24. Uddrag af Oksbøl Kirkebog fra Ao. 1667-
Uddrag af Oxbölle Kirkebog fra Ao. 1667-1693. 1715 og fra Ao. 1721-1800.
Den ældste Kirkebog er en gamle lille Bog i D...des. Format, omgiven af et gammelt Pirgamentskind. Den er begyndt at føres af Præsten Martinus Nissen. Ao. 1667 d. 27 Octob. vedsl...t Dom. 21.p.Trin. paa hvilken Dag han blev indsat i Menigheden. Den er ført temmelig ordentlig af ham selv (Ao. 1667-82) og hans Eftermand Diderich Nissen (Ao. 1683-93), men Noter og Anmærkninger findes her ikke mange af, da Martinus Nissen selv har efterladt et lille skreven Manuskript, der indeholdte Oplysninger om Oxbölle Sogn paa hans Tid. Johannes Bogislaus Klinker har kun optegnet en Smule i Aaret 1693 og i Ao. 1713 har Jens Degn opført ganske lidt. De øvrige Aar fra Ao. 1694-1712 danne altsaa et stort Hul. Det Samme er Tilfælde med hans Eftermand Jørgen Wilhelm Poss, der har optegnet en Smule i Ao. 1715 men ellers Juhl fra Ao. 1713-15 og ligeledes fra Ao. 1715-1721. Derimod er den ført fuldstændig af Johan Christian Riisbrick fra Ao. 1721-30, hvormed den lille Bog endes. Martin Nissen og Riisbrick har ført den paa Latin. Det øvrige er ført paa Dansk. Fra Ao. 1730 begynder en ny Bog indtil omtrent Ao. 1812, hvoridog ikke findes de Copulerede. Fra den Tid er alt ført fuldstændigt og paa Dansk. --
Hr.Peder Clausen, Præst.
Ao. 1676 d. 7.de Juni blev Præsten Hr. Peder Clausen begr. af Provsten æt. 83 A. Han har altsaa levet, efterat hans Svigersøn Martinus Nissen fik Embedet Ao. 1667. Han maa have nedlagt dette og være bleven emeritus, hvilket ogsaa kan sees af Kirkeb. for Aaret 1667, da der læses: “Captizatus est N.N. per Patram Dn. Petrum Claudium emeritum”. Dog har han i Aarene 1667-72 ofte forrettet de kirkelige Handlinger for Svigersønnen, naar denne var fraværende: “me absente” eller forhindret ved Sygdom: “me ægrotante”. Især har han hyppig begravet Liig og hjemmedøbt Børn og benævnes af denne gjerne “Fader: per patrem”. - 1670 blev Lorentz Gadner ved Gammelgaard g.m. Marie Peders Datter af Oxbölle, en Datter af Præsten Peder Clausen. Det kunde synes saa, menes at mærke, at hans Datter Marike blev g. m. Eftermanden Hr. Martinus Nissen. - Dette stemmer med Jensens Statistik: “Ao. 1623 tiltraadte Hr. Peter Nicolai af Sönderborg og stod her i 53 Aar”. – Ao. 1623 d. 20de. April Dom. Quasim. feirede og sang Hr. Peter i Oxbölle sin første Messe og Dom. 17.p.Trin. stod hans Bryllup, der feiredes i 2 Dage. - Onsdagen efter 2den. Trin. Sønd. blev han begravet, æt 81, min. 53 annos. – Ao. 1680 Torsdagen d. 8de. Juni blev hans Enke Sophia ægteviet i Nordborg hjemme i Huset til Frederik Lorentzen; men det maa udentvivl have været hans anden Kone, da Hr. Peder endnu Ao. 1665 avlede Børn med sin Kone, der døde kort efter. - Foruden dette Barn synes han at have havt 8 Børn, hvoraf følgende med Vished kjendes: 1. Margretha Pedersd. døbt Ao. 1624 Dom. 4.Advent. Ao. 1647 Dom. 7.p. Trin. blev hun i Oxbölle Kirke ægteviet af sin Gudfader Hr. Andreas Brandt i Tontoft til Jakob Kræmer, der formodentlig har boet i Kjöbing. - 2. Ao. 1651 Dom. 20.p.Trin. blev resid. Capellan ved Tontoft Menighed Niels Jakobsen Klinker g. m. Ingeborg Pedersd., men om hun er en Datter af Præsten kan ikke bestemt angives. - 3. Ao. 1653 Dom. 15.p.Trin. stod hans Datter Annes Bryllup i Præstegaarden. - 4. Ao. 1655 Dom. Cant. prædikede hans Søn Claudius Petri eller Claus Petersen i Tontoft Kirke. Han er rimeligviis den Nicolaus Petersen, der efter Jens. s. 292 fra Ao. 1659-89 var Præst i Bedsted, hvor han befriede Formandens Enke; thi Ao. 1661 Dom. 3.Pasch sendte Hr.Andreas Brandt Brudegave til Sognepræsten Hr. Claus Perssens Bryllup i Bedsted. - 5. Ao. 1667 blev hans Søn Johan Perssen eller Johannes Petræus ordineret af Hofpræsten i Nordborg til residerende Capellan ved Igen Menigh. og s.A. Tirsdagen efter Dom. 18.p.Trin. stod hans Bryllup. - 6. Ao. 1670 blev hans Datter Marike Pedersd. g.m. hans Efterm. Hr. Martinus Nissen (Nordb. Kirkebog). --
Hr.Martinus Nissen, Præst.
Ao. 1636 d. 24de. Dec. er han født i Aabenraa (Jens.Statistik d.H.Schl.). Ao. 1663-66 nævnes en Studiosus Hr. Martinus som Pædagogus i Hagenbjerg Præstegaard hos Andreas Beyerholms Børn (Nordb.Kirkeb.), hvilket udentvivl er denne Martinus Nissen. - Herfra kom han til Oxbölle, om hvilket han selv beretter efter denne Kirkebog: Adsis o Jesu! Ao. 1667 d. 11.Aug. scil. Dom. 10.p.Trin. sum jublice in nomine supremi Numinis ab Ecilesia Oxböllense ad Pastorem ejusdem præ-sentibus ministris Principis Norburg, priurig a Rege Maj. Clementiss. Ao. 1668 (6) d. 19de. Novb. confirmatus. – Ao. 1667 d. 20de. Sept. scil. Die Fausta ordinatus et S. ministerio manguratus sum in temple Cathedrali Otthon: fi divi Canuti, a pl. Rev. et Clariss. Die M. Nicolas Bangio Superintend dioeceseos Fyonens. Ao.statis mea XXX. – Ao. 1667 d. 27de. Octob. si. Dom 21.p.Trin. in Ecclesia Oxbøllens publice introductus a Præposite Reo. Du Johanne Monrado, Pastore Ecclesia Ketting, præsentibus binis Principilus illust atque Nobilisfimis arcus Norburg: eorundem quo sunul ministris lectiss (valgt til Præst, ordineret, indsat, gift). – Ao. 1670 d. 7de. Sept. Onsdagen efter Dom. 14.p.Trin. blev han af Provsten Hr. Joh. Monrad ægteviet til Maria el. Marike Peders D. af Præsten Hr.Peder Clausen i Oxbölle. – Ao. 1672 var han fraværende d. 30te. Mai og igjen tilstede d. 1ste. Juni ligeledes d. 25de. Sept. og 9de. Dec. og saaledes oftere, men i Reglen pleier han kun at have fraværende et Par Dage ad Gangen; ved en saadan Leilighed blev han efter Svigerfaderens Død gjerne hjulpen af Capellan Clemens Pedersen i Lauensby. – Ao. 1670 d. 5te. Novb. var han “agrotus”, ligeledes Ao. 1675 d. 26de. Aug., Ao. 1682 d. 19de. og 22de. Sept. forettede Hr. Clemens og Hr. Christian Brandt tjenesten for ham. De tvende sidste Søndage i Kirken forettede han selv, men bemærker, at han var syg, og allerede d. 24de. Dec., paa sin Fødselsdag, Ao. 1682 døde han om Morgenen Kl.2 og blev begravet 1683 d. 3de. Jan. Hans Kone overlevede ham i flere Aar og døde Ao. 1698 i Kjøbing. Han har efterladt sine Eftermænd i Kaldet et lille Manuscript, der giver ret gode Oplysninger om Sognet i flere Henseender paa den Tid. - Han pleier at skrive Oxböll, Broballe, Mølss og Meels, Harrelshøy. -
Hans Børn ere følgende:
1. Dom. 1.p.Trin. Ao. 1671 Captizata est d. 29de. Juni filiola mea per Dn. Præpos. Dn. Monradum publies in Eccles. Dui nomine Anna Sophia. “Osi crescat ad gloriam divini luminis, lætstiam, parentum”. Hun blev siden Præsten i Notmark, Hr.Frederik Kruckow (Ao. 1682-99) 2.den Kone. - 2. Tirsdagen d. 6te. May p.Dom. Rogate Captiz. est filiolus meus per Dn. Præp. Dn. Monradum nomine Samuel, “atinam accrescat in gloriam Dei!”. Ao. 1696 fl. var han i Huset hos Huusfoged og Pensionair Hr. Hans Paulsen paa Gammelgaard og underviste her iblandt andre dennes Dattersøn Johannes Brandt fra Guderup, der siden døde som Capellan i Lauensby. Ao. 1700 blev Hr. Samuel Nissen Adjunct hos Præsten Hr. Paul Sommer i Holebölle, hvis Datter han ægtede og fik med hende ved Svigerfaderens Død Ao. 1702 dette Kald, hvor han døde Ao. 1730 d. 28de. Aug. æt: 57 Aar g. og min 30. (S.II.N.1. og Jens.Stat.Schl.). - 3. Ao. 1675 d. 22de. Sept. p.Dom. 16.Trin. Capt. est filiolus meus 2.dus nomine Peter. “o crescat sapientia, gratia etc. - 4. Ao. 1677 d. 7de. Aug. die Martis p. Dom. 8.p.Trin: Capt. est filiolus meus tertius a Præp. Duc. Novb. Dn. Joh. Brandis, nomine Johannes. “Deus fac opsum accrescore gratia et sapientia apud Deum et homines!”. - 5. Ao. 1680 d. 20de. Juli p. Dom. 6.Trin. blev Præstens anden Datter Elisabeth Charlotte født og døbt af Provsten Laurentius Harboe i Svenstrup. “Deus faxit, ut accreseat sapientia etc. -
Döttrene bleve gifte med anseete Embedsmænd: 5. Elisabeth Charlotte g.m. Hans Thaysen, Eier af Staugaard i Rinkenæs Sogn: 11 Børn; deriblandt: Hans Th.; Martin Th.; Peter Th.; Samuel og Peter Thaysen g.m. Elisabeth Sommer: 13 Børn. - 3. Peter Nissen f. 14/9. 75 havde en Datter født i Mietau i Rusland. - 4. Johan Nissen f. 28/7. 77, først Galantenkræmer i Slesvig, siden Hoffactor i Kiel, eiede Laigaard i Tønder Amt og 3 Gaarde i Hedvigs Kog i Ditmarschen g.m. Augusta Elisabeth Paulsen, Præstedatter fra Ketting paa Als. Hans døde 24/10. 29 og hun bragte Eiendommen til sin anden Mand Hans Böhme, Borgermester i Slesvig: 16 Børn. Sønnerne beklædte anset. Embeder i Hertugdømmerne.
