Da Guderup var stationsby 1898-1933 Modtaget af Ejnar Petersen i Gl Guderup 26 feb 2006.
Da Guderup var Stationsby.
1898 – 1933.
D. 6. februar 1898 blev Den alsiske Amtsbane indviet, og dermed var bygningen af en smalsporet
Jernbane, vedtaget på Sønderborgkredsens kredsdag d. 2. marts 1896, nu blevet til virkelighed for
de små landsbysamfund på Als.
Efter mange forhandlinger, bl.a. med lodsejere om erhvervelse af jord, leje af lokaler til de stationer, hvor kredsbanen ikke stod som ejer af bygningen, kunne formanden for kredsbanekommissionen, landråd Adolph von Tschirschitz, d. 28. september 1896 tage det første spadestik til banebyggeriet.
Indvielsen af banen fandt som nævnt sted d. 6. 2. 1898 og blev bl.a. festligholdt med en prøvetur i et med faner og grønt smykket tog, og med taler og musik ved stationerne efterhånden som det nåede frem. Togstammen bestod af 2 lokomotiver og 9 vogne med passagerer, heriblandt indbudte gæster, bl.a. Slesvig-Holstens overpræsident Ernst Matthias von Køller og de fleste af kredsdagens medlemmer.
I Guderup trådte kommuneforstander gdr. Frederik Jepsen fra Dyndved frem og holdt en kort tale, hvori han udtrykte håbet om, at banen måtte være til gavn og fremgang for Als. Han motiverede et leve for Kejseren og for Overpræsidenten.
Den alsiske Amtsbane betød en stor forbedring i Alsingernes hverdag. Hvor man hidtil skulle køre med hestevogn eller gå, kunne man nu sætte sig i toget og kort tid efter stå på gaden i Sønderborg. F.eks. tog det kun en time og 15 minutter fra Guderup. Endvidere kunne banen imødekomme det stigende behov for godstrafik, som handel og håndværk og især øens hovederhverv landbruget, havde presset på for at få etableret. Det var jo i en periode med stigende efterspørgsel på smør og flæsk og som førte til oprettelser af andelsmejerier og senere andelsslagterier. Egen Sogns landmænd havde således i året 1888 bygget deres andelsmejeri et stykke uden for det daværende Guderup ved landevejen fra Sønderborg til Nordborg. Ud over øget smør - og flæskeproduktion, så var det jo også i denne periode, en begyndende mekanisering af landbruget fandt sted. F.eks. blev leer og plejle efterhånden afløst af høstmaskiner og tærskeværker.
I forbindelse med fastlæggelse af banens linieføring havde baneselskabets især lagt vægt på, at så mange som muligt af jernbanestationerne blev anlagt med direkte tilknytning til byer og landsbyer, eller i mindst mulig afstand til disse. I Guderup blev stationen bygget ved landevejen lige overfor mejeriet og dermed et stykke uden for byen, men det skulle vise sig, at netop denne placering af stationen blev begyndelsen til Guderups udvikling fra en af Egen Sogns mindste landsbyer til sognets hovedby. Dygtige forretningsfolk og håndværkere kunne se de muligheder, der lå i at etablere sig nær ved jernbanestationen og mejeriet, hvor jernbanen krydsede landevejen til Nordborg, og fra banens etablering i 1898 til 1.verdenskrigs udbrud 1914, blev der her opført 35 ejendomme, hvoraf ca. 20 var håndværks- og forretningsejendomme.
Under krigen stod alt stille, men efter genforeningen med Danmark i 1920 kom der igen lidt gang i byggeriet, der dog næsten gik helt i stå under krisen i begyndelsen af 30erne. Denne krise og efterhånden også konkurrencen fra bilerne fik til følge, at Den Alsiske Amtsbane blev nedlagt i 1933, og dermed sluttede et interessant og betydningsfuldt kapitel i Guderups historie.
I det følgende er der oplysninger om de ejendomme, der blev opført omkring stationen og mejeriet i perioden på de 35 år, da Guderup var stationsby. Oplysningerne er hentet fra Jørgen Nielsens ”Chronik over Egen Sogn” samt tingbøgerne på domhuset i Sønderborg og Landsarkivet i Aabenraa. Almindeligvis var veje og gader i de små landsbyer ikke navngivne dengang, og da husnumrene i tidens løb er ændret flere gange, er det de nuværende gadenavne og husnumre der er benyttet.
1888. Søndergade 2. matr. 622. (gl. matr. 94.)
Bygherre: Egen Sogns Andelsmejeri.
Byggegrund: udstykket fra Jørgen Nymands ejendom, Klyhn.
Bygmester: Skov, Augustenborg.
Formænd for bestyrelserne i perioden: Niels Møller, Sjellerup. Claus Frederiksen, Egen. Jørgen Christensen, Sjellerup.
Mejeribestyrere i perioden: Christian Richelsen, Jes Frederiksen, Peter Rossen.
Ved mejeriets 40 års jubilæum 1928 var der 172 andelshavere.
1897. Østergade 1. matr. 106.
Guderup Stationskro.
Byggegrund: udstykket fra præstegårdsjord.
Bygherre: ovennævnte mejeribestyrer Christian Richelsen.
Bygmester: Hans Clausen, Augustenborg.
1898. Indvielse af amtsbanen. Christian Richelsen, Guderup Stationskro, antaget som baneforvalter og postagent. (postekspedient).
1898. Søndergade 14. matr. 111.
Byggegrund: udstykket fra Jørgen Clausens ejendom, Klyhn.
Beboelsesejendom.
Bygherre: Christian Frandsen. Guderup. (Gl. Guderup 21).
Christian Frandsen var husslagter og hans hustru Anna Marie var jordemoder i en lang årrække.
