Nr. 18 Familien Vogelsang Side 155 - 177
De første spor af denne familie findes i Helved. Her har den rimeligvis også sit udspring. Der har været forskellige meninger om oprindelsen til navnet. Nogle har angivet, at en pige havde tjent som Fuglepige ”Fovlpig” på Østerholm Slot og da havde haft den bestilling at passe fuglene, hvoraf slægten da har fået navn sit navn. Det er ikke rimeligt, thi om den person om hvem det fortælles, levede først på en tid, da dette familienavn længe havde været brugt. Andre påstår, at en af deres forfædre har været ”Fuglefænger” eller jæger på Østerholm Slot og havde givet slægten navn. Det kan godt være. Men jeg antager at familien har sit navn efter et sted ”Fuglsang” i Helved, thi 1883 – 85 nævnes iblandt byen Helveds inderster en Peder Krogmand ”udi Vogelsang ”. Man ser da, at et sted har ført dette navn og hvad er da rimeligere end slægten kan have fået sit navn efter dette sted. I disse år boede den imidlertid ikke på det omtalte sted, men det kan jo have været tilfældet i en tidligere tid
Diderich Vogelsang 1680 – 1721
Allerede i 1680 nævnes Diderich Vogelsang som kådner i Helved. Han må dengang have været gift. Anno 1688 28 nov blev Didrich Vogelsang af Helved gift. Det må være anden gang. 1721 døde Diderich Fuglsang af Helved.
Børn:
1 a). Eleonora Diderichs Datter, 1702 blev Hans Jensen gift med Eleonora Diderichs datter
2 a) Claus Diderichsen 1720 blev Claus Diderichsen g. m. Magdalena Sibilla Jebs datter af Hundslev
3 a) Johan Diderichsen 1728 blev Johan Diderichsen g. m. Maria Mattes datter af Helved.
4 b) 1689 d. 23. juni blev Diderich Fuglsangs datter af Helved, Kirsten døbt. Hun døde 1693
5 b) 1691 d. 25. jan. blev Diderich Fuglsangs søn, Peter døbt
6 b) 1693 blev Diderich Fuglsangs søn i Helved, Christian døbt. 1722 d. 6. aug. blev Christian Diderichsen og Anche Hanses af Helved gift.
7 b) 1700 i feb. blev Diderichs Fuglsangs datter i Helved født, Augusta Kirstine.
8 b) 1703 i feb. blev Diderich Fuglsans søn i Helved født, Jørgen
9 b) 1707 blev Diderich Fuglsangs søn i Helved født, Matthias
de fleste af disse børn, har vistnok ladet navnet Fuglsang eller Vogelsang falde. Og det vil derfor ikke være let at opspore deres slægt. Tilmed da Notmark kirkebog mangler optegnelser fra 1730-43. Enkelte af dem kunne dog ledes ned til nutiden. Dette gælder nemligen:
A. den ældste Vogelsang og sønnen Johan Diderichsen Vogelsang i Helved 1728.
Johan Diderichsens slægt. Johan Diderichsen var kådner i Helved, og boede på det sted som Hans Jørgen Schmidt har (hans bolig var vel snarere Jørgen Andresens kåd). 1728 blev han g. m. Maria Mattesdatter af Helved, f. 1702 og en datter af Mathias Christensen i denne by. Det er hende man kalder ”e Fovlpig”, og som man mener, har givet familien dette navn. Dette er dog urigtigt, derimod kan det godt være, at hun har tjent på Østerholm Slot i egenskab som hønsepige og har passet fjerkræ og andre fugle, man har holdt til sin fornøjelse. Det må da have været i Enkehertuginde Elisabeth Charlottes tid, der som enkehertuginde efter Hertug August til Pløn - Nordborg boede her på sit livgedding Østerholm fra 1699 indtil sin død 1723. Hun har sagtens senere vidst en del at fortælle fra denne tid, hun som oplevede både at se slottet nedbrændt 1735, og herregården til dels nedbrudt og udparcelleret 1768. Hun og hendes mand må vistnok have været formuende eller velstående folk efter den tid, hvad til dels kan sluttes af den rolle deres sønner senere spillede. Måske kan hun også have tjent sig lidt formue, da hun i nogle år skal have tjent et brandenborgsk herskab, hvilket den gamle Madam Vogelsang på Solbjergaard har fortalt. Hendes mand er vistnok død tidlig; som enke opholdt hun sig senere en del år på Bommerlund og forestod her husholdningen, da hendes søn havde købt denne gård. Hun var meget knap og streng imod folkene, hvorfor de i hendes tid, så længe hun stod for styret, havde svært ved at holde tjenestefolk. De havde gerne fremmede folk. Mest noget dårligt skrapperi af holstenere, jyder og alle vegne fra, som flyttede hvert halvår. Det blev lidt bedre da hendes sønnesøn og sønnedatter Mette Marie Vogelsang, senere Provstinde Fangel, kom derned for at holde hus på gården. Da gik alt bedre. Da Louise Augusta 1787 d. 17. juni første gang holdt sit indtog på Augustenborg slot, var der stor stads i Sønderborg og Augustenborg, og ligeså stor stads, da hendes fødselsdag kort efter d. 7. juli blev fejret på slottet, ved hvilken lejlighed der var opslået en del telte i Augustenborg skov. En stor mængde mennesker, fra hele Øen, var til stede for at se på al den festlighed, og iblandt var også den gamle 85årige kone kommen herop. Man havde dengang tilladelse til at gå ind i salen og se på taflets herlighed. Her sås også Matthias Vogelsang fra Solbjerggaard med sin gamle moder ved hånden, der næppe kunne se, hvorfor hun tiltrak sig gæsternes opmærksomhed. Hun bar på hovedet en ”Piberundt”, en hvid hue med en lille strimmel omkring. En gammel veninde af hende opholdt sig også på Bommerlund Eleonora Kleinschmidt, en farvers enke fra Angel. Hun døde på Bommerlund 1782, 92 år gl., og blev begravet i Notmark kirke. Selv blev hun også meget gammel, da hun døde 1795 d. 6. nov. på Bommerlund. 93 år gl., og blev begravet i Notmark d. 12. nov., hun kaldes ved denne lejlighed Maria Vogelsang. Hendes mand Johan Diderichsen er allerede død 1743.
Deres børn var følgende:
a). Diderich Johansen Vogelsang, kådner i Helved.
b). Matthias Johansen Vogelsang, ejer af Solbjerggaard og Bommerlund.
Diderich Johansen Vogelsang 1759-1805.
Diderich Johansen Vogelsang, en søn af ovennævnte Johan Diderichsen og Maria Matthias Datter, var f. 1729 i Helved. Han boede på sit kådsted, som Jørgen Andresen nu ejer, hvilket han rimeligvis har arvet efter sine forældre. 1759 d. 30. okt. har han været med til sin broders bryllup, hvilket kan ses af en sølvske hvorpå hans navn læses, som han altså må have foræret. Den fandtes endnu 1857 på Solbjerggaard. Hans broders formående indflydelse kom også ham og den øvrige slægt til gode, navnlig nød den ofte stor nytte og gavn af skoven, derfor blev andre folk ofte misundelige på de mange Diderichsener og Vogelsanger, som tit kunne få alt, hvad de pegede på. Det er jo såre rimeligt at broderen, som til sin tid var en anset og formuende mand, ved lejlighed har forhjulpen dem til en og anden begunstigelse. Men Diderich Vogelsang må selv have været en snild og virksom mand, der var meget om sig, og har også som det synes, stået sig godt ved auktionen over Østerholm Herregård. 1768 d. 28. juni købte han flere parceller i engen ”Fjodmose”, således: 3 parcele for en årlig kanon af 8 rdl. 2..cour., ligeledes 8. parcelle for en årlig kanon 8 rdl. 2 mk cour. og 12te parcelle for 11 rdl. cour. Som bekendt gaves der ingen købesum for det købte land af denne herregård, men den, der ville årlig yde den højeste kanon, fik sig det tilstået. Ved samme lejlighed blev også de af regeringen tilbageholdte skovkobler udlejede til græsning for 6 år. Diderich Vogelsang af Helwith og konsorter, fik da ”Store og lille Havrekobbel” for 88 rdl. cour., og for sig selv alene ”Stenkobbel” for 36 rdl. I fremtiden blev det reserveret skovfogden til 2 kviers græsning. Han var i øvrigt en hæderlig og brav mand og benævnes endnu i familien: ”gamle Dirrik”. Han skal have været gift 3 gange og i alt have 12 børn, sidste gang var han g. m. Ancke Margaretha Matthiesen, en datter af kådner og skomager i Helved, Mathias N, måske Matthias Diderichsen, hvor hun er f. 1736. Gamle Ancke er ligeledes en gammel, brav og skikkelig kone, som familien syntes godt om. 1805 d. 6.juli døde gamle Diderich Vogelsang af Helved, og 1815 d. 6. maj fulgte gamle Ancke ham i graven. Af bekendte børn havde de følgende:
1). Johannes Diderichsen Vogelsang, kådner i Helved.
