Familien Brandt fortsat 42. Mathias Clausen, f. 16 mar 1659 i Sønderborg, døbt 20 mar 1659 i Sønderborg, ref: SG0774. (1) Han blev gift med Sophie Margrethe Jensen, (datter af Jacob Jensen og Anne Sophie Boldich) ref: VC0774. (2) gift 20 nov 1694 i Glücksborg, Agnes Hedvig Pedersen, f. 10 apr 1674 i Glückborg, (datter af Henning Pedersen og Regine Sophie Møller) ref: VF0774, d. 19 dec 1715 i Sønderborg, begr. 30 dec 1715 i Sønderborg. Mathias død 3 sep 1744 i Sønderborg, begr. 10 sep 1744 i Sønderborg. PT 1961 25: Mathias Clausen var fra 1673 til 1680 i handelslære hos borgmester Schrøders enke i Roskilde, fru Eva Motzfeld, en søster til Griffenfeldts moder. Som svend forvaltede han hendes korrespondance til
Hamburg, Lübeck og Amsterdam. 1683 kom han tilbage til fødebyen og begyndte en selvstændig handel paa Lübeck og andre havne ved Østersøen. Da det lykkedes godt for ham, gik han efter den ældre broders,
stiftsamtskriver i Oslo, Claus Clausens råd, også over til kornhandel paa Norge og opnåede her ligeledes en god fortjeneste. I byens indbyggerfortegnelse fra 1698 nævnes Matthias Clausen som ejer af et hus i første kvarter med gårdsplads, stald, to stolestader og begravelse i kirken; han vurderedes paa næring og midler til 2600 mark, paa huse og jorder til 700 mark, og skulle af de 3300 mark årlig udrede 115 mark 8 skilling. Graven i kirken havde han arvet efter sin oldefader, rådmand Matz Brandt og hustru Margrethe, som den 11. januar 1611 overtog en grav indenfor den vestre kirkedør for 110 mark lybsk. Ved kommissionens undersøgelse 1698 klagede skipper Erland Lorenzen over rådmand Matthias Clausen, der skyldte ham 28 mark i fragt. Skipperen var blevet tilsagt til at møde i borgmester Conrad Petersens hus, hvor Matthias Clausen havde trakteret ham sådan med prygl, at han måtte holde sengen i to dage. Erland Lorenzen, der var Matthias Clausens nærmeste nabo, erklærede, at han skyldte sin bådsmand 12 mark, som skulle være
betalt inden klokken to næste dag. For at klare udgifterne ved moderens begravelse havde de taget tove og ankre af hans skib, som han ved indløsningen igen måtte betale med 14 mark. Han anmodede derfor om, at
Matthias Clausen straks betalte ham de 28 mark, ligesom han ønskede de 12 mark hyre og 14 mark omkostninger. - Borgmester Conrad Petersen svarede, at sagen allerede var for retten i Slesvig. Matthias Clausen ville få en bøde for prygleriet i hans hus, og naar lasten var losset, skulle hyren til bådsmanden straks betales. 1692 udnævnte kongen Matthias Clausen til rådmand og 6 juli 1720 til viceborgmester, men efter Conrad Petersens død var han fra 1721 til 1738 eneste borgmester. Matthias Clausen henviste i sit andragende af 14. juni 1720 til, at han som ældste rådmand havde siddet 29 år i retten og at han 11. maj samme år var blevet foreslået til viceborgmester af borgmesteren, rådet og de deputerede borgere. Den anden ansøger var den senere bysekretær Christian Ehrenfried Bøhme, der i tre år havde været advokat i Flensborg og 1717 var kommet til Sønderborg, hvor han havde købt hus. - Matthias Clausen var svagelig i de sidste år, og den 24. august 1728 bad han om at få svigersønnen Alexander Zoffmann udnævnt til
viceborgmester. Agnes: Hertugen gav Agnes Hedvig 30 rdl i bryllupsgave (PT 1951 side 139 og 148
(note 91).
Barn af Agnes Hedvig Pedersen:
i Hans Clausen, f. 13 okt 1695 i Sønderborg, ref: S01807, d. 1744 i Kegnæs. Achelis 4708: Hans Clausen var ved universitetet i Wittenberg 9 maj 1715, København 25 nov 1733, cand theol 6 feb 1734 (Helk), 1735 lærer i Sønderborg, 1737 kapellan på Kegnæs.
Arends I 139, J 326, D.P. Sj. Pr. 4. Sb Latinskole 25.
ii Henning Clausen, f. 24 jan 1697 i Sønderborg, døbt 31 jan 1697 i Sønderborg, ref: S01808, d. 8 jun 1722 i Aakjær. Achelis 4707 Henning Clausen var ved universitetet i Wittenberg 9 maj 1715, Wittenberg 6 okt 1716 (Stambuch Lüders) (Helk), informator hos oberst Mathias Rosenørn til Åkjær i Århus amt, død der.
iii Johan Jacob Clausen, f. 6 feb 1698 i Sønderborg, døbt 13 aug 1698 i Sønderborg, ref: S01809, d. 30 apr 1698 i Sønderborg.
104. iv Sophie Margrethe Clausen f. 5 mar 1699.
105. v Johan Jacob Clausen f. 31 aug 1700.
106. vi Regine Sophie Clausen f. 21 jun 1703.
vii Cecilie Clausen, f. 7 aug 1704 i Sønderborg, døbt 10 aug 1704 i Sønderborg, ref: S01813, d. 26 okt 1705 i Sønderborg.
viii Christian Rudolph Clausen, f. 24 jul 1707 i Sønderborg, døbt 27 jul 1707 i Sønderborg, ref: S01814, d. 26 jan 1740 i Sønderborg, begr. 4 feb 1740 i Sønderborg. Achelis 5123: Chrisian Rudolph Clausen var ved universitetet i Wittenberg 26 sep 1726, lærer i Jylland og København.
ix Anna Clausen, f. 21 jan 1710 i Sønderborg, ref: T26705. Ikke nævnt i Pers.tds.1961; i stedet er nævnt Sillie Abigael.
x Cecilie Abigael Clausen, f. 16 dec 1710 i Sønderborg, døbt 10 aug 1704 i Sønderborg, ref: SG1815. (1) gift 1 dec 1739 i Sønderborg, Nicolaus Frantz Friccius, f. 1704 i Slesvig, ref: VC1815, d. 15 maj 1753 i Sønderborg, begr. 27 maj 1753 i Sønderborg. (2) gift > 1753, Steenløse, f. > 1709, (søn af Mathias Steenløse og Cecilie Herrn) ref: VF1815. Cecilie død 7 dec 1779 i Sønderborg.
43. Eleonore Lorentzen, f. ca 1642, ref: GF0008. gift 26 aug 1657 i Sønderborg, Johannes Monrad, f. 30 maj 1627 i Ketting, (søn af David Monrad og Cathrine Madsen), se Slægten Monrad.
44. Cathrine Lorentzen, f. apr 1643 i Sønderborg, døbt 16 apr 1643 i Sønderborg, ref: HP0039. (1) gift 26 aug 1657 i Sønderborg, Søren Nielsen Steenløs, f. 00 1612 i Stenløse, (søn af Niels Olufsen og Anne Jørgensen) ref: HP0038, d. feb 1660 i Hørup, begr. 8 feb 1660 i Hørup. (2) gift 23 sep 1660 i Hørup, Johannes Krag, f. 14 apr 1635 i Steenstrup, (søn af Knud Gregersen Krag) ref: HP0040, d. 24 apr 1697 i Hørup. Cathrine død 28 maj 1669 i Hørup, begr. 28 maj 1669 i Hørup. Søren: Blochs Fyns Gejstlige 847: Søren Nielsen Steenløse er dimmiteret fra Odense Gymnasium og immatrikuleret den 21 apr 1632 af rektor Magnus Johannes Erasmus Brockmann, tog bacceleurgraden 20 maj 1634 af doktor Thomas Bang.
Af Biskop Hans Mikkelsens dagbøger 1626-1641 ses følgende: 8 jan 1635 befalede Hans Mikkelsen rektoren, at han skulle finde ud af, om hr Nielses søn i Stenløse ville modtage et hørerembede ved Odense Skole, 29 jan bad Hr. Niels om udsættelse med hensyn til hørerembedet, indtil sønnen Søren var vendt hjem fra universitetet. 28 feb 1638 blev Søren Nielsen på lensmandens anmodning ordineret i Skt Knuds kirke til kapellan ved Skt Hans kirke, han søgte samme år embede i Naksskov, men vendte tilbage derfra med afslag 22 sep 1638. 8 apr 1639 fik biskoppen brev fra den højbårne hertug Hans Christian i Sønderborg om Hørup præsteembede, og sendte 9 apr Søren Nielsen derhen, så at han kunne prædike før andre. Samme dag modtog biskoppen Hans Ibsens brev om at ansætte Søren Nielsen til Hørup præsteembede, og om i hans sted at ansætte hr Christen Lorentzen (sognepræst i Svenstrup, som var kommet på kant med hertug Frederik i Nordborg). 13 apr 1639 vendte hr Søren tilbage fra Als og forklarede bispen sagens udfald. 22 apr modtog bispen brev fra Hans Ibsen, at Søren Nielsen var kaldet til Hørup. 20 apr 1640 sendte hr Søren i Hørup 1/2 tønde saltede ærter til bispen. Nordborg kb: Ved begravelsen prædikede hr Carsten til Ulkebøl og ikke provsten efter hr Sørens begæring. Ligtekst. Johannes: Arends I 165: Johannes Krag blev student fra Odense, im. København 14 maj 1657. Sognepræst i Hørup 1660-1697. Provst 1688. W II 720, J 1601, 1615. DS 1 rk, V 349, VI 57. Johannes Krag havde en del fortrædeligheder med sin degn Peder Carstensen. Herom følgende: Anno 1660 havde Peder Degn en del jord i fæste og leje af præstegårdens jord på Lambjerg mark (Baubjerg, Byggebjerg, Lamberebro), og Miang mark (Miangtoft, Gaardbugtet,
Grimshoi, Fulesang), ialt 33 skæpper bygland, hvorfor han skulle give hvert år 15 skæpper byg og 35 skæpper havre eller også i penge 4 rdl. En del a denne jord havde han ved underfundighed forstået at skaffe sig i leje af præsten hr Johannes Krag ved formanden Søren Nielsen Steenløses død. Thi skønt denne havde brugt det meste af denne jord i sin embedstid, foregav degnen dog, at det var kun et par skæpper land, og at degnen i mands minde havde haft denne jord på Lambjergmark i fæste af sognepræsten. Han var dog tit uforskammet imod præsten, således skriver denne om ham. Anno 1663 den 11. søndag efter Trin., dere vi var til barsels i Miang hos Jacob Jørgensen, for Peder Degn ud med unyttige ord imod mig, og sagde, og sagde, jeg skulle mage det så, at Miang mænd ikke skulle driffue ham jorden, som han af mig havde på sin toft etc. Og der jeg sagde, intet derved at kunne gøre, men hellere ville selv tage grunden igen, svarede hand ubeskedeligen, og sagde, at han actede det kun lidet. Derfor betragtede præsten kontrakten som brudt fra degnens side. Derfor tog han også 1666 det meste af den udhyrede grund hjem og lod ham på -ydmyge begjæring- blot beholde 15 1/2 skæppe bygland, hvorfor han årligen skulle betale 5 mark, 13 skilling, eller 3 skilling for hver skæppe land. Gud forlade mine salig formænd, at de have
indrømmet degnen en sådean frihed med præstegårdens grund, thi hvad jeg derfor har lidt af den uforskammede gamle Peder Degn, fordi jeg ikke ville lade ham råde som tilforn og slet abaliienere samme grund fra præstegården, det ved Gud og den ganske menighed, som anno 1677 1. søndag i advent hørte hans fule mund derover i Hørup kirke, såvel som mange gange i laug og selskaber. Det kaldes at gjøre godt. Han måtte dog gøre afbigt for præsten samt tilstå, at han intet havde at skaffe med denne jord. Uagtet al denne fortrædelighed bad præsten dog menigheden, at den af hensyn til hans høje alderdom og trange kår ville give ham lidt i offer.
Fra Hørup sogn 81: Johannes Krag solgte 1661 et ham tilhørende lille hus til skolelærer Claus Asmussen i Hørup. Kontrakten lyder: Anno 1661 den 21 jul haver jeg solgt Claus Scholmeister det hus mellem
Hans Bnudsen og Christen Jørgensen, og han skal for huset og fæste tilsammen give mig 8 rdl 24 sk lybsk og årligen til leje af grunden 2 rdl og holde grunden ved magt, at der ingen klage påføres. Den halve
sum, nemlig 4 rdl skal straks erlægges, de andre 4 til jul førstkommende.
J. Kragh Claus Asmussen Scholmeister
Skolemesteren kunne imidlertid ikke betale, og præsten måtte tage huset tilbage. Herom beretter pastor Krag i en gammel regnskabsbog: Anno 1661 d 1 aug. erlagde Claus Scholmeister 3 rdl, rest 5. For de 5
rdl som blev til rest, måtte jeg tage huset igen, da Claus Scholmeister ikke længere ville blive på min grund. 1663 fandt præsten en ny køber: Anno 1663 d 7 maj solgte jeg Hans Jensen Skriver dette hus for rede penge 10 rdl.
Fra Hørup sogn 35: Kirkens korntiende i 1692. Oppebergis årligen af sognepræsten hr. Johannes Krag som og tillige er kirkens værge og svaris deraf årlig:
Byg.................45 ørt, 5 skæpper
Havre...............74 ørt, 7 skæpper
Hvilket årligt betales efter den gammel sædvane, enten det er læt eller dyrt:
Byg.................2 mk 12 sk. lybsk
Havre...............2 mk 20 sk. lybsk
Johannes Krag havde i sine tre ægteskaber 20 børn. Fra Hørup sogn 29: Et maleri af præsten Johannes Krag hænger i Hørup kirke i en epitaflignende barokramme med latinsk indskrift. Maleriet hænger i
koret.
Den lille Sølvske, der ligeledes blev stjaalet, var ogsaa anskaffet i 1712. Om dens Bestemmelse fortæller følgende Notits i Kirkebogen: "Desuden anskaffedes samme Aar en liden Sølfskee, at tage magligen een
flue etc. af Kalcken med, som under Communionen let kan falde deri. Den kostede 2 Mk. 8 sk.
Pastor Krags Beretning.
