1. Beskrivelse over Nordborg amt på Alsøe 1780
N. 1.
Beskrivelse over Norburg Amt paa Alsøe.
Norburg Amt, som ved den sidste Norburgske Hertug Friderich Carls Afgang til Pløn 1729 gandske og aldeeles tilfaldt Kongen, indbefatter en Stræckning af 1½ Miil i Længden, hvis Breede er adskillig, og paa det Bredeste sted icke overgaaer 1 Miil. –
Hele Amtet indeholder 265 Boel eller Bønder–Gaarde, hvoriblant Bonde eller Eyedoms Gaarder. Ihenseende til Land–Udskuds Indretningen er hvert Boel anslaget til en Plov, og paa anden Maade er Plov–Tallet her icke reguleret. –
Amtet er inddeelt i 4 saakaldte Lehn, nemlig Norburgs, Melsgaards, Hartsprungs og Østerholms Lehn, og i almindelighed tilligemed det combinerede Sønderburger –Amt, samt Landet Arøe, staaer under én Amtmand, har tvende Jurisdictioner, nemlig Norburg og Igen–Herreds–Ting; til det første henhører Norburgs og Meels-gaards, til det sidste Hartsprungs og Østerholms Lehn. Retten forvaltes nu paa begge steder af én Herredsfogd med 8 eedsvorne Syn– og Sande Mænd, hvorfra appelleres til den Gottorffske Ober–Ret. –
Jordbunden er overalt, naar man undtager endeel af Norburg Sogn, hvor den falder sandig, og tildeels er bevoxen med Lyng, frugtbar og bequem til alleslags Korn– Sæd. Ved den nye oeconomicke Forandring, da de Kongel. Meýer–Gaarde ere ned-lagte og styckeviis solgte, da Hoveriet for Bonden derved ophører, og da især Bønderne, ved Fælledskabets almindelige Ophævelse i det heele Amt, nu have faaet deris Jorder adskilte og indkaablede, og tildeels ere udflyttede af Byerne, bliver Jordbruget meget forbedret. Fordeelen af denne Indretning giver Land-manden en kjendelig Lyst og Iver til Arbejdet. Bøndernes Arve–Feste–Ret er og i de sidste Aaringer ved adskillige udkomne Forordninger nýere blevne bestemt. –
Landsbyerne ere i almindelighed vel bebyggede og med Træer beplantede, især findes hos de fleeste, saavel Gaard- som Huus–Mænd, skjønne Frugter, meest til Norge og Østersøen.
Humleavlen bliver efterhaanden meere almindelig, ligesom Bie–Avlen heller icke forsømmes. Paa Hør–Avlen legges nu megen Vind, og indbringer god Fordeel. Uldet og Linnet væves i alle Byer, meest af Huus–Mænds Koner og andre Piger; Lærredet bliver især begjerlig søgt, saa endskjøndt her ingen anlagte fabriquer findes, holder dog mangfoldige Væver–Stole i gang overalt paa Landet.
Stutterie vare her i Amtet forhen nogle; men ved de Kongel. Mejer Gaarders Ned-læggelse ere samme tillige forfaldne; dog ligges der hos Bønderne og andre Land-mænd meget Vind paa gode Hestes Tillæg, som ogsaa af deris gode Art ere bekjendte og stærk søges. –
Paa Fiskerie fattes det her i Amtet icke. Sex temmelig store Søer, som for det nærværende ere under Forpagtning, nemlig Norburg–Søe, Olenoer, Hopsøe og Hellesøe i Norburg Sogn, Braballig–Søe i Oxbølle og Bondis Søe i Hagenberg Sogn, ere alle fiskerige nok; men ved det Søerne efterhaanden aogroe, forhindres derved Fiskeriets Brug, som forhen har ydet en langt større Mængde af de skjønneste Gedder, Aborrer, Brasen og Aal. Med Salt–Vands Fiskeriet er det nu kun slet bestili.
Amtets Skove ere vel icke store, dog i god Stand og Vext, og have det forud fir andre steder, at Træerne for en stor Deel ere plantede radeviis, som giver Skoven ey alene en behagelig Anseelse, men og en god Tilvext, da aarlig dermed fortfares. Den største Deel er Bøge og Ege–Skov. –
Af stort Vildt; især Daa–Dyr, var her for en snees Aar siden en stor Mængde, som til Landmandens store Gavn og Glæde nu meestendeels ere forsvundne, og efter-haanden have forflyttet sig ind i Sønder–Herred; under det Fyrstel. Augustenburgske District. Paa andet maae Vildt til Underjagten er her endnu god Foraad.
