3. Peder Hansen Vogt. 3. Peder Hansen Vogt, født ca 1653 i Sebbelev, (søn af Hans Thomsen og NN) ref: KE0151. (1) Han blev gift med Sophie Margrethe Poss, født 1659, (datter af Alexander Poss og Elisabeth von Køllen) ref: GC0151, død 1677 i Gammelgaard. (2) gift 24 nov 1696 i Ketting, Ingeborg Steffensen Kramer, født 1675 i Ketting, (datter af Steffen Simonsen Cramer og Ingeborg Thomsen) døbt 5 apr 1675 i Ketting, ref: GF0151, død 1734. Peder død 1717. Chr. Knudsen F I 24: Peder Hansen Vogt stod i mange år i det hertugelige augustenborgske hus tjeneste, måske har han begyndt som lakaj, men han avancerede snart op til at blive kammertjener hos prinsen Frederik
Wilhelm. I denne stilling finder vi ham allerede 1677 og endnu 1698 nævnes han som sådan. I alle disse år kaldes han gerne Peder Kammertjener på Augustenborg. 1692 holdt Peder Kammertjener sin broder Thomas Hansens søn Hans over dåben på Augustenborg. 1694 stod han fadder til gartner Erik Vothmanns barn i Notmark. 1700 holdt Peder Kammertjener Jørgen Bladts søn i Katry Steffen over dåben i Notmark (Notmark og Ketting kirkebøger). I 1677 var han forlovet med forvalter Alexander Poss datter Sophie Margrethe på Gammelgaard, men hun døde samme år. 24 nov 1696 blev Peder Hansen gift med Ingeborg Steffensdatter af Ketting (Ketting kirkebog). Hun var en datter af Steffen Simonsen Kramer og hustru Ingeborg Thomasdatter i Ketting og født 1675. Med hende fik han stedet i Ketting. Han må allerede først i året 1696 have fået stedet, thi samme år, den 16 maj forunder hertuginde Augusta til Augustenborg sin hr. søns, hertug Frederik Vilhelms kammertjener Peder Hansen for hans mangeårige tro, underdanige tjeneste imod os og vor hr søn kroen og gæstgiveriet i vor by Ketting på livstid under de vilkår, at han der alene må holde øl og brændevin til salg, og eller ingen under straf og mulkt må udskænke disse artikler, men han alene derved sættes i stand til at ernære sig og sine på en ærlig måde. Han skal være forpligtiget til at behandle dem, som tage sig ind og søge logis hos ham, på bedste måde, holde godt øl og brændevin til sædvanlig pris, og årlig ved Philip Jacobi (1 maj) tid yde til den hertugelige kasse for krohold 5 rdl, og for at nyde 1 ørtug land i marken, som har hørt til væverens sted, men som vi i nåde nu har forundt nævnte Peder Hansen, 2 rdl, altså i alt 7 rdl kurant. I øvrigt skal han ikke besværes med videre pålæg, og ville vi beskytte og håndhæve hans ret mod enhver, som ville gøre indgreb i hans næring. Til videre stadfæstelse har vi givet dette privilegium på vort enkesæde Augustenborg den 16 maj 1696 under vor fyrstelige hånd og segl (Gamle dokumenter i familiens eje).
Begge dele er endnu vel bevarede (skrevet 1862). Det lader til ifølge dette brev, at stedet først nu har fået ret til krohold og endvidere får man heraf den rare oplysning, hvorledes kroen har fået den jord, som førhen har liget til det kåd, der ligger lige over for. Hans Knabes kåd fik ved udskiftningen 1790 ikke jord i marken, hvad derimod de andre kåd i byen fik. Sagnet fortæller desangående, at denne jord blev udlagt til kroen og kom ind i marken Askhøj; thi i gammel tid var den jord kommen til kroen. Ejeren af hint kåd besøgte flittig kroen og ved at drikke ham fuld, havde kromanden afkøbt ham jorden. Den blev altså, som man siger, solgt for et aftens drikkeri. Det siges ikke i jordebogen, at grunden er kommen til kroen, men så meget er vist, at medens ethvert bondeinderstested kun fik 4 skæpper land i alt, fik kroen alene i marken 10 skæpper, hvilket lettest lader sig forklare heraf. Om sagnet taler
sandhed kan ikke afgøres, men af dokumentet ses, at Peder Hansen Vogt har erhvervet sig denne grund i marken ved herskabets gunst. Der er kun liden sandsynlighed for, at han har forskaffet sig den på den måde, som sagnet beretter; thi for det første får Peder Hansen Vogt jo nu først ret til at holde kro, og for det andet var jorden den gang fæstejord og kunne ikke sælges for høj eller lav pris af hin mand. Stedet kaldes væverens sted. 1690 synes Albert Knudsen, at have boet der, der af nogen grund i marken til sit kåd årligen betalte præsten 12 skilling lybsk.
