Østerholm Ladegaard
Forpagtere på Østerholm ladegaard.
1. Daniel Wildthagen, ref: EG2012. Han blev gift med Eleonore, født 1669, ref: CC2012, død maj 1702 i Nordborg, beg. 26 maj 1702 i Nordborg. Chr Knudsen F I 11: Daniel Wildthagen nævnes 1695 som hertug August køkkenskriver på Østerholm. 1688 er han som Daniel Køkkenskriver gudfader hos Christen Nielsen på
Nørremøllen, 10 feb 1689 som Daniel Wildthagen Køkkenskriver hos Andreas Brugersvend, 13 apr 1704 hos Georg Fuglefænger, 1692 er han gudfader hos Jes Clausen i Stevning, 1693 kaldes han Daniel Køkkenskriver, da han er fadder hos Jørgen Clausen Vogt i Tårup. Han nævnes atter som fadder 14 dec 1704 hos Jørgen Fyrbøder i Skoven (Notmarkskov), 20 mar 1706 hos Christen Skolemester i Helved, 6 jan 1707 hos Georg Fuglefænger, 11 dec 1707 hos Christen Gudemoes i Hundslev. Eleonor: 1 jun 1690 er Eleonore Wildthagen gudmoder hos Peder Tagsen i Helvedskov, 17 maj 1691 hos Frederik Madsen i Helved.
Børn:
i. Charlotte Auguste Wildthagen, født 27 feb 1690 i Østerholm, ref: CO2012, død 3 maj 1699 i Østerholm. Opad korets sydmur i Egen kirke er der en gravsten over hende i grå kalksten 115,5 x 89 cm, tysk indskrift med skrå reliefversaler i ovalfelt omgivet af bladramme, i de øvre hjørner initialerne, DMW - EW, i de nedre 16-99.
2. Ved formandens død 1708 overtog han kautionister Johan Willers og Peder Jensen Kaad i Sønderborg forpagtningen.
1713-1719 havde Marcus Hansen Vogt (se det Aichelbergske gods under hus nr 7 i Nordborgs 2 kvt) og Jeb Jørgensen Hollænder forpagtningen, 1719 alene sidstnævnte, hvis enke fulgte efter ham, se nedenfor.
3. Jeb Jørgensen Hollænder, født 1676, (søn af Jørgen Jebsen Hollænder og Anne på Hollænderiet på Hjortspring) ref: EG2008. Gift apr 1702 i Havnbjerg, Marie Hansen, ref: CC2008. Jeb død 0 okt 1720 i Østerholm. Chr Knudsens F III 93 og V 12: Jeb Hollænder nævnes 1701-1704 som hollænder på Gammelgaard og fra 1704-1709 som hollænder på Østerholm. Han nævnes som fadder 20 nov 1707 hos Johan Nissen i Helved, 11 dec 1707 hos Christen Gudemoes i Hundslev, 6 dec 1711 hos Christen Bützau i Katry. Marie: hun var vistnok en datter af degnen Hans Hansen i Havnbjerg, det må vist være hende, der som hollænderens hustru i Østerholm nævnes som gudmoder 29 sep 1703 hos Christen Hansen i Helved. Hun nævnes som fadder 13 apr 1704 hos Georg Fuglefænger, 20 mar 1706 hos Christen Skolemester i Helved, som gudmoder 10 apr 1708 hos Christen Hansen i Helved, 11 aug 1709 hos fuglefængeren på Østerholm, 13 nov 1712 hos Hans Træben i Helved, 10 mar 1726 hos Jørgen Ottesen i Helved, 18 sep 1726 hos Lauritz Lauritzen i Skoven, hun boede i et hus ved Dammen, der 1774 ejedes af Hans Kromand og omtales som et af de huse i Østerholm, der søger Notmark kirke.
Børn:
i. Cathrine Jebsen Hollænder, ref: CO2008. Marie Hollænders datter Cathrine af Østerholm nævnes som gudmoder 18 feb 1725 hos Hans Brun i Katry, 30 maj 1726 hos Jens Hansen i Katry.
ii. Jørgen Jebsen Hollænder, født 1704, ref: CP2008, død 1704.
iii. Anne Jebsen født 1707 i Østerholm, ref: SG1810. (1) Hun blev gift med David Boy, født 1671 i Sønderborg, (søn af Claus Boy og Marincke Herrn) ref: VC1810, død < 1728 i Sønderborg. (2) Gift 2 nov 1728 i Sønderborg, Johan Jacob Clausen, født 31 aug 1700 i Sønderborg, (søn af Mathias Clausen og Agnes Hedvig Pedersen) døbt 3 sep 1700 i Sønderborg, ref: VF1810, død 11 jun 1758 i Sønderborg, beg. 16 jun 1758 i Sønderborg. Anne død 1 feb 1796 i Sønderborg, beg. 4 feb 1796 i Sønderborg. døde af alderdomssvækkelse og blev begravet i stilhed om morgenen kl. 7. David: rådmand og hospitalsforstander i Sønderborg. Johan: Johan Jacob Clausen var rådmand samt kloster og hospitalsforstander i Sønderborg.Død som købmand og rådmand i Sdb.
Børn:
i. Helene Boyen, født 26 maj 1726 i Sønderborg, døbt 26 maj 1726 i Sønderborg, ref: VF2828. Gift 26 jan 1747 i Sønderborg, Thomas Karberg, født 9 feb 1720 i Sønderborg, (søn af Lorentz Karberg og Birthe Sager) døbt 9 feb 1720 i Sønderborg, ref: SG2828, død 5 feb 1794 i Sønderborg, beg. 11 feb 1794 i Sønderborg. Helene død 16 nov 1754 i Sønderborg. Thomas: købmand i Sønderborg. Medlem af skipperlauget 1740-83. Døde af brystsyge og blev begravet med en ligprædiken.
ii. Agnes Hedvig Clausen, født 14 jul 1730 i Sønderborg, døbt 23 jul 1730 i Sønderborg, ref: S03235, død 16 okt 1735 i Sønderborg.
iii. Marie Clausen, født 3 apr 1732 i Sønderborg, døbt 6 apr 1732 i Sønderborg, ref: S03236, død 6 jul 1804 i Sønderborg. ugift.
iv. Cecilie Clausen, født 17 jan 1734 i Sønderborg, døbt 20 jan 1734 i Sønderborg, ref: S03237, død 1796. ilive 1796, synes at være fraflyttet Sønderborg.
v. Agnes Hedvig Clausen, født 9 nov 1735 i Sønderborg, døbt 13 nov 1735 i Sønderborg, ref: S03238, død 12 jan 1737 i Sønderborg.
vi. Agnes Hedvig Clausen, født 10 apr 1738 i Sønderborg, døbt 13 apr 1738 i Sønderborg, ref: S03239, død 3 mar 1739 i Sønderborg.
vii. David Jacob Clausen, født 24 jan 1740 i Sønderborg, ref: S03240, død 9 feb 1822. David Jacob Clausen nævnes i skyld og panteprotokollen for Sønderborg
som skipper i København på side 407, senere som navigatør i København.
viii. Agnes Hedvig Clausen, født 16 dec 1742 i Sønderborg, døbt 20 dec 1741 i Sønderborg, ref: S03241, død 22 nov 1794 i København, beg. i Kbh Skt Nicolai. ugift.
ix. Anne Cathrine Clausen, født 3 nov 1743 i Sønderborg, døbt 6 nov 1743 i Sønderborg, ref: S03242, død 12 jun 1822 i Sønderborg.
x. Regine Sophie Clausen, født 21 jun 1746 i Sønderborg, døbt 22 jun 1746 i Sønderborg, ref: S03243, død 13 jan 1773 i København, beg. i Kbh Skt Nicolai. ugift.
xi. Mathias Clausen, født 6 maj 1749 i Sønderborg, døbt 9 maj 1749 i Sønderborg, ref: S03244, død 21 aug 1749 i Sønderborg.
xii. Mathias Clausen, født 4 jul 1750 i Sønderborg, døbt 5 jul 1750 i Sønderborg, ref: SG3145. Gift 10 sep 1789 i Sønderborg, Birgitte Margrethe Cecilie von Kalisch, født ca 1758, (datter af Reimer Dietrich von Kalisch og Marie Christine Sommerschild) ref: VC3145, død 3 jan 1838. Mathias død 30 apr 1831 i Sønderborg. Familienbuch Clausen: Mathias Clausen var styrmand i Sønderborg.
4. Hans Christian Jessen, født < 1700, ref: SV0516. Han blev gift med NN, ref: WC0516, død 0 sep 1730 i Hjortspring, beg. 18 sep 1730 i Svenstrup. Hans Christian Jessen bliver 1725 kongelig forvalter af både Hjortspring og Østerholm, men han forsvinder 1732 på grund af uregmæsigheder i regnskaberne. Forvalter Jessen på Østerholm nævnes som gudfader 27 okt 1726 hos Peder Ring i Helved, 3 aug 1727 hos Jørgen Pedersen i Helved, 9 nov 1727 hos Jens Hansen i Katry, 25 mar 1728 hos Carsten Clausen i Helved. 1729 er Hans Christian Jessen gudfader hos Claus Hansen i Svenstrup. Ved hans egen søns dåb 1730 er overførsteren i Broager gudfader, faddere er Hans Pedersen til Gammelgaard, skovridder Wolf, præstens kone, provstens datter i Sønderborg og jomfru Klincker, den sidste er jeg ikke sikker på. NN: nævnes ved sin død uden navn som mons. Jessens fromme frue på Hjortspring. Der betaltes 30 mk.
Børn:
i. barn, ref: WP0516, død 0 dec 1730 i Hjortspring, beg. 11 dec 1730 i Svenstrup.
ii. Barthold Jessen, født 0 sep 1730 i Hjortspring, døbt 5 sep 1730 i Svenstrup, ref: WO0516.
5. Peder Madsen, født jul 1679 i Oksbøl, (søn af Mads Nielsen og Kirsten Iversen) døbt 28 jul 1679 i Oksbøl, ref: EG0404. Gift 1717 i Egen, Eleonore Elisabeth Brandt, født 26 jan 1693 i Guderup, (datter af Johannes Bugislaus Brandt og Anne Paulsen) ref: CC0404, død 11 maj 1757 i Oksbøl, beg. 15 maj 1757 i Egen. Peder død 12 feb 1744 i Østerholm, beg. 1744 i Egen. Peder Madsen var husfoged og herredsfoged i Als Nørre og Egen herred 1704-1714. 22 nov 1718 nævnes husfogeden på Østerholm som gudfader hos Andreas Fink i Helved, det må vist nok være Peder Madsen. 1720-1724 nævnes Peder Madsen som pensionarius på Hjortspring, 1720 er han
gudfader hos Jørgen Jensen Kandedreier ved Hjortspring. Ved datterens dåb 1722 er bedstemoderen gudmoder. Siden var han forvalter på Østerholm, og som sådan nævnes han ved sin død. O H Moller 38 III, Maibøls Gorrisen s 8, Nordslesvigske herredsfogeder af Jonathan Smith. Eleonore: Jomfru Eleonore Elisabeth Brandt nævnes som gudmoder 15 dec 1715 hos Las Hansen i Hundslev, 1 apr 1716 hos Rasmus Bødker i Hundslev. Hun kaldes
Eleonore Elisabeth Madsen, da hun 1 jan 1718 står gudmoder i Notmark kirke hos Johan Smed af Helved, 29 jan 1719 hos Niels Skomager i Skoven. Hun nævnes 1721 uden navn som pensionarius Peder Matzens hustru på
Hjortspring, da hun er gudmoder hos Jørgen Lorentzen i Stevning og Claus Andersen Hollænder på Hjortspring, 1723 hos Hans Jørgensen Torre i Stevning, 1724 hos Jørgen Hansen Bromand i Stevning. Chr Knudsen V 11: Peder Madsens kone af Oksbøl døde, og blev med en ligskare ført om til Egen kirke at begraves den 16 maj 1757.
(begravelsesdagen en dag forskellig fra kirkebogen).
Børn:
i. Carl Johannes Pedersen født 1718, ref: VF3395. Gift 18 aug 1747 i Sønderborg, Dorthe Gorrisen, født 0 aug 1715 i Sønderborg, (datter af Friedrich Gorrisen og Anne Marie Günther Garlstedt) døbt 9 aug 1715 i Sønderborg, ref: SG3395, død 4 apr 1797 i Sønderborg, beg. 10 apr 1797 i Sønderborg. Carl død 6 apr 1791 i Sønderborg, beg. 11 apr 1791 i Sønderborg. Carl Johannes Pedersen var købmand og tobaksfabrikant i Sønderborg. Han døde af en tærende sygdom. Blev begravet om morgenen kl 9 med en ligprædiken. Dorthe: Døde af alderdomssvækkelse. Blev begravet om morgenen kl 7 med en parentation.