Egentlige Kjøbstæder er ingen her i Amtet; dog den med Kjøbsæds Previligier for-synede Flecke Norburg, som har laant sit Navn af det ved Byen liggende Slot, da den i forrige Tider blev kaldet Kjøbing. Byens Kirke kaldes Tontoft Kirke af en liden Landsbye af samme Navn, som forhen laae tæt derved, som under den Fyrstel. Regjering blev afbrudt, og dens Jorder henlagte til Norburg–Gaards Hov–Marker. –
Byens Opkomst er vel at tilskrive det her liggende Slot, hvilket, som en Fyrstel. Residentz har draget i Næring til Stedet. Den bestaaer nu af 157 Huse og Gaarde, omtrent lige saa mange Familier, og er nogenleedes regulair bygt. Dens Næring er deels Kjøbmandskab, meest med Korn, som her fra udskibes, deels Haandværker, og deels Agerdyrkning af nogle til Byen henhørende Marker, som ere ansette til 4 heele Boel, og i de Fyrstel. Tider ere frit indkjøbte af endeel af Byens Indvaanere. Ved den sidste nye Indretning af Land–Milicen blev Norburg–Bye fritaget fra at stille Land–Udskud, hvorom der i endeel Aar var ført flere Stridigheder.
Paa Norburgs ell. Kjøbings Mark s.: Kjøbingsmark ligge 18 smaae beboede Land-steder, som fordum udgjorde 8 øde Boel (Hufen), og fordi Grunden er meget let og dengang ikke var dyrkelig, erholdt de Frihed for de kongelige Afgifter; nu er dette Land bleven meget forbedret, saaledes som ogsaa Parcelisternes Jorder, isærdeles-hed ved Øster- og Vesterlunde og ved Søvang er af særdeles Godhed (Schr.Top. 2. 99). Provst Fangels Beretning om den gamle Landsby maa være det oprindelige, disse Kjøbingsmarker ere vistnok kun tildeels Parcelister. – Denne Landbyes Jorder have vistnok: 1. omfattet den Deel af Herregaardens Jord som laae i det saakaldte Søvang, Kjøbingsmark og Grendserne langs med Pøel. – Tuntoft kun: 2. maaske ogsaa have havt Jord paa den anden Side i Uldbjerg og Lunden, skjøndt den største Deel deraf dog vistnok har været Skov indtil Herregaardens Tid. Dog ligger her Løstetoft, hvilket er et meget gammelt Navn og maaske ældre end Slottets Dage. –
Skibsfarten ved Norburg, skjønt icke betydelig, har dog paa nogle Aar tiltaget, Havnen, som ligger en Fjerding Vey fra Byen, kaldes Dyvig, eller Dyb–Viig, og er forsynet med en Skibsbroe.
I Rettergangs Sager sorterer Byen under Norburg–Herreds–Ting, som forvaltes af en Herredsfogd og har ingen anden Magistrat eller Byfogd.
Byen er inddeelt i 4 Quarteerer, ogi hvert af samme beskickes aarlig en saa kaldet Vrøger, hvis Bestilling er, i sit District deels som Brand–Opsyns Mand, at have Agt paa de Ting, som henhøre til Brandvæsenet, deels som Politie–Betjent, at paa-agte og angive hvad Uskickelighed der med Løsagtighed, Druckenskab o.s.v. maatte fremkomme. –
I den Fyrstel. Regjerings Tiid har her været en latinsk Skole, men er nu en almindel. Christendoms Skole, forsynet med 2 Lærere. I Kirken holdes hver 4de. Søndag Týdsk Prædicken. Aarlig holdes her i For- og Efteraaret 2 Kram og 2 Quæg Markeder. –
Ved Byen ligger Slottet Norburg, omgivet af en fersk Søe, hvor de forrige Norburgske Hertuger havde deris Residentz. Det gamle Slot, som skal være bygt af Kong Sveno Grathe, og som i det 12te. Seculo har været bekjendt i Historien (Christians Gesch. Schl. u. Holst 1 Th. p. 317) afbrendte 1665 d. 14 Martii. Der findes endnu Levninger af de gamle Mure; hvormed det efter de Tiders Fæstnings Maade har været omgivet. Den nye regulaire Bygning, bestaaende af 2 Fløye, og ziret med Taarn og Spiir, samt forsynet med et Capell til Guds Tjenesten, er i Slutningen af forrige Seculo opbygt af den regjerende Hertug August; men den indvortes moderne Indretning, er siden efter foranstaltet af den her paa nogen Tiid boende Gen. Admiral Greve af Danneskjold–Samsøe. Siden de Fyrstel.–Tider har det været Amtmændenes Bolig, indtil det Ao. 1766 blev solgt, og nu til sidst har tilhørt den for kort siden afdøde Høysal. Emke Hertuginde af Glücksborg.
