§ 23. Familien Andersen og andre § 23. Familien Andersen og andre med den sammenhængend familier.
Nr. 23a.
Side 122 - 154
Jørgen Thomsen på Hartspring kalder Nikolai Ernst Andersen på Østerholm sin fætter. Købmand Jes Thomsen og sin hustru Anna Andersen på Nordborg, måtte søge kongelig bevilling til ægteskab, fordi de var hinanden beslægtede som søskendebørn. Møller Christian Hansen på Østerholm kalder Nikolai Andersen morbroder. Dennes fader Hans Christensen står i nært slægtskabsforhold til Jørgen og Jes Thomsens fader, Thomas Jessen ved Fynshav, og hos denne møller, Hans Christensen på Østerholm mølle, dør den gamle Jes Hollænder og kone 1746. Jeg tror derfor at dette slægtsforhold kan angives således:
Jes Andersen Hollænder, død 1746.
Klaus Andersen Hollænder, Død på Nordborg 1765
Hans børn:
Nikolai Ernst Andersen, ejer af Østerholm stamparcel,
Barn: Marie Elisabeth Andersen, g. m. Christian Frost på Nordborg
Datter, g. m. møller Hans Christensen død 1804.
Barn: Christian Hansen Møller på Østerholm
Jes Thomsens søn: Thomas Thomsen på Nordborg.
Jørgen Thomsens søn:
Thomas Thomsen, ejer af
Hartspring, g. m. Chr. Knudsen
Datter af Ketting.
Thomas Jessen, forpagter af Øvelgynde kro ved Fynshav.
Deres 2 sønner:
Jes Thomsen, købmand på Nordborg
Jørgen Thomsen, ejer Hartspring.
Det er slet ikke noget i, at den ene søn hedder Klaus Andersen og den anden Thomas Jessen, i de tider var endnu langtfra et fast stamnavn slået fast. Selv Klaus Andersens døtre kaldes endnu hyppig Klaus Datter. For tiden kan jeg i al fald ikke løse slægtskabet på anden måde. At Andersens og Thomsens familie hænger meget nøje sammen det er klart, også af den jævnlige omgang og det stadige venskab. Først skal da gennemgås:
Familien Andersen.
1) Jes Andersen Hollænder 1700-46.
Jes Andersen. Han må først have været hollænder på Nybølgaard i Angel, thi der er hans søn født 1700. 1709-11 nævnes Jes Andersen som hollænder på Hartspring. 1745 døde Jes Hollænders kone på Østerholms mølle og 1746 døde Jes Hollænder fra Østerholms mølle. De har ikke ejet møllen, men rimeligvis har de i deres alderdom haft et tilhold her. Det lader sig let forklare når de var bedsteforældre til møller Hans Christensens hustru.
Børn:
1) Klaus Andersen, født 1700. se nedenfor.
2) Thomas Jessen, levede 1734 og endnu 1775. Han boede en tidlang ved Fynshav.
3) Statius Andersen, født 1709 på Hartspring, holden over dåben og opkaldt af pensionær Hr. Statius Plagge på Hartspring.
4) Margaretha Dorothea Andersen, født 1711 på Hartspring, holden over dåben og opkaldt efter pens. Statius Plagges hustru, Dorothea Margaretha Beyerholm.
2) Klaus Andersen Hollænder død 1765.
Klaus Andersen er født på Nybølgaard i Angel 1700 d. 16. aug., hvor hans far dengang må have været hollænder eller forpagter. 1722-23 findes Klaus Andersen som hollænder på Hartspring. 1728 er han boendes på Rosgaard, en nu udparcelleret gård i Munkbrarup sogn i Angel. 1738 findes han nu som hollænder på Rumohrsgaard på Als. Desuden skal han også have haft Louisenlund ved Slesvig i forpagtning. Det fortælles om ham, ”at han hver fardag selv kørte med en høstvogn ned til Kolding og hentede her en del jyske karle og piger, som han behøvede, og kørte da atter med et sådant læs tilbage”. Han har formodentlig ikke beholdt sine folk længe. De gamle holstenske forpagtere var strenge, og jyder tjente dengang meget på gårdene. Omtrent 1740 købte han af Herredsfoged Pfaltz den såkaldte ”Aichelbergske Gaard” på Nordborg. Det såkaldte aichelbergske gods bestod oprindelig af et boel i Holm, som ved den nordborgske konkurs 1668 var bleven tilstået Igen kirke for dens fordringer. Amtmand Joh. Frantz v. Aichelberg købte 1678 dette boel af Igen kirke og 1681 tillige et hus på Nordborg, med jord der lå på denne bys grund. Hertug August ophøjede 1688 samme sted til et frigods for Amtmand Aichelberg og hans arvinger og denne karakterer han stedet bevaret indtil vore dage. Stedet havde dog allerede skiftet flere ejere, førend det kom i Klaus Andersens eje, således havde Amtmand Joh. Ludvig Wolff v. Hohenschild, pensionær Marcus Vogt og Herredsfoged Pfalz allerede tidligere boet på denne gård. Her boede han vistnok de senere år af sit liv. Han var gift 2 gange. (1 gang) med Margaretha Andersen, født 1686 d. 8. juni i Gingtoft i Angel og døde 1758 d. 30. juni. 72 år gl. gift (2 gang) med Ingeborg Andersen født i Ulderup 1734 og døde 1765, 31 år gl. Han lader til at have været en streng ægtemand, thi der fortælles, ”at han ville vænne sin kone af med sin lyst til pynt, og lagde derfor en dag hendes fløjlshuer på en blok og huggede dem itu med en økse”. På Rumohrsgaard må han have lært Jakob Wrang og hans hustru Ingeborg at kende, thi deres datter Anne Christine Wrang, opholder sig som lille pige, flere gange i besøg hos dem på Nordborg Han døde 1765 i juli, 64 år gl., ligger begravet på Nordborg, hvor en smuk sten endnu dækker hans grav med følgende indskrift:
Hans ligsten.
Hier unter ruhet: Der seelige Mann Claus Andersen, weiland eigenthümlicher Bezitzer des sogenannten Eichelbergisches Hauses und Guthes zu Norburg. Geboren i Angel auf Nüffel Gaard d. 16 Aug Ao. 1700. Gestorben d. 10 jul 1765 seines Alters 64 Jahr 10 Monate 24 Tage wie auch seine beide selige Ehefrauen, die Frau Margaretha Andersen, geboren in Gingtoft in Angeln Ao. 1686 d. 8 juni, gestorben d. 30 juni, ihres Alters 72 Jahre. Die Frau Ingeborg Andersen, geboren in Ulderup Ao. 1734, gestorben Ao 1765 Ihres Alters 31 Jahre.
Hans børn var følgende:
1). Eleonora Elisabeth Andersen, født 1721 på Hartspring, døbt d. 26. sept. og holden over dåben af pensionær og husfoged,
Peder Matzens hustru Eleonora Elisabeth Brandt. g. 29 Nov 1743, i Nordborg, Christian Christensen Leymann, (søn af Christen Leymann) d. 1756. Eleonore død 1756.
2). Nikolai Ernst Andersen, født på Hartspring 1725, se nedenfor III 124-154.
3). Kirsten Andersen, født 1725. Hun var g. m. (1 gang) med Steffen Petersen, død 1763 og (2 gang) med Jes
Christensen Juhler, begge gartnere på Østerholm. Hun døde 1791, 66 år gl. se om hende I 42-43.
4). Anna Andersen, født 1730 død 1780. Hun var g. m. sin fætter købmand Jes Thomsen på Nordborg. se nedenfor
III 182-185.
5). Frantz Andersen, født 1728 på Rosgaard i Angel, død 1786. se nedenfor III 16.
6). Datter må have været g. m. møller Hans Christensen på Østerholm. Hun er bleven g. m. ham i årene mellem 1730-43, da Notmark kirkebog mangler. 1758 døde møller Hans Christensens hustru på Igebjergsmølle, men hendes navn findes ikke i kirkebogen. III 173.
3) Nikolai Ernst Andersen død 1803.
Nikolai Ernst Andersen er født på Hartspring 1723. Anden søndag efter Hel. 3. konger blev han døbt i Svenstrup kirke af stedets gamle præst Hr. Tycho Poulsen. Han blev opkaldt efter og holdt over dåben af Hr. Diederich Ernst Winther, der var køkkenskriver hos Enkehertuginde Charlotte på Østerholms Slot. Sin barndom har han tilbragt på forskellige steder: på Hartspring, på Rosgaard i Angel og på Rumohrsgaard, da hans far til forskellige tider havde haft disse gårde i forpagtning.
Efter et sagn skal familien have sit udspring fra Angel, hvad der kan være rimeligt nok, her er i al fald begge hans forældre født. Hvor han har tilbragt sine unge dage, ved jeg ikke og har ikke fundet spor af ham førend 1755, da han er i en alder af 32 år. Det fortælles at han kastede sine øjne på Jakob Wrangs datter i Ketting, Anne Kirstine Wrang, der som barn ofte kom i hans forældres hus på Nordborg. Hun var endnu kun 16 år gl., men havde penge og var ikke blot sine forældres eneste datter, men var tillige af en dygtig slægt. Han forærede hende et hovedvandsæg af sølv, bejlede til hende men fik en kurv, da hun allerede halvvejs var tilsagt sit bysbarn Joh. Peter Knudsen af Ketting. Dette parti har vel også bedre anstået hendes forældre, da de på denne måde kunne vente at beholde hende i deres umiddelbare nærhed. Han så sig da om andre steder og fæstede sine tanker på afd. skipper Iver Christensen Bondes datter, Dorothea Maria Ivers Datter Bonde på Karlshøi i Adserballeskov. Denne pige var vist heller ikke uden midler, men var ligeledes endnu kun 16 år gl.. Han anholdt om hendes hånd, fik hendes ja og hendes moders velsignelse, og blev 1754 d. 28. nov. trolovet til hende af præsten Hr. Lorentz Lorentzen i Adserballe.
Hans bryllup 1755.
1755 d. 3. jan. stod deres bryllup på Karlshøi, det var en ung brud, da hun endnu ikke havde fyldt sit 17 år, hun var kun 16½ år gl. Kort efter døde hendes mor. De første år af sit ægteskab må han have boet på Nordborg; thi her er de ældste børn født. Han ejede her selv et sted med en del jord til, nemlig det såkaldte ”Zinkedam”, således kaldet efter en mand Andreas Zinck, som her havde boet. Det er det sted som nu Jes Thomsen har ejet, men dengang lå huset ikke, hvor det nu ligger, men længere imod vest med siden udad imod den såkaldte Plads øverst i Skomagergade. Det var en smuk toetages bygning, men brændte i den store brand 1792. Huset blev da flyttet ned, hvor det nu ligger og den vestlige ende af haven solgt, hvor der siden blev bygget det pæne hus ved Pladsen, som i del år har tilhørt familien Moes. Der var dengang betydelig jord til stedet, men senere til en tid igen blevet solgt fra stedet. 1756 d. 21. nov. holdt Nikolai Andersen, Christian Leimand søn, Christian Nikolai i Adserballeskov over dåben i Adserballe kirke.
Han bliver forpagter af Østerholms Herregaard 1762-68.
1762 fik han Østerholms Herregaard i forpagtning. Denne gård havde Johannes Brandt i Guderup præstegård, ved at ægte afd. Jørgen Brodersens enke Frederike Lovise Keshelring, haft i forpagtning fra 1757-62. Han blev nu forpagter af Frederikshof og 1765 tillige Augustenborg Herregaard og døde på Hjortholm 1814. Østerholm var dengang endnu en kongl. Meierigaard og en stor anseelig gård på 812 tdr. 4 sk. land a 320 Roder. Gården var på de 3 sider ved smalle grave, omgivet af vand og på den nordlige side dækkedes den af en indsø, der tilligemed de andre fiskerige indsøer og damme i Nørreherred på flere år var udforpagtede til fiskemester Christian August Brorson på Nordborg. I fordums dage lå også her et slot som var blevet nedrevet 1735 og hvor dette havde ligget havde en tidligere forpagter Nikolai Frantz Brodersen 174? Anlagt en lille lysthave der senere af gårdens forpagtere blev benyttet som køkkenhave, gartnerboligen med den egentlige slotshave, køkken- og frugthave var allerede 1747 Bleven solgt til gartner Steffen Petersen, der var g. m. Nikolai Andersens søster Kirsten Andersen, der efter denne mands død atter blev g. m. Jes Christensen Juhler af Elstrup, der i en del år havde været kusk hos amtmand Hr. baron Johan Wilhelm Teufel v. Pirckensee.
Dens bygninger.