1899. Skolegade 2. matr. 50.
Byggegrund: grundstykke med delvis nedrevne bygninger.
Beboelsesejendom med isenkram - og kolonialhandel.
Bygherre: Bager Hans Christian Ernst.
Bygmester: Skov, Augustenborg.
Hans Christian Ernst havde en ejendom med bageri i Guderup (Skolegade 27), som han solgte til bagermester Heinrich Richelsen i forbindelse ovennævnte byggeri. Denne ejendom samt ovennævnte grundstykke havde han overtaget efter sin fader bager Ernst Ernstsen.
Iflg. en jordebog fra 1877 er grundstykkets areal 1195 m2.
1900. Søndergade 5. matr. 112.
Byggegrund: udstykket fra præstegårdsjord.
Beboelsesejendom.
Bygherre: Brevbærer Peter Hansen Wehl.
1900. Søndergade 3. matr. 113.
Byggegrund: udstykket fra præstegårdsjord.
Beboelsesejendom og snedkerværksted.
Bygherre: Snedkermester Frederik Frederiksen.
Forud havde Frederik Frederiksen i et par år ejet et lille hus på Mosevej, (nedrevet 1960 i forbindelse med nybyggeri). Frederik Frederiksen og hustru f. Lassen var fra Sjellerup.
1901. Skolegade 4. matr. 119.
Byggegrund: udstykket fra præstegårdsjord.
Beboelsesejendom.
Bygherre: Daglejer Christen Werner, Elstrup.
Bygmester: Snedker Frederik Frederiksen, Dyndved.
1901. Nørregade 1. matr. 123.
Byggegrund: udstykket fra Jørgen Nymands ejendom, Klyhn.
Villa med manufakturforretning.
Bygherre: Købmand Hans Christian Ernst.
Samtidig sælger han sin ejendom Skolegade 2. til købmand Johannes Jacobsen.
Købesum: 15.000 mark.
1905 lader han opføre en lille staldbygning bagved ejendommen.
1901. Skolegade 2. matr. 50.
Efter overtagelsen af ejendommen udvider ovennævnte købmand Johannes Jacobsen forretningen til også at omfatte handel med korn og foderstoffer.
1901. Søndergade 10. matr. 1o7
Byggegrund: udstykket fra Jørgen Clausens ejendom, Klyhn.
Beboelsesejendom med skomagerværksted.
Bygherre: Skomagermester Jørgen Rasmussen.
1902. Skolegade 6. matr. 127.
Billedet er modtaget af Ditlev Duus 2013
Byggegrund: udstykket fra præstegårdsjord.
Gendarmbolig og diakonissestation.
Bygherre: Amtbezirk Eken (Egen Sognekommune).
1902. Søndergade 7. matr. 126.
Byggegrund: udstykket fra præstegårdsjord.
Villa med sadelmagerværksted.
Bygherre: Sadelmager Hans Christensen, Lavensby.
Bygmester: Lauritzen, Lavensby.
1902. Søndergade 4. matr. 73 (Dyndved Ejerlav).
Byggegrund: udstykket fra præstegårdsjord.
Villa med værksted.
Bygherre: Blikkenslager Christian Emil August Franck fra Augustenborg.
1903. Nørregade 9. matr. 125.
Byggegrund: udstykket fra Jørgen Nymands ejendom, Klyhn.
Beboelsesejendom.
Bygherre: Rentier Jørgen Jørgensen, Sjellerup.
1903. Søndergade 12. matr. 120.
Byggegrund: udstykket fra Jørgen Clausens ejendom, Klyhn.
Beboelsesejendom.
Bygherre: Daglejer Christian Walther, Elstrup.
1903. Skolegade 1. matr. 132.
Byggegrund: udstykket fra Skoletoften.
Villa med forretningslokale.
Bygherre: Christian Richelsen, Stationskroen, Østergade 1.
Samtidig med ovennævnte byggeri sælger han Stationskroen til Jørgen Christensen Dall fra Snogbæk. Købesum: 56.ooo mark.
Postekspeditionen flyttes med over i den nyopførte villa, og herfra fortsætter Richelsen som postekspeditør til d. 1. 10. 1911, da postekspeditionen denne dato bliver flyttet ind i Guderup by og overtaget af købmand Peter Nansen Petersen. Fra d. 1. 5. 1912 bliver ekspeditionslokalet herefter udlejet til agent Jørgen Nielsen som bestyrer af en filial af Nordborg Sparekasse. I april 1914 bliver filialen flyttet tilbage til Søndergade 9, hvor den tidligere havde haft til huse, og nu overtaget af hans søn Niels Nielsen. I stedet bliver lokalet nu anvendt til en filial af Folkebanken for Als og Sundeved med Jørgen Nielsen som filialbestyrer til 1918, da han køber det tidligere kapellani af kirkeforstanderskabet og fortsætter bankagenturet herfra.
Udover hvervet som postekspeditør var Christian Richelsen også personregisterfører for Egen Sogn. Desuden oprettede han en smørgrossistforretning. Christian Richelsen døde 1917. Hans enke Maren Richelsen havde i mange år et håndkøbsudsalg fra Nordborg Apotek.
1903. Østergade 1. matr. 106.
Efter overtagelsen af Stationskroen lader ovennævnte Jørgen Christensen Dall foretage flere tilbygninger og tilkøber også en del jord. Udover driften af stationen og kroen drev Jørgen Dall også en betydelig hestehandel.
1903. Søndergade 4. matr. 73. (Dyndved Ejerlav).
1903 sælger Chr. E. A. Franck ejendommen til bygmester Brix.
