23 C. Familien på Østerholms Mølle.
Familien på Østerholms Mølle.
Møllens forskellige navne.
Den kaldes både Østerholms Mølle, fordi den ligger på denne gårds grund. Nørremøllen fordi den ligger nordlig i sognet, og Igebjergs Mølle efter bakken hvorpå den er opført.
Rembes Vindmølle.
Førend den blev oprettet som en vejrmølle, lå der her i denne egn en vandmølle ved Rønbækken lidt inde i skoven ud for Bommerlund Marker. Der findes endnu tydelige spor af dens beliggenhed der på stedet. Banken i nærheden kaldes Abildgaarden og enkelte vilde æbletræer fandtes her indtil for få år tilbage. Møllen selv kaldtes ”Rembes Mølle”, hvad der dog vist ikke er andet end en fordrejelse af Rønbæks Mølle. Der fortælles, ”at den hed således efter den sidste møller, som hed Rembe, og at den blev nedlagt og gjort øde, fordi han og hans kone havde slået en bissekræmmer ihjel, som overnattede der, og tilegnede sig hans penge og varer. Men denne forbrydelse blev opdaget, møllerfolkene fik deres fortjente straf, møllen gik ind, og Østerholms Vejrmølle blev oprettet i stedet for. Sagen kan godt have sin rigtighed, blot vides ikke det ikke når det er sket. Dog kan grunden til dens nedlæggelse også være den, at møllen har manglet tilstrækkeligt vand som sommeren. På en bjælke i Østerholms gamle mølle fandtes årstallet 1661. Man har ment, at den skulle være oprettet dette år. Den er dog ældre, allerede 1650 findes den anført som en vejrmølle hos Danckwerti hans Landesbeschreibung ”Der Hezogthümer Schleswig und Holstein og endnu tidligere nævnes Igebjergmølle 1634 i tienderegisteret for Notmark sogn. Da Hans Blome 1584 solgte Helvedgaard til Hertug Hans den Yngre omtales i byen Helved også Peter Møller der årlig yder 2½ ørtug byg og 2½ ørtug havre samt vor dem Bohmhoff 1 mk 8 sk, og blandt kådnerne nævnes Jørgen Fisker bey der Mohle, der årlig yder 1 mark. Det er måske den ældre vandmølle, der her nævnes. Dens oprettelse som vejmølle ligger derfor vist mellem 1584 og 1634. Måske står dens oprettelse i forbindelse med Østerholms udvidelse under hertug Hans. Før denne tid er en rimeligvis ikke, thi da ville den have ligget uden for gårdens grunf. Men da den lige indtil 1768, da gården blev udparcelleret, lå i et hjørne af kobbelet Møllebjerg, må den være oprettet efter den tid, da Østerholm blev udvidet til en større gård, måske dens ankæggelse er sket ikke ret længe efter den store gård trængte til en ordentlig mølle. Man kan antage tiden omtrent ved 1600. Indtil 1694 var det en forpagtningsmølle, derimod blev den i dette år overladt den daværende møller i arveforpagtning af hertug August til Pløn-Nordborg. Den var indtil et par år siden en bokmølle eller stubmølle, og fik ved større reparationer det fornødne tømmer leveret af regeringen og udvist i skoven. Denne rettighed blev afløst ved den nye mølles opførelse. Møllen selv ligger på Østerholms grund og hører egentlig til Egen sogn. Stedet eller huset er derimod altid blevet regnet som et Hellebo-inderstested. Marken på den anden side skal efter et sagn være skænket i faddergave til stedet, og synes at høre til Hundslev mark. Det er rimeligt nok, at denne mark først senere er kommet til, efter at stedet var oprettet, thi ellers var det vistnok straks blevet regnet for et kåd og ikke for et inderstested, da den er på flere tønder land. Huset, som således er regnet til Helved har altså fra den første tid af hørt til Notmark sogn. Den langtovervejende del af jorden, som nu hører til stedet er parceljord fra Østerholm og regnes altså til Egen sogn.
Af møllere kendes:
1634-1655 nævnes Christen Pedersen som møller på Igebjergmølle. 1656-1658 nævnes Peter Møller. 1659 ff stadig Chrieten Petersen. Jeg antager at Peder Møller er faderen der endnu har levet sammen med sønnen og der ved fejltagelse er påført af præsten de nævnte år. Derfor kan rækken angives således:
1. Peter Møller, der har været møller før 1634 og endnu lever indtil 1658 hos sin søn.
2. Christen Petersen 1634-91.
Før 1634 nævnes Christen Petersen som møller på Igebjergmølle. Han døde 1695 på Nørremøllen. 1699 blev Christen Møllers datter af Nørremølle begravet. Han har årlig ydet præsten i tiende 2 sk. byg, eller betaler med malt. I kirkebogen kaldes den gerne Nørremølle, i regnskabsbogen derimod Igebjergmølle. Det sidste navn er det ældste.