Børn:
i. Henrik Pedersen, født ca 1748 i Sønderborg, ref: VO3395, død 12 jul 1804 i Sønderborg. skibskaptajn og ugift.
ii. Eleonore Elisabeth Pedersen, født ca 1750 i Sønderborg, ref: S03398, død 29 sep 1817 i Sønderborg. ugift.
ii. Anne Pedersen født 0 feb 1722 i Hjortspring, døbt 10 feb 1722 i Svenstrup, ref: VF0405. Gift 16 maj 1743 i Egen, Johan Thorsen, født 21 feb 1706 i Sønderborg, (søn af Mathias Thorsen og Anne Jebsen) døbt 21 feb 1706 i Sønderborg, ref: SG0405, død 13 okt 1760 i Sønderborg, beg. 21 okt 1760 i Sønderborg. Anne død 25 feb 1800 i Sønderborg, beg. 1 mar 1800 i Sønderborg. Døde af en brystsygdom. Johan: Maibølls Sønderborgregister T 90: Johan Thortsen var rådmand i Sønderborg. Gravsted i Maria Kirke
Børn:
i. Johan Thortsen, ref: UA3361. død < 1800. nævnes ved moderens død som afdød i København.
ii. Peder Thorsen, født 1744, døbt 10 maj 1744 i Egen, ref: VO0405. nævnes ved moderens død i København.
iii. Anna Thortzen, født 1747, døbt 12 feb 1747 i Sønderborg, ref: T25422, død 12 dec 1747 i Sønderborg.
iv. Eleonore Elisabeth Thortsen, født 19 sep 1750 i Sønderborg, ref: VC3237. Gift 21 okt 1774 i Sønderborg, Lorentz Carstens, født 1 jun 1752 i Sønderborg, (søn af Gerhard Wilhelm Carstens og Helene Marie Karberg) ref: SG3237, død 14 feb 1839 i Sønderborg, beg. 21 feb 1839 i Sønderborg. Eleonore død 23 nov 1782 i Sønderborg, beg. 29 nov 1782 i Sønderborg. Døde af tæring. Blev begravet med en ligprædiken. Lorentz: kømand i Sønderborg. Skriver på tysk i P.O.s Stammbuch. Folketælling 1803 pag 66 (Rode 2 foran rådhuset) nr 93
Folketælling 1835. Gade ved Slotsgraven. 2.Kvarter nr 95.
v. Adolph Thortsen, født 1 jun 1754 i Sønderborg, ref: VC3350. Gift 4 feb 1779 i Sønderborg, Margrethe Cathrine Løve, ref: SG3350. Adolph død 21 jan 1793 i Sønderborg, beg. 25 jan 1793 i Sønderborg. han er skipper og senere gæstgiver i Sønderborg. Døde af tæring. Blev
begravet med en ligprædiken. Margrethe: overlevede manden.
vi. Bernhard Thortsen, født 17 mar 1756 i Holsten, ref: T27033. (1) Gift 28 nov 1781 i Nikolaj k., Lovise Cornelia Christensen, ref: T27310, død 1786 i Kbh., beg. i ?. (2) Gift 19 maj 1786 i Sct Petri, Kbh., Frederica Dorothea Karberg, født 19 sep 1766 i Sønderborg, (datter af Thomas Karberg og Anne Marie Pedersen) døbt 22 sep 1766 i Sønderborg, ref: T25763, død 17 apr 1847 i Kbh., beg. 22 apr 1847 i St.Petri. Bernhard død 14 mar 1837 i Kbh, beg. 20 mar 1837 i St.Petri. antagelig søn af M.T.. Bekendt af C.F.Helgerud (74.5) Børnene nævnt ved Thomas Karbergs død Sønderborg 1794. Oberst og Stadthauptmann" (=Øverstkommanderende over Borgervæbningen) Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.(Se evt yderligere Hærens Arkiv) Adresse Husreg.84: Købmagerg.99 og i 1789 Kmg nr 96.
6. Nicolai Frands Brodersen 1745-1751, siden forpagter på Gammelgaard i Ketting sogn, se der.
7. Jørgen Brodersen, (søn af Jørgen Brodersen og Martha på Kegnæsgaard) ref: EG1908. fik et uægte barn 1745 med Elisabeth Hansen, født < 1727, ref: CC1908. (2) Gift 11 jul 1749 i Egen, Frederikke Louise Kesselring, født 1730, (datter af Johan Volkmar Kesselring og Cathrine Hansen Møller i Lillemølle) ref: EG0570, død 16 okt 1808 i Hjortholm, beg. 21 okt 1808 i Kegnæs. Jørgen død 21 jun 1755 i Østerholm, beg. 25 jun 1755 i Egen. Han nævnes som Msr. Brodersens broder på Frederikshof, da han står gudfader 15 sep 1743 hos Christen Christensen i Almsted. 24 jun 1745 nævnes han på Øvelgønne, da han står gudfader hos Jeb God i Almsted, 25 jul 1745 fadder hos Hans Schau på Frederikshof, 19 jun 1746 som gudfader hos Claus Thomsen i Notmarkskov, 7 apr 1748 nævnes han på Østerholm, da han står fadder hos Hans Bützau i Helved. Trolovelsen 1749 fandt sted i Notmark. Elisabeth: Elisabeth Hansdatter nævnes ved sit uægte barns dåb ved Østerholm. Frederikke: Skostøjsfabrikant Jørgen Andresen Pedersen.. af C Maibøll s. 170: Jørgen var 1740-1741 på Kegnæsgaard, 1743-1745 på Øvelgønne, begge steder hos broderen Nicolai Frands Brodersen, der herefter forpagtede Østerholm til 1748. Østerholm forpagtning overtog Jørgen Brodersen 1748 og her var han indtil sin død. Hustruen blev derefter gift med Johannes Brandt som bibeholdt forpagtningen af Østerholm indtil 1762, da den overtoges af Nicolai Andersen (000937) fra Nordborg. Samme år 29 sep overtog Johannes Brandt den mindre gård Frederikshof i Notmark sogn i forpagtning i fire år efter Maren, Christen Andersen enke i Ulkebøl. Da han imidlertid den 1 maj 1765 tiltrådte forpagtningen af Augustenborg herregaard på 12 år, gik Nis eller Niels Kutsch fra Rinkenæs ind i forpagtningen af Frederikshof for de sidste to år. I Augustenborg boede han kun til 1770, thi da han i november 1768 købte en betydelig parcel af herregaarden Hjortholm af Hans Wolf for 3033 rdl 1mark courant lod han først den ældste steddatter Martha Cathrine Brodersen føre husholdningen på Hjortholm. Kesselrings datter nævnes som gudmoder 9 feb 1744 hos Jeb Brun i Hundslev.
Børn:
i. Anne Marie Jørgensen, født okt 1745 i Østerholm, døbt 29 okt 1745 i Østerholm, ref: CO1908. uægte.
ii. Martha Cathrine Brodersen, født aug 1750 i Østerholm, døbt 23 aug 1750 i Egen, ref: CO0570, død mar 1751 i Østerholm, beg. 10 mar 1751 i Egen.
iii. Martha Cathrine Brodersen født maj 1752. Se Hardeshøj Færgegård
iv. Sophie Frederikke Brodersen, født jan 1754 i Østerholm, døbt 7 jan 1754 i Egen, ref: IC0690. Gift 25 jul 1792 i Kegnæs, Peder Staun, (søn af Jørgen Staun og Magdalene Christine Schneckler) ref: KS0690. Peder: Skotøjsfabrikant...... af Maibøll 171: Peder Staun var plejesøn hos sognepræsten på Kegnæs Daniel Bybjerg. 1808 boede Peder Staun i Ødis.
8. Johannes Brandt, født 22 jul 1734 i Guderup, (søn af Peder Brandt og Eleonore Elisabeth Krag i Guderup Præstegaard) ref: CF0570. Gift 28 okt 1757 i Egen, med formandens enke Frederikke Louise Kesselring, født 1730, (datter af Johan Volkmar Kesselring og Cathrine Hansen Møller) ref: EG0570, død 16 okt 1808 i Hjortholm, beg. 21 okt 1808 i Kegnæs. Johannes død 23 jun 1814 i Hjortholm, beg. 28 jun 1814 i Kegnæs. Faddere 1774: Mad. Sara Cathrine Byberg (præstefruen), jomfru Ida Schmidt på Nygaard, Mons. Lars Brandt på Hardeshøj.
Børn:
i. Eleonore Elisabeth Brandt, født 10 mar 1759 i Østerholm, døbt 14 mar 1759 i Egen, ref: CR0570, død 25 dec 1766 i Augustenborg, beg. 30 dec 1766 i Ketting. Chr Knudsen XII 250: Eleonore Elisabeth Brandt er født om aftenen kl 10 på Østerholm. Faddere fru provstinde Brandt, hr Arends, kapellan pro persona i Guderup o.s.v.
ii. Peder Brandt, født 5 okt 1761 i Østerholm, ref: CS0570, død 18 mar 1766 i Lillemølle, beg. i Notmark. døde af småkopper. Et barn af alder, men ej af forstand.
iii. Johanne Margrethe Brandt, født 25 mar 1763, ref: CP0570, død 21 maj 1766 i Augustenborg, beg. i Ketting. Døde af småkopper.
iv. søn, født 22 okt 1764, ref: CQ0570, død 22 okt 1764. Døde straks efter fødselen.
v. Johan Jørgen Brandt, født 17 okt 1765 i Augustenborg, døbt 20 okt 1765 i Ketting, ref: CT0570, død 13 jan 1766 i Augustenborg, beg. i Ketting.
vi. Eleonore Elisabeth Brandt født 20 feb 1767. Se Hjortholm på Kegnæs.
vii. Anne Margrethe Brandt, født 7 okt 1770 i Hjortholm, ref: CV0570, død 10 nov 1779 i Hjortholm, beg. 16 nov 1779 i Kegnæs. Hun havde et ædelt hjerte, en smuk skikkelse og et kært åsyn.
viii. Johanne Petronelle Louise Brandt, født 18 feb 1774 i Hjortholm, døbt 23 feb 1774 i Kegnæs; hjemme, ref: CU0570, død 2 nov 1779 i Hjortholm, beg. 6 nov 1779 i Kegnæs. Døde af brystsvaghed.
9. Nicolai Ernst Andersen, født 1723 i Hjortspring, (søn af Claus Andersen Hollænder og Margrethe) døbt 7 jan 1723 i Svenstrup, ref: EG0937. Gift 0 jan 1755 i Asserballe, Dorthe Marie Iversen Bonde, født 28 jul 1738 i Karlshøj, (datter af Iver Christensen Bonde) ref: CC0937, død 28 dec 1788 i Gammelgaard, beg. 6 jan 1789 i Egen. Nicolai død 15 aug 1804 i Østerholm, beg. 21 aug 1804 i Egen. 1766 nævnes monsieur Nicolai Andersen som forvalter på Østerholm, 1794 som ejer af Østerholm. Nicolai Ernst Andersen nævnes ved FT 1803 på
aftægt på Østerholms stamparcel sammen med sin husholderske Cathrine Tagesen, 68 år.
Chr Knudsens F III 124: Nikolai Ernst Andersen er født på Hartspring 1723. Anden søndag efter Hel. 3. konger blev han døbt i Svenstrup kirke af stedets gamle præst Hr. Tycho Poulsen. Han blev opkaldt efter og holdt over dåben af Hr. Diederich Ernst Winther, der var køkkenskriver hos Enkehertuginde Charlotte på Østerholms Slot. Sin barndom har han tilbragt på forskellige steder: på Hartspring, på Rosgaard i Angel og på Rumohrsgaard, da hans far til forskellige tider havde haft disse gårde i forpagtning.
Efter et sagn skal familien have sit udspring fra Angel, hvad der kan være rimeligt nok, her er i al fald begge hans forældre født. Hvor han har tilbragt sine unge dage, ved jeg ikke og har ikke fundet spor af ham førend 1755, da han er i en alder af 32 år. Det fortælles at han kastede sine øjne på Jakob Wrangs datter i Ketting, Anne Kirstine Wrang, der som barn ofte kom i hans forældres hus på Nordborg. Hun var endnu kun 16 år gl., men havde penge og var ikke blot sine forældres eneste datter, men var tillige af en dygtig slægt. Han forærede hende et hovedvandsæg af sølv, bejlede til hende men fik en kurv, da hun allerede halvvejs var tilsagt sit bysbarn Joh. Peter Knudsen af Ketting. Dette parti har vel også bedre anstået hendes forældre, da de på denne måde kunne vente at beholde hende i deres umiddelbare nærhed. Han så sig da om andre steder og fæstede sine tanker på afd. skipper Iver Christensen Bondes datter, Dorothea Maria Ivers Datter Bonde på Karlshøi i Adserballeskov. Denne pige var vist heller ikke uden midler, men var ligeledes endnu kun 16 år gl.. Han anholdt om hendes hånd, fik hendes ja og hendes moders velsignelse, og blev 1754 d. 28. nov. trolovet til hende af præsten Hr. Lorentz Lorentzen i Adserballe.
Hans bryllup 1755.
1755 d. 3. jan. stod deres bryllup på Karlshøi, det var en ung brud, da hun endnu ikke havde fyldt sit 17 år, hun var kun 16½ år gl. Kort efter døde hendes mor. De første år af sit ægteskab må han have boet på Nordborg; thi her er de ældste børn født. Han ejede her selv et sted med en del jord til, nemlig det såkaldte ”Zinkedam”, således kaldet efter en mand Andreas Zinck, som her havde boet. Det er det sted som nu Jes Thomsen har ejet, men dengang lå huset ikke, hvor det nu ligger, men længere imod vest med siden udad imod den såkaldte Plads øverst i Skomagergade. Det var en smuk toetages bygning, men brændte i den store brand 1792. Huset blev da flyttet ned, hvor det nu ligger og den vestlige ende af haven solgt, hvor der siden blev bygget det pæne hus ved Pladsen, som i del år har tilhørt familien Moes. Der var dengang betydelig jord til stedet, men senere til en tid igen blevet solgt fra stedet. 1756 d. 21. nov. holdt Nikolai Andersen, Christian Leimand søn, Christian Nikolai i Adserballeskov over dåben i Adserballe kirke.
Han bliver forpagter af Østerholms Herregaard 1762-68.