1903. Søndergade 4. matr. 73. (Dyndved Ejerlav).
Efter overtagelsen af ejendommen frastykker Brix en hjørnegrund fra ejendommen: Søndergade 6-8 matr. 79. (Dyndved Ejerlav).
1904. Skolegade 3. matr.133.
Byggegrund: udstykket fra skoletoften.
Villa.
Bygherre: Købmand Johannes Jacobsen, Skolegade 2.
Bygmester: Arkitekt Heinrich Naeve, Sønderborg.
Samtidig med ovennævnte byggeri sælger Johannes Jacobsen sin forretningsejendom Skolegade 2 til Asmus Christian Sørensen.
1904. Skolegade 2. matr. 50.
1904 overtager ovennævnte Asmus Christian Sørensen ejendommen efter Johannes Jacobsen. Købesum 33.000 mark men således, at Johannes Jacobsen beholder handelen med korn og foderstoffer.
1904. Søndergade 9. matr. 134.
Byggegrund: udstykket fra præstegårdsjord.
Villa med forretningslokale.
Bygherre: Musiker Niels Nielsen.
Bygmester: Christen Christensen, Klingbjerg.
Forretningslokalet blev de første år anvendt som barberstue og senere boghandel.
1910 blev der på førstesalen indrettet sparekassefilial med Niels Nielsens far Jørgen Nielsen som
filialbestyrer. 1912 blev filialen flyttet til Skolegade 1. Fra 1914 blev Jørgen Nielsen filialbestyrer for Folkebanken for Als og Sundeved og samtidig blev sparekassefilialen flyttet tilbage til Søndergade 9 og nu overtaget af Niels Nielsen.
Niels Nielsen var en kendt skikkelse i vide kredse for sit virke i det kulturelle og nationale arbejde både før og efter genforeningen med Danmark i 1920. Som musikdirektør arrangerede han mange koncerter og i en lang årrække stod han som leder af sangkor både her i Egen og i Nordborg. I 50 år var han organist ved Egen Kirke. Niels Nielsen modtog i tidens løb mange hædersbevisninger for sit store arbejde i danskhedens tjeneste og blev fortjent udnævnt til Ridder af Dannebrogsordenen.
1904. Nørregade 3-5. matr.117.
Byggegrund: udstykket fra Jørgen Nymands ejendom, Klyhn.
Villa med slagterforretning samt slagteri og røgeri.
Bygherre: Slagtermester Johannes Lassen fra Ketting.
Bygmestre: Brix og Jacobsen, Augustenborg.
1904. Nørregade 7. matr. 135.
Byggegrund: udstykket fra Jørgen Nymands Ejendom, Klyhn.
Maskinbyggerværksted.
Bygherre: Maskinbygger Hans Chr. Mathiesen fra Stevning.
1905. Søndergade 10. matr. 107.
Skomagermester Jørgen Rasmussen lader opføre en tilbygning til ejendommen og indretter her skomagerværksted.
1905. Vestergade 3. matr. 138.
Byggegrund: udstykket fra Jørgen Clausens ejendom, Klyhn.
Beboelsesejendom med skrædderi.
Bygherre: Skræddermester Jørgen Kruuse, Stolbro.
1905. Søndergade 1. matr. 139.
Byggegrund: udstykket fra banegårdsgrunden matr. 106.
Villa med bagerforretning og bageri.
Bygherre: Bagermester Heinrich Richelsen, Skolegade 29.
1905. Vestergade 5. matr. 141.
Byggegrund: udstykket fra Jørgen Clausens Ejendom, Klyhn.
Beboelsesejendom og karetmagerværksted.
Bygherre: Karetmager Jørgen Otzen Petersen fra Holm.
1906. Søndergade 16. mart. 142.
Byggegrund: udstykket fra smedemester Johan Petersens ejendom, Dyndved.
Villa samt stort snedkerværksted med snedkerimaskiner og tilhørende motoranlæg.
Bygherre: Snedkermester Frederik Frederiksen.
Bygmester Chr. Brix.
Frederik Frederiksen havde her i en lang årrække en velanskreven snedkerforretning med flere svende på værkstedet. Samtidig med ovenstående byggeri sælger Frederik Frederiksen sin ejendom Søndergade 3 til malermester Adolf Bollinger.
Frederik Frederiksen var mest kendt under navnet ”Frederik Morbror”, og efterhånden var der næsten ingen, der huskede hans efternavn.
1906. Søndergade 3. matr. 113.
1906 overtager ovennævnte malermester Adolf Bollinger ejendommen efter Frederik Frederiksen og indretter snedkerværkstedet til malerværksted. Købesum 8.000 mark. Malermester Bollinger drev her malerforretning i en lang årrække.
1906. Vestergade 1. mart. 154
Ætylengasværk til fremstilling af belysningsgas.
Opført som tilbygning til ejendommen Søndergade 10, på et grundstykke på 33 m2 frastykket samme ejendom.
Bygherre: Aktieselskab bestående af følgende aktionærer: Christian Richelsen, Jørgen Rasmussen. Jørgen Dall, Heinrich Richelsen, Jørgen Kruuse, Chr. Mathiesen, Frederik Frederiksen, Johannes Jacobsen, Niels Nielsen og Hans Nielsen. Under verdenskrigen 1914 – 18 blev driften af værket indstillet og 1919 blev aktieselskabet opløst og tilbygningen blev sammen med ejendommen Søndergade 10 solgt til Bygmester Johan Viereck.
1906. Skolegade 2. matr. 50.
Købmand Johannes Jacobsen tilbagekøber ejendommen af Asmus Christian Sørensen.
Købesum: 24.000 mark.
1906. Nørregade 1. matr. 123.
Købmand Hans Christian Ernst sælger forretningsejendommen til Hans Nielsen fra Majled.