Den nuværende teglhængte bygning som endnu står, strækker sig med en 14 fag endnu længere mod vest, tjente i tidligere tid til køkken og domestikbolig for slottets tjenerpersonale, men blev i senere tid brugt som bolig for gårdens forpagtere. Vesten herfor lå gårdens ladebygninger. 1) det store tærskehus. 2) den lille lade og hestestald. 3) kohuset og 4) svinestalden. Fra øst førte en vindebro indtil gården og imod vest første en vej over graven ud til gårdens marker.
Dens kobbelmarker.
Disse var følgende: 1) Holmkobbel, 73 tdr. land, der imod vest grænsede til Elstrup Mark, imod syd til Hundslev Mark, imod nord til Rønbakken og imod øst kilede sig en langagtig spids næsten indtil slotshaven. Her indenfor lå en større ikke indfredet skovstrækning, som kaldtes Holmskov eller Hundslevholm. Igennem denne mark gik vejen til Elstrup hen til ledhuset, ”Nyled”. 2) østen for denne lå Møllekobbel, 64½ tdr. land. Den vestlige del af samme ned til skoven kaldtes ”Bulmoesager”. Igennem denne mark førte en vej til Helved og Frederikshof, ligesom en vej op til Østerholm eller Igebjergsmølle, der lå i en udkant af denne mark, ved vejen til Frederikshof lå ligeledes 2-3 huse indenfor denne mark. 3) Lauensbjerg nord for Holmkobbel, 66½ tdr. land, strakte sig lige fra Elstrup Mark mellem skoven og Rønbæk til den følgende mark. 4) Bommerlund, 45 tdr. land, der gik næsten ind til gården, hvorfra den adskilles ved et lille skovparti, det såkaldte ”store og lille Rum”. Dog har denne mark været større; thi en del af den blev ved udparcelleringen indtaget til skoven og beplantet, hvilket endnu kan ses af træerne, som her står i lige rader. Sagnet fortæller også at her, hvor der nu er skov, har gamle Nikolai Andersen engang gået og pløjet. Det har da næppe været som forpagter, men må da rimeligvis have været i en yngre alder. Måske kan han som ungt menneske have lært landvæsen på gården. Det er bleven fortalt af hans egen datter, den gamle Mad. Knudsen. 5) Bokmosedam, en afsondret parcel, adskilt fra gården inde i Notmark sogn, 24 tdr. land. 6) Den store eng ”Fjordmose” nedad imod havet. Desuden følgende skovkobler, der ikke var indfredede og indenfor hvilke også hist og her lå pløjeland. 7) Lilleskov. 8) Bostedskov. 9) Sjellerupskov. 10) Havrekobbel. 11) Steenkobbel. 12) Fjordemose. Gårdens areal bliver altså noget formindsket når man betænker at en del var skov og lå indenfor i markerne.
Gårdens besætning.
Nogle år tidligere angives gårdens besætning således: 123 køer, 21 kvier, 3 tyre, 10 kvier og mælkekalve, 6 får med uld og 4 lam. Det har været den kvægbestand, som fulgte med gårdens forpagtning. Forpagteren kan jo godt selv have ejet en del af besætningen, foruden den her angivne.
Østerholms Lehn gør hoveri.
Som overalt således var også dengang en del bønder henlagte under Østerholm, hvor de måtte gøre hoveri og forsyne gården med det tilstrækkelige antal folkesenge, som de skiftevis for en tid ad gangen måtte lægge ind på gården. De udgjorde det såkaldte Østerholms Lehn, og bestod af følgende byer: 1) Dynneved, 13 gårde. 2) Igen, 9 gårde. 3 Sjellerup, 9 gårde. 4) Guderup, 9 gårde. 5) Elstrup, 17 gårde. 6) Helved, 8 gårde. I alt 65 gårde, foruden de kongelige kådnere. Lehnets bønder måtte også holde alle hegn ved lige.
Andre huse på Østerholm.
Foruden gården lå dengang endnu følgende huse på Østerholm: 1) Steffen Gartners hus. 2) Møllen der lå på gårdens grund. Stedet blev betragtet som et Hellebo kåd. Mølleren Hans Christensen var en svoger til forpagter Nikolai Andersen. 3) Kroen. 4) Et hus, hvor tidligere en slotspræst havde boet, tilhørte nu på denne tid en mand Johan Klausen. 5) Hans Kromand ved Askul dam beboede et hus, som tidligere Jeb Hollænders enke, Marie Hollænders havde beboet. 6) Hans Jensens hus, som er skomagerens nuværende hus. 7) Christen Magnussens, måske Johan Grøns sted. 8) Lidt vesten for slotshaven lå fogdens, hus med en lille kålhave, det er nu borte. 9) Jørgen Nissens hus ved Nyled, oprettet for at passe ledet ved Elstrup og Hundslev Mark.
En gammel hovvej.
En gammel hovvej fra Sjellerup, førte over Elstrup marker udenom Elstrup kro, ind igennem Holmkobbel og Bommerlund til gården. Den kan endnu spores i Hans Dreiers og Lysholms marker: Lysmose, Tofthøi og Peder Smeds Kobbel.
Hans årlige forpagtningsafgift.
Nikolai Andersen gav årlig i forpagtning af gården omtrent 1260 rdl. cour., hvilket er den samme sum, der i disse år også blev svaret af Meelsgaard.
Østerholm bliver solgt og udparcelleret 1768.
1768 løb hans forpagtningstid ud, og da regeringen allerede havde begyndt fra 1765 at bortsælge og udparcellere flere af sine herregårde på Øen: Nygaard og Hjortholm på Kegnæs, Frederikshof og Meelsgaard i Als Nørreherred, var det at vente, at det samme ville ske med Østerholm. Der var altså ingen udsigt til at få forpagtningen fornyet, derimod spekulerede Nikolai Andersen stærkt på at købe stammen med en del af den nærmest liggende jord, hvis det nogenlunde lod sig gøre; thi den kunne blive dyr nok, da man også nævner de andre liebhavere, deriblandt forpagter Matthias Johansen Vogelsang på Hartspring. Man har fortalt at for ikke at overbyde hverandre på auktionen havde begge disse mænd indgået den overenskomst med hverandre at Vogelsang skulle på Andersens vegne, afbyde den hele strækning af jord der var neden for…. til Elstrup Mark. Bagefter ville de da dele jorden mellem sig, og Andersen som ville købe stammen, skulle da have den nærmest ved gården liggende jord. Men da man bagefter skulle til at dele ville Vogelsang for ingen pris af med Bommerlund, der var bedre smurt, og Andersen måtte da nøjes med den langtfra liggende jord, der ikke stod i forbindelse med gården og derfor altid lå ham meget ubekvemt og måtte få ham eller hans eftermand til engang at flytte gårdens bygninger. Dette forhold skulle have lagt grunden til den følgende spænding mellem ham og Matthias Vogelsang. En sådan aftale har dog rimeligvis slet ikke været gjort mellem dem. Vogelsang …………………….. at han trådte ham hindrende i vejen som en konkurrent og lagde en streg i hans regning …. Med at komme til sin jord, hvor han altid måtte ind over Vogelsangs parcel for at komme til sine egne marker, forklarer let den ….uenighed, hvori disse 2 mænd i fremtiden tit kom til at stå …………
Østerholms Slotsplads bliver indgærdet 1768.
At regeringen havde i sinde at sælge gården kunne også skønnes deraf, at d. 18. april 1768 er Lehnets bønder i slotsarbejde på Østerholm, for at indgærde og indhegne Slotspladsen. Den 7. maj udstedte det kongl. Rentekammer i hast til de indsendte kort og beskrivelser af denne gård de almindelige og specielle konditioner ved salget af Østerholm.
De almindelige konditioner.
De vigtigste bestemmelser i de almindelige konditioner var følgende: 1) Parcellisternes børn var fri for militærtjenesten. 2) Lehnets bønder skulle sætte hegnene mellem de enkelte parceller i forsvarlig stand, men for fremtiden skulle de overtages af parcellisterne selv og de tilgrænsende naboer tage hver sin halvpart. Skovhegnene, de gamle såvel som de nye, skulle Lehnets bønder alene holde ved lige. 3) Regeringen forbeholdt sig alt træ, blødt og hårdt, hvad der voksede i de solgte parceller. Krat og buskvækst tilfaldt derimod køberne. 4) de skulle tilhøre Igen kirke og var forpligtede til alle kirke- og skolekørsler. I denne kirke skulle de have de fornødne stolestader anviste. 5) De var tvangspligtige til Østerholms vejrmølle, Igen vandmølle og skulle deltage i alle møllekørsler. 6) Regeringen forbeholder sig jagtretten. 7) De havde fuld frihed til at sælge deres ejendom eller dele deraf. 8) Tiltrædelsen af deres ejendomme skulle ske til maj 1769. 9) Der gives ingen købesum for de bortsolgte parceller, men denne overlades til den der byder højst årlige kanon. Foruden den årlige kanon, deltager de også i påkommende tilfælde i Prinsesseskat og krigsskat, samt i de årlige amt - politi- og kommunale byrder.
Specielle konditioner.
Ifølge de specielle konditioner bestemtes det at udstykke gården i 28 parceller, af en størrelse fra 7½ til 28 tdr. land. Dog forbeholdtes 513 tdr. land, dels til skovkobler som efterhånden skulle indfredes dels til forsyning af kådner og inderster i de tilgrænsende byer, samt 3 skovbetjente med det formodne areal jord. Hertil anvendtes 66 tdr. land, resten 447 tdr. anvendtes til skov. De øvrige kobbelmarker bestemtes til bortsalg og inddeltes i følgende parceller. 1) Møllekobbel, blev delt i 3 parceller: a. den til skoven grænsende østlige del, kaldet ”Bolmoesager”, 7 ¾ tdr. land. b. ”Strelbjerg” tilligemed Dammen ved Jørgen Lorentzens hus, 28 tdr. land. c. den nærmest møllen beliggende del, 28 ¾ tdr. land. 2) ”Holmkobbel” eller ”Hundslevholm” med undtagelse af skoven Holmskov, som regeringen forbeholdt sig, inddeltes i 5 parceller: a. den vestlige del af det såkaldte ”Malkested”, hvortil ligeledes blev henlagt ”Fogdens Kaalhave”, 12 tdr. land. b. det såkaldte ”Nyledsbjerg” grænsende op til Hundslev Bymark, 16 ¾ tdr. land. c. en mindre parcel vest for Elstrup vej og stødende op til Holmskoven, hvorfra den må afsondres, og igennem hvilken parcel en vej må ledes igennem til den følgende 7 tdr. land. d. en større parcel grænsende op til Elstrup Bymark og til koblet ”Lauensbjerg”, 27 tdr. land. e. ”Bostedvraa”, 10 tdr. land. 3) ”Bommerlund” blev delt i 2 parceller, den ene på 23 og den anden på 22 tdr. land. Ejeren forpligtedes til at udlægge en vej for parcellisterne i den følgende Kobbelmark. 4) ”Lauensbjerg inddeltes i 3 parceller, hver på 23, 21½ og 22 tdr. land. 5) ”Bockmosedam” blev inddelt i 2 parceller, hver på 11 tdr. land. 6) engen ”Fjordmose” blev udstykket i 13 parceller. 7) følgende skovkobler: 1) ”Lilleskov”. 3) ”Elstrup Overskov”. 4) ”Sjellerup Skov”. 5) ”Store Havrekobbel”. 6) ”Lille Havrekobbel”. 7) ”Stenkobbel” stilles til licitation og bortleje på flere år til græsning. Ligeledes: 8) skoven i ”Holmkobbel” eller ”Holmskoven”, og 9) skoven i ”Fjordmose”. 8) Våningshuset med den hele indenfor gravene liggende grund, med de der voksende træer, den gamle Slotsgrund, som nu er køkkenhave, de smalle grave og den store grav eller indsø, sælges for en købeskilling til den højstbydende og imod en årlig kanon af 8 rdl. cour.. Dog har fiskemester Christian August Brorsen på Nordborg ifølge kondition af 16. okt. 1754 endnu indtil 1779 d. 1. april ret til at benytte fiskeriet i den store grav. Hvis køberen derfor forinden vil have fuld ret over den store grav og gøre sig den til nytte, da må han selv se at komme overens med denne mand. 9) De øvrige bygninger: 1) det store tærskehus. 2) den lille lade og port. 3) kohuset. 4) svineladen stilles hver for sig til auktion, og køberen er forpligtet til at nedbryde bygningerne og gøre pladsen ryddelig til majdag 1769.
Auktion holdes i tærskehuset på Østerholm 1768.