1762 fik han Østerholms Herregaard i forpagtning. Denne gård havde Johannes Brandt i Guderup præstegård, ved at ægte afd. Jørgen Brodersens enke Frederike Lovise Keshelring, haft i forpagtning fra 1757-62. Han blev nu forpagter af Frederikshof og 1765 tillige Augustenborg Herregaard og døde på Hjortholm 1814. Østerholm var dengang endnu en kongl. Meierigaard og en stor anseelig gård på 812 tdr. 4 sk. land a 320 Roder. Gården var på de 3 sider ved smalle grave, omgivet af vand og på den nordlige side dækkedes den af en indsø, der tilligemed de andre fiskerige indsøer og damme i Nørreherred på flere år var udforpagtede til fiskemester Christian August Brorson på Nordborg. I fordums dage lå også her et slot som var blevet nedrevet 1735 og hvor dette havde ligget havde en tidligere forpagter Nikolai Frantz Brodersen 174? Anlagt en lille lysthave der senere af gårdens forpagtere blev benyttet som køkkenhave, gartnerboligen med den egentlige slotshave, køkken- og frugthave var allerede 1747 Bleven solgt til gartner Steffen Petersen, der var g. m. Nikolai Andersens søster Kirsten Andersen, der efter denne mands død atter blev g. m. Jes Christensen Juhler af Elstrup, der i en del år havde været kusk hos amtmand Hr. baron Johan Wilhelm Teufel v. Pirckensee.
Dens bygninger.
Den nuværende teglhængte bygning som endnu står, strækker sig med en 14 fag endnu længere mod vest, tjente i tidligere tid til køkken og domestikbolig for slottets tjenerpersonale, men blev i senere tid brugt som bolig for gårdens forpagtere. Vesten herfor lå gårdens ladebygninger. 1) det store tærskehus. 2) den lille lade og hestestald. 3) kohuset og 4) svinestalden. Fra øst førte en vindebro indtil gården og imod vest første en vej over graven ud til gårdens marker.
Dens kobbelmarker.
Disse var følgende: 1) Holmkobbel, 73 tdr. land, der imod vest grænsede til Elstrup Mark, imod syd til Hundslev Mark, imod nord til Rønbakken og imod øst kilede sig en langagtig spids næsten indtil slotshaven. Her indenfor lå en større ikke indfredet skovstrækning, som kaldtes Holmskov eller Hundslevholm. Igennem denne mark gik vejen til Elstrup hen til ledhuset, ”Nyled”. 2) østen for denne lå Møllekobbel, 64½ tdr. land. Den vestlige del af samme ned til skoven kaldtes ”Bulmoesager”. Igennem denne mark førte en vej til Helved og Frederikshof, ligesom en vej op til Østerholm eller Igebjergsmølle, der lå i en udkant af denne mark, ved vejen til Frederikshof lå ligeledes 2-3 huse indenfor denne mark. 3) Lauensbjerg nord for Holmkobbel, 66½ tdr. land, strakte sig lige fra Elstrup Mark mellem skoven og Rønbæk til den følgende mark. 4) Bommerlund, 45 tdr. land, der gik næsten ind til gården, hvorfra den adskilles ved et lille skovparti, det såkaldte ”store og lille Rum”. Dog har denne mark været større; thi en del af den blev ved udparcelleringen indtaget til skoven og beplantet, hvilket endnu kan ses af træerne, som her står i lige rader. Sagnet fortæller også at her, hvor der nu er skov, har gamle Nikolai Andersen engang gået og pløjet. Det har da næppe været som forpagter, men må da rimeligvis have været i en yngre alder. Måske kan han som ungt menneske have lært landvæsen på gården. Det er bleven fortalt af hans egen datter, den gamle Mad. Knudsen. 5) Bokmosedam, en afsondret parcel, adskilt fra gården inde i Notmark sogn, 24 tdr. land. 6) Den store eng ”Fjordmose” nedad imod havet. Desuden følgende skovkobler, der ikke var indfredede og indenfor hvilke også hist og her lå pløjeland. 7) Lilleskov. 8) Bostedskov. 9) Sjellerupskov. 10) Havrekobbel. 11) Steenkobbel. 12) Fjordemose. Gårdens areal bliver altså noget formindsket når man betænker at en del var skov og lå indenfor i markerne.
Gårdens besætning.
Nogle år tidligere angives gårdens besætning således: 123 køer, 21 kvier, 3 tyre, 10 kvier og mælkekalve, 6 får med uld og 4 lam. Det har været den kvægbestand, som fulgte med gårdens forpagtning. Forpagteren kan jo godt selv have ejet en del af besætningen, foruden den her angivne.
Østerholms Lehn gør hoveri.
Som overalt således var også dengang en del bønder henlagte under Østerholm, hvor de måtte gøre hoveri og forsyne gården med det tilstrækkelige antal folkesenge, som de skiftevis for en tid ad gangen måtte lægge ind på gården. De udgjorde det såkaldte Østerholms Lehn, og bestod af følgende byer: 1) Dynneved, 13 gårde. 2) Igen, 9 gårde. 3 Sjellerup, 9 gårde. 4) Guderup, 9 gårde. 5) Elstrup, 17 gårde. 6) Helved, 8 gårde. I alt 65 gårde, foruden de kongelige kådnere. Lehnets bønder måtte også holde alle hegn ved lige.
Hans årlige forpagtningsafgift.
Nikolai Andersen gav årlig i forpagtning af gården omtrent 1260 rdl. cour., hvilket er den samme sum, der i disse år også blev svaret af Meelsgaard.
Østerholm bliver solgt og udparcelleret 1768.
1768 løb hans forpagtningstid ud, og da regeringen allerede havde begyndt fra 1765 at bortsælge og udparcellere flere af sine herregårde på Øen: Nygaard og Hjortholm på Kegnæs, Frederikshof og Meelsgaard i Als Nørreherred, var det at vente, at det samme ville ske med Østerholm. Der var altså ingen udsigt til at få forpagtningen fornyet, derimod spekulerede Nikolai Andersen stærkt på at købe stammen med en del af den nærmest liggende jord, hvis det nogenlunde lod sig gøre; thi den kunne blive dyr nok, da man også nævner de andre liebhavere, deriblandt forpagter Matthias Johansen Vogelsang på Hartspring. Man har fortalt at for ikke at overbyde hverandre på auktionen havde begge disse mænd indgået den overenskomst med hverandre at Vogelsang skulle på Andersens vegne, afbyde den hele strækning af jord der var neden for…. til Elstrup Mark. Bagefter ville de da dele jorden mellem sig, og Andersen som ville købe stammen, skulle da have den nærmest ved gården liggende jord. Men da man bagefter skulle til at dele ville Vogelsang for ingen pris af med Bommerlund, der var bedre smurt, og Andersen måtte da nøjes med den langtfra liggende jord, der ikke stod i forbindelse med gården og derfor altid lå ham meget ubekvemt og måtte få ham eller hans eftermand til engang at flytte gårdens bygninger. Dette forhold skulle have lagt grunden til den følgende spænding mellem ham og Matthias Vogelsang. En sådan aftale har dog rimeligvis slet ikke været gjort mellem dem. Vogelsang …………………….. at han trådte ham hindrende i vejen som en konkurrent og lagde en streg i hans regning …. Med at komme til sin jord, hvor han altid måtte ind over Vogelsangs parcel for at komme til sine egne marker, forklarer let den ….uenighed, hvori disse 2 mænd i fremtiden tit kom til at stå …………
Østerholms Slotsplads bliver indgærdet 1768.
At regeringen havde i sinde at sælge gården kunne også skønnes deraf, at d. 18. april 1768 er Lehnets bønder i slotsarbejde på Østerholm, for at indgærde og indhegne Slotspladsen. Den 7. maj udstedte det kongl. Rentekammer i hast til de indsendte kort og beskrivelser af denne gård de almindelige og specielle konditioner ved salget af Østerholm.
De almindelige konditioner.
De vigtigste bestemmelser i de almindelige konditioner var følgende: 1) Parcellisternes børn var fri for militærtjenesten. 2) Lehnets bønder skulle sætte hegnene mellem de enkelte parceller i forsvarlig stand, men for fremtiden skulle de overtages af parcellisterne selv og de tilgrænsende naboer tage hver sin halvpart. Skovhegnene, de gamle såvel som de nye, skulle Lehnets bønder alene holde ved lige. 3) Regeringen forbeholdt sig alt træ, blødt og hårdt, hvad der voksede i de solgte parceller. Krat og buskvækst tilfaldt derimod køberne. 4) de skulle tilhøre Igen kirke og var forpligtede til alle kirke- og skolekørsler. I denne kirke skulle de have de fornødne stolestader anviste. 5) De var tvangspligtige til Østerholms vejrmølle, Igen vandmølle og skulle deltage i alle møllekørsler. 6) Regeringen forbeholder sig jagtretten. 7) De havde fuld frihed til at sælge deres ejendom eller dele deraf. 8) Tiltrædelsen af deres ejendomme skulle ske til maj 1769. 9) Der gives ingen købesum for de bortsolgte parceller, men denne overlades til den der byder højst årlige kanon. Foruden den årlige kanon, deltager de også i påkommende tilfælde i Prinsesseskat og krigsskat, samt i de årlige amt - politi- og kommunale byrder.
Specielle konditioner.
Ifølge de specielle konditioner bestemtes det at udstykke gården i 28 parceller, af en størrelse fra 7½ til 28 tdr. land. Dog forbeholdtes 513 tdr. land, dels til skovkobler som efterhånden skulle indfredes dels til forsyning af kådner og inderster i de tilgrænsende byer, samt 3 skovbetjente med det formodne areal jord. Hertil anvendtes 66 tdr. land, resten 447 tdr. anvendtes til skov. De øvrige kobbelmarker bestemtes til bortsalg og inddeltes i følgende parceller. 1) Møllekobbel, blev delt i 3 parceller: a. den til skoven grænsende østlige del, kaldet ”Bolmoesager”, 7 ¾ tdr. land. b. ”Strelbjerg” tilligemed Dammen ved Jørgen Lorentzens hus, 28 tdr. land. c. den nærmest møllen beliggende del, 28 ¾ tdr. land. 2) ”Holmkobbel” eller ”Hundslevholm” med undtagelse af skoven Holmskov, som regeringen forbeholdt sig, inddeltes i 5 parceller: a. den vestlige del af det såkaldte ”Malkested”, hvortil ligeledes blev henlagt ”Fogdens Kaalhave”, 12 tdr. land. b. det såkaldte ”Nyledsbjerg” grænsende op til Hundslev Bymark, 16 ¾ tdr. land. c. en mindre parcel vest for Elstrup vej og stødende op til Holmskoven, hvorfra den må afsondres, og igennem hvilken parcel en vej må ledes igennem til den følgende 7 tdr. land. d. en større parcel grænsende op til Elstrup Bymark og til koblet ”Lauensbjerg”, 27 tdr. land. e. ”Bostedvraa”, 10 tdr. land. 3) ”Bommerlund” blev delt i 2 parceller, den ene på 23 og den anden på 22 tdr. land. Ejeren forpligtedes til at udlægge en vej for parcellisterne i den følgende Kobbelmark. 4) ”Lauensbjerg inddeltes i 3 parceller, hver på 23, 21½ og 22 tdr. land. 5) ”Bockmosedam” blev inddelt i 2 parceller, hver på 11 tdr. land. 6) engen ”Fjordmose” blev udstykket i 13 parceller. 7) følgende skovkobler: 1) ”Lilleskov”. 3) ”Elstrup Overskov”. 4) ”Sjellerup Skov”. 5) ”Store Havrekobbel”. 6) ”Lille Havrekobbel”. 7) ”Stenkobbel” stilles til licitation og bortleje på flere år til græsning. Ligeledes: 8) skoven i ”Holmkobbel” eller ”Holmskoven”, og 9) skoven i ”Fjordmose”. 8) Våningshuset med den hele indenfor gravene liggende grund, med de der voksende træer, den gamle Slotsgrund, som nu er køkkenhave, de smalle grave og den store grav eller indsø, sælges for en købeskilling til den højstbydende og imod en årlig kanon af 8 rdl. cour.. Dog har fiskemester Christian August Brorsen på Nordborg ifølge kondition af 16. okt. 1754 endnu indtil 1779 d. 1. april ret til at benytte fiskeriet i den store grav. Hvis køberen derfor forinden vil have fuld ret over den store grav og gøre sig den til nytte, da må han selv se at komme overens med denne mand. 9) De øvrige bygninger: 1) det store tærskehus. 2) den lille lade og port. 3) kohuset. 4) svineladen stilles hver for sig til auktion, og køberen er forpligtet til at nedbryde bygningerne og gøre pladsen ryddelig til majdag 1769.
Auktion holdes i tærskehuset på Østerholm 1768.
1768 d. 28. juni blev den offentlige auktion holdt i tærskehuset på Østerholm af Herredsfoged Joh. Georg Tilemann. Da den ligesom i Nygaard, Hjortholm, Frederikshof og Meelsgaard blev solgt uden købesum til den der ville give den højeste årlige kanon, skal folk have budt temmelig rask, og flere som ikke havde stort, overbød hverandre, uden at betænke at jorden på den måde blev dem alt for dyr, hvad også snart blev følt, da efter flere års forløb adskillige parcellister havde betydelige restancer. Herredsfoged Tilemann, som holdt auktionen bad dem, ”om at betænke, hvad de gjorde og ikke være så hidsige på at drive det så højt op. De måtte ikke tro, at de mange ondeurter og gule morgenfruer, som voksede frodigt på markerne var dukater”. Det hjalp alligevel ikke, det kastede blår i øjnene, at de kunne komme i besiddelse af jorden uden købeskilling. Det var en nem måde for den besiddelsesløse at få en ejendom på. Og derfor gik det let fra hånden som på en skovauktion, især når folk i forvejen havde fået lidt at drikke. På den måde var det heller ikke let for den besindige og bemidlede at komme med. Forpagteren Nikolai Andersen har ladet den augustenborgske Herredsfoged og Kammerskriver Unverzagt byde på sine vegne, grunden vides ikke, måske dog vel for en del at afvende folks opmærksomhed. Bød forpagteren selv ivrig på et stykke, kunne folk jo fristes til at tro, at det var værd at byde på. Han fik ikke Bommerlund, som han havde ønsket sig, de tvende parceller her, afbød forpagteren på Hartspring, Matthias Johansen Vogelsang, imod en årlig kanon respect. af 136 og 123 rdl., altså i det hele for 45 tdr. land, en årlig kanon af 259 rdl.
