Søg:  
 
 Forside
 Kontakt
 Indledning
 Sidste Opdateringer
 Nordborg Amt
 Sønderborg Amt
 Samlinger til Øen Als historie og beskrivelse
   Bind 1
     1. Fortegnelse på kirkens og præstens korntiende
     2. Overenskomst mellem diakonen Brandt
     3. vedrørende nedlæggelse af Havnbjerg kapellani
     4. Angaaende samme Capellanies Nedlæggelse. –
     5. fra præsten Tostrup i Svenstrup i samme sag.
     6. Vidneforfør angående samme genstand
     7. Om samme sag
     8. Et tingsvidne angående samme sag
     9. Afskrift af et brev fra biskop Ramus samme sag
     10. Ditto
     11. Lavensby kapellanis jorder skal falde tilbage
     12. en attest fra tolvmændene i Havnbjerg
     13. En del mindre attester
     14. brev Pastor Wegersleff til pastor Tostrup
     15. Gensvar fra pastor Tostrup
     16. Fritagelse for indløsningssum
     17. 2 legater, hvert på 300 rdl
     18. Overlevering af de 2de legater
     19. en strid med sognepræsten i Havnbjerg
     20. Cancelliets Dom i denne Sag
     21. En lejekontrakt
     22. En klage fra degnen Tüchsen 27 nov 1800
     23. Aarlig leverede Kapellani-Brød
     24. Vedrørende samme.
     25. Vedrørende samme.
     26. Bekjendtgjørelse desangaaende.
     27. præstegårdenes bygning og nådsens år
     28. Et fæstebrev udstedt 1723
     29. om hvad nogle betaler for noget jord
     30. En fortegnelse på kornet
     31. præstekådner Christen Nielsen i Havnbjerg
     32. Ottho Petersen Præste Kaadner i Hagenbjerg
     33. Fæstebrev for Christian Pedersen af Lunden
     34. Et Fæstebrev for Chr. Lauritzen i Hagenbjerg
     35.angaaende Præste-Indesterne i Hagenberg Sogn
     36. En befaling fra Tilemann 1775
     37. En pengeindtægt
     38. Præstegaardens Bygning 1812.
     39. Et Musik Privillegium
     40. Uddrag af Havnbjerg kirkebog fra 1606-1806
     41. Præsterne og Degnene i Hagenbjerg
     42. Capellan i Lauensby Clemens Pedersen. –
     43. årlig indkomst for kapellanen
     44. Offer og Accidentser
     45. de kirkelige Forhold paa Als
     46. at takke Alsingerne for deres Troskab 1814
     47. Skolelærer With som Degn i Hgbjerg
     48. yde Degneenken en forhøiet Pension. –
     49. enkelte Bekjendtgjørelser
     50. Prøver på Andreas Beyerholms poesier
     51. Afskrift af et par digte
     52. De svenske erobrede skibe 1 jul 1677
     53. Modtaget i offer
     54. Stiftelsesbrev for Skt Jørgens hospital
     55. Uddrag af Notmark kirkeb. fra 1688 indtil 1729
     56. Fortsat Uddrag af Hagenbjergs Kirkebog
     57. Tilladelse at bygge et inderstehus 4 jun 1751
     58. En oversigt over Lavensbys bymarkers fordeling
     59. En godtgørelse i penge
     60. En beroligende erklæring fra præst Nyeland
     61. Stridighederne mellem Præst og Præsteinderster
     62. Pastor Nylands Svar desangaaende
     63. En Opsats angaaende samme Sag
     64. Landcommissionens Bedømmelse af Sagen
     65. En Skrivelse fra det kongelige Rentekammer
     66.Danske Cantzelies Skrivelse i samme sag
     67. Biskoppens Skrivelse i samme sag
     68. dansk Cancellie angående samme sag
     69. En lille Skrivelse fra Præsten L. Nyeland
     70. Tvende Extracter i samme sag
     71. Ansøgning fra flere Inderster
     72. En Erklæring fra Præsterne desangaaende
     73. Fra det tydske Cancellie angaaende samme Sag.
     74. Om samme sag
     75. 17 mar 1840 kører sagen endnu,
     76. Købebrev for Peder Christensen i Havnb. 1731.
     77. Uddrag af Ketting-Byes Jordeborg
     78a. Uddrag af Nordborg´s Kirkebog 1621-40
     78b. Uddrag af Nordborg kirkebog 1641-1660
     78c. Uddrag af Nordborg kirkebog 1661-1670.
   Bind 2
   Bind 3
   Bind 4
   Bind 5
   Bind 6
   Bind 7
   Bind 8
   Bind 9
   Bind 10
   Bind 11
   Bind 12
   Bind 13
   Bind 14
   Bind 15
   Bind 16
   Bind 17
   Bind 18
   Bind 19
   Bind 20
   Bind 21
   Bind 22
   Bind 23
   Bind 24
   Bind 25
   Bind 26
   Bind 27
   Bind 28
   Bind 29
   Bind 30
   Havnbjerg
   Lavensby
   Brandsbøl
   Elsmark
   Lunden
 Chr Knudsens Familiehistorie
 Slægtstavler
 FOLKETÆLLINGER NORDBORG AMT
 FOLKETÆLLINGER SØNDERBORG AMT
 Uddrag af Standesamt
 Uddrag af Egen sogns kirkebog.
 Forlovelser i Egen 1851-1874
 Forlovelser i Egen 1911-1922
 Egen sogn Folkeregister
 Vielser af Holmboere 1821-1831
 Vielser af Holmboere 1832-1841
 Vielser af Holmboere 1841-1859
 Vielser af Holmboere 1860-1869.
 Vielser af Holmboere 1870-1879.
 Vielser af Holmboere 1880-1889
 Vielser af Holmboere 1890-1898.
 Augustenborg Kirkebogsregister A-H
 Augustenborg kirkebogsregister I-R
 Augustenborg Kirkebogsregister S-Å
 Augustenborg Begravelsesregister 1920 til 1935
 Fødte Sønderborg 1923-1929
 Fødte Sønderborg 1929-1939
 Konfirmerede drenge Sønderborg 1924-1929
 Konfirmerede drenge Sønderborg 1930-1937
 konfirmerede drenge Sønderborg 1938-1943
 Konfirmerede drenge Sønderborg 1944-1946
 Konfirmerede piger Sønderborg 1924-1929
 Konfirmerede piger Sønderborg 1930-1939
 Konfirmerede piger Sønderborg 1939-1946
 Udvandrede fra Als
 Personregister 1800-1968
 Egen, viede 1905-1920
 Egen konfirmerede 1905-1924
 Egen konfirmerede 1925-1949
 Egen konfirmerede 1950-60
 Egen kirkebog, døde 1902-1919.
 Egen kirkebog døde 1920-1939
 Egen sogns kirkebogsregister
 Egen kirkebog døde 1940-1953
 Nordborg kirkeregister
 Notmark kirkebog 1820 - 1853
 Svenstrup Sogn Kirkeregister
 
 
78c. Uddrag af Nordborg kirkebog 1661-1670.
 
1661 Helligtrekongersfest ud…. til ……….. Kaast i Sønderborg, en Sølfskee. – Dom. 2 p.Epiph. udsendt til Lauritz Jørgenβens Kaast i Sønderborg, 1 Sølfskee. – Dom. 3 p.Epiph. Sande jeg til H. Johannis Monrads Søsters Dorothea Kaast i Sønderborg, til gafue 1 rixdr. – Mariæ Renselsesfest: Paa eftermiddagen blef jeg forderet op paa Slottet oc forærit F.N. mig oc Andre fornemme hoβværende Venner 7½ mk. 3 β. - Gud vere deris alle stor Løn oc Vederleggelβe. Amen. – Takkefest for Freden: Dom. Septuag. Mandagen den 11te. Februarii blef der holden efter Kong. Majest. befaling, en Almindelig Tacksigelses Fest for Kjøbenhafns Byes befrielβe af Svenskens beleiring oc Anstormelβe, oc var F.N. ocsaa i Kircken. - Text: Psalm 124. - † Lave Jørgenβen i Holm ofer 100 Aar gammel. – Dom. Esto Mihi: Onsdagen sende jeg 1 rixdr. til Hr. Lauritzis brøll. i Ulderup. – Dom. Invocavit: Mandagen Communicerit min kjere Hustru paa hendis Sovte Seng. – Præsterne underskreve i Ketting Kirke Arvehyldingen: Dom. Oculi var vi alle Præster Sancket i Ketting Kircke att approbere Kong. Majest. Arfve hylding med haand oc Segel. – Onsdagen døbt Peder Støds Datter Agatha oc var min Søn Frederich Brand fadder oc gaf 1 rixdr. fadderpeng. – Dom. Judica Absolverit Christopher Jørgenβen icke publice mens I Beichtstolen, for liggemaal, efterdi hand hafde F.N. fribref. – Dominicus Brand skifter Logi i Flensborg: Anden Paaskedag fimtis sacris reisde jeg til Flenβborg oc gjorde klart for min Søn Dominico oc bestelte ham en anden loβement nemlich hoβ Valentin Valentinsen. – Dom. 1 p.Pasch. Die St. Georgii prædicket Caplanen for Renten af 50 mk.l., som Jørgen Ambtskrifuer forærit. - rimligv. søn af Hr. Peder Clausen i Oxbølle: Dom. 3 p.Pasch. Tirsdagen sende jeg Hr. Claus Persens brøllup i Bedsted Sognepræst en Sølfskee vog 3 lodt. – Hert. Hans Burgislaus forærer Kirken en Døbefond: Dom. 4 p.Pasch. Fredagen gaf jeg F.N. tjiner Caspar Lyddichβen 1 rixdr. til Drickepeng, fordi hans F.N. foræret en stattelig Døbe beche udi Fonten, som form. Caspar leverede. – Introduceret Herritsfogdens Peder Støds Hustru; det blev enhver Kvinde dengang, i denne Henseende er Skikken altsaa forandret, idet Embedsmændenis Fruer nu finde sig fortagne. – Dom. S. Trinitatis prædickede Hr. Erich, Sognepræst i Æris Kjøbing. – Onsdagen sende jeg en Sølfskee til Hr. Lauritzs Datters Kost i Svenstrup met Nis Foget. – Beichtgeld af Hans Kudsk paa Østerholm 5 β. – Dom. 4 p.Trin. Torsdagen døbt Hr. Nielβes Barn, Agathe, forærit jeg paa Sengen 1 rixdr. - - Beichtpeng af 4 Rytter. - - Die S. Jacobs var den 25de. Julii bortkaldede af denne Verden Gud Allemechtige Min kjere hustru Magdalena, Gud gifue hende en glædelig opstandelβe paa den ydderste Dag for J. Christi skyld. Tu patriam repetis triste nos orbo valinguis, Te tenet alma quses, nos lacrimosa dies. – Dom. 7 p.Trin. introduceret Hr. Niels me absenti, en Kone fra Holm. – Charsten Frostes Søn fangen i Tyrkiet: Samme Dag blef der gifuen i taflen 1 mk. 11 β. till Charsten Frostis Søns rantzion, som er fangen i Tyrckiet. – Torsdagen d. 1ste. August daa skeede min S. hustruis begrafvelβe, oc hafde den S. hustru den ære att F.N. Hertug Hans Burgislaf bode var tilstede udi Kircken til liigpredicken, oc siden ocsaa Gjest udi huset, Saa velsom alle Sogneprester, Capellaner oc Deg-nene udi Landet, oc hendis neste Forvante i Sønderborg. - Text Psalm: 73, som hun self erwehlet: Naar jeg har kon Dig Herre, saa skotte jeg hverken om himel eller jord. - Voris Egteskab var 22 Aar oc fem Børn 3 Sønner oc 2 Døtre, hendis Alder 38 Aar ringer 4 Ugger. Ofer hendis Liig blef offret 10 rixdr. 