Nr. 20. Familien Beyerholm
Side 78 - 91
At familien Frost nedstammer fra denne familie kan ses af følgende stamtavle:
Hr. Anders Beyerholm, præst på Føhr og Østerlinnet levede 1569-1580.
Hr. Matthias Beyerholm ejer af Linnet Hovgaard, g. m. Abigail Jensen af Haderslev
Jens Bjørnsen, ejendomsbesidder i Nybøl på Sundeved, g. m. Margaretha Lunds. Maria eller Marike Lunds, død 1708, 78 år gl. g. m. 1) Hr. Anders Beyerholm, 2) Hr. Peter Plate, begge præster i Hagenbjerg.
Dorothea Margaretha Beyerholm født 1675, død 1728, g. m. Hr. Statius Plagge herredsfoged på Sandberg og Hartspring.’
Deres 3 børn:
1). Anna Maria Plagge, død 1737, g. m. Herredsfoged Lorentz Petersen på Nordborg, død 1741. Deres datter: Dorothea
Margaretha Petersen, født 1732, død 1776, blev 1751 g. m. Christian Frost, skipper og kromand i Svenstrup, født 1703,
død 1789. S. IV. 109-180.
2). Magdalena Juliane Plagge, blev 1732 g. m. Hr. August Brosen, forpagter på Meelsgaard. Deres søn: Christian August
Brosen, født 1733, død 1782, fiskemester på Nordborg. Stamfar til familien Brosen på Nordborg. S. IV 73-86.
3). Margaretha Dorothea Plagge, blev 1733 g .m. Hr. Samuel Brandt, købmand på Nordborg. deres datter: Anne Margrethe
Brandt, født 1739, blev 1760 g. m. Hans Christian Bock, købmand på Nordborg. Stamfar til familien Bock i Sønderborg
m.fl. S. V.178-180.
Gården Beyerholm i Halk sogn.
Denne familie har vistnok navn efter gården Beyerholm, en gammel frigård i Halk sogn ved Haderslev. Flere af denne gårds ejere var af adel og navnet Anders og Matz eller Matthias findes der iblandt, er det slet ikke utænkeligt, at familien kan nedstamme fra en eller anden af gårdens ejere, i slutningen af den katolske tid finder man flere præster af den lavere adel, som vedblev at være i embede ved reformationens indførelse. De trådte nu i ægteskab og således gik deres familier over i de borgerlige slægter. Selv ved reformationens første tider finder man flere lutherske præster af adel, såsom Løvenbalg, Abildgaard m.fl. Iblandt gårdens ejere kunne efter Rothe i Haderslev amts beskrivelse følgende mærkes: 1) 1403 Jesp Iversen, 1413 Anders Jensen Vangebjert. Den kom derefter til Biskop Henrik Stangenberg som 1457 solgte den til Yrvan eller Ivan Matzen og hans søskende, dog sluttes af våbenet og navnet, at den må have hørt til de Beiere af hvilken familie endnu nogle, skønt i borgerlig stand, leve i Fyn. I senere tid har den tilhørt Hans Voet, som blev adlet af Frederik d. 1. (dog har han rimeligvis ved giftermål fået gården). Hans søn Matthias Voet, der var g. m. Dorothea Ytzen, en datter af Severin v. Ytzen, arveherre til Langmoes i Halk sogn. Deres søn var Jacob Voet, g. m. Else Harckum von Herrndorf, med hvem han havde en søn, Matthias Voet, g.m. Anna Nissen af Øsby, en søster til Jensen v. Løvenklau, oberst i den svenske krig 1657-60. Det er den samme mand, som i Holbergs Danmarks historie kaldes Oberst Jonas Hadersleben og hos Høier kaldes Jens von Hadersleben. Han viste sig just ikke som nogen stor helt. Matthias Voets og Anna Nissens eneste datter, Anna Voet var g. m. Hans Genovani af Starup. Rohde har vistnok gjort fejl i at sammenblande Jørgen Schrøder, der senere fik navnet Løvenklau, og oberst Jens eller Jonas v. Hadersleben. De var vistnok 2 helt forskellige personer.
1. Hr. Anders Beyerholm, præst 1569-80.
Ovennævnte Hr. Anders Beyerholm var ikke fra Beyerholm, men fra Skads sogn i Slesvig. Fra 1569-79 var han præst ved St. Laurentii kirke på Føhr, hvilken hørte under Ribe stift. 1579 blev han ved en dom i Ribe afsat fra sit embede. Grunden dertil var, at han kunne ikke komme ud af det med landfogeden på Øen. Præsten bar omsorg for og holdt et vågent øje med landfogeden, at denne ikke efter vilkårlig lune og uvilje skulle tragte efter, at tyve blev hængte og hekse eller signekællinger blev brændte. Det var ham utåleligt, og man ved ikke, at sådanne forbrydere fra den tid af var blevet henrettede på Øen, derimod drabsmænd og mordere er blevet halshuggede. Dog har Hr. Anders vel nok blandet sig alt for meget i verdslige retssager, hvilket kan skønnes af en sang, som lød i nabosognet: ”Hr. Anders og hans kapellan, til ting og ret ville gerne gå, kirken lod de tom stå”. For at de nu kunne komme af med ham, anklagede de ham hårdt, søgte vidnesbyrd imod ham, men da de ikke kunne finde nogen, som ville vidne, tog de kirkens segl, som 1 eller 2 mænd havde i forvaring, oplukkede kisten og satte seglet under deres brev. Således handlede de også med hans eftermænd, der var brave mænd. Hr. Anders Beyerholm blev 1580 atter ansat som præst i Østerlinnet i Nordslesvig. Han var g. m. Birgitte Beyerholm.
Hans søn var:
Hr. Matthias Beyerholm af Linnet Hovgaard.