1768 d. 28. juni blev den offentlige auktion holdt i tærskehuset på Østerholm af Herredsfoged Joh. Georg Tilemann. Da den ligesom i Nygaard, Hjortholm, Frederikshof og Meelsgaard blev solgt uden købesum til den der ville give den højeste årlige kanon, skal folk have budt temmelig rask, og flere som ikke havde stort, overbød hverandre, uden at betænke at jorden på den måde blev dem alt for dyr, hvad også snart blev følt, da efter flere års forløb adskillige parcellister havde betydelige restancer. Herredsfoged Tilemann, som holdt auktionen bad dem, ”om at betænke, hvad de gjorde og ikke være så hidsige på at drive det så højt op. De måtte ikke tro, at de mange ondeurter og gule morgenfruer, som voksede frodigt på markerne var dukater”. Det hjalp alligevel ikke, det kastede blår i øjnene, at de kunne komme i besiddelse af jorden uden købeskilling. Det var en nem måde for den besiddelsesløse at få en ejendom på. Og derfor gik det let fra hånden som på en skovauktion, især når folk i forvejen havde fået lidt at drikke. På den måde var det heller ikke let for den besindige og bemidlede at komme med. Forpagteren Nikolai Andersen har ladet den augustenborgske Herredsfoged og Kammerskriver Unverzagt byde på sine vegne, grunden vides ikke, måske dog vel for en del at afvende folks opmærksomhed. Bød forpagteren selv ivrig på et stykke, kunne folk jo fristes til at tro, at det var værd at byde på. Han fik ikke Bommerlund, som han havde ønsket sig, de tvende parceller her, afbød forpagteren på Hartspring, Matthias Johansen Vogelsang, imod en årlig kanon respect. af 136 og 123 rdl., altså i det hele for 45 tdr. land, en årlig kanon af 259 rdl.
Hvad Nikolai Andersen købte af Østerholm 1768.
Nikolai Andersen derimod fik den store parcel i Holmkobbel på 27 tdr. land for en årlig kanon af 132 rdl., desuden de 2 østlige parceller i Lauenbjerg, der grænsede til Bommerlund respect. på 21½ og 22 tdr. land, for en årlig kanon af 124 og 131 rdl., altså 43½ tdr. land for en årlig kanon af 255 rdl. Ligeledes fik han Stammen ved Graven for en årlig kanon af 8 rdl. Den regnes for omtrent 8 tdr. land. Efter et løseligt overslag; thi regeringen havde ikke ladet jorden nøjagtig opmåle og ville ikke indestå for det angivne mål, fik han et areal på 78½ tdr. land for 395 rdl. cour. Dette mål er dog meget lavt anslået; thi målet angives senere for gårdens vedkommende til 91½ tdr. stort mål. Endvidere fik han de fleste bygninger. 1) våningshuset for 1961 rdl. 2) den store lade og hestestald for 219 rdl. 3) kohuset med det gamle hollænderi for 450 rdl. 4) svinestalden for 21 rdl. For bygninger gav han altså en samlet købesum af 2651 rdl. cour. Den store tærskelade købte derimod præsten Hr. Vesti Egbergs i Lysabild for 315 rdl. cour.
De andre parceller blev solgte til følgende mænd.
De andre parceller blev solgte til følgende mænd: 1) Møllekobbel: a). Bolmoesager på 7 ¾ tdr. land blev tilslået Peter Petersen af Blæsborg, for en årlig kanon 60 rdl. cour. b). Strelbjerg: 28 tdr. land tilslået Frederik Jørgensen af Lambjerg, for en årlig kanon af 186 rdl. cour. c. parcellen nærmest møllen: 28 ¾ tdr. land tilslået Nikolai Christensen af Sarup, for en årlig kanon af 129 rdl. cour. 2) Holmkobbel: a). Malkestedet 12 tdr. land tilslået Jørgen Vogt af Helved, for en årlig kanon af 81 rdl. b). Nyledsbjerg, parcel syd for vejen til Elstrup, 16 ¾ tdr. land tilslået Frederik Jørgensen, Lambjerg, for en årlig kanon af 95 rdl. cour. c). den mindre parcel nordvest for vejen til Elstrup, 7½ tdr. land tilslået Jørgen Jørgensen ved ”det nye led” eller ”Nyled”, for en årlig kanon af 38 rdl. cour. e). Bostedvraae: 10 tdr. land tilslået Christen Schmidt af Hundslev for en årlig kanon af 60 rdl. cour. 3) Lauensbjerg: a. den vestlige del Kismisdal kaldet, 23 tdr. land blev tilslået et konsortskab af de 17 boelsmænd i Elstrup, skovfogden og hjulmanden for en årlig kanon af 127 rdl. 4) Bommerlund: 2 parceller, 45 tdr. land, tilslået forpagter M. Johansen Vogelsang på Hartspring for en årlig kanon af 259 rdl. 5) Bokmosedam: a. 11 tdr. land tilslået Christen Skolemester i Helved, for en årlig kanon af 81 rdl. b. 11 tdr. land tilslået Jørgen Vogt af Helved, for en årlig kanon af 81 rdl. 6) Fjordmose: 13 parceller: 1-4-9 parcel tilslået Jørgen Vogt af Helved, for en årlig kanon af respect. 8 rdl. 8 rdl 1 mk og 10 rdl. 3-5-8-12-13 parcel tilslået Diderich Vogelsang af Helved, for en årlig kanon af respect. 8 rdl. 1 mk, 8 rdl. 1 mk, 11 rdl., 10 rdl. 6-7-10-11 parcel tilslået forpagter M. Vogelsang på Hartspring, for en årlig kanon af respect. 8 rdl. 2 mk, 7 rdl. 2 mk, 10 rdl. 8 mk, 11 rdl. 2. parcel tilslået Peter Iversen i Fynshav, for en årlig kanon af 9 rdl. Flere af disse mænd må vistnok straks igen have afhændet deres ejendomme til andre mænd, da man få år efter finder andre navne på enkelte af disse ejendomme.
Andersen lejer også et par skovkobler til græsning 1768.
Af skovkoblerne, der blev udlejede til græsning på flere år, fik forpagter Nikolai Andersen ”Bostedskov” til græsning i 6 år for 40 rdl., og ligeledes ”Fjordmose” i 6 år for 120 rdl. cour. Af de andre skovkobler fik forpagter Matthias Vogelsang ”Lilleskov” på 6 år for 40 rdl., Christen Klausen Fold af Sjellerup og consorter fik på 6 år ”Sjellerupskov” for 100 rdl., Diderich Vogelsang af Helved fik på 6 år. ”Store og Lille Havrekobbel” og ”Stenkobbel” for 124 rdl. cour. Klaus Jørgensen, synsmand i Sjellerup fik for 6 år ”Holmskov” for 92 rdl.
Bønderne gør endnu hovarbejde 1768.
Bønderne måtte endnu dette år gøre hovarbejde, hvilket kan ses deraf, at d. 6. sept. var de Elstruper bønder til hove, at pløje ”leder” eller grønjord på ”Tofthøi” i forpagterens byt for en fri dag. Den 17. sept. en lørdag eftermiddag, blev på Østerholm hovmøddingen byttet, og Elstrup kom i det første byt, som blev udaget d. 19. og 20. sept. Torsdag og fredag d. 22. og 23. sept., blev de 2 sidste byt udkørt, og lørdag d. 24. sept. havde de skøvling.
Kismisdeel bliver indhegnet 1768.
Den 19. nov. digede mændene i Elstrup, og satte et hegn op mellem deres parceller og den af forpagter Nikolai Andersen købte Lauensbjerg. Således er i efteråret der blevet opkastet diger og hegn mellem forskellige parceller. Lehnets bønder skulle besørge arbejdet.
Bønderne gør endnu adskilligt arbejde på gården 1769.
1769 gjorde bønderne endnu arbejde på gården: Den 22. marts var mændene i Elstrup ad Sønderborg med byg for en fri dag for forpagteren. Den 22. april var de til hove at pløje for Peder Diderichsen på Bolmoesager, hvem forpagteren havde lovet 4 plove. Den 25. april var de atter til hove og pløjede gamle leder på Pobjerg. Den 27. april gjorde Elstruperne den sidste fridag. Forpagteren bestilte dem med en vogn og 2 folk med, for at opbryde sten på pladsen og føre hen for at fylde i Graven. De andre i byerne Igen, Dynneved, Sjellerup og Guderup, havde endda 3 fridage at gøre, som nok skulle vente til efter Valborg Dag, mens Elstruperne ville gøre deres arbejde nu, om han ville have dem.
Auktion over møgdyngen 1769.
Den 29. april blev der holdt auktion på Østerholm over møgdyngen, som blev solgt i 3 stykker for 57 mk, og forpagter Nikolai Andersen fik dem alle 3.
Auktion over træer 1769.
Ligeledes blev der dette år holdt auktion over en del træer, som stod på de bortsolgte grunde. Således var der 25. sept. auktion i skovene på den solgte grund, med ege, bøge, aske og abeliner, ved hvilken lejlighed 2 mænd i Elstrup købte 2 abeliner ved Østerholm i Gyden for 22 mk 2 sk. Den 12 og 13. dec. var der atter auktion på ege, bøge og andre træer, dels til brænde, dels til gavntømmer, på den solgte grund i ”Møllekobbel”, ”Bokmosedam” og ”Fjordmose”, ved hvilken lejlighed de samme mænd fik en eg ved ”Strelbjerg” for 8 rdl. 2 sk.
Skarns folk gør fortræd på Østerholm 1769.
En del af parcellisterne må have bygget om vinteren og tiltrådt deres steder til maj 1769. De har straks prøvet en del besværligheder; thi 1769 havde der indsneget sig nogle skarns folk nede ved Østerholm, som skar deres tøjr i stykker på marken hos deres kreaturer, og sønderskar deres væv, og gjorde flere skjelmstykker, hvorfor det ganske Nørreherred på Herredsfogdens befaling d. 18. juli gjorde klapjagt efter dem over det ganske Nørreherred og igennem alle skove, men de så ingen til.
Skovhegn sættes 1769.
1768 ved Mikkelsdag fik hver bonde i hele amtet, 10 favn hegn til at opdige og beplante nede ved Østerholms Kobbel. Byen Elsmark i Hagenbjerg sogn opsatte og plantede sine hegn 1769 d. 30. marts, hvorefter Østerholms Lehn selv måtte overtage dem. Her er tale om skovhegn, dels blev en strækning af gårdens mark lagt ind under skoven, og dels var der tidligere ikke overalt en skarp grænse, mellem de enkelte skovkobler og de andre marker. Skoven blev derimod nu samlet og ordentlig indfredet ved hegn og diger, hvortil det hele amt skulle være behjælpelige; men når arbejdet vat udført, skulle i fremtiden Lehnets bønder alene holde skovhegnene ved lige. Således kom en betydelig del af koblet ”Bommerlund” ind under ”Lilleskoven”.
Bostedskov kom atter til auktion 1768.
Græsningen i Bostedskov på 6 år for 40 rdl. må ikke være blevet stadfæstet; thi 1768 d. 21. nov. kom Bostedskov igen på auktion i Sønderborg. Den blev nu bortlejet til græsning på 12 år for 71 rdl. om året. Han har rimeligvis igen fået den, skønt det ikke udtrykkelig siges.
Købebreve udfærdiges 1768.
N.E. Andersen fik særskilt købebrev på hver af de 4 købte parceller. De er på regeringens vegne udfærdigede af Justitsråd Joh. Christian Ambders, daværende amtsforvalter på Nordborg, d. 29. dec. 1768. Det for 4 parceller i Holmkobbel eller Hundslevholm lyder således:
Erb Kaufcontract …… Nahmens Ihrer Könich. Majestät zu Dänemark, unsere allergnädigsten Erbkönig und Herrn zufolge allerhöchst denselben allegnädichster Resolution sub Dato London 22. august i.e. und höcht … Rentekammers Verfügung von 18 October ej. A. mit N. E. Andersen p. t. Pächter dis des bisherigen Herschaftlichen Pachthofes Osterholm dieses Amts, wegen der von demselben auf öffentlicher Licitation den 28sten Juni i.e. durch den zu höchst gethanen Both erstandenen nordvärts der dritten parcel belegenen und ca 27 Tonnen Hartlandes betrag …. 4 parcel von den sogenannten Holmkoppel oder Hundslevholm des besagten Hofes folgendermassen errichtet worden. Es wird nahmlich:¨
§ 1.
Obenbemelte abgezeicnete und abgetheilte 4 parcele des besagten Holmkoppel oder Hundslevholm dem benannten Käufer für sich und seine Erben und Cessinarien in den gegenwärtigen Stande und Umpfange mit allen darin etwa befindlichen Kratt und Unterbusch hingegen mit Asschliessung aller darin befindtlichen Bäume, sei Hart oder Weichholz welches der Königl. Allerhöechsten Disposition alleine verbleiben wie auch mit Ausschliessung der Jacht Gerechtigkeit und sonsten nach Einhalt der Generalen sowohl als speciellen Licitationsconditionen zum erb und eigenthumlichen Besitz, Genuss und Gebrauch verkauft und überlassen dergestallt das er oder sie damit so wie mit ihren übrichen Eigenthun frei schalten und wallten, folglich auch diesen Grund mit Zubehör hinwiederum an anderen auch erb und eigenthums Recht verkaufen und übertragen können und mögen, doch das solches jederzeit mit Erwillungen des Königliche Amtshauses hierselbst um wegen der (her et mellemrum, som om der skulle sættes noget ind) des etwanigen stück Land verkauft wie auch wegen des p.t. Rentz es und des jährlichen Abgift unterrichet und gesichert ….. gleichfalls ………… bis des Königliche Amtshaus geschehe.