5 til Prousten. 3 till Hr. Niels. 2 till Jens Degn. - I Verden er ingen sorg saa stor, der findis med saadan Smerte, Som naar den døer oc leggis i jord, for var dit halve hjerte. Dette synes en Oversættelse af de latinske Ord: ”Non dolor est major quam cum vio-lentia mortis” etc. – † og blev begravet Wulff Maler paa Slottet, hvem F.N. Hertug Hans Bugislaf lod begrave, og gjorde jeg Liigprædicken paa F.N. Begjæ-ring offeret 15 mk.l. æt 64. – Beichtpeng af en Rytter. – Mikkelsfest Offer til Capellanen: Michelsdag blef offeret til Caplan H. Niels i Kircken paa Alteret, til recompens. for sin Arbeid hand hafde haft med Bede Stunden att holde huer Søndag eftermiddag i forgangen 2 Aar. – H. Niels døbte Caspar Lyddichsens Barn in casu nexissitats. – Beichtpeng af en Soldat eller Rytter i Pøel. – Dom. 19 p.Trin. Onsdagen Sende jeg til Sondborg en Sølfskee til Gafue til Provstens Datters Kost i Lyβabbel vog 3 lodt. – Dom. 21 p.Trin. var Rittmester Mønch-hausen oc sin Frue, item nogle meere officerer oc rytter item Rittmesterens …… folck i vor Kircke til Gudsbord oc Communicerit for Predicken. – Hans Kudsk paa Østerholm: Dom. 22 p.Trin. var jeg om Onsdagen udi Hofpredickentens Huus til Brøllup oc forærede Bartholmæus oc hans Brud en 2 mk. Crone. – Fre-derik Brandt Fadder: døbt Claus lütenambts Barn. – 2 Soldater. – Dom. 1 Adv. døbt en Rytters Barn i Holm. – Claus leutenambts (Lieutenant ?). – 
1662 Publise absolverit tvende for liggermaal, oc derpaa viet dem til Egteskab i Chorsdøren. – Takkefest for Freden: Den 11te. Febr. Tirsdagen blef holdet efter Kong. Majest. befaling Tacksigelsis Festdag oc Text var Matth. 8 ”om Christi Fiskefangst”. - - Samme Dag finitis sacris viet til Egteskab i Brychmands huβ Peter He….t oc Julian Sidonia, forærit 1 Rdr. til Gafue. Musikanterne 3 β. ….. 5 β. - (Det var Brychmands Svoger). – døbt Jens Degns Datter Kirstin. – Dom. Exaudi forærit mig Julians Mand 1 Rdr. for lyckelig gjenkomst. – Dom. 1 p. Trin. blef Hans Kalleβens Datter Anne tagen til Skifte (efter hun langsommelig tid hafde holdet sig ..fra for Aarsag skyld) oc samtyckt af Prousten att sidde udi Beichtstolen. – ”Holmlycke”. – Fredrich Brand er ofte Fadder. – ”Sende 1 Rdr. til Brudgafue 1 Stefninge”. – Dom. 8 p.Trin. Fredagen holdt Hr. Niels Prædic-ken for Renterne af de 50 mk.l., Jep Staldmester skjænkede til Cappelaniets For-bedring. - Text Matth. 20: ”Salomes Bøn for begge sine Sønner”. – † Nis Rytzer æt 99. – Dom. 15 p.Trin. Onsdagen blef holden præste Convent eller Calend. Text 1 Cor. 10, 13 oc var F.N. Hertug Hans Bugislaf i Kircken oc var i huset ocsaa Gjest mett Hofmesteren oc de Andre personer. Oc blef der offeret same tid til de Fattige 7 mk. Som blef neste Søndag der efter uddeelt, de Fattige i Holm fick 3 mk., Pøle 2 mk., Kjøping 2 mk. – Marked i Nordborg: Dom. 17 p.Trin. St. Matthias Dag Marckied udi vor Bye Kjøbing. – Dom. 18 p.Trin. holt min Søn Christian Brand sin første Prædicken her i Kircken oc gjord en god Anfang. Gloria non komini, sed tibi soli Deo. – Michelsfest offret til Hr. Niels for sin Bede Stund. – Christen Bruer paa Østerholm. – Dom. 24 p.Trin. docuit populum Christianus Brand. – Samme Dag Sende jeg en Sølfskee til 3 rixdr. til Hans Pechmanns Kaast i Sondbrg., Torsdag var jeg til Begrafuelβe i Eckin. – Dom. 25 p.Trin. Docuit populum Johannis Petri, studiosus Dus Petri, vicini in Oxbüll filius (Joh. Pet. Monrad, siden Capellan i Guderup). – Søndag efter Juel prædi-kede Christianus Brand. – 
1663 Dom. 3 p.Epiph. Concionem habiut filius Christianus Brandius in templo Oxbüll, laus Deo, cum felici succasu, quod andivi ex ove Reo. Dus Petri testisi-cantis de ipso, quod labia gratiosa ipsi fuerant. – Peter Støds dødfødte Barn blev stiltiendis begravet, Moderen var meget syg, hvorfor han beder for hende. – Dominicus Brandt i Odense Skole: Dom. Reminiscere Mandagen d. 16 Marts reisde jeg til Fyen oc satte min Søn Dominicum Br. i Schole. den 18 blef hand introduceret oc fick 1 locum in 2 da. - - Rectoris oc førde ocsaa Christianum Brand: til Corsør. – Dom. Oculi var jeg udi Corsør Kircke. – Dom. Lætare hjem-kommen. – Torsdagen efter Paaskee førte jeg min eldste Datter Eleonora Lisbeth til Sønderborg at være udi Margrette Pechmans huβ. Gud gifue til lycke. – Dom. 1 p.Pasch. Onsdagen holt Hr. Niels Prædicken for Renterne af 50 mk. Text: Matth. 28 ”om Daaben”. – Dom. vocem jucaditatis Mandagen var jeg udi Lyβ-abbel og gjord Kirckens Regenskab. – Midsommertiende bliver afløst med Penge: 3die. Pintsdag Blef gjort Contract udi Peder Støds huβ mellem Sogne-præsten oc de Otte Mend, som har kjøbt dieris Boell fri om penge att gifue for dieris Mitt Sommers Tiende 11 mk. (2) af huer half Boell. - - Onsdagen reisde jeg till Odenβe oc besøgte min Søn Dominicus, som gaar der i Schole. Trinit. Søndag var jeg udi Helleneβ Kircke arresterit af Contrair Vind. Mandagen kom jeg hjem igjen. Laus deo! – Dom. 1 p.Trin. Sende jeg en 2 mk. Crone til Tand-slet til Brudgafue. – Offer i Tavlen til en lemlæstet Mand: Offeret udi taflen til Jep Knudsen i Langesby, som har brut sin been i tu, i Badskjer løn 4 mk. 14 β. – Vindue Øl: Dom. 7 p.Trin. Tirsdagen var jeg til Borgem. Nicolai Brands til Vind… Øll, oc gaf for mit Nafn oc skildt 2 Rdr. – Dom. 8 p.Trin. docuit populium Studs Martinus i Hagenberg (rim. Martinus Nissen, siden Præst i Oxbølle). – Dom. 11 p.Trin. Mandagen begrafuet Herman Brychmans Datter Eleonora her i Byen, som blef ombracht och aflifuet udi Søen til Norburg oc laae der i 8 Dage før de fant hende, hendis ombringer var en Ungkarl ved Nafn Jes Christenβen, fød i Elβmark oc prædicket ofver hende i Kircken hora 2 pomeridiam. æt 29. Text Gen: 4, 8 ”om Abels Mord”. – Torsdagen blef Jes Christenβen fød i Els-marck udført till Gallin oc hans Krop blef lagt paa en Steile oc hans Hofuet satt paa Stagen, fordi hand ombragte Hermans Brychmans Datter Eleonora udi Norburgs Søe oc blef icke funden førend paa den 8de. Dag. Gud hafue hans Sjel, oc bevar en huer Christen Moders Barn fra Saadan forsmedelig død for Chri. skyld. - (Efter Hagenb. Kirkebog er denne Karl Jes fød i Elsmark 1634 i Novb. af Christen Christensen, altsa var han 29 Aar). Ved Siden af i Bogen har Præsten afmalet en Galge. – Dom. 12 p.Trin. var F.N. Hertug Hans Bugislaf i vor Kircke, fordi der blef intet prædicket paa Slottet. – Beichtpeng af en Skrifuer-dreng paa Meelβgaard. – Dom. 14 p.Trin. Onsdagen holdet Morgen Bøn oc Bede Stunde udi Kircken mod Tyrcken. – Dom. 16 p.Trin. var jeg til Barsel paa Slottet udi Ridehuset, da Kalle Kock gjorde sin Datters Barsell, oc Hofprediger døbte det. – Jacob Petersens g.m. Gieske Marckuβdr. i Holm. – Eleonora Løbet er nu ofte Fadderske. – Fremmed Herskab paa Nordborg Slot, hører Præsten prædike og vise deres Tilfredshed dermed. Præsten forærer en Bog bort: Dom. 1 Adv. var F.N.Hertug Antonius Uldrich met sin Fürstl. Gemahlin Elisabeth Julian af Wülffenbüttell udi Kircke oc hørde Prædicken, diβligeste F.N. Hertug Hans Bugislaf til Norborg, oc forærit de tvende Fürstl. Personer huer 1 Rixdr. udi Klingbüdelen till Fattige, oc same peng fick Maren Kolmoeβ i Pøll 3 mk. oc Karen Christens her i Byen til hendis faderløse Børn 3 mk. - Oc om Anden Dagen sende hans Naade Hertug Antonius Uldrich 4 rixdr. i mit huβ, for hand hørde Predicken i vor Kircke, oc lod sig den danske Predicken vell befalde. Gud vere hans skjold oc store løn, oc forlene hans Naade med sin Gemahl en lycksalig reise hjem igjen! Torsdagen forærede jeg F.N. Antonius Uldrich en Bog kaldet Diarium obsidionis Hafniensis, oc gaf hans Naade mig igjen 2 Ducater paa Østerholm. – Dom. 2 Adv. var S. Doctor Erich Monrads Søn hoβ mig, Jens Monrad. – Torsdag var jeg til Vind… Øll hoβ Samuel Guldsmed oc gaf till forening. – Fattigpenge uddelt: Dom. 4 Adv. Onsdagen blef de Armpeng udbytt udi Peder Støds huβ, oc var der 21 mk. udi Blocken. - - 