Hr. Matthias Beyerholm, Erbgesessen zu Lindewit, ejer af Østerlinnet Hovgaard. Han var g. m. Abigail Jensen af Haderslev. Hun var født 1588 og død 1660 i jan., 72 år gl. i Hagenbjerg præstegård. Hr. Andreas Brandt holdt ligprædiken over hende 1660 d. 12. jan. Jensen af Haderslev er måske hendes navn; thi hun er rimeligvis en søster til ovennævnte Oberst Jonas eller Jensen v. Haderslev og fru Anna Nissen til Beyerholm. Thi 1659 d. 19. juli døde i Hagenbjerg Elspe Jesses af Heisager i Halk sogn, ”Oberst Jenss v. Hadersleben seine Schwester. ( Hagenbjerg kirkebog)
Hr. Anders Beyerholm, præst i Hagenbjerg 1647-76.
Hr. Anders Madsen Beyerholm er således født 1617 på Østerlinnet Hovedgaard i Nordslesvig. (V 12) 1640 d. 29. feb. findes han omtalt i den fynske Biskop Hans Mikkelsens tegnebog, da han tog afsked fra Bispen, og denne gav ham en Rixdaler, men om han dengang er blevet dimitteret fra skolen, eller han også har tjent biskoppen som huslærer eller håndskriver er usikkert, heller ikke vides, hvorhen han dengang rejste. Ved Provst Christen Brunckertzens død i Hagenbjerg, blev han ansat som præst; men forinden det skete, måtte han døje adskillige ubehageligheder. Der opstod en del larm i menigheden, da biskoppen havde givet den salige provst løfte om, at hans søn, August Brunckertzen skulle blive hans efterfølger og ægte hans steddatter, Dorothea Sophie Lund, hvis mor anden gang var trådt i ægteskab med bemeldte provst. August Brunckertzen og Dorothea Sophie Lund var altså kun sammenbragte børn. Imidlertid forså biskoppen sig deri, at han ikke tog de 6 uger i agt, inden hvilken tid embedet efter de kongl. Forordninger, skulle besættes. Den kongl. lensmand på Nyborg slot Hr. Ivar Wind, havde da ret til at gribe ind og besætte kaldet, og han sendte da Anders Beyerholm, som skulle holde sin prøveprædiken, og efter endt gudstjeneste anbefales den forsamlede menighed, af provsten Hr. David Monrad i Ketting, og indføres i præstegården. Bønderne henvendte sig til Hertug Frederik på Nordborg, og da Hr. F. N. ikke var tilfreds med dette udfald af sagen, gik bønderne hjem, og intet blev dengang besluttet. Derfor rejste Hr. Anders atter til Fyn, hvor han blev ordineret af biskoppen og kom tilbage til Als i begyndelsen af sept. 1647. Biskoppen var nu selv tilstede og indsatte ham selv d. 19. sept. på 14. søndag efter trin., som sognepræst i Hagenbjerg, og fordi F.N. Hertug Frederik flere gange havde skrevet til Kongen og iblandt andet ladet sig forlyde med, at han ville lade en egen kirke bygge; thi ”vel tilhørte fårestalden Kongen, men fårene tilhørte Fyrsten”, så sendte Kongen som en trussel 50 soldater med, der skulle have lagt Hagenbjerg sogn øde, hvis Hertugen af Nordborg ikke havde givet sig. Dog, det er jo altid hårdt at stampe imod bråden. Sagen blev nu snart ordnet, Hr. Anders holdt sit indtog i præstegården og blev inden samme dato, d. 19. sept. trolovet med Jomfru Dorothea Sophie Lund, og Hr. August Brunckertzen blev få år efter residerende kapellan i Ulkebølle på Als. 1648 d. 4. juli blev han da g. m. bemeldte, sin forlovede Dorothea Sophie Lund, en datter af Hr. Johannes Lund, præst i Dybbøl fra 1595-1640 og Fru Anna Lund, død 1646 d. 15. okt., 47 år gl. Efter alt at dømme, har hun været meget yndet af menigheden, da hun næsten har holdt alle børnene, der blev fødte. Hun døde 1669, præsten skriver herom: ”d. 31. marts, gik min meget elskede Dorothea bort til Jesus. Hun blev indsat i kirken. Ligprædiken holdt Hr. Carsten Lorentzen i Ulkebølle over Rom. 8.28. At dømme af kirkebogen, som han har ført på gammelt dansk og hist og her beriget med en anden optegnelse, har han rimeligvis været en alvorlig, kristelig mand, for hvem troen var en livs - og hjertesag, idet mindste ender han gerne alt med en eller anden strofe af en gammel psalme, som f.eks. ”Jesu gjør oss Sød vor Død”. (Jesu var mit Lys), eller andre gudfrygtige talemåder: ”Gud lad oss døe Salig”, hvorfor også Pastor L. Wegersleff roser ham som en meget from og gudfrygtig mand.
Han var begavet og udstyret med digtergaven.
