25. Manuskript fra 1670 af Præsten Martin Nissen
Uddrag af et gammelt Manuskript fra Ao. 1670, skreven af Præsten Martinus Nissen angaaende flere Ting, Oxbölle Sogn vedkommende -
Den første Side er temmelig forslidt og næsten aldeles ulæselig, dog synes det heraf at fremgaae, at Præsten mener, “at Sognet i de allerældste Tider har været opfyldt af Lunde, Søer og Moradser, de ældste Beboere have været Fiskefolk, som boede ved Stranden, men efterhaanden have fældet Træerne med Øxen (hvoraf Navnet Øxeballe, corrump: til Oxbölle), anlagt Gaarde og oprettet Byer, og efter Hedenskabets Aflæggelse tilsidst grundlagt Kirken, ofven Choret var et liden Spiir, som paa Ulkebölle Kircke ved Sønderborg, udi hvilcket hengde 1 liden Klocke, S. Mariæ virgini confecreret, oc deraf kaldet Marie Klocke, meget brugt i Pawedom-met S. Mariæ til ære; hvilket forbe: Spiir af ælde oc Regnvand, sad maxime impul-su alscujus mals spiritus ao 16.. blef nedbrut, oc aldrig meer opbygges. Denne Kierckes Patron, uden all Tvifvel, skal være, efter Papistiske Viss i gammel Tid S. Virgo Mariæ Despara. Der formeenes at Oxböll Kiercke hafver været en annex Kiercke til S. Annæ j Tontoft ved Norburg, at hine Vildfarende Muncke hafve altid paa H. Tider gaad hid op at holde Messe, indtil reformation angick, vi det klare Evangelii lius nogenlunde i disse Lande oc Øer vaar igien optænd, at en reformerede Munck ved Nafn H. Jacobus N. Præst, oc Guds ords Tiener til S. Annæ i Tontoft, icke i hans Predekener vilde lade, eller kunde lade fare, oc for-giette hans gamle Muncke-Regeler er hand nogele gange blefven af Lenssmanden paa Norburg Slott, som hafver sønderlig Lyst til den reene Evangelii Lærdom, derom paamind; men der ingen Formaning hos hannem kunde gielde, hafver hand ved Kongel. Maytt. Tilladelsse, oc Bispens Raad forskicket hannem her op til Oxböll Liercke, at skulle være Siælehyrde oc Sogne Præst - melior fuit ipsi aliqualis suspensis, gi promotio, miserrims vudiovis populi docendi ergo - forbædret Staden med tilbørlig Under holdning for hannem. Oc holdes forbe: H. Jacobus N. fore, at hafve været den første Lutherske Præst til Oxböll Kiercke. Den anden hafver været H. Claus Christierns. Siden H. Matthias Martini, som alle ligge her begrafven her i Oxböll Kiercke i Begrafvelsen norden for Alteret. Derefter H. David Monrad, som efter 4 Aars Tid blef forfremmet til Ketting i sin S. Faders Sted. Efter ham kom H. Petrus Nicolai Præst i 53 Aar, hannem succederet H. Martinus Nyssen, saalænge det Gud behager.
I ældre Tider laae Oxbölle Sogn til Nordborg, hvor man endnu paaviser deres Stolestader i Kirken; men dog har man ogsaa her havt catholske Præster (Petersens Indber. til D. Jensen i Gelting). --
Byerne:
Udi Oxböll Sogn hafver været af Arrilds Tid, i gammel Mands Minde altid tvende Byer: Oxböll Kierkebye, Braballe oc Meels.
Oxböll Kiercke Bye befatter i sig fiorten Boel, store oc smaa tillige, Præsten oc Degnen undtagen, oc vaare alle vel ved Mact oc Hefd ao 1670, oc boede de Mænd paa samme Tid derpaa, som efter følger:
Boelsmænd:
1. Chresten Hierresen, Boende. 2. Nis Jørgensen, Boende. 3. Ifver Foget oc Kiercke Verge til Oxböll Kiercke, som hafver tvende smaa skarns Bönderboel, paa hvilcke tilforn i F.N. Tider boede (1) Christen Keelsen, hvis Gaardsrom Hans Fisker besidder, som er giord til et Kaad, item (2) Hafmoes Boel, som er opbröt, oc begge af Förstl. N. giord til et Boel for dens Ringheds skyld, som nu Ifver Foget bruger. 4. Rasmus Erich sen, Lantz. 5. Hans Hansen Kudske, L., hvilcket Boel iligemaade er skift i F.N. Tid imellem hannem oc Bertel Klaussen, som boer nørrest i Byen paa et frit Kaad, men Gaardsrom og Toften til forbe: Boel bruger Ifver Foget deraf, som det skulde hafve kjøbt Arfveligen af Förstl. N. Hetzog Hans Bugislaf, da regieren-des. 6. Ifver Mickelsen L. 7. Jens Möller L. - Disse too Boel hafve været en Gaard ag gammel Tid, kallet Riddergaard, eftersom en Adels Mand derpaa hafve boet i gammel Tid, oc giorde en bevebnet Hest oc Karl deraf i Feide Tider, i de gamle Høyloflige Kongers Tider, men nu i Förstl. N. Tider er skift i too Deele. 8. Hendrich Christensen L. 9. Peder Klaussen L. 10. Peder Regelsen B. 11. Hans Jensen B. 12. Jes Jørgensen B. 13. Laurids Hansen L. 14. Ifver Foget Hafver det fiortens til Hafmos, som ofven er berettet.
