74. Om samme sag
Da Hagenbjerg 1807 fik en nye Sognepræst i Fr. Marquardt Meier, maae Præste –Indersterne have troet, at det nu var den rette Tid til igjen at tage fat paa denne Sag, derfor finde vi en kort Skrivelse (14) fra Provst Fangel til Meier under 2den. Mai 1807, om at han skulde erklære sig i Anledning af de fra Biskoppen Provsten tilsendte Ansøgninger med Bilage. En saadan (15) indløb under 21de. Mai 1807, hvori der ikke er noget væsentligt Nyt, men han henholder sig med Rette til de tidligere Resolutioner i denne Sag (s. N.72) endvidere beraaber han sig paa sit Kaldsbrev fra 12te. Dec. 1806, hvori dette Indtægter ere angivne, som han nu besidder dem. Tillige gjør han opmærksom paa, at hvis disse Inderster nu fik deres Ønske opfyldt, vilde lignede Ansøgn. og Besværinger snart finde Efterlignere i de andre Sogne her paa Als, hvor mange Huusmænd sidde paa Præstegrund uden at have faaet Jord udlagt af dennes Jorder. Flere af de oprindelige Beboere have nu solgt deres Steder til nye Eiere uden denne Rettighed. Saaledes kjøbte for nogle Aar siden en Christian Hütt i Lauensby et saadant Sted for 140r., en Kjøbesum hvoraf Renterne svare til Huusleje og Kaalhave, men skulde det nu ogsaa have denne Rettighed, vilde det stige til den dobbelte Værdi. Man seer ogsaa af denne Erklæring, at de denne Gang alene have henholdt sig til Præstegaarden og ikke som tidligere til den hele Comunne (s. N.71). – Derpaa indløb d. 4de. Juli 1807 en Skrivelse (16) fra Biskop Hansen til Provst Fangel, som denne afsendte til Præsten d. 8de. Juli, om at Cancelliet d. 30te. Mai havde i en Skrivelse til Biskoppen stadfæstet den gamle Resolution fra 1783 d. 15de. Novb. –
1825 d. 28de. Octob. har Præste–Indersterne igjen med Christen Petersen I Spidsen indgivet en Ansøgning om Jordsudlægning (17) fra Præstegaarden, hvorfor daværende Amtsforvalter Fischer d. 30te. Novb. s.A. opfordrede Sognepræsten Meier til at erklære sig desangaaende, hvilket ogsaa skete den 8d. December 1825 i en vidtløftig Skrivelse, hvori der paa enkelte Undtagelser nær intet Nyt frem-kommer. Dog anfører han, ”at schon im 17 Jahrhundert und noch in der ersten Hälfte des 18, haben die Kønigl. dänischen Prediger auf Alsen es sich erlaubt Stücken Landes zu Bebauung mit einem Hause und dazu gehørigen Garten, wie sie es nannten, auszufesten und eigenmächtig Festebriefe auszu-stellen, die eine kleine Recognition an baarem Gelde und von jedem Bewohner einige Arbeitstage beträgt für Alle - 40, die Summe ihrer Abgabe für alle = 12r. 2 M. 6 Schl. Hamb. Cour. An und für war eine solche Verfestung eine Nullitet“, da hverken den almindelige danske Lovgivning tilstæder Brugeren en saadan Ret, ei heller er der i det enkelte Tilfælde søgt om Tilladelse dertil paa høiere Steder. Men da ingen Klager ere indløbne fra Eftermanden over Formandens Fremgangsmaade, er en fast Besid-delse ved Hævd indtraadt for saadanne Steders Besiddere. Det ældste Document af saadanne Fæstebreve er sendt ind med Præstens første Erklæring i denne Sag. Siden 1770 er nu Halvdelen af Stederne gaaede over i fremmede Hænder og siden 1794 ere 7 af disse Steder blevne ved Kjøbebreve af den civile Øvrighed disponerede, Den af Christen Petersen beskrevne Tilstand for disse Inderster som meget ussel og undertrykt, er efter Meiers Dom en ”reen Opfindelse”, de have det tværtimod godt; ved den høiere stigende Cultur er ogsaa Daglønnen steget, saa at i Gjennemsnittet hos ham saadanne Inderster have i Dagløn 14 β daglig, hvilket kan beregnes til en Tønde Rug á 3 M. 4 β og en Tønde Byg á 2 M. 4 β om Ugen.
Den 21 April 1826 indløb fra Amtmand v. Krogh en Skrivelse til Amtsforvalter Fischer, der d. 22de. Apr. sendte den (18) videre til Præsten, at Cancelliet d. 15tend. d. M. havde afviist Ansøgningen. –
|
