2. Steffen Simonsen Cramer. 2. Steffen Simonsen Cramer. Chr Knudsens familiesamling I 5: Steffen Simonsen Kramer er rimeligvis ikke fra Ketting, hvor han er født ved jeg ikke så lige. I byen Holm i Nordborg sogn findes 1650-56 en kådner og høker Simon Kræmer, var han altså, hvad der kunne tænkes en søn af denne mand, var han født i Holm. I byen Nordborg findes fra 1643 af følgende år ligeledes en Simon Kræmer eller Kramer, var han som andre flygtninge fra fastlandet flygtet her til byen fra Åbenrå, men blev siden boende på Nordborg. Det var på grund af den svenske fejde fra 1643-45. Var denne mand hans fader, hvad ikke er utænkeligt, blev han altså født i byen Åbenrå. Det må nu imidlertid stå hen. Det er endnu kun en gætning, men sagen kan måske engang blive klaret. Kramer eller Kræmer er det samme navn, det første den tyske og det andet den danske form af ordet adel, og er vel ikke egentlig hans navn, men et navn som han har fået på grund af sin håndtering, dog ser vi at hans børn beholder dette navn. Han bliver gift og får stedet 1661. 1661 d. 15. april blev Steffen Simonsen g. m. Ingeborg Thomas Datter af Ketting som også bliver publice absolverede (stod offentlig skrifte) da hun kom 10 uger for tidlig i barsling. Hun var altså fra Ketting, vistnok en datter af Thomas Kræmer, og han har altså fået stedet efter sine forældre. Det er præsten Johannes Monrad d. Yngre, der var præst i Ketting fra 1653 - 82, der har viet dem. Det gik langt strengere til dengang end nu om dage, ofte er det nu tilfældet at folk allerede havde ventet sig barn førend de indtræder i ægteskab og
sætte bo og dog udstå den ikke kirkelige tugt. Således var det ikke i gamle dage, da måtte de udstå offentlig skrifte i kirken selv for mindre forseelser når barnet blev for tidligt født eller blev lagt ihjel om natten. Med sin hustru har han altså fået stedet. Ligesom sin eftermand og svigersøn Peter Hansen Vogt havde han af stamfaderen for det
augustenborgske, Hans Hertug Ernst Günther til Augustenborg (1650-89) fået privilegium på at drive høkeri "einen geringen Handel und Trafiqir mit Saltz Stockfisch, Ersen und dergleichen zu treiben". Han købte
stedet til ejendom og privilegiet bliver arveligt. Dette kan først være sket efter 1669, thi først dette år kom hertugen i besiddelse af gården Rumohrsgård til hvilken gård byen Ketting hørte. Førend denne tid lå Rumohrsgård under det Sønderborgske Hus. Stedet kan allerede godt have været før denne tid, haft privilegiet, men har nu af den ny ejer, hertugen af Augustenborg, fået det stadfæstet. Kroen, som kaldes et fyrstelig inderstested, og som altså var opført på herskabets grund, havde han ligeledes ifølge gamle dokumenter tilkøbt sig og sin familie til ejendom, ligesom privilegiet var bleven arveligt i hans og hans families besiddelse. Det må som et fyrstelig inderstested vistnok oprindelig være bleven opført på en grund, der har ligget til nabogården, bolsmand Hans Jensens bol, hvilket noksom fremgår af dets beliggenhed. Den oprindelige byggeplads var meget indskrænket og stedet
