23 B. Linien Andersen på Nordborg.
Linien Andersen på Nordborg.
Side 166 – 169
Frants Andersen død 1788.
Hr. Frantz Andersen, en søn af Hollænder Klaus Andersen og hustru Margaretha Andersen er født på Rosgaard i Angel 1728 d. 17. marts, hvor hans far dengang var forpagter. Han fik efter sin far det såkaldte ”Aichelbergske Gods”, der bestod af et boel fra Holm tilligemed en del jord fra Købing. Det var bleven oprettet 1678 med adelige friheder for en Amtmand Joh. Frantz v. Aichelberg. 1765 døde hans far, men da han selv ofte havde et eller andet i forpagtning, opholdt han sig kun sjælden på Nordborg, og stedet var derfor hyppig lejet ud til fremmede, således boede her i nogle år fra 1765, Amtmand Baron Johan Wilhelm Teufel v. Pirckensee. Først var han forpagter i Angel, 1772 findes han på Nordborg, siden er han forpagter på Ballegaard i Sundeved, hvor han døde 1788 d. 4. nov., 60 år gl. Han blev dog ikke begravet i Ullerup. Men ført til Nordborg kirkegård. Han var 2 gange gift. 1784 d. 12. nov. blev enkemand Hr. Frantz Andersen trolovet til Jomfru Anna Kathrine Ohlsen af Nordborg. Forlovere var Hr. Jørgen Thomsen af Hartspring og Christian Jakob Ohlsen af Nordborg. Endnu samme år blev han gift. Denne hans enke boede i en del år i et hus i Skomagergade, som senere tilhørte en gammel mand Rasmus N., der i mange år tjente hos købmand Fangel i Nordborg. Hun fik her aftægt fra Frants Andersens sted. Hun døde 1807 d. 1. feb. En ligsten dækker endnu deres grav på Nordborg kirkegård med følgende indskrift: Die gebeine von Weil. Hr. Frantz Andersen, geboren auf Rosgaard in Angeln d. 17. Martz 1728, gestorb. Auf Ballegaard d. 4. Nov 1788 und seiner zweiter Ehegatten Anna Katharina Andersen geb. Ohlsen in Nordburg d. 28. Jan. 1752, gestorben 1sten Feb. 1807 und deren einzigen Sohn Claus Andersen geb. 11 May 1785 gestorb. 18 Febr. 1802 ruhet unter diesen Steine. Lebe! Wie Du, wenn Du stirbest, wünschen wirst gelobt zu haben. Det er en meget smuk stor sten på kirkens sydlige side.
Hans børn: Han havde følgende børn i begge ægteskaber.
Margaretha Andersen, gift Petersen.
Anna Margaretha Andersen, født 1761 (retterligen 1760 på Avnbølgaard). Hun blev konfirmeret i Nordborg kirke af Provst Holger Fangel, 1776 14½ år gl. 1782 opholder hun sig ugift på Nordborg. Ved huscopulationen mellem ungkarl Jørgen Petersen Møller af Hagenbjerg og Jomfru Anna Margaretha Andersen i Nordborg, 1787 d. 28. sept. var vi underskrevne som forlovere tilstede og forsikre herved, at ingen slægts- eller svogerskab eller anden forbindelse er bemeldte personer hinderlig i deres forestående ægteskab. Disse forlovere var, Otto Frederik Ahlmann, købmand på Nordborg og Nikolai Ernst Andersen, forpagter på Gammelgaard. Deres bryllup har altså stået på Nordborg 1787 d. 28. sept. Han fik sin faders sted møllen med stedet i Hagenbjerg, som han havde bygget af nyt samme år, hvilket kan ses af årstallet 1787, der er indsat på huset. Også han var af min faders familie. I 21-22. Jørgen Petersen var en fornuftig og brav mand, der stod sig godt. Hans kone derimod var ikke fri for storagtige nykker, der let blev til latterlighed i andres øjne, da hun i grunden tillige var dum og indskrænket. Manden havde en del familie i Hagenbjerg sogn, der alle tilhørte bondestanden. Hun kunne ikke godt finde sig i, at de sagde Du til hende, derfor ytrede hun engang til smedekonen, ”at når de var alene med hverandre, kunne hun godt sige Du til hende, men når der var andre tilstede, måtte hun helst sige De til hende”. Hun lod sig ikke sige dette 2 gange, men sagde fra den dag altid De eller hun til ”Mutter Møllers”. De boede i Hagenbjerg fra 1787-96, men da hans kone ikke ret kunne finde sig i at bo iblandt bønderne på landet, men hellere ville tilbage til byen, solgte han møllen i Hagenbjerg til Peter Johansen af Kegnæs, flyttede til Nordborg, hvor han byggede en ny mølle lidt udenfor byen og lagde hertil Nordborg parcellister, der havde været tvangspligtige til Hagenbjerg mølle. Det vides ikke hvornår de døde. De havde kun 2 sønner.