Disse Opregnede Boel ere meget ulige paa Grund oc Engeskifter oc kand ingen maale med hverandre, undtagen de 6 Lanzer, som er meget ringe i Marck oc Skiæl. -
Disse forbe: Oxböll Boels Mænd tiender alle til Kiercken af gammel Tid, undtagen Rug, Tag, Erter oc Tadder, som for Sognepræstens ringe Leiligheds Skyld, forund af de Sl. høyloflige Konger, oc tiendes til hannem. Hvormeget enhver gifver af alle slags til Kiercken oc Præsten, skal siden vorde specificeret. Men det skal actes her hos, at de too Mænd, som boer paa Riddergaard, tiænder all deris Tiende til Sogne Degnen, som hans Sl. Formænd for deris ringe Leiligheds skyld, er blefven forund, fra Kiercken af Kongl. M. Kiercke Øfrighed, som derom findes relation i den gamle Kierckebog. -
Kaadnere:
Udi Oxböll Kierckebye findes oc Nj Kaad, alle i god Hefd ao 1670, oc boede de Mænd samme Tid derpaa som følger: Hans Persen, Hiulmand. 2. Bertel Klausen, et frit Kaad. 3. Hans Smed. 4. Hans Kudsk. 5. Peder Skomager. 6. Hans Fisker. 7. Hans Chrestenssen. 8. Christen Suder, oc 9. Chresten Skræder i Holdvæd. 10. item Møllen, hvortil nu ligger et Boelsgrund af Braballe, nest ved Nis Michelssen. -
Præsteinderster:
noch findes i Oxböll tvende smaa Præste Kaad, ellers Gade husse kaldet, oc j Degne Kaad, hvorpaa boede samme Tid: 1. Peder Bødecker. 2. Hans Fodsvend, som er halfve Præstens, oc halfve hans eget hus. 3. Chresten Erichsen P. 4. Paa Degnens boede Karen Nisses, oc er hendes eget Hus. -
Broballe:
Den anden Bye i Oxböll Sogn, kallet Braballe, befatter i sig endnu fembten Boel, store oc smaa tillige, ov vaare alle temmelig vel ved Mact ao 70, oc boede derpaa samme Tid, efterfølgende Mænd:
Boelsmænd:
1. Matthias Christensen, nest Søen. 2. Jes Jensen, begge Bønder. 3. Hendrich Möller, L., men Gaardsrom er i Förstl. N. Tid giord til et Kaad, hvorpaa tilforn boede Chresten Tomssen, oc tillige Boels Mand. 4. Nis Meickelsen, L. 5. Christen Jørgensen B. 6. Las Christensen B. 7. Peder Steffensen B. - Disse too sidste Boel hafve for faa Aaringer været en Gaard, kallet Tøissen Gaard. Men eftersom begge Brødre der icke kunde forliges, hafve de ved høi Øfrigheds Consens skild dem ad oc saaledes forderfret Gaarden, oc forøget deres Byrde. - 8. Lauridz Nielsen Bog L. - 9. Stefen Jensen B. 10. Jørgen Jessen B. 11. Hans Hansen B. N.B. der omkring er opbrot 1 lidet magert half Boel, som kaldes Hans Marquardsens Boel, oc deelt imellem Hans Hansen, Lauridz Nielsen oc Christen Jørgensen, som oc gifve den Aarlige tiende oc Rettighed deraf til Kierckens Tienere, hvorom siden. - 12. Peder Jensen L., som hafver en stor Deel Geistl. Grund, oc deraf gifver Aarligen Korn skyld til Sogne Præsten i Oxbölle. 13. Hans Jensen B. 14. Lauridz Jensen B. 15. Sadzgaard. L.
