Nr. 21. Familien Petersen og Thomsen på Hartspring
Slægtskabet med denne familie klares bedst ved følgende stamtavle:
Side 92 – 115
A
Jørgen Jepsen, Hollænder på Hartspring, død 1693. g. .m. Anna Jørgens, død 1723.
Deres datter:
Anna Jepsen, død 1729. 1708 g. m. Lorentz Petersen, Herredsfoged på Nordborg, død 1741.
Deres datter:
Charlotte Juliane Petersen, født 1720, blev 1739 g. m. Jørgen Petersen, forvalter på Nordborg Ladegaard, død 1752.
Deres datter:
Anna Petersen, født 1749, død 1837, blev 1772 g. m. Jørgen Thomsen til Hartspring, født 1737, død 1814.
Statius Plagge, pensionær på Hartspring, død 1724. Dorothea Margaretha Beyerholm, død 1728.
Deres datter:
Anna Maria Plagge, død 1737. Gift 1730 med Lorentz Petersen, Herredsfoged på Nordborg, enkemand efter Anna Jepsen.
Deres datter:
Dorothea Margaretha Petersen, født 1732, død 1776. Blev 1751 g. m. Christen Frost i Svenstrup, født 1703, død 1789.
Deres søn:
Christian Frost, skipper på Nordborg, født 1754, død 1801. g. m. Maria Elisabeth Andersen, født 1759, død 1808.
Jørgen Jepsen, Hollænder på Hartspring, død 1693.
Jørgen Jepsen var født 1616, hvor vides ikke. Han var til en tid Hollænder på ”Høgebjerggaard” eller som den på tysk er bleven kaldt ”Høckeberg”, en tidligere kogl. mejerigård i Løjt sogn ved Aabenraa, som blev udparcelleret 1773. Den udgjorde omtrent i størrelse 315 skattetønder. Her var han 1676, da gården endnu tilhørte Hertugen af Gottorp. I de senere år var han en tid lang Hollænder på Hartspring, som dengang tilhørte Hertug August på Nordborg. Her døde han 1693 d. 2. juli, 77 år gl.
Hans enke Anna Jørgens, død 1723.
1723 d. 3. aug. døde hans hustru Anna Jørgens, eller som hun også kaldes Anna Hollænderin på Hartspring, 79 år gl., hun var altså født 1644. Hun har dog vistnok ikke bleven boende på denne gård efter mandens død; thi her findes efter den tid flere Hollændere, hun lader til i nogen tid at have boet på Frederikshof, hvor hendes datter 1708 havde bryllup. Det forholder sig rigtigt. Hun har i det mindste fra 1708-23 boet på Frederikshof; thi i Svenstrup kirkebog omtales hendes begravelse således: ”1723 døde Anna Hollænderin af Frederikshof”. Når altså ifølge ovennævnte familieoptegnelse af en gammel psalmebog på Hartspring, hun siges at være død her på denne gård, må det forstås således, at enten er hun død her under et besøg eller er bleven ført hertil som lig, for at blive jordet på Svenstrup kirkegård, ved siden af sin mand. Hendes ældste søn, der var Hollænder og forpagter på Østerholm, har rimeligvis også haft Frederikshof i forpagtning, den blev jo betragtet som en aflæggergård til Østerholm, og har hun da her i disse år ført hus for sønnen.
De havde følgende bekendte børn:
Jep Jørgensen, døde 1720.
Jep Jørgensen. 1702 blev Jep Hollænder på Gammelgaard g. m. Marie Hansdatter af Hagenbjerg. Hun var vistnok en datter af degnen Hans Hansen i Hagenbjerg. 1704-9 nævnes han som Hollænder på Østerholm. 1717 kaldes han forpagter på Østerholm. 1720 døde Jep Hollænder på Østerholm, ved hvilken lejlighed Provst Brandt i Guderup fik for hans begravelse 30 mk cour. 1709 nævnes Maria Jepsens som fadder til sin søsters ældste barn. Det er vistnok hans hustru. 1725 nævnes endnu Marie Hollænders på Østerholm, hvor hun endnu en del år efter opholdt sig og boede her i et hus ved dammen, der kaldtes Marie Hollænders hus. 1774 ejedes det af en Hans Kromand og omtales som et af de steder, der fra gammel tid have søgt til Notmark kirke. 1701-4 findes Jep Hollænder på Gammelgaard, en datter Kathrine, der nævnes 1725.
Andreas Jørgensen, døde 1756.
Andreas Jørgensen, født 1681. 1718-27 findes Andreas Jørgensen som Hollænder på Rumohrsgaard. 1736-40 nævnes Andreas Jørgensen som forpagter på Augustenborg Herregaard. 1756 døde Andreas Jørgensen i Lillemølle. 75 år gl. Han må altså have trukket sig tilbage hertil og boet her i de sidste år.
Børn:
1). Christine Jørgensen, født på Rumohrsgaard, nævnes 1740 på Augustenborg Herregaard.
2). Margaretha Jørgensen nævnes 1740 på Augustenborg Herregaard.
Peder Jørgensen 1716-19
Peder Jørgensen. Da han 1716-18 nævnes som Hollænder på Rumohrsgaard tilligemed Andreas Jørgensen, er han måske en bror af ham. En søn havde han, Hans Jørgensen, født 1716 på Rumohrsgaard.
Thøre Jørgensen, gift Voigt, død 1710.
Thøre Jørgensen, født 1674. hun blev 1707 g. m. Markus Hansen Voigt. Han er 1698-1702 pensionær på Hartspring, og 1706 og 1714 nævnes han som pensionær på Østerholm. Siden boede han i Nordborg. 1710 døde hans hustru Thøre Marcussen, 36 år gl. 1712 blev Markus Hansen Vogt g. m. (2 gang) med Marie Peters af Feldsted, måske en søster til Herredsfoged Lorentz Pedersen. 1721 d. 17. sept. blev sal. Markus Vogt af Nordborg, som havde været pensionarius på Østerholm begravet. 1724 blev hans enke Marie Peders Datter, d. 26. okt. g. m. daværende sekretær, siden herredsfoged, Chr. G. Phaltz på Nordborg. de blev viede i Feldsted kirke. Markus Hansen Vogt havde med Thøre Jørgensen en datter: Thøre Hansen Vogt, født 1710, konfirmeret 1726 på Nordborg og blev 1735 d. 20. maj Hr. Peter Christian Holm, herredsfoged i Gram, g. m. Jomfru Thøre Hansen af Nordborg. Brudevielsen skete i Hr. Secretair Phaltz hus, da han var stedfader til bruden.
Anna Jørgensen, gift Petersen. 1678-172?.
Anna Jørgensen, en datter af ovennævnte Jørgen Jepsen og Anna Jørgensen. Hun er efter sin egen angivelse født 1678 d. 14. maj på ”Hogberghof” eller ”Høgebjerggaard” i Løjt sogn, hvor hendes far dengang var Hollænder. Senere var han i en del år Hollænder på Hartspring, hvor hun har tilbragt sin barndom og første ungdom. Siden flyttede hun med sin mor til Frederikshof i Notmark og her blev hun 1708 g. m. Lorentz Petersen af Nordborg. denne mand var født 1671 d. 11. juli på Marie Magdalene dag kl. 1 i Feldsted Degnegaard. Han blev døbt i Feldsted kirke af præsten Adolf Lundius. Lorents Tielsen holdt ham over dåben, Henrik Fogt og Jomfru Katharina Taysen fra Boksmose var faddere. Han er rimeligvis en degnesøn fra Feldsted, men hvad hans far har heddet, ved jeg ikke. Han har rimeligvis begyndt sin livsbane som skriverdreng. Af børnenes dåb kan man se, at han allerede fra den tid af, at han holdt bryllup, har boet her i Nørreherred; men i hvad for en stilling, han har været ansat, ved jeg ikke. Dog må han have stået i Hertug Joachim Frederiks tjeneste. Fra 1705-1741 boer han på Nordborg, ejer et halvt boel af de 8 halvboel i Købing, udelt. Det gik i arv til familien. Det er det sted, som senere Lauritz Brorsen ejede. Stedet har ikke haft noget af de 4 ½ boel, der fra Holm kom til mænd i Nordborg. derimod har det senere ved Herregaardens udparcellering 1773 købt en del parceljord, og har vel så efterhånden skilt sig ved det halve boel i Købingsmark
Herredsfoged Lorentz Petersen, 1671-41.
1720 nævnes han første gang som fyrstelig Herredsfoged, hertil er han vistnok bleven udnævnt 1718 ved Hofråd Bockelmanns død, og ligesom de foregående herredsfogeder under det plönske hus, må han have været herredsfoged, må han have været herredsfoged over det hele Nordborg amt på Als, både Nørre- og Igen herred indtil 1723. 1722 døde nemlig hertug Joachim Frederik til Plön. Dennes fætter, Hertugen af Rethwisch betragtede sig som den nærmeste arving til hans landområde, da Hertug Joachim Frederik ingen mandlige arvinger efterlod og søgte straks at sætte sig i faktisk besiddelse både af Plön og Nordborg med tilligende. Men Kong Frederik d. 4. af Danmark holdt på den afdødes brorsøn Hr. Frederik Karl v. Karlstein, der på grund af sin mors fødsel havde været udelukket fra arv og succession så længe Hertug Joachim Frederik levede. Og Kong Frederik ophøjede straks, såvel ham selv som hans mor, i fyrstestanden og tildelte dem titel af hertug og hertuginde af Schleswig Holstein m.m. Kong Frederik d. 4. lod straks en befaling udgå til embedsmændene både i Plön og Nordborg, at de ikke måtte indlade sig med Hertugen af Rethwisch, lagde et antal soldater ind på begge slotte og tog det således i besiddelse, til fordel for den unge Hertug Frederik Karl. Hertugen af Rethwisch forsøgte vel at sætte sig i besiddelse af den plönske arv og udsendte sin gesandt, men han blev afvist, både i Plön og Nordborg. En dag kom således en karet rullende nær Nordborg slots vindebro og forlangte herren at porten skulle åbnes for ham. Det viste sig at det var en gesandt fra Hertugen af Rethwisch, der på sin herres vegne skulle tage slottet i besiddelse. Den fyrstelige amtsforvalter Hr. Matthias Christian Junge og Herredsfoged Lorentz Petersen kom til stede, og formente ham ifølge Kongens befaling, adgang til slottet. Han måtte da nøjes med en protest, vendte om og kørte atter bort.