Om Tyveriet og Anskaffelsen af ny Alterredskaber skriver Pastor Johannes Krag i Kirkebogen:
"1714 imellem Dom. 14 ex 15. Trinitatis tildrog sig et skiændigt Kircke-Rov af Satans Lemmer, som Gud kiender, mod voris Kircke. Hvorpaa den nye forgyldte Sølfpokal og Disk i den bortrøvides sted er kommen
Kircken at staa paa 163 Mk. 8 sk lybsk og vejer 72 lod; a lod Sølf, forgyldning og Magløn 4 Mk. 8 sk og skriften 3 Mk. 54 Dl. 3 sk. Fremdeles er en Alter Kande af Sølf bortrøvet, i hvilken sted en nye af
59 lod Sølf, a lod og Magløn 3 Mk. 8 sk er anskaffet, giør 34 2 8 En liden Sølfske for den bortrøvede 2 8 Drickepenge for Guldrlsmedsvenden 1 --. I stedet for de afskaarne Sølftresser af samme Tyve paa vort nye
Alterklære, haver jeg kun nu sat igien hvide Silcke Snorer, som jeg haver givet for, til Kirkens forsvar samtycke, noget bedre efter som tilforn været haver 1 2 2. Hvid Silke at omkring sye den, med Syeløn
derfor -med den Sølfplade med Kongens Nafn paa alterklædet, er mig kommen for endnu, staar der hen om Kierekens forsvar det vil consentere. For de Guld- og Sølftresser og Galuner som de forbandede Kircketyve og have skaaren og reven af Messehagelen, haver jeg kiøbt nogle Sølftresser og Guldgaluner igen for 8 3 9. Mens endnu ikke ladt dem komme derpaa, og jeg icke uberaad sætte Noget nyt paa et gammelt Klæde, eftersom vores Messehagel er heel gammel og , og brister synder under Hænderne, hvorfor jeg een og anden gang har ladet det pialtede afskiære, og giort den mindre; dertil haver den og under Tyve-Hænder faaet end mere Rift og skamfering, stiller det derfor til Kierekens Høje forsvar, om de vil Consentere een ny, eftersom Crucifixet er endnu godt og forbenefnde Tresser og Tunger er dertil.
Eet Handklæde til Funten havde min Hustru for nogle Aar af hendis egen hiemgjorte fine Drejel foræret til Kiercken af 6 Alen, og et Baand der til at hænge det ved. Kunde altsammen skatteris paa 1 rdl. 4 sk, det
haver Tyvene ogsaa stjaalet, og er kommen Kirken igien lige saa højt at anskaffe et andet i Stedet 1 4 -
Ellers haver de Diæveldrevne Mennesker" baade Drucket den overbleven viin fra Communionen og borttaget adskilligt tøy, som jeg havde i Skabet i Kiercken til min Magelighed, mens jeg boer saa viit fra Kircken, saa som Spejl, Kam etc., men dog have de ladet en Klædebørste hænge, som jeg nyligen havde kiøbt at feye Alterklædet undertiden af med, og givet for - - 8. Nu følger Laase og Nøgle, som de havde brudt, fordærvet og enten bortkastet eller borttagen, saa som til Armblocken, hvoraf de har taget
vore Fattigpenge, og brudt laasen af, hvilke dend eene igien at fly, kostede - - 6. Dend anden ny at giøre - - 10 Krammer og andet Jerntøj - - 8. Hengelaaset til Kirekeloftslugen - - 1. Kiereken at fly, og en ny
nøgl dertil at giøre, som var bortkast - - 12, at bryde laasen fra og slaa den for igien paa Mellem Dørren til Kircke- og Vaabenhusets loft og ny Nøgler dertil at giøre - 1 -. Laasen med ny søm at slaa for igien paa Kalk og Disk skabet, som var bleven frabrudt at Tyvene, item en Nøgle at giøre til det neste Skab derhos, som og er bleven borte, og for dens skyld at bryde det fra og slaa det for igen - - 8. At have Kircken i fremtiden bedre lugt, ladet den laas, som af gl. tiid findes at have været for Vaabenhuus Dørren, igien nye forfærdige med Nøgel, giænge og beslag 1 2 8. Til dend ende og 1 nye laas sat for Kircke Dørren - 2 -. Ialt 104 3 13. Paa den nye Kalk stod indgraveret: " Joh, l0,l0." Tyven kommer ikke, uden for at stjæle og myrde og fordærve; jeg er kommen, at de skulle have Liv og have overflødigt." Ogsaa denne Kalk med Patene blev røvet i Kirken Aar 1784. Den nuværende Kalk stammer fra dette Aar. 1784 skete der igen et Indbrud i Kirken. Tyven var gaaet igennem det vestlige Vindue paa Sydsiden. Vægskabet bag Alteret blev brudt op og den i 1712 anskaffede Alterkalk og Disk tog Tyven med. En ny Kalk med Indskrift: "Hørup Kirkes Bekostning 1784" anskaffedes samme Aar.
Ifølge Nordborg kb var der calent i Hørup præstegård 31 aug 1670. Ifølge samme kirkebog blev vielsen 1682 foretaget af provsten hr Carsten i Ulkebøl.
Barn af Johannes Krag:
i Knud Krag, f. i Hørup, ref: FP0040. født i 1660erne. Arends I 166: Knud Krag blev student fra Odense, im. København 14 jul 1684, sognekapellan i Rise-Marstal 1690-17… Efterfølgeren i embedet kom 1739.
W II 630.
Nordborg kb: Knud Krag prædikede 27 dec 1685 og havde smukke gaver.
ii Lauritz Krag, ref: MI0299. gift 1688, Clara Elisabeth Schytte, f. 1639 i Ålborg, (datter af Christen Nielsen Schytte) døbt 20 maj 1639 i Ålborg Budolphi, ref: LY0299, d. 1716 i Lysabild, begr. 6 okt 1716 i Lysabild. Lauritz død 1699 i Lysabild. Achelis 3453: Lauritz Krag gik i skole i Lübeck 1681, Kiel universitet 26 apr 1681, København 29 apr 1682, 9 apr 1687 sognepræst i Lysabild.
Arends I 166, Wiberg II 351. PT 1 rk II 14, 28. 2 rk II 293.
Med degnen Niels Henriksen gjorde Lauritz Krag et mageskifte, hvorved præstegårdens have forøgedes med et stykke land, som ligger mellem tornehækken og gaden. Endelig kan endnu bemærkes, at i Fyns bispearkiv findes et af Christian V den 9 apr 1687 udstedt kaldsbrev, hvorved Lorentz Krag beskikkes til sognepræst i Lysabild efter afdøde Jens Pedersen Roskilde, og vedlagt er et testimonium publicum fra Københavns universitet, hvoraf fremgår, at Laurentius Krag Holsatus, den 2 okt 1684 har taget teologisk attestas med non cont. Han blev ordineret af biskop Kingo 20 maj 1687. Clara: PT 1881 s. 27: Sønnesønnen og degnen Eduard Eduardsen Schultz den yngre i Lysabild har om sin farmoder skrevet følgende: Clara Elisabeth Schytte var doktor Christian Schyttes datter i Ålborg (hvilken doktor siden blev
afhentet til København og blev kongens livdoktor). Hendes portræt står i stor form aftegnet i Lysabild kirke. Hun havde med min oldefader (den tids ord for bedstefader) 11 børn, af hvilke min fader Eduard var den yngste og født 1667. Ved sin første mands død overlod min oldemoder sønnen Eduard til videre opdragelse hos hendes broder Christian Schytte på Glomstrup, tog en søn Christian med sig, og søgte hendes gamle patroner og hendes faders venner i København og opholdt sig der til lejlighed ville falde og ernærede sig med at destillere rare akvaviter. Siden kom krigsflåden, og da skibspræsterne skulle promoveres, blev hun bekendt med en skibspræst, hr Jens Pedersen Roskilde, først kapellan og siden sognepræst i Lysabild. Da han så døde, rejste hun straks til København samme dag og optøvede ikke hans begravelse, på det ingen skulle komme hende i forvejen til videre forfremmelse, hvor hun straks blev bekendt med studiosus Lauritz Krag, som var hr Johannes Krags søn i Hørup. Han fik straks præstekaldet og levede med hende i præstegården i
12 år uden børn. Efter hans død prøvede hun ikke mere derpå, men sad som enke i kapellaniet i 16 år og døde, da hun var henimod de firesindstyve.
iii Sara Krag, f. jun 1664 i Hørup, døbt 22 jun 1664 i Hørup, ref: FO0040, d. 19 dec 1715 i Sønderborg, begr. 3 jan 1716 i Sønderborg. ugift.
45. Anne Lorentzen, (Se ægteskab med nummer 26.)
46. Margrethe Lorentzen, f. < 1646, ref: VF1897. Gift 15 feb 1664 i Sønderborg, Didrik Eigenbroch Cramer, f. < 1624, ref: SG1897. Didrik: Nævnes som fadder i Sønderborg 1642-1650, Diedrich Eigenbroch var rådmand i Sønderborg, kaldes Didrich Eigenbroch Cramer, da han står fadder 8 aug 1651.
Børn:
i Didrik Eigenbroch, f. 0 jul 1668 i Sønderborg, døbt 7 jun 1668 i Sønderborg, ref: SG2205. Han blev gift med Margrethe Cathrine Steenløse, f. 1667 i Tandslet, (datter af Samuel Steenløse og Syndet Paulsen) ref: VC2205, d. 1 jul 1745 i Sønderborg, begr. 6 jul 1745 i Sønderborg. Didrik død 0 aug 1743 i Sønderborg, begr. 13 aug 1743 i Sønderborg. Margrethe: nævnes som fadder i Svenstrup 22 jan 1686 hos Tycho Paulsen, Jomfru Margrethe Cathrine Steenløse nævnes som fadder i Svenstrup 1686.
47. Laurentius Brandt, f. mar 1652 i Sønderborg, døbt 19 mar 1652 i Sønderborg, ref: UA0149. gift 22 jun 1685, Margrethe Møllmann, (datter af Gerhard Møllmann) ref: YC0149, d. 29 sep 1694. Laurentius død 22 maj 1690. Achelis 3028: Laurentius Brandt blev undervist privat, skole i Wismar 1666, Stralsund 1668, ved universitetet i Rostock jul 1668, ss maj 1670 (Helk), Bacc. København 29 maj 1677, sognepræst i Sterup 1684-1690. Ved dåben kaldes han Lorentz Brandt.
J 1031, Rost. Matr. BD 1028 (Ligtale over farbroderen Johannes Brandt). Om Johannes Casper Brandt (Achelis 4185) kan være søn af Laurentius Brandt vides ikke.
Børn:
i Gerhard Brandt, f. 1687 i Sterup, ref: NG0171. gift 8 nov 1714 i Nordborg, Cathrine Elisabeth Thomsen, ref: PC0171. Gerhard død 0 sep 1749 i Nordborg, begr. 19 sep 1749 i Nordborg. DS VI 177: Gerhardt Brandt var kirurg i Nordborg, har med sin hustru
stiftet et legat for et fattigt barns skolegang.
48. Sibylle Elisabeth Brandt, f. 1655, ref: VC0800. gift 21 maj 1671 i Sønderborg, Hans Christian Thur, f. apr 1634 i Sønderborg, (søn af Georgius Thur og Lucie Scheuermann) døbt 15 apr 1634 i Sønderborg, ref: SG0800. Sibylle død 15 maj 1729 i Sønderborg, begr. 24 maj 1729 i Sønderborg. Hans: O H Moller 38 I: Hans Christian Thur var forpagter på Hvidkilde på Fyn. Achelis 2346: Johannes Christian Thur var ved universitetet i Rostock aug 1649. Hans Christian Thur nævnes som fadder i Sønderborg 28 dec 1653.
Børn:
i Georgius Thur, ref: Y00350.
ii Vita Thur, ref: Y00351. Familie Lorenzen af N H Lorenzen (Refsøe 1865): Vita Thur er gift i København.
49. Cathrine Brandt, f. 0 mar 1648, ref: VC0165. gift 16 maj 1669 i Sønderborg, Conrad Pedersen, f. 28 feb 1640 i Flensborg, ref: SG0165, d. 28 feb 1721 i Sønderborg, begr. 12 mar 1721 i Sønderborg. Cathrine død 28 apr 1716 i Sønderborg. Conrad: PT 1961 s 21: CONRAD PETERSEN (ogsaa Cort Petersen), født i Flensborg 28 februar 1640, død 81 aar mindre nogle timer gammel 28. februar 1721, begravet 12. marts om aftenen med en parentation i hjemmet. I en udateret ansøgning til kongen fra tiden efter 1665 om tilladelse til at handle med krydderier og tobak kalder han sig "dero Erbunterthan aus Flenssburg, jetzo in Sonderburg wohnhafft". 16. maj 1669 viedes Cort Petersen i Sønderborg til Cathrine Brandt, datter af købmand Jørgen Brandt den yngre og Catharina (jeg tror nu moderen hedder Dorthe Sophie), født i marts 1648 (daabsregisteret for aarets første maaneder mangler), død 68 aar 1 maaned og 12 dage gammel 28. april 1716.
Christian Knudsen henviser i bind VI, side 173 til, at Conrad Petersen vistnok tidligere (1682 og 1690) havde været sekretær i Augustenborg, men ved børnenes daab i Ketting kaldes han forvalter. 1690 25. p. trin. omtales en sekretær Conrad Petersen i Notmark kirkebog, men fra 1692 foreligger en klage fra ham og den velhavende købmand Dominicus Lorentzen i Sønderborg til kongen vedrørende skippere ved Høruphav, Skovby og Fynshav, der fra disse byer sejlede andetsteds hen, endskønt Sønderborg havde eneret til udskibning fra hele øen. Conrad Petersen, der ikke synes at have været medlem af raadet blev 2. februar l693 viceborgmester og 25. november samme aar virkelig borgmester efter afdøde Jacob Jensen.