Noch er et Boel i samme Bye opbrot af Förstl.N. Hertzog Hans Junior, til Sønder-borg. Hin, ved Nafn Peder Tordsen, der som Hans Pedersen boer, oc indlagt i Kob-belled i Sogns nass, oc af Gaardsrom giord et Kaad. Men hvercken Kiercken, som vaar hendes Tiender, ej heller Kiercke Tienerne nyder det ringeste derfor, eheu”
Den halfve Bye fra Øster Ende indtil Jørgen Jensen inclusive tvender til Kiercken Biug oc Hafvre, undtagen Rug, Ærter oc Tadder til Præsten, ligesom de af Oxböll Kierckebye, som herefter skall specificeres.
Kaadnere:
Udi Braballe findes oc Nj Kaad, alle vel ved Mact ao 1670, hvorpaa boede efter følgende Kaadnere: 1. Rasmus Hansen. 2. Peder Smed ved Ledet. 3. Hans Smed, som gifver Aarligen til Tiende af den Hafve, sønden Huset, til sin Sogne Præst. 1 fl., eller oc too skjep. Biug. 4. Jørgen Persen. 5. Fredrich Hansen, som boer paa det Boelsgrund Hendrich Möller har. 6. Hans Persen, hjulmand. 7. Marquard Fisker. 8. Chresten Skreder. 9. Chriesten Regelssen.
et öde Boel:
Er det oc her hos at acte, hvorledes et Boel er ödelagt af F.N. Hertzog Hans Junior, paa det Sted, som Hans Persen boer, oc dets Grund igjen henlagt udi F.N. Koppel, som kal des Swens-Næs. Boelsmandens Nafn vaar Peder Tordsen, som tiende Aarligen til Kier cken XI skiepper Biug oc XX skiepper Hafre. Oc til sin Sogne Præst tvende skiep. Rug foruden de andre aarlige accidentier. Til Sognedegnen tvende skiep. Biug. af hvilket ingen af dem alle noget hafver siden bekommet til denne Dag. -
Meels:
Den tredie Bye i Oxbölle Sogn, kallet Meels, liggendes Vester i Sognet, oc hafver i fordums Tid været en meget herlig Bye, baade for dens deilige Eegeskow skyld, som laae vesten for Byen ud til Hafvet, men nu aldeeles ödelagt, dissværre, saavel som for den deilig Hafven, oc Revier, som i gammel Tid flød om ved Byen, men nu ao 1670 arm oc b´dfældig, en deel for forbigangene Kriger, at Marsch oc Øfvenfart skeede fra oc til Sundevet giennem Byen til Harritdzhøi, en deel for andre store pressürer, at det Aadelige Sæde Meelsgaard ligger dem altfor nær, oc befattet samme Bye i sig Nitten Boel, oc boede i forbe: Boel, efterfølgende Mænd ao 1670.
Boelsmænd:
1. Christen Persen her ved Ledet B. 2. Rasmus Jensen L., som skylder all sin Kornskyld til Capellaniet i Tontoft Kiercke. 3. Hans Jensen Ell L. 4. Hans Tomsen B. 5. Christen Jensen B. 6. Rasmus Foget B. 7. Peder Hansen L. 8. Peer Christen-sen B. 9. Christen Hansen B. 10. Christen Christensen B. 11. Jørgen Jørgensen B. 12. Per Jørgensen B. 13. Hans Persen L. 14. G. Christen Persen L. 15. Hans Johanssen B. 16. Christen Jørgensen L. 17. Tomas Jenssen L. 18. Peder Tomessen L. 19. Marquard Jen sen Ell. L. -
et öde Boel:
Noch er et Boel opbrot af Förstl.N.Hertzog Hans Junior til Sønderborg Slot, hvor-paa boede Rasmus Jørgensen, oc miste Præsten oc Degn deres tilbørlige Tiende, oc andre accidentier.
Disse forbe: Meelsinger Boel ere meget ulige paa Grund oc Engskifter, thi nogle ere foudalia, nogle allodalia, derefter tiender de oc til Præsten meget ulige, som siden skal specificeres. -
Kaad:
Udi Meels findes endnu ao 1670 Tolf Kaad, hvorpaa boede efterfølgende Kaad-nere: 1. Rasmus Marquardsen nest ved Ledet. 2. Gorres Gorresen. 3. Klaves Hanren. 4. Jæs Ell. 5. Christen Munck som tiender af den Hafve norden Huset, lige ved Hans Smæd i Broballe (s.ovenf.). 6. Ofer Snedecker. 7. Nis Munck. 8. Jep Smæd. 9. Niels Rasm. 10. Christen Fisker. 11. Christen Tordsen. 12. Söfren Skreder. - Noch herforuden er et Kaad ved Stegh, hvor udi boede Hans Christensen Stegh, item et i Dalssbeck, hvor boede Jørgen Keelssen. Noch Ferrishuset ved Harrelsshøj.