1723 blev Hertug Frederik Karl sat i besiddelse af Nordborg og Meelsgaards len på Als og Søbygaards len på Ærø, men afstod derimod til Kongen Østerholm og Hartsprings len til, der indlemmede dem i Sønderborg amt. Følgen heraf blev at Hr. Lorentz Petersen blot blev herredsfoged over det egentlige Nørreherred indtil 1730. Da Hertugen i dette år afstod det øvrige Nørreherred til kronen, fik han sin afsked og blev nu herredsfogden over Igen herred atter ansat for det hele Nordborg amt på Als. 1726 d. 26. feb. er han tilligemed tingskriver Jørgen Lange tilstede på et skifte i Broballe på Matthias Hansens nuværende bondegård. 1732 kaldes han forvalter Sr. Lorentz Petersen, han er da måske ved sin afsked bleven pensionær på Nordborg Ladegaard. Udtrykket pensionær viser, at en sådan forvalterpost gerne blev givet afgåede embedsmænd som pension. I denne stilling er han bleven boende i sit eget hus på Storegade, hvilket familien endnu længe efter ejede, det er det sted, som Hr. Lauritz Brorsen nu har. Han har nok kunnet holde folk. 1726 blev Maren Hans Datter af Holm begravet, som døde uformodentlig udi sin gerning hos herredsfogden Lorentz Petersen, 53 år gl. 1727 d. 10. juni blev en pige ved navn Syndet Jensdatter, som tjente hos præceptor Hr. David Jansen, hvor hun også blev berettet begravet. Hun lod sig imidlertid forleden nat mellem lørdag og søndag bære ned til herredsfogdens Hr. Lorentz Pedersens, såsom hun der forhen havde tjent i 5 år og sammesteds døde hun også samme nat uformodentlig, 24 år gl. I Feldsted har været 5 degne, fædre og efterfølgende søn: navnet på nr.1 kendes ikke, nr. 2 hed rimeligvis Peter Petersen, nr. 3 hed Peter Petersen og var g. m. Ancke. Han er rimeligvis bror til Lorentz Petersen, herredsfoged. Ancke Peters nævnes her som fadder på Hartspring 1711. Nr. 4 formandens søn Peter Petersen, født d. 6. okt. 1692, g.m. Magdalena Ketelsen af Flensborg. Han var degn i Feldsted og døde 1766 d. 27. sept. Hans søster Maren Peters blev vistnok g. m. Martin Hansen Vogt, siden med sekretær Herredsfoged Phaltz på Nordborg. Nr. 5 Peter Petersen, søn af formanden, født 1731 2. nov., gift 1763 d. 23. sept. med Marie Thomsen af Tørsbøl, degn i Feldsted, døde 2, feb. 1798. Nr. 6 hans eftermand Hans Petersen, er ikke beslægtet med denne familie. Han var en gårdmandssøn fra Højst sogn.
Hans anden hustru Anne Marie Plagge 1700-37.
1729 d. 26. juli på en tirsdag, blev Hr. Herredsfoged Lorentz Petersens hustru Anna Lorentzen, her af byen begravet, 51 år gl. Hun har selv skrevet sin ligtekst op, ”Disse efterfølgende ord vil jeg have til ligtekst”, ”Når min Jesus tager mig af denne jammerdal”: ”Jesu du mig ej forglemme, slut mig i din sides gemme, lad mig deri hvile mig, at jeg sover tryggelig”. 1730 d. 1. dec. blev han g. m. (2 gang) med Jomfru Anne Marie Plagge af Nordborg, en datter af Hr. Statius Plagge og Dorothea Margaretha Beyerholm. Hun er født 1699 på Sandbjerg, hvor han dengang var husfoged og forvalter. Hun døde 1737 d. 23. okt., og d. 29. okt blev herredsfogdens Hr. Lorentz Petersens hustru sal. Mad. Anne Marie Petersen her af Nordborg, begravet, 38 år gl. 1741 d. 12. april døde fordum højfyrstelig herredsfoged over det nordborgske distrikt Hr. Lorentz Petersen og blev begravet tirsdag d. 18. april, 70 år gl. uformodentlig, gl 24 år. Lorentz Pedersens ligtekst var: Unser keiner lebet ihm selber....... so sind wir des Herrn. Indgangen var: Ach Herr, erzeige mir Gnade und nimm meinen Geist weg in Friede, denn ich will viel liber todt sein, denn leben. Tobias 3. kapitel.
Deres børn:
1). Peter, Tvilling, født 1709 d. 28. dec., døbt d. 30. dec., holdt over dåben af Hr. Hofråd Christoffer Frederik Bockelmann på Nordborg. Peter Matzen Husfoged og Fru Anna Jørgens. Han må være død som barn.
2). Anna Petersen, Tvilling, født 1709 d. 28. dec., døbt d. 30. dec., døbt d. 30. dec., holdt over dåben af Maria Jepsens, vistnok Jep Hollænders hustru på Østerholm, Hr. Hans Henrik Uhlenberg, skovrider eller førster i Nørreherred, Andreas Jørgensen og Thøre Marcussen, konens søster og gift med pensionær Markus Hansen Vogt på Østerholm.
3). 1711 d. 19. juli er Jørgen Petersen født, døbt d. 2. juli, holdt over dåben af Knudt Jacobsen i Aabenraa. Hr. Markus Vogt, Ancke Peters i Feldsted, Kirsten Schmits, Jep Jørgensen. 1740 er han hos sin morbror forpagter Andreas Jørgensen på Augustenborg Herregaard. Han kaldes Forpagter Jørgen Petersen, måske har han haft del i forpagtnigen. 1746 d. 9. juni er min sal. bror Jørgen Petersen, død indsat i Hammelev kirke, det er måske Hammelev kirke i Nordslesvig. Se V 13.
4). 1713 d. 13. aug. er Peter Petersen født. Hans faddere var, Hr. Joh. Riisbrich, kapellan på Nordborg, Frantz Rademacher, gartner på Nordborg, Monsj. Hans Petersen, måske den senere ejer af Kværs Ladegaard, Jomfru Dorothea Sophie Brandt af Hagenbjerg præstegård, Sitzilia Jepsen måske, af Sønderborg. 1743 d. 4. april døde Peter Petersen i Batavia.
5). 1717 d. 12. april er Lorentz Petersen født og døbt d. 16. april. Hans faddere: Joh. Riisbrich af Nordborg, Frantz Gartner af Nordborg og Marie Marcussen, Markus Vogts anden hustru. 1769 d. 7. nov. er Lorentz Petersen død i Hardeshøj. Se V 13-14.
6). 1720 d. 4. febr. er Charlotte Juliane Petersen født. S. nedenfor III 97-99. Disse 6 var af første ægteskab, af andet ægteskab var:
7). 1732 d. 5. jan. er Dorothea Margaretha Petersen født. Hun blev 1751 g. m. Christian Frost i Svenstrup. S. IV 116-121.
Charlotte Juliane Petersen 1720.
1720 d. 4. feb. er Juliane Charlotte Petersen født på Nordborg, hvor hendes forældre var fyrstelig herredsfoged Lorentz Petersen og hustru Anna Jørgensen eller Jepsen, som hun også kaldes. Den samme dag Dom. Sexagesima blev hun hjemmedøbt. Hun blev holdt over dåben af Fru Amtsforvalterinde Junge. Faddere: Hr. Johannes Riisbrich, kapellan på Nordborg, Fru Margaretha Plagge. Hun er vistnok blevet opnævnt Charlotte, efter Hertug Augusts gemalinde Enkehertuginde Charlotte på Østerholm, Juliane efter Hertug Joachim Frederiks nylig afdøde gemalinde. 1739 d. 11. sept. på en fredag, blev efter kongl. dispensation, dat. Hirschholm d. 10. juli 1739 hjemme i huset Jørgen Petersen, forpagter på Ladegaarden ved Nordborg slot og Jomfru Charlotte Juliane Petersen, ældste datter af Hr. Herredsfoged Lorentz Pedersen, copulerede.
Hendes mand Jørgen Petersen, forpagter af Hartspring 1744-52.
Hvor han var fra, ved jeg ikke så lige, men da 1738 d. 4. dec. Peder Jørgensen, Hollænder eller forpagter på Nordborg Ladegaard døde, 63 år gl., og denne Jørgen Petersen nu året efter er forpagter er det højst rimeligt, at han er en søn af denne mand, og altså har fået forpagtningen efter faderen. Og måske er Peder Jørgensen en søn af ovennævnte Jørgen Jepsen, så blev Jørgen Petersen et søskendebarn til sin kone, og så måtte de have kongl. dispensation til at ægte hverandre, på grund af nært slægtskab.
På Nordborg Ladegaard forblev de indtil 1744, da de efter Hr. Rathge Lorentzen fik Hartspring i forpagtning. Her døde forpagter Jørgen Petersen 1752 d. 29. aug., en tirsdag middag mellem kl. 12 og 1, af en hidsig sygdom, og blev begravet d. 14. sept. på Svenstrup kirkegård. Hans ligtekst var: ”Herren vil frelse mig fra alt ondt osv.” Pastor Matthias Tostrup begravede ham, 46 år gl., han var altså født 1706. Hans enke beholdt gården i forpagtning indtil 1762, hun havde vel nok ønsket at beholde gården, men Matthias Johansen Vogelsang kom hende i forkøbet, fik gården i forpagtning 1762, og Mad. Petersen trak sig tilbage til sit fødested på Nordborg, hvortil der dengang allerede lå en del jord, da stedet ikke blot havde en del af byens jord i Købingsmark, men også havde fået et af de 4 boel fra Holm, hvis jorder ligger til steder i byen Nordborg. Hun var ikke blot en formuende, men også en skrap og dygtig kone.
Deres børn:
1). Peter Petersen, født 1736 d. 21. juni, tirsdag formiddag kl. 10 på Ærø. ”Gud give ham her i tiden, hvad hisset i evigheden må være ham til gavn”. 1747 d. 3. aug., torsdag aften mellem kl. 6 og 7 er vort salige barn Peter Petersen død ved en bedrøvelig død, idet han er falden af en blind hest i Nordborg sø og igen samme aften kommen op. D. 8. aug. blev han indsat i Nordborg kirke. Hans ligtekst taget af Salom. Præd. 9-12. Denne søn kan ikke godt være en søn af Mad. Charlotte Juliane Petersen; thi i så fald var han født før ægteskabet. Det er så ikke troligt. Men Jørgen Petersen har rimeligvis været gift tidligere og boet på Ærø, er da ved faderens død kommen hjem og fået Nordborg Ladegaard i forpagtning, for den tid der endnu stod tilbage af dennes forpagtning. Den dreng er altså rimeligvis en stedsøn af den såkaldte ”gamle Mad. Petersen”. V 14.
2) Lorentz Petersen, født 1741 d. 7. jan., lørdag morgen mellem kl. 2 og 3 på Nordborg Ladegaard. D.11. jan. blev han døbt, holden over dåben af sin morbror Lorentz Petersen. Faddere: Monsj. Plagge, Mad. Margaretha Dorothea Uhlenberg. “Gud give ham her i tiden, hvad hisset i evigheden må være ham til gavn”. Han blev forpagter på Rumohrsgaard. S. nedenfor III 99-100.
3) Jørgen Pedersen, født 1743 d. 9. jan., onsdag eftermiddag mellem kl. 2 og 3 på Nordborg Ladegaard. D. 12. jan. blev han døbt, holden over dåben af herredsfoged Monsj. Christian Georg Phaltz. Faddere: Monsj. Hans Wrang og Jomfru Brorsen på Nordborg. ”Gud give ham her osv”. 1749 d. 29. juni, søndag eftermiddag kl. 2, har dette vort barn her på Hartspring omskiftet tiden med evigheden. D. 2. juli blev han indsat i Svenstrup kirke. Han døde i en alder af 6 ¼ år af friislinger.
4) Frederik Jakob Petersen, ejer af Philipsborg, død 1786.