Købesum: 33.000 mark.
1906. Nørregade 7. matr. 135.
Maskinbygger Hans Chr. Mathiesen lader opføre et stuehus i forlængelse af maskinbyggerværkstedet.
1906. Søndergade 4. matr. 73. (Dyndved Ejerlav).
Bygmester Brix sælger ejendommen til urmager P. Christensen, Dyndved.
Købesum: 10.000 mark.
1907. Skolegade 2. matr. 50.
Købmand Johannes Jacobsen frastykker et areal fra ejendommen og lader her Bygmester Brix opføre en stor lagerbygning til korn og foderstoffer. (den nuværende brandstation).
Derefter sælger han forretningsejendommen til Købmand Anker Holst, der det følgende år lader bygmester Brix bygge en etage på ejendommen. Pris: 6.ooo mark.
1907. Søndergade 5 matr. 112.
Brevbærer Peter Hansen Wehl bliver forflyttet til Kiel og sælger ejendommen til Marie Jepsen, enke efter gdr. Hans Jepsen, Dyndved.
1907. Nørregade 9. matr.125.
Rentier Jørgen Jørgensen sælger ejendommen til Hans Andersen May fra Asserballe. Købesum: 6.000 mark. Hans A. May lader indrette et bødkerværksted i en lille tilbygning.
1906. Søndergade 6 – 8. matr. 79. (Dyndved Ejerlav).
Byggegrund: frastykket ejendommen Søndergade 4.
Villa.
Bygherre: Christian Brix.
Bygmester: Christian Brix.
Året efter sælger Brix ejendommen til pigen Maren Bonde, der samme år gifter sig med ungkarl Hans Rasmussen fra Stevning.
1907. Nørregade 17. matr. 143.
Byggegrund: frastykket haven til danselærer Chr. Haghs ejendom Nørregade 13. matr. 48.
Beboelsesejendom.
Bygherre: Glarmester og musiker Niels Pallesen.
Bygmester: Hans Andersen, Egen.
1907. Vestergade 5. matr. 141.
Karetmager Jørgen Otzen Petersen lader opføre en vindrose ved værkstedet. Denne blev dog nedtaget nogle få år senere og erstattet af motordrift.
1908. Skolegade 13. matr. 158.
Byggegrund: frastykket haven til Jørgen Lassens ejendom Skolegade 15. matr. 64.
Villa.
Bygherre: Christian Brix.
Bygmester: Christian Brix.
1909 sælger Brix ejendommen til Christian Nissens enke Marie Cathrine Nissen, Elstrupskov.
1908. Trappen 6. matr. 155.
Byggegrund: udstykket fra Niels Nielsens ejendom ved Egen Kirke.
Egen Forsamlingshus.
Bygherre: Aktieselskabet Egen Forsamlingshus.
Formand: Gdr. Hans Frederiksen, Egen.
Bygmester: Hans Andersen, Egen
1909. Skolegade 2. matr. 50.
Købmand Anker Holst sælger ejendommen til Peter Petersen.
1909. Vestergade 3. matr. 138.
Jørgen Kruuse sælger ejendommen til Kødsynsmand Hans Peter Jacobsen.
1909. Nørregade 7. matr. 135.
Hans Christian Mathiesen sælger ejendommen til maskinbygger Peter Jørgensen Duus.
1909. Søndergade 18. matr. 159.
Byggegrund: udstykket fra Smedemester Johan Petersens ejendom, Dyndved.
Beboelsesejendom.
Bygherre: Klodsmager Jørgen Rasmussen, Guderup.
Bygmester: Hans Andersen. Egen.
1910. Søndergade 7. matr. 126.
Sadelmager Hans Christensen overdrager ejendommen til sin søn sadelmager Christen Christensen.
1910. Skolegade 5. matr. 160.
Byggegrund: udstykket fra Skoletoften.
Villa.
Bygherre: Lærer Christian Duus.
Bygmester: Knud Knudsen.
1911. Søndergade 18. matr. 159.
Jørgen Rasmussen overdrager ejendommen til sin datter og svigersøn Hans Rasmussen.
Med henblik på gartneri tilkøber Hans Rasmussen et stort havestykke.
1911. Skolegade 2. matr. 50.
Købmand Peter Petersen går konkurs og ejendommen overtages af lærer Christen Petersen,
Simmersted, og bortforpagtes herefter til Alfred Petersen fra Oksbøl.
1918 køber Alfred Petersen Elstrup Kro, og forpagtningen af forretningen overtages af landmand og bager Christian Moos fra Egen indtil 1919, da ejendommen sælges til Otto H. Ottosen fra Broager.
1912. Skolegade 8. matr. 168.
Byggegrund: udstykket fra præstegårdsjord.
Villa.
Bygherre: Købmand Johannes Jacobsen.
Bygmester: Johan Viereck.
Samtidig sælger han sin ejendom Skolegade 3. matr. 133 til Christian Moos, Egen.
Købesum: 24.000 mark.
1912. Skolegade 10. matr. 169.
Byggegrund: udstykket fra præstegårdsjord.
Villa.
Bygherre: Købmand Hans Nielsen, Nørregade 1.
Bygmester: Johan Viereck.
1912. Møllebakken 5. matr. 173.
Byggegrund: udstykket fra Claus Jørgensens ejendom, Guderup. (Agrigård).
Villa samt savskæreri og byggeforretning.
Bygherre: Knud Knudsen.
Bygmester: Knud Knudsen.
1912. Skolegade 11 og 21. matr. 236 m.fl.
Byggegrund: udstykket fra Skoletoften.
Guderup Skole.
Bygherre: Egen Sognekommune.
Bygmester: Johan Viereck.
