Søg:  
 
 Forside
 Kontakt
 Indledning
 Sidste Opdateringer
 Nordborg Amt
 Sønderborg Amt
 Samlinger til Øen Als historie og beskrivelse
   Bind 1
   Bind 2
   Bind 3
   Bind 4
     1. Beskrivelse over Nordborg amt på Alsøe 1780
     2. Kapellan Chr. Mathiesen i Lavensby (1705-1714)
     3. En del marknavne på Ærø 1734.
     4. Lavensby kapellani, brød 1717-18.
     5. Oprettelse af skolehus i Havnbjerg 1771.
     6. Havnbjerg sogns undersåtters landerier 1833
     7. Adskilligt Havnbjerg skole vedkommende.
     8. kornleverancen i Havnbjerg sogn fra år 1807.
     9. præsteindersterne i Havnbjerg.
     10. Uddrag af Havnbjerg jordebog 1772.
     11 og 12. Husfoged Zoffmanns bopæl i Sønderborg
     13. Zoffmann, samme sag.
     14. Vedligeholdelse af de kongelige forpagtergårde
     15. De kongel. Eiendomme i Nordborg Amt Ao. 1732.
     16. Nedbrydelsen af Slottet Østerholm fra Ao. 1733
     17. De nedbrudte materialer.
     18. Træer til Ladegaarden i Sønderborg 1751.
     19. Reparation på Maibølgaard
     20.Andre Skrifter tilhörende Huusfogedens Arkiv.
     21. Kaldsbrev 1620 fra Lysabildl til Hr. Conradi
     22. Nogle Bemærkninger fra Egen Præstearkiv
     23. Uddrag af Hr. Johannes Brandts Optegnelser
     24. Uddrag af Oksbøl Kirkebog fra Ao. 1667-
     25. Manuskript fra 1670 af Præsten Martin Nissen
     26. Et fæstebrev fra Oksbøl 1672.
     27. Fæstebrev Degneinderstested i Oksbøl 1669
     28. Mels skoledistrikt 1784.
     29. Kort Uddrag af flere andre Papirer i Oksbøl
     30. Papirer, der angaaer Oksbøl Præstegaards Jord
     31. Jordebog over Broballe 1774
     32. Uddrag af Svenstrup Kirkebog 1682-1785
     33. Vestermølle i arvepagt 1694.
   Bind 5
   Bind 6
   Bind 7
   Bind 8
   Bind 9
   Bind 10
   Bind 11
   Bind 12
   Bind 13
   Bind 14
   Bind 15
   Bind 16
   Bind 17
   Bind 18
   Bind 19
   Bind 20
   Bind 21
   Bind 22
   Bind 23
   Bind 24
   Bind 25
   Bind 26
   Bind 27
   Bind 28
   Bind 29
   Bind 30
   Havnbjerg
   Lavensby
   Brandsbøl
   Elsmark
   Lunden
 Chr Knudsens Familiehistorie
 Slægtstavler
 FOLKETÆLLINGER NORDBORG AMT
 FOLKETÆLLINGER SØNDERBORG AMT
 Uddrag af Standesamt
 Uddrag af Egen sogns kirkebog.
 Forlovelser i Egen 1851-1874
 Forlovelser i Egen 1911-1922
 Egen sogn Folkeregister
 Vielser af Holmboere 1821-1831
 Vielser af Holmboere 1832-1841
 Vielser af Holmboere 1841-1859
 Vielser af Holmboere 1860-1869.
 Vielser af Holmboere 1870-1879.
 Vielser af Holmboere 1880-1889
 Vielser af Holmboere 1890-1898.
 Augustenborg Kirkebogsregister A-H
 Augustenborg kirkebogsregister I-R
 Augustenborg Kirkebogsregister S-Å
 Augustenborg Begravelsesregister 1920 til 1935
 Fødte Sønderborg 1923-1929
 Fødte Sønderborg 1929-1939
 Konfirmerede drenge Sønderborg 1924-1929
 Konfirmerede drenge Sønderborg 1930-1937
 konfirmerede drenge Sønderborg 1938-1943
 Konfirmerede drenge Sønderborg 1944-1946
 Konfirmerede piger Sønderborg 1924-1929
 Konfirmerede piger Sønderborg 1930-1939
 Konfirmerede piger Sønderborg 1939-1946
 Udvandrede fra Als
 Personregister 1800-1968
 Egen, viede 1905-1920
 Egen konfirmerede 1905-1924
 Egen konfirmerede 1925-1949
 Egen konfirmerede 1950-60
 Egen kirkebog, døde 1902-1919.
 Egen kirkebog døde 1920-1939
 Egen sogns kirkebogsregister
 Egen kirkebog døde 1940-1953
 Nordborg kirkeregister
 Notmark kirkebog 1820 - 1853
 Svenstrup Sogn Kirkeregister
 