§ 3.
Derselbe als welches sowohl in ……………. unter des hiesigen Amtes jurisdiction sortieret zu denen vorfalle …… Amts criminal und…… Polizei? Kosten, wie auch Kirchen, Schulen, Mühlen Fuhren……… pro rata billig ……. Auch
§ 4.
Die jetzige und künftige Zaunung und Befriedigung um den gedachten Grund beständig selbst jedoch mit und zunebst …………… zu Hälfte oder pro Rate eines jeden Landstrecke in gehörigen Stande halten nicht wenigen, die durch diesen Grundoder neben denselben gehenden istetlichen oder besondere Land, Strand, Kirchen und Mühlenwege, Stege, Fussteige, Wasserstellen und Überfahrtsbrücken zunebst denen Durchfahrt, Hecken ungehindert und ungeändert lassen und soweit sein Land gehet und ihm oblieget, zunebst denen etwa …erforderlichen und von denen beikommenden Bedienten zu besstimmen den Wegen, stegen, Hecken oder dergleichen in beständig guten Stande zu halten. In Hinzicht aber
§ 5.
Denen von dem Verkauf …….. und des Kønigl. Allerh. Disposition alleine vorbehaltenen Herschafftlichen Holtz Koppeln oder Waldungen, so wird die Saunung und Befriedigung um selbiges ungeachtet solche an und bei dieser oder andern verkauften Parcelen liegen und angrentzen noch wie for alleine von denen beikommenden Lehns- Untherthanen, es mögen selbiches sich finden wo sie wollen oder diese oder jene angrentzende Nachbarnhaben zur Vermeidung aller künftigen Irrungen und Inconvinienz für de Herschaftl. Waldung übernommen und in gehörigen Stande gehalten Werden. Es gehöret:
§ 6.
Derselbe zu der Echener Kirche und gemeinde wie auch bis zu weitere hohen rentekammer Verfügung, resp. Zu Osterholmes Wind und Eckener Wassermühle, ist aber von Erlegung einiges Zehenten an die Kirche, den Prediger, der Küster beständig frei und gibt nur denen beiden letzen an Offer und Accidentien Nachbargleich, leget auch an Die Amtsstube an Schreib und Transportgeld jährlich pro rate nach 16 sk von 100 rdl auch werden.
§ 7.
Dem Kaufe die allenfals benöthigte Kirchen Stühle, entweder für landübliche Bezahlung verheuret oder gegen gehörige Erstattung des Kosten voranstellet. Für … thanen erb und eigenthumlicheÜberlassung des beziehten Grundes auf vorbeschriebene Weise verspricht.
§ 8.
Der Kaüfer unter ausdrucklichen Verpfandung seines gesambten Haebe und Güter für sich und seine Erben in Solidum und ohnehin mit bestellung genughaftes Burgschaft, als welches so lange haftet bis ermeltes? Grund mit einen Landwirtschaftlichem Gebäude sammt eigenes Feuer und Heerde darin in der bei obgedachten Licitation stipulirten Vierjährigen Frist versehen worden, den bei den obgedachten Licitation zu höchst gebotener jahrlichen und immerwahrenden Canonen, nähmlich Ein Hundert Zwei und Dreizig Rthlr Courant und zwar jährlich in zwei Terminen nähmlich auf Weinachten und Maitag jedesmal zu Hälfte und also zum ersten Mal auf Weinachten 1769 die eine Hälfte und die andre Hälfte auf Maitag des nächstvolgenden Jahres prompte und richtig in die vorgedachten Amtstube zu bezahlen, und übrigens seines Orts diesen Erb Kauf Contract in allen Puncten zu geloben auch schliesslich wie gehörig die desfällige Cammer und Ausfretigungs Gebühr zu entrichten. Dessen allen zu Uhrkunde und mit Verziehung aller Ausflüchte und Einwendungen ist dieser Erb Kauf Contract bis auf Kønigl. allerhöchster Bestätigung in duplo errichtet und von mir dem Könichliche Justitzrath und Amtsvervalter Amderes an einen und von mir dem Käufer an andren Theile eigenhändig unterschrieben worden. So gescheen auf der Könichliche Amtsstube zu Nordborg den 29 dec 1768.
N. E. Andersen. Joh. Chr. Amders.
Det er bleven stadfæstet af den kongl. regering. Dat. Christiansburg in Copenhagen d. 18. April 1769.
Christian R.
Schack G. Holck Scheel I. Hall….
Lignende købekontrakter er under samme dato stadfæstede af Justitsråd Ambders over 2 og 3 parcel i Lauensbjerg samt Stammen, hvilke Andersen ligeledes købte på auktionen. Han har også fået 3 købebreve, et på kohuset, et på den lille lade og hestestald ……ligeles købte hver for sig på auktionen. De er udfærdigede af Justisråd Amders d. 29 dec 1768 og stadfæstede af regeringen…….. Det fremhæves i hver af dem, at da han tillige har købt………. Lade den stå elle også om han vil tage den bort og lade pladsen rydde, Han har altså i alt fået 7 skilte købebreve på den samlede……. Som han ervervede sig på auktionen den 28 jun 1768.
Hans udbetaling i ejendommen 1769.
Ifølge en kvittering fra Fuldmægtig P. Petersen på Amtstuen i Nordborg har Hr. Forpagter N. Andersen d. 3. august indbetalt følgende sum på Amtstuen: 1) for den lille lade og hestestald på Østerholm, 219 rdl. 2) for kohuset, 450 rdl. 3) for svinestalden, 21 rdl. 4) for møddingen, 19 rdl. 5) for rugsæd 72 rdl. 4 sk. 6. købesum for våningshuset, pladsen , den store og lille grav, 1961 rdl. 7) for 2 tdr. 2 sk. boghvede 2 rdl 3 sk. 6 penning. 8) i forpagtnings afgift det sidste års Skt Hans termin 797 rdl. 24 sk. I alt 3543 rdl 2 sk 6 penning cour.
Holmskoven bliver gærdet 1770.
Endnu i året 1770 havde amtets bønder travlt med at indhegne, de ved salget af Østerholm, mindre fredskove som regeringen havde forbeholdt sig. Således blev mandag d. 25. april det nye gærde over den nye indtagne skov ”Holm” som fredskov aftalt, og bønderne i Elstrup fik 2 stykker at gærde i samme skov. Men de 3 Nørreherreders Lehn, Hartspring, Nordborgs og Meelsgaards Lehn havde diget og gærdet samme gårde i foråret i forgangen år. Dagen derefter d. 24. gærdede Østerholms Lehn dem.
Auktion i Holmskov over ege og andre træer 1770.
Regeringen havde som bekendt forbeholdt sig ret til at beholde de træer der stod på de solgte parceller, derfor var der 1770 d. 9. okt. auktion på ege og andre træer på den solgte grund i Holmkobbel, Møllekobbel, Strelbjerg og i Rønbæk i Bommerlunds kobbel. 4 mænd i Elstrup købte flere små ege samme dag.
Han køber en åben begravelse i Igen kirke 1770.
Andersen havde hidtil været forpagter, nu var han derimod blevet ejer af en større ejendom, som han engang kunne efterlade til sin familie. Igen kirke var hans sognekirke og derfor erhvervede han sig også en begravelsesplads ved denne kirke. Det var en åben muret begravelse, på den søndre side af kirken ved opgangen til koret, der i tidligere tid havde tilhørt en husfoged Witte på Østerholm, der her tillige med sin hustru var bleven begravet 1719 og 1720. Regeringen havde 1735 solgt denne begravelse for 8 rdl. cour. til skovrider Henning Wolff på Nygaard. 1759 var dennes ret atter bleven overdraget til skovrider Anders Petersen, hvilket amtsforvalter Johan Christian Ambders 1759 d. 1. dec., har attesteret på, det købebrev som 1736 var bleven udfærdiget for Henning Wolff, skovrider Petersen solgte det atter til Hr. Nik. E. Andersen, hvilket han ses af følgende attest: Demnach hr Hegereiter Petersen von unterstehenden dato bis mir angezeigt…….
Hvorledes det er gået til, at Andersen ikke har beholdt dette gravsted kendes ikke grunden til. Imidlertid var de mange begravelser inde i kirkerne til megen gene. De svækkede ofte kirkens bygning og udbredte stank og ilde lugt i kirken, var tit farlige, da gulvet sank igennem. Regeringen udstedte derfor efterhånden strengere forholdsregler, der skulle tjene til at indskrænke brugen og retten til at lade sig begrave inde i kirken.
Han indretter en muret begravelse på kirkegården.
Kirkestyrelsen har vel da trængt ham til at afstå sin ret til samme og har igen indrømmet ham en begravelse ude på kirkegården på den sydlige side af koret. Her lod han en opmuret grav opføre som han bestemte til et hvilested for sig og sin hustru.
Han bliver forpagter på Gammelgaard 1772.
1772 forpagtede han af Hertug Frederik Christian af Augustenborg, gården Gammelgaard for en årlig forpagtnings af rdl. Før ham havde Jørgen Moritzen, der var g. m. Marie Christine Brodersen, haft den i forpagtning efter sin svigerfar Nikolai Frantz Brodersen. Dengang var Gammelgaard betydelig større, da Werthemine endnu ikke var oprettet, men dens jorder lå endnu under Gammelgaard. Af de længst fraliggende jorder lod Hertugen ved denne tid oprette en ny gård på omtrent 400 tdr. land og kaldte den efter sin gemalinde: ”Werthemine” som ”werth is meine Mine”. Gammelgaard var dog endnu en stor og anseelig gård på omtrent 750 tdr. land a 240 roder. Forpagtningen kunne let svare sig, og Andersen samlede sig efterhånden på denne gård en ikke ubetydelig formue. Til Gammelgaards Lehn hørte byerne: Adserballe og Adserballeskov, Kettingskov, Ærtebjerg, Jestrup, Tandslet og Mommark. Lehnets bønder gjorde endnu alt hoveri på gården, dog blev enkelte af dem henviste til Gundestrup og Werthemine, der betragtedes som Meierigaarde under godset Gammelgaard. Skønt Nikolai Andersen ikke var nogen streng og ubillig mand, var det dog mangen gang nødvendigt at øve strenghed overfor de uvillige, opsætsige, efterladne og drikfældige, og træhesten sås dengang i gården og blev også undertiden anvendt som et straffemiddel.
Østerholm bliver forpagtet ud til Jes Juhler 1772.
Da han således 1772 flyttede til Gammelgaard, forpagtede han sin ejendom på Østerholm til sin svoger Jes Christensen Juhler, gartner på Østerholm. Denne flyttede da ned på gården Østerholm og drev sin egen jord i forbindelse med gårdens jorder. Dette arrangement var vist næppe vel overvejet og kunne ikke være til gavn for gården; thi da gårdens jorder lå langt borte, mens Jes Juhlers havde sin egen jord nærved, så blev følgen naturligvis at han smurte sin egen jord godt, men forsømte den anden. Jes Juhler led i sin tid som forpagter også meget af kvægsygen, den havde i året 1770-71 atter vist sig i Elstrup i en mild grad, men rasede meget voldsomt i det meste af Igen sogn i 1778-79. Man greb nu til kraftigere foranstaltninger, dels ved almindelig nedslagtning, og dels ved afspærring. Således blev først byen Igen helt afspærret med vagtposter, siden kom turen også til Dynneved, Guderup og Elstrup, der i længere tid hver for sig var afspærrede. I Guderup var selv præsten Hr. Joh. Joachim Ahrendt og degnen Jakob Hansen med de øvrige beboere afspærrede. De måtte fra d. 20. jan. indtil d. 14. maj 1779 med korte afbrydelser ikke komme i kirken, og gudstjenesten blev udøvet af nabopræsterne. Det ihjelslåede kvæg blev med hud og hår nedlagt i kalk og begravet i store kuler. Man har ved at grave på Østerholm grund også truffet truffet på sådanne steder med masse ben af kvæg. Det er bleven fortalt, at det stammede fra den tid da Jes Juhler var forpagter, da blev gården stærkt hjemsøgt af kvægpesten. Dog kan noget vel også hidrøre fra en tidligere tid; thi kvægpesten holdt sig her til lands fra 1743 indtil 1780, idet den vandrede frem og tilbage, snart fra den ene landsdel til den anden. Det var først da man anvendte skarpere forholdsregler imod den at den efterhånden hørte op. Fra 1780 findes ikke spor af den.