Conrad Petersens valg, der muligvis skyldes hans forbindelse med hertugen af Augustenborg, viste sig snart at være et fejlgreb. Han var en uligevægtig og stridslysten mand, og det eftermæle, han fik i byen og
omegnen, var da heller ikke godt. 1697 anklagede han bønderne i Ulkebøl-Kær og Sundsmark for ran og vold, da han imod deres vilkaarsbreve først havde tøjret en ko og senere to køer paa nogle lejdagre, som var udlagt til borgmesterens embede. Bønderne havde givet ham en advarsel og derefter "indskyttet" køerne. Borgmesteren blev 13 november 1697 af herredsretten dømt til straks at udløse køerne mod de
sædvanlige indtægtspenge. I Conrad Petersens tid indløb der saa mange klager over forskellige
forhold i byen, at kong Christian V maatte nedsætte en kommission som foretog en grundig undersøgelse. Borgerne henviste i deres indlæg til, at de ikke havde nogen tillid til deres borgmester, at de fremtidig ikke
vovede at staa under hans tilsyn, da han offentlig havde sagt og ofte truet med, at han nok skulle finde dem, dersom de førte klage mod ham eller andre. Tidligere havde de haft to borgmestre i Sønderborg, nu kun en, der fik det vederlag, som de to ellers havde tilsammen. Til sidst bad de kongen om at faa en mand, der havde deres fulde tillid til første borgmester. Conrad Petersen krævede klagernes navne, fordi de fleste af dem var enfoldige mennesker, der ikke vidste hvad de havde klaget over. Bysekretæren, Nicolas de Bähr, stillede sig dog i sin udførlige beretning paa borgernes side. Han klagede over det uheldige i, at retten næsten altid sattes i byfoged Jørgen Lunds private hjem, hvor der tilmed holdtes offentlig udskænkning, saa gæsterne til stadighed forstyrrede. Desuden var det en fejl, at byfogeden og borgmester Conrad Petersen altid laa i disput og strid med hinanden. Følgende smaatræk stiller heller ikke borgmesteren i det bedste lys: 23 januar 1703 meldte guvernøren, hertug Ernst August, at Peter Jacobsen
fra Almsted, som var i tjeneste hos Conrad Petersen havde saaret hertugens karl med knivstik. Borgmesteren havde vist pligtforsømmelse ved at lade gerningsmanden undvige og burde derfor idømmes en bøde. Sagens udfald kendes ikke, da bødelisten fra l703 er gaaet tabt. 24. april 1705 bad raadmand Carsten Matzens enke Maricke, der havde den senere borgmester Mathias Clausen som kurator, om at lade borgmester Conrad Petersen udgaa som dommer i hendes sag mod Niels Johansen. I et brev af 13 marts 1708 henviste Conrad Petersen, ældste borgmester i Sønderborg til, at han i 1693 allernaadigst blev udnævnt til embedet, men paa grund af kongens død ikke fik nogen bestalling. Han var dengang
ene om stillingen, men fik senere Piper ved sin side, og bad nu om, at bestallingen "efter gammel Sønderborg sædvane maatte konfirmeres saadan, at vi begge to alternativ og skiftevis maa nyde forsædet og den ordholdende retfærdighed". I forbindelse hermed gengives i et uddrag af byens retsprotokol, dateret 20 marts 1708, følgende ordskifte mellem borgmesteren og byens kommandant Jørgen Liebedantz: Conrad Petersen: "Hvad snakker I! I forstaar ikke, hvad I siger, vi har intet at gøre med den danske konges lov her i byen, har heller ikke behov at estimere ham som en konge. " Liebedantz : Hr. borgmester, det er godt at høre, I er ikke nogen god dansker. Vi har jo kun en Gud og en konge. Han maa holde inde med saadan tale, ellers begaar I i sandhed majestætsforbrydelse. Dertil svarede borgmesteren intet, men stod op og gik hjem. - 21 apr 1708 fik han alligevel kongelig konfirmation som anden borgmester. Ved en skrivelse fra borgmester og raad, undertegnet af Ulrich Christian Piper, Matthias Clausen, Henning Herrn og Barthold Jessen, blev borgmester Conrad Petersen 8. august 1713 idømt en kongelig bøde paa 30
rigsdaler for fornærmelse mod deputeret borger Jacob Jebsen. Hertil kom yderligere 12 rigsdaler, fordi han ikke betalte rettidigt, saa der maatte skrides til eksekution, og da denne skulle iværksættes, var borgmesteren rejst bort. Kapitlet om denne uheldige borgmester slutter med to breve til kongen, i hvilke guvernøren, hertug Ernst August, kalder Conrad Petersen en underlig, egensindig og ækel mand, som paa grund af sine ugerninger to gange havde været suspenderet fra sit embede, alligevel ikke undlod sine
gamle, onde lumskheder og underfundigheder ved paa grov og retsstridig maade at overfuse herværende borgere med truende ord for retten og udenfor.
Msr, Conrad Pedersen nævnes som gudfader 16 nov 1704 hos Christen Christensen i Skoven (Notmarkskov), 14 dec 1704 hos Jørgen Danielsen i Almsted, nu som borgmester, 23 dec 1708 hos Hans Buchwald af Haberkiel.
Børn:
i Margrethe Pedersen, f. 0 mar 1670 i Sønderborg, døbt 25 mar 1670 i Sønderborg, ref: S01892.
109. ii Jørgen Pedersen f. 0 aug 1671.
iii Cort Pedersen, f. 0 aug 1674 i Sønderborg, døbt 21 aug 1674 i Sønderborg, ref: S01893. Achelis 4115: Cort Petersen var ved universitetet i Kønigsberg 8 nov 1698. Hans død ikke fundet i Sønderborg.
iv Auguste Dorthe Pedersen, f. 0 sep 1677, døbt 26 sep 1677 i Ketting, ref: VC1895. gift 14 aug 1709 i Sønderborg, Henrik Jebsen, f. < 1678, ref: SG1895. nævnes som gudmoder 26 mar 1702 hos Hans Møller på Nassersgaard, 5 maj hos Hans Rasmussen (NK0133), 1 nov hos Mathias Christensen af Skoven (Notmarkskov), 14 mar 1703 hos Jørgen Danielsen, 16 mar 1707 hos Jeb Fodsvend i Almsted.
110. v Ernst Günther Pedersen f. 0 apr 1680.
50. Jørgen Brandt, ref: UA0085. Han blev gift med Anne Mathiesen Felber, f. 1669, ref: YC0085, d. okt 1733 i Trondheim, begr. 12 okt 1733 i Tronheim Vor Frue. Jørgen død 1725. Ministerialbøkene for Trondheim begynner først tidlig på 1700-tallet: for Domkirken i 1729 og Vår Frue kirke i 1732. Jørgen Brandt bodde i Vår Frue kirkesogn. Heldigvis er kirkeregnskapene bevart tilbake til 1600-tallet: Domkirken fra 1679 og Vår Frue fra 1653. Sammen med disse og diverse skattelister/manntall, kan vi følge hans liv glimtvis i Trondheim. Første dokument han er nevnt i er et forslag til handelens inndeling av
17/91683. Av i alt 58 kjøpmenn i Trondhjem, er han oppført som "m 55: Jørgen Brandt", dvs. en av de minste. Forslaget ble revidert 2. juni 1684. Under klasse 8: "Med Papier alleslags, Pergament, Penner,
Woxtafler, Blech og Blechpulwer, Lach, ablater allesalgs, Røe og Hvide, Blech Horne, Bliaspenne, Schrifttafler og andre innbundne Regenschabs bøger" var "Jørgen Brandt" oppført som den siste av 3 kjøpmenn. Også ved "Kong Christian 5.s forordning om handelens inndeling", 3. mars 1686 var
oppført under 8. Classe: 3 kjøpmenn, "Jørgen Brandt" som sistemann. Manntall over Trondhjems bys familier og håndkverner, 5. mars 1687, viser at han er ungkar og bor tilleie hos familien Gartner: "Niende
Rode, nr. 515: Christian Gartner med hans quinde, tuende børren, Jørgen Brant, 1 tienistpige, 6 personer." 4 hus bortenfor bor hans fremtidige svigerfamilie: "Nr. 519: Anne salig Mathias Felbers enche,l datter,4
suenne, 2 leerdrenger, toe tienistpiger, 10 personer." Den 31. mars 1694 pantsetter Jørgen Brant sin iboende gård i Vår Frue gate. Den 2. april 1704 skjøter han gården til Johan Hempel murmester.
("Trondhjem før Cicignon": gård m. 250 b.) 1699 møter han opp i rådstuen som vitne i en arvesak: " Aar 1699, den 6 Februar har sig for os paa vores Raadstue udi egen Person fremstillet Sr. Peder Povelsen, velbeskikket Politimester her paa Stedet, med sig havende tvende troværdige Mænd og Vidnisbyrd, navnlig Berent Gisse og Jørgen Brandt, Indvaanere og Borgere her sammesteds. .." I Johan Wibes "Fortegnelse over Trondhjem bys nåværende negotianter", 1702, får vi vite fødested til Trondhjems kjøpmenn. Wibe delte kjøpmennene inn i 3 klasser: 1) Capitale Kjøpmenn, 2) De middelmaadige
og formuende og 3) "De mindre formuende og en Deel unge Negotiantere". Under 3) står oppført nest sist: "Jørgen Brant, en Sønderborger". Ovennevnte kilder er for en stor del samlet i publikasjonen: "Trondhjems borgerskap 1680- 1730- utvalgte kilder" utgitt i 2000.
Fra kirkeregnskaper:
Vor Frue 13/91710: Anne, sal. Mathias Felbers,jord Domkirken 16/9 1710: Jørgen Brandts vermoder, sal. Anne Felber, Vor Frue, klok. ringte Domkirken 11/3 1719: Jiirgen Brandts datter, jord, begge klok.
Manntall over Trondhjems borgere 1722: I Illen: Jørgen Brandt / Een liden krambod / eier hus og grd./borger. Jens Aarøe, Jørgen Brandts svoger/ingen næring/tilholder hos sin verfader Brandt
Vor Frues rengskap: 1725 7/6 sl. Jürgen Brandt, jord, klok., vokslys. Regnskap for Københavns brannstyr av Trondhjem by 1730: Vor Frue Kirkes sogn: (notert fortløpede i regnskapslisten): Sal. Jørgen Brandts Enke –l ort. Jens Aarøe -1 rd. 2 ort Mathias Brandt -3 ort. Vor Frue kirkebok: 1733, 12. Octbr., begravet paa Vor Frues Kirkegaard, Anna, Jørgen Brandts, 64 aar 10 dager gammel. Cathrine Felber, tante? til Anne Felber (Jørgen Brands hustru) arvet gården Rønningen etter sin mann Henrich Dombreck. Cathrine døde barnløs, og gården må ha gått i arv? til Anne Felber, for Jørgen Brandt er oppført som ny eier av gården, og etter ham hans sønn Nicolai Jørgensen Brandt. Han solgte i 1735 halvdelen av gården til bygselsmannen Bersvend Svendsen. Nicolai Brandts svoger Jens Aarøe, som var gift med hans søster Sophie Cathrine Brandt, lyste i 1735 på sin hustrus og hennes 2 søstres vegne odelsrett til den solgte halvdel av Rønningen, da salget var skjedd uten deres vitende. I 1738 solgte Nicolai Brandt også den annen halvdel av Rønningen til Bersvend Svendsen. I 1745 lyser Jens Aarøe på ny odelsrett og da til hele Rønningen etter sin svigerfar Jørgen Brandt. Bersvend Svendsens sønn Christian var da eier. For å unngå prosess solgte han gården til Jens Aarøe for 600 riksdaler og så kjøpte han den med en gang tilbake for 880 riksdaler, så Jens Aarøe hadde 280 riksdaler i fortjeneste. I 1748 solgte Christian Bersvendsen Rønningen til den
tidligere eier Nicolai Brandt, som ved dom var kjent odelsberettiget til gården. Han solgte samme år Rønningen til Marcus Nissen Høyer for 1186 riksdaler (hadde selv betalt 800) (Kilde: Strinda bygdebok).
Børn:
i Sophie Cathrine Brandt, ref: YC0685. Hun blev gift med Jens Aarø, ref: UA0685. Jens: i Trondheim.
ii Nicolai Brandt, ref: YO0085.
iii Mathias Brandt, ref: YP0085.
111. iv Dorothea Brandt f. 1698.
51. Johannes Brandt, ref: Y00087. (2) Han blev gift med Margrethe Elisabeth, f. < 1700, ref: Y00180. Johannes død 0 maj 1726 i Viborg, begr. 2 jun 1726 i Viborg Gråbrødre. Faddere 1718: Cancelliråd og landsdommer Møinickens frue hh, biskoppen doktor Casper Wildthagen, landsdommer Tøger Reenberg, landsdommer Bram og magister Niels Skivers kæreste.
Faddere 1721: Fru bispinde Lintrup hh, magister Jens Reenberg på Lynderupgaard, borgmester Borchhorst, rådmand Eggers, og provsten hr Absalon ..........
Faddere 1724: Apotekeren, mons. Bødkers kiæreste hh, etatsråd og landsdommer Paulsen, assessor Kiærulf, postmester Mørch, og hr Lauritz Arctanders datter.
O H Moller 38 VI: Johannes Brandt var snaptingshører i Viborg. Jeg har ikke fundet Johannes Brandt dåb i Sønderborg. I kb for Viborg Gråbrødre sogn nævnes Hans Brandt 1618-1621 som landstingshører. Margrethe: nævnes i Viborg borgerbog under nr 534.
Børn:
i Dorthe Frederikke Brandt, f. 0 dec 1718 i Viborg, døbt 16 dec 1718 i Viborg Gråbrødre, ref: Y00251, d. 0 feb 1723 i Viborg, begr. 22 feb 1723 i Viborg Gråbrødre. hun dør som den ældste datter, men der kan være børn jeg ikke har.
fundet.
ii Christian Frederik Brandt, f. 0 jul 1724 i Viborg, døbt 14 jul 1724 i Viborg Gråbrødre, ref: Y00155, d. 12 sep 1778.
Barn af Margrethe Elisabeth:
iii Anne Cathrine Brandt, f. 0 jun 1721 i Viborg, døbt 6 jun 1721 i Viborg Gråbrødre, ref: Y00179. gift 4 jun 1755 i Viborg Gråbrødre, Christian Damsgaard, f. 0 maj 1731 i Viborg, (søn af Simon Christensen Dams og Anne Marie Høg) døbt 2 maj 1731 i Viborg Gråbrødre, ref: Y00183, d. 11 sep 1782 i Viborg, begr. 17 sep 1782 i Viborg Gråbrødre. Anne død 0 apr 1761 i Viborg, begr. 27 apr 1671 i Viborg Gråbrødre. Christian: Viborg bys borgerbog 1713-1860 ved Otto von Sprechelen: Christian Damsgaard fik borgerbrev 12 aug 1755, prokurator, adj. byfoged 1 maj 1761, virkelig byfoged 30 mar 1763.
52. Hinrich Brandt, f. 0 jul 1666 i Sønderborg, døbt 24 jul 1666 i Sønderborg, ref: Y00084. (2) Han blev gift med ukendt, ref: 905. Hinrich død 1719 i Middelfart, begr. 20 nov 1719. O H Moller 38 VI: Henrik Brandt er toldforvalter i Middelfart. PT 1961, s 15.
Efterslægten til denne Hinrich Brandt har jeg modtaget af Torben Bach-Frederiksen, den 15 dec
1994.
Børn:
i Hans Brandt, ref: Y00162.
Barn af ukendt:
112. ii Nicolai Henrichsen Brandt f. 1700.