Hr.Diderich Nissen, Præst.
Ao. 1683 var han Præst i Oxbölle. Han var en Søn af Præsten Cæso Nissen i Kliplev (Ao. 1650-79) og Quars. Paa første Sted er Diderich født tilligemed sin Broder mag. Fond. Johannes Nissen, der blev sin Faders Eftermand i Kliplev og Quars (Ao. 1679-1706). Ao. 1685 d. 22de. Juni havde han Bryllup med Cæcilie Margaretha Esmarck. Ao. 1693 blev han forflyttet til Tontoft og blev tillige Provst over Norreherredets Kirker, men døde efter et Fjerdingsaars Forløb s.A. Med sin Kone avlede han i Oxbölle følgende Børn:
1. Ao. 1687 d. 27de. April døbte Provsten Hr.Christian Brandt Præstens Datter Elisabeth Charlotte. - 2. Ao. 1688 d. 1ste. Mai døbte Provsten Hr.Christian Brandt hans Søn Joachim Frederik og 3. Ao. 1689 d. 30te. Aug. døbte Rev. Dn. Tycho Paulsen i Svenstrup hans Søn Cæso “ab avo sic dictus”. -
Han skrev Oxbøel, Oxbyl og Oxbüll, Braballe og Braballig. Halletz Høy. --
Hr.Joh. Bog. Klincker, Præst.
Ao. 1693-1713 var han Sognepræst i Oxbölle og kom hertil fra Diaconatet ved Tontoft, hvor han var ansat fra Ao. 1684-1693 (Jens.St.d.H. Schl.). “Ao. 1713 d. 26de. April om Aftenen imellem Klocken 8 og 9 døde voris Sogne præst”. - Han har næsten Intet optegnet i Kirkebogen. Ao. 1685 blev han g.m. Anna Maria Lorentzen. Om hans Børn kan eftersees i Nordborg Kirkebog. --
Hr.Jørg. Wilh. Poss, Præst (og ikke Voss, som Jens. har).
Sognepræst i Oxbölle. Han kom fra Diaconatet i Igen, hvor han havde staaet fra Ao. 1688-1713, hvor han var bleven g.m. Formanden Hr. Joh. Petersens Enke, Margaretha, D. af Abraham Matthiesen til Lundsgaard paa Fyen, med hvem han havde 2.de Børn: Alexander og Ida Poss. Ao. 1721 d. 15de. Juny si. Dom. 1.p.Trin. mortuus est Antecessor mem et sepultus d. 26 per Dn. Præpos. Johannem Bran-dium æt: 59 ann. - Han har optegnet lige saa lidt som hans Formand. --
Hr.Joh. Chr. Riisbrich, Præst.
Ao. 1721-30 var han Sognepræst i Oxbölle. Han var født Ao. 1682 i Lysabel Præste-gaard, hvor hans Fader Hr.Doderich Christian Riisbrich kun en kort Tid var Præst, da han døde i en ung Alder. Hans Moder var en Datter af Provsten Hr. Johannes Monrad i Ketting. Fra Ao. 1708-21 var han Diaconus ved Tontoft Menighed. Han var g.m. Elisabeth Charlotte Brandt, der var en Datter af Provst Hr. Joh. B. Brandt og Hustru Anna Paulsen i Guderup, hvor hun var født Ao. 1688. De havde tilsammen 7 levende og 3 dødfødte Børn, af hvilke følgende bleve fødte og døde i Oxbölle:
1. Ao. 1722 d. 11te. Sept. døbte Provsten Hr.Johannes Brandt, Præstens Datter Anna, der døde Ao. 1726 d. 22de. Juny og d. 27de. blev begravet af Seniør Hr.Otto Frederik Brandt i Hagenbjerg, gl. 3 A. 41 Ug. - 2. Ao. 1726 d. 21de. Novb. blev hans Søn Frederik Carl født og døbt d.26de. Novb. af Præsten Hr.Joh. Brandt i Lauensby. Denne Søn døde Ao. 1728 d. 13de. April og blev d. 21de. April begraven af Provsten Hr.Hans Casp. Brandt i Tontoft, gl. 1 A. 20 Ug. - 3. Ao. 1725 d. 20de. Octob. døde og d. 30te. Octob. blev begraven hans Søn Johannes Riisbrich af Seniør Hr. Otto Frederik Brandt i Hagenbjerg, gl. 15.A. 10 Ug. 4 D. - 4. Ao. 1732 d. 1ste. Aug. blev begraven Jomfru Cathrine Riisbrich af Oxbölle Præstegaard, gl. 19 Aar. --
Ao. 1730 døde Sognepræsten Hr. Johannes Christian Riisbrich og bleven begraven d. 6te. Juny i Kirken, hvor han ligger strax indenfor Choret. Hans Enke giftede sig igjen med hans Eftermand Hr. Bernhard Preen og blev derved i Præstegaarden med sin Familie. --
Hr. Bernhard Preen, Præst.
Denne Mand er født i Malle Sogn i Jylland og heed Bernhard Nielsen Preen. Ao. 1725 d. 24de. Juli blev han af Directeurene for det “Danske Octroyerede Ostindiske Compagni” antaget og kaldet til Skibspræst paa bemelte Compagnies i dette Aar til Ost–Indien destinerede Skib, Grev Laurvigen kaldet, “saafremt han opnaaede den kongelige Confirmation og ellers foregaaende overhörelse udi Lærdom saa dygtig, og udi Liv og Levnet saa skikkelig, og af den alder efter Loven befindes, at hannem Prædike Embedet kan betroes”. Kong Frederik d. 4.des Confirmation er underskreven Coldinghuus d. 11.Aug. s.A. Af Biskop Christen Worm i Sjælland blev han derpaa examineret, og efter vel overstaaet Examen d. 7de. Sept. ordineret og indviet til sit Embede, fra hvilken Dato Biskoppens Collats lyder. - Derefter stod han i 2½ Aar som Medtjener ved den danske Zions Kirke i Tranquebar, hvorpaa han i Aaret 1729 igjen vendte tilbage til sit Fædreland paa “den gyldne Løve”. Da han forgjæves søgte om Befordring til sit Fædreland, “hvor han helst vilde døe, efterdi Aarene tiltog, og Helbreden kjendelig aftog og da han efter de 4 Aars Tjeneste ikke havde noget tilovers at leve for i Kjøbenhavn, hvor hans underhold, om end nödtörftig, saa dog var kostbar nok”, saa ansøgte han i April Maaned Ao. 1720 Compagniet om paany at maatte ansættes som Skibspræst paa et af de til Indien i dette Aar bestemte Skibe, da “han hellere vilde døe i et om end vanskelig saa dog lovlig Kald og Embede, end at lægge sig paa den lade side og være baade sig self og andre til byrde”. Dette skete ikke thi imidlertid blev han af Kong Frederik d. 4.de d. 22de. Aug. Ao. 1730 kaldet til Sogne præst for Oxbölle Menighed, hvor han blev indsat af Provst Hans Casp. Brandt allerede i den følgende Maaned paa St.Mikkels Fest. - Her ægtede han sin Formands Enke Mad. Elisabeth Charlotte Riisbrich, der blev begraven Ao. 1747 d. 4de. Octob. æt: 59 Aar, 5 Ug. og 2 D. Med hende avlede han ingen Børn, men blev derimod ved dette Ægteskab til flere Børn Stedfader, deriblandt den unge Christopher Frederik Riisbrich, der fra Ao. 1747 var Adjunct hos Præsten, har udført de kirkelige Hand-linger og ført Kirkebogen, saa at man skulde antage, at B.Preen tilsidst har været svagelig. Ao. 1764 døde han og blev d. 7de. Dec. begraven paa Kirkegaarden ved den nordre Side imellem Taarnet og sal. Peder Ewalds Begravelse, gl. 75 Aar mindre 6-7 Uger. Han efterlod sig en betydelig Formue, som han i Mangel af Afkom deels bestemte til veldædigt Øiemeed, deels efter lod trængende Arvinger. -
Ao. 1763 havde han i mange Aar ikke kunne forrette sit Embede for en besynderlig Svagheds Skyld. Han pleiede at sidde i en Lænestol i sit bare Lintøi; thi Gigt og Værk samt en uophørlig Kløen tillod ham ikke at bære noget Slags Klædebon; et Menneske stod ved Stolen og maatte uophørlig kløe og gnide ham med et Klæde. Samledes havde han siddet i 13 Aar. Forresten var han munter og frisk og fornøiet ved Fremmedes Besøg. Sin Sygdom havde han samlet i Tranquebar. - I sine Dømme havde han et meget sundt Begreb, men var som gammel Mand noget paa-staaelig. Fornøieligt var det at see den Enighed, der fandtes imellem ham og hans Adj. og Stedsøn Hr. Riisbrich (VII.s.183-84). -
Efter Sagnet lod han sig begrave paa den nordlige Side af Kirkegaarden for at foregaae Menigheden med et godt Exempel; thi for den Tid vilde Liigen ligge begravet paa denne Side af Kirkegaarden. --
Hr.Christopher Fred. Riisbrich, Præst:
Han var en Søn af Sognepræsten Johannes Christian Riisbrich og Hustru Elisabeth Charlotte Brandt og er født i Kjøbing Ao. 1717 d. 3de. Juni, medens hans Fader var residerende Capellan ved Tontoft Menighed. Ao. 1747 blev han Adj. hos sin Sted-fader Hr. Bernhard Preen, d. 26de. Novb. dette Aar anfører han, at alle de følgende Fødte ere døbte af ham og fra Aar 1749 føres Kirkebogen alene af ham. Han be-nævnes i sin Stedfaders Testamente “Degnen Riisbrich”, men dette skal vistnok forklares paa den Maade, at Riisbrich som Faderens Adjunct har beboet Degne-gaarden og havet dette Embedes Indtægter, hvorimod han har ladet Sangen besør-ges ved en Mand i Byen. - Han var 2 Gange gift 1). m. Helena Susanne von Einen, en Datter af Hr. Theodosius v. Einen, Sognepræst i Heiligenhafen. Hun døde Ao. 1763, hvorom han yttrer sig saaledes: “d. 24de. Sept. behagede det Livets og Dødens Herre ved en Sal. Død om aftenen Kl. 6½ at bortkalde min i Livet elskelige vare og dyrebare Kone, af alle høie og Lave yndede og ærede Hustru. Hun blev begraven d. 30te. Sept. i gangen lige ud for Prædikestolen mellem mine Sal. Forældre og min Sal. Syster, hvor jeg ønsker og beder, at hendis, mine og Slægtningers Jordiske Levninger maatte hvile urørte intil den store og herlige Op-standelses Dag. Hun havde levet i, men ikke med Verden i 43 A. 10 Ug. og 2 D.”. Hun er altsaa død i Degnegaarden; thi først Aaret efter i Dec. Maaned døde Sted-faderen, og Riisbrich, som succerede ham, kan altsaa først være bleven kaldet til Sognepræst for Oxbölle Menighed Ao. 1765. - Helena von Eynen var en Datter af Theodor Henrik v. Eynen, Hovedpr. i Heiligenhafen og Helena Koback. - En anden Datter Sophia Hedevig v. Eynen var g. m. Hans Schack Kragelund, der Ao. 1751-56 Capellan i Gram, Ao. 1756 Sognepr. til Lidemark og Bieverskov i Sjælland. 1761 tydsk og dansk Slotspr. for Elskede Sophia Magdalena paa Valløe Slot og Taarnborg. 1770 Sognepr. f. Høielse og Sellinge i Sjælland og 1778 Provst over Ramsø Herred. - Riisbrich blev 2). g.m. Dorothea Margaretha, en D. af Kjøb-mand Hr. Samuel Brandt i Nordborg. Han skal have været en stor Elsker af Heste og have havt et i Forhold til Præstegaardens Størrelse betydeligt Opdræt af disse. Hans Stutteri var ogsaa vel bekjendt og hans Heste skulle have været meget søgte. - Riisbrich er vist vedbleven som Præst at nyde Degnekaldets Indtægter, da Enken besad dem efter hans Død. - Han var en gammel ærlig og skikkelig Mand, og skal have interesseret sig meget for Heste, saa at han aarlig holdt flere Følhopper. Han døde Ao. 1787 d. 10de. Octob. og blev begravet d. 16de. i en Alder af lidt over 70 Aar. - Hans Enke flyttede hen i Degnegaarden, som hun beboede i en Række Aar, indtil sin Dødsdag Ao. 1810, da hun død d. 16de. Marts. Kirkesangen lod hun for-rette ved en Mand i Byen, der kaldtes Peder Degn; som endnu mindes af Folk her i Egnen paa Grund af sin skrækkelig Sang. Ved en Bispevisitats skal Biskop T. Block have befalet ham “at holde inde med sit Skraal, der var aldeles falskt” og selv vare gaaet op og ned ad Kirkegulvet, medens han ledede Sangen. – Ao. 1798 d. 19de. April døde her i Oxbölle Degnegaard Jomfr. Anna Christiane Kretschmar, gl. 47 Aar, der i flere Aar havde opholdt sig hos Mad. Riisbrich. --
Degne:
Ao. 1640 døde Rasmus Degn i Oxbölle (I.s.232). Ao. 1627 død hans Søster Eline gl. 77 A. – Ao. 1627 havde den til Degn i Oxbölle udsete Hans Rasmussen Bryllup, der vistnok er dennes Søn. – Ao. 1653 døbtes Thomas Degns Søn i Oxbölle N.: Thomas. – Ao. 1655 Barsel hos Thomas Degn i Oxbölle. – Ao. 1669 død Thomas Degn i Oxbölle “splendide”, æt: 69, in officio 28 ann. – Ao. 1679 døde Kirsten Degnekone æt: 78 ann., der vistnok er hans Hustru. – Ao. 1682 død Hans Degn af Oxbölle æt: 38 ann. – Ao. 1670 blev Degnens Søn Thomas født. – Ao. 1688 blev Jens Hansen Degn g.m. Anna Nissisd. af Braballe. Han levede endnu Ao. 1713, da han optegnede lidt i Kirkebogen. Han døde Ao. 1722, æt: 55 A. minus 11 Ug. – Ao. 1744 døde Peter Jensen Kok i Guderup, en Søn af Jens Degn i Oxbölle, æt: 36 A. – Ao. 1727 blev Rudolf Frederik Jensen Degn i Oxbüll g.m. Eleonora Petersd. af Brandsbüll. Ao. 1749 døde Rudolf Frederik Bang, Degn her ved Menigheden, gl. 57 A. 10 M. – Ao. 1755 blev hans Enke Eleonora g.m. Boelsmand Rasmus Petersen af Hagenbjerg. - Ved hans Død har formodentlig Riisbrich faaet Degnekaldet. --
Skoleholdere:
Skolen laae dengang i Broballe. Ao. 1675-76 nævnes Hans Skolemester i Broballe. – Ao. 1681 blev Nis Thomsen, Skolemester g.m. Kirstin Steffensdr. af Meels. – Ao. 1721 ff. nævnes Jørgen Jørgensen Skolemester i Broballe. Ao. 1726 blev han g.m. 2.) Elsbe Madsdatter af Guderup. Ao. 1745 døde hans Søn Jørgen, gl. 29 A. 4 M. – Ao. 1751 død Jørgen Jørgensen Skolemester forhen heraf Sognet, gl. 58 A. – Ao. 1748 blev Hans Matthiesen Skoleholder, fød i Holm, g.m. Maren Hansdr. af Broballe. – Ao. 1752 døde Hans Matthiesen, Degn og Skoleholder her ved Menig-heden, gl. 27 A. - Han var en Søn af Matthias Hansen, Skolemester i Holm (s. Nordb.Kirkeb.). – Ao. 1753 blev Peder Jørgensen, Skoleholder her i Sognet g. m. Maren, sal. Hans Matthiesens Enke. - Han døde allerede Ao. 1756, gl. 28 A. 4 M. – Ao. 1765 nævnes en Andreas Mangelsen Skoleholder i Sognet. - Han døde Ao. 1776 af en smitsom Sygdom i Byen “feber maligna putrida”, gl. 39 A. – Ao. 1777 blev Skoleholder i Broballe Lorentz Johansen Fabritius g.m. Anna Margretha Schmidt fra Adserballe. - Han døde Ao. 1783 gl. 47 A. – Ao. 1784 blev hans Enke Anna Marg. Fabritius g. m. Skoleholder i Broballe Momme Momsen. Han blev afsat fra sit Embede og døde Ao. 1803, gl. 70 A. – Ao. 1800 døde hans Søn Lorentz Momsen paa Augustenborg, gl. 16 A. – Ao. 1800 ff. nævnes Skoleholder Thomas Thomsen i Broballe. -
Ao. 1773 døde Christen Pedersen, Degn kaldet i Oxbölle, æt: 56 A. - Hans Søn Peder Degn er født Ao. 1756. Disse maae være Riisbrichs Substituter. --
Mærkelige Personer:
Ao. 1754 d. 19de. Marts døde Jomfru Dorthea Margaretha Thomsen, som for et halv Aars Tid siden flyttede fra Sønderborg her til Byen, blev begr. i Igen Kirke i hendes fädrene Begravelse d. 26de. N.B. Hun legerede til de Fattige 50 Rdlr. – Ao. 1757 d. 16de. Mai døde Sal. Hr. Peder Matzens Enke her i Byen Eleonora Elisabeth Brandtin. Hun blev ført til Igen, hvor hun ligger begraven hos hendes sal. Mand fordum Forvalter paa Østerholm. Hun havde en Broder Mads Madsen, Bonde i Oxbølle og hun var en Søster til den ældre Mad. Riisbrich. – Ao. 1784 d. 14o. April blev Nikolai Hau, en gammel afskediget katholsk Soldat begraven “uden Sang og Klang”. – Ao. 1791 d. 11te. Octob. døde her i Oxbölle Provstinde Dorothea Mönich, gl. 84 A. Hun var Enke efter Hr. Rasmus Clausen Mönich fra Ao. 1735-36 Præst i Bedsted, fra 1736-45 i Sorø, fra 1745-62 i Ringkjøbing og fra 1762-73 i Vordingborg, døde 1773. Hun heed Dorothea v. Ham og maa altsaa have været en Søster til Guldsmed Peter v. Ham. – Ao. 1798 d. 19de. April døde i Oxbølle Degne-gaard Jomfr. Anna Christiana Kretschmar, gl. 47 A. – Ao. 1792 blev Guldsmed Peter v. Ham g.m. Jomfr. Maren Gothschalck. Han boede i Johan Thomsens nuværende Huus og var en næt gammel Mand. Han døde Ao. 1800, gl. 84 A. - Konen var en Degnedatter fra Sjælland og var tilligemed en Søster, hun havde gift paa Stevning Mölle, kommer her til Øen igjennem Provst Thostrups i Svenstrup: Mad. Ham døde i Nordborg og efterlod sig Formue. – Ao. 1734 nævnes Monsj. Petersen i Oxbølle, hvis Søn Peter er født dette Aar, døde 5 Ug. gl. --
Særegne Navne:
Ao. 1670 døde Christen Munck i Meels æt: 80 A. gl. – Ao. 1667 ff. nævnes Nis Munck i Meelss. Til samme Tid findes her en Jes Ell og Markus Ell m.fl. – Ao. 1683 døde Merthe Lauritzis Karholm æt: 63 ann. - 1738 ff. Jørgen Jørgensen Ulf i Meels. - Familien Post holder sig her i det 18 og 19 Aarh. – Ao. 1743 Jens Nielsen Hjort. - 1758 Christian Aug. Elneb, fra Ketting. – Ao. 1770 Christian Hansen Lund, Tømmermand. - alle i Meels. – Ao. 1742 nævnes Nis Duborg i Huulveien. – Ao. 1770 s. St. Styremand Jakob Adolf Götsche, senere dennes Sønner: Nis og Henrik Götsche. – Ao. 1807 blev Christ. Fred. Lesemann fra Göttingen g.m. Elske Götsche i Oxbölle. - Ligel. en Boelsm. Familie Laut i Oxbölle. Af andre Navne mærkes: Knarhøi, Teusen, Leerbjerg, Baurup, Tinnesen og Marcussen. – Ao. 1790 blev Hans Jørgensen Wrang af Stolbro g.m. Enken Ellen Klausis af Broballe. --
gamle Folk:
Ao. 1671 døde gammel Hans Kock i Mölss æt: 100 ann. – Ao. 1672 døde Boel Jakobs i Broballe æt: 97 A. – Ao. 1674 døde Hans Rasmussen, Fodsvend i Oxbölle æt: 95 A. – Ao. 1756 døde den gamle, fromme og oprigtige Hjendre Christensen af Broballe, gl. 93 A. --