Stridigheder med Hr. Matthias Vogelsang 1772.
At Østerholm således i en lang række af år blev bortforpagtet, blev naturligvis grunden til at Andersen ikke kom til at flytte gården ud, hvortil der straks havde været fuld anledning. Han havde købt stammen med det meste af gårdens gamle bygningskompleks, men det betydelige areal som han havde købt til gården stod slet ikke i forbindelse med den, men lå langt fra hånden, adskilt derfra ved en lille Fredskov, kaldet ”store og lille rum”, som regeringen forbeholdt sig, og parcellen Bommerlund, som var gået over en anden mands hånd. Dette forhold voldte megen besvær og bryderi i fremtiden og måtte tit avle strid. For at komme til parcellen i Holmkobbel skulle der lægges en vej over 3 parceller ud til den almindelig vej fra Østerholm til Elstrup, og det var jo også den nemmeste og korteste vej fra gården til denne del af dens marker. Derimod ville det blive en lang omvej, skulle man også køre denne vej for at komme ud til de andre marker i koblet Lauensbjerg. Ejeren af Bommerlund, Matthias Joh. Vogelsang var imidlertid forpligtet til at udlægge en vej over Bommerlunds marker for de mulige parcellister i Lauensbjerg, for at de ad denne vej, som over det såkaldte Malkested, skulle føre ud til den almindelige vej, kunne komme til mølle og andet sted hen. Fra gården selv førte i tidligere tid en vej igennem skovpartiet ”Rummet” ud til koblerne Bommerlund og Lauensbjerg. Regeringen havde vel ikke pålagt sig nogen forpligtelse til at lade denne vej blive liggende igennem Rummet, der nu blev en lille fredskov. Ved at holde det i det gode med forstvæsenet, og navnlig med skovrider Andreas Petersen, fik Andersen vel let tilladelse til at komme ud til vejen over Bommerlunds marker til Lauensbjerg. I de første år han selv drev gården, er han vistnok på denne måde kommen frem til sin jord i Lauensbjerg. Man mærker heller ikke straks til strid med Vogelsang over denne vej i de første år. Det er først da Jes Juhler er bleven forpagter. Denne mand der af naturen var noget hidsig, hård og egennyttig har jo vistnok ofte misbrugt den givne tilladelse i en alt for stor udstrækning, og måske ved slige lejligheder givet grove og knubbede ord på tiltale. Vogelsang var vel nok forpligtet til som han selv indrømmer, at anlægge en vej for parcellisterne i Lauenbjerg, for at de kunne komme af med deres korn til møllen og til staden, men han var ingenlunde forpligtet til at udlægge en vej for stamparcellen, for at de derfra kunne føre alt deres kreaturer fra og til gården, og flere gange om dagen køre om sommeren med deres mælkekærrer, og i høstens tid med det ene læs korn efter det andet hjem til gården. På denne måde led han, som han klager over, tit megen skade idet kreaturerne ved at springe til siden eller løbe fra dem, nedtrådte hans korn og græs eller når vognene mødtes, da vige ud til siden på hans jord. Heri har han unægtelig ret. Der er en stor forskel på, om en vej en enkelt gang bliver benyttet til møllekørsel for et par parcellister, eller den på denne måde bliver til en daglig alfarvej, for gårdens mange kreaturer og folk med høstvogne, plove, harver, tromler og mælkekærrer især. Tilmed var parcellerne i Lauensbjerg slet ikke blevet bebyggede, hvad jo dog skulle være sket inden 4 år, blot blev der først opført et hus 1780 på Kimisdeel, i den af Elstruperne købte parcel. I denne henseende kunne Andersen igen godt have svaret ham, at heller ikke han havde bebygget sine 4 i Fjordmose købte parceller. Jes Juhler skød sig naturligvis straks ind under Andersen, der søgte at forsvare sin ret ved at klage til Rentekammeret. Andersen fik ret til at benytte denne vej, som Vogelsang var forpligtet til at udlægge, når han i øvrigt retter sig nøjagtig efter indholdet af § 11 i de specielle konditioner, det vil sige at bebygge sine parceller i Lauensbjerg. Thi det blev Vogelsang selv bebrejdet, at han ikke havde bebygget Bommerlund. Derimod blev Andersens ret til at få en vej igennem skoven afvist, hvad regeringen slet ikke ville gå ind på. I øvrigt ses om denne strid II 168-170.
2 småhuse opføres i Andersens parcel. 1773.
Andersen må vistnok ved denne tid have ladet opføre det lille hus, som nu tilhører Christen Christensen Sundeved (skal vist være Sundeboe) som et parcelsted for Lauensbjergs ene parcel, det tilhørte i en del år familien på gården og blev lejet ud. Siden blev det solgt. Ved samme tid har han vel også ladet opføre et lille hus i parcellen Holmkobbel. Det lå i en del år i marken Ryggelsted, blev siden nedbrudt og førte ned til Lysholm, hvor det blev indrettet til svinestald. Strengt taget kunne der have været opført 2 huse i Lauensbjerg.
Han får en del af ”det lille Rum” 1775.
Andersen havde vel nok fået ret til at benytte vejen over Bommerlund for at komme til sine parceller i Lauensbjerg, derimod fik ham ingen vej over Rummet. Han måtte altså køre en lang omvej helt udenom til Malkestedet eller Frydenlund, førend han kunne komme ind over Bommerlund. Derimod er det meget nemt når han over Rummet kunne komme til Bommerlunds vej. Dette må have givet anledning til, at han og Matthias Johansen Vogelsang ansøgte regeringen om ”det lille Rum”. Det blev dem overladt 1775, de delte det mellem sig, men hvorledes det er gået til vides ikke. M. Vogelsang synes at være gået af med broderparten. De fik i fællesskab købekontrakt. Købekontrakten lyder således:
Erbbrief Contract, welches Namens Ihrer Königliche Majestät zu Danemark, Norwegen, Unser Allergnädigsten Erbkönigs und Herren zufolge den Allerhöchsten Resolution von 6. dieses mit Nicolai Andersen und Mathias Johansen Vogelsang ……. Zu Osterholm und Bommerlunde dieses Amt über die bei der Holzkoppel Kleinholz benannt befindliche und abgetheilte Ecke, betragen 3 tonnen 6 und ½ Sch. folgendermassen errichtet worden.
§ 1.
Es wird der vorbesagte Eckgrund, jedoch mit gäntzlicher Ausscliessung des darauf vorhandenen und des allerhöchsten Disposition reservirten Holz den vorbemelten Eigessesenenund iheren Erben und Cessinarien zum erb und eigenthümlichen Bezitz da gestalt überlassen, das sie solchen auf alle ihnen gefüllige und ….lich findende Ausnutzen u ….. und gebrauchen und damit wie mit ihren übrichen Eigenthum schallten und wallten können und mögen. Dahingegen verplichten sich ermelte Contrahenten.
§ 2.
Bey Verphandung ihrer Habe und Güthes und in solidum für sich und ihre Erben und et…… Cessionorendie wegen des vorbesagten Grundes von 3 T. 6½ Sch. ausgelobte jährliche Abgabe, nemlich zwei Rthlr Courant a Tonne und also zuzammen sieben Rthlr 30 sch. Kourant jährlich an Weinachten und also zum ersten mal zu solche Zeit des nächtsfolgenden 1776sten Jahres prompte an die hiesige Königliche Amtsstube abzutragen, so dann
§ 3.
Mehrbesagtes land mit einen wehrhaften Wall zu befriedigen, welchen darauf die beykommende Amtsuntherthanen beständig unterhalten müssen ……. Contrah….. Succesores schuldig sind die bishero von ermelten Untherthanen beschafte Unterhaltung des an der Westliche Seite befindlichen ……. Immerwährend zu übernehmen. Uhrkündlich ist diser Contract in Duplo errichtet und von denen contrahierenden Theilen als mir dem königl. Justitsrath und Amtverwalter hieselbst an einen und aus die von obbenanntes Contrahenten am anderen Theile bia auf Königl. Allerhöchste Bestätigung eigenhändig unterschrieben worden. So geschehen auf der königliche Amtsstube zu Nordburg den 30ten Novbr 1775.
Nicolai E. Andersen. Mathias Johansen Vogelsang. Johan Chr. Amders.
Stadfæstet af regeringen. Dat. Christiansburg in Copenhagen d. 27. dec. 1775. Christian R.
Man må undre sig over, at Andersen ikke ved denne lejlighed sikrede sig en gennemkørsel igennem Vogelsangs stykke af dette såkaldte ”lille Rum”. Dette kunne være sket, når de havde delt på tværs i stedet for på langs. Nu fik han alligevel senere 1783 strid med Vogelsang om denne gennemkørsel, for hvilken han i flere år betalte ham årlig 6 rdl. S. II side 172-173. Vogelsang forstod i det hele taget bedre at være om sig. Han erhvervede sig også 1785 det såkaldte ”store Rum”.
Han køber flere stolestader i Igen kirke 1778.
Ved salget af Østerholm var parcellisterne blevet indcorperedede i Igen sogn og henlagte til Igen kirke. Gården Helvedgaard hørte i gamle dage til Notmark sogn og kirke. Men i den tid gården hørte til Hertugerne af den ældre nordborgske linje, var den af dem lagt til Igen kirke, dels fordi en stor del af dens indtagne jord havde ligget indenfor dette sidste sogns grænser. Rønbakken har vistnok i ældre dage været den formentlige grænse mellem byerne Bosted og Helveds jorder, eller mellem Igen og Notmark sogn. Dels fordi dette herskab alene ejede Igen kirke som deres egen private kirke. Et par af de ældre huse på Østerholm havde derfor altid søgt til Notmark kirke. Det var ikke frit for, at enkelte af de nye huse, der var opståede efter godsets udparcellering, fulgte de gamle huses eksempel og hellere ville søge Notmark kirke, der lå dem nærmere, tilmed da der i de første år manglede plads i Igen kirke. Præsterne ved denne kirke søgte at forhindre dette og lovede, at der ved en udvidelse af kirken skulle skaffes fornøden plads til veje. Dette savn blev dog først afhjulpen, da det sydlige kapel blev tilbygget 1797. De søgte også at tvinge de gamle huse på Østerholms grund at søge Igen kirke, men deri fik de ikke medhold af autoriteterne. Derimod blev alle de nye steder flere gange manede at holde sig til Igen kirke, overensstemmende med salgs konditionerne. I disse hedder det, at ”kirken skal overlade dem efter landets brugelige skik, det fornødne antal stolestader enten efter en gængs årlig betaling eller ved salg”. I de første år blev stolestaderne bortliciterede til parcellisterne for en årlig leje. Dette kan ses af en specifikation over de til Østerholms parcellister bortliciterede stolestader fra 1775. N.E. Andersen har ifølge denne fortegnelse de 3 første stader i den første fruentimmer stol på gulvet, ligesom det samme er tilfældet med de 3 første stader i den øverste mandfolke stol. Efterhånden købte de deres stolestader. 1776 d. 30. okt. blev der holdt en licitation. N.E. Andersen, stamparcellist til Østerholm og forpagter af Gammelgaard blev ved denne lejlighed højstbydende på 1-3-4 i den øverste fruentimmer stol for resp. 2 rdl., 1 rdl. 32 sk, og 1 rdl. 32 sk altså 5 rdl. 16 sk cour., og ligeledes højstbydende for 1-3-4 i den øverste mandfolke stol resp. For 2 rdl., 1 rdl. 32 sk., og 1 rdl. 32 sk, altså ligeledes 5 rdl. 16 sk cour. En købekontrakt, hvorved de overlades ham til arv og ejendom, blev oprettet på Nordborg amtstue 1778 d. 1. marts af Justitsråd Ambders og stadfæstet af det kongl. Rentekammer i København 26. maj 1778.
Kanon bliver nedsat og en købesum udredet 1782.
