75. 17 mar 1840 kører sagen endnu,
1840 d. 17de. Marts indløb der en Skrivelse (19) fra Biskop Tetens til Sognepræsten I. Knudsen, saaledes lydende: Fra Gouværnamentet i Fyen har jeg modtaget til Erklæring vedlagte Ansøgning fra 10 Hagenbergs Inderster om at erholde fra Præstegaarden Jord tillagt deres Huuse. Førend jeg afgiver denne forlangte Erklæring, anmoder jeg tjenstligst Deres Velærværdighed om at meddele mig Deres Betænkning saavel med Hensyn paa, at De er nævnt i Ansøgningen som med Hensyn paa det af Boelsmændene i deres Paategning Anførte, at Boelstederne nemlig i sin Tid have efter Forordningen af 26d. Januar 1770 udlagt Jord til de øvrige Byens Inderster.
Herpaa svarede (20) Præsten d. 24de. Marts s.A. i en vidtløftig Skrivelse, hvoraf det Vigtigste er Følgende: Litr. a: 1 Sandt er det, at Præsten for tvende Inderster, nemlig Christen Petersen og Mathes Mathesen havde anerkjendt Billigheden af deres Forlangende og havde lovet dem sin Medvirkning til dettes Opnaaelse efter sin Død ved en Forbøn, hvilket den sidste havde modtaget med Taknemme lighed, den anden derimod med et trodsigt og studsigt Svar. Litr. a: 2 Boelsmændene havde udlagt Jord til deres egne Kaadnere (6 i Tallet á: 2 Tønder) og Inderster (5 á 1 Tønd.) i alt 17 Tønder Land, hvilket fordeelt paa 13 Boelsmænd, blev 14/13 Tønde for hver Bonde, Præsten havde derimod for sine 2½ Boel 14 Inderster at udlægge Jord til, hvilket paa hvert Boel blev 53/5 Tønde, hvorfor det havde været rigtigt om, Forordningen af 1774 d. 14d. Januar, at der skulde udlægges af hele Communen i Fælledsskab, var bleven fulgt. Litr. 2, 1 Usandt er det derimod, at han ikke uden efter høiere Befaling vilde gaae ind paa noget videre, end hvad han under N. 1 havde lovet. Litr. 2, 2 Ligeledes er det usandt, at det, at han har udleiet en Deel Jord, skulde være et Beviis paa, at den hele Jords Drift skulde overstige hans Kræfter, han har gjort dette af Billighed imod Vedkommende, da de allerede iforveien tildeels har havt denne Jord, deels ogsaa for hans at have en fast Sum til Gjældens aarlige Afbetaling. – Litr. 2, 3 Dernæst er det ogsaa usandt, at de ikke kunne ernære sig ved deres Indersteder, da de fleste af dem tvertimod maae ansees for ret velstaaende Folk. Christen Petersen har det vel smaat, men han kan heller ikke kaldes en flittig og driftig Arbeider. Paa 3 nær, nemlig Rasmus Nielsen, Andreas Christensen og Mathes Mathesen holde andre hver en Ko, Andreas Nielsen endog 2, da han har 3 Tønder Land af Præsten for en billig Leie og tillige som Skovfoged endog Affaldsbrænde til Salg. Det Samme gjælder om Dominicus Eriksen, der har 12 Skj. i Leje og frit Affaldsbrænde, hvilket ogsaa gjælder om Hans Eriksen, der tillige i Skoven har fri Græsning til en Ko og desuden et Stykke Jord i Skoven, hvorpaa kan avles en 10 : 12 Tønder Kartofler. – Til Jakob Frederiksens Sted er der kjøbt Jord paa Lauensby Mark, hvorpaa der rigelig kan arves en Ko, til Jørgen Frederiksens Sted er der udlagt Jord 1½ T. fra et Boel. Jakob Christensen arvede for 2 Aar siden et Kaadsted i Stevning og indtager af sit Huus i Hagenbj. en ret god Leye. Rasmus Nielsen er tillige med sin Kone en meget stræbsom og flittig Mand, saa at de endog kunne kalder velstaaende Folk, det Samme gjælder om Andreas Christensen, der især ernærer sig ved sit Fiskeri, Fiskegarn og Kurvfletning. Mathes Mathesen er en Krøbling og har det daarligst, men slaaer sig dog igjen-nem ved at gjøre Træsko og Klodser. –
1841 d. 3die. Jan. fik Præsten en lille Skrivelse fra Provsten Thomsen, som var en Anmodning fra Biskoppen af følgende Indhold: ”Foranledigst af Skrivelse (21) fra det Kongel. danske Cancellie undlader jeg ei at udbede mig gjennem Deres Hoiærværdighed Efterretninger meddeelt fra Sognepræsterne i Hagenbjerg, Svenstrup og Igen, om og hvor vidt der i de respective Pastoratarchiver findes nogen Oplysning, om ders Aarene 1775 eller 76 maatte være truffen Overens-komst imellem daværende Sognepræster og Præsteinderster angaaende Afstaael-se af Præstegaards Jord til disse, være sig for 18 β Skjeppen eller under nogen-somhelst anden Betingelse. Herpaa indløb igjen et Svar (22) fra Præsten Knudsen, at der ikke fandtes det Mindste i saa Henseende, og at det var et af de Usandheds Vaaben, hvormed disse Inderster fægtede. Til Slutning omtaler han atter de mange Resolutioner i denne Sag. –
|
