59. En godtgørelse i penge En Erklæring fra Bønderne i Hagenbjerg Sogn til Amtmanden, om at de ere villige til at indrømme Sognepræsten Godtgørelse i Penge i stedet for det forhen Capellanen ydede Brød. – Underdanigst Erklæring! Paa den os af Deres Høy Velbaarenhed Hr. Amtmand tilsendte Ansøgning fra vor Sognepræst Hr. Lauridtz Nyeland om at faae Gotgjørelse af Kongens Casse for det Brød, som forhen er leveret Capellanerne her i Sognet, finde vi os efter nøye Over-læg og Sandheds Medfør befryede at erklære følgende, os undertegnede Syns-mænd paa vore Byers Vegne: 1). Kand vi ey nægte, at jo Capellanerne her i Sognet har forhen faaet ligesom Degnen, 12 lb. Brød aarlig af hvert Bohl i alle Sognets 5 Byer. 2). Kand vi ey heller indvende noget derimod, at vor Sognepræst faaer ovenmel-te af ham ansøgte og ogsaa tilhørende Gotgørelse af Kongens Casse eller paa Nord-borg Amtstue; men 3). Derimod betinge og forbeholde vi os ogsaa, at derfor ingen nye Byrde eller Udgift kand paalægges eller kræves af os eller de andre Bohlsmænd og Efter-kommere, men at vi forblive alleene ved at svare vor sædvanlige Afgift paa Amtstuen aarlig, hverken meer eller mindre, hvilket og Billighed selv tilsiger, thi vel har vi hidintil ey leveret Brød til vor nærværende Sogne-Præst, men vi ere ey heller enten i Ansetnings Registeret ansatte dertil, eller har faaet nogen Afslag derfor, saaledes som for Degnens Brød, men vi har tvertimod aarlig nu i tre Aar erlagt de Penge, samme kunde beløbe sig til paa Nordborg Amtstue, hvorfore og vore Præst, som i sin Embeds Tid hverken har faaet Brød eller Penge for den ham og Enkerne i Kaldet allernaadigst tillagte Capellaniets Rettighed, her alleene at søge og forvente sin Erstatning derfor af Hans Majestæts Casse, som igjen allerede har faaet og herefter faaer disse Brød-Penge af os, naar vor Udgift paa Amtstuen bliver staaende paa samme Fod, som forhen, uden nogen Forandring enten deri eller i Regnskaberne. Hagenbjerg Sogn i Nørherred paa Alsøe d. 28 Sept. 1782 Synsmand Nisse Jepsen Jens Christensen i Lauensb. i Hagenberg Jens Jørgensen for Lunden og Elsmark Thomas Christensen for Brandsbøll. –
|