53. Nicolai Brandt, f. 2 feb 1672 i Sønderborg, døbt 4 feb 1672 i Sønderborg, ref: Y00086. gift 26 nov 1700, Lucie Stricker, f. 11 jul 1667, (datter af Bernhard Stricker og Birgitte Lorentzen) ref: Y00166, d. 1722. Nicolai død 24 maj 1729 i Flensborg, begr. 31 maj 1729 i Flensborg; Skt Marie. Bonde-Hvidtfeldt 49: Nicolai Brandt var rådmand i Flensborg 1721-1729, han blev rådmand 2 aug 1721, ed 23 feb 1722, (Schøteb. 5672). O H Moller nr 38, Johan Marquard, Heinr Chr. og Georg Friedr. Møller:
Nicolaus Brandt (1766), PT 1961 15.
Børn:
i Andreas Brandt, ref: Y00168.
113. ii Nicolai Brandt f. 13 maj 1708.
54. Anne Brandt, f. 23 feb 1649 i Sønderborg, døbt 2 mar 1649 i Sønderborg, ref: UL0359. (1) gift 3 jun 1667 i Sønderborg, Christian Lorentzen, f. apr 1628 i Svenstrup, (søn af Christen Lorentzen og Karen Jacobsen) ref: UL0358, d. mar 1688 i Ulkebøl, begr. 13 mar 1688 i Ulkebøl. (2) gift 1689, Niels Harboe, f. 18 dec 1660 i Halk, (søn af Ludvig Harboe og Johanne Hoyer) ref: ZC0359, d. 16 dec 1710. Anne død > 1711. 1859 bb 9. Christian: Christian eller Carsten Lorentzen bliver muligvis døbt 5 nov 1626, for
da er præsten i Nordborg ifølge sin egen kirkebog til barsels i Svenstrup. Christian Lorentzen får muligvis et barn døbt i Ulkebøl 16 jul 1657, for ifølge Nordborg kirkebog, er præstens hustru der fadderske
i Ulkebøl og gav 1 rigsgylden. Ved hans død prædikede hr Johannes Krag i Hørup over ham. Niels: Achelis 3466: Nicolai Harboe gik i skole i Haderslev 1677-1679, Danzig juli 1680 (Helk), ved universitetet i Kønigsberg 26 jul 1681, København 9 jun 1683. Sognepræst Ulkebøl 1688-1710. AMAA AF CHRISTIAN MAIBØLL:: Niels Harboe havde været huslærer for Christian Lorentzens børn (skifte 7 jan 1711). Ifølge Nordborg kb 13 mar 1688 skal han have tjenesten efter Carsten Lorentzen. Her kaldes han Nicolaus Lud. Ring. Stud Theol Nicolai Harboe nævnes som fadder i Svenstrup 22 jan 1686 hos Tycho Paulsen,
Arends I 322, W III 430, J 1601, 1620, Kønig. Matrikel II 125, Had Joh 38, DS 1 rk VI 64, PT 1941 138.
Barn af Christian Lorentzen:
114. i Anne Lorentzen f. 10 aug 1668.
115. ii Nicolai Lorentzen f. 11 okt 1671.
116. iii Margrethe Lorentzen f. aug 1674.
117. iv Cathrine Lorentzen f. feb 1676.
v Christian Lorentzen, f. feb 1676 i Ulkebøl, døbt 15 feb 1676 i Ulkebøl, ref: ZR0358.
Barn af Niels Harboe:
118. vi Christine Louise Harboe f. > 1690.
vii Carten Ludvig Harboe, f. ca 1695, ref: U00012.
55. Petrus Brandt, f. 10 sep 1651 i Sønderborg, døbt 14 sep 1651 i Sønderborg, ref: SG1958. gift 16 sep 1679 i Sønderborg, Auguste Magdalene Pechmann, f. 0 aug 1661 i Sønderborg, (datter af Leonhard Pechmann og Birgitte Jebsen) døbt 9 aug 1661 i hjemme, ref: VC1958, d. 8 jun 1748 i Sønderborg, begr. 12 jun 1748 i Sønderborg. Petrus død 1707 i Sønderborg.
Achelis 3079: Petrus Brandt var ved universitetet i Kiel 6 okt 1665, Jena II semester 1669, Leipzig sommersemester 1672, København 4 jun 1673, Kiel 25 sep 1677, diakon i Sønderborg 1678, ærkediakon 1680-1707. Ifølge Søren Abildgaards dagbog 1775-1776 er Petrus Brandts portræt opsat på den nordre kirkevæg.
J 322, C lit 66, BD1029, DS 1 rk VI 52, Vfk 2 rk IV 433 (Stamtavle), S. årb. 1906 147.
Ifølge Arends bliver Petrus Brandt atter gift 9 jan 1701, men det er forkert, det er en anden Peder Brandt, der bliver gift ved den lejlighed. Petrus Brandt dør ifølge Arends 4 okt 1707 og ifølge Moller sep 1707. Auguste: hun nævnes ved sin død som magisterinde Auguste Magdalene Brandt.
Børn:
i Nicolai Brandt, f. 0 maj 1681 i Sønderborg, døbt 7 maj 1681 i Sønderborg, ref: S01960.
ii Birgitte Brandt, f. 0 jul 1683 i Sønderborg, døbt 8 jul 1683 i Sønderborg, ref: S01961.
119. iii Margrethe Brandt f. 0 mar 1686.
iv Leonhardt Brandt, f. 0 dec 1687 i Sønderborg, døbt 26 dec 1687 i Sønderborg, ref: S01962, d. 12 sep 1749 i Sønderborg, begr. 16 sep 1749 i Sønderborg. Achelis 4468: Leonhardt Brandt var ved universitetet i Jena 3 maj 1708, København 30 aug 1723, død som S. Minist. Candidatus.
56. Poul Brandt, f. 5 mar 1654 i Sønderborg, døbt 10 mar 1654 i Sønderborg, ref: Y00282. (1) gift 26 feb 1680, Sophie Amalie Wulff, f. 16 jun 1662 i København, (datter af Johan Wulf og Margrethe Elliger) ref: Y00285, d. 0 mar 1682. (2) gift 1687, Cathrine Hansen Schmidt, f. < 1669, ref: Y00286. Poul død 29 sep 1687 i Bergen.
NBL II 142: Paul Brandt (B r a n d), 1654-87, læge, søn av sogneprest i Sønderborg, magister Niels B. (d. 1680) og Margrethe Paulsdatter f. i Sønderborg 5/3 1654, fik sin første undervisning i hjemmet og blev som ganske ung sendt paa studiereise til Holland, England og Tyskland. Fra universiteterne i Jena og Leipzig kom han 1675 til Kjøbenhavns universitet, hvor han alt det følgende aar vandt den medicinske
doktorgrad paa en avhandling om hypokondri. Snart efter blev han ansat som feltmedikus ved hæren i Skaane, og 24/4 1680 fik han utnævnelse til stadsfysikus i Bergen; her døde han ganske pludselig 29/9 1687. Han var i 1680 blit gift med Sophie Amalie Wulf (1662-82), og i 1687 faa maaneder før sin død, egtet han sin anden hustru Cathrine Hansdatter Schmit. B. var en begavet mand og en anset læge, og som stadsfysikus kom han snart i venskabelig forbindelse med Bergens bedste kredser, med presterne i Bergen, med slegten Miltzow paa Voss og med personligheter som konrektor Edvardsen og Dorothe Engelbretsdatter. Han skrev tyske vers til Dorothes portret, og da hans elskelige og vakre tyveaarige
hustru i 1682 døde paa barselseng efter et kort og usedvanlig lykkelig egteskap, lot B. hendes kobberstukne portræt utgi sammen med Edvardsens gravtale over hende og med B.s egne latinske og tyske veklager paa vers og prosa. Ogsaa over sin ven og kollega som læge i Bergen, Hans Olsen, har B. utgit et mindeskrift; desuten har han forfattet enkelte andre litterære smaatterier, bl. a. et latinsk hyldningsdigt til Christian V,
som man ventet paa besøk i Bergen. Men hans hovedinteresse var medicinen, og blandt hans lægevidenskabelige smaaskrifter er der ett som særlig angaar Norge. I senrenæssansens tid har digtere og videnskapsmænd næsten altid en national hensigt med sin gjerning; paa alle aandslivets felter er der en trang til at fremhæve og utnytte flest mulig av de hjemlige værdier. Med Th. Bartholin, med B.s
privatpræceptor Oluf Borch, og især med Simon Paulli blev denne tendens av stor betydning for dansk naturvidenskap, og Paulli arbeidet bl. a. for at finde danske lægende planter mot danske sygdommer. I en
tilsvarende tro paa at Guds vise styrelse lar sygdom og lægemiddel findes paa samme sted, har B. i 1681 fra sit "museum" i Bergen sendt ut en opfordring til alle videnskaps- og sundhetselskere i Norge om at
undersøke hvad naturens skatkammer gjemmer. Selv har han gjort et fund av interesse, mener han: mot skjørbuk har naturen git nordmændene et Særlig middel i multebæret.
Francis Bull.
[Litt.: N. Mag. f. Lægevidensk. 1904 s. 282; Ingerslev: Danmarks Læger II; Norske Magasin II 562; Hist. Tidsskr. 2 R. V 182.] Ehrencron-Müller II 29, Carøe I 18.
Sophie: Ligsermon over Sophie Amalie Wulf af Edv. Edvardsen (kbh 1682) Folio.
samt et kobberstik af hende. Cathrine: Hun kaldes Cathrine Hansdatter Schmidt.
Barn af Sophie Amalie Wulff:
i Johan Wulf Brandt, f. 20 mar 1682 i Bergen, ref: Y00287. Han blev gift med Cathrine Karen Grønvold, (datter af Thorbjørn Eriksen Grønvold) ref: Y00417, d. 1748. Johan død 4 feb 1720.
57. Dorthe Brandt, f. 11 okt 1659 i Sønderborg, ref: VC2002. gift 8 sep 1678 i Sønderborg, Dominicus Lorentzen, f. okt 1651 i Sønderborg, (søn af Hans Lorentzen og Sophie) døbt 3 okt 1651 i Sønderborg, ref: SG2002, d. 13 apr 1723 i Sønderborg, begr. 27 apr 1653 i Sønderborg. 1859bb11. Dominicus: AMAA AF CHRISTIAN MAIBØLL: 84: Dominicus Lorentzen, der i en årrække var kirkeældste, deputeret borger og for årene 1709 og 1710 har underskrevet bødelisterne som byfoged, nævnes flere gange i papirerne vedrørende kommissionens undersøgelser af byens forhold 1698. Han boede i byens andet kvarter, hvor han var ejer af et hus med med gårdsplads, stald og lagerbygning. I kirken havde han sikret sig to stolestader og en begravelse. På næring og midler vurderedes han til 700 mark, på hus og grund til 400 mark, tilsammen 1100 mark. Før havde han svaret 40 mark i skat, men nu slap han med 38 mark og 8 skilling. Lagerbygningen var bogført med 130 mark, heraf havde han før betalt 1 mark 8 skilling, nu skulle han udrede 4 mark 9 skilling årligt. Dette står muligvis i forbindelse med, at borgerne i dres klage af 1 apr 1698 havde henvist til, at han betalte 20 skilling for lidt af husene. Hans nærmeste naboer i kvarteret var rådmand David Boy, Christian Himken, Michel Toldbetjent (Brun) og Peder Clausen Farver. I samme kvarter ejede Dominicus Lorentzen et mindre hus , der var udlejet til skoflikker Jens Nissen. Af byens regnskaber fra 1691 til 1697 ses det, at Dominicus Lorentzen må have været ret velhavende, idet magistraten havde lånt 1800 mark af ham, eller som det hedder: D.L. bey der stadt vor ein grund auf interessen hingesetzt 1800 mark. Tidligere amtsforvalter Andreas Cramer Lyksborg, klagede 1698 til kommisionen over byen, der skyldte ham 50 mark kapital og renterne for en længere årrække, han bad om regning og rigtighed og var så rede til at aflægge modregning. Borgmester Conrad Pedersen og rådet henviste til, at Cramer havde fået Dominicus Lorentzen som formynder, fordi han til tider var svag på forstanden, så han ikke kunne ordne sine sager, og formynderen kunne stadfæste, at regnskabet var i orden. Det 17. århundredes krige, ikke mindst Svenskekrigen 1657-1659, havde ramt Sønderborg og oplandet, Als og Sundved, hårdt. Skibsfarten havde i tiden mellem 1672 og 1692 lidt store tab både ved storme og sørøverier i Middelhavet. Af registeret over byens indbyggere og deres ejendomme fra 1698 fremgår det, at ikke færre end 36 huse stod tomme, mens 12 hussteder lå øde. Sønderborgs privelegier, som de kendes fra kong Frederik den IIIs konfirmation af 9 maj 1668, værner om byens handel og skibsfart ved bestemmelsen om, at al ind- og udskibning af varer til og fra Als kun måtte foregå i Sønderborg, og derfor skulle skippere fra landsbyer på Als flytte til byen. 1692 klagede borgmester Conrad Pedersen sammen med Dominicus Lorentzen til kongen over skippere, der var bosiddende ved Høruphav, Skovby og Fynshav (C III 1, nr 180). Kongens svar kendes ikke, men da borgerne i 1698 stiller forslag om, at al udskibning fra landsbyer burde forbydes mod inddragelse af skib og ladning og at alle store både ved færgestederneburde afskaffes, synes privilegiets bestemmelser ikke at være blevet overholdt. Efter Den store Nordiske Krig var der atter fremgang i byens næringsliv, og navne som Spang, Kleff (Klev ved Høruphav), Dynt og andre vidner om tilgang af borgere fra Als og Sundeved. Kommissionen af 1698 vedrørende Sønderborg by, s. 19-20, 56, 80-93, 99-103 med borgerliste.
Børn:
120. i Sophie Cathrine Lorentzen f. 0 okt 1679.
ii Nicolai Lorentzen, f. 0 feb 1681 i Sønderborg, døbt 20 feb 1681 i Sønderborg, ref: S02005, d. i Batavia.
iii Hans Lorentzen, f. 0 sep 1682 i Sønderborg, døbt 10 sep 1682 i Sønderborg, ref: S02006, d. < 1688 i Sønderborg.
iv Margrethe Lorentzen, f. 0 jan 1684 i Sønderborg, døbt 6 jan 1684 i Sønderborg, ref: S02007, d. 17 apr 1724 i Sønderborg, begr. 27 apr 1724 i Sønderborg.
v Peder Lorentzen, f. 0 jan 1686 i Sønderborg, døbt 17 jan 1686 i Sønderborg, ref: S02008.
vi Hans Lorentzen, f. 0 apr 1688 i Sønderborg, døbt 8 apr 1688 i Sønderborg, ref: S02009, d. < 1698.
121. vii Anne Marie Lorentzen f. 0 apr 1691.
viii Christian Lorentzen, f. 0 mar 1697 i Sønderborg, døbt 2 mar 1697 i hjemme, ref: S02011.