3. Niels Christensen 1691-1704.
1691-1704 nævnes Niels Christensen som møller her på stedet. Han var en søn af formanden. Han kaldtes også blot Niels Møller. 1694 overlod Hertug August til Pløn-Nordborg, Østerholms Vejrmølle i arveforpagtning til møller Niels Christensen på de vilkår, at han årlig skulle betale den hertugelige kasse 24 rdl. cour, holde møllen i god stand med sten, jern, tømmer, brædder, sejldug m.m. Kan han ikke betale den årlige afgift, eller møllen forsømmes på en ufornuftig måde, skal han ikke blot erstatte skaden, men kan også privilegiet tages fra ham. Som tvangsgæster henlægges til denne mølle og Igenmølle, hele Igen sogn og byen Hellwitt med samtlige boelsmænd, kådnere og inderster. Efter skik og brug har mølleren ret til at malte af enhver tønde og sk. korn. Han skal årlig have sin part af de møllepenge som hvert år hæves på Amtstuen. Da det er forbundet med store vanskeligheder for mølleren at forskaffe sig det svære tømmer til reparationerne af møllen, lover Hertugen at det svære tømmer, det være sig af eg eller bøg, skal blive ham udvist i de hertugelige skove, hvorimod han skal selv bekoste arbejdet. Derimod skulle møllegæsterne være forpligtede til at køre sten og træ til møllen. Dat. Østerholm Slot d. 4. maj 1694 Hertug August
Han har måske haft svært ved at stå sig; thi 1704 solgte han Østerholms Mølle til den følgende mand. Han flyttede til Helved, hvor han nævnes den følgende tid. 1717 døde Niels Møller i Helved. Han havde følgende børn der er fødte på møllen i tiden fra 1690-1700.1. Christen. 2. Jens. 3. Niels. 4. Annemarie.
Den senere familie.
Christian Hansen 1704-49.
Christian Hansen, stamfader for dens senere familie. Denne Christian Hansen er født i Vestermølle ved Nordborg 1678 d. 22. sept. Hans far Hans Christensen var født 1643 d. 13. dec. i Gammelgaards Vandmølle og var 1677 kommen i ægteskab med Karen Simons Datter, en datter af Simon Henriksen Møller i Vestermølle, hvilken han altså fik i forpagtning med konen. 1709 d. 5. juli døde Hans Christensen i Vestermølle, 66 år gl., og 1732 d. 17. marts døde hans enke Karen Hanses eller Karen Simons Datter i Vestermølle, 80 år gl. De havde 8 børn, deriblandt kunne mærkes:
1) Christian Hansen, møller på Østerholm.
2) Simon Hansen, født 1682 d. 25. marts, blev 1718 g. m. Christen Jensen Møllers enke Dorothea Christine Rudolfs i Berendsmølle, hvorved han fik denne mølle. Han døde 1761, 80 år gl.; fra ham nedstammer boelsmand Simon Dam i Brandsbølle.
3) Hans Hansen Møller, født 1684 d. 10. aug., døde 1745 d. 28. aug., 61 år gl. Han blev møller i Vestermølle, og fra
ham nedstammer en hel slægt i Vestermølle og degnen Peter Frederiksen med familie i Hagenbjerg.
4) Matthias Hansen, født 1694 d. 4. aug., skolelærer i Holm, hvor han virkede i mange år som en meget livlig lærer. En søn af ham blev skolelærer i Broballe.
1704 d. 1. april har Christian Hansen købt Egebergs Mølle ved Østerholm for 107 mk Lybsk. og 1 tdr. malt af møller Niels Christensen. Til vitterlighed har fogden Jørgen Klausen på Østerholm undertegnet den mellem begge parter oprettede kontrakt. 1727 d. 30. juli har Kong Frederik d. 4. stadfæstet arveforpagtningskontrakten for Igebjergmølle for møller Christian Hansen og mandlige arvinger. Østerholm er bleven kongelig på ny 1723. 1713 døde Maren Møllers på Nørremølle, hvis det ikke er hans hustru, er det måske snarere hans søster Maren Hans Datter af Vestermølle, født 1687. 1749 døde møller Christian Hansen fra Østerholms Mølle, 71 år gl.
Børn:
Kirsten Sophie, født 1708, døbt Dom. 2. Adv. Holden over dåben af Amtsforvalter Peter Poulsens frue på Nordborg. 1719 døde Christian Hansen Møllers barn på Nørremølle. Det må være denne datter.
Hans Christensen 1740-72.