Hvad Nikolai Andersen købte af Østerholm 1768.
Nikolai Andersen derimod fik den store parcel i Holmkobbel på 27 tdr. land for en årlig kanon af 132 rdl., desuden de 2 østlige parceller i Lauenbjerg, der grænsede til Bommerlund respect. på 21½ og 22 tdr. land, for en årlig kanon af 124 og 131 rdl., altså 43½ tdr. land for en årlig kanon af 255 rdl. Ligeledes fik han Stammen ved Graven for en årlig kanon af 8 rdl. Den regnes for omtrent 8 tdr. land. Efter et løseligt overslag; thi regeringen havde ikke ladet jorden nøjagtig opmåle og ville ikke indestå for det angivne mål, fik han et areal på 78½ tdr. land for 395 rdl. cour. Dette mål er dog meget lavt anslået; thi målet angives senere for gårdens vedkommende til 91½ tdr. stort mål. Endvidere fik han de fleste bygninger. 1) våningshuset for 1961 rdl. 2) den store lade og hestestald for 219 rdl. 3) kohuset med det gamle hollænderi for 450 rdl. 4) svinestalden for 21 rdl. For bygninger gav han altså en samlet købesum af 2651 rdl. cour. Den store tærskelade købte derimod præsten Hr. Vesti Egbergs i Lysabild for 315 rdl. cour.
De andre parceller blev solgte til følgende mænd.
De andre parceller blev solgte til følgende mænd: 1) Møllekobbel: a). Bolmoesager på 7 ¾ tdr. land blev tilslået Peter Petersen af Blæsborg, for en årlig kanon 60 rdl. cour. b). Strelbjerg: 28 tdr. land tilslået Frederik Jørgensen af Lambjerg, for en årlig kanon af 186 rdl. cour. c. parcellen nærmest møllen: 28 ¾ tdr. land tilslået Nikolai Christensen af Sarup, for en årlig kanon af 129 rdl. cour. 2) Holmkobbel: a). Malkestedet 12 tdr. land tilslået Jørgen Vogt af Helved, for en årlig kanon af 81 rdl. b). Nyledsbjerg, parcel syd for vejen til Elstrup, 16 ¾ tdr. land tilslået Frederik Jørgensen, Lambjerg, for en årlig kanon af 95 rdl. cour. c). den mindre parcel nordvest for vejen til Elstrup, 7½ tdr. land tilslået Jørgen Jørgensen ved ”det nye led” eller ”Nyled”, for en årlig kanon af 38 rdl. cour. e). Bostedvraae: 10 tdr. land tilslået Christen Schmidt af Hundslev for en årlig kanon af 60 rdl. cour. 3) Lauensbjerg: a. den vestlige del Kismisdal kaldet, 23 tdr. land blev tilslået et konsortskab af de 17 boelsmænd i Elstrup, skovfogden og hjulmanden for en årlig kanon af 127 rdl. 4) Bommerlund: 2 parceller, 45 tdr. land, tilslået forpagter M. Johansen Vogelsang på Hartspring for en årlig kanon af 259 rdl. 5) Bokmosedam: a. 11 tdr. land tilslået Christen Skolemester i Helved, for en årlig kanon af 81 rdl. b. 11 tdr. land tilslået Jørgen Vogt af Helved, for en årlig kanon af 81 rdl. 6) Fjordmose: 13 parceller: 1-4-9 parcel tilslået Jørgen Vogt af Helved, for en årlig kanon af respect. 8 rdl. 8 rdl 1 mk og 10 rdl. 3-5-8-12-13 parcel tilslået Diderich Vogelsang af Helved, for en årlig kanon af respect. 8 rdl. 1 mk, 8 rdl. 1 mk, 11 rdl., 10 rdl. 6-7-10-11 parcel tilslået forpagter M. Vogelsang på Hartspring, for en årlig kanon af respect. 8 rdl. 2 mk, 7 rdl. 2 mk, 10 rdl. 8 mk, 11 rdl. 2. parcel tilslået Peter Iversen i Fynshav, for en årlig kanon af 9 rdl. Flere af disse mænd må vistnok straks igen have afhændet deres ejendomme til andre mænd, da man få år efter finder andre navne på enkelte af disse ejendomme.
Andersen lejer også et par skovkobler til græsning 1768.
Af skovkoblerne, der blev udlejede til græsning på flere år, fik forpagter Nikolai Andersen ”Bostedskov” til græsning i 6 år for 40 rdl., og ligeledes ”Fjordmose” i 6 år for 120 rdl. cour. Af de andre skovkobler fik forpagter Matthias Vogelsang ”Lilleskov” på 6 år for 40 rdl., Christen Klausen Fold af Sjellerup og consorter fik på 6 år ”Sjellerupskov” for 100 rdl., Diderich Vogelsang af Helved fik på 6 år. ”Store og Lille Havrekobbel” og ”Stenkobbel” for 124 rdl. cour. Klaus Jørgensen, synsmand i Sjellerup fik for 6 år ”Holmskov” for 92 rdl.
Bønderne gør endnu hovarbejde 1768.
Bønderne måtte endnu dette år gøre hovarbejde, hvilket kan ses deraf, at d. 6. sept. var de Elstruper bønder til hove, at pløje ”leder” eller grønjord på ”Tofthøi” i forpagterens byt for en fri dag. Den 17. sept. en lørdag eftermiddag, blev på Østerholm hovmøddingen byttet, og Elstrup kom i det første byt, som blev udaget d. 19. og 20. sept. Torsdag og fredag d. 22. og 23. sept., blev de 2 sidste byt udkørt, og lørdag d. 24. sept. havde de skøvling.
Kismisdeel bliver indhegnet 1768.
Den 19. nov. digede mændene i Elstrup, og satte et hegn op mellem deres parceller og den af forpagter Nikolai Andersen købte Lauensbjerg. Således er i efteråret der blevet opkastet diger og hegn mellem forskellige parceller. Lehnets bønder skulle besørge arbejdet.
Bønderne gør endnu adskilligt arbejde på gården 1769.
1769 gjorde bønderne endnu arbejde på gården: Den 22. marts var mændene i Elstrup ad Sønderborg med byg for en fri dag for forpagteren. Den 22. april var de til hove at pløje for Peder Diderichsen på Bolmoesager, hvem forpagteren havde lovet 4 plove. Den 25. april var de atter til hove og pløjede gamle leder på Pobjerg. Den 27. april gjorde Elstruperne den sidste fridag. Forpagteren bestilte dem med en vogn og 2 folk med, for at opbryde sten på pladsen og føre hen for at fylde i Graven. De andre i byerne Igen, Dynneved, Sjellerup og Guderup, havde endda 3 fridage at gøre, som nok skulle vente til efter Valborg Dag, mens Elstruperne ville gøre deres arbejde nu, om han ville have dem.
Auktion over møgdyngen 1769.
Den 29. april blev der holdt auktion på Østerholm over møgdyngen, som blev solgt i 3 stykker for 57 mk, og forpagter Nikolai Andersen fik dem alle 3.
Auktion over træer 1769.
Ligeledes blev der dette år holdt auktion over en del træer, som stod på de bortsolgte grunde. Således var der 25. sept. auktion i skovene på den solgte grund, med ege, bøge, aske og abeliner, ved hvilken lejlighed 2 mænd i Elstrup købte 2 abeliner ved Østerholm i Gyden for 22 mk 2 sk. Den 12 og 13. dec. var der atter auktion på ege, bøge og andre træer, dels til brænde, dels til gavntømmer, på den solgte grund i ”Møllekobbel”, ”Bokmosedam” og ”Fjordmose”, ved hvilken lejlighed de samme mænd fik en eg ved ”Strelbjerg” for 8 rdl. 2 sk.
Skarns folk gør fortræd på Østerholm 1769.
En del af parcellisterne må have bygget om vinteren og tiltrådt deres steder til maj 1769. De har straks prøvet en del besværligheder; thi 1769 havde der indsneget sig nogle skarns folk nede ved Østerholm, som skar deres tøjr i stykker på marken hos deres kreaturer, og sønderskar deres væv, og gjorde flere skjelmstykker, hvorfor det ganske Nørreherred på Herredsfogdens befaling d. 18. juli gjorde klapjagt efter dem over det ganske Nørreherred og igennem alle skove, men de så ingen til.
Skovhegn sættes 1769.
1768 ved Mikkelsdag fik hver bonde i hele amtet, 10 favn hegn til at opdige og beplante nede ved Østerholms Kobbel. Byen Elsmark i Hagenbjerg sogn opsatte og plantede sine hegn 1769 d. 30. marts, hvorefter Østerholms Lehn selv måtte overtage dem. Her er tale om skovhegn, dels blev en strækning af gårdens mark lagt ind under skoven, og dels var der tidligere ikke overalt en skarp grænse, mellem de enkelte skovkobler og de andre marker. Skoven blev derimod nu samlet og ordentlig indfredet ved hegn og diger, hvortil det hele amt skulle være behjælpelige; men når arbejdet vat udført, skulle i fremtiden Lehnets bønder alene holde skovhegnene ved lige. Således kom en betydelig del af koblet ”Bommerlund” ind under ”Lilleskoven”.
Bostedskov kom atter til auktion 1768.
Græsningen i Bostedskov på 6 år for 40 rdl. må ikke være blevet stadfæstet; thi 1768 d. 21. nov. kom Bostedskov igen på auktion i Sønderborg. Den blev nu bortlejet til græsning på 12 år for 71 rdl. om året. Han har rimeligvis igen fået den, skønt det ikke udtrykkelig siges.
Købebreve udfærdiges 1768.
N.E. Andersen fik særskilt købebrev på hver af de 4 købte parceller. De er på regeringens vegne udfærdigede af Justitsråd Joh. Christian Ambders, daværende amtsforvalter på Nordborg, d. 29. dec. 1768. Det for 4 parceller i Holmkobbel eller Hundslevholm lyder således:
Erb Kaufcontract …… Nahmens Ihrer Könich. Majestät zu Dänemark, unsere allergnädigsten Erbkönig und Herrn zufolge allerhöchst denselben allegnädichster Resolution sub Dato London 22. august i.e. und höcht … Rentekammers Verfügung von 18 October ej. A. mit N. E. Andersen p. t. Pächter dis des bisherigen Herschaftlichen Pachthofes Osterholm dieses Amts, wegen der von demselben auf öffentlicher Licitation den 28sten Juni i.e. durch den zu höchst gethanen Both erstandenen nordvärts der dritten parcel belegenen und ca 27 Tonnen Hartlandes betrag …. 4 parcel von den sogenannten Holmkoppel oder Hundslevholm des besagten Hofes folgendermassen errichtet worden. Es wird nahmlich:¨
§ 1.
Obenbemelte abgezeicnete und abgetheilte 4 parcele des besagten Holmkoppel oder Hundslevholm dem benannten Käufer für sich und seine Erben und Cessinarien in den gegenwärtigen Stande und Umpfange mit allen darin etwa befindlichen Kratt und Unterbusch hingegen mit Asschliessung aller darin befindtlichen Bäume, sei Hart oder Weichholz welches der Königl. Allerhöechsten Disposition alleine verbleiben wie auch mit Ausschliessung der Jacht Gerechtigkeit und sonsten nach Einhalt der Generalen sowohl als speciellen Licitationsconditionen zum erb und eigenthumlichen Besitz, Genuss und Gebrauch verkauft und überlassen dergestallt das er oder sie damit so wie mit ihren übrichen Eigenthun frei schalten und wallten, folglich auch diesen Grund mit Zubehör hinwiederum an anderen auch erb und eigenthums Recht verkaufen und übertragen können und mögen, doch das solches jederzeit mit Erwillungen des Königliche Amtshauses hierselbst um wegen der (her et mellemrum, som om der skulle sættes noget ind) des etwanigen stück Land verkauft wie auch wegen des p.t. Rentz es und des jährlichen Abgift unterrichet und gesichert ….. gleichfalls ………… bis des Königliche Amtshaus geschehe.
§ 3.
Derselbe als welches sowohl in ……………. unter des hiesigen Amtes jurisdiction sortieret zu denen vorfalle …… Amts criminal und…… Polizei? Kosten, wie auch Kirchen, Schulen, Mühlen Fuhren……… pro rata billig ……. Auch
§ 4.
Die jetzige und künftige Zaunung und Befriedigung um den gedachten Grund beständig selbst jedoch mit und zunebst …………… zu Hälfte oder pro Rate eines jeden Landstrecke in gehörigen Stande halten nicht wenigen, die durch diesen Grundoder neben denselben gehenden istetlichen oder besondere Land, Strand, Kirchen und Mühlenwege, Stege, Fussteige, Wasserstellen und Überfahrtsbrücken zunebst denen Durchfahrt, Hecken ungehindert und ungeändert lassen und soweit sein Land gehet und ihm oblieget, zunebst denen etwa …erforderlichen und von denen beikommenden Bedienten zu besstimmen den Wegen, stegen, Hecken oder dergleichen in beständig guten Stande zu halten. In Hinzicht aber
§ 5.