Deres børn:
Peter Petersen, møller på Nordborg.
Peter Petersen, født 1788 i dec. i Hagenbjerg og døbt 1789 d. 3. jan. Han blev båret af Hr. Peter Andersen af Nordborg. Faddere: Hr. Klaus Jepsen af Nordborg, boelsmand Hans Hansens hustru Thøre af Hagenbjerg, ungkarl Peder Jørgensen Smed af Hagenbjerg, pigen Anne Kathrine Jepsen af Lauensby. 1805 blev han konfirmeret i Nordborg, 16 år gl. Han var gammel inden han fik sin fars sted og blev g. m. Dorthea Mynster af Nordborg, der tjente som pige hos ham. Han var en brav og skikkelig mand, hun ville nok lidt stort og fint an, uden altid at forstå det rigtig. Hendes husholdning var nok heller ikke altid den mest sparsommelige. Derfor var deres kår ikke de bedste, skønt de dog slog sig igennem. Men kort efter at de var gået på aftægt, blev stedet solgt til fremmede, og der blev intet til deres børn. De var altid gode dansksindede folk. De havde flere børn:
Anna Margaretha Petersen blev 1857 g .m. Hans Johansen Møller, en søn af Møller Peter Johansen i Hagenbjerg, og fik med ham stedet. Da hun døde efter et års ægteskab og han havde overtaget den med stor gæld, solgte han møllen og stedet til Hans Hansen fra Vestermølle, og har siden haft Neis Mølle i forpagtning. Nu har han skænk og kro i Nordborg.
Jørgen Petersen har haft øludsalg i Sønderborg.
Marie Petersen har været jomfru hos Kammeråd Fenger på Augustenborg og flere steder, hvorfra hun er bleven fortrinlig anbefalet. For øjeblikket 1880 er hun i Fyn.
Laura Petersen for tiden jomfru og husbestyrerinde for møller Klausen i Ærøskøbing.
Ingurtha Theodora Petersen.
Frantz Petersen, købmand på Nordborg død 1863.
Frantz Petersen, født 1793 i jan. i Hagenbjerg, døbt 1793 d. 24. jan. Hr. Klaus Jepsen i Nordborg holdt ham. Faddere: boelsmand Hans Jepsen Bonde, boelsmand Matthias Christensens hustru Maren, ungkarl Jørgen Petersen, pigen Ellen Jørgensen, alle af Hagenbjerg. Han købte Frederik Jakob Hollænders sted på Nordborg og nedsatte sig som købmand. I de tidligere år gik det ganske godt med hans handel, men i senere år, da der kom flere handlende, og han ikke altid behandlede folk ærligt, gik det temmelig tilbage. Han var temmelig forfængelig og storagtig på sig, ville gerne give den store mand, men kunne også gå til den modsatter yderlighed, falde ud af rollen og nedlade sig til råheder. Han begyndte med at gøre store gilder for bønderne engang om året, hvor det gik temmelig vildt og råt til. Han indførte også den skik iblandt købmændene på Nordborg at sige Du til, og igen lade sig Dutte af bønderne. Han var g. m. sin kusine Kathrine Petersen fra Angel, hun var i sine yngre år meget smuk, men Frantz blev da også straks jaloux, når et menneske så på hende. Var hans broder med sin familie dansksindet, så var Frantz Petersen med sin kone altid meget tysksindet. Det var da i al fald altid fornemt og stort på den tid. Han døde 1863.
Børn:
Jørgen Petersen, født 1828 lærte handelen, men har i mange år været på Slesvig Daareanstalt
Katharine Petersen, g. m. Thomas Thomsen, gæstgiver i Dyvig.