På det samme sted døde 1760 Knud Hansen, væver, gammel 35 år, hvis enke Cathrine Knuds, en flittig væverske blev gift Christian Johansen, der beboede stedet 1790. 18 jun 1696 har enkehertuginde Augusta til Augustenborg også stadfæstet ham privilegiet til at drive høkeri i Ketting. Efter at vi har forundt Peder Hansen at holde værtshus og han underdanigst har søgt os om tilladelse til at føre en ringe handel ligesom sin formand, så tilstå vi ham herved ret til at drive en smule handel med salt, stokfisk, jern m.m. frit og uden nogen afgift på samme vilkår og måde, som vor i Gud salige gemal har forundt og skænket hans formand Steffen Cramer og dennes enke sådant. Dog med det udtrykkelige forbud, at han på ingen måde må sælge i sit hus, linned, uld eller silketøj, samt at han af alt, hvad han har til salg, på vedkommende steder erlægger told til den kongelige kasse, hvorimod vi da lover at beskytte og håndhæve hans privilegium. Sket på vort hus Augustenborg 18 jun 1696. Augusta, hertuginde til Slesvig-Holsten (familiens dokumenter). Efter sin moder hertuginde Augustas død har hertug Frederik Vilhelm til Augustenborg 30 maj 1701 på Augustenborg slot stadfæstet ovenstående privilegium, som vor moder nådigst har forundt Peder Hansen Voigt på Rumohrsgaard med hensyn til det fri værtshus, øl og brændevin, skænk, såfremt han behandler og opfører sig vel imod fremmede rejsende og andre med god beværtning og ved at holde godt øl og brændevin (Familiens dokumenter). 1712 indgik han med følgende ansøgning til hertug Frederik Vilhelm: Durchl. Hertug, nådige fyrste og herre. Efter at deres højfyrstelige durchl. har behaget at foretage den bekendte forandring med Rumohrsgaard, hvorved jeg har mistet min tjeneste og stilling ved denne gård, altså ikke er i stand til at kunne tilbringe resten af mine dage uden speciel fyrstelig nåde. Så siger jeg først underdanigst ydmyg tak for den til hidtil til enhver tid nydte højfyrstelige godhed med den tilføjede underdanigste bøn, at den til dags dato modtagne nåde at besidde uden årlig afgift og skat, frit hus og værtshus måtte udstrækkes derhen, at jeg blev fritaget for den årlige ydelse af 2 rdl for en smule grund på Ketting mark, og at dette endvidere måtte bevilliges og konfirmeres for min egen og kones levetid. Også i det tilfælde, at skæbnen måtte kalde mig andet steds hen, og jeg nødtes til at sælge mit hus, ønskes det, at deres durchl. måtte i forvejen belægge det med en årlig bestemt taksation. Forventende herom en mild resolution, ønskes deres Durchl. hus alt godt og lykke fra Gud af des durchl. Underdanigste tjener Peder Hansen i Ketting, 14 apr 1712. 30 apr 1712 svarer hertug Frederik Vilhelm til Augustenborg herpå. I betragtning af ansøgerens os hidtil ydede tro tjeneste, bevilliges ham, at ligesom han har nydt værtshuset og kroen i Ketting uden årlig afgift, således må han for fremtiden frit nyde og beholde samme, indtil hans majestæt kongen måtte behage at indløse godset Rumohrsgaard, men at han derimod årligt skulle svare de 2 rdl af grunden på Ketting mark. (Familiens dokumenter). Man ser heraf, at Peder Hansen Vogt i det mindste fra 1701-1712 har
været på Rumohrsgaard i hertugens tjeneste. 1708 Dom. Quinquagesima (fastelavnssøndag, 19 feb) holdt Peder Foged på Rumohrsgaard Hans Møllers søn Christian i Lillemølle over dåben i Notmark kirke. Faddere var Johan Farver fra Egenmølle og Hans Buchwalds hustru i Lillemølle (Notmark kirkebog). Da han tillige havde været kammertjener, kan man ikke tænke ham som en simpel ladefoged på Rumohrsgaard, men han må have haft en slags opsyn på gården som forvalter, hus- eller ridefoged, hvilket også synes at fremgå af ovennævnte skrivelse.