1664 ”Hans Nielβen, Kremer her i Byen.” – Hert. Hans Burgislaus forærer Kirken et Positiv: Helligtrekongersfest var jeg til it stort Gjestebud udi Secretaris huβ, som blef anstiftet F.N. Hertug Hans til ehre, fordi hans Naade hafde foreærit en Positiv udi vor Kircke oc Koste Kircken nogle Dalere (det maa være Gildet). – ”ved Hellesø”: ”Claus Persen ved Helletssøe.” – En Mand hedder Stacko e. Stackow Henrichβen. – Dom Sexag. Mandagen var jeg til Dirich Eckenbrogs oc Margrette Lorentz-datters Kost udi Sondborg, oc gaf 1 Sølfskee 4 lodt. – Dom. Oculi. Mandagen indsignet Kiesten Jeppis her i Byen udi huβet. Efterdi hun kunde icke holde offenlig Kirckegang efter hendis Barn som stod i Liig. – Almindelige Bededage: Tirsdag, Onsdag og Torsdag blef holden 3 Almindelige Bededage efter Kong. Majest. Forordning oc Texten var den 44 K. D. Psalm. - Dom. Lætare. Onsdagen var jeg Fadder til H. Clements Datter i Lauensby, oc gaf til Fadderpeng 2 mk. Croner. - - En Mandag døbt i mit huβ en locket quindes Barn. – Bispevisitats: Dom. 5 p.Pasch. Visiterit Venerabilis Duus Epireopus Vor Kircke oc examinerit Ungdommen, oc gjorde jeg om Anden Dagen Kirckens Regenskab udi Ketting. – Mandagen forærit til en fange Præst udi Tyrkei 1 mk. l. – Trinitatis Søndag Publice absolverit for Prodicken en Mand for liggermaal, som hafde F.N. interessen dertill (nemlich før Prædicken). – Dom. 2 p.Trin. Onsdagen var jeg Fadder i Hørup Præste-gaarden oc gaf 1 Rdr. Barnet kaldet Sara. – Dominicus Brandt i Odense Skole: Dom. 4 p.Trin. Onsdagen sende jeg Brefue oc penge til Christian oc Dominicus. Fredagen sende jeg en Rdr. Til Fadderpeng til Johan Voss i Atzerballi. – Dom. 5 p. Trin. Onsdagen var jeg til Calent udi Svenstrup oc var F.N. der ocsaa udi Kircken. Text var af Jacobs 5. ”Elias var it Menneske …… ….. (hebræisk ?). – Dom. 7 p.Trin. Onsdagen var jeg til H. Samuels brøllup udi Tandslett, oc forehrede en sølfskee paa 2 Risdr. Eller 4 lod sølf, da copulerit dem H. Johan Krag. Text: Matth. 20, v. 30 (20 ?). – Dominicus Brandt hjem: Dom. 11 p.Trin. Onsdagen døbt Peder Støds Søn, holden af F.N., kaldet Hans Rudolph, oc var min Søn Dominicus Brand Fadder. – Margrette Brand har ogsaa af og til været Fadderske i den sidste Tid. – Dom. 12 p.Trin. Torsdagen d. 1ste. Sept. blef begrafuet den erlige hustru Agathe, H. Dominici, oc ligger udi Kircken, oc Predschette H. Niels Cappellan Rom. 8 ”Alle Ting tjene dem til Gode, som elsker Gud.” – oc var alle Præster i Landet oc nogle Borger oc …….. (?) af Sønderborg tilstede. Æt 62. Offeret 12 mk. l. – Gud gifue hende en glædelig opstandelβe. Amen. – Dom. 13 p.Trin. Tirsdag. Sende jeg til Hr. Frederich Brand, pastor til Sondinge (?) (senere præst og provst i Nykjøbing paa Falster) til Brøllups gafue i Haderslef 1 Sølfskee vog 3 lodt. – Dom. 14 p.Trin. Sende jeg til Sønderborg til Peder Brand Secreterer til Brøllups gafue 1 Sølfskaale paa 4 lodt, kostet magløs 1 mk. l. Dom. 16 p.Trin. Torsdag Michelsfest blef offeret till Hr. Niels Caplan oc Jens Degn, for den Bede–Stund der holdis huer Søndag efter Middag. – Quartal Skat: Fredagen d. 7de. Octob. gaf Quartal Skatt 12 Risdr. = 36 mk. – Dom. 23 p.Trin. Fredagen viet til Egteskab Hans Stanske af Kiil oc Hermann Brychmanns Datter Trinicke, som laae den tid udi Barsel–Seng af hendis Br´dgom forkun besofuet udi Peder Støds, Frederich Lauritzens oc Friderick Dircksens oc Degns nerværelβe, item Peter Kesnest dieses Svoger. – Fattigpenge stjaalne af Blocken: Dom. 4 Adv. Onsdagen skulle Armpengene veret uddielt til Stackarle her i Sognet, mens der oc oplod Arm Blocket var penge der af stolen, saa nær som 3 mk. Gud hand som tog dem, blifue saa bedrøfuet, som de Arme var, der fick ingen penge. Gud obenbar ham, at hand faar sin straf her paa jorden. Amen. – 
1665 Dom. Septuag. Tirsdagen var jeg i Sønderborg til S. Hans Lauritzens Datters Kathrines (Broderdatter af Hofpræsten Dominicus Lorentz) Kaast, som fick Hofpre-dickeren til Glücksborg, oc forærede jeg en Sølfskaale paa 4 lodt. – d. 11te. Febr. var igjen Gudstjeneste og tilstede var Fyrsten Hertug Hans Bugislaf. – Dom. Invocavit Concionem habuit D. Martinus N. Pædagogus in Hackenberg (rimeligv. Martin Nissen, siden i Oxbølle). – Hert. Hans Burgislaus og Hert. Jørgen Frederik: Dom. Oculi var F.N. Hertug Hans Bugislaf oc F.N. Hertug Jürgen Friederich udi vor Kircke oc bad mig til gjest. – Ao. 1665 Jørgen Jørgensen Thingskriver. – Nordborg Slot afbrændt Anno 1665: Tirsdag d. 14de. Martii om Aftenen imellem 7 oc 8 slett blef optend en for-skreckelig Ildebrand paa Nørborg Slott, oc brende den gandske Natt til Morgen, oc blef intet staaendis af det heele store huβ, uden Alene rundelen eller tornet som var af Bran….muur, diβligest blef ocsaa Laegaarden eller Forwercket ocsaa bewarett. Gud skee evig lof oc tack, att Vinden stod fra Byen Kjøbing, ellers hafde det gaaet oc naaet til oβ alle sammen, til uforvindelige skade. Gud trøste alle bedrøfuede, oc de som miste deris udi same ulyckelige Vaade. – Dom. Palm. og Skjærtorsd. var F.N. Hertug Hans Bugislaf her udi Kircken. Ligeledes Paaskedag, da han lod Jep Stallmester offre 1 Rixdr. – 3die. Paaskedag var jeg oc Christian F.N. Hertug Hans Burgislafs Gjest udi Lusthawen, finita Con-sione. – Dom. 1 p.Pasch. var Hertugen i Kircken. – Christian Brand prædickede. Gud unde mig att lefue, at hand oc motte blifue Conus animar: pastor (Han prædick. nemlig om den gode Hyrte). – 2den. Pinstedag intimari pro filio Christ. B. vociando. – Dom. S.S.Trinitatis Bekom Christian Brand min Søn sit lønlige Kaldsbref, oc var F.N. Hertug Hans Burgislaf Same Dag i vor Kircke oc siden i mit huβ til gjest. – Prestens Undersvend Nis Nissen oc Pige Ellen Nielβdr. bleve begge offentl. absolverede, da han havde besvangeret hende. Kort efter bleve de gifte og samme Dag blev dereis Barn Margrete døbt. – Hr. Peters Barn døde i Oxbøll: Dom. 9 p.Trin. Onsdagen holt jeg en liden Liig Sermon udi i Oxbüll Kircke ofer Hr. Peders Barn, som lefde 3 Dage, oc blef begrafuet udi Præsternis udi Nørherrit Nærværelβe. – Samme Dag prædikede Hr. Niels for de bekj. Renter. – En Henrettelse: Dom. 10 p.Trin. Torsdagen d. 3die. Aug. blef Henrick Handskemagger halβhugget oc lagt under Gallien, fordi hand bestall oc røfuet Blocken udi Kircken, som de Armes penge blefue samlet udi, oc fulde Caplan Hr. Niels ham til rettesteden oc berettede hannem. Par est fortuna labori. Als wir thun, so Kriegen wir Lohn. – En Mand er afmalet, liggende under en Galge (Denne Mand var gift der i Byen, havde for fjorten Dage siden faaet en lille Søn døbt). – Publica absolverit Karen Christensdr. af Nutmk.skouf oc sad hun i Chorsdøren skrifte før Messen, fordi hun var en fremmed. – Dom. 13 p.Trin. Tirsdagen døbt Jørgen Henrichsens Barn Caspar i Jørgensby oc gaf ….. skull styck paa Sengen. – Dom. 16 p.Trin. Mandagen var jeg til Barsel i Ketting oc stod min Søn Christianus Brand Fadder oc gaf 1 Rdr. – Dom. 17 p.Trin. var jeg til Sünderborg til Christopher Pechmanns Kost oc forehret til Brudgafue 1 Sølfskole 4 lodt. – Dom. 18 p. Trin. var jeg i Dyn-dewit til Herritzfogedens brøllup. Brudgafue 1 Rixdr. (Denne Herredsfoged er Jens Lassen) – Den 11te. Octob. holdtes Calent udi Ketting Prestegaard. Text Epih.: 5, 15-16. – Dom. 22 p.Trin. Tirsdagen begrafuet Hr. Nielβis Barn Jacob æt 1½ A. – Ladegaarden ved Sønderborg afbrændt: Dom. 27 p.Trin. Onsdagen om natten der efter Afbrende den Skøne Forwerck eller Ladgaard ved Sønderborg med Korn oc Kër, slett i Aske! Gud ver oβ Naadig for Christi Skyld. – Christian Brand prædickede ofte i den sidste Tid. – 