V 17
Hans Christensen, født 1712, døbt d. 14. febr. holden over dåben af Klaus Blytækker i Guderup (på Lauritz
Miangs sted) Han fik 1747 d. 2. maj kongelig stadfæstelse på sit arveprivilegium. Han må være bleven gift i tiden mellem 1730-43, da der ingen kirkebog er bleven ført for Notmark sogn. 1750 døde hans hustru, hendes navn nævnes ikke, men det må rimeligvis have været en søster til Nik. Ernst Andersen, ejer af Østerholms stamparcel, da den følgende mand, møller Christian Hansen kaldte denne mand sin morbror, og da hendes sønnedatter hedder Eleonora Elisabeth er det vist temmelig afgjort, at hendes navn har været Eleonora Elisabeth Andersen, og en søster af dette navn havde netop bemeldte Nik. Ernst Andersen.
At Hans Christensen er i svogerskab både med Nik. E. Andersen og Thomas Jessen ved Fynshav, er klart nok, også efter kirkebogen, da de jævnlig har stået faddere til hverandres børn. Af konens familie må også følgende personer have været: 1745 døde Jes Hollænders kone på Østerholms Mølle og 1740 døde Jes Hollænder fra Østerholms Mølle. De har ikke ejet møllen, men har rimeligvis haft tilhold her som pårørende af konen. Måske har de været hendes bedsteforældre. 1758 d. 19. maj blev han g. m. 2) Katharina Jørgens Datter af Gammelgaard. Hun har formodentlig været en slægtning af forpagter Brodersens på Gammelgaard. Hun døde 1767. 1772 døde Hans Christensen, møller på Østerholms Mølle, 60 år gl.
Han havde følgende børn:
1) 1744 blev hans datter Kirstine født, holden over dåben af gartnerens kone på Østerholm. Fadder: Thomas
Jessen ved Fynshav og Mad. Brodersen på gården Øvelgynde.
2) 1745 blev hans søn Christian født, holden over dåben af Monsj. Kesselring i Lillemølle
3) 1751 blev hans datter Anna Sophie født, holden over dåben af gartner Steffen Petersens hustru Kirstine på
Østerholm.
Christian Hansen 1772-1817.
Christen Hansen blev født 1745 og 1775 g. m. Margaretha Leymann, der var en datter af Skibscapitain Christian Leymann i Adserballeskov. Hun havde i flere år tjent som jomfru hos Amtsforvalter, Justitsråd Ambders i Nordborg. Ligesom møller Christian Hansen selv var beslægtet med den gamle Nik. Ernst Andersen, ejer af Østerholm, således var hans kone Margaretha Leymann også på sin side noget i slægt med Mad. Andersen, der ligeledes var fra Adserballeskov. 1783 d. 1. maj fik møller Christian Hansen tilladelse til at anlægge et gruppeværk i møllen imod årligt at betale i recognition til Kongens kasse 2 rdl. cour; dog måtte han i ingen henseende udøve nogen tvangsret over sine møllegæster, med hensyn til denne slags varer. 1790 havde han en strid med Østerholms parcellister hvor han tilsagde dem for møllekørsler, hvilket var blevet dem pålagt i salgsconditionerne ved gården Østerholms nedlæggelse og udparcellering. Da parcellisterne nægtede at køre, indgik han med en klage til Amthuset, og den daværende Amtmand Baron v. Pechlin befalede dem, i henhold til § 3 i conditionerne, at præstere det forlangte. Parcellisterne vedblev deres vægring og tog en advokat Eckhusen i Slesvig til at føre deres sag. Han skrev for dem en modforestilling til det kongl. Rentekammer hvori de forsvarede deres vægring, og påviste det uholdbare i at beråbe sig på hin paragraf, der var affattet i alt for vage og løse udtryk. Resultatet blev, at parcellisterne for fremtiden blev fritagne for at gøre møllekørsler. Mølleren kunne det være det samme, han led dog ingen skade derved; thi lenets bønder vedblev da i fremtiden at gøre de nødvendige kørsler, som de hidtil alene havde præsteret. 1800 havde han strid med kådnerne og indersterne i Elstrup, som ikke ville deltage i vejens vedligeholdelse over Holmbjerg. Mølleren var interesseret heri, da denne vej jo også var en møllevej. Amtm. Döring meddelte dem den besked, at de i lighed med de andre parcellister, forholdsmæssig skulle tage del i vedligeholdelsen af vejene på Østerholms grund. 