Frantz Petersen lærte landvæsen 1848-50 på Lysholm, har siden haft en ejendom i Sverige.
Francisca Petersen blev g. m. købmand Peter Schmidt i Nordborg.
Christine Petersen blev g. m. friskolelærer Frederik Øhlerich, først i Igen nu i Broager. Han er også født på Nordborg
Malvine Petersen blev g. m. høker Moes i Broballe. Han er ligeledes fra Nordborg.
Christian Petersen, bagersvend.
Peter Andersen.
Peter Andersen, en søn af Hr. Frantz Andersen på Nordborg, var født 1764 og blev konfirmeret 1779 på Nordborg, 15 år gl. Han fik sin faders sted på Nordborg, den såkaldte ”Aichelbergske Gaard”. Han friede flere steder, men var uheldig, skød for højt og fik en kurv. Først friede han til Jomfru Henriette Augusta Drescher, en datter af kancelliråd Chr. G. Drescher, der siden fik husfoged H. Riegels, derefter til Jomfru Mette Marie Vogelsang på Solbjerggaard, til hvem han ytrede ”om de ikke skulle dele deres brød sammen”. Dertil havde hun dog heller ikke lyst. Hun blev siden g. m. Provst Holger Fangel i Nordborg. Allevegne fortalte han hvor mange køer de holdt på stedet, og da han således et sted på Sundeved havde glemt denne vigtige oplysning, vendte han tilbage og fortalte pigen, at han havde forglemt at sige hende, hvor mange køer de havde; men desuagtet forblev hun dog ubønhørlig. Da han imidlertid skød lidt lavere til måls, traf hans pil dog En, der ville dele sit brød med ham. Han er bleven gift 1789. Hans hustru hed vistnok Marie Moldt og har formodentlig været fra Fynshav. Nordborgs brand i 1792 traf også hans sted, der atter blev opført i sin nuværende stil. Han levede endnu 1805, men 1810 var han død. Han dudlede slemt i de senere år af sit liv. Man fandt ham liggende død oppe i et hjørne af deres frugthave. Enken blev atter g. m. Nikolai Moes fra Elstrup, fra det boel, som ligger bagved den store dam. Han var en dygtig og stræbsom mand og ægtede efter konens død en enke Mutter Svendsens, der havde holdt kro og beværtning på Nordborg. De levede i mange år på aftægt og beboede et lille hus på Storegaden, der ved deres afgang tilfaldt hans stedsøn Frants Andersen på stedet.
Børn:
Peter Molt Andersen, født 1790 og konfirmeret 1805. Han kom til søs og var tilligemed Nikolai Ernst Frost i engelsk fangenskab. Han døde tidlig.
Frantz Andersen, født 1794, blev 1810 konfirmeret. Han var arving til den ”Aichelbergske Gaard” med sine adelige friheder. Det var et pænt og godt sted, på hvilket der kunne holdes 4 heste og 12-14 køer, og der gik ingen skat af det. Familien må vist ofte have bildt sig en smule ind af denne herlighed, derfor sagde hans stedfar Moes: ”min søn Frantz kan få hvilken en han peger på”. Men Frantz Andersen var i sin ungdom en forfængelig nar, dertil meget dum og indskrænket, hvorfor han i alles øjne gjaldt for en latterlig person. Det gik heller ikke så let for ham at skaffe sig en brud, som Moes havde tænkt sig, ”han pegede på så mange, men det hjalp ikke, han ville plukke kirsebær med de store og fik stenene i øjnene”.
Hans mange frierier.