4) 1746 d. 27. nov., 1. søndag i advent, om eftermiddag mellem 2 og 3, blev Frederik Jakob Petersen født på Hartspring. D. 1. dec. blev han døbt og holdt over dåben af skovrider Henning Wolf. Faddere: Samuel Brandt, købmand på Nordborg, Lorentz Petersen, Mad. Lorentzes, måske degnekonen af Svenstrup eller vel snarere præsteenken af Svenstrup eller Rathge Lorentzens hustru, Jomfru Wolf. Han købte Philipsborg på Sundeved 1785, da den blev udparcelleret og blev g. m. Jomfru Anna Maria Jepsen, en datter af bager Jakob Jepsen på Nordborg, der boede på det sted, som senere har tilhørt købmand Frantz Petersen, hvilket Jakob Jepsen havde fået ved at ægte bager Hans Clementzen Hauendorphs enke. Han må allerede være blevet gift 1780, da deres trolovelse blev holdt dette år d. 22. april. Forloverne var Anders Jepsen, gæstgiver og Jes Thomsen, købmand på Nordborg. han har da måske, først haft gården i forpagtning. Fra 1771-79 havde han Skovbøllegaard i Sundeved i forpagtning, fra 1779-86 var han på Philipsborg, i alt 15 år. Han må altså i flere år haft Philipsborg i forpagtning, førend ham købte den. Han døde på Philipsborg 1786 d. 9. nov., og blev begravet på Ullerup kirkegård. Hans ligtekst var taget af Jes. 38,11. De havde kun 1 barn sammen, og da dette døde før faderen, var den Petersenske familie enken stiv nok. Gården blev solgt, og hun tog tilbage til sin fader på Nordborg, hvis sted hun fik og blev nu g. m. (2 gang) med Peder Hansen Hollænder, stamfader for denne slægt på Nordborg. V. 14.
5) 1749 d. 12. juli blev Anna Petersen født på Hartspring. Hun blev g. m. stamparcellist og ejer af Hartspring Hr. Jørgen Thomsen. S. III 100-107.
Lorentz Petersen, forpagter på Rumohrsgaard, død 1781.
1741 d. 7. jan. blev Lorentz Petersen, en søn af forpagter på Hartspring, Hr. Jørgen Petersen og hustru Charlotte Juliane Petersen, født på Nordborg Ladegaard. Sin første barndom tilbragte han således på Nordborg Ladegaard, der lå tæt ved slottet på den såkaldte Slotsø, men kom dog med sine forældre tidlig til Hartspring, hvor han tilbragte resten af sin barndom. 1770 fik han efter Hr. Rathge Lorentzen, der nu trak sig tilbage til sit sted i Igenmølle, Rumohrsgaard i forpagtning og blev samme år d. 27. april g. m. Jomfru Mette Kathrine Boysen fra Majbøllegaard, i hvem han fik en rar og dygtig kone. Ligesom sin far blev Lorentz Petersen heller ikke nogen gammel mand. Han død allerede 1781 d. 6. aug., 40 år gl. Han var gået ud i marken for at se til folkene, men faldt pludselig om i Skjærtang og døde. Hans enke beholdt gården i forpagtning og havde den indtil sin død 1797, da hun død 51 år gl. Hun var en datter af forpagter Boy Hansen og Christine Margaretha Brodersen på Majbøllegaard, hvor hun var født 1746 og blev døbt d. 6. juli, ved hvilken lejlighed Mad. Brodersen på Østerholm holdt hende over dåben. Faddere var: Frantz Lauth, Førster på Lyksborg, gartneren Schnitger på Augustenborg og Anna Dorothea Meyers, ligeledes fra Augustenborg. Hun var en rar og venlig kone, meget tjenstagtig og tillige meget dygtig og huslig i al sin færd. Hun kom tit over til Ketting kro, og var en god veninde af Joh. Peter Knudsens kone Anne Christine Wrang. Hun tillod dem gerne, at deres køer om efteråret måtte gå i ”Seltmai”, uden at hun ville have nogen betaling derfor. Hun plejede altid at sige når Mad. Knudsen spurgte hende om, hvad det kostede, ”å ingen ting, lad blot dine sønner komme over og give mig et kys; thi jeg holder så meget af dem”. Det kan måske nok have været en smule beregnet; thi de havde jo formue og et par af dem studerede, det kunne jo da være et parti for hendes døtre. Imidlertid blev den ene af dem g. m. Claus Andersen af Gammelgaard, og da han var rig, ytrede hun sin glæde derover til sin veninde, men da hun 5 år efter lå for døden, beklagede hun sig for hende over ham. Thi han var frygtelig ødsel og satte alting overstyr. Hun var altid meget skattet og æret i familien for sin huslighed og dygtighed. Derfor gik hun 1790 ved Joh. Pet. Knudsen og Anna Johanne Andersens bryllup som værtinde med nøgleknippet ved sin side og stod som husmor i de dage for hele styret på Gammelgaard. Deres børn:
1) Jørgen Petersen, født 1771 i jan. på Rumohrsgaard, døbt d. 1. febr., holden over dåben af Monsj. Boy Boysen på Majbøllegaard. Han døde i den voksne alder af tæring, da han bestyrede gården for sin mor.
2). Christine Margaretha Petersen, født 1792 i dec., døbt d. 10. dec., holden over dåben af Mad. Boysen på Maibøllegaard. Hun blev 1792 d. 27. april g. m. Monsj. Claus Andersen fra Gammelgaard. Se senere S. 161-164.
3). Boie Petersen, tvilling, født 1775 i marts, hjemmedøbt d. 16. marts, død samme dag.
4). Lorentz Petersen, tvilling, født 1775 i marts, hjemmedøbt d. 16. marts, død samme dag.
5) Boy Petersen, forpagter på Rumohrsgaard 1797
5) Boye Petersen, født 1776 i febr., døbt d. 1. marts, holden over dåben af Monsj. Møller på Maibøllegaard. Han beholdt efter moderens død 1797 endnu Rumohrsgaard i nogle år i forpagtning, omtrent til 1806. Blev g. m. sin kusine Jomfru Maria Thomsen fra Hartspring, flyttede til Nordborg hvor han fik og beboede sin bedstemors hus, solgte det siden til Frederik Brorsen og købte igen af Klaus Jepsen det store sted foran i byen, hvor nu gæstgiver Lorentzen bor. Allerede dengang var stedet et gæstgiveri, hvilket Boy Petersen fortsatte. Han var noget forfalden, døde og enken giftede sig igen med en Beck fra Hundslev. Efter hans død, byttede hun sted med murermester Jensen, der tillige havde posthus, som nu blev flyttet med herind til det sted, han tiltuskede sig. Mad. Beck levede endnu i en del år på sit nye sted, skråt over for amtstuen; det gik i arv til hendes eneste datter, Anna Petersen, g. m. klejnsmed, Christian Mikkelsen eller Schmidt af Nordborg. Hun er død, men hendes mand lever endnu 1879. De havde ingen børn.
6) Charlotte Juliane Petersen, født 1778 i juni, døbt 24. juni, holden over dåben af sin bedstemor på Nordborg. Faddere:
Monsj. Schmidt på Nygaard og Mad. Thomsen på Hartspring. Hun blev 1801 g. m. den rige Peter Matzen, ejer af
Krammark i Sundeved.
7) Mette Kathrine Petersen, født 1781 i maj, døbt d. 5. juni. Hun døde på Rumohrsgaard i en voksen alder af tæring.
Anne Petersen, gift Thomsen, døde 1837.
B
1749 d. 12. juli lørdag middag kl. 1 blev Anna Petersen, en datter af forpagter på Hartspring, Hr. Jørgen Petersen og hustru Charlotte Juliane Petersen, født på Hartspring, og blev døbt d. 16. juli, holdt over dåben af Mad. Wolf på Nygaard. Faddere: Hr. Christian Frost i Svenstrup, Monsj. Bæhr, degnen i Guderup, Jomfru Charlotte Ødegaard af Svenstrup og Mad. Kathrine Lorentzes, måske degnekonen af Svenstrup. ”Gud give hende her i tiden, hvad der og hist i evigheden kan være til hendes gavn”. Hun tilbragte sin barndom på Hartspring indtil 1761, da hun flyttede med sin familie til Nordborg. 1762 d. 1. april blev hun konfirmeret af Hr. Mattias Tostrup i Svenstrup, og har hun da om vinteren opholdt sig i Svenstrup, måske hos sin tante i Frostes hus, hvis hustru var en søster af hendes moder. 1772 d. 21. feb. blev hun g. m. Hr. Jørgen Thomsen, ejer af stamparcellen Hartspring.
Jørgen Thomsen, ejer af Hartspring, 1737.
Hr. Jørgen Thomsen er født, efter eget sigende, 1737 på Øvelgynde ved Fynshav i Notmark. Hans fader Thomas Jessen har da måske dengang haft denne gård i forpagtning. 1743-47 bor Thomas Jessen ved Fynshav, men ikke på gården Øvelgynde; thi her findes andre forpagtere til den tid. Han har formodentlig snarere været kromand og høker på færgestedet ved Fynshav. Thi således har den gamle Pastor Knudsen i Hagenbjerg fortalt, ”at Jørgen Thomsens fader boede her på færgestedet, hvad jo i grunden hørte til gården Øvelgynde, at han havde det meget småt, og at hans 2 sønner Jes og Jørgen, der senere blev ansete mænd, som drenge ofte kom op til Ketting og hentede brændevin hos hans moders forældre, Jakob Wrang og kone Ingeborg Petersen, der boede på det gamle sted bag kirken, at de da tit var våde og forkomne af den lange vej, men at gamle Ingeborg Wrang så fik dem tørret og plejet, førend de gik”. At han har haft det småt og tarveligt i hjemmet, kan også skønnes deraf at han allerede 1749, i en alder af 12 år kom ud at tjene, nemlig hos gartner Peter Hansen Vohtmann i Sønderborg, der tilligemed sin hustru stammede fra Notmark sogn. Her må han have vist sig flink og ytret lyst og kald til havevæsenet og måske ved Hr. Vohtmanns hjælp og anbefaling, kom han 1754 i gartnerlære hos den fyrstelige gartner Hr. Christian Schnitger på Augustenborg, hvor han var i 3 år. Da læretiden var udstået, rejste han udenlands og fik 1757 en condition i Salzdahl Lysthave i Brunsvig. Her var han kun 1 år, da han 1758 fik en god plads hos Grev Frederik Ahlefeldt på Langeland. Denne greve forskønnede meget Tranekjær slot, og da Jørgen Thomsen var meget duelig og dygtig i sin profession, udførte han flere haveanlæg for greven i den tid, han var i hans tjeneste. Således bevaredes endnu længe efter et anlæg i Brolykke Have som et minde om ham. Hele haven bestod af en høj, der var udskåret i terrasser hele vejen op til toppen. Det var et meget kunstrigt og nydeligt anlæg, der tog sig særdeles smukt ud i frastand. Han har vistnok haft en meget fordelagtig condition, og Greven må jo også have været meget tilfreds med ham, siden han blev her i 13 år, indtil 1771.
Køber stamparcellen Hartspring 1771.