1806 klagede han til Amthuset over, at kromand Christian Iversen på Østerholm og kromand Daniel Christensen Bützau i Katry malede deres brændkorn på en hestekværn, som de havde anskaffet sig. Amtmand Linstow gav mølleren ret og lod et forbud udgå, hvori det under trussel af mulkt i fremtiden, at male deres brændkorn på en kværn. Christian Hansen var om sig og forøgede stedets areal betydeligt i sin tid. Omtrent 1790 købte han parceljord ved nedlæggelsen af Jens Jensen Gertzens sted på Holmbjerg eller Nyledsbjerg. 1818 købte han af gartner Peter Petersen på Østerholm i Møllekobbel, 8 tdr. 1 sk. 5 R a 320 kvadratroder for 1400 rdl. cour. Eller 2240 rdl. Sølv 1817 havde han I forvejen til møllen af Østerholms parceljord, 6 tdr. 6 sk., altså hørte der nu til stedet et areal af 14 tdr. 7 sk. 5 R. foruden hvad der fra gammel tid lå ved huset og hørte til stedet. Han havde også købt en større parcel på Frederikshof og gjaldt for en velstående mand. Han var altid en god ven af den gamle Nik. E. Andersen og vedblev at stå i et godt venskabsforhold til Joh. Peter Knudsen og hans hustru. Han gav stødet til at de fik stamparcellen Østerholm og rådede Knudsen meget til at flytte gården ud. Han kunne nok undertiden være lidt ”bof” i sin fremtræden, men var ellers en fornuftig og dygtig, som brav og retsindig mand. Hans hustru var en meget vakker, mild og venlig kone, der altid var særdeles god imod trængende folk, hvilket præsten J. Hansen i sin ligtale over hende bemærkede, var almindelig bekendt iblandt alle, skønt han som en fremmed, der nylig var kommen til stedet ikke havde kendt hende selv personlig. 1817 trak han sig med sin hustru på aftægt, hvilket år det lille aftægtshus til stedet er bygget. Her døde Christian Hansen, aftægtsmøller på Østerholm. 1823 d. 21. dec., 70 år gl. Hans hustru overlevede ham i flere år og 1831 d. 3. dec. døde Margaretha, enken efter Christian Hansen på Østerholm, 83 år gl.
De havde følgende børn:
Hans børn:
Anna Hansen, født 1776. Hun blev g. m. Jakob Dreier af Elstrup, der i en del år havde tjent på møllen. De købte et parcelsted i Østerlund ved Nordborg. Stedet lå lige ved landevejen ved indkørslen til Nordborg. Da de ingen børn havde, tilfaldt deres formue familien på begge sider. Stedet blev købt af Dr. Eckemann og forenet med Tangsholm.
Hans Hansen, født 1778, fik møllen. S. nedenfor.
Christian Hansen, parcellist på Frederikshof. Han kaldtes alm. Christian Møller på Frederikshof og var g. m. Mette Kirstine Johansen, en datter af parcellist Christian Johansen på Østerholm.
Dennes søn:
Christian Hansen Møller, fik sin fars sted på Frederikshof og var g. m. Anne Marie Moes, en datter af boelsmand Christen Hansen Moes på Bjerget i Elstrup. Guldbryllup d. 26. juli 1894. Med sin hustru havde han iblandt andet følgende børn:
a. Christen Hansen, fik stedet.
b. Ellen Hansen, g. m. sin fætter Christen Hansen Moes, boelsmand i Elstrup.
c. Kirsten Hansen, g. m. Nikolai Madsen, gårdmand i Skærtoft på Hundslev Mark.
4) Eleonora Elisabeth Hansen, født 1779. Hun var g.m. boelsmand Jakob Hansen Møller Nassersgaard. Da hun
ingen børn havde, skulle hun ved sin død arves af sin familie. Hun gik de sidste år af sit liv i barndom, hvorfor
hun kom op til sin broderdatter Mad. Berg på Østerholms mølle. Her døde hun 1859 d. 9. dec., 80 år gl.
5) Jes Hansen. Født 1787, ejer af Frydendal ved Helved. S. nedenfor.
Hans Hansen 1817-26.
Hans Hansen er født 1778 og blev 1809 g. m. Kathrine Christine Mindelbjerg. Hun var født 1792 d. 1. aug. ved Fynshav, hvor hendes far Jørgen Mindelbjerg eller Mintbjerg var skibscapitain. Denne mand var født på et boel i byen Mintebjerg og havde som sømand optaget sit navn efter denne sin fødeby. Sin navigation havde han lært af student Franck, der boede hos sin moder i Hørup kapellani og 1788 blev myrdet af degnen Jakob Hansen Grav i Hørup samme dag Biskop Dr. Tønne Bloch var på visitation i Hørup. Siden bosatte han sig ved Fynshav, hvorfra han i mange år vedblev at sejle som koffardicapitain, og da han var heldig, samlede han sig en lille formue. Iblandt hans andre børn kunne mærkes:
1) Jørgen Jørgensen Mintbjerg, bosat ved Fynshav, koffardicapitain og g. m. Christiane Christensen af Ketting.
