11. Lavensby kapellanis jorder skal falde tilbage Afskrift af et Kongl. Rescript fra 14.de Decemb. 1753, at Lauensby Kapellanies Jorder paa Svenstrup Mark og den samme Kapellanie af Svenstrup Sogn indrøm-mede Trends skulde atter tilfalde Svenstrup Sogn.
Frederik Den Femte.
Vor Gunst tilforn! Os er allerunderdanigst bleven Refereret en Memorial fra Sognepræsten for Svenstrup Meenighed paa vort Land Als, Hr. Mathias Tostrup, hvorudi hand allerunderdanigst andrager, at Capellaniet ved Hagenberg Sogn paa bemelte Als fra Gamle Tider af har haft Jord og Tiende-Korn fra Svenstrup Kald, men da Vi ved allernaadigst Rescript af d. 24.de Novembris a.p. have nedlagt Capellaniet ved bemelte Hagenberg Meenighed, og henlagt Indkomsterne til Hagenberg Kald, dog med Vilkor, at saa fremt samme Capellanie havde haft Til-læg fra andre Kald, skulle samme igjen falde tilbage til den Præst, som det med rette tilhørte, har fornevnte Hr. Mathias Tostrup formeent, at forberørte Jord og Korn igjen skulle tilfalde Svenstrup Kald, hvilket han skal have begjert af Sogne-præsten til Hagenberg Hr. Ludvig Wegerslef, som, endskjøndt de har søgt at for-enne diβe 2.de Præster om denne melem dem værende Dispute, ey har villet finde sig udi, foregivende, at det ikke kunde beviises, at det omtvistede Kerrn og Jorder var tillagt Capellaniet i Hagenberg fra Svenstrup Kalds Indkomster. Som Vi da over denne Tvistighed hare ladet indhente Vores General Kirke Inspectirus Collegii Betenkende, hvorudi berettes, at det befindes in Facto rigtig, at den om-melte Jord og Korn-Tiende har været tillagt Capellaniet i Hagenberg, imod at Capellanen sammesteds skulle være Præsten til Svenstrup assisterlig i hans Embe-de, at samme Jorder ligge i Svenstrup Sogns Marker, og Tiende. Hermed er ydet af samme Sogns Indbyggere, og at Hagenberg Capellaner Mand efter Mand, har hjulpet Svenstrup Præst i Fasten, til Hoytiderne og ellers i Sygdoms og Andre Nøds fald, indtil Capellaniet nu er bleven nedlagt; altsaa finde vi det, efter slig Be-skaffenhed billigt, at, efterds den Tjeneste, Capellanen til Hagenberg skulle gjøre Sognepræsten i Svenstrup, nu cesserer tillige med Capellaniet, saa bør ogsaa Louen som for samme Assistence er givet, ligeledes cessere, saa at Sognepræsten til Hagenberg ikke har mindste Grund og Føye til at tilholde sig det som en Capel-lan for fremmed Arbejde er bleven tillagt, allerhelst da forberørte Vores aller-naadigste Rescript expresis verbis allernaadigst har befalet, at hvis Tillæg Capel-lanen i Hagenberg hafde haft fra andre Kald, skulle igjen hjemfalde den Præst, som det med rette tilhører hvortil ogsaa kommer, at Præsten til Svenstrup, som har ikkun et Maadeligt Kald, langt meere behøver dette Tillæg, end Præsten i Hagen-berg, som uden des har anseelige Indkomster; Efter hvilke Omstændigheder Vi give dig hermed tilkjende, at Vi allernaadigst have funden for got, at den Jord og det Tiende-Korn som hidindtil er bleven svaret af Svenstrup Sogn til Capellanen i Hagenberg, skal nu falde tilbage til Svenstrup Kald, og tilligges Svenstrup Præst uden deraf at svare mindste afgift til Præsten i Hagenberg, og at saaledes ald Dispute i denne Sag imellem begge fornævnte Præster skal være ophævet. Derefter Du Dig allerunderdanigst haver at rette, og de vedkommende sligt til allerunder-danigst Efterretning, at tilkjendegive, saa og Os ellers allerunderdanigst at indbe-rette, at denne Vores allernaadigste Ordre er Dig til …kommen. Befalendes Dig Gud. –
Skrevet paa Vort Slot Christiansborg udi Vores Kongel. Residentz-Stad Kjøben-havn d. 14.de Decembris Anno 1753.
Under Vor Kongelige Haand og Signet
Rigtig Copie Friderich R.
test.
C. Ramus S. L. v. Holstein.
|