Østerholms parcellister havde vel nok fået deres ejendomme uden købesum, men derimod måtte de udrede en alt for høj årlig kanon. At denne med tiden ville blive meget trykkende indså de vel ikke straks i øjeblikket, derfor havde de budt så rask på auktionsdagen, men i længden blev den meget følelig og trykkende for de fleste af dem. Regeringen må selv have indset det mislige i dette princip, derfor blev Hartspring og Nordborg 1771 og 1773 solgte for den højeste købesum, men imod en bestemt årlig kanon, som blev lagt på ejendommen. Østerholms parcellister ønskede tit at deres ejendomme var blevet dem overdragne på samme måde, som det er sket ved salget af hine andre gårde. Da de efterhånden fik store restancer, og de indså at det ville blive værre og værre, indgik de 1782 til regeringen med et andragende, hvori de bad om at blive satte på lige fod med de andre parcellister, således at de blev satte på en fast årlig kanon, og derimod én gang for alle kom til at betale en i forhold dertil passende købesum, og for at give deres andragende vægt fik de et par stykker, Peder Diderichsen Vogelsang på Bolmoesager og Christen Magnus til at gå fallit. Begge gik ind derpå. Ifølge Rentekammerets resolution af 5. nov. 1782 blev der pålagt Hr. Nik. E. Andersen, højfyrstelig forpagter af Gammelgaard, for de 3 parceller i Lauensbjerg og Holmkobbel, der i alt udgjorde 87 tdr. 3 11/16 sk. land a 320 kvadratroder en købesum på 3050 rdl. 11 sk, 2 penning tilligemed renten, 262 rdl. 5 9/25 penning, som i 4 terminer for 1783, 1784, 1785 og 1786, skulle udbetales og indbetales på Amtstuen i Nordborg Dette er pålignet hans købebrev for 4 parceller i Holmkobbel af Justitsråd Ambders d. 14. dec. 1786, at være sket.
Hans årlige skatter 1783.
Den årlige kanon blev da nedsat til 7 mk cour. pr. tønde land a 320 kvadratroder. Når Andersen fra 1769 til 1783 af de 3 parceller på 87 tdr. 3 11/16 sk., havde det i årlig kanon, 387 rdl. kom han nu fra 1783 til årlig at betale, 204 rdl. 3½ sk. Herforuden betalte han af Slotsparcellens 4 tønder årlig, 8 rdl. og for skovstykket, ”det lille Rum” kaldet, 1 tdr. 7 ¼ sk. Land betalte han årlig, 3 rdl. 39 sk. cour. Hans samlede areal udgjorde altså, 93 tdr. 3 sk., af hvilket han ydede en årlig kanon af 215 rdl. 42½ ..cour. eller 345 rdl. 40 . R.M.
Vandet fra den store grav skal løbe ind i ”Bregnemose” 1783.
Da Matthias Joh. Vogelsang 1783 også fik af regeringen det såkaldte store Rum til en træ- og planteskole, blev det ham tillige pålagt at tage imod vandet af den store grav ved Østerholm. Dette fremgår af følgende attest:
Dass indem Stück Lande, weches den Parcellenkäufer Mathias Johansen Vogelsang jetzt aus der Königl. Holzung erhaltenein Wasserlauf über die Nordostecke von die sogenannten Wiese Osterholmer Guter gehen muss und desfalls auch oben …..Parcelen Käufer in der Maasse decortiert ist, in solches wird von mir auf Verlangen attestiert. Osterholm Mühle 12ten Aprill 1783.
Den store grav kaldes eng 1783.
Da denne forpligtelse ikke er omtalt i købebrevet, skulle man næsten antage, at Vogelsang har vægret sig ved at tage imod vandet, hvorfor Andersen har skaffet sig denne attest. Da graven her kaldes Eng skulle man tro at Andersen straks har udløst fiskemester Brorson på Nordborg af sin ret til at fiske i søen eller graven. Hans kontrakt gik indtil 1779, men i de få år kunde den næppe være bleven forvandlet til en eng.
Hans Petersen dør på Gammelgaard 1774.
Hans nærmeste nabo her på Gammelgaard var en meget formuende mand. Det var Hr. Hans Petersen, ejer af Kværs Ladegaard. Denne mand havde i tidligere år først været pensionær på Kielstrup og fra 1735-48 på Gammelgaard. 1758-59 nævnes han som ejer af Grøngrøft og fra 1756 tillige som ejer af Kværs Ladegaard. Han boede dog for det meste på Gammelgaard hvor han havde købt det såkaldte ”Alexander Posses Hus”, således kaldet efter en tidligere ejer, der i forrige årh. ligeledes havde været pensionær på denne gård. Petersen lod et 2 etages hus opføre, som til dels endnu står. Om sommeren plejede han med familie at gøre en tur til Ladegaarden og opholdt sig da der i længere tid, men boede for det meste her på Gammelgaard. Han havde en meget dygtig kone, Barbara Margaretha Petersen i hvis hus mange unge piger havde lært husholdning. Hun døde allerede 1760 d. 27. jan, 52 år gl. 1774 d. 23. dec. døde Hans Petersen, forhenv. Forvalter på Gammelgaard, 85 år gl. Hans lig blev om natten kørt bort med fakler fra Gammelgaard for at bisættes i kapellet ved Kværs kirke. Hans søn Hr. Andreas Petersen nævnes allerede 1764 som ejer af Kværs Ladegaard, men må være gået fra den, da 1766 nævnes hans bror Hr. Capitain Søncke Petersen som ejer. Denne Andreas Petersen var i sin tid meget bekendt under navnet ”den gale Petersen” for sine mange forvildte spillopper og forrykte streger. Således indgik han engang i Sønderborg, da en pottemand i samme øjeblik udråbte sine varer til fals, et væddemål med en anden mand, at pottemanden ville komme til at slå alle sine potter itu. Petersen gik nu hen og købte hele læsset og bød manden at kaste dem én for én ned på gaden. Det skete, og således vandt han væddemålet. En anden gang red han i et dårligt vejr forbi en glarmester, spurgte om han ikke ville sidde op bag på hesten, så kom han dog bedre af sted. Glarmesteren takkede for tilbudet og fulgte opfordringen. Men nu red A. Petersen til i fuld galop, manden skreg for sit glas, men hin godtede sig og betalte ham bagefter hvad det ituslåede glas kunne være værd. Mange sådanne anekdoter var i lang tid i omløbet efter hans død. Stedet på Gammelgaard blev siden solgt til en Capitain Frederiksen, en brav og agtværdig mand. Siden blev det kro.
Gartner Jakob Ibsen på Gammelgaard død 1793.
På det andet skråt overfor liggende sted, der endnu kaldes Gartnerstedet, fordi det i tidligere tid havde tjent gartnerne til bolig, da der endnu fandtes Slot på Gammelgaard, boede en anden brav og agtværdig familie. Det var den gamle gartner Jakob Ibsen eller Jepsen, der nævnes her fra 1748-93, efter at han tidligere også havde været gartner på Augustenborg. Hans far Jakob Jepsen havde ligeledes været gartner på Gammelgaard fra 1705-35. Stedet må tidlig være gået over i denne families eje. Jakob Jepsen var en anset og dygtig gartner, der lærte flere unge mennesker, der siden blev ansete mænd, denne profession. Han døde på Gammelgaard 1793 80 år gl. 1792 d 26. apr døde hans hustru Dorothea Sophie, 68 år gl.
Iblandt hans børn kunne mærkes:
1) Johan Christian, født 1748, nævnes endnu 1790.
2) Jakob Jepsen, født 1753, død 1767, 15 år gl.
3) Anna Maria, født 1750, g. m. gartner Kraft på Augustenborg.
4) Anna Ida Jepsen, som pige meget pæn og ”formøgen” på sig, blev 1786 g. m. Jakob Christian Aagesen eller Autzen fra
Gundestrup. De fik stedet på Gammelgaard. Han var sømand, blev meget forfalden, og efter hans død måtte hun sælge stedet.
Deres omgang.
Af deres øvrige omgang kunne mærkes:
Werthemine.
På Werthemine var dengang først Hans Peter Boisen fra 1777-90 forpagter. Hans kone døde 1780, 23 år gl. 1786 d. 14. juli blev han g. m. (2 gang) med Jomfru Elisabeth Birgitte Bentzen. Han døde 1790 d. 27. aug. I en alder af 41 år og hans enke blev g. m. (2 gang) 1791 d. 30. juli ungkarl Henrik Gerhard Henningsen af Graasten, der derefter i flere år vedblev at være forpagter på Werthemine. Bekendtskabet fra denne tid vedblev med familien. Forpagter Henningsen boede siden efter da han havde fratrådt denne forpagtning, flere år i huset på Østerholm. Han søn Hans Peter Boisen lærte landvæsen på Lysholm og kom jævnlig for at aflægge et lille besøg der.
Gundestrup.
På Gundestrup var i disse år fra 1769-95 Jakob Aagesen, forpagter. Han var fra Sebbelev, var Skibscapitain og vedblev at sejle, mens hans dygtige kone Marie Stephans Datter, en degnedatter af Ketting bestyrede gården. Han døde 1785 d. 21. juli, 50 år gl. Hans enke blev siddende for gården og havde kun én søn Jakob Christian Aagesen der 1786 blev g. m. Jomfru Anna Ida Jepsen af Gammelgaard. S. I 14-15.
Rumohrsgaard.
På Rumohrsgaard var her fra 1770-81 Lorentz Petersen fra Hartspring, forpagter. Han døde 1781 og hans enke Mette Marie Boysen fra Maibøllegaard beholdt gården i forpagtning indtil sin død 1797. Hun var en god veninde af Mad. Andersen. De sås ofte at køre ud sammen og ved brylluppet på Gammelgaard 1790 gik Mad. Petersen som husmoder med nøgleknippet og forestod det hele arrangement, da Mad. Andersen dengang var død. III 99. Også med de øvrige forpagterfamilier kom de vel engang imellem sammen, således: 1) Familien Boysen på Maibøllegaard. 2). Nis Jørgensen på Augustenborg Herregaard. 3). Jørgen Andersen på Kegnæsgaard og 4). forpagter Fribert på Rønhave, men det vat dog sjældnere. Derimod havde de megen omgang med familien: 1). Møller Hans Christensen og sønnen Christian Hansen på Østerholms Mølle. 2). Jes Juhler på Østerholm. 3). Jørgen Thomsen på Hartspring. 4). Købmand Jes Thomsen på Nordborg. 5). Frands Andersen på Nordborg. 6). Med hendes søsters afkom i Adserballeskov vedligeholdtes endnu familieskabet i mange år efter deres død.
Enkelte forandringer ved gården i hans tid.
Enkelte forandringer er skete med Gammelgaard siden hans tid. 1) I hans tid gik vejen fra Ketting til Tandslet ind over gården og løb i en skrå linje over gårdens marker ned til Pælværket. Al passage gik da ind igennem gården. Senere blev vejen lagt uden om gården og førte op til det såkaldte ”Naueskaft”. 2) I tidligere tid, da Werthemines jorder endnu dreves under Gammelgaard, lå der en lade nede i det såkaldte ”Blommeskobbel”, der vistnok for bekvemmeligheds skyld for at sætte noget af kornet, i den længst fraliggende jord, ind i den. Den blev i hans tid flyttet op på gården, hvor den senere altid benævnedes ”Blommes Lade”. 3) På gårdspladsen, tæt uden for stuehuset, stod en meget høj og svær gammel lind. Lynilden slog i hans tid ned i den og spaltede den. For at holde den sammen, blev en tyk svær jernring slået fast omkring den. Thi det hed sig. at når den blev fældet, ville gården brænde. De følgende forpagtere vedblev at frede det gamle træ og holde det i live. Gårdens sidste forpagter Hr. H.T. Møller lod det fælde i Efteråret 1852, derpå brændte gården 1853 d. 3. april om aftenen fra kl. 9-10. Folketroen fandt ved denne begivenhed støtte for sin overtro. 4) gårdens marker var i hans tid endnu langt mere overstrøede med skov og træer end i senere tid. Ifølge en beretning fra 1795 fandtes på Gammelgaards marker 5379 træer, deraf 3500 ege, 1370 bøge, 351 aske, 70 løn, 19 elle og 69 elmetræer. På Werthemines marker 7155 træer, deraf 3487 ege, 2000 bøge, 1619 aske, 11 løn, 38 elletræer. I nyere tid, år 1860 fandtes der omtrent 5 træer på hver 10 tdr. land. Man ser heraf, hvilken rigdom af træer, der dengang fandtes rundt omkring på gårdens marker, og hvorledes de senere har fået ben at gå på. De var vel til besvær for agerbruget, men Hertugen holdt på dem, de gav egnen et smukt og karakteristisk udseende, og forpagterne var i de tider nødte til at skåne dem og lade dem stå.
Hans økonomiske forfatning.
Ifølge D. Atl. fra 1780 fandtes på Gammelgaard 150 køer og et mådeligt stutteri. Andersen må da ikke, som flere af den tids forpagtere, have lagt vid på stutteriet. Derimod holdt han vistnok flere køer, 170-180. Hans dygtighed som landmand har vel ikke hævet sig ud over tiden, men han sad dog og samlede sig en ret anseelig formue, så at han kunne efterlade sine børn en smuk kapital, og give hver af sine døtre desuden en rig udstyr. Andersen selv lagde ikke noget øde, han var dog af naturen en smule rundhåndet let at give bort og han var heller ikke fri for lidt forfængelighed. Men han havde fået en meget fornuftig og dygtig kone og det må vistnok for en stor del tilstås hendes fornuftige og sparsommelige husholdning, at hans kår og omstændigheder blev så gode. Hun så selv til med alting i huset, tog sine mange piger ind til sig og spandt med dem. Hun tog da selv ned til vævekonen, især fik hun en del vævet hos sin søster på Karlshøi, og hendes hus blev således rigt forsynet med linned, ulden og sengetøj af alle slags, ligesom der også blev henlagt et rigt udstyr af slige ting til hver af hendes døtre. Flere af de yngre forpagtere, såsom familien på Werthemine, ville nok lidt mere fint af sted, og Andersen som var lidt forfængelig, kunne nok have lyst til at vise sig ved lejlighed.