2). Matthias Diderichsen Vogelsang, forpagter af Ketting kro og parcellist på Meelsmark, g. m. Maria
Kathrine Skram. Se I 157 & 138.
3). Maria Diderichsen Vogelsang, g.m. Hans Matthiesen, parcellist på Østerholm
4). Ancke Margaretha Diderichsen Vogelsang, g. m. skolelærer, Christen Carlsen Moldt i Helved.
Johan Diderichsen Vogelsang 1751-1820.
Johan Diderichsen Vogelsang, en søn af ovennævnte kådner Diderich Johansen Vogelsang og Ancke Margaretha Matthiesen i Helved, var f. 1751 og arvede faderens kådsted i Helved. Hans hustru hed Eleonora. Han må have været høj; thi han kaldtes oftest den lange Johannes. Han døde 1823 d. 24. aug.
Børn:
1). Diderich Johansen Vogelsang, kådner i Helved.
2). Rasmus Johansen Vogelsang, inderste i Helved.
Diderich Johansen Vogelsang 1778-1856.
Diderich Johansen Vogelsang, en søn af ovnenævnte kådner Joh. Diderichsen Vogelsang, var f. 1778 d. 16. juni og døde 1856 d. 28. maj. han arvede faderens kådsted og var g. m. Kathrine N. Børn:
1). Helena Diderichsen Vogelsang, død ugift.
2). Maria Didrichsen Vogelsang, f. 1831 d. 25. dec. Hun har faderens sted og er g. m. Jørgen Andresen af Notmark, f. 1821 d. 3. feb. Han har været en flink og dygtig mand, der på grund af sin danskhed også flere gange har været valgt til tillidsposter.
Børn:
a). Diderich Andresen Vogelsang, f. 1851 d. 12. feb.
b). Helene Andresen Vogelsang, f. 1859 d. 18. aug.
c). Peter Andresen Vogelsang, f. 1863 d. 16. nov.
Rasmus Johansen Vogelsang 1778-1827.
Rasmus Johansen Vogelsang, en søn af ovennævnte Johannes Diderichsen Vogelsang, var f. 1779 d. 12. okt. og døde 1827 d. 14. dec. Han var inderste i Helved, men havde dog ved køb af jord forøget arealet, at der nu kan holdes en hest og 4-5- køer. Han var g. m. Dorothea Sophie Hansen af Helved.
Børn:
1). Caroline Rasmussen Vogelsang, f. 1812 d. 12, feb. i Helved. Hun har haft sin fars sted og er g. m. Hans Hansen Schmidt af Sandbjerg på Sundeved, f. 1806 d.10. juni. Han har også været en pæn og brav mand og har nu overladt stedet til sin eneste søn: Rasmus Hansen Schmidt i Helved, f. 1838 d. 28. marts. Han er g. m. Kirsten Madsen, en datter af afd. Peter Madsen i Helved. Hun var enke efter Peter Hjort i Katry, og har flere børn i første ægteskab. Med hende fik han da også det såkaldte Hjorts eller Bommus sted i Katry.
2). Dorothea Sophia Rasmussen Vogelsang, en datter af ovennævnte inderste Rasmus Johansen Vogelsang, var f. 1815 d. 11. marts og døde 1861 d. 19. jan. Hun var g. m. gårdmand Christen Thordsen i Guderup. Hun var en lille dygtig kone, der gjorde meget ud af sit mejeri. For hendes sammensparede mejeripenge byggede han omtrent gården op af ny. Han er nu gået på aftægt.
Børn:
a). Hans Thordsen, gårdmand i Guderup g. m. afd. gårdmand Graus datter af Svenstrup
b). Dorothea Sophie Thordsen, druknede sig selv 1878 i marts i en dam, fordi hun ikke måtte få karlen, Jørgen Christensen Grau af Elstrup, med hvem hun var hemmelig forlovet.
Matthias Diderichsen Vogelsang.
Matthias Diderichsen Vogelsang, en søn af ovennævnte Diderich Johansen Vogelsang og Ancke Margaretha Matthiesen af Helved. Han havde først det sted på Østerholm, som hestepranger Peder Jørgensen for få år siden ejede. Faderen må vist allerede have købt den hertil hørende jord, har bygget stedet og lagt nogen af de engstykker som han ved auktion havde købt i Fjordmose, hertil. Dette sted overlod Matthias Vogelsang siden til en søster. Han var g. m. Kathrine Skram og havde fra 1794- 1813 Ketting kro i forpagtning. Da tiden var ude, flyttede han til Meelsmark, hvor han havde købt et boelsparcelsted til 2 heste og 6-7 køer. Boede på Østerholm indtil 1819 da han tog til Meels. Da var han 57 år gl. hans hustru Marie Kathrine 54 år gl. Deres søn Martin Diderich Vogelsang, f. 1800. Matthias, f. 1802 og Martin, f. 1807).
Børn:
1). Diderich Matthiesen Vogelsang, fik faderens sted på Meelsmark, var g. m. en søster til gårdmand Povl Johansen
Brandsbølle. Ingen børn.
2). Matthias Matthiesen Vogelsang, blev ejer af et lignede sted på Meelmark.
3). Martin Matthiesen Vogelsang, var ejer af et lille sted ikke langt fra Harredshøj. Han havde en søn.
4). Matthias Vogelsang, der var inderste i Elstrup. S.I. 137-138 III 67.
Maria Diderichsen Vogelsang 1753.
Maria Diderichsen Vogelsang, ligeledes en datter af ovennævnte Diderich Johansen Vogelsang, kådner i Helved og Ancke Margaretha Matthiesen. Hun var f. 1753 og blev g. m. sin fætter Hans Matthiesen af Helved, uden tvivl en sønnesøn af den ældste Diderich Vogelsang. Da hendes bror Matthias Diderichsen Vogelsang forpagtede kroen i Ketting, købte de af ham hans sted på Østerholm, hvor de blev til deres død.
Diderich Hansen Vogelsang 1782-1875.
Diderich Hansen Vogelsang, f. 1782, boede i Helved og er g. m. Anne Marie Lorensen af Ketting, en datter af gårdmand, Matthias Lorensen Thomsen og søster til gårdmand Thomas Lorensen. Han døde 1873 d. 15. feb.
Børn:
1). Hans Diderichsen Vogelsang, ejer af stamfaderens kådsted i Helved og g. m. Anne Marie Ernst fra Frederikshof.
2). Mette Marie Hansen Vogelsang, f. 1785. hun var g. m. en islænder ved navn Magnus, men døde uden afkom.
3). Ingeborg Hansen Vogelsang, f. 1790. Hun var gift i Sønderborg og har efterladt sig en del afkom.
4). Matthias Hansen Vogelsang, dog kaldet Matthias Hansen, f. 1792. Han var ejer af parcelstedet på Østerholm, mens hans ældre bror fik faderens familiekådsted i Helved. Han forblev ugift og opholdt sig i mange år som avlsbestyrer på Solbjerggaard, hvor han som et tro tyende var højt skattet, og døde 1857. Ved hans død blev stedet solgt.
Martin Hansen Vogelsang 1795-1878.
Martin Hansen Vogelsang, f. 1795, ejede et indersted i Padholm, hvor han nu er på aftægt, han var kyndig i gartneriet. Hans hustru hed Anne Marie Holmbo.
Børn:
1). Hans Vogelsang, har faderens sted og er far til 2 børn: Hans Vogelsang og Anne Marie Vogelsang.
2). Christen Vogelsang.
3). Ellen Vogelsang
4). Marie Vogelsang.
Anke Margaretha Vogelsang, gift Moldt 1778-1843.
Anke Margaretha Vogelsang Moldt, en datter af kådner, Diderich Johansen Vogelsang i Helved og Anke Margaretha Matthiesen. Hun var f. 1778 d. 14. feb. Og blev 1804 d. 10. okt. g. m. Christen Carlsen Moldt i Helved. Hans far Carl Christensen Moldt var f. 1742 i Sebbelev og blev g. m. Maria Kathrine Jørgensen, f. 1743, døde 1811 d. 11. dec., en datter af inderste Jørgen Nielsen i Helved, med hvem han fik dette indersted og døde her 1805 d. 10. feb. Christen Carlsen Moldt blev f. i Helved 1778 d, 1. aug., blev 1797 d. 2. okt. kaldet til lærer sammesteds, hvilket han nedlagde 1839 d. 1. juli. Han døde 1844 d. 16. april og 1843 d. 4. aug. døde hans hustru. Deres børn var følgende:
1). Carl Moldt, f. 1805 d. 7. aug., g. m. Kathrine Marie Johansen af Katry. Han er inderste i Katry. Børn:
a). Lorens Moldt, f. 1841 d. 2. marts
b). Christen Moldt, f. 1842 d. 9. okt.
c). og d) Anne Margaretha Moldt, og Christine Moldt, tvillinger, f. 1846 d. 1. aug.