Siden 1813 lå skolen i Gl. Guderup. hvortil den blev flyttet fra det sted, hvor den nye skole nu opføres.
Af skolebygningerne i Gl. Guderup er kun degneboligen bevaret. (Gl. Guderup 15).
Også Degneboligen fra før 1813 er bevaret. (Skolegade 15)
Med skolebyggeriet når Guderups 2 bydele sammen. Den nye bydel, der hidtil er benævnt ”Guderup Station” ændrer nu navn til ”Guderup Nystad”, og det oprindelige Guderup benævnes nu ”Gammel Guderup”.
1912. Søndergade 6 – 8. matr. 79. (Dyndved Ejerlav).
Maren og Hans Rasmussen sælger Ejendommen til Christian Moos, Skolegade 3, og flytter til Stevning. Købesum 11.000 mark. Med henblik på udlejning lader Christian Moos foretage en tilbygning på ejendommen på ca. 5 m., der indrettes til beboelse med et butikslokale og med indgang fra Søndergade. (Søndergade 6.) Der har bl.a. været en Tatolforretning her.
1913. Søndergade 4. matr. 73. (Dyndved Ejerlav).
Urmager P. Christensen sælger ejendommen til købmand Christen Jørgensen fra Stevning.
Købesum: 12.400 mark. Christen Jørgensen lader foretage en ombygning af ejendommen til manufakturforretning. 1924 tilkøber han et stykke jord fra Mejeriets have. Christen Jørgensen døde 1929 og ejendommen overtages af sønnerne Peter og Jørgen Jørgensen.
1913. Nørregade 15. matr.174.
Byggegrund: frastykket haven til danselærer Christian Haghs ejendom, Nørregade 13.
Beboelsesejendom.
Bygherre: Rentier Jørgen Jørgensen, Sjellerup.
Bygmester: Andreas Jensen, Sjellerup.
1914. Møllebakken 5. matr. 173.
Bygmester Knud Knudsen blev indkaldt i Verdenskrigen 1914 – 18 og faldt allerede d.19. 9. 1914.
Søsteren Frk. Marie Knudsen overtog derefter ejendommen. Savskæreriet og byggeforretningen blev videreført af broderen Christian Knudsen.
!914. Søndergade 11. matr. 177.
Byggegrund: udstykket fra præstegårdsjord.
Villa med sidebygning.
Bygherre: Bygmester Johan Viereck.
Bygmester: Johan Viereck.
1914. Vandforsyningsselskabet Guderup-Sjellerup oprettes.
Matr. 179.
1916. Nørregade 1. matr.123.
Købmand Hans Nielsen sælger ejendommen til Christian Moos, Skolegade 3.
1917. Søndergade 7. matr. 126.
Sadelmager Christen Christensen går konkurs og ejendommen bliver ved den lejlighed
for et beløb på 10.000 mark overtaget af landmand Jørgen Petersen fra Guderup.
1919. Søndergade 7. matr. 126.
Jørgen Petersen sælger ejendommen til mejeribestyrer Jes Frederiksen. Købesum: 11.ooo mark.
Jes Frederiksen indretter herefter et forretningslokale i ejendommen som udlejes til den nyoprettede brugsforening i Guderup og med sig selv som uddeler.
1919. Østergade 1. matr. 106.
Jørgen Christensen Dall sælger Guderup Stationskro til grosserer Chresten Wolff, Hellerup.
Købesum: 105.ooo mark, men således, at den af Dall tilkøbte jord forinden frastykkes og ikke indgår i salget af ejendommen.
Chresten Wolff bortforpagter Stationskroen til Nis Jørgensen fra Lavensby.
1919. Søndergade 11. matr. 177.
Bygmester Johan Viereck sælger ejendommen til ovennævnte Jørgen Christensen Dall.
Købesum: 32.000 mark. Dall lader indrette hestestald i tilbygningen. Jorden, der blev frastykket Stationskroen tilskødes nu denne ejendom.
1919. Skolegade 2. matr. 50.
Enke Kathrine Marie Petersen sælger ejendommen til Otto H. Ottosen fra Broager.
Købesum: 32.000 mark.
1919. Skolegade 3. matr. 133.
Christian Moos sælger ejendommen til sin brodersøn Jørgen Moos, Egen. Købesum: 42.000 mark.
1919. Søndergade 5. matr. 112.
Enke Marie Jepsen dør 1918 og hendes arvinger sælger herefter huset til Doris Otzen Petersen,
Vestergade 5, enke efter Jørgen Otzen Petersen, der faldt i Verdenskrigen 1917.
Købesum: 9.000 mark.
1919. Vestergade 5. matr. 141.
Krigsenke Doris Otzen Petersen sælger ejendommen med værksted og tilhørende maskiner til Christian Moos. Købesum: 28.000 mark.
1919. Søndergade 10. matr. 107.
Skomagermester Jørgen Rasmussen sælger ejendommen til bygmester Johan Viereck.
Købesum: 11.500 mark. Bygmester Viereck udvidede ejendommen med en tilbygning.
1920. Vestergade 3. matr.138.
Kødsynsmand Hans Peter Jacobsen sælger ejendommen til dyrlæge Hans Hansen Kaad.
Købesum: 17.000 kr.
Efter Genforeningen bliver kontrollen med kødvarer underlagt dansk lovgivning; d. v. s. at kødvarer i slagterforretninger skal kontrolleres af en dyrlæge.
Dyrlæge Kåd lader foretage tilbygninger til ejendommen, samt køber jord til udvidelser af grundstykket.
1920. Trappen 6. matr. 155.
Egen Forsamlingshus.
Aktieselskabet opløses og i stedet oprettes et andelsselskab med vedtægter i overensstemmelse med dansk lovgivning.