Meelsgaard:
Ao. 1681-87 nævnes Rasmus Johansen Hollænder paa denne Gaard. 1681 blev hans Datter Anna Elske født. - 1683 Otto Christian f. og 1687 Anna Sophia født. – Ao. 1724 døde sal. Christen Jessen Hollænders Enkes Søn, og s.A. døde Hans Jensen Hollænder af Meelsgaard, æt: 65 A. – Ao. 1732 blev Johan Hollænders Søn paa Meelsgaard døbt: Michel. -
Ao. 1671 blev Jørgen Foget til Meelsgaard g.m. Ellen Janssdr. - Ao. 1678 blev Hans Foget til Meelsgaard g.m. Sophicka Hansd. af Oxbölle. - Ao. 1681 blev Christen Foget til Meelsgaard g.m. Anna Handr. af Oxbölle. - Ao. 1739 døde Rasmus Hansen, Foged paa Meelsgaard gl. 66 A. – Ao. 1733 nævnes August Brodersen som Forpagter paa Meelsgaard, idet hans Søn Christian August blev født i dette Aar. – Ao. 1754 d. 28de. Mai blev Thomas Pedersen, Forvalter paa Meelsgaard begraven, gl. 69 A. 6 Ug. – Ao. 1668 d. 4de. Novb. blev hans Kone Kathrine Hansdr. begraven, gl. 75 A. 6 M. Maaske er han den i Oxbölle Ao. 1734 nævnte Monsj. Petersen. Af hans Børn kjendes følgende: Ao. 1751 d. 16de. April blev Monsj. Nis Lorentzen, Forvalter paa Hjortholm g.m. Jomfr. Magdalena Kathrine Petersen paa Meelsgaard. D. 23de. Febr. vare de blevne trolovede: Forloverne vare Nikolai Hehnry og Thomas Petersen. - (Ao. 1762 d. 2de. Novb. blev August Philip Pram af Angel g.m. Anne Peders Datter af Jylland (K... Kirkebog). Det er altsaa et Spørgsmaal om hun er en Datter af Thomas Petersen.)) Ao. 1762 d. 12te. Sept. blev Aug. Philip Pram trolovet med Anna Peders paa Meelsgaard. Forloverne vare: Johann Schmitt, Pagter paa Keinæsgaard og Bøy Bøysen, Pagter paa Maibölle-gaard (Det lader til, at baade Moder og Datter ere blevne boende paa Gaarden, maaske den følgende Forpagter har været beslægtet med dem). – Ao. 1756 døbtes Vervalter paa Meelsgaard Peter Henningsens Datter Anna Botilla. - Ligel. Ao. 1759 døbt hans Datter Margaretha Dorothea. – Ao. 1763 nævnes Forvalter Steenløs paa Meelsgaard. Ao. 1768 d. 20de. Juni blev David Steenløs´ Kjæreste paa Meelsgaard Regetha Sophia Magdalena begraven i Kirken, gl. 34 Aar, og Aar 1783 d. 8de. Octob. blev David Christian Steenløs, forhen Arvepagter paa Meelsgaard, men nu sig paa Steensgaard opholdende begraven gl. 65 Aar. – Ao. 1769 døde Hans Andresens Hustru paa Meelsgaard N. Kirstine gl. 41 Aar og Ao. 1775 døde Hans Andresen, Arvepagter paa Meelsgaard gl. 51 Aar. -
Ao. 1781 ff. nævnes Hr.Nikolai Hess paa Meelsgaard; han var Eier af Stamparcelen Meelsgaard. Han døde Ao. 1799, 53 Aar gl. - Han havde følgende Børn: 1. Henning Hess, der ikke er født her. - 2. Ao. 1781 er hans Datter Anna Maria født. Hun kom galt afsted, da hun Ao. 1806 fødte et uægte Barn Charlotte Sophia Jørgens D. - 3. Ao. 1783 er hans Søn Nikolai født. - 4. Ao. 1786 en Søn Hans Christian født. Denne Søn Monsj. Christian Hess blev Ao. 1810 g.m. Pigen Malene Mai fra Meels og synes ligesom Broderen Henning at have levet som gift paa Gaarden i nogen Tid. - 5. Ao. 1787 er hans Datter Charlotte Sophia født. Hun blev ogsaa voxen. --
Harredshøi:
Dette Navn skrives af de ældre Præster snart Harritzhøi, snart Harreltshøi og Harretz-Høy, og kommer rimeligviis af Haralds Høi, som maaske kan have lagt her i Nærheden. -
Ao. 1671 nævnes her Hans Færgemand, der døde Ao. 1680, æt 29 ann. paa Harrelshøi. Ao. 1683 læses Halletz-Høy. – Ao. 1729 d. 16de. Juny blev Færgemand ved Harredshøy Nis Lauritzen eller Lorentzen 2). g.m. Charlotte Amalie Hansdr. Haussendorffs, en Bagerdatter fra Kjøbing, der allerede døde Ao. 1731 tilligemed sit 6 Dage gamle Barn, æt 22 A. gl., til samme Tid døde ogsaa hans Søn Lauritz, gl. 3 A. – Ao. 1732 blev han 3). g.m. Ovia Thomasdr. af Meels. – Ao. 1761 døde Nis Lorentzen Færgemand ved Hardeshøi gl. 71 A. 6 M. og Ao. 1762 døde hans Enke Ovidia gl. 53 A. 10. M. – Ao. 1757 blev Markus Nissen fra Hardeshøi g.m. Anna Peders D. af Oxbölle. Han var Færgemand, men maa vel være gaaet fra Stedet, da han døde Ao. 1796 som forhenværende Færgemand ved Stedet, i Meels, gl. 71 A. - En Broder af ham Thomas Nissen døde Ao. 1754, gl. 19 A. 6 M. – Ao. 1761 blev Nis Nissen fra Hardeshøi g.m. Christiana Clausdr. Fra Blans. Han kaldes ogsaa Ao. 1768 Færgemand, han har maaske været hos Broderen. – Ao. 1773 nævnes Lauritz Brandt som Færgemand ved Hardeshøi. Han var fra Ærø fra Byen Marstal og var g.m. Martha Kathrine Brodersen, en D. af forhenværende Forpagter Jørgen Brodersen paa Østerholm, hvor hun var født Ao. 1752. Brandt døde Ao. 1803, gl. 61 A. - De havde følgende Børn: 1. Jørgen Brodersen Brandt f. Ao. 1773. Han blev g.m. Ao. 1800 Pigen Ellen Christians D. fra Meels, levede en Deel Aar som Styrmand i Meels, flyttede siden til Sønderborg og er Fader til Mad. Diderichsen i Oxbölle. - 2. Mette Maria f. Ao. 1773. Hun blev Ao. 1799 g.m. Christian Hansen Schmidt i Broballe. Han blev Færgemand ved Hardeshøi, men døde allerede Ao. 1807, gl. 43 A. – Ao. 1808 blev hun igjen g.m. 2). Færgemand Christian August Diderichsen og blev ved ham Moder til den driftige Skibscap. og Kromand Diderichsen i Oxbölle. - 3. Frederika Laurence f. 1778. - 4. Anna Sophia f. 1780. - 5. Lorentz Jensen Brandt f. 1782. - 6. Eleonora Elisabeth f. 1785. - 7. Dorothea Margaretha f. 1787, døde 1789 g. 2 A. og den foreg. Søster døde til s. Tid, gl. 4 A. - 8. Johannes Peter f. 1789. - 9. Jens Brandt f. 1792. - 10. Martha Kathrine f. 1795. --
Broballe Mölle:
Henrik Hansen og siden dennes Søn Hans Henriksen. Ao. 1754 blev Alexander Asmussen af Erdbjerg i Tandslet Sogn, Möller her i Oxbölle paa Broballe Mölle g.m. Ingeborg Rabens af Rinkenæs. Han nævnes Ao. 1752 og 56. --
Andre Stednavne:
Meels: Steensgaard nævnes Ao. 1778, da Skipper Lorentz Petersen boede her. Senere Ao. 1793 boede her Jürgen Bützoco, hvis Kone blev forlöst efter en 24 Timers lang Barnsnöd af Hertugens brave og veltænkende Kammertjener Hr.Berg-mann paa Augustenborg. - Storgaard nævnes Ao. 1674 og 1675 nævnes Pomus i Meels, der synes at være det samme, da Manden fører eens Navn til begge, efter det sidste fører Eieren bestandig Navn. – Ao. 1674 nævnes Kottergaard. – Ao. 1764 ff. Langergaf. – Ao. 1773 benævnes et Sted Blaakrog, hvor en Erik Petersen boer. – Ao. 1771 nævnes Damsgaard, hvor en Nis Nissen boer. – Ao. 1770 findes Skovs-gaard, der beboes af Peder Christiansen. -
Broballe: Sadsgaard, der Ao. 1670 beboes af Nis Mogensen; Ao. 1713 Nis Nissen - 1722 Nis Mauritzen. Ao. 1750 Hans Nissen, hvis Kone Ellen Nisses “var meget fordrukken”, hvorfor det lader til, at de have gaaet fra Bolet og levet paa Aftægten. – Ao. 1759 boede her en Hermann Rhöd, hvis Søn Hermann blev født dette Aar. - Senere antog den her boende Mand Navnet for sine Børn. – Ao. 1802 nævnes Broballe Undermark. -
Oxbölle: 1758 nævnes “ved Ledet” i Oxbölle. Ao. 1645 nævnes Dalssbæk, der synes at være det samme som det 1680 nævnte Fieredal el. Fergedal. – Ao. 1669 findes Holeres, Holved, senere Hulveien, hvorefter en Familie der fører Navn. Ao. 1677 nævnes Waaninger, der forstaaes om Præstens Inderstehuse. --
Boelsmænd:
I enhver af Byerne findes Navnet Foged. – Ao. 1680 døde i Oxbölle Ifver Christen-sen Foget, der af Hertug Frederik var hensat paa et af de øde Bol i Byen, gl. 59. - Hans Datter Kirsten Ifversdt., død Ao. 1721 gl. 74 A., blev Ao. 1672 g.m. Mads Nielsen i Oxbölle, døde 1724, gl. 83 A. Iblandt deres Børn mærkes: Nis Madsen f. 1673 og Peter Matzen, Huusfoged og Pensionair paa Østerholm. – Ao. 1725 blev Nis Madsen 2). g.m. Maren Christensdt. af Brandsbölle. Han døde ligesom sin Broder Ao. 1744, gl. 71 A. 3 M. og Enken 1745, gl. 51 A. 6 M. – Ao. 1745 blev hans Søn Mads Nissen g.m. Ellen Nis D. fra Hardeshøi. - Han døde Ao. 1807 som Boels, Syns- og Tolvmand, gl. 89 Aar. – Ao. 1787 nævnes hans Søn Mads Madsen som Synsmand, hvis Søn Mads Madsen ligeledes var Syns- og Tolvmand og ligesom sine Fædre Eier af den anselige Bondegaard i Byen. – Ao. 1769 døde Boelsm. og Kirkeværge Peder Frederiksen, gl. 74 A. – Ao. 1752 døde Boels. og Tolvm. Hans Jensen o Oxb., gl. 66 A. – Ao. 1755 døde Boels. og Sandem. i Oxbölle Jørgen Jørgensen, gl. 68 A. – Ao. 1775 død Boels- Tolv- og Sandemand Steffen Jessen i Broballe, gl. 87 A. – Ao. 1782 døde Boels- Tolv og Sandemand Jes Abraham i Mels, gl. 73 A. – Ao. 1788 nævnes Erik Petersen som Synsmand i Mels. - Muurmester og Tømmermester Nis Marcussen var en Søn af Færgem. Markus Nissen og Fader til Boelsm Nis Markussen i Oxbölle. --
Ulykkestilfælde og Forbrydelser:
Ao. 1671 døbte Præsten “nequisseini exulantis Per Skræders” Barn i Mølss. – Ao. 1681 d. 20de. Octob. begraven Hans Ifversen i Oxböll, “ante triduium a Johanne Laurent Johannis filius subito inteo siyphos occisum cheu! æt 35 ann.d.e.”: for 3 Dage siden plídselig dræbt af Johannes, Lars Johannsen Søn, i et Drikkelaug, ak! – Ao. 1754 døde ved en ulykkelig hændelse Lars Hendriksens Søn Steffen i Mels, som faldt i Smededammen og druknede, gl. 2 A. 5 M. – Ao. 1756 d. 19de. Aug. blev Kaadner Jørgen Pedersens Hustru Anne i Mels begr.: “tragies casu exstincta” - gl. 32 A. – Ao. 1756 d. 16de. Sept. begr. Jens Möllers Stifsøn i Broballe, Christen Christensen, som druknede i Kjøbenhavn og blev ført herhid for at begraves, gl. 18 A. -
Ao. 1780 d. 26de. Novb. bleve tvende Mænd begravne paa Kirkegaarden, som ved en ulykkelig Hændelse med 3 andre vare druknede d. 20de. Novb. paa Hjemreisen fra Sønderborg under Broballe Land. Disse vare: Inderster Hans Petersen af Oxbölle, gl. 57 A., Boelsm. Jørgen Christensens Sønner Christen, gl. 28 A. og Hans, gl. 25 A. i Broballe, dens Forældres eneste Børn. - Kirsten Jensis i Broballe gl. 42 A. og hendes Mand, Jes Pedersen gl. 34 A., der først fandtes i 1781 d. 3de. Jan. og blev begr. d. 4de. Jan.; de efterlode 3 fader- og moderløse Börn, og endelig Boelsm. Christian Christiansen i Broballe gl. 49 A., der først blev funden d. 22de. Dec. og begr. d. 24de. -
Ao. 1790 i Febr. Maaned druknede med en Baad, som skulde til Flensborg med Korn, 3 unge Mennesker her af Sognet, nemlig Boelsm. Frederik Iversens Søn Frederik i Oxbölle gl. 23.A., Kaadner Peder Thomsens Søn Thomas gl. 43 A., og Inderster Maria Jørgens Søn i Oxbölle Niels Schrøeder gl. 22 A. -
Ao. 1791 d. 29de. Juli blev en fattig Mand Lorentz Nyemand fra Gjenner begravet, som laae døde paa Broballe Strand. Han var omkommen tilligemed en lille Dreng for et Par Maaneder siden med en Baad, som havde været i Sønderborg med Tørv. -
Ao. 1805 d. 25de. Juni omkom tilligemed sin Søn Niels Parcellisten ved Melsgaard Nikolai Nielsen, da han med sin Baad gik med en Ladning Steen fra en Teglgaard ved Aabenraa gl. 50 og 15 A. --
Sygdom:
Ao. 1680, 82 og 84 har der hersket større Dødelighed i Sognene Nordborg og Ox-bölle end sædvanligt, især Ao. 1684, men Kuss giver ingen Oplysning desan-gaaende. -
Ao. 1713 død der 31 Mennesker i Nordborg, medens der kun fødtes 21, de fleste døde i Foraaret. I Oxbölle død lig mange i Foraaret, i Mai Maaned fandtes der 11 Liig og det meest i visse enkelte Familier. Hos Peder Iversen i Oxbölle død Konen og 3de. Döttre og hos Nis Jørgensen i samme By døde Manden, Konen og en Datter. Den kaldes “den smitsomme Sygdom”, hvoraf endnu i Juli en Hans Rasmussen og Kone døde. Efter Kuss herskede der denne Vinter og Sommer en vedholdende Pest i Hamborg og Altona, hvoraf mange Folk døde. Ligeledes megen Sygdom i Eidersted. -
Ao. 1724 og 25 fandtes flere Døde end Fødte, dog kun i en ringe Grad. Ao. 1724 herskede Smaakopperne i Nordborg. Ligesom i Nordborg døde der ogsaa i Oxbölle mange Folk Ao. 1728. Dette Aar har der vist her paa Als som andensteds hersket smitsom Sygdom. -
Ao. 1775 herskede der Blodgang her i Sognet, hvoraf d. 25de. Octob. og d. 15de. Novb. Nis Steffensens Sønner i Mels begyndte at døe. Ao. 1776 Jan. Maaned død tvende Søstre af en smitsom Sygdom. Christen Christensens ved Möllen Hustru Anne Maria gl. 41 A. og Boelsm. Mads Nissens Hustru Ellen i Oxbølle gl. 33 Aar og deres Moder Möller Peder Pedersens Enke Anna i Broballe gl. 66 Aar. I April døde ffl. Skoleholder Magelsen, i Juni Maaned døde endnu een deraf, den kaldes “feber maligna putvida”. -
Ao. 1778 i Juli Maaned erskede Smaakopperne i Broballe. Ao. 1784 i Jan. M. herskede Meslinger i Mels, hvoraf flere døde. --
Soldater:
Ao. 1743 døbt Serg. Præstens Søn i Oxbölle Johan Frederik. – Ao. 1751 har en Soldat Nikolai Knudsen besvangret en Pige. – Ao. 1752 d. 9de. April blev Nikolai Knudsen, Gefreiter ved Capt. Hobens Compagni under det Schlesw. Holst. Regim. med Chefens Cons. trolovet til en Pige af Oxbölle. Ao. 1753 d. 28.Juli blev Grena-dier Peter Neumann ved Capt. von der Pfordtens Comp. u. Hans Durchl. Prins Frederiks Regimente trolovet med en Pige i Meels. 1764 ff. har han Børn i Kirke. – Ao. 1755 d. 23de. Febr. blev Andreas Christensen, Soldat ved det geworb. Born-holmske Regim. trolovet. – Ao. 1757 d. 17de. Juni blev Jens Jensen, Musqu. ved det Møenische Regim. trolovet. – Ao. 1761 d. 25de. Novb. blev Georg Schmuck, Musq. ved det geworb. Sellandsk Reg. trol. - 1762 døbt hans Søn. – Ao. 1761 døbt Corp. ved det Sjæll. Reg. La Geme´ Barn. – Ao. 1762 besvangrede Leut. v. Edel af det Sjæll. Reg. en Pige Kathrine Peters, ligel. Soldat Zimmer v.s.R. Karen Marquardts af Broballe. Ao. 1762 d. 18.Jan. blev Johannes Barthol. Lytzauer af det gew. Sjæll. Reg. med Compagnichefens Major v. Helfrieds Cons. trol. – Ao. 1763 d. 15.Jan. blev Ulrich Paul Bendtsen Hein, Gefreiter ved det gew. Sjæll. Reg. med Comp. Chefen Major Helfrieds Com. trol. Han blev boende i Sognet og døde Ao. 17.. som Stodderkonge. - S. Dag blev Musq. Jakob Fred. Danz af s. Reg. ved Oberstl. von Pentsis Comp. trol. - Edel var Premierl., Stützer Comm. Sergant og Johan Adam Althein Sergant ved dette Comp. – Ao. 1763 har en Soldat besv. en Pige, ligel. en anden Soldat ved Navn Groos. Ao. 1763 d. 5te. Marts blev Johan Conrad Lerche, Musqu. ved det Sjæll. Reg. ved Major v. Helfrieds Comp. trol.: Serg. Martin la Geme Forlover. - Han saavelsom Georg Schmuck blev boende her i Sognet. Ao. 1766 døbt Musq. Lonel´ Søn i Meels. Ao. 1767 besvang. en afsked. kath. Soldat Nikolai How ved det gew. Sjæll. Reg. en Pige fra Fyen. - Han døde her i Sognet. – Ao. 1768 besvangr. Soldat Schrøeder v. det gew.Sjæll. Reg. i Nordborg Maria Jørgens i Oxbölle, der havde været besv. tidligere. – Ao. 1769 besvangr. samme Karl atter en Pige Karen Knuds D. – Ao. 1769 døbtes ovenn. Musq. Johan Conrad Lerche ved Kronprinsens Regim.´ Barn. – Ao. 1770 d. 7de. Octob. blev Johan Schmitt, Musq. ved Kronprinsens Reg. trol. med Comp. Chefens Capit. Destignon´ Cons. – Ao. 1771 har en Soldat atter besvangret en Pige fra Wilster. – Ao. 1787 blev d. 25.Novb. Peder Jensen, Rytter ved det Danske Liv. Regim. trol. --
Sædelighed:
Uægte Fødsler ere sjældne, flere Aar kunne gaae, uden at der fødes et uægte Barn. Derimod er ogsaa i den ældre Tid Bruden ofte svanger förend Ægteskabet, Absol. publ. omtales slet ikke. Derimod tiltog Usædeligheden, da Militæret laae her, hvilket kan sees af det foregaaende Stykke. - I Slutning af forrige Aarh. og Begynd. af dette Aarh. vedblive derimod de uægte Fødsler stadig hvert Aar, undertiden flere i et Aar. Tiden er i denne Henseende bleven en anden. Skammen er bleven formindsket ved de hyppige Anl. af Milit., og Præsten Holst´ eget Exempel har vistnok ikke formaaet at hæmme, snarere tilskyndet dette. --
Reparation:
Følgende skal rimel. forstaaes om en Reparation ved Kirken eller Præstegaarden:
Ao. 1694: 4 L. Kalck a´ 7 mk. 8 ... 30 mk.