Frantz gik først til Herredsfoged Fürsens og spurgte hvor gammel deres ældste datter Mine var. Hun blev siden g. m. Provst Poulsen i Aabenraa, der blev forflyttet til Altona. Da dette forsøg slog fejl, forsøgte han sin lykke hos Amtsforvalter Ambders, hvis datterdatter frøken Anna Schumacher han fattede godhed for. Her var en del penge i vente. Da de engang havde et stort dameselskab, går Frantz derop med en pose kløverfrø under armen, stikker hovedet ind ad døren og siger: ”Mamsel, ich wolle sie gerne spretzen!” og da hun var gået ud til ham, og da hun var gået ud til ham, antydede han sit frieri ved at byde kløverfrøet til salg. Med en høj latter løb hun atter ind til selskabet, og fortalte den hele historie. Med Provst Fangels ældste datter Else Kathrine må han også have haft noget for; thi da der blev gjort stads på hendes bryllupsdag, med lamper i haven og folk fra byen kunne gå op og se den hele stads, ytrede Frantz til Thomas Thomsen, da han så kvindfolkene sidde derinde, ”at havde han vidst det skulle Nik. E. Frost ikke have siddet derinde i aften”. Det var da også kun kort efter at hans stedfar Moes, kom op til provsten og anholdt om den yngre datter Sophies hånd til sin søn Frantz. Han havde også flere gange haft dem med på bal og på skovture. Men det hjalp dog ikke, han fik en kurv. Og således gik det ham flere steder. Til sidst blev han dog forlovet med Jomfru Maria Margaretha Vogelsang fra Solbjerggaard. Hun kendte godt hans naragtighed og ville derfor nødig have ham, men hun gjorde det for forældrenes skyld, da det var deres ønske. Hun var dog meget ”ømpfindlich” på sig, og det mindste hensyn eller ord, der kunne tyde hen på hendes kærestes latterligheder krænkede hende bittert. Således gik hun engang og græd i flere dage hjemme, fordi Provst Fangel havde spøgt lidt med hende og kæresten, hvilket hun optog i en ilde mening. Han er jo også en indbildsk og latterlig person som hun snart igen måtte blive ked af. Engang stod han således foran et spejl og vinkede hende hen til sig, med et lille knips med fingrene og fortalte hende: ”hvor smuk han var og at mange vist ville misunde hende ham”! Han var også sær og påståelig. Da han engang talte om apotekeren og kaldte ham ”Apothederen” og hun rettede det til apoteker, svarede han at han blev ved sit, ”når jeg nu vil sige apotheder”. En skolelærer Schmidt på Hartspring gjorde heller ikke godt. Han gik imellem dem og fortalte hende så mange af Frantz` latterlige historier og folks snak i byen. Da han derfor engang i sine lange gule nonkingebukser og hvide strømper faldt med hende på et bal, hvorover hele selskabet slog en latter op, tog hun sig dette meget nær. Brylluppet var da ellers bestemt til at holdes om en 3 ugers tid, og flere havde fået bestilling til det. Men da hun ved skiftet mellem Frantz og de gamle i flere dage havde hørt på deres tossede snak, blev det hende for drøjt og en smuk dag måtte hendes bror Matthias Vogelsang ride ned til dem med hans håndtro, ringen m.m., og melde dem at der fra hendes side ikke blev noget af det. Frantz tog imod det og puttede det ligegyldigt i lommen, og udleverede han igen hendes sager. Hans mange mislykkede frierier gav anledning til byens spot. Han blev afmalet på sin port med 10 bundløse kurve. Han blev endelig langt om længe g. m. en Jomfru Ægidius fra Skodsbøllegaard i Sundeved, hvilken hendes forældre siden solgte, boede en kort tid på Nordborg og købte derefter igen en gård på Møn. Engang i denne tid kom Frantz i uenighed med David Brunck Seidelin, der var provisor på det apotek, Dr. Balle selv holdt på Nordborg. De skulle ud at duellere, men Nik. E. Frost havde ladet, dem uafvidende, pistolerne med en skrå. Den hele scene endte da med latter. Frantz Andersen må dog vist ikke altid have været rigtig i hovedet; thi få år efter sit ægteskab gik han fra forstanden og var i nogen tid helt forstyrret i hovedet. Således kom han da dag med et pindsvin til Nik. E. Frost og sagde: ”giv Du e vin, så giver jeg e svin”.
Han giver sin pige ris 1839.