2) Eleonora Elisabeth, g. m. gårdmand Klaus Jakobsen Blom i Sjellerup.
3) Margaretha Mintbjerg, g .m. skibskapitain og senere købmand Bützow i København. Igennem hende blev hele
familien besvogret med skibsreder Giese i København.
Da faderen ikke straks ville afstå møllen, boede Hans Hansen i nogle år fra 1809-1817 på parcelstedet på Frederikshof, og da han 1817 fik Østerholms Mølle, fik hans bror Christian Hansen nu stedet på Frederikshof. Hans fader Christian Hansen havde til sin tid lånt parcellist Poul Jørgensen, alm. kaldet Poul Lambjerg og dennes søn Jørgen Poulsen på Østerholm, 400 rdl. cour. eller 640 rdl. sølv, på en almindelig veksel. Denne familie boede på det såkaldte skomagersted på Østerholm og da Jørgen Poulsen drev hestehandel, havde mølleren forstrakt ham med penge. På en rejse i Fyn fandtes Jørgen Poulsen 1822, hængt ved et træ i nærheden af byen gamle Stenderup i Vester Hæsinge sogn. Han formodedes at være myrdet og berøvet sine penge. Men det er for resten aldrig blevet oplyst, om han havde gjort det selv eller myrdet af andre. Hans sted på Østerholm gik nu til konkurs, og møller Hans Hansen indmeldte nu også sine fordringer til boet. Da der ved dem i mellemværende var bleven afdraget 207 rdl., havde han endnu 433 rdl. 3 sk til gode. Da Poul Jørgensens enke Maria og hendes datter Kirsten g. m. hyreinderste Hans Christensen Nymann i Myrholm påstod, at pengene var bleven betalte gik det til proces. Advokat Johansen i Sønderborg førte sagen for mølleren, hvorimod de andre valgte advokat Henrichsen på Graasten, til deres sagfører. Processen stod på i flere år fra 1822-24 og det blev til sidst bestemt, at Jørgen Poulsens arvinger skulle stadfæste deres udsagns sandhed ved ed. Møller Hans Hansen forlangte, at en præst, enten pastor Schwensen i Notmark eller pastor Ahlmann i Guderup skulle være til stede ved edsaflæggelsen, for at kunne lægge vedkommende sagens alvor på hjerte. Som sognepræst blev det bestemt, at pastor Schwensen skulle være til stede. Dog moderen og de 2 døtre aflagde ed på, at pengene var betalte, og dermed var sagen tabt for mølleren. Moderen og Kirsten Nymann var et par frække fruentimmere, men der fortælles, at den anden datter en dag kom op på møllen og bad Hans Hansen om at møde sig ude ved Bostedhoved, hvor hun havde noget hun gerne ville betro ham. Han gik da til den fastsatte tid derud, og nu bad hun under mange tårer om at forlade hende sin synd. Hun erkendte sin uret, havde ingen ro på sig, førend han havde tilgivet hende, hun var bleven overtalt dertil af de andre. Han tilgav hende vel, men dog ærgrede den hele historie ham meget, da det i folks øjne ligesom kastede en skygge på ham, der jo var en ærlig, brav og retsindig mand.
Den uhyggelige proces voldte vistnok hans tidlige død. 1826 d. 27. marts døde Hans Hansen, møller på Østerholm, 48 år gl. Han var af natur noget stille, men kunne nok tale for sig, fik han først munden på gled. Da børnene endnu ikke var så vidt, blev hans enke siddende for stedet en del år og som em mild og dygtig kone styrede hun godt for det hele. 1840 trak hun sig tilbage på aftægt og overlod stedet til sin ældste søn. Her henlevede hun en glad og rolig alderdom indtil 1871, da hun efter et kort sygeleje døde 19. marts Kathrine Christine Mintbjerg, enke efter møller Hans Hansen på Østerholm, 78 år gl. Hun var en sjælden vakker kone af et meget livligt temperament. Selv i sin høje alderdom vedblev hun at være lige munter og livlig, fuld af spøg og latter, altid i godt humør og med et åbent hjerte for alt hvad der var godt. Hun kunne ligeså godt more sig med børnene og de unge, som underholde sig med de ældre, og som hun selv altid havde nok at tale om, således holdt hun også nok af, at andre aflagde hende et besøg og fordrev tiden med nyttig samtale. Hun var meget dansksindet og vedblev at følge de politiske begivenheder med interesse, havde derfor altid et godt håb, derhos var hun gæstfri, rettænkende og godgørende, hvorfor hun også var almindelig agtet og afholdt i sin hele kreds. Hun havde altid været i besiddelse af et godt helbred, men da Frydendal brændte vinteren 1870-71 foranledigede den første skræk herover, at hun af og til skrantede den sidste vinter. Marts måned var hun for det meste syg og d. 29. marts døde hun, savnet af både ældre og yngre i familien, såvel som sine mange bekendte.