600 Dackstein für .............. 18 mk. Ao. 1699: 5 L. Kalck á 9 mk. .... 45 mk.
Ao. 1695: 1 L. Kalck ....................... 9 mk.
20 Dackstein .................... 14 Ao. 1700: 500 Dackstein .......... 13 mk..
Ao. 1696: 4 L. Kalck á 9 mk. ..........36 mk.
50 Dackstein ................... 1 mk. 12 Ao. 1701: 300 Dackstein .......... 9 mk.
Ao. 1698 400 Maurstein á 2 mk. ....... 8 mk.
360 Muurstin á 2 mk. ........ 7 mk. 3
50 Dackstin ...................... 1 mk. 10
----------------
Ao. 1668: 15 F. 12 D. Ao. 1678: 16 F. 10 D. Ao. 1688: 18 F. 14 D.
Ao. 1669: 20 17 Ao. 1679: 14 16 Ao. 1689: 22 10
Ao. 1670: 21 18 Ao. 1680: 18 23 Ao. 1690: 21 10
Ao. 1671: 20 8 Ao. 1681: 15 21 Ao. 1691: 13 5
Ao. 1672: 23 23 Ao. 1682: 19 18 Ao. 1692: 22 11
Ao. 1673: 23 7 Ao. 1683: 21 18 Ao. 1693: 14 13
Ao. 1674: 15 9 Ao. 1684: 20 29
Ao. 1675: 22 15 Ao. 1685: 15 7
Ao. 1676: 22 11 Ao. 1686: 17 8
Ao. 1677: 23 10 Ao. 1687: 30 11
Ao. 1668 - 1693: 499 F. 354 D.
altsaa
145 Pers. flere fødte end døde. -
Førend Ao. 1770 er Folkemængden i Aftagende, det har vel sin Grund i idelige Sygdomme og Bondens forkuede Tilstand. Efter Udparcelleringen af Meelsgaard og Selveiendoms Indførelse tiltager Folkemængden. -
Ao. 1722: 15 F. 5 D. Ao. 1751: 14 F. 23 D. Ao. 1780: 17 D. 16 F.
Ao. 1723: 21 9 Ao. 1752: 16 21 Ao. 1781: 12 14
Ao. 1724: 15 13 Ao. 1753: 13 21 Ao. 1782: 16 13
Ao. 1725: 17 19 Ao. 1754: 15 24 Ao. 1783: 9 24
Ao. 1726: 10 13 Ao. 1755: 22 10 Ao. 1784: 23 20
Ao. 1727: 16 15 Ao. 1756: 17 23 Ao. 1785: 12 18
Ao. 1728: 10 28 Ao. 1757: 19 20 Ao. 1786: 8 18
Ao. 1729: 11 13 Ao. 1758: 21 23 Ao. 1787: 18 26
Ao. 1730: 5 19 Ao. 1759: 21 16 Ao. 1788: 14 18
Ao. 1731: 12 18 Ao. 1760: 18 27 Ao. 1789: 14 F. 17 D.
Ao. 1732: 21 15 Ao. 1761: 21 24 Ao. 1790: 23 17
Ao. 1733: 14 10 Ao. 1762: 19 20 Ao. 1791: 24 16
Ao. 1734: 17 21 Ao. 1763: 16 11 Ao. 1792: 28 13
Ao. 1735: 10 10 Ao. 1764: 19 6 Ao. 1793: 26 17
Ao. 1736: 16 27 Ao. 1765: 14 15 Ao. 1794: 23 11
Ao. 1737: 12 19 Ao. 1766: 20 13 Ao. 1795: 23 7
Ao. 1738: 17 15 Ao. 1767: 16 9 Ao. 1796: 19 19
Ao. 1739: 15 8 Ao. 1768: 19 21 Ao. 1797: 27 21
Ao. 1740: 13 17 Ao. 1769: 22 14 Ao. 1798: 24 15
Ao. 1741: 13 14 Ao. 1770: 21 10 Ao. 1799 : 23 17
Ao. 1742: 10 7 Ao. 1771: 14 16 Ao. 1800: 25 14
Ao. 1743: 22 18 Ao. 1772: 17 13 Ao. 1801: 23 21
Ao. 1744: 18 6 Ao. 1773: 18 16 Ao. 1802: 24 9
Ao. 1745: 13 12 Ao. 1774: 14 7 Ao. 1803: 25 16
Ao. 1746: 14 11 Ao. 1775: 15 22 Ao. 1804: 34 18
Ao. 1747: 20 17 Ao. 1776: 15 14 Ao. 1805: 33 25
Ao. 1748: 17 26 Ao. 1777: 17 26 Ao. 1806: 20 13
Ao. 1749: 13 13 Ao. 1778: 21 23 Ao. 1807: 24 12
Ao. 1750: 16 32 Ao. 1779: 17 14 Ao. 1808: 22 12
Ao. 1722-30: 120 F. 139 D. Ao. 1771-80: 164 F. 168 D.
Ao. 1731-40: 147 160 Ao. 1781-90: 188 146
Ao. 1741-50: 156 156 Ao. 1791-1800: 242 150
Ao. 1751-60: 176 208 Ao. 1801-1808: 205 126
Ao. 1761-70: 187 143
Ao. 1722-1808: 1685 F. 1396 D. 289 flere F. end D.