Dette år 1771 d. 26. aug. blev gården Hartspring solgt og udparcelleret i 21 parceller. Mens tidligere Meelsgaard og Østerholm var blevet udparcellerede og solgte uden købesum, men for den højeste årlige kanon, så blev Hartspring derimod solgt til den der ville give det højeste bud. På hver tønde land blev der i fremtiden lagt en årlig kanon af 2 rdl. 16 sk. Regeringen forbeholdt sig ret til det grovere træ, det blødere træ blev derimod køber af vedkommende parcel tilslået for en bestemt taksations værdi. Stammen med en tilliggende parcel på 70 tdr. land skulle sælges under et. På auktionsdagen gik de da løs på købeskillingen. Om Jørgen Thomsen er kommet til Als med forsæt at købe sig en ejendom ved denne lejlighed, eller han under et besøg er blevet opfordret af familien til at købe, vides ikke. Nok er det vel blevet en uventet konkurrent til stamparcellen for forpagteren Matthias Johansen Vogelsang, der havde stærkt i sinde at købe stamparcellen med et anseeligt tilliggende areal. Men Jørgen Thomsen blev ham for stiv, og han gik af med sejren. Der fortælles, at Vogelsang ved Lejlighed ytrede, ”at så kunne den dreng gerne beholde den, han ville dog alligevel om nogle år komme til at danse fra gården, og så kunne han altid endda få den”. Men Thomsen var just ingen dreng dengang, han var 34 år gl., og han fik også midler til at tage gården for. Thi den gamle Mad. Petersen på Nordborg, der tidligere måtte fortrække fra gården da Vogelsang blev forpagter, hun stod bagved det hele og fik i en fart et parti lavet imellem Jørgen Thomsen og sin datter Anna, og således blev der heller ikke udsigt til at han så let ville komme til at gå fra gården, da han med tiden kunne vente en del penge med sin kone efter sin svigermors død. Thomsen skal for resten have været forlovet med en pige på Langeland. Hun kom og gjorde indsigelse, men måtte rejse bort med uforrettet sag.
Hvad han købte med gården:
Jørgen Thomsen købte altså på auktionen for det første stammen eller den 3. parcel. Denne bestod ifølge de specielle konditioner af følgende dele: 1) et stykke i Vesterkobbel mellem landevejen og den ved gården beliggende park, 2 tdr. 2 sk. ½ r. 2) af den vestlige del af ”Suhlbergs” kobbel tilligemed en deri liggende eng, 21 tdr. 5 12/16 sk. 2 r. 3) af den vestlige del i ”Hohlkobbel” mellem ”Buhlkiel” og ”Mellemmai” tilligemed en deri liggende eng, 18 tdr. 15/16 sk. 1½ r. 4) af det nordvestlige hjørne af ”Norder Luhnen”, 7 tdr. 1 11/16 sk. 5) af engen ”Meletmay”, 5 tdr. 7 6/16 sk. 6) af den nordlige del af engen ”Scharburg” med indbegreb af 3 tdr. 13/16 sk. 1½ r. agerland 8 tdr. 2 12/16 sk. 2 r. 7) af ”Appel Hof”, 1 tdr. 5 6/16 sk. ½ r. 8) af gårdsplads tilligemed 4 haver, våningshuset og stald, i alt 1 tdr. 3 6/16 sk. 9) af den ved gården liggende park, 3 tdr. 6 14/16 sk. 2 r. I alt 70 tdr. 3 11/16 sk. 1 r. Køberen af denne parcel skulle påtage sig den forpligtelse at vedligeholde vandledningen fra parken ved gården og Meletmay. Den i haven værende træskole var forpagteren Matthias Vogelsangs, og derfor skulle køberen give ham 2 års frist til at få træerne bort, hvorimod han da ikke skulle svare skat af jorden i 2 år. Ligeledes var han forpligtet til at lade fodstien ligge som førte fra Sjellerup til Nordborg landevej. De ovennævnte bygninger solgtes i forbindelse med denne parcel. Jørgen Thomsen betalte for denne parcel 79 rdl., for hver tdr. land, hvilket bliver i det hele, 5566 rdl. 31 sk. 8 7/10 penning. Desuden blev de i denne parcel stående træer ham tilvurderet for en pris af 377 rdl. 16 sk. For det andet købte han endnu 7 parcelle der udgjorde en del af det gamle …..kobbel, nemlig et vest for landevejen beliggende stykke, der kaldtes ”Mühlenberg” eller ”Melbjerg”, måske fordi der måske allerede i gammel tid, da byen Melet endnu bestod, har ligget en mølle. Dette stykke udgjorde tilligemed en heri liggende eng, 21 tdr. 9 sk. 1 r. Af england blev der fremdeles i den nordlige del af ”Buhlkiel” lagt til denne parcel 5 tdr. 7 1/16 sk. Dens samlede areal udgjorde altså 26 tdr. 7 11/16 sk. 1 r. Køberen påtog sig her den forpligtelse at rette sig efter de forskrifter med hensyn til vandets stemning, som var givet mølleren i Bærens Vandmølle. Her betalte Jørgen Thomsen for hver tdr. land 49 rdl. 40 sk, hvilket blev i alt, 1343 rdl. 34 sk 1/5 penning. Jørgen Thomsen har altså i alt givet for gården:
For 3. parcel 70 tdr. 3 11/16 sk. 1 r. 5566 rdl. 31 sk. 8 7/10 penning
For træer i denne parcel 377 ” 16 sk
For 7 parcel 26 tdr. 7 11/16 sk 1 r. 1343 ” 34 sk. 1/5 penning
i alt
97 tdr. 3 6/16 sk. 2r 7287 rdl. 33 sk 8 9/10 penning
Deres bryllup stod 1772.
1772 d. 21. feb. holdt han bryllup med sin forlovede Anna Petersen. Brylluppet stod på Nordborg i hans svigermors hus, og stedets unge præst Hr. Holger Fangel viede dem. Brylluppet har vistnok ikke været lille, efter som familien på begge sider var stor, på hans side den hele Andersenske familie, desuden hørte jo en del familier på Nordborg til deres bekendtskab.
Tiltræder Hartspring 1772.
Til 1. maj 1772 tiltrådte han sin nye ejendom og den gav ham ikke lidt at bestille i de første år. Alle de andre parceller var ubebyggede, deres ejere skulle altså begynde med at opføre våningshuse og andre bygninger. Thomsen havde vel derimod den fordel, at våningshuset og en stald fulgte med gården, men da de andre bygninger blev solgte og nedrevne kunne det heller ikke helt undgås, at også han måtte gøre en del forandringer og samle gårdens bygninger på en passende måde, der svarede til dens fremtidige bedrift. Våningshuset er endnu det samme fra gårdens gamle tid, og her har han vel blot foretaget nogle forandringer i ……lejligheden; thi gården havde jo langtfra nu den størrelse, som tidligere og kunne derfor nøjes med mindre lokaler til mejeri og andet. Laden som han fik med gården, har rimeligvis været kostalden, den kunne ikke blive som den var, det er muligt, at han har flyttet en del af den hen, hvor der nu er hestestald, hvorved han fik gårdspladsen indesluttet af et nyt bygningskompleks. Den store lade, som endnu står skal efter fortælling have udgjort en stor bygning tilligemed de lignende brede lader, som findes på Solbjerggaard og Bommerlund, denne del må Thomsen da have købt særskilt på auktionen, der indkom jo særskilt ved auktionen for solgte bygninger den sum 1243 rdl. 16 sk. Han må også have indrettet og anlagt haven, i en del af det hvad der nu er have, har i gårdens tidligere tid været gårdsplads, da den på grund af sin størrelse trængte til flere bygninger. Ligeledes har han inddelt og afhegnet de nuværende kobler eller marker, som nu indlemmes til gården, og give dem følgende navne, som de som dele af de 6 større kobbelmarker dengang allerede have bevaret deres navne som 1) Skarborg. 2) Indre Melet. 3) Ydre Melet. Navne som endnu pege hen på den gamle forsvundne by Melet, som her skal have ligget og efter hvilken gården i ældre tider hed Meletgaard. 4) Huulkobbel. 5) Melbjerg , tilligemed engen Bulkiel. 6) Lille Lykke. 7) Oggesbjerg. 8) Lundkobbel. 9) Soelbjerg. 10) Graven.
Hans dygtighed som landmand og hans økonomiske kår.
Han var en dygtig og fornuftig landmand, og derfor var hans økonomiske forfatning meget god, dog kommer det også i betragtning, at han sad for gården i en god tid, slutningen af århundredet var netop en meget gylden tid for landmanden og for landet i det hele. Handelen florerede og der var gode priser på alle produkter. Hertil kom også, at han fik ikke blot en dygtig og sparsommelig kone, men også en betydelig kapital med hende. Han ville gerne have arbejdet lidt rask af sted, var lidt ilter af natur, og når han derfor syntes at det gik lidt for langsomt, kunne han undertiden nok blive lidt hidsig og opfarende imod sine folk. Men det gik altid straks over igen, hans blide og sagtmodige kone forstod godt at dæmpe ned på sagen, bringe ham til ro og lægge bånd på hans hidsighed.
Hans omgang og ….
Han var tillige for sin tid en meget beleven og dannet mand, han havde jo i sine yngre år været ude, og i lang tid tjent fremmede herskaber, hvad der ikke har haft lidt indflydelse på hans uddannelse, tilmed da han var en mand, der havde sine øjne og tanker med sig og bestræbte sig for at lære og gå videre. Han var derfor en meget agtet og anset mand med hvem folk gerne ville søge omgang og selskab. Deres omgang bestod vel nærmest af familien på begge sider. Forpagter Petersens på Rumohrsgaard, Andersen på Gammelgaard, Boisens på Maibøllegaard, Jørgen Andersen på Kegnæsgaard, Juhlers og Møllerens på Østerholm, Præstens, Degnens og Frostes i Svenstrup, familierne Petersens, Andersens og Thomsens på Nordborg, men også de andre familier holdt de omgang med og plejede altid godt venskab med deres nærmeste naboer.
Børnenes undervisning.
Han bar megen omhu for sine børns undervisning, satte pris på, at de skulle lære noget og holdt derfor jævnlig huslærere for dem, deriblandt flere teologiske studenter. Iblandt disse kunne nævnes en Kieler student ved navn Michelsen.
Hans død 1814.
Da sønnen omtrent 1807 tog imod gården tog han med sin kone på aftægt, hvortil han havde ladet et lille hus bygge ved gården. Her nød han sin rolighed de sidste 7 år, da han døde 1814 d. 15. juni, blev begravet d. 22. juni på Svenstrup kirkegård. Hans ligtekst var 2. Kor. 5-8-9, ”dog ere vi frimodige og have mere behagelighed til at vandre bort fra legemet og være hjemme hos Herren. Derfor beflitte vi os også herved heller, vi er hjemme eller ikke hjemme, at være ham velbehagelig”. Provst Frederik Ebbesen holdt ligtalen over ham i Svenstrup kirke. Jørgen Thomsen opnåede således en alder af 77 år.
Hans kones død 1837.
Hans enke overlevede hans død i mange år og blev boende i sin aftægtslejlighed, med sin ældste ugifte datter. Hun var en gammel rar brav og elskværdig kone, og plejede lige til det sidste en kærlig omgang med sin søn og svigerdatter på gården. Hun døde 1837 d. 24. maj, 88 år gl., og blev begravet d. 29. maj på Svenstrup kirkegård, ved siden af sin mand og ældste søn, der gik bort 2 år før sin gamle mor. Ligstene med indskrift har hidtil dækket deres grave.