1921.
Efter forslag fra agent Jørgen Nielsen, Guderup og gdr. Jørgen Moos, Stolbro, blev der i 1921 rejst en genforeningssten i Guderup. Stenen blev skænket af gdr. Johannes Jacobsen, Dyndved og blev rejst på en plads syd for Villaen Skolegade 1. Denne plads, der var en del af grundstykket omkring stationskroen, blev skænket af stationskroens ejer Chresten Wolff, Hellerup.
D. 15. juni 1921 blev genforeningsstenen afsløret. Pladsen var omdannet til et fint indhegnet haveanlæg, bekostet af Chresten Wolff, der ligeledes havde skænket en flagstang og et flag til anlægget. Et par år efter afsløringen overtog kommunen anlægget med mindestenen.
Guderups bymidte har i tidens løb ændret sig mange gange, hvilket bl.a. har medført, at anlægget med Genforeningsstenen og Flagstangen er flyttet flere gange, og i dag har sin plads foran Sydbanks filial.
1921. Østergade 1. matr. 106.
Grosserer Chresten Wolff sælger Stationskroen til Nis Jørgensen, der har haft den i forpagtning siden 1919, da Chresten Wolff købte den. Købesum: 56.000 kr.
1921. Søndergade 12. matr. 120.
Christian Walther indgår i en byttehandel med Christian Moos således, at Christian Moos overtager ovennævnte ejendom og Christian Walther overtager ejendommen Vestergade 5.
1921. Vestergade 5. matr.141.
I byttehandelen med Christian Moos betaler Christian Walther 8.000 kr. samt ca. 5.000 kr. for maskiner m. m. i karetmagerværkstedet.
1922. Søndergade 13. matr.190.
Byggegrund udstykket fra præstegårdsjord.
Villa med tilbygning.
Bygherre: Bygmester Johan Viereck.
Bygmester: Johan Viereck.
1922. Søndergade 15. matr. 197.
Byggegrund udstykket fra præstegårdsjord.
Villa.
Bygherre: Enkefru Christine Marie Clausen, Notmarkskov.
Bygmester: Christian Brix.
1923. Søndergade 10. matr. 107.
Bygmester Johan Viereck sælger ejendommen til fhv. gdr. Hans Klein Guderup.
Hans Klein etablerer sig som cykel – og automobilreparatør og indretter et værksted hertil i tilbygningen.
1923. Skolegade 6. matr. 127.
Egen Sognekommune sælger ejendommen til købmand Johannes Jacobsen, Skolegade 8.
1923. Nørregade 9. matr. 125.
Hans Andersen May sælger ejendommen til Krigsenke Christine Moos, f. Hansen.
1923. Søndergade 12. matr. 120.
Christian Moos sælger ejendommen til Christine og Christian Nissen, Stevningnor.
1923. Trappen 8. matr. 185.
Byggegrund: udstukket fra Chresten Nielsens ejendom ved Egen Kirke.
Villa.
Bygherre: Murer Albert Schmidt fra Torup.
Bygmester: Albert Schmidt.
1923. Vestergade 4. matr. 104 (Dyndved Ejerlav).
Byggegrund: udstykket fra præstegårdsjord.
Villa.
Bygherre: Tømrer Mathias Schmidt fra Asserballe.
Bygmester: Johan Viereck.
1923.
Elforsyning etableret.
1923. Skolegade 7. matr. 441.
Byggegrund: udstykket fra Skoletoften.
Villa / Lægebolig.
Bygherre: Egen Sognekommune.
Bygmester: Johan Viereck.
Læge: Dr. Hans Jensen.
!923.
Skolegade 10. matr. 169.
Telefoncentral for Egen Sogn oprettet med Hans Nielsen som centralbestyrer.
Samtidig blev her oprettet telegraf - og samtalestation.
(Tidligere var abonnenterne i Egen Sogn under Centralen i Augustenborg. Telegraf - og samtalestation var installeret hos købmand Peter Nansen Petersen, Guderup).
I en lang årrække var her en filial af Sønderborg Bys Sparekasse med Hans Nielsen som bestyrer.
1924. Trappen 2. matr. 187.
Byggegrund: udstykket fra smedemester Johan Petersens ejendom, Dyndved.
Villa.
Bygherre: Krigsenke Anna Marie Sophie Bruhn.
Bygmester: Johan Viereck.
1924. Trappen 4. matr. 184.
Byggegrund: udstykket fra smedemester Johan Petersens ejendom, Dyndved.
Villa.
Bygherre: Postbud Peter Christensen.
Bygmester: Johan Viereck.
1925. Skolegade 3. matr. 133.
Jørgen Moos sælger ejendommen til Jørgen Petersen, Guderup. Købesum: 18.000 kr.
Jørgen Petersen indrettet her en filial af Landmandsbanken og med sig selv som bestyrer.
1925. Nørregade 3 – 5. matr.117.
Slagtermester Johannes Lassen sælger ejendommen til slagtermester Richard Schanz således, at Johannes Lassen beholder den ene halvdel af villaen (Nørregade 3), mens resten af villaen med slagterforretningen samt bygningen med slagteri og røgeri overtages af Richard Schanz.
1925. Nørregade 7. matr. 135.
Maskinbygger Peter Duus lader foretage en større udvidelse af maskinbyggerværkstedet.
1926. Vestergade 9. matr. 244.
Byggegrund: frastykket bygherrens ejendom i Dyndved.
Villa.
Bygherre: Rentier Jørgen Jørgensen, Dyndved.
Bygmester: Johan Viereck.
1926. Vestergade 2. matr. 117. (Dyndved Ejerlav)
Byggegrund: udstykket fra præstegårdsjord.