Meelsgaard:
Et Aadel. Sæde eller Herregaard ligger oc strax ved Meels, neden hos den ferske Søe, kallet Meelsgaard, som i Begyndelssen hafver været ringe som en anden stor Bondegaard, men i Hertzog Hansis Tider til Sønderborg meget forbædret ved Mact at indlegge i Kobbelen, og store Fiskesøer at inddige, som det ligger paa den Dag. -
Summa Summarum paa alle Boel i Oxböll Sogn som endnu Anno 1670 findes ved Mact, ere sins oc fyrretyfve item Kaadnere allavegne = = fire oc tredive, undtagen Præstens oc Degnens. Gud dennem stadsse velsigne oc bevare dennem fra Ilde-brand, oc Tiendens Haand, men altid blifve i Fræd formeret, oc grundfest i det gode, indtil Enden kommer. Oc de som imidlertid tencke at oprycke, ödelegge oc at forderfve dem, Herren sønderbryde derer Arm igien, oc giöre Hamans anslag til intet! --
Præstens Tiendekorn:
1. Rug, af Meels oc half Braballe, som af Arilds Tid altid hafver tiendet til Præsten = II Örty III skiepp. Noch Rug af Kierckens decimant: i Oxböll oc ofren Braballe, bevilget af gammel Tid = 8 Ø. II skj. - 2. Biug af Meels, oc halfve Braballe: 27 Ø. I skj. 3. Hafve iligemaade saameget = 27 Ørter og 2 skj. Hafre.
Noch gifver Peder Jensen i Braballe Præsten Kornskyld af Stur Jord, som hand bruger til sit Boel Aarligen: 1. Rug: 5 Skj. 2. Biug: 1 Ørtig. 3. Hafre: 1 Ørtig. Samme forbe: Stuejord, som herefter skal specificeres, hvor den ligger, skal fæstes af Præsten, og gaar deraf Nj Rixdl. til Fæste. Summa 19 Ørtig 5 Skj. Rug; 28 Ø. 1 Skj. Byg og 28 Ø. Havre. -
Herforuden gifve Præstens oc Kierckens Decimanter ligesaamange Fag Kiærfve, som Skiepper Rug til Præsten i Stæd for Tiende Foor, item hver Boelsmand 1 skjiep. Erter, oc 1 skiep. Tadder, som tiender: eller oc i Stæden at tiende hvert tiusfvende Knyppe paa Marcken, som Bref oc Befaling derpaa ligger dateret 1625 d. 2 Aug. oc Præsten baade med sin eegen oc Kierckens decimanter blefven venligen forligt her i Præstegaarden, i Sl. H. Caspers Johannis, Proust paa Alsse, oc H. Canuti Knudsen F.N. Secretarii til Norburg ofverværelse. Contracten findes i F.N. Cancelli til Norburg. “Etiamsi major Parochianovum pars dare negant, si gd pesorum et tritici accipere Pastor velst, precario obtineat”. Oc deraf kand mand intet visse slutte, eller skrifve om Erter oc Tad der. Men hvad det andet Tiendekorn sig anbelanger, da naarsomhelst Sognefolcket vegre sig til rette Tide, som er aarligen til St. Andrea Dag, kand Sogne Præsten eller hans Efterkommere tiende med dennem paa Aggeren, efter Kiercke Ordinantzen oc Recessen, dog icke den tiende Kiærf her i Alss, men hver fembtende (quamois ex injusta olim lata sententia in foro Eegensi g insquum judicem, argento corruptum, nomine Peder Stöd, vicessimam mergitem decimare satis andeant) som de hafve giord heraf gammel Tid tilforn, herpaa findes atskellige skrevene Vidnessbyrd dateret Fyen af Sölling Præstegaard ao. 1620, item Tontoft Præstegaard codem ao Kegenæs eti. -
Nu følger den specificerede Tiendefortegnelse, der er for vidtlöflig at afskrive, blot hist og her findes en Anmærkning. Til Boelsm. Christen Petersen ved Ledet i Meels bemærkes følgende: “Skal det actes her hos, at eftersom Sl. Lauritz Huss-foget kjøbde nogen grund fra dette Boel ao 16.. liggendis paa Oxböll Nörbognes, oc ligger nu til Bertel Clausses Kaad i Oxböll, quiteres 2 skj. Biug herfra, som der betales Præsten Aarl. – Ao. 1632 d. 3 Decemb. ist wegen die gekaufte Bunden-grundt von Meels nach Oxbüll un S. Lauritz Haussvogt in Nøbögnes lieget, die ....... ausgefertigt worden “dateret F. Lorent”. - Til 4. Hans Tomsens. 5. Christen Jensen. 6. Christen Christensen og 7. Jørgen Jørgensen føies: “Disse fire sidste Boel gifver noget Biug og Hafre mere end de andre, fordi de ere større oc bedre paa Saagrund; thi deres Skof er opryddet”. Angaaende N.14. Hans Johansen bemærkes: “dette Boel gifver noget mere 1 skj. af alle slags nemlig end de andre, fordi det er det störste af alle Boel, oc tilforn hafver været en stor Bondegaard”. Ved Enden af Præstens Decimanters Opregning læses: “Herforuden tiender Kierckens Decimanter til Præsten af Arrilds Tid, Rug Erter og Baaget, som formeenes S.Velbyrdig Jacob Ulfeld, Lens - Herre paa Nyborrig Slot, skulle hafve bevilget paa Kongl.M. Vegne, i S.H. Davids Monradi Tider (hvis Fader vaar Lands Prouste) oc kallet bona mensalia. Men befindes af gamle Kierckeböger, at hafve lagt til Præsten mange Aar tilforn i S.H. Olas oc H.Matthia Martini Tider, fordi saa Præsterne til Oxböll hafve aldrig hafd noget Brendevoj self, som andensteds her i Landet, oc ere Kierckens Decimanter som følger, oc gifve saaledes: (som bekjendt efter det Ovenfor ere disse det halve Broballe og Oxbölle).