Han har tillige været en begavet mand og en god digter, hvilket hans mange latinske digte i kirkebogen viser. Forud for hvert år indleder han i et sådant digt, gerne en betragtning over det gamle år og ser det nye år med frygt eller håb i møde. 1657 udtaler han blandt andet, at han går til dette arbejde sørgmodig og nedbøjet af kummer, men også fuld af kærlighed og vrede, bedrøvet er han, fordi lydighed mod Guds vilje er blevet rokket på jorden, og fuld af vrede ser han, at de ondes skarer hidtil ikke, med sønderknust hjerte, ville lære Gud at kende, kærlighed har han, fordi han også finder fromme og troende mennesker. ”Derfor er Hjordens Suk og Kummer stor”. ”De aande alle og ere gjennemtrængte af en levende Tro”. 1665 forfattede han i anledning af Nordborg Slots brand et tysk digt, som han kaldte ”Thrauen” og findes i Meganders beskrivelse af denne ulykke. Ligeledes har han ved flere lejligheder gjort et eller andet lille digt, således skrev han 1666 d. 2. aug. et lille sørgekvad over borger i Sønderborg Peder Poulsens død, hvem han beskriver som en gammel mand, der lykkelig har besejret verden og mens han levede i verden, tilhørte han allerede i hjertet himmelen, hvorhen han nu er vandret. Efter den tids smag sammensættes ordene til sidst således, at forbogstaverne danner hans eget navn. Her meddeles i oversættelse et par prøver af hans poesi:
Hans digte:
1657
Mig Herren atter gav at stå ved nytårstider
Imens det gamle år i tidens bølger glider
Jeg sorgfuld træder ind, opfyldt af frygt og vrede,
Thi tidens gang er nu dybt i tvivlen nede.
Jeg sorgfuld er, fordi gudsfrygt er vandret heden
Men glad, fordi jeg ser jo også lydigheden,
Helt vred i sind fordi de ondes store skare
Vil ikke kende Gud, udsat for nød og fare;
Derfor er der stor sorg, og hoben højt mon klage.
Derfor foragt for Gud mon mer og mer tilbage
Se derfor sørger Gud i høje himmelsale,
Se derfor sørger hver, som her på jord kan tale.
Derfor så længe vi en fredsæl tid ej skue
Vi føle længsel stor og brænde højt i lue
Nu kommer kætters hob og ville hedning række,
Snart søger hadefuld de kristnes vej at skrække
Derfor vi føle skræk for årene som ile
Så hurtigen af sted som Herrens flammepile
Og mens vi stadig gå og frygte svar ulykke
Vi så stole kun på Herrens vise lykke,
Du Jesu Herre stor, som årene mon styre
Jeg beder dig o krist! Fyld mine ønsker dyre, eller:
Nu årets lys er slukt og og tændt det nyes kærte
Giv altid mig o Gud! Et kristent nytår i mit hjerte.
År 1658.
Herre Jesu Krist! Lad det guddommelige navn give os en heldbringende begyndelse på det sørgelige ulykkelige 1658. Ved din nåde nedskriver jeg på dette sted følgende linjer:
Vi skifte stadigt år og veksle vore kræfter,
Dog altid syndens tegn sig til vort legem hefter.
Der mange grunde er for mennesket, det svage,
Til Sorgens bitre gråd i landets onde dage.
Jeg ynkes snart i sind ved fædrelandets fare
Som snarlig ødes vil af fjendens vilde skare
Jeg føler borgerens nød, og når min sorg jeg deler,
Dog overalt i sind jeg svarlig smerten fjæler
Og om vi lide hård, Gud straffer os med rette,
Han elsker hver en god, forfølger alle slette
Dog skærm os Herre! Du som monne os forløse
Og i det nye år lad os af nåden øse!
År 1659.
Imens det svundne år jeg vejer i mit indre
Der intet er på jord, som kan min smerte lindre,
Vi have set i fjor et ondt og grusomt billede,
Hvordan den fjende os i stridens net indhillet.
Den brandenborgske magt, Holland, den rå pollakke,
Og tyskens lejetrop mon om i Danmark flakke,
Imens den svenske drot, der sejred` alt for længe!
Indsamle krigstrophær fra Danmarks fagre enge
Med skin af lov og ret pollakkerskaren røved`,
Den overalt i land kun rædsom voldsdåd øved`,
Pollakken fromhed grumt mon under fødder træde,
Han skånsel kendte ei, kun grumhed var til stede,
Han var helt tøjlesløs, afsindig, ond, urolig,
Letsindig i sin hu han glemte fædrebolig!
På vilde udyrs vis han stadigen mon stride.
Og Herrens tjenere han gav såmegen kvide;
Hans skændselsrygte vil i Danmark altid blive,
Og om hans blodig hånd man krøniker vil skrive.
Men nu jeg takker dig o Jesu du befried`,
Os fra hint grumme folk, der kun af krigen died`;
Vi se det nye år, det gamle brat bortiler;
Vel Herre Jesu Christ! En fredsæl fremtid smiler.
1665
Trauer über Norburg.
O Norburg, Deine Noth und du liegst Gott im Sinn
Nachdem durch seine Flamm, du bist gefallen hin
Er sorge nun für dich, der dich geworfen nieder
Es helf deiner Bau? und deinem Fürsten wieder
Er der durch dieses Feuer hat so geläutert dich
Und sein gerecht Gericht gezeiget wunderlich
Er lasse seinen Rath, Trost, Hülfe auf dich rechnen??
Er segne ewig dich, der dich mitleidend segnen
Und klagen deinen Fall. Der Wunsch in Gott soll stehen
Bis aller Bau und Burg wird endlich untergehen
Gott der bösen Axt den Wunderhieb kann üben
Gott der zu grossem Glück die seinen thut betrüben
Und wend’t allen Fall zum besten allezeit
Noth, Tod, werwüstend Gluth, Glück, Unglück, alles Leid
Er lass dir zu Gott [den Fall der Norburg?] kommen
Bey milden Königen, bey Fürsten aller Frommen
Es sind Hülfe du und deinen hohen Stand
Und nach betrübten Rauch dich fürdro Seine Hand!
Du wünscht dies jeder Christ, ein Unhold [der sein?] müste
Dem so bey deinen Brand zu wünschen nicht gelüste
Wir klagen uns? in dir und deiner Aschen Tod
Ach diese Zeit der Welt ist schier, nur Feur und Noth!
Aus unaufhörl. hertzl. Mitleiden schrieb dieses über den Schaden, Albereit Betrübter s:
Anders Beyerholm, pastor in Hackenberg.