Villa med købmandsforretning.
Bygherre: Brugsforeningsuddeler Jes Frederiksen.
Bygmester: Johan Viereck.
1926. Søndergade 7. matr. 126.
Uddeler Jes Frederiksen sælger ejendommen til brugsforeningen og fratræder samtidig sin stilling som uddeler. Samtidig tiltræder uddeler Niels Verner Nielsen fra Rindby Brugsforening på Fanø stillingen som uddeler.
1927. Den ”ny landevej” fra Sønderborg til Nordborg åbnes d. 9. september 1927, efter udvidelse samt ændring af landevejens linjeføring. Arbejdet, der blev påbegyndt 1925, betød væsentlige forbedringer for de handlende i Guderup Nystad.
!928. Søndergade 5. matr.112.
Krigsenke Doris Otzen Petersen flytter til Sønderborg og sælger ejendommen til skræddermester Peter Thomsen fra Havnbjerg.
1928. Skolegade 8. matr. 168.
Johannes Jacobsen døde 1927 og hans enke Christine Jacobsen sælger Villaen
til dyrlæge Hans Hansen Kaad, Vestergade 3.
1928. Søndergade 18. matr.159.
Hans Rasmussen går konkurs og ejendommen overtages af købmand Rudebeck, Sønderborg.
1929. Nørregade 15. matr. 174.
Rentier Jørgen Jørgensen sælger ejendommen til tømrer Peter Sørensen, Elstrupskov.
Købesum: 7.000 kr.
1929. Vestergade 3. matr.138.
Dyrlæge Hans Hansen Kaad sælger ejendommen til rentier Jørgen Jørgensen, Nørregade 15.
Ejendommen indrettes herefter med bageri og bagerforretning, der overtages af datteren Anna og svigersønnen bagermester Hans Peter Jørgensen; de første år dog som forpagter af ejendommen.
1929. Søndergade 18. matr. 159.
Købmand Rudebeck sælger ejendommen til gartner Jacob Haas. Købesum: 9.000 kr.
1929. Søndergade 11. matr. 177.
Jørgen Christensen Dall sælger ejendommen til gæstgiver Lydiksen, Sønderborg.
Købesum 33.ooo kr. Lydiksen overdrog senere ejendommen til sin datter og svigersøn
Meta og Jørgen Philipsen.
1930. Asfaltering af ”den ny landevej” i Guderup Nystad.
1932. Vestergade 6. matr. 121. (Dyndved Ejerlav).
Byggegrund: udstykket fra præstegårdsjord.
Villa.
Bygherre: Murer Jes Torre.
Bygmester Jes Torre.
Jes Torre var mestersvend ved bygmester Viereck i en lang årrække.
1932. Vestergade 8. matr. 123. (Dyndved Ejerlav).
Byggegrund: udstykket fra præstegårdsjord.
Villa.
Bygherre: Murer Vesti Esbensen.
Bygmester: Vesti Esbensen.
Vesti Esbensens hustru Anna var jordemoder.
1932. Søndergade 19. matr. 213.
Byggegrund: udstykket fra præstegårdsjord.
Villa.
Bygherre: cand. theol. Jørgen Petersen.
Villaen blev udlejet til Jørgen Petersens forældre Marie og Jørgen Petersen.
1932. Østergade 1. matr. 106.
Nis Jørgensen på Guderup Stationskro går fallit og stationskroen overtages af hans svoger
Christian Christiansen Bonde, Mels.
1932. D. 21. januar 1932 afholder baneselskabets bestyrelse sammen med generaldirektøren for Statsbanerne et møde i Sønderborg.
Mødets dagsorden: Nedlæggelse af Den Alsiske Amtsbane.
Med flere års driftsunderskud, som bl.a. skyldtes stagnation og krise i næringslivet samt stigende konkurrence fra bilerne, og deraf følgende fald i både gods – og personbefordringen og med udsigt til stigende underskud fremover, så banebestyrelsen ingen muligheder for at fortsætte driften.
På mødet blev der oprettet en overenskomst, hvorefter Amtsbanen skulle nedlægges, desuden skulle Sønderborg – Mommark banen ombygges til normalspor og derefter overtages af Statsbanerne, der samtidig fik eneret på ruteautomobilkørsel i Sønderborg Amt.
1933. Sidste togafgang fra Guderup den 28. februar 1933.
Hermed sluttede så den periode i Guderups historie, hvor en håndfuld håndværkere og købmænd på bar mark lagde grunden til det Guderup, der derefter blev sognets hovedby.
En periode, præget af initiativ og virkelyst, men på grund af Verdenskrigen 1914 – 18 og dens
følger, også af modgang og økonomiske problemer for mange.
”Guderup Nystad” er stadig Guderups bymidte, men denne har ikke meget tilfælles med det Guderup, der for omkring 100 år siden ”blev sat på skinner” af den tids iværksættere. En del ejendomme er fjernet, forretninger er nedlagt og ændret til boliger, og nye forretninger er kommet til.
”Guderup Nystad”, som den var engang, huskes nu kun af de ældste i sognet.
Udviklingen til det Guderup vi kender i dag, tog sin begyndelse i midten af 50erne, men det er en helt anden historie…
Guderup d. 20. 2. 2003.
Ejnar Petersen.
Ejerforhold.
Østergade.
Nr. 1. Christian Richelsen. 1897 – 1903.
Jørgen Christensen Dall. 1903 – 1919.
Chresten Wolff. 1919 – 1921.
Nis Jørgensen. 1921 – 1932.
Chr. Christiansen Bonde. 1932 – 1935.
Søndergade.
Nr. 1. Heinrich Richelsen. 1905 – 1946.