 
3. En del marknavne på Ærø 1734.
 
N. 3. 
 
 
Endeel Marknavnene paa Ærø, uddragene af en gammel Jordebog fra Aar 1734. 
 
Da der i flere Aar var bleven ført Strid mellem Præsten i Tranderup Hans Jakob Zimmer (1730–41) og de fyrstelige lyksborgske Betjenter, Hr. Amtsforvalter Hannefelt til Graasteen og Byskriver Kehlet i Æreskjøbing angaaende Grændsen mellem flere af Præstegaardens og de fyrstelige Bønders Jorder, udgik der endelig Ao. 1734 d. 14de. May en kongelig Skrivelse fra Christian VI til Stiftamtmand og Biskop over Fyens Stift om at udnævne kyndige Mænd, der kunde opmaale de 4 Præstekalds Jorder paa Ærø og ved et Skjøn paa Stedet, saavidt muligt afgjøre de indbyrdes Stridigheder. En saadan Commission blev sammensat samme Aar af By-foged Niels Langgreen i Odense og tvende eedsvorne Syns- og Taxations Mænd paa det kongel. Rytterdistrict paa Fyen, Hans Brendholt og Anders Rasmussen, der ved Opmaalingen forfattede en paa Dansk skreven Protocol over Præstegaardens Jorder. Efter denne Protocol blev udarbeidet en ordentlig og vildtløftig Jordbbog med stadig oplysende Kort over enhver Bymark og den i samme værende Præste-gaards Ager tilligemed et smukt Kort over Ærø, alt med megen Flid og Skjønhed udarbeidet og tegnet af Premierlieutnant ved det Fynske National Regimente Christian Ludolph Papé, d. 17de. Novemb. 1734. – 
 