Børn:
Charlotte Juliane Thomsen død 1846.
1772 d. 19. dec. blev hans datter Charlotte Juliane født, og d. 23. dec. blev hun ved den hellige dåb indpodet i Herrens vingård og opkaldt efter sin mormor, den gamle Mad. Petersen på Nordborg, der holdt hende over dåben i Svenstrup kirke. Faddere: Frantz Andersen på Nordborg, en fætter til Jørgen Thomsen. Købmand Jes Thomsen på Nordborg hans hustru Mad. Anna Thomsen, Frederik Jakob Petersen på Nordborg, en bror til Mad. Thomsen på Hartspring, og Jomfru Maria Elisabeth Andersen fra Gammelgaard. ”Gud lade hende opvokse i dyd og gudsfrygt. Amen.” Hun gik i nogle år i Nordborg skole og blev 1787 her konfirmeret af stedets præst, Hr. Provst Holger Fangel, tillige med sin kusine af samme navn, Charlotte Juliane Thomsen og Caroline Drescher, begge af Nordborg. Den sidste blev siden g. m. Hr. Martin Vogelsang, ejer af Solbjerggaard. Hun blev aldrig gift og forblev på gården til sin dødsdag. Hun var en smule indskrænket og flyttede med de gamle forældre på aftægtet, hvor hun blev boende efter moderens død. hun gik altid under navnet, ”faster på Hartspring”. Hun døde 1846 d. 27. sept., 72 år gl.
Thomas Thomsen død 1835.
1775 d. 10. maj blev hans søn Thomas Thomsen født, om ham se nedenfor.
Jørgen Thomsen til Nygaard død 1826.
1777 d. 13. okt. om formiddagen kl. 9½ blev hans søn Jørgen Thomsen født og d. 16. okt. indlemmet ved den hellige dåb i den kristelige menighed i Svenstrup kirke. Han blev opkaldt efter sin morfar forpagter Jørgen Petersen på Hartspring og holden over dåben af sin morbror forpagter Lorentz Petersen på Rumohrsgaard. Faddere: Hr. købmand Bock på Nordborg, Frederik Plagge og Monsj. Pentz på Nordborg, degnen Peder Lorentzens kone i Svenstrup og Jomfru Maria Elisabeth Andersen på Gammelgaard. ”Gud hjælpe fremdeles. Amen”. 1792 1. søndag efter Mikkelsdag blev han konfirmeret i Svenstrup kirke af præsten Hr. Stellwagen. Han blev forvalter på gården ”Petersholm” ved Vejle og siden købte faderen til ham en større gård Nygaard på omtrent 300 tdr. land i det sydlige Jylland. Her var han g. m. Rebekka N. Efter hendes død giftede han sig (2 gang) med Sophie Møller, en datter af den rige Søren Møller, en købmand i Vejle, der tillige ejede hovedgården Tirsbæk i Engom sogn ved Vejle (Dette er ikke rigtigt, Søren Møller købte den den parcel af hovedgården Tirsbæk, først kaldet Lille Tirsbæk, siden Julianeberg, som Jørgen Thomsen, siden fik (rettet ved J.A. Nissen). Jørgen Thomsen fik en større parcel af denne gård, som han kaldte ”Julianebjerg” og solgte derfor Nygaard. Men da han ikke kunne få sine penge for denne gård, måtte han atter tage den og ejede således til sidst begge gårde, Nygaard og Julianebjerg.
Med begge sine hustruer havde han følgende børn:
1 a) Jørgen Thomsen, fik Nygaard og var g.m. en datter af provsten Peter Høst til Smidstrup og Skjærup i Vejle amt. Med hende havde han følgende børn:
1). Jørgen Thomsen, har et træben og er Procurator i København.
2). Peter Thomsen, døde som barn.
3). Rebekka Thomsen, tvilling, døde som barn.
4). Petrine Thomsen, tvilling
5). Jørgen Thomsen
2 a) Anna Thomsen på Hartspring blev forlovet og g. m. Matthias Ebbesen, søn af Provst Ebbesen i Svenstrup, der købte til dem en bondegård i Stevning, som blev udflyttet ned ad mod stranden og kaldt ”Gyllinggaard”, blev der tillige anlagt et teglværk. Hun var altid svagelig og lidende og døde 1832 af brystsyge. Børnene var allerede til dels døde eller døde efter moderen, og året efter døde manden, hvorved ejendommen atter tilfaldt Provst Fr. Ebbesen.
Børn:
1) Frederik Ebbesen.
2) Rebekka Ebbesen.
3) Frederik Ebbesen.
4 ) Martha Ebbesen, der alle døde som små. III 68.
3 a) Jes Thomsen, trilling, døde som barn.
4 a) Thomas Thomsen, trilling, døde som barn.
5 a) Maria Thomsen, trilling, døde som barn.
6 b) Thalia Rebekka Thomsen, blev g. m. Proprietær Kyhl til Julianebjerg. I okt 1874 overlod enkefru Kyhl, den for sin smukke beliggenhed, bekendte gård ”Julianebjerg” for 75000 rdl. til forvalter Theodor Kyhl.Den er 210 tdr. land stor.
7 b) Sophie Thomsen, blev g. m. Procurator Anchersen, Justitsråd i Vejle.
Deres børn:
1). Sophus Anchersen, lærte landvæsen på Hartspring.
2) Emma Anchersen, ugift.
3) en datter gift i Odense.
5) Jes Thomsen til Nedermølle død 1823.
4) 1780 d. 21. febr. om eftermiddagen mellem kl. 3 og 4 blev hans søn Jes Thomsen født og d. 25. febr. blev han fremstået til dåben af min fætter Nik. Ernst Andersen, forpagter på Gammelgaard og fik min broders navn Jes. Faddere: Købmand Jes Thomsen på Nordborg, Monsj. Christian Frost junior af Svenstrup, Mad. Vogelsang på Solbjerggaard og Jomfru Jepsen, en datter af bager Jakob Jebsen på Nordborg. Der var forlovet med svogeren Frederik Jacob Petersen på Nordborg. ”Gud lade ham leve christelig og dø salig. Amen”!. Han ægtede en enke i Jylland og ejede Nedermølle i Hatting sogn ved Vejle. Her døde han 1823 d. 27. nov. om aftenen kl. 10, 44 år gl. Hans enke solgte møllen og blev atter g. m. hestehandler i egnen ved Haderslev. Ingen børn.
Maria Thomsen gift Beck.
1782 d. 17. juli om eftermiddagen mellem kl. 1 og 2 blev hans datter Maria født og d. 22. juli blev hun døbt og opkaldt efter sin sal. farmor. Fru Provstinde Tostrup holdt hende over dåben. Faddere: Hr. Jes Juhler, gartner på Østerholm, Mons. Lorentz Johannes Frost af Svenstrup, Mad. Petersen på Rumohrsgaard, enke efter svogeren Petersen forpagter på Rumohrsgaard, og Jomfru Andersen, en datter af Frantz Andersen på Nordborg. Hun blev 1798 d. 15. april konfirmeret i Svenstrup kirke af Pastor Stellwagen. Hun blev g. m. sin fætter Boy Petersen der var forpagter på Rumohrsgaard. Da denne hørte op 1806 fik de det sted på Nordborg som hendes far, Hr. Jørgen Thomsen havde arvet efter sin svigermor, den gamle Mad. Petersen. Om hende ses fremdeles III s. 100.
6) 1786 d. 23. okt. blev hans søn Lorentz Tvilling født og døbt d. 24. okt. Han døde samme år d. 14. nov. og blev begravet i Svenstrup kirke hos sin bedstefar.
7) 1786 d. 23. okt. blev hans datter Anna født og døbt d. 24. okt. Hun var tvilling til den foregående og døde allerede samme år d. 28. okt. kl. 8½ om aftenen og blev begravet i Svenstrup kirke hos sin bedstefar.
8) 1788 d. 28. nov. blev et dødfødt pigebarn født og begravet d. 2. dec.
Thomas Thomsen, ejer af Hartspring, født 1775.
Hr. Thomas Thomsen, den anden ejer af gården Hartspring, blev født 1775 mellem d. 9. og 10. maj kl. 1 om natten, og blev søndagen derefter dom. Cantate d. 14. maj ved den hellige dåb, indpodet i Kristi hellige vingård, ved hvilken lejlighed han fik sin gamle farfars navn Thomas. Han blev holdt over dåben af sin farbror købmand Jes Thomsen på Nordborg. Faddere var: forpagter Lorentz Petersen på Rumohrsgaard, Hr. kontrollør Peter Petersen på Nordborg, Mad. Christine Juhler på Østerholm, der var et søskendebarn til barnets far og Jomfru Margaretha Leymann hos Justitsråd Ambders på Nordborg. denne sidste var fra Asserballeskov, og forlovet med mølleren Christian Hansen på Østerholm. ”O! fromme Gud! Du giver ham nåde til at leve her kristelig i denne verden”. 1790 d. 28. marts på palmesøndag blev Thomas Thomsen konfirmeret i Steenbjerg kirke i Angel af Hr. Pastor Langelott. Ved år 1807 overlod hans fader ham gården Hartspring og trak på aftægt. Thomas Thomsen kom i denne tid meget på Solbjerggaard og Hr. Vogelsangs troede at det var for deres datter Maria Margarethas skyld. Skønt hun endnu kun var 16 år, havde de dog gerne set en forbindelse mellem ham og deres datter, hvorved de havde fået hende i nærheden.
Han bliver gift 1. gang 1807.
Men inden man ret blev klog på det, blev Thomsen forlovet med deres jomfru Katharine Magdalena Andersen fra Kegnæsgaard. Hun var en datter af Forpagter Jørgen Andersen og dennes anden hustru Magdalena Zoffmann af Sønderborg og født på Kegnæsgaard 1783 i okt. Hendes fader Jørgen Andersen var en bondesøn fra Mommark, havde i flere år været foged på Augustenborg Herregaard og fra 1753-73 havde han sin fars bondegård i Mommark. Fra 1773-1800 havde han derimod Kegnæsgaard i forpagtning, hvorimod han overlod bondegården til sin ældste søn Andreas Jørgensen. Hans første kone, med hvem han havde mange børn, fra hvem en udbredt slægt findes på Kegnæs og i Mommark, døde her på Kegnæsgaard 1779 og 1781 havde han igen ægtet Magdalena Zoffmann, en datter af Borgmester Zoffmann i Sønderborg. Denne kone døde tidlig allerede 1789 efter at have skænket ham 5 børn:
Alexander Andersen, født 1782, fra 1814-34 forpagter på Kegnæsgaard og købte siden en større bondegård i Jordløse på Fyn.
2) Katharina Magdalena Andersen, født 1783 gift med Thomas Thomsen her på stedet.
3) Margaretha Sophie Andersen, født 1785 og g.m. præsten Svend Svendsen i Notmark.
4) Magdalena Charlotte Andersen, født 1789, g.m. forpagter Thomas Jessen af Maibøllegaard.
5) Jørgen Andersen, født 1787, død 1808 på Hjortholm.