Ao. 1814 døde Jomfr. Charlotte Sophia Hess, D. af afg. Parc. Nikolai Hess paa Meelsgaard, gl. 28 A. 4 M. Hun døde hastig. – Ao. 1821 døde Hr. Henning Hess paa Meelsgaard, Eier af denne Gaard, gl. 41 A. – Ao. 1822 blev Jens Madsen, Tjenestek. hos Hr. Christian Matzen paa Douelund, gl. 35 A. g.m. Helena, Henning Hess´ Enke paa Meelsgaard, gl. 48 A. – Ao. 1814 blev Nikolai Hess, Parc. paa Engsletgaard 31 A gl. g.m. Kathrine Thomsen, D. af Kromand Thomsen i Ulderup. Ao. 1816 blev 2). g.m. Elisabeth Charlotte Schmidt, D. af Borger i Nordborg, Chistian Schmidt. Denne Nikolai Hess solgte sin Gaard og drog bort med en 7000 Rdlr., men kom igjen tilbage som Almisselem. Kjøbm. Hans Hess i Nordborg var en Broder til dem. -
Ao. 1818 død Martha Kathrine Brandt, Sal. Lorentz Brandts Enke ved Hardeshøi, gl. 65 A. – Ao. 1818 d. 26de. Novb. døde Boelsm. Hans Christian Eriksens Hustru Maren i Meels. Denne Kone døde af et dræbende Skud igjennem Struben, som, man mener, var tiltænkt hendes Mand, der stod lidt fra hende og vilde gaae i Seng. – Ao. 1824 døde Jens Nissen Markussen, Søn af Tømmerm. og Muurm.: Nis Markussen i Meels, der ved uforsigtig Omgang med Geværet omkom, der Kuglen gik igjennem Brystet, og han døde paa Stedet d. 24de. Dec., gl. 29 A. – Ao. 1818 blev Markus Nissen g.m. Kathrine Schmidt af Broballe, gl. 22 A. – Ao. 1817 blev hans Datter Anne Maria Nissen g.m. Peter Nissen Leerbjerg, Boelsm. i Meels. – Ao. 1819 kom Matthias Diderichsen Vogelsang gl. 57 A. og Hustru Maria Kathrine gl. 54 A til Sognet, de eiede et Boelsgrund i Meels. Deres Børn: Martin Diederich gl. 19 A. - Matthias gl. 17 A. og Martin gl. 12 A. --
Hr.Lauritz Holst, Præst:
Han er født Ao. 1744 i Hvirringe Præstegaard i Nærheden af Horsens, hvor hans Fader dengang var Præst. - Hans Fader heed Peter Holst og var f. Ao. 1700. Ao. 1742 var han allerede Sognepræst i Hvirring, Tamdrup og Hornborg Menigheder ved Horsens, hvor han endnu var Ao. 1753 og døde Ao. 1762 d. 5te. Juni (Lengn. personalh.Bidr.t.Danm.Geistl. 4.s.26). Sønnen Lauritz Holst er født Ao. 1742 d. 7de. Novb. og havde 3 Brødre og 1 Søster (Lengn. personalh. Bidrag t. Danm. Geistl. 4. s.17). – Ao. 1777 d. 21de. Mai blev han kaldet til resid. Capellan ved Tundtoft Menighed og indløste Bygningen rimeligviis for 200-300 Sl.Dlr. (eller maaske er dette en gammel Ansættelse). Ao. 1787 d. 4de. Dec. blev han kaldet til Præst for Oxbølle Menighed, hvilken han indløste med 285 Rdlr. (Geistl.Klder.for Ao. 1788 paa det kongl. Bibl.). Hans første Kones Fader heed Christian Winter og var Skipper i Kjøbenhavn. - Hans Moder heed udentv. Margarethe Kirstine Bagger f. Ao. 1717 d. 30.Juni, en Datter af Sognepræsten i Hvirring, Tamdrup og Hornborg Hr. Jakob Jakobsen Bagger døde Ao. 1717 d. 21.Novb. og .llegaard Kathrine f.1699 d. 16de. Octob., Datter af Sognepr. Niels Severin Bonde (Leng. Bidr. t. D. og N. Geistl. 4). - I Peder Holst´ Tid blev Tamdrup Ao. 1744 adskilt fra Hvirring. Efter hans egen Angivelse i et Brev til Biskop Tetens f. d. 16/9. 1742. -- Efter at have gjennemgaaet Horsens Latinskole, blev han Student ved Kjøbenhavns Universitet paa en Tid, da den gamle kirkelige Tro stærkt begyndte at gaae af Mode og en ny Aand gjorde sig efterhaanden gjældende hos de yngre Theologer. Han er vist tidlig bleven berørt af den rationalistiske Retning, skjøndt Universitetet dengang endnu eiede en Balle; men hist og her omkring lod Modsigelsen sig høre. At Holst har været greben deraf, synes at fremgaae deraf, at han engang skal have yttret, at han kunde nok have læst til laud, men da han ikke kunde bekomme sig til at tage fat paa Kirkehistorien, der var altfor kjedelig, besto han kun til haus illaud, hvilket han ogsaa fik. Han var et godt Hoved og maa idet Hele betragtes som et dygtigt ungt Menneske, hvilket fremgaaer deraf, at han Ao. 1774 var Decanus ved Communite-tet. 3 Aar efter blev han kaldet til residerende Capellan i Nordborg, hvor han for-blev i 10 Aar indtil Aar 1787, og efter den ældre Provst Fangels´ Dom skal have været en dygtig og begavet Predikant. Her underviste han ogsaa flere unge Mennesker i Latin, og ihvorvel han var en dygtig Lærer, synes hans Strænghed dog undertiden at have udartet til Raahed. Blandt andre underviste han een af Herredsfoged Thielmanns Sönner. Ved Riisbrichs Død blev han Ao. 1787 Præst i Oxbölle, hvor han forblev til sin Død. Her mistede han Ao. 1797 d.22.Dec. sin første Kone Helena Kirstine Winter, der opnaaede en Alder af 51 Aar. Hun skal være født i Nyboder i Kjøbenhavn af mindre næt Familie og maa vel have været noget simpel, eftersom hunkunde forfalde til Drukkenskab. Derfor mener man ogsaa, at hun har været i en beruset Tilstand, da hun styrtede ned af Loftstrappen og slog sig ihjel paa Stedet. Aaret efter d. 2den. Juni 1798 giftede han sig igjen med Pigen Mette Christens D. Lassen fra Beftofte og allerede d. 25de. Sept. s.A. fødte hun en Søn, saa man seer, heraf, at han just ikke har taget sig sin første Kones Død meget nær, hvorfor Rygtet beskyldte ham for selv at have kastet hende ned ad Trappen. Her var imidlertid “corpus delicti”, og han blev truet med Afsættelse, men ved selv at gjøre Afbigt i et Bønskrift til Kongen, og ved sin humane Provst´ Bestræbelse, der holdt sin Haand over ham, forblev han i sit Embede. Denne Mette Christens D. var en Pige fra Vesteregnen, der jævnlig kom her til Øen for at sælge Kniplinger og guldbroderede Huer til Bønderkonerne. Hun gik stadig under Navnet: “Mette Hölpige” og havde ikke det bedste Rygte med paa sig. Ved at ægte hende kom derfor Præstens raa Svider ret for en Dag, og vakte megen Forargelse. Nabopræsterne og andre dannede Folk pleiede ikke megen Omgang med hans Huus, da hans Kone var altfor raa og udannet til at gjøre det en Smule hyggeligt for dem. Præstens Karakteer antog derfor under Indflydelse af den huuslige Om-givelse og daglige Omgang mere og mere Præget af Raahed, der gav sig tilkjende baade, naar han talte ugeneert om platte Ting, som ogsaa i sin hele Maade at være paa. Dette maa ogsaa efterhaanden have havt Indflydelse paa hans Tro og Ærefrygt for de kirkelige Handliger. Som man faaer Indtrykket af ham i de senere Aar har han været en afgjort Fritænker, der “havde lidt Skibbrud paa sin Tro” og naaede Ringeagt for det hellige Embede. En slig Betragtning meddeelte han ligeledes sine Confirmander, hvorved en Aand blev indplantet i Menigheden, der maatte bære skadelige Frugter. I Kirken fulgtes han af sin Pudel, der engang ved Uddelingen af den hellige Nadvere bed en Mand i Benet, hvem den pleiede at have Nag til. Præs-ten tilføiede, “det er godt nok til dig, hvorfor driller du den altid”. I Kirken sad Mette gjerne og heglede Hør med sine Piger. Præstens Børn fik en forkeert Opdra-gelse. Deres Moder holdt dem knap, hvorfor de tit løbe omkring i Byen, tiggede Føden hos Bønderne og ofte toge selv, naar de kunde komme afsted dermed, hvorfor enkelte af dem tidlig lærte Haandværket. Hvad Under da, at et saadant Exempel fra Præstegaarden maatte fremkalde Efterlignelse hist og her i Sognet. Oxbölle Sogn var til en Tid temmelig berygtet paa Øen. I Meels skete et Mord paa en Boelsmandskone Ao.1818, hvor ved stygge Rygter kom ud iblandt Folk. I Broballe slog en Kone en Beegplaster for Munden paa en Pige for en Ubetydelig-heds Skyld, og i Oxbölle løb den saakaldte “Busmand” omkring i Folks Huse og Stalde, skræmmede En og Anden og stak Heste og Køer med Naale, saa at de toge Skade deraf o. fl. s. H. - Ligeledes tog Løsagtighed og Tyveri Overhaand, det gik som det bedst, indtil Biskop Tetens, faa Aar efter sin An komst her til Øen, blev bekjendt med Tilstanden, da drev han paa, at den gamle Mand skulde holde Capellan. Han hamede sig ved ligefrem at paalægge ham dette, men søgte derved at gjøre ham det indlysende ved at paalægge hans 4 Embedsbrødre at prædike for ham Aaret rundt ved at tage “hver en Fjerdingaar”. Dette skete i Begyndelse af Aaret 1824 og Provst Thomsen havde omtrent taget sin Frue, da den gamle Mand, der tog sig dette Skridt temmelig nær, døde Ao. 1824 d. 26de. Marts 80 A.g. - 12 Børn overlevede ham, hans Kone var allerede døde, disse vare følgende:
1. Peter, der overlevede Faderen. - 2. Øllegaard Kathrine Benedikte f. 1785 i Nord-borg døde d. 12te. April 1798 i Oxbölle. - 3. Hans Christian Holst f. 1787 i Nord-borg. Ao. 1819 g.m. Lovise Auguste Ernestine, D. af Hofskrædermester Fischer paa Augustenborg f. 1793. Han var Styrmand og opholdt sig en Deel Aar i sin Faders Huus, senere boede de paa Augustenborg, hvor han som en Krøbling døde i Armod. - 4. Christine Sophie H. f. 1789 d. 26de. April i Oxbölle. Tjente som Huus-jomfru hos Præsten Meyer i Hagenbj. og paa Augustenborg og bestyrede efter Moderens Død sin Faders Huus. Her blev hun 1818 g.m. Tjenestek. Christian Oktsen fra Hagenbjerg f. 1794. De bleve boende nogen Tid hos Faderen og eiede senere et lille Sted til et Par Køer i Lægan ved Nordborg, hvor de havde det smaat, indtil en af deres Sønner gjorde Lykke ved Handelen i England, af hvem de Nu underholdes paa deres gamle Dage. - Disse 4 havde han med den første Kone. - Med den anden Kone havde han følgende: 5. Christen Holst f. 1798 d. 25de. Sept. har en Kneipe i Amsterdam og driver Hverving. - 6. Johan Frederik f. 1800 d. 26de. April har formedelst Tyveri flere Gange besøgt Tugthuset. - 7. Laurs Laursen Holst f. 1801. - 8. Helena Kathrine f. 1803. Ao. 1820 g.m. Ungk. Lauritz Hansen Schmidt fra Oxbölle. Da han havde Formue, kjøbte de dem et Boel i Brandsbölle, hvor hun blev Moder til 4 Sønner og 6 Döttre. Hun døde Ao. 1854 som en brav og hæderlig Kone. - 9. Andreas er ligesom Broderen Frederik bleven til en af de berygtede Hol-ster, der flere Gange have været i Tugthuset. - 10. Maria Holst f. 1805 er vel g. i Kjøbenhavn m. en Skomager Mahler. Hendes Datter er g.m. Fætteren den unge Kjøbm. Ohlsen i England. - 11. Anna Carina Holst f. 1807 er ugift og har i en Deel Aar boet i Oxbölle, hvor hun nærer sig ved Syning. - 12. Mette Holst f. 1808 døde 3 Maan. gl. - 13. Jakob Ulrich f. 1809 døde kort efter af Kighoste. - 14. Jakob Ulrich Holst f. 1810 døde 1826 gl. 15½ A. i Oxbölle. - 15. Jonas Holst f. 1812 er Möllersvend i Norge, skal efter Rygtet have gjort en falsk Ed i Anledn. af en besvangret Pige. --