1666 Dom. 3 p.Epiph. begrafuiet Jes Jenβen Foget Svend paa Meelsgaard, som om Torβdagen tilforn Sanck paa Iset paa Meelsgaard Søe oc blef fundet ogjen om Fredagen Aften, oc ført hjem til Pøle æt 24 A. Oc predickede Liigprædicken den halfue stunde i Kircken, Af Doctor. - - - Liigprædicken ofer Axel Gyldensten i Fyen som oc sanck imellem Assens oc Holsten Ao. 1652 (Præsten har flere Gange saaledes anført Kildeskrift; hvoraf han har taget en Leilighedstale). – Dom. 4 p.Epiph. Concionatus est Duus Georgius Siverts, Studiosus Flensburgensis, pro temporo Pædagogus Jacobs Jepsenii filior: Køpingæ Norburgensis. – Hertug Hans Bugislaus og Hertug Jürgen Frederick: Den 11te. Febr.: Søndag Septuag. Onsdagen var F.N. Hertug Hans B. oc F.N. Hertug Jürgen Frederich hoβ mig til gjest. – Dom. Quinquag.: Imellem Fredag oc Løfedag Natt var S. Matthiæ Natt den 23 oc 24 Dag Februarii skeede en ynckelig tilfald med S. Hieronymi Datter Eleonora, som fanttes om Løfedag Morgen siuncken oc død udi Becken ved hendis Moders gaardsrum. Gud trøste den hoybedrøfuede Moder, oc blef op-tagen strax paa F.N. consens, blef siden tisdag Morgen henboret til Kirckgaard stilltiendis uden Klang oc Sang oc Liigpredicken, hvortil F.N. gaf ocsaa Minde dertill oc Prousten det ocsaa samtyckte att motte skee. – ”Jens huβfoget”. – D. 21 Marts blef Christianus Brand ordinerit udi Odenβe. Domi Jesus benedictat. Amen. – Mandagen efter Dom. Lætare var jeg til begrafvelβe udi Tantzlet met Hr. Samuels hustru oc Prædicket Dns. Joh. Monrad i Ketting. – Dom. Judica prædickede H. Christian (H. om sin egen Søn) udi Svenstrup Kircke, fordi H. Lauritz var til Halcke til Barsell. – Dom. Palm. døbt Peder Støds Barn Dominicus, Christian Brand Fadder 1 Ducat og 1 Rixdr. – Skjærtorsdag var F.N. Hertug Hans Bugislaf i vor Kircke ægrotante Megandro. – Skal til Rostjenesten: Fredagen efter Paaskee lagde jeg ud til Roβ–tjeneste efter Kong. Majest. befaling - 30 Rixdr., oc …… paa Hr. Stheen - 2 Rdr. oc 12 β til reisepeng. – Dom. Quasimodog. Tirsdagen var jeg til Hr. Carstens hustrus begrafuelβe i Ulkebøll oc prædicket Hr. Augustus (vistnok Hr. August Brinchadsen). Text Phil. 1 ”Christus er mig Liv”. – Onsdagen holdt Hr. Niels Præd. for Renterne. – Dom. Jubilate Blef H. Christianus Brand introducerit i Kircken for en Sogne Prest att Vere, oc Sang sin første Misse O dominæ da felicen suxcespun! oc blef hans Ordinatz oc Confirmatz brefue ofl…. af H. Lauritz i Svenstrup paa Proustens Vegne, oc same Dag var F.N. Hertug Hans Bugislaf icke alene udi Kircken men ocsaa udi mit huβ til Gjest med hans F.N. befalings mend, Borgere her udi Byen, oc de 7 Kaldsmend oc Præsterne her udi Norborgs for…. ocsaa mine gode gjeste Offeret 24 Rdr. – Dom. Cantate Tirsdag blef H. Joh. Monradus indsett af Bispen oc af Præsterne samtyckt at være Vice–Præpoistus. – Torsdag d. 17 Mai holdt Alm. Bededag. – Dom. Exaudi Torsdag var jeg oc H. Christian oc Frederick Brand udi Sønderborg til voris S. H. Svogers Jürgen Himkens begrafuelβe, som døde der udi Kircken til hoymiβe, som hand vilde træde udi Sin Stoell. Gud …. ... opstandelβe. æt 66. – Trinitatisfest var F.N. Hertug Hans i Kircke oc os siden sine gjeste. – Onsdagen vare baade H.Christian og Eleonora Lisbeth Faddere i Hagen-berg Præstegaard. – Vindue Øl: Dom. 2 p.Trin. Tirsdagen gjorde voris Tirsdagen gjorde voris Hofprædicant Vind… Øll oc gaf jeg 1 Rdr oc H. Christian for sin Schildt 1 Crone paa 2 mk. – Onsdagen var H. Christian paa Ærøe i Tranderup Præstegaard oc stod der Fadder oc gaf 2 Rdr. – Dom. 4 p.Trin. Mandagen besøgte mig Hr. Otto Prousten paa Ærrøe met sin hustru oc Datter Regina, oc blef same Dag i Jesu nafn skiftet Trilofuelβe imellem H. Christian Brand oc Regina Otteβdr. – Gud gifue dem sin Naade, lycke oc Velsignelβe. Amen. – Dom. 11 p.Trin. Onsdagen d. 29 Aug. om Morgenen Bedestund oc derefter var jeg oc H. Christian til Calent udi Nutmk. og Text var Marc. 7 v. 1 ”om Johannis Halshuggelse”. – Dom. 12 p.Trin. begrafvet Hans Foget Svend her i Byen, som om Torsdagen tilforn fick en dødelig fald af sin Vogn udi gyden ved Peder Lauritzens huβ, paa sin hjemreise, oc kom dog lefvende till Eken Mølle oc døde der same natt æt 38. – Fredagen h. e. S. Regina 7 Septemb. Gjorde H. Otto Prousten paa Ærø Festen Øll met sin kjere Datter Regina oc met min Søn H. Christian Brand, oc vor Frederich sin Broder, oc begge sine Søstre ofer til same festen - Øll. Gud lad det være skeed udi en lycksalig tid oc Stund. Gud til ære oc dem til gafn og gode timelig oc evig for Christi Jesu skyld. Amen. – Vindue Øl: Dom. 13 p.Trin. Mandagen var jeg udi Secretærii huβ til Vind… Øll oc foræret for mit nafn oc skildt 2 Crone = 4 mk.l. – Løfedagen kom mine børn vel hjem fra Ærrøe. laus Deo. – For et Geburtsbref bekom Præsten 1 Rixdr., Peder Stød som Kirchverger og Herridsfoged 1 Rdr. og de Mænd som forseglede. – Michels dag offret til Cappelanen for Bedestunden hver Søndag eftermiddag. – Dom 16 p.Trin. var jeg udi Svenstrup Kircke oc holdt Misse oc dødte Sønnen Matthis prædikede. – Michelsdag havde Hr. Christian holdt Misse. – Dom. 17 p.Trin. i denne Uge var Hr. Otthos hustru oc Hr. Christians Brud Regina her oc besøgte oβ oc var her udi Kircken Dom. 18 p.Trin. – Dom. 19 p.Trin. i denne Uge besøgte mig mine Svogre af Jylland. – Dom. 24 p.Trin. var jeg til Festensøll paa Meldsgaard met Marcus Foget oc Eleonora Meiersk paa Norborg.- 
1667 Communicerit Christopher Jørgenβen i sin broders Jens huβ fogets huβ oc døde om Anden Dag om Middag oc blef ført Mandagen der efter til Apenrade der att begrafuis, huor han boede. – Dom. 2 p.Epiph. var jeg i Sønderborg hoβ min Svoger Dominicus, da hand solde sit huβ till Alexander Jebsen for 11½ T. mk. – Dom. Lætare Torsdagen var jeg til H. Anders Beyers S. begrafuelβe oc predicket Hofprædikant Text Psalm 71. æt 77. – Fredagen blef H. Steens hustru i Atzerballi begrafuet æt 56. Text … Psalm. – Et sted kaldes ”i Lycken”. – 2den. Paaskedag var jeg til Sønderborg oc stod Fadder for min Broder Caspar Brand, oc gaf 4 Ducater oc 1 Rdr. paa Vuggen oc 1 mk. til Pastoren. – Dom. Quasimod. Mandagen reisde H. Christian til Ærøe. – Dom. Jubilate var jeg i Slots Kircke til H. Peders Søns Ordination, Dn. Johan Petersen til Ekin Kircke att vere Caplan, oc blef Hertug Hans’ gjest. – † og blev begravet Peder Kock her i Byen, F.N. Mundkock, æt 47. inpræsentia fontris And. Kram. – Dom. S. Trinitatis Mandagen var jeg til H. Charstens i Ulkebüll hans brøllup, paa Sønderborg Raadhuβ, oc gaf jeg Bruden M. Nic. Datter 1 Sølfskee, oc H. Christian gaf Brudgomm. – Onsdagen døbte jeg H. Nicolai Comministos Barn kaldet Peder, oc holdt H. Christian det til Daabs. – D. 14de. Julii Fredag var jeg til Proustens begrafuelβe i Lysabbild oc prædickede H. Joh. Mons. i Ketting ex Esaj. 46, 1-2. – Dom. 3 p. Trin. Mandagen St. Hans Dag reisde jeg til Ærrøe. Onsdagen d. 26de. Julii Copuleret jeg Min Søn H. Christian Brand oc H. Ottes Proustens Datter paa Ruse, til-samen udi Fürstl. Naadis Hertug Hans Bugislafs, Præsters, Borgens oc Min egen K. Broders Caspar Brands etc. nærværelβe. Gud gifue oc lade det vere skeed udi en god och lycksalig tid oc Stund; oc forærede jeg til Bryllups gafue en Sølf Kande paa 42 lodt Sølf, oc enhver af min … Frederick, Dominicus, Eleonora oc Magdalena en sølfbegger