Denen von dem Verkauf …….. und des Kønigl. Allerh. Disposition alleine vorbehaltenen Herschafftlichen Holtz Koppeln oder Waldungen, so wird die Saunung und Befriedigung um selbiges ungeachtet solche an und bei dieser oder andern verkauften Parcelen liegen und angrentzen noch wie for alleine von denen beikommenden Lehns- Untherthanen, es mögen selbiches sich finden wo sie wollen oder diese oder jene angrentzende Nachbarnhaben zur Vermeidung aller künftigen Irrungen und Inconvinienz für de Herschaftl. Waldung übernommen und in gehörigen Stande gehalten Werden. Es gehöret:
§ 6.
Derselbe zu der Echener Kirche und gemeinde wie auch bis zu weitere hohen rentekammer Verfügung, resp. Zu Osterholmes Wind und Eckener Wassermühle, ist aber von Erlegung einiges Zehenten an die Kirche, den Prediger, der Küster beständig frei und gibt nur denen beiden letzen an Offer und Accidentien Nachbargleich, leget auch an Die Amtsstube an Schreib und Transportgeld jährlich pro rate nach 16 sk von 100 rdl auch werden.
§ 7.
Dem Kaufe die allenfals benöthigte Kirchen Stühle, entweder für landübliche Bezahlung verheuret oder gegen gehörige Erstattung des Kosten voranstellet. Für … thanen erb und eigenthumlicheÜberlassung des beziehten Grundes auf vorbeschriebene Weise verspricht.
§ 8.
Der Kaüfer unter ausdrucklichen Verpfandung seines gesambten Haebe und Güter für sich und seine Erben in Solidum und ohnehin mit bestellung genughaftes Burgschaft, als welches so lange haftet bis ermeltes? Grund mit einen Landwirtschaftlichem Gebäude sammt eigenes Feuer und Heerde darin in der bei obgedachten Licitation stipulirten Vierjährigen Frist versehen worden, den bei den obgedachten Licitation zu höchst gebotener jahrlichen und immerwahrenden Canonen, nähmlich Ein Hundert Zwei und Dreizig Rthlr Courant und zwar jährlich in zwei Terminen nähmlich auf Weinachten und Maitag jedesmal zu Hälfte und also zum ersten Mal auf Weinachten 1769 die eine Hälfte und die andre Hälfte auf Maitag des nächstvolgenden Jahres prompte und richtig in die vorgedachten Amtstube zu bezahlen, und übrigens seines Orts diesen Erb Kauf Contract in allen Puncten zu geloben auch schliesslich wie gehörig die desfällige Cammer und Ausfretigungs Gebühr zu entrichten. Dessen allen zu Uhrkunde und mit Verziehung aller Ausflüchte und Einwendungen ist dieser Erb Kauf Contract bis auf Kønigl. allerhöchster Bestätigung in duplo errichtet und von mir dem Könichliche Justitzrath und Amtsvervalter Amderes an einen und von mir dem Käufer an andren Theile eigenhändig unterschrieben worden. So gescheen auf der Könichliche Amtsstube zu Nordborg den 29 dec 1768.
N. E. Andersen. Joh. Chr. Amders.
Det er bleven stadfæstet af den kongl. regering. Dat. Christiansburg in Copenhagen d. 18. April 1769.
Christian R.
Schack G. Holck Scheel I. Hall….
Lignende købekontrakter er under samme dato stadfæstede af Justitsråd Ambders over 2 og 3 parcel i Lauensbjerg samt Stammen, hvilke Andersen ligeledes købte på auktionen. Han har også fået 3 købebreve, et på kohuset, et på den lille lade og hestestald ……ligeles købte hver for sig på auktionen. De er udfærdigede af Justisråd Amders d. 29 dec 1768 og stadfæstede af regeringen…….. Det fremhæves i hver af dem, at da han tillige har købt………. Lade den stå elle også om han vil tage den bort og lade pladsen rydde, Han har altså i alt fået 7 skilte købebreve på den samlede……. Som han ervervede sig på auktionen den 28 jun 1768.
Hans udbetaling i ejendommen 1769.
Ifølge en kvittering fra Fuldmægtig P. Petersen på Amtstuen i Nordborg har Hr. Forpagter N. Andersen d. 3. august indbetalt følgende sum på Amtstuen: 1) for den lille lade og hestestald på Østerholm, 219 rdl. 2) for kohuset, 450 rdl. 3) for svinestalden, 21 rdl. 4) for møddingen, 19 rdl. 5) for rugsæd 72 rdl. 4 sk. 6. købesum for våningshuset, pladsen , den store og lille grav, 1961 rdl. 7) for 2 tdr. 2 sk. boghvede 2 rdl 3 sk. 6 penning. 8) i forpagtnings afgift det sidste års Skt Hans termin 797 rdl. 24 sk. I alt 3543 rdl 2 sk 6 penning cour.
Holmskoven bliver gærdet 1770.
Endnu i året 1770 havde amtets bønder travlt med at indhegne, de ved salget af Østerholm, mindre fredskove som regeringen havde forbeholdt sig. Således blev mandag d. 25. april det nye gærde over den nye indtagne skov ”Holm” som fredskov aftalt, og bønderne i Elstrup fik 2 stykker at gærde i samme skov. Men de 3 Nørreherreders Lehn, Hartspring, Nordborgs og Meelsgaards Lehn havde diget og gærdet samme gårde i foråret i forgangen år. Dagen derefter d. 24. gærdede Østerholms Lehn dem.
Auktion i Holmskov over ege og andre træer 1770.
Regeringen havde som bekendt forbeholdt sig ret til at beholde de træer der stod på de solgte parceller, derfor var der 1770 d. 9. okt. auktion på ege og andre træer på den solgte grund i Holmkobbel, Møllekobbel, Strelbjerg og i Rønbæk i Bommerlunds kobbel. 4 mænd i Elstrup købte flere små ege samme dag.
Han køber en åben begravelse i Igen kirke 1770.
Andersen havde hidtil været forpagter, nu var han derimod blevet ejer af en større ejendom, som han engang kunne efterlade til sin familie. Igen kirke var hans sognekirke og derfor erhvervede han sig også en begravelsesplads ved denne kirke. Det var en åben muret begravelse, på den søndre side af kirken ved opgangen til koret, der i tidligere tid havde tilhørt en husfoged Witte på Østerholm, der her tillige med sin hustru var bleven begravet 1719 og 1720. Regeringen havde 1735 solgt denne begravelse for 8 rdl. cour. til skovrider Henning Wolff på Nygaard. 1759 var dennes ret atter bleven overdraget til skovrider Anders Petersen, hvilket amtsforvalter Johan Christian Ambders 1759 d. 1. dec., har attesteret på, det købebrev som 1736 var bleven udfærdiget for Henning Wolff, skovrider Petersen solgte det atter til Hr. Nik. E. Andersen, hvilket han ses af følgende attest: Demnach hr Hegereiter Petersen von unterstehenden dato bis mir angezeigt…….
Hvorledes det er gået til, at Andersen ikke har beholdt dette gravsted kendes ikke grunden til. Imidlertid var de mange begravelser inde i kirkerne til megen gene. De svækkede ofte kirkens bygning og udbredte stank og ilde lugt i kirken, var tit farlige, da gulvet sank igennem. Regeringen udstedte derfor efterhånden strengere forholdsregler, der skulle tjene til at indskrænke brugen og retten til at lade sig begrave inde i kirken.
Han indretter en muret begravelse på kirkegården.
Kirkestyrelsen har vel da trængt ham til at afstå sin ret til samme og har igen indrømmet ham en begravelse ude på kirkegården på den sydlige side af koret. Her lod han en opmuret grav opføre som han bestemte til et hvilested for sig og sin hustru.
Han bliver forpagter på Gammelgaard 1772.
1772 forpagtede han af Hertug Frederik Christian af Augustenborg, gården Gammelgaard for en årlig forpagtnings af rdl. Før ham havde Jørgen Moritzen, der var g. m. Marie Christine Brodersen, haft den i forpagtning efter sin svigerfar Nikolai Frantz Brodersen. Dengang var Gammelgaard betydelig større, da Werthemine endnu ikke var oprettet, men dens jorder lå endnu under Gammelgaard. Af de længst fraliggende jorder lod Hertugen ved denne tid oprette en ny gård på omtrent 400 tdr. land og kaldte den efter sin gemalinde: ”Werthemine” som ”werth is meine Mine”. Gammelgaard var dog endnu en stor og anseelig gård på omtrent 750 tdr. land a 240 roder. Forpagtningen kunne let svare sig, og Andersen samlede sig efterhånden på denne gård en ikke ubetydelig formue. Til Gammelgaards Lehn hørte byerne: Adserballe og Adserballeskov, Kettingskov, Ærtebjerg, Jestrup, Tandslet og Mommark. Lehnets bønder gjorde endnu alt hoveri på gården, dog blev enkelte af dem henviste til Gundestrup og Werthemine, der betragtedes som Meierigaarde under godset Gammelgaard. Skønt Nikolai Andersen ikke var nogen streng og ubillig mand, var det dog mangen gang nødvendigt at øve strenghed overfor de uvillige, opsætsige, efterladne og drikfældige, og træhesten sås dengang i gården og blev også undertiden anvendt som et straffemiddel.
Østerholm bliver forpagtet ud til Jes Juhler 1772.
Da han således 1772 flyttede til Gammelgaard, forpagtede han sin ejendom på Østerholm til sin svoger Jes Christensen Juhler, gartner på Østerholm. Denne flyttede da ned på gården Østerholm og drev sin egen jord i forbindelse med gårdens jorder. Dette arrangement var vist næppe vel overvejet og kunne ikke være til gavn for gården; thi da gårdens jorder lå langt borte, mens Jes Juhlers havde sin egen jord nærved, så blev følgen naturligvis at han smurte sin egen jord godt, men forsømte den anden. Jes Juhler led i sin tid som forpagter også meget af kvægsygen, den havde i året 1770-71 atter vist sig i Elstrup i en mild grad, men rasede meget voldsomt i det meste af Igen sogn i 1778-79. Man greb nu til kraftigere foranstaltninger, dels ved almindelig nedslagtning, og dels ved afspærring. Således blev først byen Igen helt afspærret med vagtposter, siden kom turen også til Dynneved, Guderup og Elstrup, der i længere tid hver for sig var afspærrede. I Guderup var selv præsten Hr. Joh. Joachim Ahrendt og degnen Jakob Hansen med de øvrige beboere afspærrede. De måtte fra d. 20. jan. indtil d. 14. maj 1779 med korte afbrydelser ikke komme i kirken, og gudstjenesten blev udøvet af nabopræsterne. Det ihjelslåede kvæg blev med hud og hår nedlagt i kalk og begravet i store kuler. Man har ved at grave på Østerholm grund også truffet truffet på sådanne steder med masse ben af kvæg. Det er bleven fortalt, at det stammede fra den tid da Jes Juhler var forpagter, da blev gården stærkt hjemsøgt af kvægpesten. Dog kan noget vel også hidrøre fra en tidligere tid; thi kvægpesten holdt sig her til lands fra 1743 indtil 1780, idet den vandrede frem og tilbage, snart fra den ene landsdel til den anden. Det var først da man anvendte skarpere forholdsregler imod den at den efterhånden hørte op. Fra 1780 findes ikke spor af den.
Stridigheder med Hr. Matthias Vogelsang 1772.
At Østerholm således i en lang række af år blev bortforpagtet, blev naturligvis grunden til at Andersen ikke kom til at flytte gården ud, hvortil der straks havde været fuld anledning. Han havde købt stammen med det meste af gårdens gamle bygningskompleks, men det betydelige areal som han havde købt til gården stod slet ikke i forbindelse med den, men lå langt fra hånden, adskilt derfra ved en lille Fredskov, kaldet ”store og lille rum”, som regeringen forbeholdt sig, og parcellen Bommerlund, som var gået over en anden mands hånd. Dette forhold voldte megen besvær og bryderi i fremtiden og måtte tit avle strid. For at komme til parcellen i Holmkobbel skulle der lægges en vej over 3 parceller ud til den almindelig vej fra Østerholm til Elstrup, og det var jo også den nemmeste og korteste vej fra gården til denne del af dens marker. Derimod ville det blive en lang omvej, skulle man også køre denne vej for at komme ud til de andre marker i koblet Lauensbjerg. Ejeren af Bommerlund, Matthias Joh. Vogelsang var imidlertid forpligtet til at udlægge en vej over Bommerlunds marker for de mulige parcellister i Lauensbjerg, for at de ad denne vej, som over det såkaldte Malkested, skulle føre ud til den almindelige vej, kunne komme til mølle og andet sted hen. Fra gården selv førte i tidligere tid en vej igennem skovpartiet ”Rummet” ud til koblerne Bommerlund og Lauensbjerg. Regeringen havde vel ikke pålagt sig nogen forpligtelse til at lade denne vej blive liggende igennem Rummet, der nu blev en lille fredskov. Ved at holde det i det gode med forstvæsenet, og navnlig med skovrider Andreas Petersen, fik Andersen vel let tilladelse til at komme ud til vejen over Bommerlunds marker til Lauensbjerg. I de første år han selv drev gården, er han vistnok på denne måde kommen frem til sin jord i Lauensbjerg. Man mærker heller ikke straks til strid med Vogelsang over denne vej i de første år. Det er først da Jes Juhler er bleven forpagter. Denne mand der af naturen var noget hidsig, hård og egennyttig har jo vistnok ofte misbrugt den givne tilladelse i en alt for stor udstrækning, og måske ved slige lejligheder givet grove og knubbede ord på tiltale. Vogelsang var vel nok forpligtet til som han selv indrømmer, at anlægge en vej for parcellisterne i Lauenbjerg, for at de kunne komme af med deres korn til møllen og til staden, men han var ingenlunde forpligtet til at udlægge en vej for stamparcellen, for at de derfra kunne føre alt deres kreaturer fra og til gården, og flere gange om dagen køre om sommeren med deres mælkekærrer, og i høstens tid med det ene læs korn efter det andet hjem til gården. På denne måde led han, som han klager over, tit megen skade idet kreaturerne ved at springe til siden eller løbe fra dem, nedtrådte hans korn og græs eller når vognene mødtes, da vige ud til siden på hans jord. Heri har han unægtelig ret. Der er en stor forskel på, om en vej en enkelt gang bliver benyttet til møllekørsel for et par parcellister, eller den på denne måde bliver til en daglig alfarvej, for gårdens mange kreaturer og folk med høstvogne, plove, harver, tromler og mælkekærrer især. Tilmed var parcellerne i Lauensbjerg slet ikke blevet bebyggede, hvad jo dog skulle være sket inden 4 år, blot blev der først opført et hus 1780 på Kimisdeel, i den af Elstruperne købte parcel. I denne henseende kunne Andersen igen godt have svaret ham, at heller ikke han havde bebygget sine 4 i Fjordmose købte parceller. Jes Juhler skød sig naturligvis straks ind under Andersen, der søgte at forsvare sin ret ved at klage til Rentekammeret. Andersen fik ret til at benytte denne vej, som Vogelsang var forpligtet til at udlægge, når han i øvrigt retter sig nøjagtig efter indholdet af § 11 i de specielle konditioner, det vil sige at bebygge sine parceller i Lauensbjerg. Thi det blev Vogelsang selv bebrejdet, at han ikke havde bebygget Bommerlund. Derimod blev Andersens ret til at få en vej igennem skoven afvist, hvad regeringen slet ikke ville gå ind på. I øvrigt ses om denne strid II 168-170.