122. ix Hans Lorentzen f. 0 okt 1698.
x Dominicus Lorentzen, f. 0 nov 1703 i Sønderborg, døbt 30 nov 1703 i Sønderborg, ref: S02013.
58. Eleonore Brandt, f. 12 apr 1654 i Guderup, ref: FF0040. gift 29 maj 1670 i Hørup, Johannes Krag, f. 14 apr 1635 i Steenstrup, (søn af Knud Gregersen Krag) ref: HP0040, d. 24 apr 1697 i Hørup. Eleonore død apr 1681 i Hørup, begr. 3 maj 1681 i Hørup. Præsten i Nordborg skriver i sin kirkebog: 12 apr 1654 var jeg i Egen præstegaard til barsel og gav på sengen en tomarkskrone. Johannes: Om Johannes Krag, se under nr 44.
Børn:
123. i Anne Marie Krag f. ca 1670.
124. ii Johannes Krag f. mar 1671.
125. iii Dorthe Cathrine Krag f. nov 1672.
iv Eleonore Krag, f. dec 1674 i Hørup, døbt 21 dec 1674 i Hørup, ref: FT0040. nævnes som fadder i Sønderborg 1708 hos Philip Møller. jomfru Eleonore Elisabeth Krag nævnes som fadder i Sønderborg 1708.
126. v Nicolai Krag f. 1678.
59. Margrethe Brandt, f. maj 1656 i Guderup, døbt 29 maj 1656 i Egen, ref: SG0657. (1) gift 13 feb 1689 i Egen, Rotger Kruse, f. < 1647, ref: SG1947. (2) gift 30 okt 1677 i Egen, Hans Hansen, ref: VC0657. Margrethe død 16 dec 1732 i Sønderborg, begr. 15 jan 1733 i Sønderborg. Rotger: Nordborg kb: Blev min kære ældste datter Eleonore Elisabeth viet i Sønderborg kirke den 10 nov til ærlig og velagtet person Rotger Kruse, og blev brylluppet holdt på rådhuset udi både gejstlige og verdslige fornemme gæsters nærværelse. Og lod fyrstelig nåde hertug Hans Bugislaus bruden føre og lede til kirken og fra ved fyrstelig nådes gesandte, nemlig ærlig og velbyrdige mand junker Hans Frederik, fyrstelig nådes jægermester, og brylluppet højtidelig holdet i 2 dage på rådhuset. 11 februar 1677 var præsten i Nordborg til Anne Kruses begravelse i Sønderborg, men om det er Ratke Kruses moder, søster eller barn ved jeg ikke.
Maibølls Sønderborgregister K 143: Rotger Kruse var kræmmer og rådmand i Sønderborg, han nævnes 1698 og 1699, var den 8 jul 1697 til stede ved skiftet efter svogeren pastor Johannes Krag i Hørup. Hans: Moller 38 III: Hans Hansen var købmand i København. I Maibølls kirkebogsuddrag nævnes han som silkekræmmer.
Barn af Rotger Kruse:
i Eleonore Elisabeth Kruse, f. 20 dec 1689 i Sønderborg, ref: S03380. Hun blev gift med David Thomsen, ref: S03379. David: købmand i Sønderborg
127. ii Marie Margrethe Kruse f. 0 jun 1693.
Barn af Hans Hansen:
128. iii Dorthe Sophie Hansen.
60. Johannes Bugislaus Brandt, f. 31 okt 1658 i Guderup, ref: EG0093. gift 17 jun 1684 i Egen, Anne Paulsen, f. 2 aug 1668 i Sønderborg, (datter af Hans Paulsen og Anne Marie Steuermann) døbt 9 aug 1668 i Sønderborg, ref: CC0093, d. 2 dec 1734 i Guderup, begr. 15 dec 1734 i Egen. Johannes død 10 nov 1743 i Guderup, begr. 28 nov 1743 i Egen. nævnes som fadder i Svenstrup 22 jan 1686 hos Tycho Paulsen,
Gerhard Treschouw 223: Om hr Johannes Brandt, sognepræst til Egen, provst over Nørrehered på Alsøe og højfyrstelig confessionarius. Han er født 31 okt 1658. Den nyfødte Johannes Brandt, havde den lykke, at den da regerende hertug Johannes Bugislaus selv holdt ham over dåben, og derfor blev han efter højstbemeldte hertug kaldes Johannes. Men med al denne lykke var dog den tid, i hvilken han blev født, ulykkelig og helt kummerlig, thi de polske og brandenborgske auxiliairtropper, som røvede alle vegne plyndrede også Johannes Brandts moder på hjemvejen, da hun holdt sin kirkegang efter ham, ja de skånede ikke barnet selv, men da de kom hjem i huset, svøbte de ham op og tog tillige med andet hans svøbelsesklæder bort med sig. Efter at han havde nyt privat information hjemme i nogle år, gik han i skole i to år udi Flensborg under rektor Mag. Schröder og conrektor Eberhard Vette, siden sendte hans fader ham
til Odense, hvor han blev undervist af rektor mag Niels Andersen Hals og conrektor mag Jørgen Hahn, begge professorer ved gymnasium. Der var han i 2 år, og gik derfra til akademiet i Leipzig, hvor han blev indskrevet i studenternes tal, og med nytte hørte de berømmelige mænd doct. Carptzow, doct. Scherzer, doct. Rappolt og licentiat Alberti. Efter halvandet års forløb rejste han hjem, og nød i nogen tid sin faders
information. År 1678 rejste han til København for at besøge dels akademiet, dels hans søster, som der boede. Året derefter sendte hans fader ham til det nyanlagte akademi i Kiel. Men næppe havde han været
der en måned, før han fik den sørgelige tidende, at hans fader var dødssyg, og at han derfor straks måtte hjem. Han mistede også samme gang sin fader, og endskønt han var ikkun 21 år gammel, så var dog hertug August så nådig, at han ikke alene gav ham kaldet, og veniam ætatis, men tillod ham også at rejse igen til Kiel, og at forblive der i et år for at absolvere sine studia og især at profitere af de lærde mænd doct. Kortholt, doct. Franck og Morhof. Da dette år var til ende kom han hjem igen ved slutningen af år 1680 blev af det nordborgske ministerio examineret og fik testimonium laudabile, derpå blev han, da han næppe var 22 år i Nordborg kirke ordineret, og nød den nåde at hertugen selv bivånede denne forretning. Anno 1694 blev han senior eller provst og højfyrstelig confessionarius. Medens han forestod dette embede har han ordineret og introduceret adskillige præster, og iblandt dem 2 af hans egne sønner. I de sidste 7-8 år kunne han fast ingen forretning gøre. Men måtte overlade alting til sin adjunctum. Tvende år førend han døde mistede han ganske sit syn, hvorover han meget beklagede sig, efterdi han ikke kunne bedrive tiden med at læse. Omsider døde han den 10 nov 1743 efter at han havde levet over 85 år, været præst i 63 år, provst og senior på det 50 år og levet i ægteskab med sin hustru i 50 år og 5 måneder. Hans hustru var Anne Paulsen, en datter af Hans Paulsen, som var kongelig husfoged, digegreve og pensionarius, med hende avlede han 16 børn. 10 sønner og 6 døtre. Jeg har kun fundet de 14 børn. Nordborg kb: 17 aug 1679 var fyrstelig nåde i vores kirke og Hans Brandt prædikede og lod sig høre, og erlangede exspetance på Egen i sin salig faders sted. 7 okt 1680 blev han ordineret i Nordborg kirke af provsten i Svenstrup hr Lauritz Harboe.
W II 28, 722. J 1635, J 1638, C lit I 65, BD 1028, DS 1 rk VI, 52, 60, 160. V f K 2 rk IV 433 (stamtavle) Patr. slægter I 249.
Børn:
129. i Johannes Brandt f. 17 jul 1685.
130. ii Anne Marie Brandt f. 1686.
131. iii Peder Brandt f. 1687.
132. iv Elisabeth Charlotte Brandt f. aug 1688.
133. v Augustus Brandt f. 6 jan 1690.
134. vi Dorthe Sophie Brandt f. 1691.
135. vii Eleonore Elisabeth Brandt f. 26 jan 1693.
viii Otto Frederik Brandt, f. ca 1695, ref: CY0093, d. 1729. O H Moller 38 III: Otto Frederik Brandt var apoteker.
136. ix Margrethe Brandt f. ca 1695.
137. x Samuel Brandt f. 1697.
138. xi Nicolai Brandt f. 17 jan 1697.
139. xii Hans Christian Brandt f. ca 1700.
xiii Poul Brandt, f. ca 1700, ref: Y01196. (1) Han blev gift med Johanne Christine Clasen, ref: Y01197. (2) Han blev gift med Stüdencron, ref: Y01198. Poul død 31 jul 1780. O H Moller 38 III og Achelis 4857: Poul Brandt var på sommersemester ved universitetet i Leipzig 1719, advokat i Delmenhorst, kancelli- og regeringsråd.
140. xiv Birthe Cathrine Brandt f. 1704.
61. Otto Frederik Brandt, f. 1659 i Guderup, ref: HA0357. (1) gift 26 jun 1689 i Havnbjerg, Margrethe Paulsen, f. 4 nov 1674, (datter af Hans Paulsen og Anne Marie Steuermann) døbt 20 nov 1674 i Sønderborg, ref: DC0357, d. 1715 i Havnbjerg. (2) gift 23 aug 1716, Margrethe Paulsen, f. 31 maj 1684, (datter af Tycho Paulsen og Margrethe Cruckow) ref: OX0358, d. 1755, begr. 1 jul 1755 i Nordborg. Otto død 15 dec 1726 i Havnbjerg, begr. 8 jan 1727 i Havnbjerg. Achelis 3457: Otto Frederik Brandt gik i skole i Lübeck 1679, ved universitettet i Kiel 9 jun 1679, Wittenberg 20 maj 1681, London 1685,
teologi Leiden 26 mar 1686, sognepræst i Havnbjerg 1686-1726. Wiberg II 711: Otto Frederik Brandt blev ordineret 21 nov 1686, han opholdt sig ved Londons akademi, da han 1685 blev kaldet, og fik tilladelse til at blive der i flere måneder, var både i henseende til forstand en meget kløgtig mand, og med hensyn til hjertet udrustet med en inderlig tro, hvorfor han også gjorde sig særdeles fortjent af menigheden. Ejede et anseeligt bibliotek, som han skænkede sine eftermænd, og som endnu opbevares i præstegården.
Chr Knudsen VI 107: Otto Frederik Brandt har vist modtaget den første undervisning af sin egen lærde fader, og siden gik han i Lübeck skole, hvor han allerede øvede sig flittig i at skrive latinske digte. Ved sin
faders død var han hjemme og skrev ved denne lejlighed et elegant latinsk digt. I sit trøstebrev til hans moder, rådede hans farbroder provst Frederik Brandt i Nykøbing på Falster ham til at begive sig til
København for at fuldende sine studier, hvilket råd han dog ikke må have fulgt, da han 1682 gik til Wittenberg. I flere år opholdt han sig ved fremmede universiter, således har han vistnok i begyndelsen af 1685 opholdt sig i London, da han ved kong Jacob den Andens tronbestigelse den 23 april skrev et langt latinsk digt, som han kalder Tamesis triumphanis sine panegyris Jacob II, ved hvilken lejlighed han
underskriver sig synderburgo Cimbrer, hvilket har forledet Moller og andre til at lade Sønderborg være hans fødested. Ved den forrige præst i Havnbjerg Peder Plades død opholdt han sig i Frankrig og fik her i dec måned egenhændig brev fra hertug August, hvori hertugen meddelte ham, at han var udnævnt til Plades efterfølger. Glad over denne uventede efterretning begav han sig flux på hjemrejsen igennem Capripanien til Belgien, hvor der imidlertid opstod en stor lyst hos ham til at besøge Londons akademi, og virkelig erholdt han også hertugens tilladelse til at opholde sig der i flere måneder. På tilbagevejen drog han over Leipzig og ankom i november måned 1686 til hjemmet, hvor han søndag, den 21 nov 1686 om eftermiddagen blev ordineret til Havnbjerg menigheds sjælesørger udi samlige præsters nærværelse, og sang derpå søndag den 28 nov 1686 sin første messe i Havnbjerg kirke.
J 1643, C.lit. I 66, DS I rk VI 65, 145, Patr. slægter 233 f, 252 f.
Børnene er bortset fra det ældste ikke fundet i Havnbjerg kirkebog, men anføres her efter en stamtavle af O H Moller (38 III).
Faddere for Severin Steenløses børn gav ikke resultat for de af O H Moller nævnte svogre, dog var der en Micael Weber fra Hamborg. Otto Frederik Brandt nævnes 1687 som fadder hos sognepræst Tycho Paulsen
i Svenstrup.
Barn af Margrethe Paulsen:
141. i Elisabeth Charlotte Brandt f. jun 1691.
142. ii Dorthe Sophie Brandt f. 14 nov 1694.
iii Hans Brandt, f. > 1695, ref: DQ0357. O H Moller 38 III: Hans Brandt er sekretær.
iv Nicolai Brandt, f. > 1695, ref: DR0357. O H Moller 38 III: Nicolai Brandt var stud theol.
v Peder Brandt, f. > 1695, ref: Y00288. Han blev gift med Birthe Mossin, ref: Y00289. O H Moller 38 III: Peder Brandt var købmand i København.
vi Frederik Christian Brandt, f. > 1695, ref: Y00290. O H Moller 38 III: Frederik Christian Brandt er købmand i Hamborg.
143. vii Anne Dorthe Marie Brandt f. > 1695.
62. Anne Brandt, f. 1663 i Guderup, ref: KS0357. (1) gift 12 okt 1684 i Sønderborg, Johan Jebsen, ref: IC0357. (2) gift > 1685, Claus Paulsen, f. dec 1653 i Sønderborg, (søn af Mathias Paulsen Platen og Elisabeth Luntz) døbt 26 dec 1653 i Sønderborg, ref: IF0357. Anne død 1701. Johan: 1861 b 1 Claus: han nævnes 7 mar 1700 som fadder i Sønderborg. Ifølge O H Mollers stamtavle 38 III har han fire børn.
Barn af Johan Jebsen:
144. i Johanne Marie Jebsen f. 1685.
Barn af Claus Paulsen:
ii Mathias Paulsen, ref: I00003. O H Moller 38 III: Mathias Paulsen nævnes som maler eller skildrer.
iii Johannes Paulsen, ref: I00004.
iv Christian Paulsen, ref: I00005.
v Nicolai Paulsen, ref: I00006.
