62. Pastor Nylands Svar desangaaende
2. Pastor Nylands Svar desangaaende under 13de. Juli 1782
Underdanigst Pro Memoria.
Deres Høy-Velbaarenhed vil lettelig erindre sig, at 1779, samme Aar jeg blev kaldet til Hagenberg, tilbød jeg Præste-Indersterne den saa kalte Midt-Mark, en Mark, der som bekjendt er, baade er dem den nærmest beliggende, og tillige den beste i Ager og Eng, desuden udhvilet da nogle Aar, som Præste-Gaarden eyer, ja saa stor, nemlig 21 Tønder 2 Skj. med det store Maal, saa de alle kunde have faaet noget klækkeligt.
Prisen jeg satte derpaa var 5” pr. Tønde-Land, og ringere kunde jeg ey sette den efter Jordens Godhed, naar baade jeg og Efterkommere i Kaldet ey skulde tabe, da den begyndte bedre Dyrknings Maade vist snart vil lære Folk at skjønne hvad god Jord kand indrente.
Jeg kaldte dem til mig i Vidners Nærværelse, og gjorde den ovenmelte Forslag, ja lagde til, at jeg tillige med dem vilde søge om Kongelig Confirmation paa, at de maatte faae og beholde denne Mark som en avig Eyendom og Appendix til deres Huse, men i Stædet for at antage det, eller træde i nogen Accordt med mig derom foragtede de Tilbudet, og vilde ey engang gjøre det mindste Bud derpaa.
Tvende Kongel. Kodner i Hagenberg og tvende af Præste-Husenes Eyere og Beboere; følgelig de andres Consorter, kom derpaa nogen Tid efter til mig og forlangte Midt-Marken til Leye: Dette skeede og vi bleve eenige om, at de skulde have den paa min Livs og Embeds-Tid, og svare aarlig 13rl. pr. Tønde-Land.
Men heraf skjønnes nu og, at min forhen satte Pris 5rl. pr. Tønde ey var over-dreven, thi kunde disse sidste staae ved, at give 13rl. (jeg med, de hellere gave meere end mistede Marken) skjønt de kuns kand vente, at beholde den i min uvisse Livs og Embeds Tid, hvor meget bedre kunde da ey de andre svare 5rl. der, kunde gjøre sig Haab om at beholde Marken til bestandig Eyendom. –
Men de vilde intet have paa billige Vilkaar, og fik da ey heller. Jeg udleyede siden, ligesom Midt-Marken, saa og saa mange af Præstegaardens andre Jorde ved skrift-lige Contracter, at jeg nu alleene har saa meget tilbage, som jeg til Nød kand holde mit Huus med. Contracterne paa det udleyede kand og bør jeg ey tænke paa et brække, og min Indretning med det øvrige forbeholdne er nu saaledes gjort, at der er intet, som kand mistes eller uddeeles. –
Blant adskillige fleere Grunde har jeg troet, at disse anførte kunde være nok til at vise, hvor ugjorligt det nu er for Præstegaarden, at afstaae nogle Jorder til Inder-sterne, da Omstændighederne her ey ere saa holdige, som fordum for Oxbüll, hvor Huusmænd og Kodner ved Herregaardens Nedlæggelse kunde bliver forsynede med Jord, Præstegaarden og Byen ufornærmette. –
Jeg haaber altsaa, at hvis Høy=Velbaarenhed og selv gunstigen vil billige mine anførte Grunde, og som er de forhen har behaget at udlade sig til mig om denne Sag, tilstaae, at Indersterne har selv forspildt deres Haab, og gjort sig ufortjente til nogen Hjelp. –
Hagenberg d. 13 Jul. 1782 L. Nyeland
|