Æg, Ost, Plogbiurd, Offer, Gjödning:
Noch her foruden gifve de samptlige Sogne-Boels Mænd Aarligen om Paaske Tide, til begge Kiercke-Tienere, af hvert Boel ti Æg. Af hvilcke forbe: ti Æg, Degnen bekommer den tredie Deel. - item gifve de meenige Sogne-Boels Mænd Aarligen om S. Johan nis Dag til begge Kiercke-Tienere, af hvert Boel: 1 god fuldkommen Ost, som kunde veie sex Pund, eller oc 12 sk. i Stæden. Oc derhos sex store gode Brød. Af hvilcke forbe: Ost oc Brød Sogne Degnen bekommer oc nyder, den tredie Deel, efter gammel Viss. -
Hvad Pløgbiurd sig anbelanger, som de gifve i andre Sogne, da efter en venlig Contract imellem Sogne Præsten, oc Sogne-Folcket giord, ao. 1633, gifve de derfor Kiercke Tienerne Aarligen paa hver S. Mickels Dag, et billigt hæderl. Offer, efter deres eegen gode Tøcke, som de det ville forsvare for Gud oc hafve en god Samvittighed. Ellers herforuden ere menige Sognefolcket, Boels-Mænd, Kaadnere, Inderster, Peper Svenne med deres samptlige Hustruer, Svenne, Møer, Drænge, oc alle som (borta ............) det høgværdige Alterens Sacramente, forplichtet til ad ofre paa de tvende store højefæster, Juel, Paaske oc Pintzefest, som af gammel Tid hafver været sædvanlige, oc alvorligen af det høj Christel. Øfrighed befales i vores Kiercke Ordinantz, oc Kongl. Recesser.
Ellers herforuden af en skyldige Velvillighed, oc god affection imod deres Siele-sørger, skulle de samptlige Sogne-Boels Mænd ingen undtagen udføre for hver S. Mickelsdag, Sogne Præstens Göde paa hans Aggere, hvort hen hand det af dem begierer. Oc af en Christen Kierlighed forhielpe ham et Læss Voj af Skowen hiem til Præstegaarden, o varo coacts, sed spontanes.
Bolig:
Ere ocsaa meenige Sogne-Mænd, Boels Mænd oc Kaadnere hver efter advenanten, forplictet til ligesom det hafve været brugeligt af gammel Tid, oc andensteds i Landet, at holde Sogne Præstens Saals huset ved Mact i Fag oc Tag, Vinduer oc Dörre, Skorsten oc Ovn. Som i Længden skal være her i Oxböll Præstegaarden, ungefer tj Fagh, fra Loen, oc øster paa til Skolen inclusive (som saa kaldes) oc mig af Sognefolcket selfve ere visde ao. 1669, der de syetagde det paa den Söndre Side, oc ao. 1670 bekostet Loftet ofver Pisselen sammensteds der hver Boels Mand kom til sin Deel, med Søm oc Arbeids Løn til Loftet - 18 sk., hver Koddener - 3 sk. Men ao. 1663, som vaar for mit Præstekald, lode de indsætte nye Vinduer i Pisselen, da gaf hver Boels Mand - 6 sk., oc hver Koddener - 4 sk., som ieg af min Faar Mand hafver fundet optegnet.
Hvad andet meere, som de gifve, eller giöre Kiercke Tienere til gode, oc Villje, kand icke antegnes, som noget visse, eftersom det er idel accidentalia, oc mig derom intet vist beväfer. Gud gifve Sognefolcket vilde gifve det ordinarie til rette Tider, som de ere skyldige, oc plictige til, det andet kunde mand da vel lade fare!