Han var en anset mand.
Han var en mand, der har nydt anseelse hos sin samtid. Da den fynske biskop i krigens tid 1657-59 ikke kunne komme til Als for at undersøge kirkernes regnskaber, har Anders Madsen Beyerholm, for disse 3 år i biskoppens sted, revideret hver kirkes regnskab og på hans vegne underskrevet dem. Man kunne synes, at det var underligt, at provsten Hr. Peter Conradi ikke gjorde dette, men provsten skulle stå til ansvar for biskoppen, han havde over- og tilsyn med kirkerne. Kunne altså ikke selv revidere deres regnskaber. På en forsamling i Ketting kirke 1660 d. 4. nov., hvor alle Øens præster var til stede, udvalgte disse provsten Peter Conradi i Lysholm (skal retterligen være Lysabild), Anders Madsen Beyerholm i Hagenbjerg og Steen Poulsen Rhode i Adserballe til i forening med de øvrige Rigets Stænder d. 14. nov. i København at vedtage og underskrive på deres vegne den kogl. arvehylding og suverænitet og medgav dem i den anledning deres fuldmagt, dat. Ketting kirke d. 4. nov. I den anledning måtte han altså rejse til København og han synes, ifølge kirkebogen, at have været fraværende indtil henimod årets udgang. 1661 Dom. Oculi var alle præster atter forsamlet i Igen kirke og underskrive med Hånd og Segl den kongl. arvehylding. Igen sognepræst stod dog udenfor alt dette, da hans kirke var eximeret kirke der ikke stod umiddelbart under dansk Lehns højhed. Da i aug. 1668 alle det hertugel. Nordborgske huses kreditorer skulle møde i Sønderborg, for at gøre deres forordninger gældende, rejste Hr. Andreas Beyerholm, præst i Hagenbjerg i forening med Hofpræst Megander og Igen kirkes forstandere til Sønderborg for at varetage Igen kirkes interesser, da kirken af sine midler havde forstrakt huset i Nordborg og flere af dets embedsmænd med betydelige lån. Der siges, at man havde formået Andreas Beyerholm dertil, fordi han var meget anset på stedet, vel også en mand der talte godt for sig og kunne gøre sin indflydelse gældende.
Han har flere gange været i København.
1660 d. 27. aug. og endnu d. 18. okt. var han fraværende på en rejse til København, i hvilken tid hans kollega kapellan i Lauensby Hr. Clemens Pedersen besørgede forretningerne. 1666 d. 8. marts var han atter fraværende på en rejse til København, da Hr. Clemens Pedersen atter besørgede forretningerne. Da han derfor d. 8. feb. begravede et lig af Brandsbølle, ”var Martinus tilstede på kirkegården, at annamme pengene på Hr. Anderses vegne, da han var udi København”. Denne Martinus er Martin Nissen, der har været huslærer for hans børn, og siden blev sognepræst i Oksbølle.
Enkelte tildragelser i sognet i hans tid 1648-76.
Af enkelte mærkelige tildragelser i sognet i hans tid fremhæves: 1648 d. 4. juli blev Jørgen Hansen af Hagenbjerg begravet ugift, 62 år gl. ”Han døde meget hastigt på kirkevejen”. 1650 d. 25. jan. blev Maren Nisses søn af Brandsbølle, Thomas, 13 år gl. og Jens Jørgensens datter samme sted, 13 år gl., begravede. ”Disse 2 salige børn druknede i Meelsgaards Sø d. 23. jan., og de var søskendebørn og fik en død efter Guds tilladelse, én grav og havde de samme alder”. 1650 d. 22. feb. blev Anders Støedt af Hagenbjerg begravet. Han var 100 år gl. og født i den nu afbrudte by ”Meelet”. 1653 blev 1 par trillinger født, som kort efter døde.
3 personer blev brændte 1657.
1657 d. 10. juli blev Peder Bærtelsen Svarrer boende i Lauensby, brændt formedelst forbrydelser, som han havde begået lige tværtimod sin samvittighed. Skønt hans død vel var en vanære, så har hans endeligt dog været saligt, fordi han udåndede i troen. O Jesu! Forund mig den Nåde, at ikke ret min forsømmelighed nogen sjæl må gå fortabt af dem, du har betroet mig til min sjælesørgervirksomhed. D. 14. juli blev Christen Hansen i Lauensby brændt, en mand iblandt landboerne meget anset. Samme dag blev Anna Hjulmands af Hagenbjerg, hendes legeme kastet i ilden. Hun døde i fængslet uden at have nydt sakramentet. De må vistnok have givet sig af med hekseri og trolderi.
Mand brød sin hals 1657.
Samme dag d. 14. juli faldt Matthias Clausen af Hagenbjerg ned af et læs hø og brød sin hals på det sted, som kaldes ”Hestehave” ved Søndermarken. Han opgav straks ånden og blev begravet d.16. juli, 80 år gl.
Den svenske krig 1657-59.