1. Breininge Sogn. 
 
1. - 2. I Skouby Nørremark: Black Steens Holme. Skouby Søndermark: Leboe Toft; Beck Støcket; Tvette Agrene; Gade Kjærs Toft; Præste Land; Steen Støcket: Bøye Høy; Roebjergs Lycke. - 
3. Breininger Søndermark: Garbers Agre; Trundkjærs Holm (her et Morads bevoxet med Rør), den hele Holm omgivet af Kjær, Morads og Tørvemose, hvoraf ogsaa Præsten eier sin Deel; Lammes Agre; Steens Støcket; Erte Høys Ende; Kaβemose Agre (Lieut. Kastemose ?); Tverbyes Ager; Møller Høy; Steen Borg Ager; Steenberg Würp; Lindemose Ager; Brellen. - - 
4. I Østerbreininge Syndermark: Alles Ager; Røder Støckerne, herved er Bæk og Mose med Eng; Krogs Spiel; Steen Kiste Ager; Flechs Ager; Sand Spiel. - - - 
5. I Breininge Nørremark: Høye Toft; Grønnemose og Sellager imellem Breininge og Vindeballe Marker; Brende Stub (Stuck); Langager, norden for denne Ager er et Bjerg med tvende tilhørende Dale som gaae til Egebjerg; Lyttke Agere, Hule (Huile) Høys Ager; Kircke Bechs Ager, som grændser til Skjelsbæk; Holmens Spiel; Sviin Støckerne er meget god Jord. Rubjerg Lycke; Plamkjærs Agre (Plomkjær), denne Ager støder imod Nord over et gammelt Dige i Plamter–Kjær; Eigebjerg, denne Grund utjen til Sæd, men kan bruges til Græsning. Mailhøys Støcker; Gifves Jord paa Deyrebjerg, her paa dette Bjerg ligger ligeledes en Ager, som kaldes Brunebjerg. Syden for Gifves Jord ligger et Kjæer og en Plet Jord, fuld af Steen; Ollebæks Mark; Odermus Ager, her en Bæk kaldet Odermoβe Beck, hvorved er et Morads eller Kilde Sproud; Ollebæks Mark har 5 Agre: Mølleager, Øster–Ollebæksager, 2de. Ollebæksagre, Steylebjergs Ager, - Kacheldahls Holm; Gammelgaards Ager; Imellem begge Bøgelunderne, her en Bæk kaldet Store Bøgellundsbæk; Lille Bøgelund; Bøylycke Mose; en Dal kaldet Bøgelunds Alme; Bøylycke Ager; Nørre Tornehøys Alme er et Stykke Hedejord; Tornehøys Ager; Skaalebjerg; Wrang Skoes Holm; Synder Tornehøy Alme. - - - 
 
2. Tranderup Sogn. 
 
Præstegaardens Tofte Agre: paa den vester Side af Toften løber en Grønwei, angaaende hvis Græs der var Strid. Smedetoften i Tranderup Syndermark. I Tranderup Nørremark: Trycke Toften. Syndermarken: Tyrre (Tyrøe) Toften. Trand. Nørremark: Nessel (Nissel) Høys Ager. Windeballe Nørremark: Koy Hans Ager. Rugager. – 
3. Tranderup Syndermark: i Bæksteds Lykke, Bæksteds Ager, for dens sønder Ende ligger en Klint, der tilhører Præsten. – Vindeballe Nørremark: Dam-sager, her blev i Hr. Amtsforvalter Peitsches Nærværelse sat Skjæl; i Matz Lycken ligger Noers Ager. – 
4. Tranderup Ørnum Nørremark: Store Præsteland; Lille Præsteland. Vindeballe N. Vesterlykke, her Bønne Land. – Ørnum Nørremark: Lille Leerbjergs Ager; Store Leerbjergs Ager. 
 
3. Ærøeskjøbing Sogn. 
 
1. Uhrehoved; Stror Ager; Øderbjerg; Inderbjerg; Nyemarks Ager; Vester Strevel; Tver Støcke; Moseager; Tofte Støcke; Almeager; Gildeballe Toft eller Gildebølle Toft; Linde Skovs Ager; Øster Strevel; Røed Ager; Nacke Maal; Toft Støcket. 
2. Stokkeby Mark: Toft Ager; Heste Høys Ende (Høste); Øremark: Stieager; Mølle Planen (Planne), en Plæt Jord med mange Vinkler; Borremarken; Leerbjergs Mark; Leerbjergs Støcket; Neverod; i Gillebølle Toft har Capellanen sin Jord. –  
Mærkeligt er Navnet Goldeballe eller Gillebølle Toft ved Kjøbstaden Ærøeskjø-bing, der tyder hen paa en tidligere her beliggende Landsby, der maaske efter-haanden er gaaet op i eller bleven forvandlet til en Kjøbing eller Kjøbstad, der da har faaet Navnr efter Øen. – 
Flere af de i Kjøbing boende Mænd paa denne Tid nævnes: Byskriver Hans Kehlet. – Hans Stefensen Kræmer. – Kjøbmand Simon Groth. – Jens Groth. – Hans Pille-gaard. – Erik Stage. – Strande Lauritzen. – Henrik Farber eller Farver. – Niels Glaser. – Hans Jacob af Kjøbing. – Jens Clausøn og Niels Jebsøn. – Bodel Hjorts og Bodel Gjerts, der alle eie Jord i Bymarken. – 
 