Tiende af Kaadnere:
Angaaende Kaadnerne hedder det: “at de alle sk. 4, Præstens og Degnens ikke mediberegnet skulle offre paa de Offerdage “efter Efne og Vilkaar”, til Paasketid give 5 Æg, til St.Hans Dag en Ost paa 3 lb. eller 6 sk., hvoraf Degnen faaer den 3.die Deel, og i Høsten gjore en Arbeidsdag eller give 4 sk.; det Samme skulle ligeledes Inderster og andre Pebersvende, alt efter Ordinantzen. -
Men dersom en Kaadner hafoer nogen Sær-Grund eller Hafve ved Huset, som saas Korn udi, da er hand forplictet at tiende deraf, ligesom Boenden, oc som Hans Smed i Braballe, oc Christen Munck i Meels, ut supra. - Men fæster hand nogen Saae-Grund af Boenden, da saalænge Boenden gifve Sogne Præsten den visse specificerede Tiende er hand fri for Tiende, eftersom hand self tiender Brenden, af hvilcken han hafver fast Grunden, oc Brenden svarer Præsten igjen; men blef Contracten icke holden, da er hand forplictet ligesom Brenden, at tiende Præsten efter Ordinatzen.
Præstens Pligter:
Herimod er Sogne Præsten forplictet igien ad betiene Kaadener, oc Inderster, lige-saavel som Boels Mænd, med Guds Ord, Aflösning, oc de H. Sacramenter, som hand oc vil forsvare for Gud oc hefve en god Samvittighed, oc dette baade Nat oc Dag naar hand vorder anmodet derom.
Præstens Inderster:
Hvad ellers eegne Koddener oc Inderste er anlangendes, da ere de forplictete, at gifve Præsten det samme, som de andre i Sognet, men eftersom de for deres ringe Boligens skyld, hvercken kunde holde Koe eller Soe, Gaas eller Hønne, ere de fri for Æg oc Ost uden hvad de gifve af deres eegen gode Villie. Man giøre ellers 1 Dags Arbeide i Vaar eller Høst meere, oc gifve en temmelige Husshyrde, oc Leie Aarligen til Sogne Præsten for deres Friheds skyld, som derpaa findes Bref, oc mand med dennem forligde ere; hvo de monne vare, som denne Tid oc dette Anboer paa Præstegaarden, findes optegnet supra. -
Quægtiende:
Noch skulle alle Sogne Folck, Boels Mænd, Koddener, Inderste, Tienestefolck, Peber Svenne etc. oc alle som hafve Quæg, tiender hvert fembtende Lam, Gris, Kalf, Föll, Biestocker etc. om St. Johannis Dag, som kaldes Queeg eller Mit-sommers Tiende, til Præsten oc Kiercken, efter gammel Skick, oc Kongel. Lowe. Præsten bekommer too Deele, oc Kiercken den tredie: Eller undertiden Præsten tree Deele, oc Kiercken den fierde alleene, som det hafve været brugeligt af gammel Tid, oc de derom imellem dem self ere forligte. Kierckewergeren tager Kierckens Deel til sig, oc dertil skulle svare i Regenskabet. Degnen foræres af dem begge for Deeling: et Lam, oc et Gris. Oc hafver Præsten oc Kiercken den Frihed, efter Recessen, oc Kongel. Forordninger, at paa hvilcken Mand de tvifler, der icke tiender retteligen, kunde self gaa i hans Lade, oc tælle. Oc dersom findes Be-dragen, hafver samme Mand forbrut allt sit Queeg, stort og smaat. Oc dersom en Mand, eller Svend icke hafver fuld Tall det eene Aar, maa Præsten, oc Kiercken opskrifve til andet, eller tredie Aar, at de kunde, af Guds Velsignelse, faa oc bekomme fuld Tall, nemlig fembten, oc da tage de det 15 til sig. --- Men eftersom her i Alsse Land, for Græssgangs Biugheds skyld, vilde løbe mange Aar bort, førend mand kunde naa oc faa 15 Kalfver, 15 Föll, 15 Bistocker, gifve Tilhørerne her i Oxböll Sogn, efter en gammel vedtagen Skik, for hvert nyföd Kalf, Föll 1 danske skl., for hver Ung Svarm 1 skl. som kunde beløbe sig en ringe Ting Aar-ligen, naar det igien deeles imellem Kiercken oc Præsten, at Kiercken bekommer den tredie eller fierde Deel, ligesom det hafver brugeligt af gammel Tid.