De havde følgende børn:
Christian Hansen, født 1810 d. 20. nov. på Frederikshof, fik møllen og stedet.
Jørgen Hansen, født 1814 d. 15. dec. på Frederikshof, blev 1846 g. m. Inger Margaretha Møller, enke efter parcellist Nikolai Knudsen Vogelsang til Bommerlund, først sættemand og siden ejer af Bommerlund. Se om ham III s. 35-39.
Marie Margaretha Hansen, født 1817 d. 21. nov. på Østerholms Mølle, blev 1842 d. 6. maj g. m. Christian Hansen, ejer af Frydendal ved Helved. Se nedenfor.
Christian Hansen 1840-49.
8) Christian Hansen blev 1810 d. 20. nov. født på Frederikshof hvor hans forældre dengang boede. Han var kun 16 år da hans far døde, men efterhånden som han blev ældre forestod han, i forening med sin bror Jørgen Hansen, møllen for sin mor. I deres unge alder havde begge brødre, ligesom de fleste unge karle der i egnen lyst til krybskytteriet, og det gik tit løs på at spille de hertugelige jægere et puds. 1840 tog han imod stedet og blev samme år d. 26. nov. g. m. Dorothea Maria Hansen, en datter af Jes Hansen, ejer af kroen Frydendal ved Helved, hvor et stort bryllup holdtes. Hun var hans søskendebarn og født 1819 d. 1. feb. Han var en god dansk patriot der oplevede krigen 1848, men døde under denne 1849 d. 25. dec., 39 år gl. Da de ingen børn havde, havde han ved testamentet indsat sin kone til universalarving og som en følge deraf, forblev enken siddende for møllen indtil 1851 d. 11. dec. atter trådte i ægteskab med
Lars Kjeldsen Eriksen 1851-56.
9) Lars Kjeldsen Eriksen af Jylland. Denne mand der havde deltaget i krigen 1848-51 havde ligget i kvarter i Hundslev det meste af vinteren 1850. Han var født 1825 i marts på Sigsgaard i Jetsmark sogn i Vendsyssel. Hans fader Erik Christensen var ejer af denne betydelige bondegård og havde tillige i flere år været landstingsmand. Lars Kjeldsen Eriksen fik et meget smukt skudsmål af sin sognepræst Obel, da han rejste her til Als. Han huskes navnlig for sin gudsfrygt og fromhed. Han var en vel belæst, brav og retskaffen mand, der i de få år han levede her gjorde sig meget afholdt. Men han gik alt for tidlig bort, da han efter en stærk forkølelse fik mavebetændelse og døde efter et kort sygeleje 1856 d. 28. april, 31 år gl. De levede meget lykkelig sammen i alt, og da han var en meget gudfrygtig, forstandig og elskelig mand, blev hans tidlige bortgang meget beklaget. Et stort ligfølge viste ham den sidste ære. Mange var indbudne, hans forældre var kommet herned i den sørgelige anledning. ”Hans minde vil bo i velsignelse i menigheden, der har tabt i ham et hæderligt medlem”. (præstens ord i kirkebogen ved hans død) 1852 havde han ladet det nye stuehusopføre. 2 børn
10) Jørgen Berg 1859-64.
1859 d. 24. feb., blev i huset ungkarl Jørgen Berg, g. m. enken Dorothea Marie, født Hansen på Østerholms Mølle. Han var født 1836 d. 18. jan. i Brandsbølle, hvor hans far Christen Berg var møller, og havde i flere år bestyret møllen for hende. Han var næsten altid svagelig, gjorde for at styrke sit helbred en sommer en rejse til Tyskland, hvor han i længere tid opholdt sig i det saksiske Schweitz, men han døde allerede 1864 d. 6. sept. 28½ år gl. Da hun var en meget fornuftig og dygtig kone sad hun selv som enke for styret indtil april 1878 da hun tog på aftægt og overlod stedet til sin søn. Med sin anden mand havde hun 2 børn.
1) Maren Christine Eriksen, født 1852 d. 15. okt.