Det følgende står skrevet langs med venstre side af bogen: 
Ao.1733 var Hans Steffensen Raadm. I Ærøeskj. Tilligemed Simon Groth, og dengang var han Enkemand. – Ao. 1733 levede Henrik Johansen Farber i s. By. – 
 
4. Rise eller Store Rise Sogn. 
 
1. Præstegaardens Toft, uden for Diget mod Nord ligger en Steenhøi, hvor Præsten har Græsning. Vester Aae Mark: 1 Ager kaldet Forlandet – Hvide Kjærs 3 Agre; 2de. Stompede Agre ved Hvide Kjær; Holmerne, som stode paa samme Kjær, et vinklet Kjær; her ogsaa Olde Torve: Moose og Aalde Kircke Vei. - 
2. Lille Rise Mark: Taarup Tofte; Lange Ager ved Eilers Høy; Synder Kattemoose; Nørre Kattemoose. – 
3. Duykjærs Fællitz Marck: Paa Venningen 1 Ager; i Grubers Lycke: Hansels Steenhøys Ager; Roede Kjærs Ager; Grubes Lycke: Paa Wendingen og Lille Ager.  
4. Stokkeby Søndermark: 2de. Agre, kaldet Skiftet; Østerholm; Wester Holmen; her er flere smaae Kjær, der danne Holmene; Bjerres Ager; Hørlandet. – Paa Fellitz-marcken: Olde Ager paa Ridersbjerg. – Syndermarken: Linde Skreppen. – 
5. Dunkjærs Østermark: Damsager; Bøulykke Ager. – 
6. Dunskjærs Søndermark: Steenholmens Ager; Storeholmens Tofte; Enge Mae; Hattes Kjær, de tvende sidste Engstykker. – Store Rise Vestermark: Sillekjærs Ager tilhører Degnen. Syllekjærs Mosse. – Fladkjærsmose til Olde. – Fonvemoos til Olde. – Bjerges Kjær til Stokkeby. – 
Ao. 1734 var der kun 4 Sognekald og Kirker paa Ærø; 1736 : 38 blev der bygget en Kirke i Marstal og først Ao. 1766 fik den sin egen Sognepræst. Ao. 1745 : 46 blev der bygget en Kirke i Søby. 
 
Deyrø, Lilleø, Egholm, Halmø og Langholm ere mindre Øer ved Ærø. – Paa Kortet sees de 4 Herregaard: Søbygaard, Wodrup, Graasteen og Gudsgave alle med Taarne og takkede Gavler, blot den første er omgivet af Vand. 
Hvad Boniteten af Jorden angaaer, da benævnes den gode Jord Bygjord, middel-maadig Jord eller Rugjord, slet Jord eller Havre Jord. Allerede dengang findes kun Spor af lidt Skov. – 
Det er langt fra, at man her har alle Marknavne paa Ærø; thi det er Præstegaardens, Degnens og Kirkens Jord. – Kirkerne paa Ærø eie ogsaa en Toft, der pleie at benyttes til Præsteenken –; men da det 1734 endnu er i Fælledsskabets Tid, bliver man dog herved bekjendt med at større Antal Navne paa Øen, end eller vilde blive Tilfælde. Iblandt de anførte Navne findes saa at sige ingen, der tyde hen paa den hedenske Tid og Folketro; derfor skulde man troe, at Ærø først senere ret er bleven bebygget. – 

 
Web Design © Claus - Drives og administreres af Egen sogns lokalhistoriske forening