Da han i 1839 havde en pige i sin tjeneste, som vistnok ikke var tro og pålidelig i sin gerning med at passe hans kreaturer, går han en dag ud i marken med et ris, skjult under sin frakke. Han nærmer sig hende og på engang bøjer han hende ned og giver hende dygtig ris på den bare ende, til stor latter og moro for en del karle, som var ved deres arbejde i en mark ved siden af. Pigen fløj straks af sted hjem, gik op til herredsfogderiet og anklagede ham, og til bevis på sandheden gav hun i retten syn for sagen. Han måtte betale en mulkt, men skammen var det værste; thi fra den dag bar han tit spottenavnet Frantz Aaspisker, og det var naturligvis en historie, som under høj latter løb landet rundt, og ikke så hurtig blev glemt. Frantz Andersen var også tysksindet, skønt hans kone og børn vel nærmest var dansksindede. Spurgte man hvorfor fik man let til svar, ”at de fornemme var tysksindede”. I 1849 lod han sig bruge til at bære en tysksindet adresse omkring. Da man kom på spor derefter, flygtede han over til hin side, og da krigen imidlertid brød ud på ny, måtte han blive i Sundeved en lang tid. Han blev således ”Merter” (martyr) for den gode sag. Men han havde dog den fornøjelse at se Hr. Durchl. 1864 var han derfor atter på benene iblandt det tyske parti på Nordborg og kom jævnlig i Harmonien, hvor han fik sig en passiar med sin tro kampfælle, skorstensfejeren. De hørte begge, sagde man, til underparlamentet. Han var derfor også med i blandt ”……” på Graasten da man trak Hertugens vogn til slottet under et besøg han 1865 aflagde på Graasten.
Stedet bliver delt.
Frantz Andersen fik ikke blot penge med konen, han fik også i hende en dygtig og fornuftig kone. Derfor sad han i ret gode kår, uagtet han havde en meget stor børneflok. Førend han med sin kone trak sig tilbage på aftægt til det sted hvor den gamle Moes havde boet, delte han stedet mellem 2 af sine sønner, således at den ene fik den jord, der lå på Holmmark, og byggede i ”Uldbjerg”, den anden fik fødestedet med den jord, der lå på flækken Nordborgs grund. Det smukke sted blev i grunden derved skændet. Han var en meget høj, lang og smal mand.
Han havde i alt 12 børn, derfor skulle den 12. have navnet ”Dusinius”.
1) Maria Andersen. Hun var g. m. en skolelærer i Jylland.
2) Christian Andersen, fik stedet i Uldbjerg. Han er g. m. Ida Klausen, en datter af skolelærer Klausen i Oksbølle, med hvem
han fik lidt formue. De er begge meget fornuftige og stræbsomme folk.
3) Wilhelmine Andersen, alm. kaldet Mine, ugift hos moderen på aftægt.
4) Nikolai Andersen, fik stedet i byen Nordborg.
5) Sophie Andersen, blev g. m. Hr. Lauritz Brodersen i Nordborg.
6) Frantz Andersen, rejste til Amerika, opholdt sig der nogle år, kom hjem og døde i hjemmet
7) Peter Andersen, lærte landvæsen på Lysholm 1855, rejste til Amerika og døde der.
8) Fransiska Andersen, blev g. m. skolelærer og degn Klausen i Hagenbjerg.
9) Hans Andersen, her i forpagtning i Holm et boel, en meget dygtig og venskabelig landmand.
10) Thomas Andersen, har været møllersvend.
11) Emma Victoria Andersen, er g. m. købmand Christian Fangel på Nordborg.
12) Døde 1910 i juli i København som enke.
Helena Andersen, gift Jepsen.
Helena Andersen, en datter af den ældre Hr. Frantz Andersen på Nordborg, var født 1766 og blev konfirmeret på Nordborg 1780, 14 år gl. Hun blev g. m. Hr. Klaus Jepsen, gæstgiver på Nordborg. Han var en søn af gæstgiver Andreas Jepsen og født 1763, konfirmeret 1778, 14½ år gl. Hans far ejede det store sted, som nu Hr. Lorentzen har, drev gæstgiveri, hvilket sønnen fik efter ham. Senere solgte han stedet til Boy Petersen og trak sig da tilbage på aftægt på stedet ved siden af. Han og konen blev gamle folk og levede endnu 1840. de havde kun en datter der blev g. m. Hr. Jes Thomsen, en søn af den såkaldte rige købmand Jes Thomsen på Nordborg. S. nedenfor.
Klaus Andersen død 1802.
Klaus Andersen, en søn af Hr. Frantz Andersen og dennes anden hustru Anna Katharina Ohlsen, født 1785 på Nordborg, konfirmeret 1801, 15½ år gl. Han døde 1802 d. 18. feb. hjemme hos moderen på Nordborg.
|