Jord, Kreaturhold, Gydemos:
Foruden dette Forskrefne, som Tilhørerne gifve deres Sielesørger, hafver det gudfryctige, Christelige Øfrighed af gammel Tid, lagt et temmelig Boels Grund til Præstegaarden, at bygge, og giøre sig til Nytte det beste, hand kand, som bestaaer meest af Saagrund. Saa at Præsten til Oxböll kand saae Aarligen ungefer i de 4 Marcker (den fembte ligger altid til Fellesgræs) Rug = 4,5 eller 5½ Ørtig i det højeste. Biug = 8 eller 9 Ørtig i det højeste. Hafre = 8 eller 10 Ørtig i det allerhøjeste. Erter = 2 til 3 Tønder. Baaget = 3 til 4 Tønder i det højeste. Foruden Linden Sæd. - Dog skal det actes her hos, at stundum kand mand saae meere, oc stundum meget mindre, ligesom Marckerne ere til, oc Grunden ligger. Men hvor meget Grund, oc Aggerland der findes i hver.., staaer optegnet i Oxböll Jordebog. Noch kand Præsten høste 16 eller 20 Læs Høe Aarligen, ligesom G. lader Grøden voxe til, dog den Høegrund med beregnet, som Præsten hafver paa Braballe Marck, hvorom siden meldes oc specificeres. Noch kand hand græsse ungefer aarigen paa sit eeget 8 Køer oc undertiden et par unge Køer med, ligesom Aaringen falder. -
Men paa hvad Stæder forbe: Præste - Saae oc Høegrund ligger, baade paa Oxböll oc Braballe Marck, oc hvor mange skiepper paa hvert Stæd, oc Ærter tilsammen, skal her efter vorde specificeret. Dog skal det vel actes her hos, at Degnen hafver her foruden Jord af Præsten at bruge, som kaldes af de gamle Kierckejord, tillagt Præstegaarden for dens Ringsteds skyld af gammel Tid, oc gifver derfor Præsten aarligen Skyld, som de derom kunde forenes. Samme Grund er tilsammen 27 skiepper Land, oc ligger 1 Agger i Brandsböll Indtect 9 skiepper Land. Udi Nöbøgnæs paa Tventved 1 Agger 5 skiepper. Paa Gødhøi i samme Marck 3 skiep-er; udi Nørmarck 1 Agger ved Gydssmos 6 skiepper Land, Østen ved Torfvemoes 1 Agger 4 ski.L, som S.H. Matthias Martini hafver anskrefvet med sin eegen Haand. Men ao 1620 brugde H. David Monrad, H. Matthia Succæssor, self samme Grund til Præstegaarden, som den gamle Kierckebog udvisser. Men H. Peder Claussen, H. Monrads Successor, som self vaar Kiercke-Verge, oferlod den igien til S. Rasmus Degn, af Kierlighed, for hans aarlige Ringeløn, for Kiercken at meje aarligen, oc Fæt til Klokkerne: Oc iligemaade S. Tomas Degn, for hans Ringheds skyld altid, oc Tienestes villighed, som H. Peder ofte i hans meget høje Alder hafver bekiend.
Men eftersom Præsten ao. 1666 afsagde sig med Kiercke Værgeri, oc en anden fornem me Mand det af Øfrigheden betroed, betaler hand som billigt er, Degnen hans Ringeløn oc Mejeløn aarligen, af Kierckens Indtæct, som det oc bevisser af Kierckens Regnskabs Bog, oc Sogne Præsten, som nu intet har at beskafe med Værgeri, tager forbe: 27 skj. L. hiem igien. Dog af Kierlighed under Degnen den saalænge ad bruge, som hand gifver Sogne Præsten aarligen Afgift deraf, oc de derom med hverandre kunde foreenes. Men ingen Rætt dertil ad hafve, ligesom den skulde være lagt til Degnegaarden, som hand kunde hafve med andre tilfelles Intrader med Sogne Præsten. Thi H. Claus Christierns, som i sin Tid udfestet all Præstegaardens Autling, vaar dem allerførst, som udfestet den til Degnen for den Penge, som Land oc Grund til disse Tider gield, som gamle Kierkebøger klarligen udrisser. -
Nu gjr han opmærksom paa, hvad Præsten har mistet i Tiende o.s.v. ved de øde Boel, saaledes havde han af Rasmus Jørgensens Boel i Meels i Tiende: 3 Skj. Rug, 11 Skj. Byg og 15 Skj. Havre. -
Degnens Indkomster:
Til hver Juel faaer han af hver Boelsmand 2 Skj. og 6 gode fuldkomne Rugbrød. “Udi gamle Dage i S. H. Olas oc S. H. Matthia Magni Tider, der Skofuen vaare ved god Mact heromckring, gafver hver Boels Mand hannem (ski. Biug, oc) Flæskbørste. Men nu sylvis destructis i Stæden for det (Flæskebørste) ski. Biug, som kand beløbe sig tilsammen i reend Korn = 7 Ørtig 7 Skj. Byg”. - Ligeledes har han Tiende af de 2 Ridder gaarde (herom ovenfor), der tidligere var Kirkens Decimant: “forbe: Boels Mand paa Riddergaard gifve ulige, som de i S. Thomas Degns Tider derom ere blefne i Øfrigheds Nærværelse paa Norburg foreend, nem-ig Jens Möller, som boer i den søndre Part af Riddergaard gifver aarligen til Degnen: 6 ski. Rug, 15 ski. Biug, 23 ski. Hafve, 1 Ski. Ærter. item: Ifver Mickelsen som boer nørrest, gifver aarligen til Degnen Tiende korn: 5 ski. Rug, 14 ski. Biug, 22 ski. Hafre. Ligeledes har han den tredie Deel af Æg, Ost og Brød, som Sognefolcket giver til Paaske og St.Hans Dag. Offer 4 Gange om Aaret efter hvert gode Villie oc Efne”. Af Kirken faaer han aarlig 9 mk. 8 skl., for at ringe Morgen og Aften med Bedeklokken, “meje oc feie Kiercken, naar behof giøres”. Ligeledes skal Sognefolket holde 6 Fag af “Sallshuset” vedlige i Fag, Tag, induer, Skorsteen og Ovn, som i Præstegaarden, som de have gjort. Saaledes Ao. 1681 lod Sognefolcket nyetække den Nørre side oc Enden ofver Skolen, paa deres Part af Præstegaarden. Oc skulde hver Mand gifve dertil ½ Trafer Tag: Koddener enhver 1½ skl. til Arbeids-Løn; Men mange blefue borte baade med Tag oc Penge, som jeg self maatte betale. Self gaf jeg Arbeiderne, eller Tæckerne Kaasten, efter en gammel optenck Sædvane. -
Degnejord formodentlig:
Ao. 1669 hvortil hver Boels Mand da gaf 7 skl. oc hver Koddener 2 skl. - item iligemaade ligger der Jord, oc Grund til Degne, Bolig, af gammel Tid, som er tilforn fundet i den gamle Kirckebog antegnet Ao. 1591. - Udi Søndermarcken, ned for Christen Luders Hus en Toft (en Ørtig Land. Noch samme Stæds) Stöcke langveds ned ved adel Melgaarden fra Ledet til Degne Majen, som den saaledes kaldes, norden ved Præstens Stöcke. - item udi Norbognes Marck ved Kopperæg = ½ Ørtig Land. - item udi Nør Marcken ved Degnehuset, norden til en Toft = ½ Ø. Land.
Ao. 1654 saasom 3 Aar ungefehr efter at den Søndersæde af Præstegaardens Piselhus ofveralt vaar formedelst Sl. Peder oc Godsk syetecke, lod jeg den Nørside ved samme Godske og syetecke, som hand alleene ved Freedags Tid fuldgiord, oc kom dertil henved 60 Nye Latter ofveralt. Sognefolcket skulde derfor billig staa mig noget til Rette oc Loftet i samme forbe: Piselhuset skal ofveralt legges paa Nye. – Ao. 1663 kom der Nye Vinduer udi Piselen, oc contribuerede hver Boels Mand dertil = 6 skl. oc Kod dener 0 4 skl. – Ao. 1669 om St.Hans Dage Tider ungeter blef atter den sønderside ofver Piselen, Skolen, Framstuen, Loen, Stalden oc indtil den Vester Ende syetecket; Sognefolcket tillagde deres Vedkommende Deel, paa Latter oc Tagh i 10 Fagh fra Øster Ende (til) Loen. – Ao. 1670 bekostet Sognefolcket det Nye Loft udi Piselen; tilligemed de 3 Fagh udi Skolen, som jeg skal igien lade legge, eftersom jeg tog den Deel hen, oc lagde ofver Dörrene i Præstens eeget Huss (urgente necessitate, at que imminentibus meis nuptus). Der kom til begge Steeder = 7 Tylt gode Fyrre deller, kjöbt i Aabenraa, Tylt = 6 fl. Hver Boels Mand kom til sin Deel med Søm oc Arbeids = 18 skl., hver Koddener = 3 skl. -
Det ovenfor s.110 Anförte om Rugtienden skyldes en Optegnelse af Hr. Peder Clausen der beretter, at “det er skeet i Hr. David Monrads Tid af Lensmanden Jakob Ulfeld paa Nyborg Slot, og blev kaldet “bona mensalia”, og ligeledes til-stedet Hr. Peder, da Præstens Underholdning den Tid altid kun var ringe”. - “Dah vare Sognefolck dertil Velwillige, paa det mand icke hvert Aar skulde tælle deris Korn paa Marcken, bruge Witlöflighed og Tage Kierfven, hvilcket dog skeede nogle gange af H. David”. -----
(Oxbölle Præstearchiv).
|