paa 7 lodt sølf oc gjorde Dominicus Brudprædicken. – same Dag er H. Lauritz Søn Matthis prædickede om Anden Dagen. Gud forfrem dem begge. Amen. Dominicus Brand forehret jeg same Dag en Ducat. – Dom. 7 p.Trin. den unge Kone Regina er strax Fadderske til et Barn i Holm. Samme Dag holdet Repotia (? eller ”Velkomst”) oc var F.N. til gjest oc Ritmesterin med sin Frue oc Andre her i Byen, oc Kaldsmendene, item Nogle Præster oc Nogle quinder af Sønderborg. – Dominicus Brandt i Tuntoft: Dominicus er ofte Fadder paa denne Tid. – Hr. Christian faaer ideligen Deel af Offer oc Accidenser. – Dom. 15 p.Trin. var jeg i Sønderborg til Peder Støds Søsters Brøllup oc forærede jeg der en Sølfskee paa 3 lodt. – Dom. 16 p. Trin. Tirsdagen var Eleonora Lisbeth Fadderske i Svenstrup Præstegaard, gaf 1 Rdr. – Torsdagen reisde Hr. Christian oc Regina til Ærrøhe. – Dom. 18 p.Trin. Tirsdagen var jeg til H. Johan Persens Brøllup i Guderup, gaf en sølfskee paa 3 lodt. – Organisten Caspar Joh. g.m. Jørgen Kudskis Stifdr. Thrinik Christ. – Dom. 23 p.Trin. Blef min kjere eldste Datter Eleonora-Elisabeth Viet til Sønderborg Kircke dio 10 Novb. til Erlig oc Velachte person Rotger Kruse, oc blef brøllupet holdt paa Raadhuβet udi bode Geistlige oc Verdslige fornemme gjesters nerværelβe, oc lod F.N. Hertug Hans Bugislaf Bruden føre oc lede til Kircken oc fra, ved sin F.N. Gesandte nemlich Erlig oc Velbärdig Mand Juncker Hans Frederich (Han er vistnok en Halvbroder til F.N., en uægte Søn af Hert. Frederik), F.N. Jægermester, oc brøllupet høylideligen holdet i 2 Dage paa Raadhuβet. Gud gifue de unge brudfolck tilsamen Naade, lycke Velsignelβe timelig oc evig, oc i kjerlig-hed lenge oc Vel at lefue med hin Anden, at de maa faa deris børn efter Guds Villie, oc børne børn med glæde. Gud høre alle Christne hjerters ynsk oc mine i ligemaade for Jesu Christi Voris Velsignede himmelske Broders skyld. Amen. – Concio habita est in Tontoft a Duo Martino in Oxbul pastoræ. – 2den. Juledag prædickede Dominicus Brand. – 
1668 Dom. Invocavit begick Thomas Kremer en stor Forargelβe under Prædicken med sin utrolige snack oc tale, saa den gandske Kircke der ofer blef opfarende, gaf til de fattige 1 Rdr. oc blef strafet til Kircken 5 Rdr., dog met Proustens forvidende oc samtycke. Oc det blef ocsaa Af Menigheden Afbede. – 2den. Paaskedag Torsdag var jeg til begrafuelβe udi Sønderborg till Kathrine Jebβen. æt 73. – Dom. Misericordiæ Visitaret Prousten vor Kircke. – Dom. Jubilate Mandagen kom min kj. Broder Caspar Brand oc Christian Olufsen fra Corsøer, til oβ her oc gjorde victighed mellem mig oc Mine Børn. item registerit gjæld oc indgods ….. udi gode Mends Nærværelβe, bode Af Proustens, Præstens oc gode Naboes her i Kjøbing Saa der blef besluttet med it forseglet Skifte breu oc diesis hender underskrefvet i Jesu nafn. – Dom. Cantate var min Broder hoβ Hertug Hans Burgislaf til gjest. Tirsdagen derefter reiste han tilbage ogjen til Korsøer. – Dom. 2 p.Trin. Mandagen var jeg i Rise Præstegaard paa Ærrøe oc da trolofuet H. Ottho Prousten, H. Steen i Atzerballe oc min K. Datter Magdalena Brand tilsamen. Gud lad det være skeet i en lyckelig Stund. Gud til ære oc dem til timelig oc evig Velferd oc Salighed. Amen. Dom. 8 p.Trin. blev der udlyst for dem i Kircken. – Onsdagen d. 15de. Julii skeete der Bryllup her i Prestegaarden mellem hederlig oc Vellerde Mand Hr. Sten Sognepræst til Atzerballe oc Magdalena Brand, min kjere Datter oc blef viet samel udi Kircken udi F.N. nærværelβe oc Andre hederlige Præstemends, som ocsaa Borgeris Naaboers oc Sognefolckis nærværelβe, oc blef viet samel af voris Landsprovest H. Joh. Monrado udi Ketting, oc holdt Dominicus Brand same til Brudprædicken oc var oc tilstede min K. Broder Caspar Brand med flere af voris freuntschaf, item indocsaa paa H. Steens Side af sine folck, udi Sjeland oc sin Sognefolck af Atzerballi. Gud gif dem sin Naade, lyck oc Velsignelβe timelig oc evig. Amen. – Same Onsdag gifuet udi taflen til de fattige 1 Rdr. 8 β. – Dom. 9 p.Trin. consionam habuit Studiosus Wilhelmus Valentin, Pædagogus in Adibus Jacobs Jebsenii germanico. – Dom. 9 Trin. var jeg til Hjemfærd med de unge Brudfolck udi Atzerballi Kircke oc prædicket Prousten paa Ærrøe Hr. Otte til Rise, oc var de beste Naboer udi Comstat med same Dag, oc Nogle af Præsterne oc tilstede udi Nørherret. – Onsdagen d. 5te. Aug. blef holt Calent udi Tandslet. Text 2 Trin. 2 ”Herren kjender sine“. – Dom. 16 p.Trin. Onsdagen d. 16de. Sept. Copuleret jeg min K. Søn Frederick Brandt oc sin kj. Festemøe Eleonora Nicolai tilsamen udi Fredrick Brands eget huβ, udi F.N. oc Andre hæderlige oc Velachte Borgens her udi Byen oc Sognemends Nerværelβe, oc blef offeret same tid 12 mk. 2 β. oc foræret jeg min Søn til Brudgafue 1 Sølfkande paa 41 lodt Sølf. - Text Psalm 41. – Dom. 20 p.Trin. Onsdagen var jeg til Brøllup her i Byen hoβ Hermann Røgers (Køpers ?) oc Hofprædicantens hustrues Søster Magdalena, gaf til Gafue 1 Rdr. – Til Barsel hoβ Rasmus Foget i Heemk., gaf 2 mk. Crone. – Dom. 22 p. Trin. Onsdagen sende jeg 1 Rdr. til Statfogdens Kost i Sønderborg. – ”ved Uldbjerg” boer en Mand. – 
Det følgende står lodret ned af venstre side: 
Ao. 1661 kaldes op til Slottet og faaet en Pengegave. Reise til Flensborg, hans Hustru †. Underskriver Arvehyldingen i Ketting Kirke. - Ao. 1662 Kalent i Præs-tegaarden. - Ao. 1663 reiser til Odense og Korsør med sine Sønner; hædres paa Østerholm af Hertug Ulrik af Bonvig-Wolfenbüttel. Midsommerstiende afløses af 8 Bolsm. i Kjøbing el. Tuntoft. - Ao. 1664 Bispevisitats og Quartalsskat. Ao. 1665 Gjest hos Hertugen og denne igjen Gjest hos Præsten. - Ao. 1666 Hertugen til Gjest. Rostjeneste. - Ao. 1667 Søns Bryllup og Datters ligeledes. Gilde i Præs-tegaarden. - Ao. 1668 Rigtighed m. sine Børn, forargeligt Optrin i Kirken. Børns Bryllupper. - Ao. 1669 Hertug Hans Gjest o.s.v. - Ao. 1670 Reise til ….. og Adserballe. † i Adserballe. – 
S. 272 - Ao. 1639 skrev han til Biskop Hans Mikkelsen og sendte denne For...ger fra Hoffet paa Nordborg, var selv i Odense d. 12te. Octob. (VII. 14). - Enkehert. Dorothea i Sønderborg begr. - Ao. 1640 til Korsør til sin Broders Bryllup, Vindue Øl, et Par Adelige Fruer i Besøg hos ham, Biskoppens Visitats og Vindue Øl (I. 232). Corsponderer med Biskoppen, der ligeledes var der paa Visitat (VII. 16). - Ao. 1641 vexlede flere Breve med sin Biskop (VII. 15). Hans Indtægter, Hexe brændte, Hertuginden tilstede ved hans første Søns Fødsel og Herskabet holdt det og var med til Barsel (I. 232-33). - Ao. 1642 høi Skat, Midsommers Tiende, Plovskat og Bryllup paa Slottet (I. 233). - Ao. 1643 Hertugen med Hoffolket til Gjest i hans Huus, Liigklædegilde, Midsommers Tiende, hans Præstegaard brænder og hans Reson og Hjælp i den Anledning (I. 234 V.). - Ao. 1644 Hertugen til Gjest i hans nye Huus og Blodgang i Sognet (I. 235). - Ao. 1646 Jahrmarkede, paa en Reise til Korsør og Kjøbenhavn, Bryllup i Sønderby paa Fyen. - Ao. 1647 Offer ved Proustens Begr. i Hagenbj., Midsommerstiende og Plovskat, Helligchrist og Juleoffer af Hoffet. - Ao. 1648 Reise til Odense, Hexe brændte, Helligechrist og Juleoffer. - Ao. 1649 Hexe brændte, Reise til Biskoppen og Offer af Ha…st..en til Juul. - Ao. 1650 Bryllup i Sundeved, Reise til Bispen og Kalent hos ham. - Ao. 1651 til Biskoppens Begravelse og Offer til Juul. - Ao. 1652 Midsommerst. og Plovbyrd, Svaghed i Kirken og Helligchrist. - Ao. 1653 Hert. Christians Begr. i Sønderborg, forretter Gudstjeneste paa Slottet under Vacancien, Reise til Bispen og Offer af Herskabet til Juul. - Ao. 1654 Nytaarsgave af Hertugen, Offer af Slotfolkene og Gudstjeneste paa Slottet. Reise til Korsør. Gjestebud hos Hert. Hans Bugisl. og Herskabet hos Præsten. Gudstjeneste paa Slottet. Offer til Pintse og til Juul. Ao. 1655 til Korsør med sin Søn og de 2 andre i Sønderborg Skole. Til Odense for at hylde Kongen Frederik 3, Midsommerst., Plovbyrde og Helligchrist. - Ao. 1656 et nyt Huus opført; 1657 song., en Gave af Hertugen og Hertuginden, Flygtnniger, daarligt Juleoffer. - Ao. 1658 Krigen og Hert. Frederiks Død og Beredelse til Døden. - Ao. 1659 til Flensborg m. sin Søn Dominicus, atter til Flensborg. – 