Hans kone døde 1788.
Men hans fornuftige og forsigtige kone, der var vant til tarvelighed, dyssede da lidt ned på denne lyst, og sagde: ”så sagte! Så sagte! Der kan let komme en anden dag!” Hun var også en from kone, de kørte tit i Ketting kirke for at høre den præst, den gamle Provst M.R. With. De spændte da altid fra i kroen, hvor de tog en del af deres varer. Da hun var syg, lod hun ofte sine piger komme ind for at synge psalmer for sig. Hun døde 1788 d. 28. dec. på Gammelgaard og blev 1789 d. 6. jan. ført til Igen kirkegård, hvor hun blev nedsat i den murede begravelse udenfor sakristiet, som han tidligere havde ladet indrette til hvilested for familien. Her var få tidligere deres ældste datter også blevet nedsat.
Jomfru Tagesen.
Jomfru Kathrine Tagesen fra Adserballeskov, der i mange år havde været jomfru hos dem, vedblev at styre hans hus i den afdøde kones sted, fulgte ham siden på aftægt og henlevede sine sidste dage hos hans datter på Lysholm, hvor hun døde 1818.
Andre tjenestefolk.
Af andre folk der har tjent på Gammelgaard kunne mærkes: 1. Niels Hansen, i mange år hans kusk, fik derfor navnet Niels Kusk, han ejede siden et lille sted i Ketting, det andet når man kommer nord fra til byen. Han blev meget gammel, da han var begravet hørte man om aftenen en trummel og banken på kirkegården og folk troede at han var blevet levende begravet. Graven blev derfor atter undersøgt, men der fandtes intet spor deraf. 2. Rasmus Bødker, i flere år hans bødker og en karl han satte pris på. Han fik ved hans hjælp et sted på Østerholm og hans slægt vedblev at tjene på Lysholm. 3. Anne Abelsen fra Stevning, havde i flere år tjent på Gammelgaard. Hun døde i en meget høj alder hos sin datterdatter, Anna Elisabeth, der var g. m. Peter Diderichsen på Nyled.
Hans børns undervisning.
Med sin hustru havde Andersen 2 sønner og 3 døtre, de var dels fødte på Nordborg og dels på Østerholm. Han holdt lærere hjemme til dem i huset, de benævnedes gerne ”Præceptor”, var for det meste enten en afdanket vagtmester eller student, som ikke var sluppen til at blive degn. Anderledes var undervisningen dengang ikke på herregårdene, blandt den tids forpagteres børn. Døtrene kom senere et års tid til Sønderborg for at gå i syskole. De havde her logi hos en købmand Spang. 1781 blev den ene g. m. skipper Christian Frost i Svenstrup. 1784 den anden g. m. skipper Peter Hansen Hollænder. De beboede faderens sted på Nordborg, men hun døde efter et kort ægteskab. 1790 blev den tredje g. m. Johan Peter Knudsen af Ketting. De købte en gård i Brunde ved Aabenraa. 1792 blev hans søn Klaus Andersen g. m. Jomfru Petersen af Rumohrsgaard, til hvem han købte Lundsgaard på Sundeved. Der var derfor blot den ældste søn Iver Andersen tilbage, hvem han ville efterlade sin ejendom på Østerholm, i hvilken anledning han 1793 d. 11. april havde oprettet et testamente på Gammelgaard, der var blevet stadfæstet d. 4. maj samme år.
Strid om møllekørsler 1790.
I salgskonditionerne for Østerholm var det også blevet afgjort at parcellisterne skulle deltage i alle møllekørsler. Ved salget af Hartspring og Nordborg var derimod disse gårdes parcellister blevet fritagne for at gøre, ikke blot mølle- men også kirke- og skolekørsler. Mølleren Christian Hansen til Østerholms mølle lod dem 1790 tilsige at gøre deres møllekørsler i lighed med de andre møllegæster. Da parcellisterne vægrede sig, gik han ind med en klage til regeringen. Parcellisterne antog også en advokat, der førte deres sag med megen dygtighed. Parcellisterne påberåbte dels Hartsprings parcellisters fritagelse for disse kørsler, dels det vage og ubestemte udtryk i deres egne konditioner, at de var henlagte både under Østerholms Vejrmølle og Igen Vandmølle. I deres andragende til det kongl. Rentekammer af 26. feb. 1790, som advokat Eckhusen i Slesvig har skrevet for dem, beråbe de sig først på at de i de 22 år som de have besiddet deres ejendomme aldrig have været tilsagte til at yde møllekørsler førend dette nu er sket. Når Amtmand Baron v. Pechlin i sin tilsigelse til dem, påberåber sig § 3 i Østerholms salgskonditioner, hvor det hedder: ”wie auch Kirchen, Schulen und Mühlen. Fahren Nachbarsgleich fro da billig ……”, tvivlede de med rette om de ifølge denne passus er forpligtede til at yde de forlangte møllekørsler. Når det hedder, at møllekørslerne skulle ydes ”Nachbarsgleich”, kan dette ikke forstås anderledes, end ”at de skulle fordeles ligelig iblandt parcellisterne indbyrdes, når der nemlig engang i tiden måtte blive bygget en ny mølle for samme”. Heri fejle de slet ikke ved at antage denne mening; thi § 7 i konditionerne stadfæster dette, nemlig de ord i samme, ”at parcellisterne høre indtil videre både til Østerholms vejrmølle” og Igen Vandmølle. De høre altså indtil videre til 2 møller. Hvis de altså var forpligtede til at gøre møllekørsler, så kunne den ene mølle tilsige dem i dag og den anden i morgen; og hørte de til en tredje og fjerde mølle, ville dette blive samme tilfælde. Det ville blive en uendelig byrde. Det kan ikke have været meningen at lægge dem en sådan utålelig byrde på der bor på en grund der aldrig har været forpligtet til at yde sligt. Det kan derfor ikke have været hensigten, ved konditionernes affattelse, at forpligte dem til disse kørsler både for den ene og den anden mølle. De gamle undersåtter var forpligtiget til disse byrder, gården derimod aldrig som de havde købt. Man havde altså taget byrden fra hine undersåtter, som de i umindelige tider have båret og pålagt Parcellisterne nye og uhørte byrder, som ville være til statens egen skade. De har allerede købt deres ejendomme til en meget dyr pris. De tilstrækkelige kørsler mangler ikke, de er tidligere og i de 22 år blevne ydede uden deres hjælp. Således blev de ved at vise det urimelige i møllerens fordring. Resultatet blev, at de i fremtiden blev fritagne for dette slags kørsler. III 18.
Strid om kirkekørsler 1793.
1793 blev de også tilsagte til at yde kirkekørsler til Igen kirke. De forsøgte da ligeledes, nemlig ved at påberåbe sig Hartsprings salgskonditioner, at frigøre sig for disse kørsler. Men her gik sagen dem imod. Den dom faldt, at de var forpligtiget til at yde disse til kirken. III 21-22. Nikolai Ernst Andersens navn står altid i spidsen foran de andres navne ved disse stridigheder. Som gammel forpagter har det vistnok været ham dobbelt ubehageligt at stille i klasse med de hoveripligtige bønder.
Forpagtningen af Gammelgaard ophører 1793.
1793 var Gammelgaards forpagtning udløben. Hertugen forlangte en højere sum. Da Andersen ikke ville gå ind derpå, han var nu også en gammel mand, der længtes efter ro, fik Christian Jakobsen af Sønderborg Gammelgaard i forpagtning. Andersen flyttede da til majdag 1793 tilbage til Østerholm, og Jes Juhler tog da atter op på sit sted. Jomfru Tagesen bestyrede hans hus og Iver gården.
Hans søn Iver Andersen døde 1794.
Det var et hårdt slag for ham, da denne søn allerede året efter d. 22. feb., døde da et træ i skoven faldt ned på ham og slog ham ihjel. Klaus Andersen var nu den nærmeste arving, men da han allerede havde begyndt godt på at lægge Lundsgaard øde, var der kun alt for god udsigt til, at det samme ville blive tilfældet med Østerholm, når han kom i besiddelse af den, og hans far kunne da på sine gamle dage nå at blive en fattig mand. Mølleren Christian Hansen på Østerholms mølle, der altid havde været familiens ven og den gamles fortrolige, gjorde han det indlysende, ”at det ville gå galt om Klaus fik gården. Det bedste ville være om hans datter Anna Johanne og hendes mand Johan Peter Knudsen solgte deres sted i Brunde og kom tilbage for at overtage Østerholm”.
Hans testamente 1795.
Andersen gik ind på denne plan, og da disse var villige til at vende tilbage og tage imod Østerholm, rev han det tidligere testamente itu og lod et nyt opsætte d. 22. okt.1795 i Nordborg Herredsfogderi, hvorved han overlader gården til disse sine børn. Da dette testamente kaster en del lys over hans økonomiske forfatning, ville vi her give et uddrag deraf:
§ 1.
I den henseende fastsætter han 1. at hvad han engang har givet ethvert af sine endnu levende3 børn, nemlig Klaus Andersen til Lundsgaard, Maria Elisabeth, g. m. Christian Frost i Nordborg og Anna Johanne, g. m. Johan Peter Knudsen til Brunde ved Aabenraa, af møbler, husgeråd og kvæg til udstyr, skal ganske og aldeles gå lige op, og ingen af dem skal være beføjet til at kræve nogen slags erstatning desangående. 2. at ovennævnte hans søn Klaus Andersen i kraft af den mellem faderen og ham, d. 21. juni besluttede overenskomst, har modtaget af den fædrene masse 14.438 rdl., til at købe Lundsgaard for, og dermed aldeles skal være affunden med, undtagen for så vidt hvad han bestemmer skal ske efter hans død. 3. at hans datter Maria Elisabeth, g. m. Christian Frost i Nordborg skal have det sted, han hidtil har haft i Flækken Nordborg, tilligemed den dertil hørende have og lille toft, såvel som brandforsikrings-summen for huset, som brændte i Nordborg ildsvåde, endvidere 1/3 Købinger boel, fremdeles 1 tdr. Købinger land og den 11. parcel af den nedlagte Nordborg Ladegaard, alt sammen for den sum 4.500 rdl. til arv, og ejendom. Hvorhos bemærkes for at undgå al misforståelse, at bemeldte hans svigersøn Christian Frost ved deres foreløbige mundtlige overenskomst af denne sum blot har fået 500 rdl. i rede penge, og derfor er det sket, at der i den overladelseskontrakt, hvormed disse benævnte grundstykker d. 26. feb. samme år blev ham overdragne, kan anføres 4000 rdl., der skulle afkortes hende i hendes arvemasse. 4. bemeldte Maria Elisabeth, g. m. Christian Frost skal forinden de 4000 rdl., hvortil ejendommen er sat, have 1000 rdl., af den fædrene masse. 5. at hans datter Anna Johanna, g. m. Johan Peter Knudsen i Brunde ved Aabenraa har blot hidtil fået 2000 rdl., og derfor skal hun endnu have 3000 rdl. for at hun kan få ligesom sin ældre søster 5000 rdl. 6. er hans ejendom og samtlige formue behæftet med en gæld af 6000 rd.
§ 2.