Hendes far Jørgen Andersen flyttede 1800 til Kegnæs hvor han efterhånden havde købt de 2 parceller Nygaard og Broholm og døde allerede her på Nygaard 1801, 71 år gl. På sin mors side var Jomfru Katharina Magdalena Andersen i slægtskab med Martin Vogelsang, og derfor var hun kommen til Solbjerggaard, hvor hun lærte Thomsen at kende. 1807 holdt han bryllup med denne første kone, men det lykkelige ægteskab varede kun kort; thi efter 5 års forløb døde hun allerede 1812 d. 10. nov. i barselseng, efter at have født ham 2 sønner og 1 datter. Hun blev kun 29 år. Thomsen sad nu et års tid enkemand, han fik en amme til barnet, Dorothea Kirstine Speggers fra Brandsbølle, og hans mor og ældre søster Lotte så til med husets bestyrelse. På Solbjerggaard havde man atter gerne set en forbindelse med deres datter, men atter denne gang gik han deres dør forbi, da han blev forlovet med Jomfru Anne Christine Knudsen af Ketting.
Han indgår andet ægteskab med Jomfru Anna Christine Knudsen 1813.
Anne Christine Knudsen, født i Ketting 1794 d. 2. feb., hvor hendes forældre var købmand og høker Knud Knudsen og hustru Maria Elisabeth Thomsen, fra bagerens sted på Augustenborg. 1794 d. 5. feb. blev hun døbt og i dåben opkaldt efter sin farmor Anne Christine Knudsen, født Wrang, der holdt hende over dåben. Faddere var hendes moders 2 søskende, bager Thomas Thomsen og jomfru Gunilla Maria Thomsen, g. m. skipper Ole Christian Bachmann. Hendes far Knud Knudsen var allerede død, 1793 d. 5. juli, 31 år gl. og 1794 d. 30. maj var hendes mor atter trådt i ægteskab med parcellist Matthias Vogelsang på Bommerlund. Her flyttede altså hendes mor hen og den lille Anna såvel som hendes 2 år ældre bror Joh. Peter Knudsen tilbragte altså deres barndom på gården Bommerlund.
Hendes barndom og ungdom 1794-1813.
Her fik hun sin opdragelse og nød undervisning tilligemed sine yngre halvbrødre, Matthias, Nikolai, Martin og Frederik eller Fritz Vogelsang, idet hendes stedfar på grund af den lange skolevej til Elstrup og Helved holdt huslærere til dem, først i nogle år en seminarist fra Tønder, Knudsen, der siden blev degn i Tandslet og fra 1808-10 Peter Frederiksen fra Vestermølle på Nordborg, der siden blev degn i Hagenbjerg. Hendes ældre bror Joh. Peter Knudsen havde derimod flere år været i huset hos Pastor Frederik Ebbesen, der dengang var kapellan på Nordborg og her gik han i byens skole, hvor Hr. Ebbesen også frivillig gav undervisning.
Hr. Matthias Vogelsang beklagede sig engang til sin søster Fru Provstinde Fangel på Nordborg, ”at den pige Anna altid var så stiv og at han ikke kunne få hende bøjet”. Provstinden tog hende da engang i skole og foreholdt hende ”at hun altid skulle være lydig og føjelig imod sin far der ville hendes vel”. Det var dog vistnok med urette; thi Provstinden glemte vistnok, hvad den øvrige familie godt vidste, og hendes søster Fru Ebbesen slet ikke billigede, at hendes bror var en temmelig hård stedfar mod sine stedbørn og at der heller ikke var nogen god forståelse mellem ham og hans kone, deres mor, da han var hende utro, hvilket hun i den grad tog sig nær, at hun blev tungsindig, sygelig og døde allerede 1808. Nu blev det endnu mere uhyggeligt på Bommerlund. da Vogelsang straks efter konens død atter tog sin kvinde i huset, og ligesom Provst Ebbesen allerede havde taget Joh. Peter Knudsen i deres hus, således tog nu også Bager Thomsens, Anna Knudsen bort fra Bommerlund, hjem til sig på Augustenborg. Her gik hun nu i det sidste år i byens skole hos degnen Hr. Peter Matzen og blev 1809 konfirmeret af den gamle Hofpræst Christian Jessen. Efter sin konfirmation blev hun i huset hos denne sin familie, der elskede hende som deres datter og hun viste sig også altid imod dem som en god, rar og villig pige. Her blev hun forlovet med Thomas Thomsen og her stod hendes bryllup. Hr. Hofpræst Pastor Germar viede dem. I Augustenborg kirkebog hedder det således: ”1813 d. 2. april blev Parcellist Thomas Thomsen af Hirschersprung g. m. Anna Christina Knutzen af Ketting, opdraget hos Bager Nikolai Thomsen på Augustenborg”.
Provstinde Fangel formanede hende nu atter en dag, hun var på Augustenborg, ”at når hun kom til Hartspring, måtte hun altid vise sig rar og god imod de gamle forældre og sin mands søster og børn”, hvilket hun også lovede. Men formaningen behøvedes ikke; thi hun ville vistnok uden den, have vist sig flink imod de gamle. Der herskede i al den tid, hun havde med dem at gøre, altid et godt, kærligt forhold. De elskede hende som deres datter og hun kunne ikke have været bedre imod sine egne forældre. Imod gamle søster var hun også altid rar og god. Provstinden troede altid sin bror alt for godt og dog måtte bagerens have en dyst med ham, ligesom familien på Lysholm for Peters vedkommende, forinden han ville rykke ud med et og andet, hvad der med rette tilkom dem efter deres far og mor. Endnu den dag i dag findes ikke blot guldtøj, men også andre private familiegenstande, som i ældre dage havde tilhørt vor familie. Dog vedblev hun senere altid at ære sin stedfadrr og holdt også af sine halvbrødre, dog ligesom sin bror Joh. Peter, bar hun mest godhed for broderen Nikolaj Knudsen Vogelsang, der siden fik Bommerlund.
Thomsen fik vel ikke noget stort udstyr med hende, dog noget fik han, hun havde altid udsigt til at arve efterhånden engang i tiden flere af hendes gamle slægtninge. Men han fik i hende en fornuftig og dygtig kone til at styre deres hus, og det er også penge værd. Hun var ligesom sin bror dengang en lille, smuk pige af et stille beskedent væsen og udrustet med en sund og god forstand.
Deres kår og duelighed.
Hun havde også haft godt af at være i sine bedsteforældres hus, hvor der var en del at lære og at tage vare på, og det kom hende til gode, da hun nu selv skulle overtage en stor husholdning som husmoder. Denne plads kunne hun nok udfylde, hvad hun viste, da hun også som enke efter hans død i flere år sad for gården. Thomsen var også efter den tid en duelig og forstandig landmand og han sad i det hele i gode kår, dog næppe så gode, som hans faders havde været.
Hvorledes tiden var dengang.
Thi tiden var langtfra nu så gunstig, han sad for gården i alle de dårlige år, da avlingen ikke indbragte stort, da priserne var ringe, og al handel så at sige stod helt stille. 1 tdr. byg kostede 1 rdl. til 1 rdl. 9 sk, ja endogså blot 41 sk. cour. 1 tdr. havre 28 sk, 32 sk til 28 sk cour. 1 tdr. rug, 1 rdl. 29 sk, 1 rdl. 34 sk indtil 2 rdl. 16 sk. Flere år kunne endogså betragtes som uår, da overdreven tørke eller kulde og fugtighed halvejs fremkaldte misvækst på marken. Skatterne var høje for parcellisterne og havde man ikke i de tider på Hartspring og Lysholm haft lidt kapital at støtte sig, kunne det have været dårligt nok. I Thomsens sidste levetid begyndte det atter at forandre sig en lille smule, men det blev dog for resten bedre for hans enke efter hans død, da begyndte det først efterhånden at blive en lysere og god tid, i hvilken hun kunne samle nye kræfter. Hartspring var tillige en god gård både til korn og græs. Mejeriet efter den gammeldags indretning gav ret godt. Køerne så også altid godt ud, man havde mange køer af en grå farve, der blev ansete for gode malkekøer og stammede fra egnen ved Haderslev.
De forskellige huslærere.
Hartspring blev ved separationen tilligemed de vestlige parcellister henlagt til Stevning skoledistrikt. Men da det var en lang og dårlig vej til Stevning skole, holdt Thomsen huslærere til sine børn, derfor kaldtes i mange år et kammer på gården ”Skolen”. Først havde man dertil haft en gammel farver nede fra Hulen (måske snarere frieser fra ?). Siden fik man Peter Frederiksen, den første seminarist der derfra blev kaldet til skolelærer i Stevning, efter at have været skolelærer i Meels, blev han 1835 degn i Hagenbjerg. Efter ham fulgte seminarist Elholm, der siden fik en bondegård i Stevning. Efter ham fulgte Christian Jørgensen af Elstrup, der blev degn i Svenstrup. Niels Kjærbølling af Dynneved, der efter flere ansættelser opgav skolefaget, blev inspektør i Haveselskabet for Jylland, Fyn og Slesvig og senere inspektør for den nye anlagte Zoologiske Have ved Frederiksberg. Han fik titel af Professor og har gjort sig fortjent ved sit værk om Danmarks Fugle. Allerede her på Hartspring sporedes hans interesse for kendskabet til Danmarks fugle. Fik han øje på en sjælden fugl, havde han ingen ro på sig, førend han fik den skudt. Allerede her havde han en samling af udstoppede fugle og af ham lærte igen Kiebitz i Stevning kunsten. Senere havde man Jakob Jakobsen, en seminarist fra Tønder egn, der gik under navnet ”den lange Jakobsen”. Han kom herfra til Rumohrsgaard, blev 1841 underlærer i Hagenbjerg og 1848 skolelærer i Stevning. Den sidste var Peter Hansen fra Miang der blev g. m. datteren Kathrine Magdalene Thomsen, var først skolelærer på Augustenborg og til sidst degn i Adsbølle på Sundeved. De fleste af dem var meget duelige mænd, men ulykken var, at de blev så kort tid ad gangen, da de hurtig og let fandt offentlig ansættelse. Jakob Jakobsen var her længst, men han havde en meget dårlig karakterer, var heller ikke af de begavede lærere, men han arbejdede dog med flid og troskab i sit kald. Undervisningen var i det hele ikke hævet over almueskolens standpunkt.
Deres omgang.
Thomas Thomsen kunne ikke måle sig med sin fader i belevenhed og dannelse, men han var dog alligevel en omgængelig brav og retsindig mand. Deres omgang blev mest med familien Knudsen på Lysholm og i Ketting, og senere med Knudsens i Hagenbjerg, da den gamle Pastor J. Knudsen blev forflyttet fra Tranderup til Hagenbjerg. Vogelsangs på Bommerlund og Vogelsangs på Solbjerggaard. Provst Ebbesen i Svenstrup og senere med hans enke, da hun flyttede til Gyllinggaard. Pastor Ahlmann og degnen Jørgensen i Svenstrup. Frederik Jakob Hollænder og Becks på Nordborg. Den tykke Andersen på Kegnæsgaard, Jessen på Majbølgaard og Bager Thomsens på Augustenborg. Desuden alle, hvad der hørte til den rige Jes Thomsens familie på Nordborg. I senere år blev familien i Hagenbjerg og på Lysholm regelmæssig en dag om sommeren indbudt til middag, hvorfor der så igen blev gjort gengæld de 2 andre steder. Det var altid en smuk tur om sommeren, da haven ved Hartspring ikke blot var stor, men også smuk og interessant, da de gamle grave omkring gården gav den et præg af den gamle forsvundne tid. Også med naboerne plejede man på gården altid godt venskab, især kom man meget over til den gamle Hans Christian Høi på det såkaldte ”Malkested”.