1). Diderich Moldt, f. 1807 d. 23. sept., død 1876 d. 28. maj. han var inderster og træskomager i Helved og g. m. Anne Marie Karstensen af Tandselle, død 1868 d. 12. okt.
Børn:
a). Christen Moldt, f. 1836 d. 20. sept.
b). Conrad Moldt, f. 1838 d. 12. feb.
c). Jørgen Moldt, f. 1844 d. 8. jan.
d). Margaretha Moldt, tvilling, f. 1844 d. 8.jan.
e). Diderich Moldt, f. 1842 d. 16.jan.
f). Maria Moldt, f. 1848 d. 6. marts.
Christen Moldt, lærer i Helved, f. 1810.
3). Christen Moldt, f. 1810 d. 1.jan. Tog eksamen på Lyngby seminarium 1835 i sept., var først hjælpelærer i
Asserballe og Helved, og blev 1839 d. 1. juli fast ansat som skolelærer i Helved.
4). Maria Kathrine Moldt, f. 1812 d. 27. aug., død 1877 d. 15. nov. Hun bestyrede i en lang årrække huset for sin broder.
5). Jørgen Moldt, f. 1815 d. 5. jan., parcellist og væver på Østerholm.
Børn:
a). Dorothea Maria Moldt, f. 1843 d. 21. april.
b). Anna Margaretha Moldt, f. 1846 d. 8. maj.
c). Anne Elisabeth Moldt, f. 1850 d. 16. april.
d). Maria Moldt, f. 1852 d. 26. sep.
e). Kathrine Maria Moldt, f. 1855 d. 13. feb.
f). Christine Moldt, f. 1858 d. 7. juli.
1). Anna Margretha Moldt, f. 1815 d. 5.jan. tvilling. Hun var g. m. kådner Christian Petersen i Stenkobbel ved Helved.
Johannes Moldt, lærer på Nordborg.
1). Johannes Moldt, f. 1818 d. 22. april. Træskomager i Helved. Han var g. m. 1) Maria Kolmai, død 1853 d. 5. sept.
2). Kathrine Marie Andresen af Notmarskov, død 1874 d. 17. dec.
Børn:
a). Christen Moldt, f. 1843 d. 12. marts. Han var først underlærer i Nordborg, siden degn i Svenstrup, for tiden lærer og organist på Nordborg. Han var g. m. en datter af urmager Jessen på Nordborg.
Peter Moldt, lærer i Daugaard i Jylland, f. 1845.
a). Peter Moldt, f. 1845 d. 29. sept. Han var underlærer i Meels, og for tiden lærer i Daugaard ved Vejle i Jylland.
C. Matthias Johansen Vogelsang, Solbjerggaard. 1732-90.
Matthias Johansen Vogelsang, en søn af kådner Johan Diderichsen Vogelsang og Maria Matthies Datter i Helved, var født. i Helved 1732. i sine første år efter sin konfirmation, tjente han som dreng hos forpagter Jørgen Petersen på Hjortspring og tænkte vistnok dengang ikke på, at han selv engang skulle blive forpagter på denne gård. Således kan lykken imidlertid føje sig for et menneske.
I gartnerlære på Gammelgaard.
Her blev han ofte sat til at arbejde i haven og da …….. Det første her er meget udvisket, men han kommer i gartnerlære hos gartner Jakob Ibsen på Gammelgaard, der boede på det sted som Hans Petersen …. Hvad år han er kommen her i lære vides ikke.1751 har han holdt sin brodersøn, Johannes over dåben, og benævnes da Matthias Johansen af Helved, men derfor er det jo ikke sagt at han har været hjemme i Helved. Da han har ladet sin ældste søn opkalde efter sin principal, må man antage at han har betragtet Jakob Ibsen som sin velgører, måske har denne mand taget sig af ham og frit ladet ham lære gartneriet. Han findes her på Gammelgaard fra 1759-62, men han må jo tidligere være kommen her. I disse år er han måske også kommen i Provst Withs hus i Ketting, for at beskære træer og gøre et og andet ved præstegårdens have, og da han vistnok har været smuk og beleven og tillige været snild og forstandig, har han snart indtaget provstens unge datter Margaretha eller ”Gretchen”, som hun almindelig kaldtes, for sin person. Thi 1759 har han været forlovet med hende da de begge stod faddere til vandmølleejerens barn på Gammelgaard og allerede 1759 d. 30. okt. blev Matthias Vogelsang gartner på Gammelgaard, g. m. Jomfru Margaretha With, en datter af Provst Morten R. With og hustru Mette Thomsen af Ketting. Hun var f. 1741 i aug. i Asserballe Præstegård, hvor hendes far var præst fra 1739-52, blev 1754 tillige med sin et år ældre søster, Johanne H. With konfirmeret i Ketting. Altså var hun endnu kun 18 år gl., da hun blev gift med Vogelsang, og da folk har undret sig over at han dengang, af ringe herkomst og blot gartnersvend, kunne gøre et sådant godt parti og med en sådan ung pige, har der som altid været en del rygter i omløb, men alle disse rygter havde slet intet at betyde. Det kan jo nok være, at hendes forældre ikke i begyndelsen har været for forbindelsen, men at de til sidst har givet efter for datterens indtrængende bønner. De første par år af deres ægteskab skal de have boet på Gammelgaard, og her blev deres ældste barn både født og døde. 1762 fik han imidlertid gården Hartspring i forpagtning, efter enkemand Petersen, der flyttede til Nordborg, hvor han ejede det sted, som Hr. Laurits Boisen endnu har. Således kom han nu ind i en anseelig stilling, en forpagter havde dengang mere at betyde, end nu i vore dage, han stod over i forhold til godsets undergivne bønder, der dengang gjorde hoveri på gården; uden sit giftermål var han vistnok ikke nået så vidt.
Hans familie og omgang.
Han kom derved tillige ind i en dannet familiekreds, og dette må ved omgangen også have haft indflydelse på hans egen uddannelse. Hans hustru havde 3 søstre og 2 brødre, af disse var den ældste søster, Johanne With 1758 d. 22. sept. bleven g. m. købmand Andreas Lorentzen af Flensborg, den anden Charlotte Sophie Frederikke With, blev 1780 d. 22. jan. g. m. Hr. Jens Jørgen With, præst i Lysabild fra 1780-1802, og den tredje Louise Ulrica Maria Amelia With, 1786 d. 6.okt. bleven g. m. Hr. Jørgen Petersen With der fra 1797-1822 var præst i Notmark, efter at han forud en del år havde været kapellan hos sin far, Hr. Matthias With sammesteds. Den ældste af hendes brødre Theodosius With boede i København, forblev ugift, levede som litteratus og blev siden ved sin død arvet af sin familie. Den anden Christian August With, blev derimod forvildet, opholdt sig i nogen tid hjemme, men besvangrede på engang flere piger, hvorfor hans gamle far forviste ham huset og familien, hørte siden ikke noget til ham. Desuden kom de jo også ofte i hendes farbror, præsten Matthias Withs hus i Notmark, ligesom andre familier, til hvem hans hustru stod i tidligere bekendtskab. Således kom han jo også i slægt med rector i Sønderborg Otto Elieser Christian Phundel, der var g. m. hans kones moster, Christine Thomsen af Adserballe præstegård, og med borgmester Zoffmann i Sønderborg, der ligeledes var g. m. hendes moster Magdalene Thomsen af Asserballe præstegård. Denne sidste boede til sidst nogle år som enke på Nordborg, hvor hun døde 1777. Af børnenes fadderskab ser man, at de foruden med familien, har plejet omgang med andre følgende familier: Herredsfoged Wilmerding og gartner Schnitger på Augustenborg, Hr. proprietær Hans Petersen, forpagter Nikolai Brodersen, begge på Gammelgaard, forpagter Henrik Petersens på Gundestrup, Provst Thostrup og skipper Christian Frost i Svenstrup, Monsj. Nikolai Mohr, først i Igenmølle og siden i Dyndved, Hr. Rathge Lorentzen i Igenmølle, forpagter Nikolai Andersen på Østerholm, Hr. skovrider Andreas Petersen på Nygaard og Pastor Holger Fangel på Nordborg. Dog glemte Vogelsang ikke sin egen slægt, han vedblev altid at kende den og var ligesom et hoved for den. Ved hans hjælp nød den også mange friheder i skoven, enten græsningsret, eller derved at der blev taget stykker ind til bebyggelse. Derfor hed det engang, at alt hvad der hed Diderichsen og Vogelsang, kunne opnå hvad de ønskede.