Nr. 2. Egen Sogns A / Mejeri 1888 – 1966.
Nr. 3. Frederik Frederiksen. 1900 – 1906.
Adolf Bollinger. 1906 – 1941.
Nr. 4 Chr. E. A. Franck. 1902 – 1903.
Chr. Brix. 1903 – 1906.
P. Christensen. 1906 – 1913.
Chresten Jørgensen. 1913 – 1930.
Peter og J. Jørgensen. 1930 – 1941.
Nr. 5. Peter Hansen Wehl. 1900 – 1907.
Marie Jepsen. 1907 – 1919.
Doris Otzen Petersen. 1919 – 1928.
Peter Thomsen. 1928 – 1978.
Nr. 6-8. Christian Brix. 1906 – 1907.
Maren Bonde. 1907 – 1912.
Christian Moos. 1912 – 1942.
Nr. 7. Hans Christensen 1902 – 1910.
Chresten Christensen 1910 – 1917.
Jørgen Petersen 1917 – 1919.
Jes Frederiksen 1919 – 1927.
Guderup Brugsforening 1927 –
Nr. 9. Niels Nielsen. 1904 – 1950.
Nr. 10. Jørgen Rasmussen. 1901 – 1919.
Johan Viereck. 1919 – 1923.
Hans Klein. 1923 – 1962.
Nr. 11. Johan Viereck. 1914 – 1919.
Jørgen Chr. Dall. 1919 – 1929.
Jørgen Philipsen. 1929 – 1961.
Nr. 12 Christian Walther. 1903 – 1921.
Christian Moos. 1921 – 1923.
Christine Nissen. 1923 – 1935.
Nr. 13. Johan Viereck. 1922 – 1952.
Nr. 14. Christian Frandsen. 1898 – 1935.
Nr. 15. Christine Clausen. 1922 – 1948.
Nr. 16. Frederik Frederiksen. 1906 – 1946.
Nr. 18. Jørgen Rasmussen. 1909 – 1911.
Hans Rasmussen. 1911 – 1928.
Rudebeck, Sønderborg. 1928 – 1929.
Jacob Haas. 1929 – 1957.
Nr. 19. Jørgen Petersen. 1932 – 1934.
Skolegade.
Nr. 1. Christian Richelsen. 1903 – 1917.
Maren Richelsen. 1917 – 1947.
Nr. 2. Christian Ernst. 1899 – 1901.
Johannes Jacobsen. 1901 – 1904.
Asmus Chr. Sørensen. 1904 – 1906.
Johannes Jacobsen. 1906 – 1907.
Anker Holst. 1907 – 1909.
Peter Petersen. 1909 – 1911.
Christen Petersen. 1911 – 1919.
Otto H. Ottosen. 1919 – 1941.
Nr. 3. Johannes Jacobsen. 1904 – 1912.
Christian Moos. 1912 – 1919.
Jørgen Moos. 1919 – 1925.
Jørgen Petersen. 1925 – 1934.
Nr. 4. Chresten Werner. 1901 – 1961.
Nr. 5. Chr. Duus. 1910 – 1942.
Nr. 6. Egen Kommune 1902 – 1923.
Johannes Jacobsen. 1923 – 1927.
Christine Jacobsen. 1927 – 1946.
Nr. 7. Egen Kommune. 1923 – 1961.
Nr. 8. Johannes Jacobsen. 1912 – 1929.
Hans Kaad. 1929 – 1965.
Nr. 10. Hans Nielsen. 1912 – 1971.
Nr. 13. Christian Brix. 1908 – 1909.
Marie Catrine Nissen. 1909 – 1938.
Nr. 21. Guderup Skole. 1912 –
Nørregade.
Nr. 1. Christian Ernst. 1901 – 1906.
Hans Nielsen. 1906 – 1916.
Christian Moos. 1916 – 1937.
Nr. 3-5. Johannes Lassen. 1904 – 1925.
Richard Schanz. 1925 – 1950.
Nr. 7. Hans Chr. Mathiesen. 1904 – 1909.
Peter Jørgensen Duus. 1909 – 1960.
Nr. 9. Jørgen Jørgensen. 1903 – 1907.
Hans May. 1907 – 1923.
Christine Moos. 1923 – 1945.
Nr. 15. Jørgen Jørgensen. 1913 – 1929.
Peter Sørensen. 1929 – 1984.
Nr. 17. Niels Pallesen. 1907 – 1942.
Vestergade.
Nr. 1. Ætylengasværk.
Aktieselskab. 1906 – 1919
Johan Viereck 1919 – 1923
Hans Klein 1923 – 1949
Nr. 2. Jes Frederiksen. 1926 – 1950.
Nr. 3. Jørgen Kruuse. 1905 – 1909.
Hans Peter Jacobsen. 1909 – 1920.
Hans Kaad. 1920 – 1929.
Jørgen Jørgensen. 1929 – 1935.
Nr. 4. Mathias Schmidt. 1923 – 1961.
Nr. 5. Jørgen Otzen Petersen. 1905 – 1919.
Christian Moos. 1919 – 1921.
Christian Walther. 1921 – 1970.
Nr. 6. Jes Torre. 1932 – 1985.
Nr. 8. Vesti Esbensen. 1932 – 1966.
Nr. 9. Jørgen Jørgensen. 1926 – 1943.
Trappen.
Nr. 2. Anna M. Sophie Bruhn. 1924 – 1941.
Nr. 4. Peter Christensen. 1924 – 1959.
Nr. 6. Egen Forsamlingshus. 1908 –
Nr. 8. Albert Schmidt. 1923 – 1951.
Møllebakken.
Nr. 5. Knud Knudsen. 1912 – 1916.
Marie Knudsen. 1916 – 1959.
|