Hr. Hans Petersen:
Han er født paa Nordborg Ao. 1778 d. 29de. Juni, hvor hans Fader Peter Petersen var Toldcontroleur og g.m. Regitze Sophia Elisabeth Fangel, en Søster til Provst Holger Fangel paa Nordborg. Tilligemed sin Fætter Niels Tingberg Fangel blev han underviist af sin Onkel Provst Gomme Fangel paa Ærø, daværende Præst i Franderup, der satte dem Ao. 1796 ind i 5te. Classe ved Latinskolen i Odense, hvorfra de efter 3 Aars Forløb dimitteredes til Universitetet Ao. 1799 af den davær-ende hæderlige Rector Ludvig Heiberg. Petersen fik til Examen artium laud: og studerede nu Theologi i 3 Aar, da han tog Embedsexamen Ao. 1802 d. 28de. Octob. med Karakteren haud: illaud: og fuld førte endnu samme Aar den homiletiske og catechetiske Prøve under Veiledning af Professorerne Hornemann, Erasmus Møller, Bastholm og Clausen. I de to følgende Aar 1803-4 opholdt han sig i Rise paa Ærø hos ovennævnte Onkel, hvis Børn Jens Christian og Holger Fangel han underviste. Imidlertid fik han ved denne Tid en fordelagtig Condition hos Grev Preben Bille Brahe til Grevskabet Brahesminde i Fyen som Hovmester for dennes tvende ældste Sønner, Greverne Henrik og Fritz. Han fik ikke blot for den Tid anselig Gage, 300 Rdlr., men fandt tillige i Greven en sjælden brav og veltænkende Mand, der paaskjønnede hans Arbeide ved enhver Leilighed. Petersen fik endogsaa Tilladelse til at gifte sig med sin Kjæreste, en Slægtning af Proprietair Berg til Skjoldemose, hvem han havde lært at kjende i Odense, og for at hans Kone kunde have lidt Beskjæftigelse om Dagen, overlod han dem 4 Køer, som de kunde malke. De boede i Forpagterhuset og førte nu deres egen Huusholdning. Hans Kone fødte ham her 2 Børn, en Søn Peter og en Datter Maria, men efter hendes sidste Barselseng havde hendes sædvanlige mørke Sindstemmning forværet sig. Skjøndt der nøie blev vaaget over hende, var hun dog i et ubevogtet Øieblik staaet op om Natten og kastet sig i Vandet. Sorg derover og Længsel efter at komme i geistlig Virksomhed bevægede ham til at tage som Capellan til sin Onkel Provst Fangel i Nordborg Ao. 1813, skjøndt han herved maatte renoncere paa den. Nydelse at reise med sine unge Elever i Udlandet, hvortil da en anden Mand blev antaget. Greven vedblev at vise sin Godhed imod ham, medens Datteren kom til Bergs Familie i Odense, sørgede Greven for hans Søns Opdragelse hos en Familie i Faaborg og lovede Petersen aarlig Noget, indtil han kunde skaffe ham Befordring. Ao. 1813 d. 30te. Juni blev han ordineret i Odense af Biskop Plum og var nu i 4 Aar Capellan paa Nordborg, hvor han forlovede sig med Jomfru Ida Marie Frederikke Zoffmann, D. af Advokat Zoffmann til Lysmose ved Nordborg, og da han Ao. 1817 blev af Grev. Holsten kaldet til Dreyø, ægtede han oven nævnte sin Kjæreste, med hvem han her avlede 2.de Sønner Frederik og Holger Gomme. Paa denne afsides liggende Ø forbrugte han og Familie ikke Meget, hvorfor han allerede her lagte en god Grund til den Formue han efterlod sig ved sin Død. Ligesom han i Nordborg havde forberedt flere unge Mennesker til Studeringen, saaasom Provstens Søn Holger Fangel, Christian Christiansen, en Skolelærers Søn der fra Byen og senere Præst i Medelby v. Flensborg, og Huustog dens Søn Frantz Riegels, saaledes læste han ogsaa paa Dreyø med sin Nevøer H.C.Cl. Fangel, der nu er Præst i Notmark paa Als. Ved Pastor Holst´ Død Ao. 1824 søgte han ivrig, for at komme til Oxbölle, og da tillige Menigheden interesserede sig meget for at faae ham til deres Præst, naaede han det ogsaa, og flyttede da med sin Familie hertil Ao. 1824, hvor han forblev til sin Død i 18 Aar. - Som en fattig Mand havde Holst kun anvendt det Allernødvendigste paa Præstegaardens Vedligeholdelse, og skjøndt den gamle Præstegaard trængte til en alvorlig Reparation, anvendte Petersen just ikke meget paa den i sin Tid, da han holdt vel meget paa Skillingen; dog var det altid hyggeligt at komme der i Huset, da hans dygtige Kone holdt sit Huus sjældent ordentligt og vidste ikke, hvor vel hun skulde tage imod sine Gæster. Husets Have havde et eiendommeligt Præg, da Petersens havde en egen Passion for Piletræer, som han plantede overalt. Iøvrigt var han en god Prædikant og nidkjær i sit Embede, hvorfor der ogsaa efterhaanden gjorde sig en bedre Aand gjældende i Sognet. Han døde Ao. 1842 i en Alder af 64 Aar og blev begraven paa Kirkegaarden ved Gangen til Sacrestiet. Ao. 1842 i April oprettede han et Legat paa 200 mk. Cour., hvoraf Renten skulde anvendes til værdige fattige Børns Underviis ning, og ved Konens Død skulde et lignende Legat i samme Øiemed oprettes. Af sin betydelige Formue skjænkede han et Legat paa 100 Rdlr. til Sognets Fattige. Hans Enke, der paa Grund af en Sygdom i hendes yngre Aar, bestandig har maattet støtte sig til en Stok, har beboet et af Degnen tilhørende Huus, der oprindelig var bestemt til en Bolig for Formandens Kone, hvis hun skulde have overlevet sin Mand Holst. Der blev taget Jord fra Kaldet til et Par Køer for hende, men da hun ikke selv benytter, trækker hun aarlig Leie deraf af den følgende Præst i Kaldet. - Petersen´ Børn ere følgende: 1. Maria f. paa Hvedholm Ao. 1809. Ved Moderens Død kom hun som lille Barn til Odense og blev opdraget hos Enkefrue Berg til Skovsbo, Skjoldemose og Selbjerg, indtil hendes Fader blev Præst paa Dreyø. Ao. 1840 blev hun g. m. daværende Capellan H.Chr.Cl. Fangel ved Hagenbjerg Menighed, der nu er Præst i Notmark 3 B. - 2. Peter Andreas, der ved Moderens Død kom i Huset hos den gamle Præstenke Watløw i Horne ved Faaborg, indtil Faderen igjen kunde tage ham til sig. Han eier flere Gaarde i Jylland. - 3. Fritz Pedersen, der eier en god Bondegaard i Nærheden af sin Broder. - 4. Holger Gomme Petersen, Discipel i Odense Skole, Student 1842 og Cand. 1849 med Haud ilaud secund grad. Han er Lærer i Kjøbenhavn. -
Pastor Petersen blev Student Ao. 1799 d. 18de. Octob. og fik til Artium laud, tog anden Examen Ao. 1800 d. 4de. og 16de. Octob. ligeledes med laud. For Dimispræ-diken d. 24de. Juli og Katechisation d. 4de. Aug. Ao. 1803 erholdt han ogsaa laud. Fra Ao. 1804-13 var han Huuslærer deels paa Ærø og deels hos Grev Bille Brahe paa Fyen. Ao. 1813 d. 3ote. April blev han Capellan paa Nordborg. 1818 d. 7de. Jan. paa Indstilling af Gr. Rantzau-Lehn kaldet til Præst paa Dreyø. Ao. 1824 d. 28de. Mai kaldet til Præst i Oxbölle og døde Ao. 1842 d. 7de. Juli “efter at have seet sine Kræfter i den sidste Tid mere og mere at aftage”. Han var g.m. Ida Frederikke Zoffmann (Barfods Danm.Geistl.). - Han leed af og til i de senere Aar af Besvim-melse. -
Paa den første Side beses efter en gammel Afskrift:
“Oxbölle Sogn er et gl. Sogn og med de ældste paa Alsøe, hvis Kirke iligemaade, som er at see af det lange spisse Taarn og andre vestigüs sammesteds. Der ere adskillige Meninger de origine nominis Oxbüll, men den bedste M. af mange den at eftersom det i gl. tid har været omgiven med adskillige solte Revierer af det solte Hav, ligesom en peninsul, som klarligen er at see endnu indtil Aar 1593, Hertug Hans d. yngre til Sønderborghuus lod den med stor umage og bekostning inddige og volde, da haver der v. mange fiskelejer omkring denne boesiddendis, som have næret sig af deris fiskedrætt, og til hvilke mange Søefarende have giestet, kjøb-slaget med dem, som paa Island og andensteds, hvilke efter hedenske Viis have ofret her paa Høye og i Lundene, slagtet fæe, og opofret oxen, paa det de kunde stille deris afguder tilfreds og bekomme god bistadt hjem. Hvilken Misbrug det eenfoldige Fiskerfolck har lært af dem, øvet samme afgudiske Tjeneste, og kaldet siden Stedet Oxeballe, ligesom Broballe her i Sognet og Brandsballe i Hagb. Sogn, men med Tiden consipts kaldet Brandsbölle, Oxbölle. Indtil saalænge den Christi religion er indkommet af Gds forsiün i disse nordiske Lande at de Christne har da afskafet den afgudiske Tieneste og begyndte at opbygge Kirker her i Landet, have og de arme fiskerfolck her omkring Revieren boesiddendis iligemaade begyndt at opbygge dem et lidet Capelle først med den hell. Paves Consens af Rom og Bispens Medhjælp af Fyen og den holdt deris bekvemme Hævns skyld, fældet Træer. opbygt Gaarde og Aar efter Aar begynt jo mere og mere at avle, pløye og saae, hvorfor ikke allene dette Sogn og denne Kredts er bleven forbedret med Gaarde, Byer og Frem med Folk, men Kirken iligemaade muurret og forbedret med det lange Taarne, som blev nedbrudt 1733-34 og skal have været fra øverst til nederst ....... faun (aabent i Bogen), men endog over Choret med et lidet Spiir, som paa Ulkebölle Kirke o.s.v. --
|