Christian Eriksen 1878
Christian Eriksen, født 1855 d. 10. okt. 1868 d. 15. juni var han, sin søster og kusine Line Hansen af Katry under et besøg i Svenstrup kro, hvor kromandens kone Ellen Berg var en søster af hans afd. stedfader med til et ”Fittesgilde” i byen Svenstrup. Dette gilde har navn efter st. Vitus og holdes d. 15. juni endnu i enkelte byer i Nørreherred. Dagen efter d. 16. juni kørte kromanden dem et stykke på vejen igennem skoven, da de atter skulle hjem, og hans kone og datter var også med. Hans heste var temmelig sky, da han havde for vane at spænde dem alt for slappe for vognen og derfor når de rendte flere gange imod vognen ned ad bakke, løb de fra dem. Han kørte ned igennem Himmark, og da han fra landevejen rask kørte ned ad vejen til denne by, tog hestene atter magten fra ham, og da man drejede om ved det skarpe hjørne ned i byen væltede kassevognen. Hestene slap fra vognen og for ad skoven til. Desværre kom flere af selskabet galt af sted. Kromanden selv fik ingen videre skade, Christine Eriksen blev stående på benene, men krokonen og hendes datter blev slemt forslåede og fik flere lemmer brækkede og af led. Christian Møller derimod blev kastet over på brostenene ved et hus og fik hovedet og hjernen knust. Da man rejste vognen over ende, efter at have fået alle de andre i hus, opdagede man til sin forfærdelse endnu her et menneske liggende som død. Det var Line Hansen af Katry, hvem ingen i den almindelige forvirring havde tænkt på. Hun var af det stærke stød som lamslået, så at hun i 5 dage lå som død og uden bevidsthed. Men da den tid var omme kom hun sig igen temmelig hurtig. Hun var blot blevet lamslået uden at have lidt skade på sine lemmer. Et held for hende var det at hestene kom fra vognen ellers havde de slæbt hende ihjel. Det var en sørgelig tidende for den stakkels mor da hun straks fik underretning om denne ulykke, og hun troede at finde sin søn død. Men til stor glæde for hende viste Dr. Carstens her sin duelighed som læge; thi efter flere ugers forløb kom han igen så vidt, at han kunne komme hjem og bedredes dag for dag, uden at hans forstand havde lidt skade. Dog vedblev der endnu et helt år derefter at stikke små ben frem af hovedet, som skulle tages ud, han har vel således en 15-16 små ben som efterhånden bulnede ud. 1871 blev han konfirmeret og gik et år i Flensborg Skole, opholdt sig et år på Lysholm og har siden været i Jylland for at sætte sig ind i mølleriet. 1878 i april tog han imod stedet, byggede en ny mølle og fik en erstatningssum af regeringen, for at den fremtidige ret til at få tømmer udvist i skoven kunne blive afløst. 1879 d. 25. april blev han g. m. Sophie Margaretha Bonefeld, en datter af gårdmand Peter Bonefeld og hustru Marie Kathrine Bladt i Tandslet.
Barn:
1) Lars Kielsen Eriksen, født 1880.
Frydendal.
Omtrent 1690 nævnes Frydendal i et lat. Digt over Als af præsten Christian Müller i Adserballe. At det allerede dengang havde været et smukt og venligt sted, kan ses deraf, at her i Frydendals beliggenhed ved Helved ses en forbindelse mellem Himmelen og Helvede. Han sigter også til smugleriet her på kysten når han siger, ”at Charons båd fører om natten ikke skygger, men heste, fynske okser m.m. hvoraf samles rigdomme”. 1719 nævnes Frydendal første gang i kirkebogen.
Af ældre ejere kunne mærkes:
1)Peder Kromand død 1707.
1707 døde Peder Kromand i Helved. Han var far til
2) Hans Pedersen Kromand 1696- 1730.
1690-1730 nævnes Hans Pedersen Kromand, også kaldet Hans Pedersen Frydendal efter stedet. 1696 d. 13. juni blev Hans Pedersen Kromand af Helved, trolovet med Kathrine Hans Datter af Lillemølle, de blev gift 5. søndag efter trin. Hun var en datter af Hans Møller på vandmøllen i Lillemølle der døde 1689. Hendes søster Maren Hans Datter var g. m. kræmmer Simon Steffensen i Svenstrup og den anden søster Anne Sophie Hans Datter var g. m. 1gang med Rasmus Christensen Møller og 2 gang med Hans Christensen Blytækker af Guderup, begge vandmøllere i Lillemølle. Fra den sidste nedstammer familien Witsche på Hjortholm og familien Jessen på Majbølgaard. Fra denne Hans Pedersen nedstammer uden tvivl den følgende familie.
Jes Hansen 1815-42.