Man vedblev navnlig på Solbjerggaard, også længe efter hans tid, at vedligeholde slægtskabet og bekendtskabet med den talrige, om end simple familie, hvoraf den selv var udgået. Dette bidrog vel også til, at navnet Vogelsang bibeholdtes og atter optoges af mange i den udbredte slægt.
Forpagter på Hjortspring 1762-72.
Fra 1762-72 var Matthias Vogelsang forpagter på Hjortspring, hvor også de fleste af hans børn er fødte. Han har selv kunnet lægge sig noget op ved denne forpagtning, dog havde han også tab¸ thi 1763 d. 9. feb. brød den slemme kvægsyge også ud iblandt hans kvæg. Dog uden at vi vide hvor megen skade den anrettede. Dog var den jo slem hvor den kom, og således må den også have forårsaget ham store tab, det slår ikke fejl. Bønderne i lenet, nemlig byerne Stolbro, Svenstrup, Tårup, Himmark, Elsmark og Lunden, gjorde dengang hoveritjeneste på gården. Fra en gammel dagbog fra Elsmark, ser man at de hvert år måtte hen at flytte mødding, da de fik hvert et stykke at køre ud, ligeledes for at høste korn og slå græs. De måtte også forsyne gården med folkesenge, og skiftevis havde snart det ene og snart det andet hold sine senge inde på gården indtil den fastsatte tid var udløbet, da de så fik deres senge ud og et andet hold måtte lægge sine ind.
Rakkerhuset nedlagt 1764.
Mens han var på Hartspring, blev 1764 Rakkerens sted i Hulen mellem Svenstrup og Hjortsprings grund nedbrudt, og rakkertjenesten nedlagt. Det var i den tid et skummelt og fælt sted og en slem familie at have i nærheden. Der var altid megen hurlumhej når rakkerens børn skulle døbes og konen ….: thi ingen ville stå fadder eller følge hende i kirke. Det endte da gerne med at amtmanden måtte give synsmændene og deres koner et pålæg om at påtage sig denne tjeneste. Til tak herfor blev de i tidligere tid, bagefter trakterede med vin og kage hos, Hans Steffensen Kræmer i Svenstrup, naturligvis på Rakkerens regning.
1766 d. 13. okt. blev vejene forbedrede og blev der anlagt flere nye broer, både i skoven og ved Hjortspring.
Købte Bommerlund 1768.
1768 d. 28. juni blev herregården Østerholm stillet til auktion, og bortsolgt i en del store og mindre parceller. Der skulle som bekendt ikke betales nogen købesum, men det blev tilstået den der bød den højeste kanon. Derfor overbød folk hverandre rask væk, skønt Herredsfoged Tillemann lod dem vide, at de måtte ikke tro, at de mange gule urter eller morgenfruer, som voksede på marken var guld. Matthias Vogelsang og forpagteren på Østerholm, Nik. Ernst Andersen var begge konkurenter til en del af de større parceller. Man har fortalt, at de i forvejen var bleven enige om ikke at overbyde hinanden ved auktionen, og at M. Vogelsang skulle afbyde det hele og bagefter kunne de da dele det imellem sig. Andersen som købte grunden og bygningerne, ville naturligvis helst have haft den nærmest liggende del ved gården. Men da de skulle til at dele byttet, ville Vogelsang beholde Koblet, Bommerlund af den grund, at det som lå nærmere gården var i bedre kraft, og Nik. Andersen måtte da nøjes med det langt fra liggende Holmkobbel og Lauensbjerg. M. Vogelsang kunne gøre det, thi han stod for det hele bud, og således skulle han, den kloge mand, have taget Andersen ved næsen. Dette kan dog ikke være ganske rigtigt; thi M. Vogelsang har kun budt for det som han både købte og beholdt. Dermed har Herredsfoged Unverzagt på Augustenborg gjort bud på Nik. Andersens vegne. Den eneste grund heri er vist alene den at de begge har haft stor lyst til parcellen Bommerlund, og måske før auktionen have søgt at gøre en fælles aftale og overenskomst, muligt, også at de engang have troet siden at kunne gøre bytte. Men da M. Vogelsang nu engang havde budt det af ved auktionen, har han bagefter ikke villet af med det. Han købte da på auktionen de 2 parceller i Koblet Bommerlund, den sydlige del på 23 tdr. land og den nordlige del på 22 tdr. land, respective for en årlig kanon på 136 og 123 rdl. cour., altså i alt for 259 rdl. årl. Kanon. Desuden købte han i Fjordmose: 6 parcel. for 8 rdl. 2 mk, 7 parcel. for 7 rdl. 2 mk, 10 parcel. for 10 rdl. 8 sk, 11 parcel. for 11 rdl. 1 mk, alt sammen årlig kanon. som allerede tidligere bemærket blev også skoven, son regeringen forbeholdt sig ved samme lejlighed lejet ud til græsning på 6 år. Heraf blev Koblet Lilleskov tilslået forpagter Vogelsang på Hjortspring for 40 rdl. Underligt er det, at han ikke købte nogen af bygningerne, da han jo dog trængte til sådanne på den nye ejendom. Hermed gik han kun meget langsomt frem. Gården må i de første år have haft temmelig mangel på bygninger; thi disse er først efterhånden med flere års mellemrum i løbet af en 20 år blevne opførte. Den første bygning på stedet er vistnok kostalden, den må være opført straks. Efter Kobbelet fik gården navn af ”Bommerlund”.
Han køber Solbjerggaard 1771.
Det var hans hensigt, når forpagtningen af Hjortspring var ude og gården skulle blive solgt og udparcelleret, at købe stammen med en større nærmest liggende parcel. 1771 d. 26. aug. kom gården på auktion. Af dens 582 tdr. 5 sk. land, blev 151 tdr. udlagte til indhegnet fredskov, som regeringen forbeholdt sig, og 41 tdr. land anvendt til at forsyne kådnere og inderster med det fornødne land. De øvrige 390 tdr. 5 sk. Land, blev inddelte i 21 parceller af forskellig størrelse, hvoraf den største udgjorde 70 tdr. Den blev ikke solgt på samme måde som Østerholm, der skulle betales en købesum, hvorimod der blev lagt der en bestemt årlig kanon af 2 rdl. 16 sk på hver tønde land. De blev ikke blot som de andre parcellister på Meelsgaard og Østerholm fri for militærtjeneste, for amtsveje og kørsler, men også befriede for alle mølle, kirke og skole kørsler, hvilket ikke var tilfældet med hine andre. Det gik da på auktionsdagen løs på købeskillingen, men havde M. Vogelsang tidligere ved Østerholms salg stået forpagter Nik. Andersen i vejen, så fik han her selv en slem konkurrent. Det var Jørgen Thomsen fra Fynshav der i flere år havde været gartner hos Grev Ahlefelt til Langeland og som nu var kommen til Als, hvor han blev liebhaver og byder
på Hjortsprings stamparcel. Han bød rask på gården tilligemed Vogelsang, så at denne til sidst blev ked af at gå højere, og lod den anden stå for budet, da han tænkte ved sig selv, og ligeledes skal have ytret, at den dreng som ikke kunne noget, ville snart igen komme til at standse fra det hele, og da kunne han altid igen få fat i gården. Men heri forregnede han sig dog; thi Jørgen Thomsen blev kort efter forlovet med Madam Petersens datter fra Nordborg, og fik med konen midler nok til at holde sig ved Hjortspring. Madam Petersen måtte 10 år tidligere fratræde gården forpagtning for Vogelsang, og denne således igen vige fra gården for Madam Petersen og hendes svigersøn, Jørgen Thomsen. Dette forhold glemtes aldrig rigtigt i begge familier, men vedligeholdt bestandig en slags jalousi og mistillid til hverandre, som aldrig ret tabte sig, om end forholdet udvortes var godt og man ved lejlighed plejede omgang med hverandre.
Hvad han købte på auktionen 1771.