var indeklemt på alle sider, thi først senere er grunden ved køb til forskellige tider bleven betydelig udvidet. Steffen Simonsen må have følt dette savn, og har vistnok af denne grund i 1671 fæstet et præsteindersted af sin præst Hr. Johannes Mondrad d. Yngre. Dette præstekåd med den lade, som står til gaden 3 fag samt stald og hus var oprindelig bygget og opført på kongelig majestæts præstegrund af Jørgen Mortensen degn, og efter dennes død gået i arv til hans svigersøn, Klaus Christensen Bøtcker. Da denne mand flyttede til Bromølle, solgte han stedet til provsten, der atter for 60. rdl. afhændede det til Steffen Simonsen, således at denne og hans arvinger måtte bruge, anvende og bortpante og på enhver måde gøre sig stedet til nytte, blot i tilfældet af salg skulle det først billigedes stedets præst. Årlig skulle han betale til præstegården deraf 11 mark lybsk, de 5 mk til Påske og 6 mk til Mikkelsdag 1 mk dansk til lensmanden på Nyborg Slot i årlig forbedelsespenge, samt hver gang ved en ny indfæstning af stedet på en gang yde 11 mk lybsk til vitterlighed i det medundertegnet af Hr. Steen Poulsen Rhode, sognepræst i Asserballe og bolsmand, Nis Jørgensen i Ketting, hans nabo på den senere bispegård. Dette hus var det nu øde præstekåd, Hans Ammes hus, som lå lige over for kroen i den Toft, som nu tilhørte slagter Erichsen. Imidlertid måtte Steffen Steffensen Kramer eller hans enke igen have solgt dette sted, thi 1690 ejedes det af en Hans Hansen. De samtidige bolsmænd i Ketting ved årene 1666-70 var:
1. Nis Jørgensen
2. Christen Christensen
3. Peter Klausen
4. Jes Pedersen
5. Christen Jørgensen
6. Christen Hansen
I forening med sin høker- og kramhandel har Steffen Simonsen rimeligvis tillige drevet skibsfart, og sejlet med en jagt eller andet mindre fartøj, hvilket i ældre tider de mere ansete kræmmere på landet plejede at gøre. Selv i købstæderne var i forrige århundrede flere af de mindre handlende tillige skippere. En del af handelen førtes på Norge, og købmanden sejlede gerne med og afsatte sine varer. Dette synes fremgå af hans handel med salt, stokfisk og jern m. m. og end mere af følgende sagn. " Under en stor sten på Ketting Kirkegård ligger 2 børn begravede. Faderen til de nævnte børn var en sømand, og skal være kommen hjem med den slemme syge, hvoraf både han og de 2 børn døde. Den sørgende moder havde lagt den store smukke sten over børnene, men
tillige udtrykkelig havde hun forbudt for fremtiden at røre denne sten, eller at begrave senere led af familien under den, hvilket er blevet pålagt den ene ejer af kroen efter den anden. "Således er dette blevet fortalt af min gamle plejefader, Jørgen Knudsen, præst i Havnbjerg, efter hans forældre. Stenen ligger over 2 af Steffen Simonsens børn, der er døde i den voksne alder, og sagen må altså gælde ham. Hvorvidt nu sagnet nu i et og alt fortjener tiltro, kan efter så mange års forløb ikke afgøres, dog tror jeg ikke på den første del af sagnet, thi børnene er ikke døde på en gang, men der er et temmelig mellemrum mellem begges død, og dernæst var det sært, om enken da ikke også ved et par ord havde mindes sin afdøde ægtefælle, thi han er da vistnok bleven lagt om ikke i samme, så dog i en grav ved siden af børnene. Men så megen sandhedligger der vel deri, at manden virkelig har været en skipper eller