For at han nu i sin levetid kan få denne gæld af 6000 rdl. berigtiget og desuden tilsikre sine 2 døtre de ovennævnte 4000 rdl., så overlader og sælger N.E. Andersen for sig og sine arvinger sin gård Østerholm for 10.000 rdl., til sin datter Anna Johanne og hendes mand Johan Peter Knudsen i Brunde ved Aabenraa. Han sælger dem gården med det dertil købte og forenede parceller, med den hele besætning af heste, køer, kalve, får og svin, samt alt andet levende kvæg og dyr, hvad der måtte findes på gården; alt beslag, alt sadel og hestetøj, alle hollænderiredskaber, alt det korn, som er fornøden til udsæd i koblerne både i dette efterår og det tilkommende forår, og som fra 1. maj 1796 indtil 1. sept. samme år udkræves til husholdningen; endvidere i ”brænderi huset” den der stående brændevinskedel med slange og alt tilbehør, dejtruget og håndkværnen, foruden alt andet, hvad der måtte findes i samme hus. Alt dette overlader og sælger han i den tilstand, som det nu befindes i hans eje og vil befindes at være til tiltrædelsesdagen, til bemeldte sin datter og hendes mand til frie og fuldkommen arv og ejendom for 10.000 rd. under følgende betingelser: 1. at de tiltræde gården Østerholm d. 1. maj 1796 og de i rede penge udbetaler til N.E. Andersen, eller hvis han forinden ved døden skulle være afgået, til hans bo 6000 rdl. til berigtigelsen, af hans gæld. 2. giver han dem ret til at afkorte i de 3000 rdl., som hans datter Anna ifølge den foregående § skulle have til sin arvedel 2000 rdl., de tilbageblivende 2000 rdl., (1000 rdl. til hendes og 1000 rdl. til Christian Frost) skulle for faderens livstid blive stående i gården Østerholm og årlig forrentes med 4 % C. Efter hans død deler dette 2000 rdl. lige imellem hans 2 døtre, så at hver får 1000 rdl. deraf. 3. skulle de yde ham et årligt aftægt overens-stemmende med den kontrakt som samme dag bliver opsat imellem dem indbyrdes. Til gengæld lover faderen dem at han inden 6 uger efter tiltrædelsen vil skaffe dem rent folium i Skyld- og Panteprotokollen for bemeldte ejendom.
§ 3.
Han fastsætter fremdeles, at hvad der ved hans død skulle findes af rede penge eller gældsbreve i hans bo, skal udelukkende tilkomme hans søn Klaus Andersen, derimod samtlige møbler, effekter og klæder skal deles lige mellem begge hans døtre.
§ 4.
Pålægger han dem lovlig at efterkomme denne hans sidste vilje i al samdrægtighed, Nordborg Herredsfogderi d. 22. okt. 1795.
Nicolai E. Andersen, Johan Peter Knudsen for sig selv og sin hustru, Christian Frost for sig selv og sin hustru.
In fidem. E. G. Fürsen, Hans Jensen, Peter Petersen, Claus Jakobsen.
4 segl
F. W. I. W. Goos.
Nik. Andersens pengesager 1794.
For at få et lille indblik i Andersens pengeforhold og hvor de tildels har stået vil vi her tilføje hvad hans søn Klaus Andersen ifølge § 1 i testamentet har fået udbetalt til købet af Lundsgaard. Denne regning er blevet vedhæftet testamentet.
Ifølge regning af 29. okt. 1793 7591 rdl.
1794 d. 8. jan. betalt i Broager 2230 ”
ifølge revers af 3. maj 1794 a. af Peter Andersen i Nordborg 300 rdl.
b. Hans Vogt på Karlshøi 333 ” 16 ..
c. i rede penge 35
668 ” 16 ..
10289 ” 16 ..
overført fra forrige side 10.289 rdl. 16 sk
ifølge bevis af 21. okt. 1793
a. i rede penge 60 rdl.
b. liquideret m. Frost 276 ” 336 ”
af forpagter Boysen til Kiding 100 ”
af Christian Kramer på Sandbjerg 166 ”
af Thaysen ved Pælværk, hævet 56 ”
af Markus på Augustenborg 100 ”
af Thomas Skomager i Ketting 130 ”
af Rasmus Bødker på Østerholm 100 ”
Jakob Ernst i Adserballeskov 110 ”
Christian Hees i Almsted 50 ”
i foråret 1795 betalt til Jens Frederiksen i Sønderborg 200 “
Jens Møller i Løjt 50 ”
Kautions notul til Drejer i Aabenraa 400 ”
1795 d. 19. juni til Hr. Cortzen og Lorentzen i rede penge 200 ”
s. dag en veksel på 3 mdr. til rådmand Gorrissen i Sønderborg 200 ”
s. dag en obligation på 2000 ”
14.488 rdl.
Hermed er summen til Lundsgaard betalt og er dermed hans arvelod til Østerholm forstrakt.
N.E. Andersen
For denne sum har Claus Andersen kvitteret på Østerholm d. 21. juni 1795.
Hans aftægt bestemmes 1795.
1795 d. 22. okt. samme dag N.E. Andersens testamente blev affattet, blev også ved kontrakt hans aftægt bestemt således: 1) en fri og bekvem bolig på stamgården Østerholm. 2) brugen af samtlige frugttræer på den østlige og sydlige side af stuehuset. 3) brugen af samtlige frugttræer på den såkaldte Slotsplads tilligemed den fornødne kålhave. 4) årlig ydelse af 5 tdr. rug, 3 tdr. malt, 4 tdr. byg, 2 tdr. 4 sk. boghvede og 1 tdr. 4 sk. havre. 5) 1 sk. godt land til hørsæd tilligemed fri besåning og bearbejdelse af samme. 6) fri vinter og sommer fodring til 2 køer på gården. 7) i efteråret årlig leverance af et fedt svin og 2 får med lam. 8) de nødvendige høns og æg. 7) de nødvendige kørsler til kirken og andre steder.
Gården bliver udflyttet 1796.
Hans svigersøn Joh. Peter Knudsen solgte ifølge denne overenskomst sin gård i Brunde, og tiltrådte besiddelsen af Østerholm til majdag 1796. Han begyndte straks med at flytte gården ud, hvor den nu ligger, og kaldte den Lysholm. Resten af bygningen blev indrettet til en aftægtslejlighed for den gamle Nik. E. Andersen, og her på Østerholm henlevede han sine sidste dage med sin gamle jomfru Kathrine Tagesen, der vedblev at pleje ham og holde hus for ham på aftægten. Ved udflytningen indvandtes den store plads mellem gravene, hvor ladebygningerne havde stået. Her blev plantet frugttræer og i mange år var dette en god frugthave til Lysholm, den eneste ulempe var den at den lå temmelig langt fra gården.
Hans liv på aftægten.
Han besøgte regelmæssig Igen kirke hver anden søndag. Vognen kørte da gerne fra Lysholm, først ind efter ham og jomfru Tagesen og imidlertid gik de andre da fra Lysholm op til det ”krumme led”, hvor de ventede til den kom tilbage fra Østerholm. Andersen var af naturen temmelig rundhåndet med at give bort, denne svaghed tiltog med alderen. Jomfru Tagesen passede på, at hans godhed ikke blev misbrugt. Da en tigger engang viste ham sin pjaltede kjole ville han til at række sin egen af og skænke ham den. Men jomfru Tagesen kom i rette tid til at forhindre det. Således gav han ofte et og andet godt stykke bort på en ufornuftig måde, når der ikke blev passet på.
En liebhaver af hunde.
Ligesom han på Gammelgaard altid havde holdt en masse hunde, da han var en stor elsker af disse dyr, således holdt han også på Østerholm mange af den slags. Han kunne ikke tåle at nogen gjorde dem fortræd, og det er jo vanskeligt tit at komme frem for disse arrige mopper, der hylede og bjæffede og tog folk i benene. Da engang den unge Herre kom ridende med et ærinde for sin far på Augustenborg, for at høre om grise, og han som en ung laps med sporer på benene og ridepisk i hånden mødte Hr. Andersen, og blev omringet af de mange hunde gav han en af dem et rap over snuden, så den gamle alvorlig på ham bukkede koldt for ham og gav ham den besked, at han havde ingen grise. Når han sad i sin lænestol kunne han ofte have en 4 til 5 hunde langs op ad sig, især gjorde han meget af en lille hvid hund. Han var en lille svær mand og havde i sine tidligere år set godt ud. Endnu i sin alderdom var han en gammel pæn mand med et mildt og tækkeligt åsyn.
Hans død 1804.
Han døde her på Østerholm 1804 d. 15. aug., 81 år gl., og blev begravet af Hr. Pastor Ahlmann på Igen kirkegård, hvor han blev nedsat i den murede begravelse, ved siden af sin hustru og 2 børn, datteren Margaretha Marie og sønnen Iver. Denne grav blev senere på Pastor Ahlmanns forlangende fyldt under det påskud at der trængte en forfærdelig lugt ind i sakristiet. En ligsten blev lagt over graven på hvilken læses følgende indskrift:
Her under er hvilested for det jordiske af agtbare og velfornemme mand Nikolai Ernst Andersen af Østerholm, født 1723 d. 17. jan., død 1804 d. 15. aug. tilligemed sin kærlige ægtemage, dybædle og dydsirede Dorothea Maria Andersen, født 1738 d. 27. juli og død 1788 d. 28. dec. Det er en smuk sten. På den findes en engel udhugget, der holder i hånden et blad, hvorpå læses: ” betænk at du skal dø”.
Deres børn
De havde i deres ægteskab følgende børn, der opnåede den voksne alder:
1). Maria Elisabeth Andersen, døbt 1758 d. 26. juli, på Nordborg. Hun blev 1781 d. 12. jan., g. m. Christian Frost af Svenstrup. De boede på Nordborg, hvor hun døde 1807 d. 24. okt. (om hende se nedenfor) IV s. 122-130.
2) Margaretha Maria Andersen Hollænder død 178?
Margaretha Maria Andersen, født 1756 d. .. på Nordborg, døbt 1756 d. 24. maj. hun er blevet opkaldt efter sin farmor. Hun blev 1784 d. 2. april på Gammelgaard g. m. Peder Hansen. Han var en søn af Hans Hollænder, der ejede et sted i Katry, som kaldes ”e fek”. Han var søfarende og har vistnok boet på Nordborg i det sted, som hendes far her ejede. Han fik et betydeligt udstyr med hende; men da hun efter et kort ægteskab døde barnløs fortælles det, at familien igen tog alt tilbage, hvad hun havde bragt ham i medgift. En del deraf har den jo vistnok atter taget, men at han intet skulle have beholdt, kan slet ikke tænkes, da han med sin familie i fremtiden vedblev at vise oprigtig godhed og kærlighed for den afdødes familie, hvad vist ikke ville have været tilfældet, om hendes forældre havde vist sig strenge og hårde imod ham. Hun døde i en hård barselseng efter tvillinger, der måtte parteres fra hende. Hun blev på den augustenborges ligvogn ført til Igen kirkegård, hvor hun blev nedsat i den murede begravelse.
Familien Hollænder
V 16-17.
Efter hendes død blev Peder Hansen Hollænder 1787 d. 16. nov. g. m. (2 ang) Anna Maria Jepsen, en datter af bager Jakob Jepsen på Nordborg. Hun var enke efter Frederik Jakob Petersen, ejer af Philipsborg på Sundeved. Da han 1786 var død uden afkom, havde den Petersenske familie, på lignende måde, krævet alt tilbage, hvad han havde bragt ind i ægteskabet. En lignende skæbne var altså overgået dem begge. Med hende fik Peder Hansen Hollænder sin svigerfaders sted og bageri på Nordborg, det er det sted som senere har tilhørt købmand Frantz Petersen. Han opgav nu søen og drev bageriet, idet han altid holdt svend. Han og hans hustru var meget brave og agtværdige folk
Børn:
1). Frederik Jakob Hollænder, født 1789 konfirmeret 1803. Han fik faderens sted, solgte det til købmand Frantz
Petersen og købte derimod atter Jes Dahls sted udenfor byen, hvortil lå et Holmbo boel. Hertil førte han ½
Holmbo boel, som havde ligget til hans faders sted i byen. Han var synsmand og meget hyppig brugt som kurator. Han var g. m. 2 søstre, døtre af Kok Iversen på Augustenborg. Han døde 1845 og efterlod sig blot en søn, Peter Hollænder, ejer af sin faders sted på Nordborg
2). Hans Hollænder, født 1791 konfirmeret 1806. Han kom til søs og faldt i en ung alder overbord.
3). Peter Hansen Hollænder, født 1796 konfirmeret 1811. Han lærte handelen, blev g. m. en Jomfru Lind i
Sønderborg, og fik med hende sin svigerfaders sted, hvor han drev brænderi og kornhandel.
2 børn
1. Christian Hollænder, ugift hjemme og
2. Anna Hollænder, g. m. købmand Johansen på hendes fars sted. Familien Hollænder har altid været en god dansksindet familie.
Iver Andersen død 1794.
3). Iver Andersen, opkaldt efter sin morfader, født 1766 på Østerholm. Han var et meget stille og beskedent ungt
menneske. 1794 d. 22. feb. døde Monsj. Iver Andersen, en søn af Hr. Nikolai Andersen, ejer af Østerholm, 28 år
gl. Han blev ihjelslået af et træ i skoven.
4) Anna Johanna Andersen, døbt 1768 Dom 6. Trin. i Igen kirke, født på Østerholm. Hun blev 1790 i okt. g. m. Johan Peter
Knudsen af Ketting. Hun døde 1848 d. 27. marts på sit fødested Østerholm, 80 år gl. S. I 149-180.
5) Klaus Andersen, født 1770 på Østerholm, ejer af Lundsgaard i Sundeved. S. nedenfor 161-164.
|