1657 begyndte ligeledes krigen med Sverige, allerede d. 18. juli stod den svenske konge på Holstens grund, ikke langt fra Hamborg. I den nærmest efterfølgende tid faldt efterhånden hele Sønder- og Nørrejylland i hans magt. En mængde flygtninge fra fastlandet, fra Flensborg, Aabenraa, Lygum, Feldsted, Vidsted, Hammelev, Halk, Hejsager kom til Als for at undgå fjenden. Skrækken forårsagede mange dødsfald, især blandt børn og gamle folk. Derfor siger Anders Beyerholm: ”Jeg frygter for at det betyder vort land og sogn lidet godt og meget ondt, at de fleste af de bedste mænd og sognekvinder i dette år er hensovede. O! hvilket et ondt og sørgeligt år, har ikke dette år 1658 været. Dog, Gud bevare os endnu for et værre år. Amen! O Jesu! Min kæreste Jesu! Amen! Amen! Ved juletid 1657 har svensken også haft fodfæste på Als, da der lå rytteri i Købing, og 1658 d. 2. feb. måtte hele landet ud at skandse ved Sønderborg. Fastelavnssøndag blev der i Tontoft kirke ofret i tavlen, til en ung person som uforvarende blev skudt af en svensk rytter, for at han derved kunne få hjælp til bartskærs løn. Freden i Roskilde blev vel sluttet 1658 d. 26. feb., men Karl Gustavs arme` blev dog stående i Danmark, og i aug, samme år begyndte Kongen igen. Nu kom de allierede, under Kurfyrsten Frederik Wilhelm den Store af Brandenborg, Danmark til hjælp. Han havde under sin befaling brandenborgske kejserlige og polske tropper, og allerede i sept. rykkede de ind i Holsten. Svenskerne trak sig tilbage til Als. Oberst Ascheberg med 1200 mand lagde sig ind på Sønderborg Slot, og Oberst Knaust med 400 mand besatte Nordborg Slot. D. 14. dec. gik de allierede over til Als og gav sig til at belejre begge disse slotte. Sønderborg faldt d. 18. dec. og d. 20. dec. kom også Nordborg i dens magt. Skønt de kom som Danmarks befriere og venner var de, navnlig polakkerne, langt værre til at røve og plyndre, og udøve al slags grusomhed end de svenske tropper havde været. De var en skræk for befolkningen overalt hvor de kom. Vel forblev de her ikke længe, thi allerede d. 24. dec. rykkede de videre nord på, men få dage var også nok for dem til at lægge alt øde, ved deres grusomhed og rovsyge. Vi ser, at Anders Beyerholm også ovenfor i sine digte klager ynkeligt over polakkens råhed og grusomhed. 1658 d. 14. dec. blev hans undersvend Jep Blad, som om natten skulle ledsage en oberst til Sønderborg, på hjemvejen skudt af en udædisk rytter, 40 år gl. Han led også en del under krigen, som vi kunne se nedenfor. 1659 i foråret erobrede Admiral Wrangel på ny Langeland og styrede derefter med flåden til Als for at erobre denne Ø tilbage, men havde her ingen lykke med sig, da hans folk i 2 storme, som de foretog imod Sønderborg, blev slået tilbage. Det må være hertil, at der sigtes, når det i Nordborg kirkebog hedder, ”Palmesøndag blev prædiken ikke holdt for den hastig tidende, som kom ind i kirken og sagde: at svensken var der på landet, dermed løb de alle af kirken. Dog, Gud ske lov, det var ikke sandt!” I krigens tid var der et vagthus i ”Stenrøi” i Hagenbjerg Skov, som omtales 1660 d. 9. jan., da man fandt en fremmed, død og halvforrådnet karl der.
Ansøger og får hjælp af kirken 1660.
1660 indgav han følgende ansøgning om hjælp af kirkerne for den skade han havde lidt: ”Give jeg fattige Guds ords tjener tilkende, hvorledes jeg straks med mit kalds begyndelse kom til stor gæld, der jeg dog var af fattige og ringe middel, hvortil er kommen denne meget sørgelige og forfærdelige krigsnød, formedelst hvilken jeg udi større betryk og elendighed, synderlig udi de allieredes overfald, sørgelig er geråden. Beder derfor underdanigst for Guds skyld, E.K.M., min allernådigste Konge og Herre nådigst, ville anse sådan min armod og nød, og mig fattige mand, noget til kongl. Majst. egen præstegårds nødvendige reparation af kirkens behold, som jeg kirken skyldig er, så vidt det kirken kan bære uden skade, nådigst og højstmildelig bevilge, efterdi af egen fordærvede evne for mig overgange krigs sørgelige betryk, jeg fattige ords tjener det ikke formår.
E.K.M. tro forbeder til Gud
Anders Beyerholm
Pastor til Hagenbjerg på Alsø.
Han får til Hjælp 200 rdl. 1660.
1660 d. 14. sept. påtegner og anbefaler lensmanden Otto Kragh og biskoppen Lauritz Jacobsen hans ansøgning og anfører blandt andet, ”at han måtte overtage stor gæld da han kom til kaldet, at han med de andre præster på landet ved fjendens overgang og udplyndring bleven forarmet, at hans præstegård dertil ruineret, så at han ikke formår at opbygge den. De foreslår at bevilge ham hjælp af hans kirke, som har formue, 200 slettedaler, af de 1000 daler som den har i forråd. 1660 d. 15. sept. bevilliges ham 200 daler af kirken til hjælp. (Ny kirkeh. Saml. 5. 320-21)
Rytteri findes i sognet 1660-61
1660-61 findes endnu fremmede flygtninge og rytteri her i sognet.
Misvækst og dyrtid 1661-62.
1661 var en meget stor tørke om sommeren, hvoraf en bedrøvelig misvækst blev fast overalt forårsaget, så at mange rejste. 1662 i Fyn, Holsten, Blois i Frankrig led hungersnød. I dette år herskede en sådan dyrtid, som ikke nogen tilforn kan mindes. 1 tdr. rug i Frankrig kostede 100 rdl., 1 sk. rug 2 til 2½ mk, 1 sk. byg, 28 sk. havre 10 sk L. her på Als. Gud vær os nådig!
Et hårdt vejr 1662.
1662 d. 18. juli var det et meget hårdt Guds vejr med regn indtil middag og årle mellem 2 og 3 var det en forfærdelig torden med usædvanlig hagl, der ynkelig slog kornet ned. Gud vær os nådig! Haglet og tordenen kom af nordøst. Hvad det har at betyde ved Gud! D.18 dec. var det svært snefog af nordøst. Gud vær os nådig!