søfarende. Den smukke og arvelige sten bærer tillige vidnesbyrd, at Steffen Simonsen og kone har været ansete og formuende folk, der har siddet i meget gode kår. Den er af en stor og anseelig størrelse: " I den øverste halvdel er afbildet Herrens Opstandelse. I de 4 Hjørner findes de 4 Evangelister med deres attributter: " Engelen, Oxen, Løven og Ørnen og optegnet Herrens bedrifter, alt sammen meget smukt udhugget. Rundt omkring stenens kant læses følgende Gravskrift over hvilke Personer der er jordede: " Her under Hviler tvende Nu Salige søskende
Den Ærbare Ærlige og Gudfrygtige, Achtbare og Velfornemme Unge Mand Thomas Steffensen, barnefødt udi Ketting. Anno 1665 den 7. september som døde år 1689, den 13. maj udi hans alder 23 år 8 måneder den Unge Ærbare Og Gudfrygtige Mø Margaretha Steffens Datter, født her sammesteds anno 1678 den 1. juli og døde år 1698 1. maj udi hendes alder 19 år og 10 måneder og 2 dage. Nedenunder Opstandelsen læses følgende ord " Du Vandringsmand Som Her Går Frem - Ses Hvordan Hjem Bragte - to søskende til Rette Hjem - Og Udi Graven Lagde -Jesus Som er Standen Op - Fra Døde skal Med Glæde. Endnu fandtes 2 Strofer som ikke kunne læses. Stenen lå meget imod syd for kroens nuværende begravelsesplads. Det har altid lydt som et bekendt påbud om at stenen ikke måtte fjernes, og tro i at overholde den befaling har stenen hen ved 200 år ligget i fred uden at efterkommere på kroen har åbnet den gamle begravelse. Da den nuværende mand på kroen A. 1868 byggede kroen op i en større og elegantere stil, da tog han stenen bort og lagde den som en trappesten for krostue døren. Således er jo mangt et gammelt mindesmærke ofte blevet friet bort af vanhelliges hænder. Ordene Achtbare og Velfornemme viser at familien har stået i trin over bondestanden, og deres velstand og gode kår skønnes både af
dette monument som også deraf, at Steffen Simonsen har hvervet stedet til ejendom. Af sine børns fadderskab ses det tillige at han ikke blot har stået i et godt forhold til sin egen sognepræst Hr. Johan Monrad, men også har plejet omgang og handelsforbindelse med præsten Hr. Steen Rhode i Asserballe og forvalteren hr. Alexander Poss på Gammelgård. Hvad år Steffen Simonsen Kramer er død ved jeg ikke, det er måske sket mellem 1681 - 84; thi for disse 4 år mangler optegnelser i Ketting gamle kirkebog. 1688 er han vistnok allerede død, thi i et gammelt skiftebrev fra Byen Elstrup, hvorved salig bolsmand Hans Christensens søn, Christen Hansen overtager bolet, faderens gæld omtales ikke Steffen Simonsen, men konens, idet der omtales, " at 11 rigsdaler 8 skil. skyldes Steffen Kramers kone i Ketting. "konen vil da vist sige det samme som enke. Hun fik fornyelse på den hendes mand forundte frihed og levede endnu 1697 og 98, da hun havde holdt 2 af sine børnebørn over dåben i Svenstrup og
Notmark Kirke. Hun gik på aftægt 1696 og har levet endnu indtil 1707, men må være død i tiden mellem 1707-34, da optegnelserne ligeledes mangler i kirkebogen. De havde i alt 9 børn, heraf de 4 dels døde som små, dels i en ung alder, de 5 andre kom alle godt i vej og sad i gode kår. (gamle dokumenter - Ketting, Notmark, Svenstrup og Nordborg kirkebog. Mundtlig fortælling af min gamle plejefader præsten i Havnbjerg). Gift 15 apr 1661 i Ketting, Ingeborg Thomsen, (datter af Thomas Cramer ovenfor).
Børn:
i Simon Steffensen Cramer, født 0 aug 1661. Se et hus i Svenstrup.
ii Thomas Steffensen Kramer, født 7 sep 1665 i Ketting, død 13 maj 1689 i Ketting, begravet 17 maj 1689 i Ketting. ugift.