Johan Henrik Farver i Egenmølle må have været en god ven af Peder Hansens hus og familie, hvilket kan ses deraf, at denne mand 1715 i et brev melder sin søn Knud Johansen, der stod i købmandslære i Slagelse, at hr. Peder Voigt lader dig venlig hilse og glæder sig meget over, at det går dig vel. Måske han allerede den gang havde udset den unge mand til sin eftermand på stedet, thi selv havde han ingen børn. Derfor gjorde han og hans hustru følgende testamente: 18 jul 1716 bestemte han i forening med hende, at den længstlevende af dem skulle være
forpligtiget til at udrede til den afdødes arvinger 90 rdl, og hvis Peder Hansen først skulle dø, skulle hans efterlevende hustru tillige udlevere hans broder Thomas Hansen hans bedste klædning. I øvrigt skulle resten af formuen, hvad navn det end måtte have, samt deres arveligt beboede hus være den efterlevendes fuldkomne ejendom, hvorover vedkommende frit kunne skalte og valte efter behag, uden at nogen måtte lægge dem hindring i vejen. Underskreven af Peder Hansen og Ingeborg Peders. Som vidner Johan Henrik Farver fra Egenmølle og Jørgen Pedersen Dreier af Ketting. 6 okt 1716 blev det i alle punkter stadfæstet på slottet Augustenborg af hertuginde Sophie Amalie, hertuginde til Slesvig-Holsten (familiens dokumenter); thi hendes gemal hertug Frederik Vilhelm var allerede afgået ved døden 1714. 1717 døde Peder Hansen Vogt i Ketting i en alder af 63-67 år. Da han mest havde stået i hoffets tjeneste, har han ikke været så meget knyttet til Ketting kro, men dog må hans kone have boet her. Ifølge det mellem ægtefolkene oprettede testamente udbetalte hans hustru ved sin lavværge,
hendes broder Hans Steffensen Cramer, til sin mands 3 søskende: Thomas Hansen, boendes til Augustenborg, Maren, Peder Aagesens boendes til Sebbelev og Anne, Peder Clausens enke udi Egen 90 rdl og hans bedste
klædning, hvorfor de ved deres underskrift kvitterede for rigtig betaling, og at deres svigerinde intet mere skyldte dem. Som tilstedeværende vidner nævnes agtbare og velfornemme mand Christen Murmand og Anders Christensen, begge af Ketting, dateret Ketting 8 nov 1717 (Familiens dokumenter). Ifølge testamentet havde hun altså ret til at skalte med resten af formuen, som hun selv fandt for godt, og derfor aftrådte hun endnu samme
år stedet til sin søsterdatter Anne Jørgensdatter Bladt af Katry og hendes fæstmand Knud Johansen af Egenmølle, hvem hun også efter sin død testamenterede hele sin formue, imod at de ligesom det var sket med hendes afdøde mands familie, også udbetalte til hendes arvinger 90 rdl. Hun må jo vist nok også have udtaget sig et aftægt og enten boet hos dem i huset eller måske snarere selv have købt sig et hus. Hun har rimeligvis til den hensigt oprettet det inderstested, som senere tilhørte skrædder Hønborg. Hun døde 1726. Imod at tage ved huset, mobilier og al anden middel og formue, som den salig kone har efterladt samt påtage sig hendes mulige gæld, udbetalte nu deres svoger Knud Johansen og hans hustru til hendes arvinger 90 rdl., hvorfor de ved deres underskrift kvitterede rigtig betaling. Denne forhandling skete i Ketting 31 okt 1726 og er underskrevet af Hans Steffensen Cramer fra
Ærøskøbing, Hans Simonsen fra Svenstrup på egne og søskendes vegne. Stephan Hansen, degn i Ketting på sin moders vegne og Steffen Jørgensen Bladt af Katry på sin moders vegne. Den af arvingerne som handlede
herimod eller senere krævede Knud Johansen for mere, skulle bøde til den hertugelige kasse på Augustenborg 10 rdl. Til sikkerhed er dette skifte stadfæstet af den hertugelige herredsfoged Ernst Günther Pedersen, en broder til præsten hr Jørgen Pedersen i Notmark. Dateret Ketting 31 okt 1726 (familiens dokumenter, Ketting kirkebog, gamle dokumenter og mundtlige fortællinger af Jørgen Knudsen). Sophie: Chr. Knudsen F I 24: Sophie Margrethe Poss døde 1677 og herom skriver præsten hr. Johan Monrad i den gamle kirkebog: 1677 mellem den 8 og 9
feb om midnatten døde på Gammelgaard pensionarius Alexander Posses kære datter Sophie Margrethe i hendes jomfrustand i hendes alders 18 år. Hun var trolovet til hans højfyrstelige Durchl. Kammertjener Peder Voigt på
Augustenborg, men hendes himmelske brudgom Christus Jesus havde hende kær og hentede hende hjem før brylluppet. Hun var et gudfrygtigt, fromt og forstandigt menneske, og døde derfor helt sagte og saligt, blev
begravet 20 feb. Hun blev nedsat i faderens murede begravelse i kirken. (Ketting gamle kirkebog).
Barn af Ingeborg Steffensen Kramer:
i Hans Pedersen, født 1698 i Ketting, døbt 15 maj 1698 i Ketting, ref: GO0151, død 27 maj 1698 i Ketting.
ii Frederik Vilhelm Pedersen, født 1699 i Ketting, døbt 7 apr 1699 i Ketting, ref: GP0151, død 14 apr 1699 i Ketting.
|