Han har bygget ved præstegården 1663.
1663 d. 19. aug. blev Christen Møller, nærmeste nabo her ved præstegården begravet, 65 år gl. Han var en god tømmermand, byggede her sidst den nye hjælm, som står ved dammen i præstegården. Huggede selv samme …. ind i 8 dage, så at hjælmen blev rejst på St. Peters aften d. 6. juni. Jesu Kristi! Gud lad den og andre Guds børns huse stå og rådne i fred og ælde. Gud til ære, mig og mine kære efterkommere til gode!
Tørke og misvækst 1666.
1666 var der om sommeren stor tørke og misvækst, så at det regne ikke udi Nørreherred i nogle måneder. 1667 var sommeren også meget tør, så at væksten fik stor besvær. 1669 d. 20. jan. var et hårdt vintervejr med frost.
Strengt tordenvejr 1673.
1673 mellem d. 14. og 15. juli, mellem en mandag og tirsdag, var forfærdelig. Torden med lynild fra aftenen d. 14. juli til om morgenen d. 15. juli og formiddagen. Gud vær os nådig!
Streng vinter med frost 1674.
1674 d. 7. marts var en forfærdelig frost og streng vinter.
Hans anden hustru 1670.
1670 d. 5. juni blev Hr. Anders Beyerholm g. m. (2 gang) med Marie eller Marike Lunds, en datter af Jens Bjørnsen, erbgesessen in Nybel på Sundeved og Martha Lunds. Hun var enke efter Markus Kückelmohr, rektor ved skolen i Sønderborg. Hun har vistnok været af den første kones familie, måske været hendes søskendebarn eller søsterdatter, og hun har ligesom denne holdt en mængde børn over dåben.
Hans død 1675.
1675 2. søndag i advent prædikede Hr. Anders Beyerholm sidste gang i Hagenbjerg kirke. D. 14. dec. communicerede han og dagen efter døde han, 58 år gl. D. 23. dec. blev han begravet. Tekst 2. Kor. 5. 8.
Med sine tvende hustruer havde han følgende børn:
1). Rudolf Beyerholm, født 1649 i juli, døbt 10. juli af provsten Hr. David Monrad i Ketting. Han døde 1651 d. 7.
dec. og blev begravet d. 12. dec. af Hr. David Monrad, 2½ år gl., lagt i nærheden af alteret til højre i kirken
2). Frederik Beyerholm, født 1650 i nov., døbt d. 22. nov. af provsten Hr. David Monrad. Han blev begravet 1685
d. 26 feb., 35 år gl.
3). Anna Beyerholm, født 1652 i febr., døbt d. 18. febr. af provsten Hr. David Monrad. 1666 i april står hun første
gang fadder.
4). Christian Rudolf Beyerholm, født 1656 d. 8. april, døbt d. 16. april af Hr. Andreas Brandt til Tontoft menighed.
5). Eleonora Dorothea Beyerholm, født 1666 d. 1. juni og døbt d. 2. juni af Hr. Clemens Petersen i Lauensby.
6). Markus Beyerholm, født 1672 d. 10. okt., blev døbt d. 17. okt., holden over dåben af sin onkel Georgius Lund,
en borger af Flensborg.
7). Andreas Beyerholm, født 1674 d. 6. aug., døbt d. 13. aug. Fra 1770-45 var han præst i Heiligenstedten
Hosten. Han var i de sidste år meget svag, led især af svaghed i benene og måtte derfor sidde på en stol, når
han prædikede. Han havde 2 sønner og 2 døtre, hvoraf den ene Theodor Andreas, født 1715, var præst.
Han var diaconus i Heiligenstedten fra 1747-88. Død 1788 d. 1. marts, 73 år gl. Den anden søn Ernst Christian
Beyerholm, var født i Heiligenstedten 1705 d. 25. juli. Fra 1743-50 diaconus og fra 1750-59 præst i St. Peter
Eidersted. Død 1759 d. 9. jan. Han ville 1740 dispenseres fra eksamen, hvilket blev afslået af regeringen. Dat.
København 1741 d. 9. nov. De 2 søstre var 1) Dorothea Sophie Beyerholm og 2) Benedicte Marie Beyerholm,
der begge ved faderens død 1745, var ugifte.
8). Dorothea Margaretha Beyerholm, født 1675 d. 19. okt. Se nedenfor.
Peter Petersen Plate, præst i Hagenbjerg 1676-85.