De havde deres folk længe.
Ligesom på Lysholm, således havde man også på Hartspring sine folk længe ad gangen. Det er tegn på, at folkene havde det godt og blev godt behandlede. Ligesom på Lysholm familien Sundebo og Bødker, således havde en familie Julmand meget indpas på Hartspring. En af denne slægt boede i en del år i Thomsens sted i Hulen, et sted, der straks var blevet oprettet i parcellen nr. 7, hvilket var efter konditionerne, da alle parceller skulle bebygges. Nu er det med en lille kålhave blevet skilt fra gården. Ligeledes kan nævnes karlen Christian Skov og pigen Elspe fra Aasbæk. De blev siden gift med hverandre og boede i Svenstrup? Elspe var en sjælden tro, pæn og brav pige. På aftægtet havde faster Lotte i mange år sin gamle pige Ficken, der siden fik en gårdmand Peder Jensen i Elstrup.
Hendes forhold til sine stedbørn.
Thomsen havde 3 børn i sit første ægteskab, som Anna Knudsen blev stedmor til, selv fødte hun ham flere børn, hvoraf 5, 4 sønner og 1 datter oplevede den voksne alder. Så længe børnene var små var hun god imod dem og viste dem den samme moderlige kærlighed, men efterhånden som hendes egne børn også voksede, og hun tænkte på deres fremtids forsørgelse, lagde hun lidt overdreven omsorg for sine egne børn for dagen, på sine stedbørns bekostninger. Derfor var hun alligevel god og kærlig imod dem i den daglige omgang, men hun var jo også mor for sine egne og lagde da ofte planer for deres vel i fremtiden.
De spekulerede til en tid meget på, at kunne de få en af de ældste, Jørgen eller Alexander anbragt på Lysholm, hvor hendes gamle farbror Joh. Peter Knudsen ingen børn havde, da kunne hun lettere få Hartspring til en af sine egne sønner. Men da planen ikke ville lykkes, og Thomsen købte til den ældste søn Jørgen en gård i Jylland, bestemte han før sin død, at den anden søn Alexander skulle have Hartspring, ligeledes hvor meget han skulle give fra sig for at overtage gården, og at hans enke skulle blive siddende for gården, indtil den yngste søn havde nået sit … År. Ligeledes var de enige om, at de yngre børn uden forskel skulle gå i deling med de ældre børn i alt hvad der var, imod at de andre børn, hendes stedbørn, gik i arv med hendes børn i det, hvad hun ved sin død efterlod sig, også gik i arv efter det, hun måtte kunne arve efter sin farbrødre på Lysholm og Hagenbjerg.
Ifølge Thomas Thomsens testamente af 23. juli 1834 skulle enken forblive i rolig besiddelse af alt hans efterladenskab indtil hans moders og ugifte søsters dødelige afgang. Den sidste døde 1846 og 1847 d. 26. feb. holdt hun skifte med sine børn.
Thomas Thomsen døde 1835.
Imidlertid døde Thomas Thomsen, hendes mand 1835 d. 3. jan., 60 år gl. Han blev begravet d. 10. jan og Provst Ebbesen holdt ligprædiken over ham, over de ord i 1. Moseb. 48,21: ”Og Israel sagde til Josef: se jeg dør, og Gud skal være med Eder og føre Eder til Eders fædres land tilbage”. Hun blev nu siddende for stedet i en række af år, da de fleste af hendes børn var ukonfirmerede, og den yngste søn endnu kun var 8 år gl. Hun forestod selv gården og indsamlede sig vel efterhånden lidt kapital, da hun førte en fornuftig og sparsommelig husholdning, og tiderne blev bedre og gik om end sent, dog just fremad. Hun havde valgt sig synsmand Frederik Jepsen i Guderup til kurator. Dog var det endnu stadig hendes tanke om hun ikke kunne efterlade gården til en af sine egne sønner. Hun forsøgte om hun ikke kunne få Alexander udmindet, og havde i den anledning engang fået Dr. Herredsfoged Steffens her til Hartspring. Men forsøget lykkedes ikke. Dog fik hun dog det arrangement bragt i stand at hun ved at give de ældste børn noget, fik dem til at give slip på arv som hun kunne vente efter arvinger på sin side.
Hendes tyskhed.
Hendes interesse og stadige omsorg for sine børn bidrog også til at hun til sidst blev tysksindet og bejlede til Hertugens gunst. Hertil bidrog vel nok også Frederik Jepsen sit hvad han kunne. Hertugen sendte altid harer her ind når han var på jagt i egnen, har også selv været på gården flere gange. Hun havde billeder af ham selv, af Advokat Lock og andre bekendte slesvigske størrelser ophængt og indbød engang den augustenborgske Liedertafel på en af dens ture til Nørreherred ind på gården til at musicere i haven. Det var muligvis egen interesse, der var med i spillet. Hun spekulerede på ved Hertugens hjælp at få sine børn i vej, at få Peter til Gundstrup og sin svigersøn ind i et af Hertugens degnekald. Det lykkedes dog kun halvt. Hansen fik vel nok Asserballe degnekald, men Peter fik hverken Gundstrup eller nogen anden hertugelig gård i forpagtning. Der var munde nok til det stykke brød. Den værste følge af hendes tyskhed var dog den, at hendes søn Jes kom ind i Insurgentarmeen. Herved blev forholdet i den følgende tid lidt pikant til hendes øvrige familie der var dansksindet, især var den gamle Pastor Knudsen i Hagenbjerg vred på hende, fordi hun navnlig havde taget Liedertaflen ind, og han skændte engang meget alvorlig og bittert på hende, da hun engang var der i besøg. Hun græd derved og forholdet blev efter den tid meget køligere. Dog var det alt sammen ikke så meget interesse for sagen, men det er meget mere egen interesse og moderlig hensyn til sine børns fremtids vel, der ledte hende ind på denne bane.
Arven på Østerholm 1848.
Allerede mens hendes mand endnu levede, havde hun 1818 taget arv efter sin gamle farmoder, Anne Christine Knudsen i Ketting og 1829 efter sin gamle farbroder cand. theol. Jakob Knudsen, der ligeledes boede på sin moders gamle sted i Ketting bag kirken. Hun holdt altid meget af sin bror Joh. Peter Knudsen i Ketting, og han havde også sin fulde fortrolighed til den samme eneste søster. Derimod så hun vel nok senere lidt skævt til, at hans mange forældreløse børn, da han og hans hustru var døde, 1837 og 1838 kom i huset dels hos den gamle tante Mad. Knudsen på Lysholm og dels hos den gamle Pastor J. Knudsen i Hagenbjerg; thi der kunne let blive givet for meget til disse børn, og hendes blive glemt. Desuden havde hendes brodersøn, Knud Knudsen fået Lysholm, som hun til en tid gerne ville have haft til sin side. Og dog var der jo slet ingen ubillighed deri; thi han og hans søskende var jo lige nær i familie, både med den gamle Joh. Peter Knudsen og hans enke, Anna Johanne Andersen. Gården havde desuden tilhørt hendes far Nik. Ernst Andersen, og selv var hun af alle nærmest knyttet til sin søsterdatter og hendes børn i Ketting. Hun havde allerede tidligere bestemt Knud Knudsen til at overtage Lysholm med tiden og tog hans søstre til sig, da forældrene døde 1838. Lysholm blev nu disse børns hjem. I forening med sin mand havde hun oprettet et testamente, der gik ud på: at den længstlevende skulle være universalarving af det hele, men ved den længstlevendes død skulle arven falde ligelig til begge sider. Hendes mand døde 1831, altså førend sin brorsøn i Ketting, på den side kunne der altså ikke være tale om retlig at udelukke nogen fra arv. Derimod var hendes søsterbørn Nik. Ernst Frost og Christine Marg. Knudsen, født Frost, begge døde før deres gamle tante Mad. Knudsen, og ved hendes død lå den fare nær, at deres børn kunne udelukkes fra arv efter hende, for hendes tvende broderbørn Nik. Ernst og Lorentz Andersen. Derfor havde hun af forsigtighed for sit vedkommende 1844, føjet den klausul til testamentet at hendes søsterbørns børn skulle tage fuld arv efter hende som om deres forældre endnu havde levet.
Hun døde 1848 d. 27. marts, og få dage efter indfandt sig Mad. Thomsen på Østerholm, hvor den gamle havde nydt sin aftægt, og da hun tillige blev syg, blev hun liggende her en hel måned, vistnok også for en del for at passe på, at intet skulle gå fra hende og hendes slægt. Derimod kan der jo ikke være noget at sige, men billiges kan det ikke, at hun søgte at få testamentet kuldkastet og ved øvrighedens hjælp få det hele drejet således, at den sidste tilføjning fra 1848 skulle erklæres ugyldig, at hendes broder var død førend arven var falden, hvorved hun mente at kunne udelukke hans børn fra arv, og for at det kunne se ud, som om hun ikke var ene om det, søgte hun at overtale den tilstedeværende Nik. E. Andersen til i forening med sin bror Lorentz Andersen, at gøre fordring på al arv efter deres tante og udelukke N. E. Frost` egne og hans søsters børn, da deres forældre var døde længe førend deres tante. Han ville dog slet ikke gå ind på hendes planer. Disse intriger forhalede sagen en tid lang. Oprøret var i fuld gang. Testamentet blev først senere konfirmeret, og imod at gå i lige arv med sin bror opgav hun de andre fordringer og arven blev delt 1849. Hun var vel også for en del bange for at den gamle Pastor Knudsen kunne gå hen og udelukke hende af sit testamente. Hun har vel også ved dette nærmest haft for øje at opnå en broderlod for sin del.
Hun flytter til Augustenborg 1847.
1847 tog hendes stedsøn Alexander Thomsen imod gården Hartspring for 6000 rdl. cour. Skønt aftægtet stod ledigt, ønskede hun dog ikke at blive boende her, men flyttede til Augustenborg, hvor hun i flere år boede hos glarmester Petersen og senere i et lille hus der har tilhørt en skrædder Bockmann. Til Hartspring kom hun ikke de første år, heller ikke hos den øvrige familie. Dog efterhånden udjævnede forholdet sig igen. Jeg kan huske, at hun blev meget glad ved at jeg engang gik ind og besøgte hende, og hun var altid glad ved, når jeg senere kom. Jeg fik også den gamle til at indbyde hende om til sig, og siden så hun af og til ind til Hagenbjerg, når hun kom til Hartspring, hvor hun også siden af og til kom med sine andre børn, når de var i besøg hos hende. Hun blev også beroliget ved at få at høre, at hun ikke var udelukket af testamentet i Hagenbjerg, og at en lignede scene ikke der kunne gentage sig, om hun døde før sin gamle onkel, da arven der var tilsikret hendes børn i ægteskab med hendes mand Thomas Thomsen. Det lod til, som om hun i det hele forstod sin tidligere adfærd, og var glad ved, at en god forståelse igen var kommen i gang. Jeg vil også undskylde hendes adfærd noget dermed, at det var den moderlige interesse der forledte hende til disse skridt, den kan også udfolde en slags egenkærlighed i en ellers god natur. Hun havde en del sønner, og det var ikke let at skaffe dem i vej; thi mindre kapitaler tabte i denne tid for en stor del deres værd. De svandt så at sige ind til intet. Hun havde også sine gode sider: hun talte aldrig ilde om folk, og var altid langt mere tilbøjelig til at undskylde end fremhæve deres fejl. ”Å den stakkel”! Var gerne hendes omkvæd, når der blev talt om en eller anden noget mindre fordelagtigt.
