig atter i ægteskab med lakaj Rhumann på Augustenborg.
Børn:
1a) Jes Thomsen Roos, døbt 1792 d. 11. dec. i Igen kirke. Faddere, Hr. Jes Thomsen på Nordborg holdt ham over
dåben, Jes Hansen Møller i Igenmølle, Monsj. Thomsen på Nordborg, Christian Hansens hustru på
Igebjergmølle og jomfru Sørensen fra Igenmølle. Han døde 1794 i en alder af 1½ år.
2a) Jørgen Knudsen Roos, døbt 1796 d. 29. april. Faddere, Hr. Jørgen Thomsen på Hartspring holdt ham over
dåben, Jørgen Krog ved Igenmølle, monsj. Boi Petersen på Rumohrsgaard, Christiane Lorentzen af
Adserballeskov og Sophie Marie Thomsen af Notmarkskov. Han var forvoksen, lærte landvæsen på Lysholm,
blev dårlig gift og købte en bondegård i Nordslesvig, hvor det gik tilbage for ham. Hans navn Jørgen Roos
stod endnu mange år efter at læse på en rude i et af vinduerne på loftet på Lysholm.
3a) Jes Thomsen Roos, døbt 1797 d. 22. dec. i Igen kirke. Faddere: Jes Thomsen junior på Nordborg holdt ham
over dåben, sognedegnen Monsj. Carstensen, Guderup, Monsj. Juhler på Østerholm, Mad. Kirchner
Igenmølle og jomfru Petersen på Rumohrsgaard. Han døde 1801 d. 10. jan. i Igenmølle i en alder af 3 år.
4a) Hans Thomas Roos, døbt 1799 d. 1. okt. i Igen kirke. Faddere: Sr. Hans Lorentzen af Adserballeskov holdt ham
over dåben, Hr. Thomsen på Nordborg, Monsj. Thomsen fra Hartspring, Mad. Krog i Igenmølle og jomfru
Thomsen fra Augustenborg. Han døde 1800 i Igenmøllei en alder af 31 uger.
5b) Christian August Christoffer Roos, født 1805 d. 3. april i Igenmølle. Han blev glarmester i Haderslev.
6b) Charlotte Juliane Roos, født 1807 d. 18. april i Igenmølle. Hun blev g. m. degnen Jakob Becker i Lysabild.
7b) Magdalena Benedicte Roos, født 1810 i Igenmølle. Hun er allerede død før 1817.
|