Hans enke Marike Lund forblev i præstegården, idet hun blev g. m. eftermanden Hr. Peter Plate af Sønderborg. Han er født i Sønderborg 1645. Hans far hed også Peter Plate og denne slægt findes allerede i Sønderborg 1524. I byen Holm findes ligeledes navnet Plad, der jo er det samme som brødrene Peder og Niels Plade fra Ribe førte ved reformationstiden. Latiniseret blev det til Palladius. 1673 d. 22. okt. har Peter Petersen Plate fået ventebrev på Svenstrup kald. Sognepræsten Hr. Laurits Poulsen Harboe var allerede en ældre mand. Det er hertil der sigtes, når der under processen mod Peter Griffenfeldt blandt andet klages over, at han ved besættelsen af embeder tog imod penge, altså på en måde solgte dem. Således udtales det, ”at sekretæren Henrik Lundt har vidnet, at Peter Plate for et exspectancebrev på et præstekald Svenstrup på Als, endog han samme tjeneste derefter ikke nød, måtte udlægge til Griffenfeldt 250 mk eller 150 rdl., og til tjeneren 50 rdl.” Hertil svarer Griffenfeldt i sit forsvarsskrift, ”at hvor den Plade er, der ikke engang skal have nydt kaldet, ved han ikke, ligeså lidt som, hvo der har commenderet ham”. Det er ikke godt at vide, om Griffenfeldt virkelig har nedladet sig til sligt, eller hans tjenere have drevet en sådan handel i hans navn. Sekretæren Henrik Lundt var for resten fra Sønderborg og må altså godt have kendt Peter Plate, og måske har han ved sin anbefaling forhjulpen ham til denne gunst. Det forholder sig rigtigt, som der siges, ”at han fik ikke kaldet”; thi da der tilbød sig en anden lejlighed, foretrak han det visse for det uvisse. 1676 blev han kaldet til præst i Hagenbjerg og blev hertil d. 12. feb. ordineret af Biskop Niels Bang i Odense. Dom. Oculi sang han sin første messe, og 1677 d. 12. juni ægtede han formandens enke Marike Lund, hvilket måske har været en slags betingelse for kaldets modtagelse. Til denne tid havde altså den fynske biskop endnu opsyn over de alsiske kirker i Nørreherred, kort efter hans ordination 1676 d. 17. juli tog Hertug August` gesandt Christoffer Gutsch troskabs ed af præsterne for sin herre, der fik Nordborg amt til len af Kongen, og forholdet til Fyns biskop blev nu på en måde løst, idet hertugens egen provst ordinerede præsterne og visiterede kirkerne. Man mærker på præsterne, også på Hr. Peder Plate, at disse i begyndelsen have ængstet sig ved denne forandring, men de blev dog beroligede, da den nye regering stadfæstede deres tidligere privilegier.
Hagenbjerg præstegård brændte 1681.
1681 d. 28. juni overgik ham den ulykke, at hele præstegården brændte. Ilden opkom først i ”Backhuset”, tog så fat i indhuset og endte med bagstalden. Kl. var 1 om natten, som de havde haft hedt om dagen, siger kapellanen Clemens Petersen, og tilføjer han fremdeles: ” lycken da som haffde blincket, skinnet ret som en cristal. Hed kom hun igjen og stincket førde flere i skad oc fald (kapellannens optegnelser). Præsten selv skriver herom i kirkebogen: ”1681 d. 28. juni desværre brændte Hagenbjerg præstegård som bestod af 94 fag hus med den største del af formuen, hver boelsmand gav dertil 20 mk og hver kådner 2 mk for igen at opbygge, men hvad kunne forslå til sådan stor bygning, efter som jeg selv ingen anden hjælp fik. Jeg havde hverken at æde eller drikke, men måtte alt sammen købe, jeg nødtes at låne alt. Jeg kunne få hus igen og alene var jeg derom, vel er det så at jeg fik egetømmer i min skov, mens det kun koste at save. Jeg hente engang i Aabenraa for 326 mk fyrretømmer. Min bror sende mig og fra Norge for 230 mk. Jeg måtte daglig bespise 16 eller 18 personer og hver løverdag give deres dagløn, deres kost måtte jeg købe. Det koster mere end nogen skal tro; thi jeg fik det opbygt i en kort tid. Det brændte d. 28. juni og d. 3. aug. blev sædhuset rejst og den 27. sept. kornhuset. Thi vinteren stod for døren. Gud ved hvad jeg og min arme hustru udstod, midlerne var borte, vennerne døde, in summa det så sort ud. Jeg kan sige med sandhed det har kostet foruden øl og mad 2000 mk, hvilke penge jeg må give rente af.” Hjælp har han vistnok ikke fået meget af; thi da han ikke længere stod under biskoppen i Fyn, er der heller ikke som tidligere ved andre præstegårds brande bleven udskrevet hjælp af stiftets kirker og præster, byrden er derved kommen til at hvile så meget mere trykkende på præsten selv. Han har blot kunnet opnå lån af herredets få kirker. Således lånte Igen kirke 1687 efter fyrstelig befaling Hagenbjerg kirke 81 mk, imod den sidste obligation til hans præstegårds opbyggelse.
Misforståelse mellem ham og kapellanen.
Det lader til, at der undertiden har været lidt misforståelse mellem ham og hans gamle kollega Hr. Clemens Petersen i Lauensby, denne skriver således: ”1677 d. 18. marts prædikede jeg og begravede samme dag 2 lig, men det ene, nemlig Jørgen Jensens af Brandsbølle vidste jeg intet om førend det ringede for det og graven var gravet, men da jeg forespurgte mig, blev det sagt af Christen Smed af Brandsbølle, at Mariche da Jørgen Jensen om fredagen ville have talt med mig derom i Hr. Peders fraværelse i Fyn, formente ham det, og sagde mig ville hun sende bud, som hun dog ikke gjorde”. Nogen tid tilforn da Hr. Peder var hjemme, begravede jeg Jørgen Hansen Bødcher af Hagenbjerg. Det blev dog ikke sagt mig, før aften, liget skulle begraves anden dag. Hans Nielsens barn af Elsmark, som jeg prædikede ford. 16. febr., blev jeg og beskikket om aftenen tilforn, gik herfor op efter gammel skik, men måtte gå på kirkegården til klokken var over 10, at jeg måtte skikke degnen ned, hvor de blev af med liget, blev svaret, Hr. Peder havde ikke befalet, de skulle komme før”. Kirkebogen har han ført på dansk, og han roses for sin ydmyghed og nedladenhed. I en ung alder, kun 40 år, døde ham 1685 og blev begravet d. 8. okt. af provsten Hr. Christian Brandt i Nordborg. Hans enke overlevede ham i en del år, boede i Nordborg, hvor hun død 1708 og blev begravet 21. søndag efter trin., 78 år gl. De havde tilsammen en søn:
1). Peder Plate, født 1679 d. 2. marts, døbt d. 10. marts af provsten Hr. Joh. Brandt i Guderup, frembåren af Hr. Exell. Den gunstige Hr. Amtmand Joh. Frantz v. Aichelberg i Nordborg.