Ved denne lejlighed fik Vogelsang altså 10. parcelle beliggende i Koblet ”Sohlberg”, og grænsede imod syd til Sjellerup Mark. Den udgjorde i alt med den deri liggende eng 23 tdr. 7 6/16 sk. 1 R. Hamb. Mål. Herfor betalte han ifølge købekontrakt udstedt, Frederiksberg d. 23. juli 1772, for hver tdr. land a 29 rdl. cour., altså 693 rdl. 40 sk ,og for de her stående træer ifølge taksationen, 383 rdl. 6 sk. i alt 1076 rdl. 46 sk. Ligeledes fik han 12. parcelle, der udgjorde det nordvestlige hjørne af Koblet ”Sohlberg”s ”Soelbjerg” og bestod tilligemed den deri liggende eng af 6 tdr. 7 14/16 sk. 1½ R. Herfor betalte han ifølge købekontrakt fra samme dato for hver tønde, 16 rdl., altså i det hele 111 rdl. 40 sk ,og for træer i samme 2 rdl., i alt 113 rdl. 40 sk. Endnu fik han 5. parcelle, der bestod af en del af ”Hohlkoppel”s ”Hulekoblet” og udgjorde med en deri liggende eng, 13 tdr. 2 11/16 sk 2 R. Herfor betalte han ifølge købekontrakt af samme dato for hver tønde land 22 rdl., altså 293 rdl. 25 sk 6 penning og for det ham på auktionen tilståede kohus, 306 rdl. i alt 599 rdl. 25 sk 6 penning. Desuden købte han 11. parcelle, bestående af den nordlige del af Koblet ”Suhlberg” og udgjorde med en deri liggende eng 31 tdr. 7 6/16 sk. 2 R. land. Herfor betalte han for hver tønde land, 32 rdl., altså i alt 1011 rdl. 33 sk 7 1/5 penning. I denne parcel var træerne takserede til 108 rdl. 8 sk. Endvidere fik han 13. parcelle, der bestod af det nordlige hjørne af Koblet ”Sohlkobbel”s ”Sølkoppel” og udgjorde 12 tdr. 1 8/16 sk. Herfor betalte han for hver tønde land 30 rdl., hvilket for det hele blev 365 rdl. 30 sk, og for træer i samme ifølge taksation 221 rdl.
Vil man samle det hele ………………. da blive …….. følgende:
5. parcelle 13 tdr. 2 11/16 sk. 2 R. 293 rdl. 25 sk 6 penning
10. parcelle 23 ” 7 6/16 ” 1 R. 693 ” 40 ”
for træer i samme 383 ” 6 ”
11. parcelle 31 ” 7 4/16 ” 2 R. 1011 ” 33 ” 7 1/5
for træer i samme 108 ” 8 ”
12. parcelle 6 ” 7 14/16 ” 111 ” 40 ”
for træer i samme 2 ”
13. parcelle 12 ” 1 8/16 ” 365 ” 30 ”
for træer i samme 221 ”
for kohuset 306 ”
I alt 88 tdr. 2 13/16 sk. 6½ R. 3496 rdl. 39 sk 1 1/5 penning.
Sohlberghøj var et sømærke.
I 11. parcel lå den såkaldte ”Sohlberg Høj”, der i areal udgjorde 6 3/16 sk., og var bevokset med en del træer. Denne høj med de derpå stående træer forbeholdt regeringen, da den tjente som et mærke for de søfarende.
Solbjerggaard bygget 1772.
Om vinteren 1771-72 må han have begyndt på bygningen af den nye gård; thi til maj 1772 skulle han jo forlade Hartspring. Den blev anlagt ved foden af den vestlige side af den høje bakke ”Solbjerg”, og derefter gav han sin nye ejendom navn af ”Solbjerggaard”. Den blev bygget af nyt i 4 længder, stuehuset imod syd. Kostalden imod nord var derimod en del af det gamle kohus på Hjortspring, som han havde købt på auktionen. Den anden del af denne bygning blev ført til Bommerlund. Indkørslen til gården skete som endnu igennem en port imod vest. Imod syd og øst for gården anlagde han en smuk, stor og anseelig have og her indenfor blev den ovenfor nævnte bakke ”Solbjerghøj” indlagt. Udenfor haven længere mod syd anlagde han en betydelig træ- eller bomskole og han, såvel som senere hans søn og dennes eftermand, drev en anseelig handel med alle slags frugttræer, hvoraf der endogså sendtes arter til Norge. Gårdens areal inddelte og indhegnede han i 9 kobler eller stykker, og gav dem følgende navne:
1) Solkobbel”. 2) Øster-Symosekobbel”. 3) ”Vester-Symosekobbel”. 4) Høikobbel”.5) ”Havkobbel”. 6) ”Storkekobbel”. 7) ”Kohave”. 8) Blankkær 9) ……... Man led i hans tid, ligesom senere, meget af vildtet i den nærliggende Kongens eller Nørreskov. Hans kone med børn har rimeligvis i nogen tid opholdt sig i hjemmet i Ketting præstegård, indtil de kunne tage den nye bolig i besiddelse.
En del af Bommerlund bygget 1772.
Den anden halvdel af det ved auktionen på Hjortspring købte kohus, blev ført til Bommerlund og her opført, hvilket er den brede bygning imod vest. Det er vel sagtens den først opførte bygning på denne hans anden gård. Når det tidligere er bleven omtalt, at den nuværende kostald på Bommerlund måtte være den ældste bygning, er det vistnok en fejltagelse. Den er måske først langt senere bygget, tilligemed stuehuset, da hans søn blev ejer af gården. I de første 3 år fra 1769 til 1772 har der vist slet ingen bygninger været på Bommerlund. Han har formodentlig i disse år ladet den ligge som græsmark, og lejet dette ud om sommeren, som i ældre tid ofte skete på de større gårde. Efter 1771 er den første bygning her bleven opført, som nævnt, den brede lade mod vest, i hvilken der også foruden de egentlige stalde til kreaturerne, der også har været indrettet en lille beboelses lejlighed i den sydlige ende. Heraf fandtes for få år siden tydelige spor. Her boede hans mor, den gamle Maria Vogelsang, der i en del år holdt hus på gården, og da hun blev ældre opholdt sig hos hende i nogle år hendes søns børn, Matthias og Mette Maria Vogelsang, der i faderens sidste tid overtog bestyrelsen af Bommerlund, og boede da tilligemed den gamle bedstemor, i denne på holstensk vis indrettede bygning. At der ikke har været opført bygninger på Bommerlund før 1772 er af det følgende temmelig afgjort.
Medlem af udskiftningskommissionen for Als - Nørreherred 1770.
At Matthias Vogelsang var en ret anset mand af autoriteterne i sin egn kan ses deraf, at han fra 1770 var medlem af udskiftningskommissionen for Als - Nørreherred.
Strid med N.E. Andersen om en vej 1772.