Jes Hansen blev født 1787 på Østerholms Mølle, hvor han var en søn af møller Christian Hansen. Han blev opkaldt efter den gamle Jes Christensen Juhler, gartner på Østerholm. 1815 d. 3. nov. blev Jes Hansen g. m. Ellen Hansen i Frydendal. Hun var en datter af gårdmand Hans Pedersen i Helved og hustru Marie Klausen fra Frydendal. Hun er født 1794 d. 26. okt., og da hendes moster i Frydendal ingen børn havde, blev hun her opdraget og fik stedet efter de gamle. Jes Hansen og kone var meget brave og agtværdige folk, især var hun en meget dygtig og forstandig kone. Det egentlige krovæsen holdt de ikke meget af, derimod tjente de en hel del af den i forvejen betydelige afsætning af brændevin til Fyn, dog var den også søgt her på Øen, da den frydendalske brændevin var kommen i ry. Som i ældre tider plejede også i denne tid, mange fra Sønderborg og andre steder på Øen, om sommeren at gøre skovtur til Frydendal der var bekendt for sin yndige beliggenhed. Jes Hansen lod i sin tid haven omlægge i en terrasse op ad bakken til skoven. Han drev også en ikke ubetydelig kornhandel. 1842 gik han på aftægt, i de sidste år gik han i barndom og døde 1864 d. 25. jan., 76½ år gl. Hans enke Ellen Hansen døde først 1879 d. 11. sept., 85 år gl. Hun vedblev at være rask og åndsfrisk lige til det sidste.
Deres børn:
Christian Hansen, født 1816 d. 12. nov., ejer af Frydendal.
Dorothea Marie Hansen, født 1819 d. 1. feb. Hun blev 1840 d. 20. nov. g. m. møller Christian Hansen på Østerholms Mølle. S. nedenfor 177-179.
Hans Hansen, født 1820 d. 1. nov. 1847 d. 23. juli blev Hans Hansen af Frydendal g. m. Margaretha Elisabeth Bützow, en datter af boelsmand Peter Jakobsen Bützow i Katry, hvor hun var født 1826. Med hende fik han hint boel i Katry, som han har ladet nyt opbygge.
De har følgende børn:
a) Eline Hansen, født 1848. ugift.
b) Peder Hansen. Født 185?.
Christian Hansen 1842-1876.
Christian Hansen er født 1816 d. 12. nov. I et par år opholdt han sig i Pastor Jørgen Hansens hus i Notmark for at forberedes til studeringen, men da han ikke havde lyst til at gå den studerende vej kom han atter hjem og tog 1842 imod sin fars sted. 1842 d. 6. maj blev han g. m. Maria Margaretha Hansen fra Østerholms Mølle. Christian Hansen købte 186? gårdmand Peter Madsens boel, der lå ved siden af Frydendal, hvorved han forøgede sit areal betydeligt. Han har været en dygtig og anset mand, og i en række af år været medlem af Herredsrådet for Nørreherred. Da han har været en brav dansk mand, fik han ikke blot straks efter krigen execution, men har også jævnlig været valgt til forskellige hæders- og tillidsposter. Udrustet med en god forstand og af en livlig, selskabelig natur, har han været søgt og godt lidt af mange. Hans kone derimod har været meget stille og tilbagetrukken, men ikke desto mindre været en dygtig kone i sit hus, som hun også har været brav og retskaffen i al sin vandel. Da hans sønner fra 1867 på grund af militærvæsenet måtte lade sig udskrive som danske undersåtter, og i flere år opholde sig i Danmark, tænkte han en tid stærkt på at sælge og flytte til Danmark; men da sagen for de udskrevne blev ordnet 1872, og de nu frit kunne opholde sig i hjemmet, slog han sig atter til ro. 1870 i dec. brændte Frydendal om natten kl. 1, uden at det nogensinde er bleven oplyst hvordan ilden var opkommet. Det er med nød og næppe familierne frelste sig ud af det brændende hus. Om sommeren 1871 blev det atter opført i sin nuværende stil. 1876 overlod han sin søn stedet i forpagtning og tog bolig i Hørup kapellani, da hans moder endnu beboede aftægtshuset. Efter hendes død flyttede han til majdag til Frydendal, hen hvor han nu boer i aftægtet. Hans kone døde 1884 i feb., 69 ¼ år gl. Han døde først i juni 1901, 84 år gl., begravet d. 11. juni. De har følgende børn:
1) Hans Hansen har stedet i forpagtning. Han er g. m. Helena Thomsen, en datter af skibscapitain Peter Thomsen
ved Fynshav. 3 børn.
2) Jes Hansen, ejer af Østerholms kro, som han har fået med sin hustru Kathrine Iversen, en datter af Christian
Iversen, forhen kromand på Østerholm. Han tog imod stedet 1880 i april. 1 barn.
3) Eline Hansen, født 1856.
Hans søn solgte stedet 1899. Det blev udparcelleret og kroen med en lille toft solgt for sig. Han flyttede til Østerholm, hvor han boede i sin brors gamle sted, tidligere Dreyers sted, indtil han ved faderens død kunne bebo aftægtshuset ved Frydendal.
|