63. Claus Lorentzen, f. 5 sep 1636 i Svenstrup, ref: UA0306. (1) gift 6 mar 1660 i Haderslev, Anne Caspergaard, f. 7 jun 1623, (datter af Claus Jensen Caspergaard og Sophie) ref: UA0305, d. 11 nov 1685 i Stepping, begr. 24 nov 1685 i Stepping. (2) gift 6 okt 1687, Ingeborg Nissen, (datter af Nis Pedersen og Thale) ref: YF0306, d. 29 apr 1749 i Hjerndrup, begr. 7 maj 1749 i Stepping. Claus død 20 sep 1691, begr. 4 okt 1691 i Stepping?. Achelis 2634: Claus Lorentzen gik i skole i Odense, Derefter ved
universitetet i Greifswald, Rostock jun 1656, 1659 konrektor i Sønderborg, sognepræst i Steppinge og Frørup 1659-1691, 1660-1665 tillige provst.
J 215, R 342-345, Rost Matr, S.Årb. 1905 s 108, Sønderborg latinskole 19f.
Anne: en søster til hende ved navn Elisabeth bliver måske født 4 feb 1625. Ingeborg: Ingeborg Nisdatter blev ved sin død ført fra Hjerting og blev begravet i Stepping kirke.
Barn af Anne Caspergaard:
i Lauritz Clausen, f. 13 feb 1661 i Stepping, ref: Y00308, d. 1688. SM 1952 122: Lauritz Clausen var kongelig overførster på Sjælland.
Danske skovfolk af Balslev: Lorentz Clausen blev 18 feb 1687 Holzførster
i Antvortskov, Korsør, Sorø, Ringsted, Tryggevælde med Svenstrup, Møn,
Vordingborg, Roskilde, Holbæk, Dragsholm, Kalundborg og Sæbygårds amter.
ii Christian Clausen, f. 1663 i Stepping, ref: Y00309. SM 1952 122: Christian Clausen var pensionær på Blansgaard i Sundeved.
iii Anne Sabine Clausen, f. 0 aug 1666 i Stepping, ref: Y00311. Hun blev gift med Johannes Vilhelm Hass, ref: Y00310. Johannes: SM 1952 side 122: Johannes Wilhelm Hass er sekretær.
Barn af Ingeborg Nissen:
iv Anne Clausen, f. 10 okt 1688 i Stepping, ref: Y00313. gift 9 okt 1710 i Hjerndrup, Nis Truelsen, f. 6 okt 1682 i Hjerndrup, (søn af Truls Nissen og Christine Fabricius) ref: Y00312, d. 21 jul 1768 i Hjerndrup. Anne død 23 dec 1758 i Hjerndrup. SM 1952 122: I Sønderjydsk månedsskrift anføres hustruen Anne som en datter af præsten i Stepping og Frørup Wilhelm Heinrich Schumacher, men det må være hans steddatter. Nis: PT 1981 I 73: Nis Truelsen var ejer af Hjerndrupgaard og sognefoged i Hjerndrup.
64. Peder Carstensen, f. 26 okt 1640, ref: Y00306. (1) gift 5 jul 1670 i Stepping, Sophie Lauritzen Riisbriich, f. 5 apr 1650 i Stepping, (datter af Laurentius Brodersen Riisbriich og Anne Caspergaard) ref: Y00307, d. 1681. (2) gift 22 aug 1683, Anne Jensen Rosenberg, f. ca 1660, (datter af Jens Rosenberg og Pernille Ottesen Langemach) ref: Y00318. Peder død 16 apr 1688. Blochs Fyns Gejstlige 830: Peder Carstensen blev dimitteret fra Odense Skole, og immatriculeret ved Københavns universitet 19 jul 1660, og udvalgte til privat praeceptor Mag. Christian Steenbuch, tog Baccalaureigraden 20 apr 1666 af Johannes Zoega. Var først personel kapellan hos sin fader og derefter hans efterfølger som kapellan ved Skt Hans kirke i Odense og samtidig sognepræst til Høiby fra 1670. 1681 blev han udnævnt af kongen til sognepræst ved Skt Hans kirke efter magister Bech, hvortil han blev indsat af magister Ludvig Stoud 5 jun 1681. 2 maj 1682 blev han magister philosofiæ ved dr Ole Borch. Af første ægteskab kendes et barn, ingen børn i andet ægteskab. Wiberg II 526, II 529.
Barn af Sophie Lauritzen Riisbr:
145. i Anne Sabine Pedersen.
65. Mathias Carstensen Lorenentzen, f. 6 apr 1644, ref: YC0321. Han blev gift med Marike Brun, f. 2 jun 1633 i Snogebæk, (datter af Nicolai Brun og Marike Fabritius) ref: UA0321, d. 25 jan 1704 i Snogebæk. Mathias død maj 1679 i Snogebæk, begr. 20 maj 1679 i Nordborg. Arends II 20: Mathias Carstensen Lorentzen blev student fra Odense, im. Københavns universitet 18 maj 1663, sognepræst i Vr Sottrup 1666-1679.
J 342, N. St. M II 114, V.f.K 2 rk IV 236, note 4 418-422, 432f (stamtavle) PT 9 rk I 125.
Børn:
i Christian Mathiesen, f. 14 okt 1668 i Snogebæk, ref: EG0902. gift 14 jul 1705 i Egen, Dorthe Sophie, f. 1687, ref: CC0902, begr. 9 apr 1750 i Ketting. Christian død 1723. Achelis 3734: Christian Mathiesen var novice ved universitet i Kiel 14 jun 1689, 1706 diakon i Havnbjerg, 1714 diakon i Egen. Hustruen Dorthe Sophie er måske datter af Jørgen Vilhelm Poss (Ox 000902), se det forbehold jeg har anført der. W II 30, 722, J 1638, 1644. Dorthe: nævnes 1707 som gudmoder hos Jacob Jørgensen Moes i Svenstrup
146. ii Anne Marie Mathiesen f. 11 feb 1670.
iii Claus Mathiesen, f. 21 maj 1672 i Snogebæk, ref: Y00327.
iv Sophie Cathrine Mathiesen, f. 13 mar 1674 i Snogebæk, ref: Y00328.
66. Nicolaus Lorentzen, f. 18 apr 1649 i Odense, ref: Y00333. (1) Han blev gift med Helvig Marie Pors, (datter af Lauritz Pors) ref: Y00335. (2) Han blev gift med Hedvig Toftmann, ref: Y00336. Nicolaus død 1707. Arends II 20: Nicolaus Lorentzen blev student i Odense, im. Københavns universitet 13 jul 1668, hører i Odense 1672, kapellan i Oxenvad og Jels 1673, sognepræst der 1691-1707.
J 223f, R 436ff, C lit II 463, Worm I 212, 589, III 459, Ehrencr M. V 106.
Nicolaus Lorentzen har ejet et eksemplar af Calendarium Sanctorum et Historiarum (1579), som fra 1540-1698 i form af randbemærkninger, har indført en del optegnelser vedr. Tønder by og Hostrup sogn, dele heraf er optrykt i Sønderjydsk Årbog 1905 s. 99f. Eksemplaret er i Rigsarkivet. Ehrencrone Müller V 106: Niels Lauridsen var Søn af Sognekapellan ved St. Hans Kirke i Odense Christian Lauridsen (død 1670). Han blev Hører ved Odense Skole og 1673 Adjunctus et Successor i Oxenvad-Jels i Haderslev Amt, hvilket Kald han 1691 overtog. død 1707. Han ægtede l. Helvig Marie Pors, Datter af hans Formand Laurids Pors (født c.1610, død 1691). 2. Hedevig Toftman, der senere ægtede Lieutenant Legaard i Haderslev.
P. Rhode, Saml. til Haderslev-Amts Beskrivelse. 1775. p. 436-38. En sicker Bolig udi Siugdom, Pest oc andre Plager, nemlig: dend hoyestis Skiul oc dend aldmegtigstis Skygge udi enfoldige oc gudelige
Betenckninger ofver v. l. af dend XCI Psalme. Schleszwig. 1681.
J. Hall, Korte Betenekninger oc Indfald om allehaande forekommende Ting oc atskillige Tilfald. Sammenskrefne først udi Engelske oc siden paa Latinske Tungemaal. Paa Danske ofversatte. Kbh. 1685.
'Der bestohlene Gottes Kasten in seinem Greul und Abscheu. Hamburg. 1693.
Underdanigste Gralulation ofver Printz Friderigs Ankomst af fremmede Lande i sine Arve-Lande. U. St. o. A. 4.
I Theol. Tidsskr. f. den danske Folkekirke. VI.1889. p. 556-85 har Vilh. Bang efter Originalhaandskriftet (i Horsens Skolebibliotek) meddelt hans Prædiken: Evangeliske Nyt Aars Calender af Evangelio, som paa Nyt Aars Dag i vore Kirker forklares.
Barn af Helvig Marie Pors:
147. i Christian Lorentzen f. 26 jun 1681.
ii Lorentz Nicolaisen Lorentzen, f. 13 sep 1682 i Oxenvad, ref: Y00340. gift 12 sep 1712, Elisabeth Dorthe Mikkelsen Høyelse, (datter af Mikkel Andersen Høielse og Barbara Mule) ref: Y01235, d. 1754. Lorentz død 15 mar 1765. Wiberg II 68: Lorentz Nicolaisen Lorentzen studerede ved universitetet i Wittenberg og Leipzig, cand theol København 17 okt 1707, 10 apr 1711 sognepræst i Karlslunde og Karlstrup, magister 1712, provst 1755, i
ægteskabet 3 sønner og 1 datter.
148. iii Hedvig Eleonore Lorentzen f. 0 okt 1692.
67. Margrethe Mathiesen, ref: EG0901. (1) gift > 1671, Johannes Pedersen, (Se ægteskab med nummer 28). (2) gift 1688, Jørgen Vilhelm Poss, f. 0 dec 1662 i Gammelgaard, (søn af Alexander Poss og Elisabeth von Køllen) ref: OX0902, d. 15 jun 1721 i Oksbøl. Johannes Pedersen var gift før ovennævnte ægteskab, om ham se (EG0900). Jørgen Vilhelm Poss blev atter gift, om ham se (Ox 000902). Johannes: Johannes Pedersen var kapellan i Egen 1667-1688. Han prædikede som stud theol i Nordborg kirke 16 nov 1662. Han blev ifølge Nordborg kb ordineret i Nordborg slotskirke til at være kapellan i Egen 28 apr 1667. Ifølge Wiberg var der mindst 4 børn. Hustruen Margrethe Mathiesen blev atter gift med Jørgen Vilhelm Poss, se OX0902. W II 29, J 1638. Chr Knudsen XXX 210: Johannes Pedersen fik af herskabet tillagt 4 ørtug byg
af kirkens tiende. Chr Knudsen XXX 208: Sønnen Augustus nævnes som urtegårdsmand. Der nævnes en gartner Augustus Pedersen på Augustenhof og en boelsmand Augustus Pedersen (000620) i Stolbro. Om nogle af disse mænd er identiske vides ikke. Jørgen: Achelis 3438: Jørgen Vilhelm Poss var novice ved universitetet i Kiel 14 jan 1678 og 3 sep 1680. Nordborg kb: 13 jul 1684 lod en student Jørgen
Vilhelm Poss sig høre på Nordborg kappelani, men det fik han nu ikke. 27 jul 1688 blev han eksamineret i Nordborg præstegård, og derpå ordineret til kapellan i Egen, 5 aug bliver han derefter introduceret for
menigheden. 9 feb 1690 forretter han en dåb i Notmark, da sognepræsten der er gudfader. 1714 bliver han præst i Oksbøl. Der omtales en datter af Jørgen Vilhelm Poss ved navn Dorthe Sophie som værende gift med hans efterfølger som kapellan i Egen Christian Mathiesen (EG0902), men hvis hun er født i 1687, og Jørgen Vilhelm Poss først er gift 1688 er der noget galt. Det oplyses, at Jørgen Vilhelm Poss havde mindst 3 børn med begge hustruer. Men i det hele taget er tavlen noget usikker. Omkring 1700 nævnes han flere gange i Svenstrup kb, hvor han i sognepræstens fravær har stået for flere kirkelige handlinger, han kaldes da blot Hr. Jørgen i Guderup.
W II 552, J 1638, 1646, DS 1 rk VI 60, 78. Achelis 4814: Sønnen Jens Poss var novice i Kiel 30 sep 1717, Witteberg 19 okt 1718, København 20 maj 1724, cand theol Halle 20 aug 1730.
Barn af Johannes Pedersen:
(Se ægteskab med nummer 28)
Barn af Jørgen Vilhelm Poss:
v Alexander Poss, ref: RP0902. Familie Lorenzen af N H Lorenzen (Refsøe 1865): Alexander Poss er bager.
vi Ida Poss, ref: RQ0902.
68. Claus Madsen Brandt, f. ca 1650, ref: Y00341. (1) gift 1686 i København Vor Frue, Johanne Andersen, f. 1651, ref: Y00342, d. 0 jul 1711 i København, begr. 20 jul 1711 i København Vor Frue. (2) gift 13 okt 1713 i København Vor Frue, Cathrine Krajer, ref: Y00343. Familie Lorenzen af N H Lorenzen (Refsøe 1865): Claus Clausen er bogtrykker i København.
Barn af Johanne Andersen:
149. i Mathias Brandt.
ii Marie Elisabeth Clausen, ref: Y00347.
iii Christine Elise Brandt, f. 1691, døbt i København Vor Frue, ref: Y00346.
iv Frederik Brandt, f. 0 aug 1695, døbt 13 aug 1695 i København Vor Frue, ref: Y00345.
v Anne Georgia Brandt, f. 0 feb 1698 i København, døbt 22 feb 1698 i København Vor Frue, ref: Y03323.
Barn af Cathrine Krajer:
150. vi Johanne Christine Brandt f. 0 okt 1713.
vii Anne Brandt, f. 30 maj 1716 i København, døbt 30 maj 1716 i København Vor Frue, ref: Y00349, d. 1718 i København. døde af småkopper.
69. Frederik Cruckow, f. ca 1650 i Notmark, ref: NK0359. (1) gift 27 maj 1684 i Notmark, Anne Cathrine Harboe, f. 1640 i Svenstrup, (datter af Lauritz Poulsen Harboe og Cathrine Eriksen) døbt 13 sep 1640 i Havnbjerg, ref: QC0359. (2) gift > 1696, Anne Sophie Nissen, f. jun 1671 i Oksbøl, (datter af Martin Nissen og Marike Pedersen) døbt 29 jun 1671 i Oksbøl, ref: QF0359. Frederik død 1701 i Notmark. Trolovelse og vielse blev i hhv Svenstrup og Notmark foretaget af sognepræsten i Nordborg, af hvis kirkebog de fremgår.
Achelis 3165: Frederik Cruckow gik i skole i Odense, ved universitetet i København 18 jul 1672, Kiel 29 mar 1676, kapellan i Notmark 1678, sognepræst der 1682-1701.
Arends I 176, Wiberg II 462, J 1631, D.S. 1 rk VI 59, Claus Rolfes 513 note 2.