1772 havde han stridigheder med sin nabo, den tidligere forpagter af Østerholm, Nikolai Ernst Andersen, angående en vej ind over Bommerlunds marker, til denne mands jord i koblet Lauensbjerg. Det kan ikke nægtes, at det var en stor gene for N.E. Andersen når han for at komme til sin jord i Lauensbjerg, var nødt til at køre den lange omvej fra Østerholm, til det krumme led ved Holmkobbel. Blot ved at køre igennem Bommerlund, var han ganske nær sin fra gårdens fraliggende jord. Han følte alt for godt den ulempe, som var opstået derved at Vogelsang havde købt Koblet Bommerlund, der afskar ham aldeles fra den langt større del af sin jord. Ejeren af Bommerlund skulle desuden udlægge, ved sine marker, en vej for parcellisterne i Lauensbjerg, ved hvilken de kunne sættes i forbindelse, med den gamle hovedvej fra Østerholm til Elstrup, for både at kunne komme til kirken, møllen og andetsteds hen. Denne formente Andersen at have ret til at benytte, som ejer af Parcellerne, ”Nørre og sønder Lauensbjerg”, og for lettere at sætte disse marker i forbindelse med stamparcellen på Østerholm, hvor bygningerne lå, skaffede han sig en vej igennem skoven til den over Bommerlund til Lauensbjergs førende vej. Det skete vel ikke sjælden, hvad M. Vogelsang besværer sig over, at når man om sommeren trak med de mange kreaturer fra Østerholm ind over hans jord, da løbe de hyppig ind i hans korn og nedtrådte det, eller når i græs og kornhøsten, såvel som i gødning udkørsels tiden, flere vogne tit mødtes og da vege til siden for hverandre, hvorved hans korn eller græs blev nedtrådt. Desuden var der daglig passage med mælkevognen og andet, så at han aldrig kunne holde fred i sin mark. Tilmed benyttede Andersen også vejen for at komme til Holmkoblet, hvad han slet ingen ret havde til. Derover opstod idelig kævleri og strid, og Vogelsang forbød til sidst Andersen brugen af vejen, hvortil denne mente at have fuld og lovlig ret. N.E. Andersen indgik derfor 1772 med en klage til det Kongelige Rentekammer om at nyde sin formentlige ret. Dette sendte igennem amtet M. Vogelsang, Sagen til Erklæring. Under 5. feb. 1772 sendte han sin gendrivelse og modlevering tilbage til Rentekammeret, hvori han tillige udbad sig at blive beskyttet i sin ret, med hensyn til den ordrette forståelse af § 11, i de specielle konditioner ved gårdens salg. I dette sit andragende gendriver han modpartens påstand således: Vogelsang ved meget godt, at han ifølge specielle salgskonditioner for Østerholm er forpligtet til at udlægge en vej over Bommerlunds marker for parcellisterne i Lauensbjerg, men den uomstødelige betingelse for denne forpligtelse er, at disse parceller blive bebyggede. Klageren N.E. Andersen, som købte de 2 af disse parceller, har imidlertid ikke bebygget dem, men har endnu sin bolig på Østerholm. For stamparcellen på Østerholm, eller en hvilken som helst anden beboer, er han ikke forpligtet til at lade vej lægge hen over sine marker. Hvilken skade det afstedkommer ham, på hans græs med den daglige færdsel over hans marker af mælkekærrer, kørsel af vogne med korn, hø, gødning osv., og den stadige driven med heste, køer og andre kreaturer, det føler han kun alt for vel. På grund af den ulempe, at han ikke efter det udtrykkelige påbud, har bebygget sine tilkøbte parceller, må alt føres frem og tilbage til hans bopæl over fremmed grund. Han er altså alene hensat til at benytte lande- og kirkevejen for lovlig at komme til sin jord også i Lauensbjerg. Men nu vil han ikke blot tilsnige sig en vej til dette sidste, men også derved skaffe sig adgang til den 3. parcel Holmkobbel til hvilket der fra landevejen er åbnet ham adgang, i stedet for at benytte den ham retlig nederste vej, har han derimod selv gjort sig en vej til det konglige Steenkobbel og hans mark. Hvis han beslutter sig til at opslå sin bolig i Lauensbjerg, da skal han slet ikke lægge ham det mindste strå i vejen for hans lovlige ret, men til dette beder jeg Eder underdanigst, at han må afvises med en klage. 1772 d. 13. maj meddelte amtmand kammerherre Baron J.W. Teufel v. Birckensee, indholdet af en resolution fra det konglige Rentekammer ang. denne sag: ” Ifølge salgskonditionerne for Østerholm var køberne forpligtede til inden forløbet af 4 år, at opføre driftsbygninger på de solgte parceller, og at i følge de samme konditioner skulle der udlægges en vej for parcelisterne i Lauensbjerg igennem Bommerlund, vel at mærke fra vesten til østen og ikke lige fra syden til norden, for at komme til kirken, til gården, osv. Da nu disse konditioner må lægges til grund, så kan der ikke formenes N.E. Andersen, når han i øvrigt retter sig nøjagtig efter indholdet af § 11 i oven bemeldte konditioner den frie færdsel igennem koblet Bommerlund, hvilket endmere fremgår af en fra det tyske kammer til amtshuset under 21. dec. 1771 affattet skrivelse, hvis indhold må være vedkommende bekendt. Ifølge dette er det altså ikke nødvendigt at N.E. Andersen får vej igennem den kongelige skov hvorpå det høje kammer slet ikke vil gå ind. Og endelig har M. Vogelsang selv overensstemmende med hine konditioner, så hurtig som muligt, at forsyne sine parceller med bygninger, så meget mere som den anordning som ifølge frist på 4 år er udløbet ved dette år”. Sønderborg Amthus d. 13. maj 1772. J.W. Teuffel v. Birckensee. Ifølge dette må der vist altså først være bleven anlagt en formelig vej hen over Bommerlunds marker, som Andersen har fået ret til at benytte, ligesom man heraf mener der først efter denne tid vil være blevet opført bygninger på Bommerlund.
Han får det lille rum 1775.
1775 hvervede han i forening med N.E. Andersen 1 stykke af skoven i det såkaldte lille rum, der skar sig ind imellem stamparcellen og Bommerlund. De fik det til fuld ejendom og skulle dele det lige imellem sig. Hvorledes de imidlertid har delt det indbyrdes kan ikke forstås; thi M. Vogelsang har åbenbart fået broderparten. Andersen tog den østlige del, han den vestlige, den nuværende frugthave på Bommerlund udgør en del af dette rum. Det havde været fornuftigt, om Andersen ved denne lejlighed havde betinget sig en vej fra stamparcellen til den nye vej over Bommerlunds mark, da havde han måske forebygget senere strid ang. samme sag.
Huslærere nævnes 1778.
Vogelsangs børn voksede efterhånden til og for deres undervisnings skyld holdt han huslærere til dem. Iblandt sådanne kunne nævnes hr Peter Klincker, der anno 1778 var skolemester hos hr Vogelsang. I øvrigt vides intet om ham, muligt, at han er den hr Klincker, der senere boede i Svenstrup, med hvem hr Frost … havde mange ubehageligheder.
Kanon for Østerholms parcellister udsættes og en købesum udredes 1782.
Da Østerholms parcellister som bekendt havde købt deres ejendomme uden købesum, imod at give den højst mulige kanon, indså de meget vel, at dette med tiden ville blive en meget trykkende byrde på deres ejendomme. Derfor indgår de til sidst med et andragende til regeringen om, at de i lighed med Hjortspring og Nordborgs parcellister, måtte udrede en bestemt købesum, og derefter få kanon nedsat. Regeringen gik 1782 med på deres andragende. I henhold hertil kom Matthias Vogelsang til at udrede en købesum for de 2 Bommerlunds parceller på 834 rdl. 24.. cour., tilligemed renterne af denne sum, hvorimod hans årl. kanon blev nedsat til 7 mk pr. tdr. land. Dette fremgår af en skrivelse fra det kongelige Rentekammer d. 5. nov. 1782. Han har iagttaget den forsigtighed at lade dette påligne sit købebrev. Fra nytår 1783 skulle den nye skattesætning følges.
Han får det store rum 1783.
M. Vogelsang havde fået en del af ”det lille rum”, det varede ikke længe førend han også kastede sine øjne på ”det store rum”. Dette skovstykke lå imod øst og nord, tværs for ”det lille rum” og dannede ligesom dette et fremspringende hjørne af skoven, der fik en mere lige grænse, når disse stykker blev fraskårne. Det store rum lå jo også lige tæt ved Bommerlund, det er den mark som nu tilhører Jørgen Bützov på Østerholm, og som på de 3 sider begrænses mod vest af Bommerlunds mark mod nord af skoven, og mod øst af Østerholms store Slotsgrav, imod syd grænser den til det såkaldte lille rum. I slutningen af 1782 eller begyndelsen af 1783 indgik Vogelsang med et andragende til regeringen om at få dette stykke af den kongelige. skov, under det foregivende at han ville benytte det til en træ eller bomskole. Regeringen gav dertil sit samtykke 1783 d. 13. jan., og i juli måned 1783 blev der på Nordborg oprettet en købekontrakt af Justitsråd Ambders, hvilken blev stadfæstet af regeringen samme år d. 10. nov. Stykket kaldes heri en del af skovkoblet ”Lillschau”, var i quant. 5 tdr. 3 sk., og i qualit. 4 tdr. 2 6/16 sk.Det blev overdraget ham til fri ejendom, imod at han årlig skulle svare i kanon heraf 17 rdl. 9 sk. Dog skulle han de første 4 år blot yde i årl. kanon 12 rdl. 9 sk, og de følgende 4 år 14 rdl. 33 sk, men siden yde efter de 8 års forløb den fulde afgift. Dog forbeholdt kongen sig de derpå stående træer, som efterhånden skulle skaffes bort. Ligesom for det øvrige parcelland, således blev der også forundt besidderne af dette stykke land, frihed for militærtjeneste.
Strid med N.E. Andersen ang. Vejen forbi Bommerlund 1783.