2 småhuse opføres i Andersens parcel. 1773.
Andersen må vistnok ved denne tid have ladet opføre det lille hus, som nu tilhører Christen Christensen Sundeved (skal vist være Sundeboe) som et parcelsted for Lauensbjergs ene parcel, det tilhørte i en del år familien på gården og blev lejet ud. Siden blev det solgt. Ved samme tid har han vel også ladet opføre et lille hus i parcellen Holmkobbel. Det lå i en del år i marken Ryggelsted, blev siden nedbrudt og førte ned til Lysholm, hvor det blev indrettet til svinestald. Strengt taget kunne der have været opført 2 huse i Lauensbjerg.
Han får en del af ”det lille Rum” 1775.
Andersen havde vel nok fået ret til at benytte vejen over Bommerlund for at komme til sine parceller i Lauensbjerg, derimod fik ham ingen vej over Rummet. Han måtte altså køre en lang omvej helt udenom til Malkestedet eller Frydenlund, førend han kunne komme ind over Bommerlund. Derimod er det meget nemt når han over Rummet kunne komme til Bommerlunds vej. Dette må have givet anledning til, at han og Matthias Johansen Vogelsang ansøgte regeringen om ”det lille Rum”. Det blev dem overladt 1775, de delte det mellem sig, men hvorledes det er gået til vides ikke. M. Vogelsang synes at være gået af med broderparten. De fik i fællesskab købekontrakt. Købekontrakten lyder således:
Erbbrief Contract, welches Namens Ihrer Königliche Majestät zu Danemark, Norwegen, Unser Allergnädigsten Erbkönigs und Herren zufolge den Allerhöchsten Resolution von 6. dieses mit Nicolai Andersen und Mathias Johansen Vogelsang ……. Zu Osterholm und Bommerlunde dieses Amt über die bei der Holzkoppel Kleinholz benannt befindliche und abgetheilte Ecke, betragen 3 tonnen 6 und ½ Sch. folgendermassen errichtet worden.
§ 1.
Es wird der vorbesagte Eckgrund, jedoch mit gäntzlicher Ausscliessung des darauf vorhandenen und des allerhöchsten Disposition reservirten Holz den vorbemelten Eigessesenenund iheren Erben und Cessinarien zum erb und eigenthümlichen Bezitz da gestalt überlassen, das sie solchen auf alle ihnen gefüllige und ….lich findende Ausnutzen u ….. und gebrauchen und damit wie mit ihren übrichen Eigenthum schallten und wallten können und mögen. Dahingegen verplichten sich ermelte Contrahenten.
§ 2.
Bey Verphandung ihrer Habe und Güthes und in solidum für sich und ihre Erben und et…… Cessionorendie wegen des vorbesagten Grundes von 3 T. 6½ Sch. ausgelobte jährliche Abgabe, nemlich zwei Rthlr Courant a Tonne und also zuzammen sieben Rthlr 30 sch. Kourant jährlich an Weinachten und also zum ersten mal zu solche Zeit des nächtsfolgenden 1776sten Jahres prompte an die hiesige Königliche Amtsstube abzutragen, so dann
§ 3.
Mehrbesagtes land mit einen wehrhaften Wall zu befriedigen, welchen darauf die beykommende Amtsuntherthanen beständig unterhalten müssen ……. Contrah….. Succesores schuldig sind die bishero von ermelten Untherthanen beschafte Unterhaltung des an der Westliche Seite befindlichen ……. Immerwährend zu übernehmen. Uhrkündlich ist diser Contract in Duplo errichtet und von denen contrahierenden Theilen als mir dem königl. Justitsrath und Amtverwalter hieselbst an einen und aus die von obbenanntes Contrahenten am anderen Theile bia auf Königl. Allerhöchste Bestätigung eigenhändig unterschrieben worden. So geschehen auf der königliche Amtsstube zu Nordburg den 30ten Novbr 1775.
Nicolai E. Andersen. Mathias Johansen Vogelsang. Johan Chr. Amders.
Stadfæstet af regeringen. Dat. Christiansburg in Copenhagen d. 27. dec. 1775. Christian R.
Man må undre sig over, at Andersen ikke ved denne lejlighed sikrede sig en gennemkørsel igennem Vogelsangs stykke af dette såkaldte ”lille Rum”. Dette kunne være sket, når de havde delt på tværs i stedet for på langs. Nu fik han alligevel senere 1783 strid med Vogelsang om denne gennemkørsel, for hvilken han i flere år betalte ham årlig 6 rdl. S. II side 172-173. Vogelsang forstod i det hele taget bedre at være om sig. Han erhvervede sig også 1785 det såkaldte ”store Rum”.
Han køber flere stolestader i Igen kirke 1778.
Ved salget af Østerholm var parcellisterne blevet indcorperedede i Igen sogn og henlagte til Igen kirke. Gården Helvedgaard hørte i gamle dage til Notmark sogn og kirke. Men i den tid gården hørte til Hertugerne af den ældre nordborgske linje, var den af dem lagt til Igen kirke, dels fordi en stor del af dens indtagne jord havde ligget indenfor dette sidste sogns grænser. Rønbakken har vistnok i ældre dage været den formentlige grænse mellem byerne Bosted og Helveds jorder, eller mellem Igen og Notmark sogn. Dels fordi dette herskab alene ejede Igen kirke som deres egen private kirke. Et par af de ældre huse på Østerholm havde derfor altid søgt til Notmark kirke. Det var ikke frit for, at enkelte af de nye huse, der var opståede efter godsets udparcellering, fulgte de gamle huses eksempel og hellere ville søge Notmark kirke, der lå dem nærmere, tilmed da der i de første år manglede plads i Igen kirke. Præsterne ved denne kirke søgte at forhindre dette og lovede, at der ved en udvidelse af kirken skulle skaffes fornøden plads til veje. Dette savn blev dog først afhjulpen, da det sydlige kapel blev tilbygget 1797. De søgte også at tvinge de gamle huse på Østerholms grund at søge Igen kirke, men deri fik de ikke medhold af autoriteterne. Derimod blev alle de nye steder flere gange manede at holde sig til Igen kirke, overensstemmende med salgs konditionerne. I disse hedder det, at ”kirken skal overlade dem efter landets brugelige skik, det fornødne antal stolestader enten efter en gængs årlig betaling eller ved salg”. I de første år blev stolestaderne bortliciterede til parcellisterne for en årlig leje. Dette kan ses af en specifikation over de til Østerholms parcellister bortliciterede stolestader fra 1775. N.E. Andersen har ifølge denne fortegnelse de 3 første stader i den første fruentimmer stol på gulvet, ligesom det samme er tilfældet med de 3 første stader i den øverste mandfolke stol. Efterhånden købte de deres stolestader. 1776 d. 30. okt. blev der holdt en licitation. N.E. Andersen, stamparcellist til Østerholm og forpagter af Gammelgaard blev ved denne lejlighed højstbydende på 1-3-4 i den øverste fruentimmer stol for resp. 2 rdl., 1 rdl. 32 sk, og 1 rdl. 32 sk altså 5 rdl. 16 sk cour., og ligeledes højstbydende for 1-3-4 i den øverste mandfolke stol resp. For 2 rdl., 1 rdl. 32 sk., og 1 rdl. 32 sk, altså ligeledes 5 rdl. 16 sk cour. En købekontrakt, hvorved de overlades ham til arv og ejendom, blev oprettet på Nordborg amtstue 1778 d. 1. marts af Justitsråd Ambders og stadfæstet af det kongl. Rentekammer i København 26. maj 1778.
Kanon bliver nedsat og en købesum udredet 1782.
Østerholms parcellister havde vel nok fået deres ejendomme uden købesum, men derimod måtte de udrede en alt for høj årlig kanon. At denne med tiden ville blive meget trykkende indså de vel ikke straks i øjeblikket, derfor havde de budt så rask på auktionsdagen, men i længden blev den meget følelig og trykkende for de fleste af dem. Regeringen må selv have indset det mislige i dette princip, derfor blev Hartspring og Nordborg 1771 og 1773 solgte for den højeste købesum, men imod en bestemt årlig kanon, som blev lagt på ejendommen. Østerholms parcellister ønskede tit at deres ejendomme var blevet dem overdragne på samme måde, som det er sket ved salget af hine andre gårde. Da de efterhånden fik store restancer, og de indså at det ville blive værre og værre, indgik de 1782 til regeringen med et andragende, hvori de bad om at blive satte på lige fod med de andre parcellister, således at de blev satte på en fast årlig kanon, og derimod én gang for alle kom til at betale en i forhold dertil passende købesum, og for at give deres andragende vægt fik de et par stykker, Peder Diderichsen Vogelsang på Bolmoesager og Christen Magnus til at gå fallit. Begge gik ind derpå. Ifølge Rentekammerets resolution af 5. nov. 1782 blev der pålagt Hr. Nik. E. Andersen, højfyrstelig forpagter af Gammelgaard, for de 3 parceller i Lauensbjerg og Holmkobbel, der i alt udgjorde 87 tdr. 3 11/16 sk. land a 320 kvadratroder en købesum på 3050 rdl. 11 sk, 2 penning tilligemed renten, 262 rdl. 5 9/25 penning, som i 4 terminer for 1783, 1784, 1785 og 1786, skulle udbetales og indbetales på Amtstuen i Nordborg Dette er pålignet hans købebrev for 4 parceller i Holmkobbel af Justitsråd Ambders d. 14. dec. 1786, at være sket.
Hans årlige skatter 1783.
Den årlige kanon blev da nedsat til 7 mk cour. pr. tønde land a 320 kvadratroder. Når Andersen fra 1769 til 1783 af de 3 parceller på 87 tdr. 3 11/16 sk., havde det i årlig kanon, 387 rdl. kom han nu fra 1783 til årlig at betale, 204 rdl. 3½ sk. Herforuden betalte han af Slotsparcellens 4 tønder årlig, 8 rdl. og for skovstykket, ”det lille Rum” kaldet, 1 tdr. 7 ¼ sk. Land betalte han årlig, 3 rdl. 39 sk. cour. Hans samlede areal udgjorde altså, 93 tdr. 3 sk., af hvilket han ydede en årlig kanon af 215 rdl. 42½ ..cour. eller 345 rdl. 40 . R.M.
Vandet fra den store grav skal løbe ind i ”Bregnemose” 1783.
Da Matthias Joh. Vogelsang 1783 også fik af regeringen det såkaldte store Rum til en træ- og planteskole, blev det ham tillige pålagt at tage imod vandet af den store grav ved Østerholm. Dette fremgår af følgende attest:
Dass in dem Stück Lande, welches den Parcellenkäufer Mathias Johansen Vogelsang jetzt aus der Königl. Holzung erhaltenein Wasserlauf über die Nordostecke von die sogenannten Wiese Osterholmer Guter gehen muss und desfalls auch oben …..Parcelen Käufer in der Maasse decortiert ist, in solches wird von mir auf Verlangen attestiert. Osterholm Mühle 12ten Aprill 1783.
Den store grav kaldes eng 1783.
Da denne forpligtelse ikke er omtalt i købebrevet, skulle man næsten antage, at Vogelsang har vægret sig ved at tage imod vandet, hvorfor Andersen har skaffet sig denne attest. Da graven her kaldes Eng skulle man tro at Andersen straks har udløst fiskemester Brorson på Nordborg af sin ret til at fiske i søen eller graven. Hans kontrakt gik indtil 1779, men i de få år kunde den næppe være bleven forvandlet til en eng.
Deres omgang.
Af deres øvrige omgang kunne mærkes:
Werthemine.