I Amtet ligge 5 Kirke–Sogne, alle i Nørre Herred, som i Kirke- og Geystlige, samt Katrimanal Sager sortere under Fyns Stift. –
1. Norburg Sogn. N., H., P., Augustenhof, forhen en Fyrstel. Lyst Gaard, som nu er solgt. Vester- Mølle. –
2. Oxbølle Sogn. O., B., M., Melsgaard, forhen en Kongl. Mejer. Gaard. Haerreds-høy, hvorfra gaaer et kort Færgeløb til Sundewith. –
3. Hagenberg Sogn. H., Lagensbye, E., L., Brbølle, Møllen. –
4. Svenstrup Sogn. S., H., Tarup, Klingberg, Stefning, Hartspring, forhen en Kongel. Mejer.G., Bærens–Mølle. – Not. Ved Stefning er en Lade–Plads, Stefning –Noer, som henhører til Norburg–Toldsted, og er forsynet med en Skibsbroe af et Interessentskab i Norburg. –
5. Igen Sogn. I., G., Sj., Elst. Dynnewith, St., Igen–Mølle, Østerholm. –
Til Norburg–Amt henhører derforuden Byen Hellewith og Katterød, som ligge i Nutmark Sogn i Sønderherred. –
Mærkværdige Inscript., Epitaph., eller andre Antiquitæter findes her icke ved nogen af Amtets Kirker eller Bygninger. I Norburg saavelsom i Igen Kirke ere Fyrstel. Begravelser, som paa begge stæder ere tilmurede. De der staaende Liig ere alleredde antegnede i Samlinger af Fundationer. Dog skal jeg icke undlade at anmærke dette: at den sal. Pro. Kantzler Pontoppidan indtraade i Lære Embedet aller først som Capellan ved Norburg Meenighed, hvortil han blev ordineret i Norburg Kircke d. 28de. Julii 1723.
Her i Amtet har i gamle Dage været endeel saa kaldte Juncker–Gaarde, som have tilhørt adskillige af Adelen, men ere kun nu ordinaire Boel eller Bønder–Gaard. Herregaarde findes her ingen i Amtet. De 5 Kongel. Mejer. Gaarde, som vare under Forpagtning, ere for faae Aar siden alle nedlagte, og deres tilliggende Jorder styckeviis bortsolgte til Arv og Eyedom mod en vis fastsat aarlig Afgift til Kongens Casse, og med den Forbindelse, at hver Parcelle af Kjøberen skulde bebygges. Gaardenes Bygninger ere tildeels bleven staaende, tildeels bortsolgte og afbrudte; samme vare:
1. Norburg–Gaard, hvortil hørte Markene af den liden Lyst–Gaard Augustenhoff, blev Ao. 1773 bortsolgt i 21 Parceler. -
2. Melsgaard i Oxbølle Sogn, blev nedlagt og solgt Ao. 1767 i 17 Parceler. –
3. Hartsprung i Svenstrup Sogn blev Ao. 1771 adskilt i 21 Parceler. –
4. Østerholm i Igen Sogn, blev Ao. 1768 adskilt og bortsolgt i 28 Parceler. Dette Sted var i forrige tider et Fyrstel. Slot, hvor de Norburgske Hertuger gemeenl. Havde deris Sommer–Ophold. Slottet blev afbrudt 1730, da Meyer–Gaarde alleene vedblev; har ellers i gamle tider tilhørt de Sturer.
5. Friderichshoff i Notmark Sogn, en liden Meyer–Gaard, som Ao. 1767 ligeledes blev nedlagt og solgt i 9 Parceler.
Siden den Fyrstelige Regjerings Tiid har her i Amtet været følgende Kongel. Amt-mænd:
1. Hr. Geheim–Raad Holger Scheel, var Amtmand fra Aar 1729 til 1747, da han afgick som Stift–Amtmand til Ribe.
2. Hr. Cammerherre og Schoutbynacht Ulrich Anton, Grev af Danneskjold–Samsøe, afgik herfra 1749, og døde kort derefter.
3. Hr. Cammerherre Baron Johann Wilhelm Teufel v. Pirckensee, i hvis Tiid, neml. 1764, Sønderborg Amt blev combineret med det Norburgske. Afgik 1777.
4. Hr. Conference–Raad Niels de Hoffmann. - - -
- - - - - - -
Denne Beskrivelse er forfattet af forhenværende Provst Holger Fangel, Sognepræst i Nordborg fra Aar 1769 – 1820. Der omtales heri de kongelige Meierigaardes Udparcelering og Hertuginden af Glücksborgs Død, hvilket er skeet for kort Tid siden, ligeledes seer man, at Amtmand Hoffmann, der afgik Aar 1783, endnu maa have været her paa Stedet; altsaa maa det være skrevet imellem Aarene 1780 - 83. Rimeligviis er det en Indberetning han har sendt til Udgiveren af ”Danske Atlas 7de. Tome” Hans de Hoffmann, tilmed da han omtaler dennes ”danske Funda-tioner”, hvori de fyrstelige Begravelser her i Amtet ere berørte. Danske Atlas 7de. Tome om Hertugel. Slesvig udkom Ao. 1785. –
|