Dorothea Margaretha Beyerholm 1675-1728.
Ovennævnte Dorothea Margaretha Beyerholm, yngste datter af Hr. Anders Beyerholm og hustru Marike Lunds i Hagenbjerg, er født i Hagenbjerg præstegård 1675 d. 19. okt. tidlig om morgenen mellem kl. 7 og 8. Hun blev 26. okt. døbt af præsten Hr. Laurits Poulsen Harboe i Svenstrup og holden over dåben af Eleonora, enke efter sal. Christians, fordum velmeriteret rådmand i Sønderborg. Hun var en slægtning af huset. Endnu samme år mistede hun sin kære far og 10 år efter sin stedfar Hr. Peter Plate, hvorefter hun vistnok har fulgt sin mor til Nordborg eller Købing.
Hendes mand Statius Plagge. Død 1724.
Hun blev siden g. m. Hr. Statius Plagge, født 1665. Han havde i tidligere år været forvalter på Sandbjerg i Sundeved, opholdt sig fra 1700-06 på Nordborg. Fra 1709 til 1716 findes han som pensionær på Hartspring. Fra 1720-24 boer han atter i sit hus på Nordborg, hvor han døde 1724. landfredag blev han begravet og blev med høje øvrigheds konsens henbragt om aftenen under klokkernes lydelse, efterat præsten havde holdt en parentation over ham i huset over dette livs forvaltning. Han blev 59 år gl. Hans hustru Dorothea Margaretha Beyerholm, døde 1728 d. 27. sept. på Nordborg og blev onsdag d. 13. okt. begravet om aftenen. Hun kaldes Fru Dorothea Margaretha Plaggin, sal. Statius Plaggis efterleverske. Hun opnåede en alder af 52 år 11 måneder og 20 dage.
Deres børn:
1). Andreas, født 1700 på Nordborg, døbt torsdag efter 4. advent søndag.
2). Margaretha Dorothea, født 1702 på Nordborg, døbt 22. søndag efter trin. hun blev 1733 d. 17. sept. g. m. Hr.
Samuel Brandt, købmand på Nordborg, en søn af provsten Hr. Joh. Bogislaus Brandt og hustru Anna Poulsen i
Guderup.
3). Burchard Plagge, født 1704 på Nordborg, hjemmedøbt 16. søndag efter trin. Han døde 1706, begravet
palmesøndag. S. V 177-179.
4). Magdalena Juliane Plagge, født 1706 på Nordborg, døbt onsdag efter 2. adv. Søndag. 1732 d. 4. juli på en
fredag blev Hr. August Brosen g.m. Jomfru Magdalena Juliane Plagge. Brylluppet stod på Meelsgaard, som de
havde forpagtet. S. IV 74.
5). Anne Marie Plagge, født 1699 i aug., måske på Sandbjerg, på Nordborg er hun ikke født. Hun må være den
ældste. Hun blev g. m. herredsfoged Lorents Petersen på Nordborg. III 94-96.
6). Burchard Plagge, født 1709 d. 5. aug. på Hartspring, døbt d. 12. aug., holden over dåben af Hr. Nicolaus
Paulsen på Gammelgaard.
7). Beate Plagge, født 1712 d. 7. sept. på Hartspring. Hun blev født 10 uger for tidlig, fik nøddåben og blev holden
over dåben af jordemoderen, Anna Magdalena på Nordborg.
8). 1714 d, 25, aug. blev hans søn Joachim Frederik Plagge født på Hartspring. Han nævnes endnu 1752 og 1762.
Andre familier af navnet Beyerholm.
1). Vibækmølle. Foruden denne familie nævnes 1718-27 Andreas Jensen Beyerholm som ejer af Vibækmølle.1720 døde
hans hustru Margaretha Beyerholm, 51 år gl. 1721 blev han g. m. Kathrine Peders datter. Kathrine Beyerholm nævnes
1722-25. 1727 døde Andreas Jensen Beyerholm af Vibækmølle, 60 år g. han var altså født 1667.
2). Hørup mølle. 1718-30 findes Jens Andresen Beyerholm som møller på Hørup mølle. 1725 findes Hans Christian
Beyerholm i Sønderborg. 1721 Magdalena Beyerholm i Sønderborg. 1789 nævnes Hr. Beyerholm fra Sønderborg.
3). Hundslev kro. 1751 blev Peter Hansen Beyerholm g. m. Anna Peters datter af Hundslev. 1775 blev Hans Beyerholm g. m.
Anna Maria Christians af Hundslev. 1793 døde Hans Beyerholm i Hundslev, 71 år gl.. På kroen i Hundslev fandtes denne
familie. Mad. Jensen var en født Beyerholm.
Lolland, Sjælland og Jylland.
1680-95 er Anders Edvardsen Beyerholm sognepræst i Herridslev på Lolland og fra 1695-98 præst i Sakskøbing. Han var født i Haderslev 1620. 1710-12 var Edvard Beyerholm kapellan og fra 1712-45 sognepræst for Herreds kirke på Lolland. Han var født på Lolland 1677 og måske en søn af den foregående.
1731-37 var Elieser Andersen Beyerholm præst for Ribe Hospital, fra 1737. 38 præst ved Frue Kirke i Aarhus. Han var født 1695 i Sakskøbing på Lolland og var en søn af ovennævnte Anders Edvardsen Beyerholm.
1670-73 var Matthias Beyerholm præst i Finderup i Holbæks amt i Sjælland. Han døde 1673 i aug.
1715-24 findes Hans Beyerholm i Hundslev. 1715 blev hans søn Andreas født.
|