På Werthemine var dengang først Hans Peter Boisen fra 1777-90 forpagter. Hans kone døde 1780, 23 år gl. 1786 d. 14. juli blev han g. m. (2 gang) med Jomfru Elisabeth Birgitte Bentzen. Han døde 1790 d. 27. aug. I en alder af 41 år og hans enke blev g. m. (2 gang) 1791 d. 30. juli ungkarl Henrik Gerhard Henningsen af Graasten, der derefter i flere år vedblev at være forpagter på Werthemine. Bekendtskabet fra denne tid vedblev med familien. Forpagter Henningsen boede siden efter da han havde fratrådt denne forpagtning, flere år i huset på Østerholm. Han søn Hans Peter Boisen lærte landvæsen på Lysholm og kom jævnlig for at aflægge et lille besøg der.
Gundestrup.
På Gundestrup var i disse år fra 1769-95 Jakob Aagesen, forpagter. Han var fra Sebbelev, var Skibscapitain og vedblev at sejle, mens hans dygtige kone Marie Stephans Datter, en degnedatter af Ketting bestyrede gården. Han døde 1785 d. 21. juli, 50 år gl. Hans enke blev siddende for gården og havde kun én søn Jakob Christian Aagesen der 1786 blev g. m. Jomfru Anna Ida Jepsen af Gammelgaard. S. I 14-15.
Rumohrsgaard.
På Rumohrsgaard var her fra 1770-81 Lorentz Petersen fra Hartspring, forpagter. Han døde 1781 og hans enke Mette Marie Boysen fra Maibøllegaard beholdt gården i forpagtning indtil sin død 1797. Hun var en god veninde af Mad. Andersen. De sås ofte at køre ud sammen og ved brylluppet på Gammelgaard 1790 gik Mad. Petersen som husmoder med nøgleknippet og forestod det hele arrangement, da Mad. Andersen dengang var død. III 99. Også med de øvrige forpagterfamilier kom de vel engang imellem sammen, således: 1) Familien Boysen på Maibøllegaard. 2). Nis Jørgensen på Augustenborg Herregaard. 3). Jørgen Andersen på Kegnæsgaard og 4). forpagter Fribert på Rønhave, men det vat dog sjældnere. Derimod havde de megen omgang med familien: 1). Møller Hans Christensen og sønnen Christian Hansen på Østerholms Mølle. 2). Jes Juhler på Østerholm. 3). Jørgen Thomsen på Hartspring. 4). Købmand Jes Thomsen på Nordborg. 5). Frands Andersen på Nordborg. 6). Med hendes søsters afkom i Adserballeskov vedligeholdtes endnu familieskabet i mange år efter deres død.
Enkelte forandringer ved gården i hans tid.
Enkelte forandringer er skete med Gammelgaard siden hans tid. 1) I hans tid gik vejen fra Ketting til Tandslet ind over gården og løb i en skrå linje over gårdens marker ned til Pælværket. Al passage gik da ind igennem gården. Senere blev vejen lagt uden om gården og førte op til det såkaldte ”Naueskaft”. 2) I tidligere tid, da Werthemines jorder endnu dreves under Gammelgaard, lå der en lade nede i det såkaldte ”Blommeskobbel”, der vistnok for bekvemmeligheds skyld for at sætte noget af kornet, i den længst fraliggende jord, ind i den. Den blev i hans tid flyttet op på gården, hvor den senere altid benævnedes ”Blommes Lade”. 3) På gårdspladsen, tæt uden for stuehuset, stod en meget høj og svær gammel lind. Lynilden slog i hans tid ned i den og spaltede den. For at holde den sammen, blev en tyk svær jernring slået fast omkring den. Thi det hed sig. at når den blev fældet, ville gården brænde. De følgende forpagtere vedblev at frede det gamle træ og holde det i live. Gårdens sidste forpagter Hr. H.T. Møller lod det fælde i Efteråret 1852, derpå brændte gården 1853 d. 3. april om aftenen fra kl. 9-10. Folketroen fandt ved denne begivenhed støtte for sin overtro. 4) gårdens marker var i hans tid endnu langt mere overstrøede med skov og træer end i senere tid. Ifølge en beretning fra 1795 fandtes på Gammelgaards marker 5379 træer, deraf 3500 ege, 1370 bøge, 351 aske, 70 løn, 19 elle og 69 elmetræer. På Werthemines marker 7155 træer, deraf 3487 ege, 2000 bøge, 1619 aske, 11 løn, 38 elletræer. I nyere tid, år 1860 fandtes der omtrent 5 træer på hver 10 tdr. land. Man ser heraf, hvilken rigdom af træer, der dengang fandtes rundt omkring på gårdens marker, og hvorledes de senere har fået ben at gå på. De var vel til besvær for agerbruget, men Hertugen holdt på dem, de gav egnen et smukt og karakteristisk udseende, og forpagterne var i de tider nødte til at skåne dem og lade dem stå.
Hans økonomiske forfatning.
Ifølge D. Atl. fra 1780 fandtes på Gammelgaard 150 køer og et mådeligt stutteri. Andersen må da ikke, som flere af den tids forpagtere, have lagt vid på stutteriet. Derimod holdt han vistnok flere køer, 170-180. Hans dygtighed som landmand har vel ikke hævet sig ud over tiden, men han sad dog og samlede sig en ret anseelig formue, så at han kunne efterlade sine børn en smuk kapital, og give hver af sine døtre desuden en rig udstyr. Andersen selv lagde ikke noget øde, han var dog af naturen en smule rundhåndet let at give bort og han var heller ikke fri for lidt forfængelighed. Men han havde fået en meget fornuftig og dygtig kone og det må vistnok for en stor del tilstås hendes fornuftige og sparsommelige husholdning, at hans kår og omstændigheder blev så gode. Hun så selv til med alting i huset, tog sine mange piger ind til sig og spandt med dem. Hun tog da selv ned til vævekonen, især fik hun en del vævet hos sin søster på Karlshøi, og hendes hus blev således rigt forsynet med linned, ulden og sengetøj af alle slags, ligesom der også blev henlagt et rigt udstyr af slige ting til hver af hendes døtre. Flere af de yngre forpagtere, såsom familien på Werthemine, ville nok lidt mere fint af sted, og Andersen som var lidt forfængelig, kunne nok have lyst til at vise sig ved lejlighed.
Hans kone døde 1788.
Men hans fornuftige og forsigtige kone, der var vant til tarvelighed, dyssede da lidt ned på denne lyst, og sagde: ”så sagte! Så sagte! Der kan let komme en anden dag!” Hun var også en from kone, de kørte tit i Ketting kirke for at høre den præst, den gamle Provst M.R. With. De spændte da altid fra i kroen, hvor de tog en del af deres varer. Da hun var syg, lod hun ofte sine piger komme ind for at synge psalmer for sig. Hun døde 1788 d. 28. dec. på Gammelgaard og blev 1789 d. 6. jan. ført til Igen kirkegård, hvor hun blev nedsat i den murede begravelse udenfor sakristiet, som han tidligere havde ladet indrette til hvilested for familien. Her var få tidligere deres ældste datter også blevet nedsat.
Jomfru Tagesen.
Jomfru Kathrine Tagesen fra Adserballeskov, der i mange år havde været jomfru hos dem, vedblev at styre hans hus i den afdøde kones sted, fulgte ham siden på aftægt og henlevede sine sidste dage hos hans datter på Lysholm, hvor hun døde 1818.
Andre tjenestefolk.
Af andre folk der har tjent på Gammelgaard kunne mærkes: 1. Niels Hansen, i mange år hans kusk, fik derfor navnet Niels Kusk, han ejede siden et lille sted i Ketting, det andet når man kommer nord fra til byen. Han blev meget gammel, da han var begravet hørte man om aftenen en trummel og banken på kirkegården og folk troede at han var blevet levende begravet. Graven blev derfor atter undersøgt, men der fandtes intet spor deraf. 2. Rasmus Bødker, i flere år hans bødker og en karl han satte pris på. Han fik ved hans hjælp et sted på Østerholm og hans slægt vedblev at tjene på Lysholm. 3. Anne Abelsen fra Stevning, havde i flere år tjent på Gammelgaard. Hun døde i en meget høj alder hos sin datterdatter, Anna Elisabeth, der var g. m. Peter Diderichsen på Nyled.
Hans børns undervisning.
Med sin hustru havde Andersen 2 sønner og 3 døtre, de var dels fødte på Nordborg og dels på Østerholm. Han holdt lærere hjemme til dem i huset, de benævnedes gerne ”Præceptor”, var for det meste enten en afdanket vagtmester eller student, som ikke var sluppen til at blive degn. Anderledes var undervisningen dengang ikke på herregårdene, blandt den tids forpagteres børn. Døtrene kom senere et års tid til Sønderborg for at gå i syskole. De havde her logi hos en købmand Spang. 1781 blev den ene g. m. skipper Christian Frost i Svenstrup. 1784 den anden g. m. skipper Peter Hansen Hollænder. De beboede faderens sted på Nordborg, men hun døde efter et kort ægteskab. 1790 blev den tredje g. m. Johan Peter Knudsen af Ketting. De købte en gård i Brunde ved Aabenraa. 1792 blev hans søn Klaus Andersen g. m. Jomfru Petersen af Rumohrsgaard, til hvem han købte Lundsgaard på Sundeved. Der var derfor blot den ældste søn Iver Andersen tilbage, hvem han ville efterlade sin ejendom på Østerholm, i hvilken anledning han 1793 d. 11. april havde oprettet et testamente på Gammelgaard, der var blevet stadfæstet d. 4. maj samme år.
Strid om møllekørsler 1790.
I salgskonditionerne for Østerholm var det også blevet afgjort at parcellisterne skulle deltage i alle møllekørsler. Ved salget af Hartspring og Nordborg var derimod disse gårdes parcellister blevet fritagne for at gøre, ikke blot mølle- men også kirke- og skolekørsler. Mølleren Christian Hansen til Østerholms mølle lod dem 1790 tilsige at gøre deres møllekørsler i lighed med de andre møllegæster. Da parcellisterne vægrede sig, gik han ind med en klage til regeringen. Parcellisterne antog også en advokat, der førte deres sag med megen dygtighed. Parcellisterne påberåbte dels Hartsprings parcellisters fritagelse for disse kørsler, dels det vage og ubestemte udtryk i deres egne konditioner, at de var henlagte både under Østerholms Vejrmølle og Igen Vandmølle. I deres andragende til det kongl. Rentekammer af 26. feb. 1790, som advokat Eckhusen i Slesvig har skrevet for dem, beråbe de sig først på at de i de 22 år som de have besiddet deres ejendomme aldrig have været tilsagte til at yde møllekørsler førend dette nu er sket. Når Amtmand Baron v. Pechlin i sin tilsigelse til dem, påberåber sig § 3 i Østerholms salgskonditioner, hvor det hedder: ”wie auch Kirchen, Schulen und Mühlen. Fahren Nachbarsgleich fro da billig ……”, tvivlede de med rette om de ifølge denne passus er forpligtede til at yde de forlangte møllekørsler. Når det hedder, at møllekørslerne skulle ydes ”Nachbarsgleich”, kan dette ikke forstås anderledes, end ”at de skulle fordeles ligelig iblandt parcellisterne indbyrdes, når der nemlig engang i tiden måtte blive bygget en ny mølle for samme”. Heri fejle de slet ikke ved at antage denne mening; thi § 7 i konditionerne stadfæster dette, nemlig de ord i samme, ”at parcellisterne høre indtil videre både til Østerholms vejrmølle” og Igen Vandmølle. De høre altså indtil videre til 2 møller. Hvis de altså var forpligtede til at gøre møllekørsler, så kunne den ene mølle tilsige dem i dag og den anden i morgen; og hørte de til en tredje og fjerde mølle, ville dette blive samme tilfælde. Det ville blive en uendelig byrde. Det kan ikke have været meningen at lægge dem en sådan utålelig byrde på der bor på en grund der aldrig har været forpligtet til at yde sligt. Det kan derfor ikke have været hensigten, ved konditionernes affattelse, at forpligte dem til disse kørsler både for den ene og den anden mølle. De gamle undersåtter var forpligtiget til disse byrder, gården derimod aldrig som de havde købt. Man havde altså taget byrden fra hine undersåtter, som de i umindelige tider have båret og pålagt Parcellisterne nye og uhørte byrder, som ville være til statens egen skade. De har allerede købt deres ejendomme til en meget dyr pris. De tilstrækkelige kørsler mangler ikke, de er tidligere og i de 22 år blevne ydede uden deres hjælp. Således blev de ved at vise det urimelige i møllerens fordring. Resultatet blev, at de i fremtiden blev fritagne for dette slags kørsler. III 18.
Strid om kirkekørsler 1793.
1793 blev de også tilsagte til at yde kirkekørsler til Igen kirke. De forsøgte da ligeledes, nemlig ved at påberåbe sig Hartsprings salgskonditioner, at frigøre sig for disse kørsler. Men her gik sagen dem imod. Den dom faldt, at de var forpligtiget til at yde disse til kirken. III 21-22. Nikolai Ernst Andersens navn står altid i spidsen foran de andres navne ved disse stridigheder. Som gammel forpagter har det vistnok været ham dobbelt ubehageligt at stille i klasse med de hoveripligtige bønder.
Forpagtningen af Gammelgaard ophører 1793.
1793 var Gammelgaards forpagtning udløben. Hertugen forlangte en højere sum. Da Andersen ikke ville gå ind derpå, han var nu også en gammel mand, der længtes efter ro, fik Christian Jakobsen af Sønderborg Gammelgaard i forpagtning. Andersen flyttede da til majdag 1793 tilbage til Østerholm, og Jes Juhler tog da atter op på sit sted. Jomfru Tagesen bestyrede hans hus og Iver gården.
Hans søn Iver Andersen døde 1794.