Et familietræk hos hende.
Hun lignede sin gamle familie deri, at hun holdt meget af kaffe, og det stærk kaffe. Ligesom sin bedstemor skulle hun tit have den om natten, når hun ikke kunne sove. Hun kunne da godt stå op for at tillave sig en kop kaffe og da igen lægge sig til hvile.
Hendes død 1859.
I de sidste år skrantede hun noget, og 1859 d. 17. april døde hun på Augustenborg, 65 år gl.. Hun tog sig vel også sin gode datters død temmelig nær, der et års tid forud var gået bort herfra. Underligt var det, at hun ikke blev ført til Svenstrup kirkegård, hvor hendes mand og hendes børn hvilede. Hun kom da ned i sin fars grav på Ketting kirkegård, og hun kom her til at hvile ved siden af sin eneste bror Joh. Peter Knudsen, der begge havde holdt meget af hverandre i levende live. Fred være med dem!
Hans børn i begge ægteskaber.
Jørgen Thomsen død 1873.
1a. Jørgen Thomsen er født 1808 d. 2. jan. om formiddag kl. 11 og døbt d. 28. jan., opnævnt og holden over dåben af sin bedstefader. ”Gud give ham nåde og bevare ham på alle sine lovlige veje”, skriver bedstefaderen. Han fik undervisning i hjemmet og lærte landvæsen på Kegnæsgaard hos sin morbroder Hr. Alexander Andersen, der dengang var forpagter på denne gård. Herfra kom han til Nygaard til sin fætter Jørgen Thomsen i Jylland. Imidlertid købte hans far til ham Østerhaab, en gård i Jylland, hvilken han solgte og var da i 18 år forpagter i Bølling, Espe sogn. Siden købte han atter en gård længere imod vest. Han var gift med Margaretha Ammentoft, hvis far var proprietær, og havde med hende en søn. Han døde 1873. Barn: Jørgen Thomsen fik gården, men måtte sælge den. Han bor nu i Fredericia og er mægler ved Dampskibsfarten. 1847 gårdbesidder til Østermark ved Vejle.
Anna Thomsen, gift Jensen.
2a. Anna Thomsen, født 1809 d. 31. okt., kom til Nygaard 1831 hvor hun var i 2 år indtil 1833. Fra 1833-34 var hun på Kegnæsgaard hos sin morbror forpagter Alexander Andersen. 1835-36 var hun på Fruelund ved Flensborg hos den tidligere bager på Augustenborg Thomas Thomsen. 1836 d. 7. april blev hum g. m. Frederik Vogelsang på Østerholm, efter hvis død hun igen 1851 blev g. m. (2 gang) med Peder Jensen. Se side 39-40
Barn:
Frederik Jensen, født 1853 d. 2. april, blev konfirmeret 1869. 1869 var han hos Jørgen Hansen på Bommerlund, men måtte 1870 flygte til Fyn med så mange andre, gik her en vinter på Ryslinge Højskole. Derefter var han 2 år hos sin morbror Jakob Thomsen på Palstrup i Høibjerg sogn i Jylland, tog med ham derfra til en anden gård, som han fik i forpagtning og var her 1 år. 1874 kom han atter til Bommerlund på Als, og var hos den unge Hans Hansen i 1½ år. 1876 til 1877 var han i 1 år på Hartspring hos sin morbror A. Thomsen, hvorefter han atter tog til Jylland og var hos sin morbror Peter Thomsen, indtil 1878, købte en bondegård ”Martinesminde” ved Viborg og blev 1879 d. 27. marts g. m. Christine Knudsen, hvis fader er bosat i denne egn.
3a. Alexander Thomsen, født 1812. se nedenfor III 114-115.
4b. Peder Thomsen, født 1814 døde som barn.
Katharina Magdalena Thomsen, gift Hansen død 185?
5b: Katharina Magdalena Thomsen, født 1816, blev g. m. deres huslærer, seminarist Peter Hansen af Miang. Han var først i nogle år underlærer ved Augustenborg skole, i hvilke år han opholdt på Hartspring. Siden blev han degn for Adsbølle og Graasten, i hvilket embede han virkede, indtil han for fa år siden tog sin afsked og bor nu hos sin datter på Graasten. Hans hustru døde 1858.
Børn:
1). Amalie Hansen, født 184? d. 14. dec. på Hartspring, var efter sin konfirmation i nogen tid hos sin morbror på denne gård.
Hun blev 1866 d. 5. juni g. m. Johan Georg Kush, købmand i Haderslev. Han gik fallit 1887. Han (eller hun, jeg kan ikke
se det) druknede i Aabenraa havn 20. juli 1893, 54 år gl.
2). Anna Christine Hansen, født 184? d. 6. maj. Hun har også efter sin konfirmation været på Hartspring. Hun er g. m.
inspektør og skovrider Lindschau på Graasten.
Thomas Thomsen død 1844.
6 b) Thomas Thomsen født 1818 på Hartspring. Han var både som barn og ungt menneske af natur meget svagelig og døde af brystsvaghed allerede 1844. Han var moderens kæreste barn, og hun tog sig hans død meget nær. Skolelærer Peter Matzen, der parenterede i huset, holdt en meget smuk tale over enkens søn i Nain.
Peder Knud Thomsen død 1902.
7 b) Peder Knud Thomsen, født 1820. Han lærte landvæsen på Majbølgaard, kom siden som forvalter til Jylland, hvor han i flere år var hos Kammeherre Frederik Reedtz til Urup, blev derefter forpagter af Lundhof, en gård på omtrent 200 tdr. land mellem Aarhus og Horsens, som tilhørte proprietær Hagmann, der opholdt sig mest i Kiel. Siden har han fået en anden gård i forpagtning. Han er g. m. …… Ebeling fra Graasten, der for en del år siden slog sig meget ved at vælte med en vogn, af hvilket stød hun endnu lider. Flere børn. Han døde 1902, 82 år gl. 1847 forvalter på Bisgaard ved Horsens.
Jakob Thomsen.
8 b) Jakob Thomsen, født 1823. Lærte først mølleriet, ved hvilket han var i flere år, men måtte gå fra det, da han ikke kunne tåle det. Derefter gav han sig til landvæsenet og var i nogle år hos sin bror på Hartspring. Var i flere år forvalter hos forpagter Plum på Norfeldt på Møn, forpagtede derefter i forening med sin bror Jes Thomsen, Palstrup i Elfsborg sogn i Jylland, hvilken han havde i flere år alene, da broderen atter trådte ud af forbindelsen. 1847 møllersvend på Stevning mølle.
Jes Thomsen.
Jes Thomsen er født 1827. Han lærte landvæsen på Augustenborg Herregaard, var derefter på Gammelgaard hos Matthias Matthiesen, hvem Hertugen havde hensat som forvalter på denne gård. Han var med i insurgentarmeen og måtte efter krigen aftjene sin værnepligt i den danske arme`. Derefter var han i flere år forvalter på Dybvad i Jylland, forpagtede Palstrup, men afløstes af sin bror Jakob Thomsen. Siden har han bestyret en gård for en enke i Jylland. Han var g. m. en bagerdatter fra Odder, der imidlertid døde efter et kort ægteskab.
Alexander Thomsen 1847.
Alexander Thomsen, den tredje ejer af gården Hartspring, er født 1812 d. 10. nov. og blev i dåben opkaldt og båret af sin morbroder Alexander Andersen, ejer af Nygaard på Kegnæs. Hans moder døde samme dag, han blev født, og han blev derfor ammet op af en pige fra Brandsbølle. Han opholdt sig bestandig på gården og bestyrede den efter sin faders død for sin stedmor. 1847 tog han imod gården og beholdt den gamle pige Elspe der bestyrede huset for ham det første år, indtil han 1848 d. 14 juni blev g. m. Katharina Margaretha Elisabeth Carstens, en datter af apoteker Hans Carstens og hustru Johanne Petronelle Witske på Augustenborg, hvor hun er født 1827 d. 16. juni. Begge er brave og godmodige folk, der er godt lidt af alle, og deres hus har været et gæstfrit hus, både for deres egen og andre familier. Thomsen var i en del år Herredsrådsmedlem som valgt for Svenstrup sogn, og han har også været beæret med flere tillidshverv af autoriteterne. Han døde 1880 d. 24. febr., 68 år gl. efter et kort sygeleje.
Børn:
1). Thomas Peter Frederik Thomsen, født 1849 d. 16. maj og døbt d. 24. juni. Faddere: Jakob Thomsen, Capitain
Bonde, Mad. Jakobsen på Rumohrsgaard, student Hans Carstens, frøken Louise Jakobsen fra Rumohrsgaard.
Han døde 1852 d. 22 april, 2 år gl.
2). Hans Carstens Thomsen, født 1851 d. 25. jan., døbt d. 11. marts, båret over dåben af sin far. Faddere: Hr.
Johannes Witsche fra Hjortholm, Provstinde Ebbesen på Gøllinggaard, jomfru Anna Witsche i Notmark, Hr.
Provisor Steimann af Augustenborg. Han er landmand og opholder sig for tiden i hjemmet.
3). Johannes Thomsen, født 1853 d. 14. marts, døbt i april. Faddere: Hr. Johannes Witsche til Hjortholm, degnen
Uhlenberg på Kegnæs, Christian Jakobsen af Rumohrsgaard, Fru Carstens, bedstemoderen, og frøken
Christiane Carstens hendes datter fra Augustenborg. Han er landmåler, har været i Holsten, blev brugt ved
opmålingerne på Als i årene 1871, er for tiden i Polen.
4). Katharina (Katinca) Magdalena Jørgine Thomsen, født 1854 d. 5. sept., døbt i okt., holdt over dåben af sin
faster Mad. Jensen på Østerholm. Faddere: Jørgen Thomsen, farbroderen, den gamle Anna Høy, Peter
Witske af Hjortholm, frøken Sophie Hoeck af Ketting.
5). Theodor Heinrich Thomas Thomsen, født 1857 d. 10. juli, døbt, holdt af student Peter Carstens. Faddere:
degnen Hansen af Adsbølle, fru Anne Marie Witske af Hjortholm. Han er landmand.
6). Alexander (Alex) Thomsen, født 1859 d. 24. okt. Han er landmand
7). Carl Jakob Thomsen, født 1861 d. 4. okt. Han står i handelslære hos købmand Kuss i Haderslev.
8). Johanne Henriette Mathilde Caroline Thomsen, født 1864 d. 8. jan., konfirmeret 1877.
9). Thomas Jørgen Thomsen, født 1866 d. 8. okt.
|