1669 var jeg i lafvensby til Jep Stalmesters Systers Datters datters fæsten Øll oc gaf til gafue 1 mk.l. – Dom 2 p.Epiph. Onsdagen døbt Peder Støds Datter, kaldet Magdalena, Regina holt det til Daabs. – Maricke Mathiβen, F.N. Vaskemøe gift, Brølluppet stod udi F. Naadis huβ her i Byen. – d. 11 Febr. Torsdagen blef holt Tacksigelβes Fest. – Dom. Esto mihi Torsdagen begrafuet Frederick Pederβen Stødt æt 43. - Text Psalm 116. – Mariæ Besøgelsesfest besøgte jeg og Dom. Lorentz min kjære Svoger H. Sten i Atzerballig. – Dom. Judica: Onsdagen var jeg udi Hagenberg til Begrafuelβe der H. Anders Beyrholms kjere hustru Dorothea Sophia blef hederligen i hendis Leyested i Kircken blef nedsatt udi alle Lands Præsters nerverelβe oc Sognefolckis Liigprædicken gjorde H. Charsten udi Ulkebüll, fordi Prousten var bettlagerig. Text Rom. 8, 28. – 2den. Paaskedag var jeg oc H. Christian Hertug Hanβis gjeste. – 3de. Paaskedag var Hertug Hans Bugislaf her udi Bye Kircken; thi Hofprædickanten var svag. – Christi Himmelfartsdag var de Køpinger i Hagenberg Præstegaard til Liigklædegilde. – Dom. Exaudi Fredagen var vi til begrafuelse hoβ Præstens hustru udi Hørup. – Dom. 7 p.Trin. var jeg til Caspar Farvenbrachs Vindue Øll gaf 2 mk. – Dom. 10 p.Trin. Torsdagen døbte jeg Frederich Brands Barn, kaldet Andres, gaf til Fadderpeng 1 Rdr. – Dom. 11 p.Trin. Torsdagen var Regina til Barsell her i Byen udi Hermann Kopers huβ oc Fadderske til Barnet, kaldet Eleonora. – Dom. 12 p.Trin. Onsdagen var jeg udi Hofprædic-kantens huβ til Barsel, Barnet kaldet Philipp Ernst, oc gaf jeg til Gafue 1 Rdr. – Fredagen d. 3die. Sept. var vi till Calent udi Lyβabbild. Text: Joel 2, ”Sønderriver eders Hjerter oc icke”. – Dom. 13 p.Trin. Blef offret af Meenigo Sognefolck till Kirckens Seyerwerck att reparere oc fli igjen tilgangs. – Dom. 15 p.Trin. Onsdagen var vi til Barsel i Atzerballe oc gaf jeg til Fadderpeng it styck guld paa 8 mk.l. oc sende Caspar Brand til Fadderpeng 4 Ducater; thi Barnet blef kaldet Caspar. – den næste Søndag var han til Barnets Begravelse, Provsten Joh. Monrad prædikede over det. – Dom. 19 p.Trin. henimod Aften døbte Hr. Christian H. Nielβis Barn, kaldet af oventii, Benoni. – Om Torsdagen begravede han derimod Konen. Text: Gen. 35. æt 35. – 
1670 d. 11 Febr. Gudstjeneste en Fredag. – Dom. Jubil. var jeg i Hagenberg til Degnens Datters Fæsteøll. – Hr. Nielβis Søn Benoni, 12 Uger gammel. – Dom. voxcin jucund: Mandagen var jeg hoβ Fürstl. N. Rudolph Frederich efter hans Nodis begjering till it stor Gjestebud, det var anrettet ved tvedlunds beck udi Fürstl. oc Adeligs oc Præsternis præsents. – Christi Himmelfartsfest var jeg i Sønderborg till Eleonora Liβbeth Barsell, Barnet blef nefnt Anna efter Krusis Moder. – Dom. Exaudi Tirsdag var jeg til Huβreisning udi Atzerballig hoβ min Svoger H. Sten, oc var F.N. Hertug Hans Burgislaf der oc same tid. – Mandagen var jeg buden til Fadder udi Tandslet Præstegaard, sende 2 mk. Crone. – Trinitatis Søndag: Løverdag Til Brøllup udi Hørup. – Dom. 1 p.Trin. var jeg udi Hagenberg till Brøllup gaf 1 Sølfskee. – Han synes at have prædiket sjældnere nu. – Dom. 4 p. Trin. Tirsdagen var jeg udi Lauvensby til H. Clemens til Barsell, gaf it 14 β stycke paa Sengen. – Dom. 5 p.Trin. reisde jeg til Sønderborg. – Dom. 6 p.Trin. Commu-nicerit F.N. Hertug Hans Bugislaf i vor Kircke. – Mandagen reisde jeg til Korsør til min kjere Broder Caspar Brand. – Dom. 8 p.Trin. var jeg udi Atzerballi Kircke oc kom hjem same Dag. Gud skee lof med Sundhed oc helbred oc kom Dominicus Brand md mig til Tontoft. – Dom. 13 p.Trin. Onsdagen d. sidste Aug. var Calent udi Hørup Præstegaard. Text Gal. 6, ”Lader oβ gjøre got, mens vi har tid”. – Dom. 14 p.Trin. var jeg udi Oxbül till H. Martins Bryllup, forærit 1 Rdr. – Dom. 16 p. Trin. Mandagen d. 19de. Sept. blef Regina forløst om morgenen imellem 3 oc 4 slett oc Velsignet med en deilig Velskabte Datter, Gud gifue det lyck oc Velstand oc timelig oc evig Velsignelβe. Amen. – Den 28 Sept. Tirsdagen døbt Hr. Christians Datter oc blef holden til Daab af Proustens hustru af Rise oc kaldet Magdalena efter S. Magdalena H. Andersis. Gud gifue det motte tiltage i alder, yndest oc Naade hoβ Gud oc mennisker, oc var Hertug Hans Bugislaf till gjest same tid 2 Dage, met Andre Præster oc Borgere. – Michelsfest Offer til Capellanen. – Dom. 19 p.Trin. Tiβdag d. 1 Octobr. døde min hjerte kjere Fader H. Anders Brandt udi Atzerballig Præstegaard om morgenen Klocken hen ved 7 slett; Efterat hand hafde lefuet 78 Aar ringere .. Uger, oc Veret Sogne Præst hertil Tontoft 49 Aar oc 8 Uger. Oc imidlertid døbt Børn hen ved 1303, viet til Egteskab hen ved 337, oc begrafuet hen ved 1090. Som denne Bog udviser. - Blef begrafuet d. 20 Octobr. som var Torsdag efter Dom. 20 p.Trin. - Gud gifue hannem en glældelig opstan-delβe oc os Andre en Salig Stund, naar vi skulle følge, oc lade os igjen samles i Guds Rige for Jesu Xts skyld. Amen. – 
Sønderborg Kircke S. Jørgens Kircke 1594. - - Norborrigs Marcked stifted Ao. 1625. - - Steg inddemmed Ao. 1590. - - 
Bag i Bogen findes en Fortegnelse over Præsterne, Capellanerne, Degnene og Skolelærerne, heraf hidsættes følgende, hvad der ikke findes i Jensens Statistik: 
H. Ericus Matthiæ, døde 1579 d. 2 Jan. Hans Hustru heed Anne, hun døde Ao. 1580 i Snabek Præstegaard, hos hendes Datter Ellen, som hafde Sogne Præsten der samesteds. – 
H. Hieronimus Erice døde Ao. 1618 ætatis 75 ministerii 40. - Hans første Hustru Ingeborgig Uke døde 1586. Hans anden Hustrue Cathrin Küchen Müllner døde 1641 æt 72. – 
M. Johannis Monradus blef Præst Ao. 1616 døde 1621 ætatis 28. - Hans Hustrue Magdalene Hieronimus Datter. 
H. Christian Brandt blef ordineret af D. Nicolao Bangio, Episcopo Fionense. – 
H. Dietrich Nyssen og H. Daniel Nielsen vare begge gifte med Fru Walburg Thorstraten. – 
Christoph Nicolai Schrøder var først Informator i Kjøbenhavn, var et ..... ……, altid svag af Helbred og tog derfor en Capellan firo persona Hr. Andr. Rhoed, fød i Fyen. – 
Holger Fangel havde i nogle Aar været Capellan pr. persona ved Hagenberg Meenighed. Blev 1784 Provst i Nørreherred, resignerede Provstiet 1808, da en interims Provst blev beskikket i Sognepræst Hr. Ebbesen i Svenstrup. Fik uden Ansøgning Rang med Amtsprovster Ao. 1813. I Aaret 1816 d. 7 Novbr. paa hvilken Dag han for 50 Aar siden, blev beskikket til at være Capellan pr. persona for Hagenberg Meenighed, havde han den Naade af Gud at kunne i Forening med hans ældste Datters Else Cathrines Bryllup med Nicolai Ernst Frost i Nordborg cele-brere sit 50 Aars Embeds Jubilæum – for mig en høitidelig Dag! Jeg er ringere Herre, ja ringere end al den Trofasthed, Du fra min Ungdom af har beriist imod mig, Du o Herre, som har velsignet mig, velsigne ogsaa min Afkom! Du har mere end én Velsignelse. Giv dette som den største Velsignelse for dem i Tid og Evig-hed, at de kun stedse maae vandre paa dine Veie! Rolig forlader jeg da Verden og Disse, som Du gav mig, forvisset om, at det aldrig kan gaae dem ilde, som frygte Herren og haabe paa hans Miskundhed. Amen. – End videre maa jeg endnu her tilføie: Hr. Stephan Tetens som den første beskikkede Biskop over Als og Ærrøe, havde den Bevaagenhed at indfinde sig i vores Kirke den 23 Søndag p.Trin. 1819 for høitideligen ved en Tale at celebrere mit Jubilæum, da det netop den Søndag var 50 Aar siden jeg blev indsat som Sognepræst paa dette Sted. Hans Høiærvær-dighed overraskede mig samme Dag med et Brev fra Statsminister og Ordens vice Kantsler Kaas hvori mig tilmeldtes, at Hs. Kongelige Majestæt under 6te. Novbr. i. a. allernaadigst havde udnævnt mig til Ridder af Dannebrogen 4 Klasse. Dog, hvad er jeg, o Herre! 