Ifølge Nordborg kb blev Frederik Cruckow trolovet i Svenstrup af Sognepræsten i Nordborg Christen Brandt. Frederik Cruckow nævnes 1693 som gudfader hos Jørgen Clausen Vogt i Tårup. Anne: nævnes som fadder i Svenstrup 22 jan 1686 hos Tycho Paulsen, Trolovelse og vielse blev i hhv Svenstrup og Notmark foretaget af sognepræsten i Nordborg, af hvis kirkebog de fremgår.
Barn af Anne Cathrine Harboe:
i Jørgen Cruckow, ref: Y00352, d. 1719. Achelis 4259: Georgius Cruckow var på sommersemester ved universitetet i Leipzig 1703, forekommer som fadder i Sønderborg 1706 og 1708, lærer for kadetterne i København. Jeg er ikke helt sikker på, om han er søn af Frederik Cruckow.
ii Margrethe Cruckow, f. < 1695, ref: SG2188. (1) gift 9 apr 1722 i Svenstrup, Jørgen Løve, f. ca 1668, ref: SG0744, d. 3 maj 1739 i Sønderborg, begr. 12 maj 1739 i Sønderborg. (2) gift 6 jul 1740 i hjemme, Christian Jespersen, f. 1704, (søn af Hans Jespersen og Birgitte Krabbe) ref: SG2189, d. 5 jan 1781 i Sønderborg, begr. 11 jan 1781 i Sønderborg. Margrethe død 7 jul 1775 i Sønderborg. Margrethe Cruckow nævnes ved sin død som datter af Frederik Cruckow og Anne Cathrine Harboe, det kan i såfald ikke passe, at hun kun er 71 år
gammel ved sin død. Det nævnes også, at hun først var gift med Jørgen Løve og siden Christian Jespersen, den første vielse har jeg hverken fundet i Notmark eller Sønderborg. Jørgen: Sønderborg skipperlaugs oldermænd af Maibøll s. 4: Jørgen Löw, også kaldet Lou, Leu eller Leue var oldermand 1718-1740. Han var i henhold til et brev af 21 maj 1728 (A XVII nr 1048, tyske cancelli i RA) deputeret borger. Jørgen Lou, der var svoger til Jørgen Tygesen, boede 1698 i byens første kvarter, hvor han ejede hus, stald, have, to stolestader og begravelse i kirken, vurderet på næring og midler til 1200 mark, på hus og jord til 800 mark, af den samlede sum på 2000 mark skulle han årlig betale 70 mark skat. Hans vielse i Svenstrup blev foretaget af provst Johannes Brandt i Egen. Christian: Nævnes ved sin død som skipper. Efterlader ikke børn.
Barn af Anne Sophie Nissen:
151. iii Martin Cruckow f. 15 jan 1697.
152. iv Cathrine Cruckow f. ca 1698.
70. Margrethe Cruckow, f. 1659 i Notmark, ref: WC0357. gift 26 jun 1683 i Notmark, Tycho Paulsen, f. 10 mar 1655, (søn af Paul Petræus og Ester Hoyer) ref: SV0357, d. 7 aug 1726 i Svenstrup, begr. 20 aug 1726. Margrethe død 0 maj 1748 i Svenstrup, begr. 17 maj 1748 i Svenstrup. Geschichte des Kirchspiels und Flecken Hoyer af Claus Rolfes (1926): 20. trin 1682 har Tycho Poulsen efter forudgående bøn med forældrenes tilladelse offentlig forlovet sig med den ærbare og dydige jomfru Margrethe Crucow, en datter af afdøde sognepræst til Notmark, Jørgen Cruckow. Vielsen blev foretaget af provst og sognepræst til Ulkebøl Christian Lorentzen, og derfter holdt i præstegården. Hendes broder Frederik Crucow, da præst i Notmark holdt brudeprædikenen og hendes anden broder Nicolai Crucow, præst i Nordborg holdt messe.
Margrethe Cruckow har været gudmoder for et utal af børn i Svenstrup sogn, hun døde i Svenstrup kapellani, og blev begravet samme dag som datteren Ester. Tycho: Faddere 1686: Anne Marie Paulsen i min moders sted, sognepræst til Egen Johannes Brandt, sognepræst til Oksbøl Didrik Nissen, stud theol Nicolai Harboe, Cathrine Cruckow, provsten ældste jomfrudatter Anne fra Ulkebøl, Hr Samuels ældste datter fra Tandslet jomfru Margrethe Cathrine. Geschichte des Kirchspiels und Flecken Hoyer af Claus Rolfes (1926): I Højer kirkebog har Tycho Paulsen selv skrevet følgende: Ugen før Michalis 1684 har den den højærværdige amtmand over Nordborg Johan Frederik Aichelberg tilbudt mig det ledige embede i Svenstrup ganske imod mine forventninger, viden og vilje. Selvom jeg besværede mig derover, blev jeg kaldet af hans højfyrstelig højhed. Den følgende Michaelis dag blev jeg under fyrstelig hånd og segl kaldet herfra Højer, og haver til bevis for min underdanighed indfundet mig i Nordborg, hvor jeg til indvielse holdt en lille tysk prædiken for hans højhed, hertug August. Herefter havde jeg den ære at opvarte hertugen ved hans taffel. Her modtog jeg taknemmeligt min udnævnelse, da alle mulige undskyldninger ikke ville have hjulpet. Det var ifølge Nordborg kb 5 okt 1684, hvor det også anføres, at han blev ordineret i Svenstrup 19 okt af hr Peder i Havnbjerg. 30 aug 1689 var han i Oksbøl for at døbe hr Didriks søn der.
Tycho Paulsen var adjunkt hos sin fader i Højer, da han fik kaldet i Svenstrup og ville nok have fået faderens kald, hvis ikke han var blevet kaldet til Svenstrup. Tycho Paulsens død og begravelse er ikke i Svenstrup kb.
Børn:
i Margrethe Paulsen, f. 31 maj 1684, ref: OX0358. (1) gift 23 aug 1716, Otto Frederik Brandt, f. 1659 i Guderup, (søn af Johannes Nicolaisen Brandt og Dorthe Sophie Brun) ref: HA0357, d. 15 dec 1726 i Havnbjerg, begr. 8 jan 1727 i Havnbjerg. (2) gift > 1701, Johan Bugislaus Klinker, f. dec 1658 i Nordborg, (søn af Niels Jacobsen Klincker og Ingeborg Pedersen) døbt 30 dec 1658 i Nordborg, ref: OX0357, d. 26 apr 1713 i Oksbøl. Margrethe død 1755, begr. 1 jul 1755 i Nordborg. Otto: Se under nr 61. Johan: Ved dåben kaldes han Hans Bugislaus. Achelis 3500: Johannes Bugislaus Klincker gik vidst i skole i Lübeck 1681, 8 jun 1682 ved universitetet i Rostock. 1684 diakon i Nordborg.
1694 sognepræst i Oksbøl. Nordborg kb: Hans Bugislaus Klinker prædikede 20 jul 1684 i Nordborg kirke. 26 sep 1684 blev Hans Bugislaus Klinker ordineret og indviet til
det hellige prædikeembede og i særdeleshed til at være kollega og medtjener til denne kirkens (Nordborg) menighed. 29 sep 1684 sang han sin første messe og fik offeret. Som kapellan havde han 1691-1692 store stridigheder med sin sognepræst og provst Christian Andersen Brandt i Nordborg, se herom under denne.
Arends I 150.
Det er vist en af hans døtre, der 1730 er fadder hos pensionarius Hans Christian Jessen på Hjortspring.
ii Ester Paulsen, f. 12 jan 1686 i Svenstrup, døbt 21 jan 1686 i Svenstrup, ref: WO0357, d. 0 maj 1748 i Svenstrup, begr. 17 maj 1748 i Svenstrup. Ester Paulsen nævnes ved sin død som jomfru.
153. iii Elisabeth Charlotte Paulsen f. 16 okt 1687.
iv Jørgen Paulsen, f. 23 maj 1690 i Svenstrup, døbt 27 maj 1690 i Svenstrup, ref: WP0357, d. 0 dec 1766 i Nordborg, begr. 15 dec 1766 i Nordborg. Nordborg kb: Døbt i Svenstrup af provsten i Nordborg hr Christian Brandt. Achelis 4546: Jørgen Paulsen var ved universitetet i Kiel 14 jun 1710, død som stud theol.
Hauch-Fausbøll, Slægtshåndbogen (1900) s. 769. Danske Samlinger I 234, VI 183.
71. Margrethe Cathrine Brandt, f. 11 jan 1663 i Svinninge, ref: Y00103. gift 0 jul 1683, Claus Ditlevsen Heiche, f. 25 jan 1633 i Nykøbing F, (søn af Ditlev Heiche og Gertrud) ref: Y00362, d. 24 maj 1696. Margrethe død 14 okt 1696. Barfod, Den Falsterske gejligheds personalhistorie (1848) I 13: Ved
vielsen var hun 20 1/2 år gammel, må altså være født i begyndelsen af 1663. Claus: Falsters Gejstlige 97: Claus Ditlevsen Heiche blev 1651 student fra Nykøbing skole, hvor han 30 apr 1658 findes ansat som øverste hører. Herfra blev han 22 maj kaldet til sognepræst i Kippinge og Brarup, ordineret 1 aug.
Børn:
i Frederik Heiche, f. 19 jun 1684, ref: Y00365, d. 18 jul 1685.
ii Margrethe Heiche, f. 20 apr 1686, ref: Y00366, d. 12 maj 1690.
154. iii Anne Heiche f. 11 aug 1687.
72. Johan Frederik Brandt, f. > 1670, ref: Y00105. Han blev gift med Anne Margrethe Hansen, ref: Y00369. Johan død 2 apr 1746 i København. Kringelbach 294: Johan Frederik Brandt var renteskriver i Tyske Assignationskontor 29 okt 1708 til sin død 1746, kammerråd 16 apr 1735. Falsters Gejslige: Johannes Frederik Brandt nævnes 1720 i den gejstlige skifteprotokol som kurator for sin søster stedsøn Frederik Zimmer. I statskalenderen for 1734 nævnes renteskriveren, kammerassessor Johannes
Frederik Brandt, 1735 kaldes han kammerråd, med hvilken benævnelse han findes indtil 1747, da hans plads er besat af en anden.
Børn:
i Frederik Brandt, ref: Y00370.
ii Thomas Brandt, ref: Y00371.
iii Evald Brandt, ref: Y00372.
iv Hans Jacob Brandt, ref: Y00373.
155. v Abigael Marie Brandt.
156. vi Ida Birgitte Brandt f. 1721.
73. Anne Cathrine Brandt, f. > 1670, ref: Y00107. gift 27 nov 1692 i Christiansborg slotskirke, Gregers Hansen Zimmer, f. 0 jul 1666 i Nykøbing F, (søn af Hans Jacob Zimmer og Birthe Gregersen Humble) ref: Y00393, d. 27 jun 1720 i Nykøbing F. Anne død 1699. Til brylluppet skrev brudens bror, Bonaventura Friederich Brandt, følgende tyske digt som findes i original på universitetsbiblioteket i
Oslo:
Herrn Mag. Gregorio Zimmer Vice-Pastoren zu Niekiøbing und Sustoffte, Falstern und Junfer Anna Catharina Brandt an der Hochzeitlischen Freuden-Tage in Copenhagen den 27 November 1690.
Impremaur Calp. Bartholimus
Man hat heute Zimmer bey der Brandtin hin geleget,
Es solte Wunder sein/wo es nicht Zunder heget.
Flamt auf Ihr Liebsten Zwei; die Nachwelt musse sehn
Das Frieden-reiche Glut niemals werd untergehn
fecit
Bonaventura Frid. Brandt. Gregers: Falsters Gejstlige 15: Gregers Zimmer blev til sit 12 år privat
undervist i commerceråd Peder Kloumanns hus i København, og derefter i jul 1678 sat i Frue skole, hvor han gjorde så god fremgang, at faderen besluttede at holde ham til bogen, skønt kongen havde tilbudt ham, at han måtte rejse på faderens håndværk, og derefter at overtage dennes værksted. 1685 blev han dimmiteret af rektor, magister Peder Voss, og antog til privat-præceptor Dr Villum Worm, der satte ham til hovmester for sine to sønner: Christen (siden Sjællands biskop) og Peder (død 1702 som kaptajn i Søetaten). 1687 tog han anden eksamen og baccelaur-graden, og året derpå teologisk eksamen. Skønt han nu fik tilbud på at blive adjungeret hr Frands Brun i Gunslev med succession, foretrak han dog at
gøre en udlandsrejse, men inden han tiltrådte denne, blev der sendt ham kaldsbrev på Stenløse og Veksø, hvor han ligeledes skulle adjungeres og succedere magister Windekilde. Det blev ham dog tilladt at rejse,
således at denne ansættelse skulle stå ham åben ved hans hjemkomst. Han opholdt sig da ved universiteterne i Lepzig, Jena og Wittenberg, besøgte tillige sin faders familie i Pforsheim, men på grund af de franskes angreb på Rhin-provinserne, blev han kaldet hjem i foråret 1690, og blev straks 28 maj magister. Han var fiskarius ved magisterpromotionen, til hvilken også sognepræsten hr Frederik Brandt i Nykøbing F var indbuden. Ved denne lejlighed gjorde da Brandt den unge Zimmer det forslag, at han
ville søge om succesion for ham til Nykøbings kald, hvilket Zimmer modtog, efter at han havde leveret sit kaldsbrev på Stenløse kald tilbage. Ansøgningen blev bevilliget og 10 sep samme år blev han
ordineret hertil af biskop Kingo. Ved magister Brandts død året efter blev han 25 apr 1691 konfirmeret som sognepræst, i hvilket embede han døde 27 jun 1720. Magister Zimmer synes ikke at have været nogen nidkær præst, men særdeles myndig og prikken på sin ære, hvorfor han hverken kunne forliges med byens rektorer eller residerende kapellaner. Af den gejstlige retsprotokol erfares således, at han 1692 havde indgivet et indlæg i en sag, der verserede for bytinget imellem to af skolens hørere og hans svigerinde Ida Margrethe Brandt, hvem han forsvarede, og i dette hentydede han med bitterhed på, at rektor Højelses kone Agnete Portuan havde født et barn 7 måneder efter vielsen. Herover anlagde da Høielse
sag imod magister Zimmer, og efter at dr. med. Bøhme i Nykøbing havde givet en attest for, foetus septimestris kan leve, måtte magister Zimmer gøre afbigt, tilbagekalde sine ytringer og betale sagens omkostninger. Et træk, der vidner både om stikkenhed, mangel på diskretion og pengegriskhed er dette. 1691 døde borgmester Jacob Madsen. Magister Zimmer skulle holde ligprædiken, men blev syg, og da han stod i et så spændt forhold til kapellanen, at han ikke ville anmode ham om hjælp, sendte han bud derom til sin svoger hr. Kisbye i Stadager. Denne lover at komme, men får forfald og anmoder da kapellan i Nykøbing, Hr. Rasch om at holde denne ligprædiken på sine vegne, hvilket hr. Rasch også gør.