Det var et hårdt slag for ham, da denne søn allerede året efter d. 22. feb., døde da et træ i skoven faldt ned på ham og slog ham ihjel. Klaus Andersen var nu den nærmeste arving, men da han allerede havde begyndt godt på at lægge Lundsgaard øde, var der kun alt for god udsigt til, at det samme ville blive tilfældet med Østerholm, når han kom i besiddelse af den, og hans far kunne da på sine gamle dage nå at blive en fattig mand. Mølleren Christian Hansen på Østerholms mølle, der altid havde været familiens ven og den gamles fortrolige, gjorde han det indlysende, ”at det ville gå galt om Klaus fik gården. Det bedste ville være om hans datter Anna Johanne og hendes mand Johan Peter Knudsen solgte deres sted i Brunde og kom tilbage for at overtage Østerholm”.
Hans testamente 1795.
Andersen gik ind på denne plan, og da disse var villige til at vende tilbage og tage imod Østerholm, rev han det tidligere testamente itu og lod et nyt opsætte d. 22. okt.1795 i Nordborg Herredsfogderi, hvorved han overlader gården til disse sine børn. Da dette testamente kaster en del lys over hans økonomiske forfatning, ville vi her give et uddrag deraf:
§ 1.
I den henseende fastsætter han 1. at hvad han engang har givet ethvert af sine endnu levende3 børn, nemlig Klaus Andersen til Lundsgaard, Maria Elisabeth, g. m. Christian Frost i Nordborg og Anna Johanne, g. m. Johan Peter Knudsen til Brunde ved Aabenraa, af møbler, husgeråd og kvæg til udstyr, skal ganske og aldeles gå lige op, og ingen af dem skal være beføjet til at kræve nogen slags erstatning desangående. 2. at ovennævnte hans søn Klaus Andersen i kraft af den mellem faderen og ham, d. 21. juni besluttede overenskomst, har modtaget af den fædrene masse 14.438 rdl., til at købe Lundsgaard for, og dermed aldeles skal være affunden med, undtagen for så vidt hvad han bestemmer skal ske efter hans død. 3. at hans datter Maria Elisabeth, g. m. Christian Frost i Nordborg skal have det sted, han hidtil har haft i Flækken Nordborg, tilligemed den dertil hørende have og lille toft, såvel som brandforsikrings-summen for huset, som brændte i Nordborg ildsvåde, endvidere 1/3 Købinger boel, fremdeles 1 tdr. Købinger land og den 11. parcel af den nedlagte Nordborg Ladegaard, alt sammen for den sum 4.500 rdl. til arv, og ejendom. Hvorhos bemærkes for at undgå al misforståelse, at bemeldte hans svigersøn Christian Frost ved deres foreløbige mundtlige overenskomst af denne sum blot har fået 500 rdl. i rede penge, og derfor er det sket, at der i den overladelseskontrakt, hvormed disse benævnte grundstykker d. 26. feb. samme år blev ham overdragne, kan anføres 4000 rdl., der skulle afkortes hende i hendes arvemasse. 4. bemeldte Maria Elisabeth, g. m. Christian Frost skal forinden de 4000 rdl., hvortil ejendommen er sat, have 1000 rdl., af den fædrene masse. 5. at hans datter Anna Johanna, g. m. Johan Peter Knudsen i Brunde ved Aabenraa har blot hidtil fået 2000 rdl., og derfor skal hun endnu have 3000 rdl. for at hun kan få ligesom sin ældre søster 5000 rdl. 6. er hans ejendom og samtlige formue behæftet med en gæld af 6000 rd.
§ 2.
For at han nu i sin levetid kan få denne gæld af 6000 rdl. berigtiget og desuden tilsikre sine 2 døtre de ovennævnte 4000 rdl., så overlader og sælger N.E. Andersen for sig og sine arvinger sin gård Østerholm for 10.000 rdl., til sin datter Anna Johanne og hendes mand Johan Peter Knudsen i Brunde ved Aabenraa. Han sælger dem gården med det dertil købte og forenede parceller, med den hele besætning af heste, køer, kalve, får og svin, samt alt andet levende kvæg og dyr, hvad der måtte findes på gården; alt beslag, alt sadel og hestetøj, alle hollænderiredskaber, alt det korn, som er fornøden til udsæd i koblerne både i dette efterår og det tilkommende forår, og som fra 1. maj 1796 indtil 1. sept. samme år udkræves til husholdningen; endvidere i ”brænderi huset” den der stående brændevinskedel med slange og alt tilbehør, dejtruget og håndkværnen, foruden alt andet, hvad der måtte findes i samme hus. Alt dette overlader og sælger han i den tilstand, som det nu befindes i hans eje og vil befindes at være til tiltrædelsesdagen, til bemeldte sin datter og hendes mand til frie og fuldkommen arv og ejendom for 10.000 rd. under følgende betingelser: 1. at de tiltræde gården Østerholm d. 1. maj 1796 og de i rede penge udbetaler til N.E. Andersen, eller hvis han forinden ved døden skulle være afgået, til hans bo 6000 rdl. til berigtigelsen, af hans gæld. 2. giver han dem ret til at afkorte i de 3000 rdl., som hans datter Anna ifølge den foregående § skulle have til sin arvedel 2000 rdl., de tilbageblivende 2000 rdl., (1000 rdl. til hendes og 1000 rdl. til Christian Frost) skulle for faderens livstid blive stående i gården Østerholm og årlig forrentes med 4 % C. Efter hans død deler dette 2000 rdl. lige imellem hans 2 døtre, så at hver får 1000 rdl. deraf. 3. skulle de yde ham et årligt aftægt overens-stemmende med den kontrakt som samme dag bliver opsat imellem dem indbyrdes. Til gengæld lover faderen dem at han inden 6 uger efter tiltrædelsen vil skaffe dem rent folium i Skyld- og Panteprotokollen for bemeldte ejendom.
§ 3.
Han fastsætter fremdeles, at hvad der ved hans død skulle findes af rede penge eller gældsbreve i hans bo, skal udelukkende tilkomme hans søn Klaus Andersen, derimod samtlige møbler, effekter og klæder skal deles lige mellem begge hans døtre.
§ 4.
Pålægger han dem lovlig at efterkomme denne hans sidste vilje i al samdrægtighed, Nordborg Herredsfogderi d. 22. okt. 1795.
Nicolai E. Andersen, Johan Peter Knudsen for sig selv og sin hustru, Christian Frost for sig selv og sin hustru.
In fidem. E. G. Fürsen, Hans Jensen, Peter Petersen, Claus Jakobsen.
4 segl
F. W. I. W. Goos.
Nik. Andersens pengesager 1794.
For at få et lille indblik i Andersens pengeforhold og hvor de tildels har stået vil vi her tilføje hvad hans søn Klaus Andersen ifølge § 1 i testamentet har fået udbetalt til købet af Lundsgaard. Denne regning er blevet vedhæftet testamentet.
Ifølge regning af 29. okt. 1793 7591 rdl.
1794 d. 8. jan. betalt i Broager 2230 ”
ifølge revers af 3. maj 1794 a. af Peter Andersen i Nordborg 300 rdl.
b. Hans Vogt på Karlshøi 333 ” 16 ..
c. i rede penge 35
668 ” 16 ..
10289 ” 16 ..
overført fra forrige side 10.289 rdl. 16 sk
ifølge bevis af 21. okt. 1793
a. i rede penge 60 rdl.
b. liquideret m. Frost 276 ” 336 ”
af forpagter Boysen til Kiding 100 ”
af Christian Kramer på Sandbjerg 166 ”
af Thaysen ved Pælværk, hævet 56 ”
af Markus på Augustenborg 100 ”
af Thomas Skomager i Ketting 130 ”
af Rasmus Bødker på Østerholm 100 ”
Jakob Ernst i Adserballeskov 110 ”
Christian Hees i Almsted 50 ”
i foråret 1795 betalt til Jens Frederiksen i Sønderborg 200 “
Jens Møller i Løjt 50 ”
Kautions notul til Drejer i Aabenraa 400 ”
1795 d. 19. juni til Hr. Cortzen og Lorentzen i rede penge 200 ”
s. dag en veksel på 3 mdr. til rådmand Gorrissen i Sønderborg 200 ”
s. dag en obligation på 2000 ”
14.488 rdl.
Hermed er summen til Lundsgaard betalt og er dermed hans arvelod til Østerholm forstrakt.
N.E. Andersen
For denne sum har Claus Andersen kvitteret på Østerholm d. 21. juni 1795.
Hans aftægt bestemmes 1795.
1795 d. 22. okt. samme dag N.E. Andersens testamente blev affattet, blev også ved kontrakt hans aftægt bestemt således: 1) en fri og bekvem bolig på stamgården Østerholm. 2) brugen af samtlige frugttræer på den østlige og sydlige side af stuehuset. 3) brugen af samtlige frugttræer på den såkaldte Slotsplads tilligemed den fornødne kålhave. 4) årlig ydelse af 5 tdr. rug, 3 tdr. malt, 4 tdr. byg, 2 tdr. 4 sk. boghvede og 1 tdr. 4 sk. havre. 5) 1 sk. godt land til hørsæd tilligemed fri besåning og bearbejdelse af samme. 6) fri vinter og sommer fodring til 2 køer på gården. 7) i efteråret årlig leverance af et fedt svin og 2 får med lam. 8) de nødvendige høns og æg. 7) de nødvendige kørsler til kirken og andre steder.
Gården bliver udflyttet 1796.
Hans svigersøn Joh. Peter Knudsen solgte ifølge denne overenskomst sin gård i Brunde, og tiltrådte besiddelsen af Østerholm til majdag 1796. Han begyndte straks med at flytte gården ud, hvor den nu ligger, og kaldte den Lysholm. Resten af bygningen blev indrettet til en aftægtslejlighed for den gamle Nik. E. Andersen, og her på Østerholm henlevede han sine sidste dage med sin gamle jomfru Kathrine Tagesen, der vedblev at pleje ham og holde hus for ham på aftægten. Ved udflytningen indvandtes den store plads mellem gravene, hvor ladebygningerne havde stået. Her blev plantet frugttræer og i mange år var dette en god frugthave til Lysholm, den eneste ulempe var den at den lå temmelig langt fra gården.
Hans liv på aftægten.
Han besøgte regelmæssig Igen kirke hver anden søndag. Vognen kørte da gerne fra Lysholm, først ind efter ham og jomfru Tagesen og imidlertid gik de andre da fra Lysholm op til det ”krumme led”, hvor de ventede til den kom tilbage fra Østerholm. Andersen var af naturen temmelig rundhåndet med at give bort, denne svaghed tiltog med alderen. Jomfru Tagesen passede på, at hans godhed ikke blev misbrugt. Da en tigger engang viste ham sin pjaltede kjole ville han til at række sin egen af og skænke ham den. Men jomfru Tagesen kom i rette tid til at forhindre det. Således gav han ofte et og andet godt stykke bort på en ufornuftig måde, når der ikke blev passet på.
En liebhaver af hunde.
Ligesom han på Gammelgaard altid havde holdt en masse hunde, da han var en stor elsker af disse dyr, således holdt han også på Østerholm mange af den slags. Han kunne ikke tåle at nogen gjorde dem fortræd, og det er jo vanskeligt tit at komme frem for disse arrige mopper, der hylede og bjæffede og tog folk i benene. Da engang den unge Herre kom ridende med et ærinde for sin far på Augustenborg, for at høre om grise, og han som en ung laps med sporer på benene og ridepisk i hånden mødte Hr. Andersen, og blev omringet af de mange hunde gav han en af dem et rap over snuden, så den gamle alvorlig på ham bukkede koldt for ham og gav ham den besked, at han havde ingen grise. Når han sad i sin lænestol kunne han ofte have en 4 til 5 hunde langs op ad sig, især gjorde han meget af en lille hvid hund. Han var en lille svær mand og havde i sine tidligere år set godt ud. Endnu i sin alderdom var han en gammel pæn mand med et mildt og tækkeligt åsyn.
Hans død 1804.
Han døde her på Østerholm 1804 d. 15. aug., 81 år gl., og blev begravet af Hr. Pastor Ahlmann på Igen kirkegård, hvor han blev nedsat i den murede begravelse, ved siden af sin hustru og 2 børn, datteren Margaretha Marie og sønnen Iver. Denne grav blev senere på Pastor Ahlmanns forlangende fyldt under det påskud at der trængte en forfærdelig lugt ind i sakristiet. En ligsten blev lagt over graven på hvilken læses følgende indskrift:
Her under er hvilested for det jordiske af agtbare og velfornemme mand Nikolai Ernst Andersen af Østerholm, født 1723 d. 17. jan., død 1804 d. 15. aug. tilligemed sin kærlige ægtemage, dybædle og dydsirede Dorothea Maria Andersen, født 1738 d. 27. juli og død 1788 d. 28. dec. Det er en smuk sten. På den findes en engel udhugget, der holder i hånden et blad, hvorpå læses: ” betænk at du skal dø”.
Børn:
i. Margrethe Marie Andersen, født 1756, døbt 24 maj 1756 i Nordborg, ref: CO0937.
ii. Marie Elisabeth Andersen født 1758. se Nordborg III kvarter nr 35.
iii. Iver Andersen, født 1763 i Nordborg, døbt 19 apr 1763 i Nordborg, ref: CQ0937, død 1766 i Østerholm, beg. 27 maj 1766 i Egen.
iv. Iver Andersen, født 1766, døbt 3 aug 1766 i Egen, ref: CR0937, død 1794, beg. 22 feb 1794 i Egen. ugift.
v. Anne Johanne Andersen, født 1768, se Lysholm under Østerholm parcellerne.
vi. Claus Andersen født 1770. Se hus nr 3 i Nordborg bys 2 kvt.
vii. Nicolai Andersen, født 1771, døbt 10 jul 1771 i Egen, ref: CU0937, død 1771, beg. 25 aug 1771 i Egen.
|