Han døde d. 23de. Dec. 1820. – 
Det følgende står lodret ned af venstre side: 
Fortsættelsen fra Ao. 1670 - 1692 II 68-110 –  
fra Ao. 1693 - 1741 II 133-214 – 
fra Ao. 1742 - 1776 XXI 130-157 – 
 
Rasmus Jepsen har været Degn i 30 Aar. – Jens Hansen Degn † 1678. – Hans Bugislau Iversen † 1684. – Johan David Jansen † 1734. – Johan Bugislau Jansen en Søn af forrige † 1745. – Christoph Henrich Fischer fra Leipzig † 1777. – Lorentz Lorentzen fra Flensborg fulgte den forrige som hans Svigesøn, adjungeret 17… † 1820. – 
 
Mathias Hansen, fød i Vestermølle, en agtet Skolelærer i Holm over 60 Aar † 1777. – Martin Mathesen, en Søn af forrige, døde efter faa Aar. – Hans Bertelsen, fød i Oesby i Haderslev-Amt. 
 
H. Lauritz Hansen obiit anno 1638 minist. 22. – Claus Crucau † 1684 min 1. – Hans Bugislaf Klincker gik 1693 til Oxbølle. – Johan Monrad † 1708 d. 14 Jan. – Matthias Claudius gik d. 12te. Dec. 1729 til Reinfeld. – Martinus Crucou ascessit Dom. 3 Adv. 1729. – Jens Fangel ascessit Dom. 1 Adv. 1740; blev Sognepræst d. 17de. Febr. 1769, † d. 22de. Aug. s. A. – Claus Jacobides Huulegaard fra Nestved i Sjælland, 1777 kaldet til Sognepræst for Bjerrebye og Sludstrup Menigheder i Sjælland, derefter til Eegeberg i Ods Herred, hvor han ogsaa blev Herredets Provst. – H.Laurentius Holst, fød i Hvirring Præstegaard ved Horsens, blev introduceret i Nordborg Kirke Dom. 15 p.Trin 1777. – Frederik Nislev, en Præstesøn fra Naur i Ribe Stift, Sognepræst til Aggerskov i Ribe Stift. - - - - - - - 
 
 
Nogle alm. Bemærkninger hertil. – 
 
 
Barnedaab og Brylluper forekommer næsten altid om Søndagen, naar det er Bønderfolk eller den egentlige Borgerstand i Menigheden, hvor Talen derimod er om Præster eller den fornemmere Classe af Menigheden, holdes slige Høitide-ligheder gjerne Mandag eller Onsdag, og har det vel neærmest sin Grunde, at man gjerne havde de fleste af Øens Præster med, men disse vare jo mere bundne om Søndagen. – 
Absolveret Absolveret 
Aar Fødte Døde Gifte Uægte B. Svangere for Liggemål Aar Fødte Døde Gifte Uægte B. for Liggemål 
 
1621 9 5 1 1 1 1647 29 10 9 2 1 
1622 23 20 7 1 1 1648 26 28 7 
1623 24 13 9 6 1649 29 16 13 
1624 31 14 6 5 1 1650 26 24 5 
1625 22 56 10 1 2 1 1651 23 28 8 
1626 20 26 10 2 1 1652 22 43 11 
1627 31 19 7 2 2 1653 23 30 7 
1628 28 24 4 1 1 1654 25 17 7 
1629 23 68 5 2 3 3 1655 29 18 12 
1630 24 18 11 1 1 1 1656 32 17 8 
1631 28 18 5 2 1 2 1657 28 20 10 
1632 31 19 3 1 (1) 1 2 1658 26 46 3 
1633 24 15 3 2 1659 27 50 9 
1634 27 9 3 2 1 2 1660 26 34 16 
1635 24 22 9 1 2 1661 33 15 13 
1636 23 11 4 3 1 3 1662 27 18 8 
1637 25 7 3 1 1663 30 27 9 
1638 30 16 6 1 1 1664 31 14 7 
1639 27 17 7 1 2 1665 28 
1640 29 14 7 1 2 1666 26 16 4 
1641 29 44 10 1 1 1 1667 26 25 4 
1642 43 26 8 2 3 1668 30 21 6 
1643 23 16 7 1 1669 34 28 6 
1644 27 26 7 2 1 4 1670  
1645 37 27 8 2 2 1 
1646 34 19 5 2 1 
41 23 34 
 
Det følgende står lodret ned af venstre side: 
Offer af Menigh. Ao. 1621 til Juul: 28 mk. 6 f. Dansk (I. 215). – Ao. 1622 Mariæ Renselsesd. efter gammel Skik: 24 mk. - Paaskeoff.: 6 Th. 3 mk. 6 f. – Pintseoff.: 15½ mk.L. - Juleoff.: 13 mk.l. af Menigh. 5 mk. af Hoffolkene og Hert. Joh. Adolf, som var i Kirke: 3 Daler C....pes – Ao. 1623 Mariæ Renselsesf. Hert. Hans Adolf: Joachimsd., fra Hoffet i det Hele: 20 mk.L. og fra Menigh.: 10 mk.L. (216-17). – Ao. 1625 Hell. 3 K. Sønd. forærede Hert. Fredrik Præsten en Rosenobel og Lauritz Huusfoged til Juul: 1 Rdlr. (218). – Ao. 1629 offredes til Tak for Freden i Kirken: 19 mk. 7 f. til de Fattige (221). – Ao. 1630 Mikkelsfest blev der atter offret til de Fattige til Frederik Shick…..ter (222). – Ao. 1631 Mikkelsf, ligeledes Offer til de Fattige (223). – Ao. 1632 Offer Kyndelmisse (224). – Ao. 1637 Offer Kyndelmisse (227). – Ao. 1638 offres der til fangne Christne i Tyrkiet og hjælpeløse f.rte- steiniske Præster i Tydskland (I. 229). – Ao. 1653 til en Kirke og Skole i Magdeborg (I. 242). – Ao. 1622 4 Adv. Sønd. var Hert. Hans Adolf i Tuntoft Kirke og Præsten prædikede Tydsk (dette kan kun være en F..lighed) og Juledag var han atter tilstede i Kirken (217). – Ao. 1637 holdt Hr. Andreas Brandt tydsk Messe paa Philipsborg. – Ao. 1645 Mikkelsf. prædickede en Studiosus Peder Poulsen Tydsk i Tuntoft Kirke (225). 
 
Det daværende Hof paa Nordborg synes at have været meget nedladende og holden en Deel Omgang med flere af Byens Indvaanere, saaledes see vi ofte, at Herskabet har været Gjæst i Præstens Huus og denne har igjen været Gjest paa Slottet. Hertugen sender jævnlig en Gave til Præsten til Juul eller en anden Fest (ligesom Huushofmesteren og flere af det høiere Slotspersonale), skjøndt Præsten jo var Sognepræst, og der desuden var en Slotspræst, man seer ogsaa ofte Herskabet i Byens Kirke; Hertugen er tilstede tilligemed andre af Byens Konerne, da Præstens første Barn bliver født. En mere jævn og simpel Tone synes dengang at have hersket Hoffet har derfor ogsaa vist været meget yndet og afholdt, til Gilder (Brylluper og Barselgilder, ei blot hos Præsten, men ogsaa andre Folk) ere de med, hos den simplere Classe baade i Byen og paa Landet, lader Hertugen, Hertuginden, Prindsen eller en af Prindsesserne Børn holde, undertiden staae de selv Fadder, man finder derfor ogsaa flere Børn opnævnte efter Hertug Frederik, Hertuginde Juliane og Prindsesse Elisabeth, især fore mange Navn efter Hertuginde Eleonora og Hertug Hans Bugislaff. Denne sidste synes allerede som Prinds at have været meget afholdt, næsten han alene nævnes, derimod bliver Hertug Frederik saa at sige ikke omtalt i de sidste Aar. I nogle Aar findes det ikke omtalt, at han har sendt Præsten Offer eller Gave (til Helligekrist), og da det siden igjen omtales, er det dog altid mindre end det, hvad f. Ex. Huushovmesteren sender ham. Mon han ikke ret har yndet Præsterne (han afholdt sig i flere Aar fra Herrens Bord), eller har maaskee allerede dengang Finantserne været mindre gode? Mærkeligt nok er ogsaa den Maade, hans Død omtales paa, han synes at være bleven begravet i al Stilhed, mon efter eget Ønske eller paa Grund af der urolige Krigsaar? 
Hertug Hans Bugislaff møder meget ofte i Nordborg Kirke og er meget ofte med til Gilder. Han synes at have været ugift. Efter Slottets Brand synes han at have beboet et Huus i Byen. 
Det følgende står lodret ned af venstre side: 
Ao. 1621 d. 30te. Sept. begynder Hr. Andreas Brandt Kirkebogen. – 22de. Trin. Søndag indsættes han og 2 Adv. Sønd. fraværende paa en Reise til Fyen (I. 213). Fra den 17de. Febr. 1622 – 10de. Marts opholdt han sig i Jylland. D. 16de. Juni el. Trin. Sønd. hans Bryllup m. Formandens Enke, hvortil Hertug Hans d. Y. var indbudt. D. 24de. Novb. følges Hert. Hans d. Yngre til Graven (216). – Ao. 1623 d. 23de. April paa Slottet og skiftede Forliig mellem Hert. Hans Adolf og Hert. Philip (217). – 1624 stod Amtskriverens Bryllup i Præstens ”Pisel”, hvor Hert. Frederik m. flere var tilstede (218). – Ao. 1625 Pest i Sognet. 3die. Juledag Hert. Frederik hans Gjest (219). – Ao. 1627 † Peder Maw i Holm, gl. 96 A. en af Præstens Kaldsmænd (220). – Ao. 1629 Pest i Sognet og Peder Berthelsen i Poel, en af hans Kaldsmænd † (221). – Ao. 1629 skrev Digte til et Bryllup paa Slottet (230). – Ao. 1630 d. 14de. April spiste han med for Foged i Holm og flere af Skolens Lærere hos Biskop Hans Mikkelsen i Odense (VII. 10). – Flere Hexe brændte (!. 222). – Ao. 1631 Hertugindens Begravelse og d. 15de. April spiste han i Odense hos Biskoppen (VII. 10) og var holdt tilbage i Horne af Vinden (I. 223). – Ao. 1634 til Barsel paa Slottet og til Bryllup i Quom i Jylland, hvor han faldt og slog Armen (226). – Ao. 1634 9de. Trin. Sønd. drog han med sin Broder Caspar Brandt til Lyksborg, hvor Hert. Philip forærede ham 1 Rosenobel (I. 225). – Ao. 1636 tilBryllup paa Nord-borg Slot, el. Capels Invielse paa Philipsborg i Sundeved og I Besøg paa Lyksborg (I. 226). – Ao. 1637 veslede han flere Breve med Biskop Dr. Hans Mikkelsen i Odense (VII. 12). – Ao. 1637 Kyndelm. vare Hert. Frederik og Hert. Philip i Kirke og offrede til ham, han var i Besøg paa Philipsborg, til Bryllup i Veile, Hert. Frederik og Hert. Eleonora i Kirken og hans Gjest. Var til Philipsborg, hvor han holdt ”tydsk Messe” og tog Her-skabet og en Mængde Hoffolk til Alters, til Erik Monrads Bryllup i Fyen (I. 227-228). – Ao. 1638 til Bryllup paa Nordborg Slot og Lyksborg, hans Hustru †. Offer til de fangne Christne i Tyrkiet og il tydske Præster i Rost.., som lede af Krigen. Tog Slots- og Hoffolkene til Alters, da Hr. Dominicus var syg (I. 229-30) fik han Brev fra Biskoppen ang. flere Foræringer, Hert. Frederik havde sendt denne (VII. 13). –Ao. 1639 holder Altergang paa Slottet, hans Bryllup paa Slottet, Calent i Tuntoft Kirke, og reiser med Herskabet til Fyen paa flere Herregaarde (I. 230-31). – S. 265 Ao. 1626 en Kone stod Skifte fordi hendis Barn blev lagd ihjel (I. 220). – Ao. 1627 ligeledes en anden Kone, hvis Barn var † og en Mand, der for 2 Aar siden havde slaaet en anden ihjel, maatte udstaae Skifte (221). – Ao. 1629 flere Kvinder absolverede, der vare reiste bort med Soldaterne (221). 