Salæret, 12 rdl, blev givet til hr Rasch, men da han havde udført forretningen for hr Kisbye, sendte han denne halvparten. Hr. Zimmer havde stor lyst til disse penge, og stævnede begge de andre for en
provsteret, hvor sagen fik det besynderlige udfald, at magister Zimmer og hr Kisbye delte de 12 rdl, medens hr Rasch, der havde holdt ligprædikenen, intet fik. 1712 havde magister Zimmer fornærmet rektor magister Fischer ved nogle verbalinjurier. Der prøves på forlig, og magister Fischer erklærer, at
når magister Zimmer vil bede ham om forladelse, da vil han af kristelig medlidenhed over magister Zimmers uforstandighed og vanartighed tilgive ham, imod at han for fremtiden styrer sin tunge og holder sig fra usømmelig bagtalelse. Denne erklæring krænkede magister Zimmer, der forlangte sagen for landemodet, hvortil virkelig stævning blev udtaget, men biskop Muus fik dog sagen forligt forinden.
Kort før sin død, i efterårtet 1719, havde han endnu en sag for provsteretten mod sin kapellan magister Bødtker, fordi denne i Systofte kirke havde taget nogle kyrasserer til alters, der lå på Ladegaarden,
som hørte til Nykøbing sogn. Af denne ubetydelige sag, hvori han også fører et meget myndigt ord, får han udspundet en injurieproces, der uden tvivl først faldt hen ved hans død. I samtlige sine indlæg, der er affattede i et et højtravende og skvadronnerede sprog, viser han sig som en megen stridslysten mand af en
lidet elskelig karakter, ligesom hans proces med hr Poggense vidner om en herskesyge, forbundet med lunkenhed for hans embede. Ingen måtte således som hr Poggense lide under sognepræsten magister Zimmers myndighed. Straks ved sin ankomst blev han modtaget som en uven. Hr Poggense blev nemlig i lang tid ved sygdom forhindret fra at tiltræde sit embede, som magister Zimmer da på hans regning havde ladet forette ved kapellanen hr Hans Nimb i Toreby. Dels heraf, dels af disse 2 mænds store personlige forskellighed opstod et bittert fjendskab imellem dem, der ret fik luft i en provsteret. Anledning til denne gav foruden hin vægring det, at de ikke kunne enes om fordelingen af de kirkelige forretninger. Det smertede hr Poggense, at han ofte måtte antage folk til alters, der var ganske uvidende i deres kristendom, hvilket naturligvis dengang, da der ingen konfirmationsundervisning gaves, næppe skoleundervisning, hyppig måtte finde sted. For at råde bod herpå, ville han da indføre en regelmæssig og flittig katekisation i kirken, men magister Zimmer forsikrede ham, at dette forsøg ville være forgæves, da han ofte selv havde gjort tillysning derom, men ingen var mødt. Da dog hr Poggense drev sagen med ufortrødenhed, og denne syntes at få god fremgang, ægrede det magister Zimmer, der da aldeles forbød hr Poggense at kattekisere i kirken, eftersom hans katekisationer, som han foregav, vare latterlige, og lod dem besørge ved kantoren Bødtker eller af en af hørerne, ja endog af latinskolens disciple, indtil han lidt efter lidt fik dem til at høre op. Så begynder hr Poggense at katisere i skriftestolen, og det skete nogle gange, at han viste skriftebørnene
fra, fordi han ikke fandt dem modne til at modtage sakramentet. Denne nidkærhed måtte naturligvis forarge magister Zimmer, som sagde, at han selv kunne skrifte 5 i samme tid, som hr Poggense brugte til at skrifte
1, ja magister Zimmer beviste i provsteretten, at hr Poggense engang havde brugt 5 timer til at skrifte 45 kommunikanter, hvorfor magister Zimmer aldeles forbyder ham at udspørge skriftebørnene. Da bekendtgjorde hr Poggense, at han tog skriftebørn til undervisning hjemme i sit hus. Det gik en tid, men snart forbød magister Zimmer ham også dette, fordi slige husforsamlinger vare suspekte og lovstridige. I provsteretten fandt nu hr Poggense magister Zimmer uberettiget til alle disse forbud, da han ved sin præstevielse var forbunden til at lære publice et privatim. Under proceduren lagdes det endvidere hr Poggense til last, at han under magister Zimmers sygdom havde været uvillig til at forrette
sognepræstens Partes, men skønt dette tildels var så, skønnes dog grunden let at ligge i den pikante stemning, de nærede mod hinanden. Hr Poggense ville nemlig ikke gøre det, medmindre magister Zimmer ville bede ham derom, men dertil var denne for stolt. De var desuden aldrig blevne enige om, hvorledes deres embedsgerninger skulle fordeles mellem dem, og disse var dengang ikke få, da der om helligdagene skulle holdes både froprædiken, højmesse og aftensang, samt desuden onsdagsprædiken både i Nykøbing og Systofte. Latinskolens hørere skulle rigtignok være dem behjælpelige, men broderparten hvilede dog på præsterne. Ved retten, for hvilken en stor mængde vidner blev førte, næsten alle for at give forklaringer om hr Poggenses katekisationer, undslap hr Poggense de ord til magister Zimmer: Det er løgn, hvad I der siger, foranlediget ved, at denne havde kaldt ham en ordgyder. Dette lagde et vægtigt lod i dommen, der faldt ud til stor honnør og fornøjelse for magister Zimmer. Hr Poggense blev nemlig suspenderet, og sagen indstillet til landemodet. For sin lange udeblivelse fra embedet måtte han betale mulkt, skønt sygdom var årsagen, og oven i købet gøre hr Hans Nimb fuld fyldest. Han måtte entholde sig fra husforsamlinger og andre noviteter, være magister Zimmer som sin foresatte hørig, for løgneren bøde 3 lod sølv, samt
betale magister Zimmers procesomkostninger med 40 rbd. Denne dom afsagdes 29 maj 1709, og ved en højere instans, ved landemodet eller højesteret, blev hr Poggense afsat i året 1710, men fik selv samme dag, som denne dom forkyndtes ham, af dronningen kaldsbrev på det store Strøby og Varpelev sognekald i Sjælland, i hvilket embede han døde i marts 1723.
Børn:
i Anne Birgitte Zimmer, ref: Y00398. (1) gift 3 sep 1720, Knud Leonhard Schridtzmeier, f. i København, (søn af Henrik Schridtzmeier og Marie Lundt) ref: Y01305, d. 15 feb 1726. (2) gift > 1726, Mogens Nielsen Gram, f. 1697, (søn af Niels Hansen Gram og Anne Christensen Mule) ref: Y01312, d. 25 jan 1760. Anne død 1728. Knud: Wiberg I 228: Knud Leonard Schridtzmeier blev cand theol 1 jul1693 med karakteren n, kapellan personel i Errindlev og Olstrup, sognepræst ss 5 mar 1712. Han havde besvangret sin første hustru, hvorfor denne ærværdige mand fik kgl. benådning 1703. Mogens: Wiberg I 228: Mogens Nielsen Gram blev student 1721, cand theol 1724, 22 mar 1726 sognepræst i Errindlev og Olstrup. 11 børn.
ii Cathrine Marie Zimmer, ref: Y00399, d. 1704.
iii Hans Jacob Zimmer, f. 24 jul 1699, ref: Y00400. (1) Han blev gift med Cecilie Cathrine Flensborg, f. 0 jul 1712, (datter af Thomas Flensborg) døbt 14 jul 1712, ref: Y01315, d. ca 1732. (2) gift > 1732 i Kbh Skt Petri, Sophie Hedvig Westken, ref: Y01317. Hans død 1741. Wiberg III 374: Hans Jacob Zimmer blev student Odense 1717, immatrikuleret Københavns universitet 17 jul 1717, cand theol 21 feb 1719 med karakteren l, hører i Odense 1720, sognepræst i Tranderup på Ærø 20 sep 1730.
J 1669, DP, Lengnick 1 hf 52. Cecilie: Cecilie Cathrine Flensborg er måske broder til sognepræst i Asserballe Hans Flensborg (Flensborg 13 dec 1681-1739). Sophie: Sophie Hedwig Westken er måske søster til Margrethe Gertrud Westken gift med præsten Nicolai Hinrich Glashof (død 1752).
74. Sophie Elisabeth Brandt, f. > 1670, ref: Y00108. gift 1691, Rasmus Hansen Kisbye, f. i Nykøbing F, (søn af Hans Kisbye) ref: Y00408, d. 23 jul 1709 i Stadager. Rasmus: Falsters Gejstlige 121: Rasmus Hansen Kisbye findes allerede 1662 nævnt som disipel i Nykøbing Fs latinskoles nederste klasse, blev 1673 student, immatrikuleret 19 jul, tog attestats 6 aug 1675 (non Cont), prædikede for dimis 4 mar 1678 og blev 1681 kaldet til sognepræst til Stadager og Nørre Kirkeby.
Børn:
i Frederik Brandt Kisbye, f. 1692, ref: Y00413, d. 0 mar 1739 i Ør Egedesborg, begr. 2 apr 1739 i Ør Egedesborg. Falsters Gejslige 122: Frederik Brandt Kisbye blev student Nykøbing F 1712, im. 10 1712, tog attest 7 sep 1716 (non cont), prædikede for Dimis 12 dec 1728 (Laud). Degn i Ør. Egedesborg. Fader til 4 sønner.
ii Else Marie Kisbye, f. 1693, ref: Y00415. Hun blev gift med Peder Paaschesen, f. 1687, ref: Y00414, d. 1759. Else død 1761. Peder: Falsters Gejstlige 122: Peder Paaschesen var degn i Næbbelunde.
iii Jens Winther Rasmussen Kisbye, f. 16 jul 1694, ref: Y00418. gift 27 apr 1729, Cathrine Karen Grønvold, (datter af Thorbjørn Eriksen Grønvold) ref: Y00417, d. 1748. Jens død 16 mar 1750. Wiberg II 436: Jens Winther Rasmussen Kisbye blev student Nykøbing F
1713, cand theol 12 sep 1719 (Laud), prædikede for dim. 30 sep samme år (laud), præst ved Københavns børnehus 5 dec 1727, Københavns Vartov 25 jul 1733, Næstveds Skt Peder og Fogedby 1 apr 1741, resignerede 2 feb 1751. Ingen børn.
Falsters Gejslige 122.
iv Thomas Kisbye, f. > 1695, ref: Y00419. Falsters Gejstlige 123: Thomas Kisbye var fuldmægtig i rentekammeret, blev omkring 1752 sessionsskriver for Fyn og Jylland.
v Rasmus Kisbye, f. > 1695, ref: Y00420. Falsters Gejstlige 123: Rasmus Kisbye boede 1751 i Nykøbing F som snedker.
157. vi Broder Christian Kisbye f. > 1695.
vii Anne Sophie Kisbye, f. > 1695, ref: Y00426. (1) gift 16 sep 1723, Peder Kybber, ref: Y00427, d. < 1733. (2) gift 2 okt 1736, Jørgen Hansen, ref: Y00428. Peder: Falsters Gejstlige 123: Peder Kybber er skrædder i Nykøbing F, Jørgen: Falsters Gejstlige 123: Jørgen Hansen er Skrædder i Nykøbing F.
viii Anne Cathrine Kisbye, f. > 1695, ref: Y00429. Hun blev gift med Ulrik Anton Westeken, ref: Y00430. Ulrik: Falsters Gejstlige 123: Ulrik Anton Westeken var købmand i København.
75. Ida Margrethe Brandt, f. > 1670, ref: Y00109. (1) Hun blev gift med Christian Frederik Winterberg, ref: Y00431, d. 1706. (2) Hun blev gift med Gregers Baltharsen Masch, (søn af Balthasar Christoffersen M og Anne Marcussen Humble) ref: Y00434, d. 21 feb 1723. Ida død 1768. Christian: Falsters Gejstlige: Christian Frederik Winterberg blev 1696 kapellan i Nykøbing F og magister samme år. 7 maj 1698 blev han sognepræst i Sakskøbing og Maibølle. Foruden dette vides intet om ham, uden at han
som student på Borchs Kollegium i årene 1693-1695 udgav 3 disputatser, de litera Theta, de Eleusiniis, de Panathenæis. Hans billede (skrevet 1854) hænger endnu i Sakskøbing kirkes sakresti med den hosumske
indskrift: Meest Hisset. Gregers: Falsters Gejstlige s .76: Gregers Maschwedel er dimmiteret fra Nykøbing
skole på Falster 1694, hans navn findes blandt disciplerne fra 1689, han blev subrektor ved skolen i efteråret 1696, og opsteg da til rektoratet ved magister Høielses død, og fik sit kaldsbrev af biskop Kr. R. Møller, dat 25 apr 1704. Efter 30 apr 1704 at være kreeret til magister, blev han 15 maj insat som rektor, men beklædte ikke dette embede i fulde 2 år, da han 3 apr 1706 blev kaldet sognepræst i Sakskøbing og Maibølle. Han ordineres 23 jul samme år i Nysted kirke ifølge Jens Birkerods
dagbog.
Barn af Christian Frederik Winterberg:
i Luttemelle Frederikke Winterberg, ref: Y00438. gift 1738, Svend Hansen Muhle, f. 26 dec 1709 i København, (søn af Hans Muhle og Marie Hermansen Willer) ref: Y01320, d. 8 jun 1769. Svend: Wiberg I 229: Svend Hansen Muhle blev privat dimmiteret til student,
cand theol 1730 med karakteren l, skibspræst 12 sep 1738, ordineret 8 okt, 8 nov 1741 sognepræst i Øster Brønderslev og Hallund.
ii Else Margrethe Winterberg, ref: Y00439. Hun blev gift med Hans Jørgensen Cruckow, ref: Y01304. Hans: i Sakskøbing
iii Anne Cathrine Winterberg, ref: Y00440.
iv Amalie Christine Winterberg, ref: Y00441. Hun blev gift med Johan Jørgen Henriksen Behmann, f. 6 sep 1706 i Lykkesholm, ref: Y00841, d. 12 maj 1745. Amalie død 0 mar 1742, begr. 9 mar 1742. Johan: Wiberg III 87: Johan Jørgensen Henriksen Behmann blev student Sorø 1724, cand theol 24 okt 1730 med karakteren n, præst i Herringe 22 maj 1733,
ordineret 5 aug 1733. 31 mar 1738 sognepræst i Vester Skerninge og Ulbølle. Han havde 3 sønner og 2 døtre.
|