I flere år benyttede N.E. Andersen, for at komme bekvemmere til sin jord, vejen igennem den del af rummet forbi Vogelsangs hus Bommerlund, og skulle herfor oprindelig betale ham årlig 10 rdl., men slap med årlig at betale 6 rdl.. Imidlertid opkom der atter strid mellem dem angående denne vej 1783. Da Andersen selv dengang var forpagter på Gammelgaard, har der vel mere af og til været splid mellem Vogelsang og Andersens svoger J. Christensen Juhler, som dengang havde stamparcellen og den øvrige ejendom af Andersen i forpagtning. Andersen indgik 1783 d. 14. maj. dat. Gammelgaard med en klage til Hr. Major Bruyn, der var formand for den kongelige Slesvigsk Holstenske Land- Kommission og besværede sig deri over, ”at han i 10 år på en ubillig måde, årlig har måttet betale M. Vogelsang 6 rdl. for vejen over hans land til sit eget land i Nørrelauensbjerg”. Dette er ikke nok, men ved enhver lejlighed finder Vogelsang anledning til strid, og har endogså truet med at spærre vejen for ham. Han håber at enhver parcellist må få fri og uhindret fart til sin jord. Under 14. juni 1783 besvarer M. Vogelsang i det væsenlige denne klage således: ”Først begyndte han ligesom tidligere at henvise til § 11 i de specielle salgskonditioner for Østerholm, hvor han var forpligtet til at lægge en vej over sin jord i Bommerlund for de i Lauensbjerg beboede steder. Denne jord havde imidlertid klageren N.E. Andersen købt på auktion, uden dog at have bebygget disse parceller. Han behøvede altså ikke herfra at bringe korn til møllen; thi der boede ingen familie i Lauensbjerg. Der er heller ingen gård der, til og fra hvilken han var nødt til at køre; thi disse parceller er ganske ubeboede. Efter det klare indhold af salgskonditioner er han altså ikke forpligtet til at tåle at klageren som ejer af Østerholms stamparcel lader sit kvæg drive frem og tilbage over sin parcel Bommerlund, eller lader sin gødning køre fra Østerholm ud på sin jord i Lauensbjerg, og ligeledes benytter den samme færdsel i græs og kornhøstens tid. For beboerne af Lauensbjerg skal M. Vogelsang holde vej, men ingenlunde for ejeren af Østerholms stamparcel. Således betragtede også i 1772 det tyske Kammer denne sag, når der i dette svar læses: ”dass die Parcellen nach den Conditionen mit wirtschaftlichen Gebäuden besetzt werden sollen und dass nach .. diesen Conditionen dem jetziger Supplicanten die flege Fahrt durch die Koppel Bommerlund. NB: ............. nach dem Inhalt des § 11 des Conditionen richtet, nicht benommen werden könne. Klageren behøver altså blot at lade Lauensbjerg bebygge, så kan og skal han efter konditionerne ikke formene ham fri fart over sit land. Han kunne dengang heller ikke gøre nogen indvendig imod en afgørelse af det kongelige tyske Kammer og søgte derfor ved privat overenskomst at opnå, hvad han ikke kunne opnå ad rettens vej. Derfor var de blevet enige om en årlig betaling af 10 rdl., hvoraf Vogelsang dog siden afkortede ham 4 rdl. Men denne overenskomst, som klageren ikke kan nægte var tilstrækkeligt at han ikke kan påstå vejen som en ret, men alene er ham indrømmet som en villighed. Derfor er det jo højst urimeligt at han nu uden erstatning vil forlænge fri benyttelse af denne vej. På samme måde forlanges heri fri fart over Vogelsangs del af det såkaldte lille rum, uden at der i mindste måde ved dettes erhvervelse 1775 er bleven ham pålagt en sådan forpligtelse. Derfor beder han om at afvise ham med sin … fordring og klage. 1783 d. 11. okt. påkendte den kongelige Slesvigsk -Holstenske Land kommission sagen til fordel for M. Vogelsang, ”at så længe N.E. Andersen ikke havde bebygget sine parceller i Lauensbjerg, havde han ikke ret til at have fri færdsel over Bommerlund, men var alene henvist til mindelig overenskomst med Vogelsang”. I denne strid havde Vogelsang unægtelig ret, og man sporer også hans klogskab og klare blik ved denne lejlighed; thi har han end ikke selv skrevet sine modforestillinger, så har han dog forstået at sætte sin advokat klart ind i sagen. Man lærer for resten heraf at der just ikke har hersket den bedste forståelse mellem ham og Nik. E. Andersen; det er vidst et gammelt nag fra salget af Østerholm, da Vogelsang ved at afbyde Bommerlund, lagde sig tværs for N. Andersen og skille stamparcellen fra den anden jord, som han købte på auktionen. Jordens ubekvemme og afsides beliggenhed føltes nu dobbelt under disse evindelige stridigheder. Når Vogelsang for resten idelig slår på at Andersen ikke har bebygget Lauensbjerg, kunne denne godt have betalt ham samme mønt tilbage. Thi Vogelsang havde ligeså lidt bebygget sine 4 parceller i Fjordmose.
Hans kone døde 1784.
1784 d. 9. dec. døde hans hustru Margaretha With på Solbjerggaard, 43 år gl. hun blev begravet d. 16. dec. på Svenstrup kirkegård.
Hans forlovelse 1785-86.
Et års tid efter forlovede han sig igen med Jomfru Wibeke Charlotte Tostrup, en datter af provsten Matthias Tostrup i Svenstrup, der var død året forud 1784 d. 7. juli. Hun opholdt sig hjemme hos sin mor Madam Petronelle Testrup, f. Øegaard i Svenstrup kapellani eller enkesæde. Der blev imidlertid ikke noget af dette ægteskab, da bruden døde forinden brylluppet. Flere familier fra Nordborg og landet, deriblandt Provst Fangels fra Nordborg og Vogelsangs fra Solbjerggaard gjorde i forening en lysttur til det smukke Frydendal. Da man kørte hjem om aftenen, væltede Provst Fangels vogn ved at køre ned ad den høje bakke fra Frydendal til vejen fra Østerholm til Helved. Ved denne lejlighed blev ovennævnte Jomfru W. Ch. Testrup tilligemed en søster af provst Fangel på Nordborg, Jomfru Anna Fangel slem forslåede. Navnlig blev Jomfru Testrup slem forslået for brystet. Dette slemme stød havde til følge, at begge de unge piger, skrantede og nogen tid efter døde.
Hans brud døde 1786.
Vibeke Charlotte Tostrup af Svenstrup begravedes i en alder af 32 år. Da hun stod lig, så drengen Jørgen Knudsen hende. Hun lå pyntet som brud i sin kiste. Vognen væltede ved at der lå nogle sten temmelig langt ude på vejen.
Han interesserede sig for stutteriet 1789.
M. Vogelsang havde som så mange andre på den tid, megen interesse for at holde stutteri. Derved forbedredes hesteavlen meget på Als.
Besætning på Solbjerggaard 1789.
Af skiftebrevet efter hans død ses det, at der på Solbjerggaard fandtes en besætning af følgende heste:
1) en seksårig brun hingst, til en pris af 70 rdl. 2) en 16 årig hingst, 10 rdl. 3) en mørkebrun hingst på 1 år, 13 rdl.
4) en lysebrun hingst, 30 rdl. 5) en lysebrun hingst med 2 hvide bagfødder, 24 rdl. 6) en grå hoppe på 1 år, 14 rdl.
7) en gammel brun hoppe, 30 rdl. 8) en brun hoppe, 3 år gl. 47 rdl. 9) en skimlet hoppe, 12 år gl., 28 rdl.
10) en brun hingst, 9 år gl., 36 rdl. 11) en brun hingst, 5 år gl., 62 rdl. 12) en gammel sort hingst, 28 rdl.
Desuden fandtes her på denne gård: 1 tyr, 26 køer, 4 kvier, og 6 kalve. De fleste var sorte og gråbrogede, nogle hvide, sorte og grå, foruden 1 …. De førte følgende navne: ”Viol”, ”Smukkedirn”, ”Bliskalv”, ”Ryge”, ”blå Due.”, ”Sille”, ”Pivis”, ”Hvitkop”, ”Hvidkalv”, ”Hoppe til Treds”, ”den unge hvide”, ”Mælkekjer”, ”Korporal”, ”Jomfru”, ”Kattun”, ”Gallfurie”, ”Skovrider”, ”Nilken”.
Besætning på Bommerlund 1789.
På Bommerlund fandtes:
1) en sort hoppe, 9 år gl., 27 rdl. 2) en brun vallak, 14 rdl. 3) en gammel brun vallak, 14 rdl. 4) en brun hoppe, 20 rdl. 5) en blind hoppe, 12 rdl. 6) en gammel sort hoppe, 22 rdl. 7) en hoppe med føl, 36 rdl. Desuden fandtes her en besætning af 1 tyr, 16 køer, 3 kvier, 2 kalve, 17 gamle og 19 unge får og 3 svin. Køerne var også her mest sorte, sorte og hvidbrogede, kun en enkelt rød og rødbroget.
Hans død 1790.
1790 d. 14. maj blev Hr. Matthias Vogelsang på Solbjerggaard begravet i en alder af 58 år. han var en lille korpulent mand, og så ud til at have været en smuk mand i sine yngre år. endnu dengang var han en smuk mand, med et klogt og bestemt ansigt. Han havde med sin hustru følgende børn:
1).1760 blev hans søn Johan Jakob født på Gammelgaard. Han blev døbt 1760 d. 3. nov. Herredsfoged Wilmerding på Augustenborg, holdt ham over dåben. Faddere var: Monsj. Gartner Schnitger på Augustenborg, Monsj. Petersen på Gammelgaard, Mad. Petræus på Gundstrup og Jomfru Brodersen på Gammelgaard. Han døde allerede 1760 d. 26. febr., 4 uger gl.