 
Præsten Andreas Brandt er valgt af Meenigheden. Han og begge sine Hustruer have været meget afholdte af denne, da de hvert Øieblik holde Børn eller staae Fadder, ligesom ogsaa mange Børn efter dem have faaet Navnene Andreas og Eleonora. De pleiede da gjerne at give en lille Faddergave, hvilken ligesom hos fornemmere Folk undertiden pleiede at lægges paa Sengen. Præsterne indbyrdes have pleiet megen Omgang, til Barselgilder og Brylluper hos disse ere han og hans Kone næsten altid med, ligeledes hos en Mængde andre Folk rundt omkring paa Øen ere de med indbudne ved en saadan Leilighed. – Sin Familie besøger han ofte, hans Broder Caspar er ham især kjær, for sine Børns Opdragelse er han omhyg-gelig. Hvad der er bleven af hans Stadbørn Monraderne vides ikke, underligt nok er det, at de ikke siden omtales med et Ord, da han dog ved en og anden Leilighed mindes flere. – Af Hoffet og dets Familie har han været yndet, ligesaavel som af Biskoppen og flere danske adelige Familier, der har endog engang imellem været nogen her i Besøg hos ham. Rimeligviis har han ogsaa været en god Prædikant, blev han pludselig kaldet, har han taget en eller andet lille ”Cermon” af et trykt Værk. – Af sine Sognefolk har han vistnok ogsaa været yndet, naar man seer hen til Offeret, der steeg efterhaanden. – Til denne Tid bliver Boden regelmæssig udøvet i Kirken, efter Kirkebogen bliver absolutus publica udøvet, naar en Moder uden sit Vidende har lagt Barnet ihjel om Natten, slige Tilfælde forekommer oftere, ligeledes maa en Karl staae aabenbare Skrifte, som for 2 Aar siden havde slaaet en anden ihjel (maaske af Uforsigtighed) de hyppigste Tilfælde ere derimod i Hverssager, naar f. Ex. en Pige var bleven besvangeret, maatte ei blot hun, men ogsaa Karlen staae Skrifte, førend Pigen staaer aabenbar Skrifte, siges der gjerne nogen Tid i Forveien, ”at den Dag gik N. N. i Kirke og lagte paa Alteret”, for det Meeste er dette en Søndag, nogen Tid efter skeer da Kirkestraffen, Hertugen synes at have havt nogen Ret til Dispensation. Ligeledes maa de Forlovede eller Gifte staae aabenbar Skrifte, naar det viser sig, at de have været for tidlig sammen, hvilket gjerne kaldes Liggermaal, de staae da begge paa engang, undertiden skeer Bryllupet samme Dag. Vielsen synes da om Søndagen at følge efter Prædikenen, eller lader det gjerne til, at den pleiede at gaae forud for Prædikenen. 
Kirkens Myndighed blev altsaa dengang mere hærdet end nuomstunder, nu gik en saadan Straf næppe an, da isaa Tilfælde Pluraliteten næsten kunde komme til at lide denne Straf. Folk havde dengang mere Sands- og Kjærlighed for Guds Ord, der herskede derfor vistnok ogsaa større Jævnhed og Alvor i Sæderne end det nu er Tilfældet, dog maa man heller ikke see en ældre Tid i alt for idealsk Lys, hvorved man let dømmer Nutiden for strengt, det kan i denne Henseende være godt nok at betragte Nordborg Meenighed i disse Aar, vi ser da, at Kjødets Lyst i en temmelig stærk Grad krævede sin Tilfredsstillelse, denne Last har meget mere Overhaand her i denne Meenigh. end f. Ex. i Hagenberg og Notmark, i det første Sogn hører det for resten især til Sjældenhederne, at finde et uægte Barn et Aar. – Men med Hensyn til Kjøbing kommer det i disse Aar i Betragtning, at der i dette Aarh. findes et Hof paa Slottet; thi det er formenelig dettes nærmere eller fjernere (Fogeder paa Herregaardene) Tjenere og Piger, der give Anledning hertil. – 
De mange Hexeprocesser og Straffe viser den Tids Barberi formedelst Overtroens Magt. – Der findes flere Henrettelser, man øiner en hurtig Afgørelsesmaade, ”man gjorde kort Proces deraf.” 
Foruden begge Sognepræster har der ogsaa til sine Tider været en Slotspræst, efter Kirkebogen synes det, som om alle de lavere Betjenter eller Doinistikker, hvad enten de boede i Byen, ved Slottet eller paa dette, have henhørt til Sognepræsten, hvorfor han ogsaa idelig faaer ”Beichtgeldt” af dem, saa at man seer, at de hyppig have gaaet til Alters i et og samme Aar. Slotspræsten synes derimod foruden Prædiken ogsaa at have forrettet de Fornemmeres Barnbedaab (som f. Ex. Hof-mesterens, Hertugens o.s.v.), om Præsten derimod bestandig har været en Slags Confessionarius og taget Herskabet til Gudsbord i Slotskirken, kan ikke aldeles afgjøres, Hofprædicanten o. fl. mødte i Sognekirken. 
 
Af eiendommelige Navne kunne mærkes i Holm: Rytzer, Plade el. Plad, Maw, Krølle, Süder, Grubbe, Grummeβen, Buggeβen, Willatzen. – i Pøel: Kolmos, Frelluβen, Holst, Kock, Cantor el. Cantels; Degn findes baade i Pøel og Holm, vistnok Folk, der nedstamme fra en Degn. Paa Møllen findes en Svend ved Navn Kyd. – I Holm findes en 3 Mænd med Navnet Møller, om der her i denne By har lagt Vandmøller i gamle Dage, kan ei afgjøres; de kunne jo værre komne fra Vestermølle og saaledes faaet Navnet Møller. 
1624 nævnes en Jørgen Lakey ”ved Slottet” og kort efter ombyttes det med Ud-trykket: J. L. ”i de nye Waaninger”; ligeledes Lauritz Smed ”ved Slottet” og ”i de nye Waaninger”; Peter Klejnsmed i ”Waaninger” og ”ved Slottet”; Christen Muurmand ”ved Slottet”; Jørgen Glaser el. Glassmager ”ved Slottet”; Lindevæver ”ved Slottet”; Bernt Trometer ”udi Waaninger” og ”paa Slottet”; Finn Smed (1632) i Waaninger; Hans Bruer i Waaninger; 1646 Hans Klejnsmed ”ved Slottet”; Jørgen Væver ”Ved Jægergaarden”; Peltzeren ”ved Slottet”; Christen Jørgens ”udi Jæger-gaarden” el. Christen Jæger ”ved Slottet”; Jens Riber ”ved Slottet” og ”i Jæger-gaarden”. – 1649 nævnes Jens Remschider ”ved Slottet”. – Jens Handskmager ”ved Slottet”. – Joachim Weiβuer ”ved Slottet”. – 1653 Jørgen Weiβuer ”ved Slottet”. Bernt Recher ”ved Slottet”. Thomas Skomager ”udi Slots Waaninger” el. ”Waaninger”. – Andreas Scholmester ”ved Slottet”. – Hans (Nissen) Gardener ”ved Slottet”. – 1665 Christian Beridder ”ved Slottet”. – Kalle Kock (længe ”paa Slottet”, formodentligen da nygift) ”ved Slottet”. – Hans Kock ”ved Slottet”. – Jørgen Bruer ved Slottet. – Da efter Traditionen Slotshaven skal have lagt oppe, hvor nu Mad. Schumaggers Huus ligger, har vel Gartnerhuset lagt her i Nærheden, og rimeligst er det da, at antage, at Udtrykket ”ved Slottet” maa tages om den Gade her foran i Byen (og maaskee ogsaa noget af Løitetoft), hvor altsaa en Deel Haandværkere, der have arbeidet for Herskabet, ligesom ogsaa enkelte andre Doinistikker, naar de have været gifte, have havt Bopæl. ”Paa Slottet” have ogsaa andre ligget, men det har vel for det Meeste været ugifte Doinistikker. Der siges undertiden ”Slots Waaninger” og ”Fyrstens Waaninger”, altsaa have de vistnok tilhørt denne, og meget ældre end 1624 kunne de ikke være; thi da bruges Udtr. ”de nye Waaninger”, 1622 † Hertug Hans d. Yngre af Sønderborg, og fra den Tid bliver Nordborg Slot stadig Residens for en fra ham nedstammende Linie. – Tilligemed den øvrige Deel af Byen har det udgjort Byen Kjøbing; thi imellem siges der ogsaa om hine Mænd: ”her i Byen”, her i Kjøbing. – Opad Storegaden har vistnok meest Embedsmændenne boet, det stemmer med Traditionen. – 
Vielsen foregaar baade for og efter Prædiken – Huuscopulation findes ogsaa. – 
Den ældste af Præstens Sønner Frederik blev Barbier, denne Haandtering var dengang vel mere anseet end den nu er; disse Mænd vare dengang for det Meeste ogsaa Chiruger, de kaldtes gjerne Bartskjer, en saadan Mand Lyder Bartskjer † 1648. æt 28 A. gammel i Nordborg. – 

 
Web Design © Claus - Drives og administreres af Egen sogns lokalhistoriske forening