iii Hans Steffensen Kramer, født 0 jul 1667 i Ketting, død 27 sep 1736 i Ærøskøbing. Chr Knudsens F. I s 12. Hans Steffensen Kramer var ligeledes en søn af Steffen Simonsen Kramer og hustru Ingeborg Thomasdatter i Ketting og født i Ketting kro 1667 i juli måned. I dåben fik han navnet Hans og blev holden af Mathias Lauritzen, theol. student og lærer for præsten hr. Johannes Monrads børn i Ketting. Denne mand var Mathias Lauritzen Harboe, født i Svenstrup præstegård anno 1644 og en søn af præsten hr. Lauritz Poulsen Harboe samme sted. 1688 findes Hans Steffensen endnu i Ketting, da han tillige med Anne Krokone står fadder til et barsel i Ketting kirke. 1703 holdt Hans Kramer, der bor på Ærø, sin brodersøn Steffen i Svenstrup over dåben. 1707 holdt Hans Kramer i Notmark kirke sin søster Annes søn Jørgen over dåben (Notmark, Ketting og Svenstrup kb.). Allerede 1695 er Hans Steffensen kommen til Ærøskøbing, er der bleven gift, og har nedsat sig som kræmmer og købmand. 1695 købte Hans Kræmer til sin hustru et stolestade i Ærøskøbing kirke og betalte derfor 1 rdl 4 mk. Af et stolestade, som han har fæstet 24 jan 1702 betaler han årligen til Ærøskøbing kirke 3 mk og for et andet, som han har fæstet 9
jun 1716, betaler han årligen 4 mk. Han kaldes ved denne lejlighed enkemand; thi 1716 døde hans hustru og blev begravet i kirken, hvorfor han betalte til kirken 4 rdl og for at lægge en sten over hendes grav i kirken betalte han 2 rdl. 1717 kaldes han rådmand Hans Steffensen Kramer og betalte for sin afdøde hustrus stolestade til kirken 4 rdl. 1702 den 1 maj forpagtedes tolden og accissen ved Ærøskøbing på 6 år ud til følgende borgere i byen, Josef Jebsen, borgermester, Jacob Andersen, rådmand, Werner Gommesen og Hans Steffensen for 100 rdl årligt. 1733
blev stolestaderne i Ærøskøbing bedre fordelte. Ved denne lejlighed nævnes Werner Gommesen som byens borgmester, Hans Kehlet som byskriver, købmand Simon Groth, Hans Steffensen og Niels Joensen som byens rådmænd. 1734 nævnes han tillige med en del andre mænd i Ærøskøbing, der ejer grund i marken: Byskriver Hans Jebsen Kehlet, Hans Steffensen Kramer,
købmand Simon Groth, Jens Groth, Hans Pilegaard, Erik Stage, Strande Lauritzen, Henrik Johansen Färber el. Farver, Niels Glaser, Hans Jacob af Købing, Jens Clausen, Niels Jebsen, Bodil Hjort og Bodil Gerts. 1717 d 8 okt har han været tilstede i Ketting hos sin søster Ingeborg i
kroen og har ved sin underskrift bevidnet, at hun rigtigt har udbetalt ifølge testamentet til sin afdøde mands tre søskende 90 rdl og en god klædning. 1726 d 31 okt har Hans Steffensen Kramer ligeledes med sine øvrige slægtninge været i Ketting og delt imellem sig den efter deres
afdøde søster Ingeborg Vogt tilfaldne arv 90 rdl, hvorfor de alle ved deres navns underskrift kvitterer. (Gamle dokumenter i familiens eje). Man ser altså, at han har været en anset og agtet mand i byen Ærøskøbing. 27 dec 1736 døde hr rådmand Hans Steffensen og blev begravet
i kirken, hvorfor betaltes 4 rdl. Han opnåede således en alder på 69 år. (Uddrag af en gammel jordebog for Ærø, en gammel kirkeregnskabsbog, Hübertz beskrivelse af øen Ærø, Ketting, Svenstrup og Notmark kb.
iv Ellen Steffensen Kramer født ca 1669. Se ketting degnegård.
v Erik Steffensen Cramer, født 1672 i Ketting. død som barn.
vi Anne Steffensen Kramer født 1673. Se et inderstested i Katry.
vii Ingeborg Steffensen Kramer født 1675. Se nedenfor.
viii Jørgen Steffensen Kramer, født 1676 i Ketting, død 1677.
ix Margrethe Steffensen Kramer født 1678 i Ketting, død 1 maj 1698 i Ketting. ugift.
|