2 og 3) 1762 i aug. blev hans tvillinger fødte på Hartspring. Den ene tvilling døde straks efter fødslen. Det andet tvilling blev samme år døbt 27 aug og fik navnet Mette Marie. Fry provstinde With af Ketting holdt det over dåben. Faddere Mons. Christian Frost af Svenstrup, student Christian Fangel af Nordborg, pastorinden af Notmark og jomfru Charlotte With af Ketting. Det døde og blev begravet 1762 17 sep i en alder af 3-4 uger.
4) 1763 blev hans søn Martin født på Hartspring. Han blev døbt 12. sønd. Efter Trin. Provst With af Ketting holdt ham over dåben.Faddere skovridder Andreas Petersen på Nygaard, secretair Thilemann på Nordborg, madam Schnittger på Augustenborg (en datter af gartner Jacob Ibsen på Gammelgaard) og Jomfru Sophie Cathrine Thostrup af Svenstrup. Han blev siden ejer af Solbjerggaard.
5) 1765 blev hans søn Johan Christian født på Hartspring. Han blev døbt 4 mar af provst With i hr provst Thostrups sygdom. Gartner Schnittger i Augustenborg holdt ham over dåben. Faddere mons. Nicolai Mohr af Dyndved, student With af Notmark, madam Frost af Svenstrup og jomfru With af Ketting. Han nød først privat undervisning hjemme af en informator Peter Klincker, som hans fader holdt for sine børn og gik derefter i Sønderborg skole hos rektor Eliaser Pfündel, der var gift med hans moders moster, en præstedatter af asserballe præstegaard. Siden rejste han op til Norge, og ejede her en glasfabrik i forening med en købmand Hov af Trondhjem, der lå 30 mil nord for denne by. Han var gift med jomfru Alida Margaretha Mönnicke med hvem han ikke havde børn. Derfor tog han til sidst sin brodersøn Christian Vogelsang fra Solbjerggaard til sig og overlod ham værket for 6000 rdl. Han døde i Trondhjem 1821 d. 16. nov i en alder af 56 år.
6) 1767 d. 11te februar blev hans datter Mette Marie født på Hartspring og døbt 26 nov 1767. (HER ER VIST NOGET FORKERT). Provstinde With af Notmark holdt hende over dåben. Faddere forpagter Nicolai Ernst Andersen af Østerholm, stadssecretair Zoffmann af Sønderborg, madam Mohr af Dyndved og jomfru Charlotte With af Ketting. Hun blev 1790 gift med provst Holger Fangel til Nordborg menighed på Als og døde 1814 31 mar i en alder af 47 år.
7) 1768 blev hans søn Mathias født på hartspring og døbt 11 nov. Hr pastor With af Notmark holdt ham over dåben. Faddere Hans Bugislau Carstens af Sønderborg, student Christian August Schnitger af Augustenborg, (en søn af gartner Schnitger), præst i Ketting fra 1773 Han bedrev hor med en husholderske., barnet blev dræbt og kastet i et lokum. Ham blev idømt tugthusstraf og sad i Glückstadt i 18 år, indtil sin død 1798. Hans hjerneskal skal have været en ganske besynderlig form og bliver opbevaret i Anatomiet i Kiel, Provstinde With i Ketting og Jomfru Antoinette Tostrup af Svenstrup. Han blev siden ejer af parcellen Bommerlund og døde 1835.
8). 1770 blev hans datter Anne Margaretha født på Hartspring og døbt d. 4. okt. Provstinde With i Ketting holdt hende over dåben. Faddere: Købmand Samuel Brandt på Nordborg, student Johannes With af Notmark, Skovrider Andreas Petersens hustru på Nygaard og Jomfru Stengardt på Augustenborg. Hun døde samme år 7 uger gl.
9). 1771 blev hans datter Petronella født på Hartspring. Provstinde Tostrup af Svenstrup holdt hende over dåben d.17. dec. Faddere: Skovrider Andreas Petersen af Nygaard, Hr. Jens Jørgen With, kapellan i Ketting, Provst Tostrups datter Mad. Huulegaard af Nordborg og Jomfru Lotte With af Ketting. Hun døde 1773 af springler, 1 år gl.
10). 1774 blev hans datter Anne Charlotte Lovise født på Solbjerggaard og døbt d. 28. jan. Samme år. Provstinde With holdt hende over dåben. Faddere: Hr. Rathge Lorentzen i Igenmølle, student Jørgen Petersen With af Notmark, Skovrider Andreas Petersen hustru af Nygaard og Jomfru Birgitte Jebsens af Gammelgaard. Hun døde samme år 12 uger gl.
11). 1778 d. 14. dec. blev hans datter Anne Margaretha hjemmedøbt, formedelst svagelighed, efter at hun var født d. 9. dec. på Solbjerggaard. Dåben blev forrettet af Provst With i Ketting. Provstinde With holdt hende over dåben. Faddere: Hr. Jens Jørgen With, kapellan i Ketting, Hr. Peter Klincker, skolemester hos Hr. Vogelsang, Mad. Thomsen af Hjortspring og Jomfru Zoffmann af Sønderborg. Hun blev 1797 g. m. Hr. Frederik Ebbesen, dengang residerende kapellan i Nordborg, siden provst og sognepræst i Svenstrup. Hun døde 1828 d. 20. maj, 49½ år gl.
Før sin død havde Matthias Vogelsang bestemt, at hans ældste søn Martin skulle have Solbjerggaard, mens den yngre Matthias Vogelsang skulle have Bommerlund.
Martin Vogelsang af Solbjerggaard 1790-18.
Martin Vogelsang er således den anden ejer af Solbjerggaard. Han blev født på gården Hjortspring, hvor hans far dengang var forpagter, og fik i dåben 12. søndag efter trin., navnet Martin efter sin morfar, Hr. Provst Martin Reenberg With i Ketting, der holdt ham over dåben. På Hartspring tilbragte han sin første barndom, indtil han i en alder af 9 år 1772, flyttede med sine forældre til det nybyggede Solbjerggaard, hvilken parcelle hans far 1771 havde købt ved gården Hjortsprings nedlæggelse og udparcellering. Han blev undervist i hjemmet af huslærere, som hans far holdt for sine børns undervisning, således var i nogle år Peter Klincker huslærer på Solbjerggaard for ham og hans yngre søskende. Siden gik han i Sønderborg skole, hvor han nød undervisning af sin grandonkel, den gamle rektor Elieser Phundel og kom derefter i gartnerlære hos gartner Johan Christoffer Kraft på Augustenborg. Hans lærebrev fandtes endnu 1858 på Solbjerggaard. Ved faderens død 1790 tiltrådte han Solbjerggaard, i hvilken anledning der blev holdt skifte på Solbjerggaard 1790 d. 3. aug. og på Bommerlund d. 5. aug. Han fik gården med besætning og inventar. Af de ham ifølge taksation tilståede genstande kunne mærkes:
Skiftet på gården 1790.
1). Våningshuset med hosliggende bygninger samt kærne og grubemølle, vurderes til 1250 rdl 2). Frugthaven med træskole, 282 rdl. 3). en lille kobber destillerekedel med hjelm og kjøltønde 2 rdl. 40 sk. 4).en grønmalet beslået kørevogn med tilbehør, 16 rdl. 6).en gammel forslidt trævogn, 32 sk. 7). en gammel slæde, 2 rdl. 8). 3 plove med tilbehør, 3 rdl., 2 harver med jerntænder, 1 rdl. 32 sk. 10). Heste: en brun hingst på 6 år, 70 rdl., en anden hingst på 16 år, 10 rdl., en lys brun hingst med hvide bagfødder, 24 rdl., en grå hoppe på 1 år, 14 rdl., en gammel hoppe, 30 rdl., en brun hoppe på 3 år, 25 rdl., en skimlet hoppe på 12 år, 28 rdl., en gammel sort hingst, 28 rdl., en brun vallak, 14 rdl., en gammel sort hoppe, 12 rdl., de 2 sidste på Bommerlund. 11). Køer: 1 tyr og 26 køer for 245 rdl. De variere fra 3-4-5-6-7-8-9-10-11-12 og 13 rdl. 3 kvier, 16 rdl., 2 kvier på 1 år, 4 rdl., 6 kalve , 6 rdl. 12). 3 store svin, 22 rdl., 2 drægtige søer og 1 ung so, 13 rdl., 6 grise, 8 rdl. Af de takserede træer ses det, at der endnu har vokset en del træer, både af eg, bøg, el, ask m.m. i koblerne: ”Blankjær”, ”Sumoes-ager”, ”Sølkobbel”, ”Havrekobbel”, ”Højkobbel” og navnligen i ”Kohave”.
Fortegnelsen er underskrevet af tingskriver Gros, Martin Vogelsang, Matthias Vogelsang, Hr. Fangel og Jørgen Petersen With.
|
