Præstegården
1. Eggert Split?, katolsk tid
2. Jørgen Pedersen -1534?
3. Niels Fyenbo 1544, 1555
4. Carsten Rød (Ruberus) (1568)-1589
5. Johannes Monrad, født 1566 i Ulzen, ref: KE0006. Gift 1590, Anne Vogt, født 1574 i Sønderborg, ref: GC0006, død 9 mar 1645 i Ketting. Johannes død 6 feb 1623 i Ketting, begr. 11 feb 1623 i Ketting. AMAA 123: Johannes Monrad var kun 13 år gammel ved faderens død og mistede ligeledes tidligt sin moder, hvilket han bittert bekager i sin postil. I min ungdom blev jeg alt for tidlig berøvet begge mine forældre, men fuldførte dog mine studeringer, uagtet lykken var mig ugunstig. Han måtte derfor slå sig igennem på en kummerlig måde, og endnu i sin alderdom begræd han, at han for armods skyld ikke kunne gøre anderledes og bedre fremgang. 1582 var Johannes Monrad på grund af sin hjælpeløshed i huset hos den pommerske adelsmand Jørgen Svade, der
stod i dansk tjeneste. Denne mand blev sammen med Ditlev Brockdorff af kong Frederik II sendt til Holsten, da Reinfeld kloster med mere gods skulle overdrages til hertug Hans den Yngre som arv efter farbroderen Hertug Hans den Ældre. Ved denne lejlighed fik Ditlev Brockdorff på første pintsedag overrakt et lille digt af Johannes Monrad, som derved vandt en velynder i adelsmanden, der ydede ham understøttelse, så han kunne fortsætte sine studier. Først syslede han med filosofi, dog mest med fysik og astrologi, men da han af mangel på midler ikke kunne udføre det, han havde lyst til, og videnskaberne selv ikke syntes at kunne skaffe ham et levebrød, endnu mindre fremme hans og andres salighed, lagde han sig efter teologi. Han har vist nok studeret ved universitetet
i Rostock, da han senere havde en del venner i denne by 1588 blev han informator hos hr. Ditlev Rumohr for den unge Henning Rumohr, og hermed banedes vejen for ham til at blive præst. Han var kun 23 år gammel, da han 21 nov 1589 blev kaldet til sognepræst ved Ketting menighed. Da Monrad overtog embedet efter Carsten Rød, var præstegården meget forfalden, og han måtte derfor, som han selv skriver, bruge megen møje på at istandsætte dette hus, der ynkeligt faldt sammen, at få orden i sit husvæsen, grave fiskedamme og anlægge og pleje frugt- og
lysthaver. Sønnesønnen Johannes Monrad henviser til, at der i Karsten Røds tid i nogle år kunne sås 18 ørtug af allehånde korn, i andre 20 ørtug, og at der årlig bjergedes fra 12 til 16 læs hø. Den tredje del af jorden lå til fælled og fægang, og præstens jord, der lå mellem de Kettings mænds i alle 3 marker, foruden hans lykker eller lunde, var fra gammel tid regnet for 16 ørtugs kornskyld. Denne jord blev af Johannes Monrad med megen oprydning og stort arbejde i moser, kær, ager og eng mærkeligt og meget forbedret. Ved magelæg indfriede han en del mindre
skovlodder og lykker, og af sin gode ven Ditlev Rumohr til Rumohrsgaard fik han 3 kåd i Ketting, et stykke land i Heierhals og træer til plantning af hegn (Chr Knudsen XI 27). At han også viste sig som en dygtig og nidkær mand i sin præstegerning, ses deraf, at han allerede 10 apr 1599 blev provst over kirkerne på Als. Dette embede voldte ham adskillige bryderier med bøndernes mange restancer i tienden, der skulle inddrives af præsterne som kirkeværger, hvis de da ikke selv ville betale gælden, og med hertugen, der ved at nedlægge gårde ofte berøvede kirker, præster og degne deres lovlige tiende, eller også tit tog et stykke jord til sig, der tilhørte kirken og dens mænd. Sådan noget kunne nok skaffe en ung og dygtig provst, der ville gå rettens vej, ubehageligheder, og han måtte drages med mange vrangvillige folk, der både hemmeligt og åbenlyst stod ham imod. 1608 kort efter pinse var Johannes Monrad som provst til stede i Skt Nicolai Kirke i København og hyldede her på den alsiske gejstligheds vegne den udvalgte prins Christian, og her genså han sin fordums herre Jørgen Svade (ligprædiken over Ditlev Rumohr, Chr Knudsen VII 34-38). Monrad var en flittig mand på sit studerekammer, og hans værker, der alle er skrevne på latin, skaffede ham et navn ude og hjemme. Her skal kun nævnes hans lykønskningsdigt til Prins Christian (001604), hans digte af den hellige historie (1584), Evangelieforklaringen (1611) og postillen (1614). Universitetet i Rostock hædrede ham derfor 1613 med den filosofiske magistergrad og titlen -Poeta laureatus-. Af ligprædikener fra hans hånd kendes to, over Ditlev Rumohr til Dyttebøl (Rostock 1610) og over Agnes Hedvig, Hertug hans den yngres gemalinde (1616). Johannes Monrad der i sit liv havde gennemgået mange og langvarige sygdomme døde den 6 feb 1623 og begravedes i kirken 11 feb. Sognepræsten Jesper Hansen fra Asserballe, der samme år blev provst, holdt ligprædiken over teksten Daniel 12, 2: Og mange af dem som sove i
støvets jord, skulle opvågne, somme til evigt liv, og somme til skam, til evig afsky (Nordborg kb). Ligstenen over Johannes Monrad, der ved istandsættelsen af kirken i tiden mellem 1850 og 1860, solgtes til ejeren af gården Lysholm, bar indskriften: Perpetua erit memoria justi. Her hviler i Herren død hæderlig og højlærd mand, hr. Johannes Monradius, Lüneborg, Poeta laureatus, sognepræst til Ketting Kjerche på 34 år, provst på Alsøe i 24 år, som døde 6 feb 1623 sit alders 57 år med sin kære hustru, hæderlige og gudfrygtige matrone Anna Vagets, som døde 9 mar 1654 hindes alders 71 år. Hvilke Gud velsignede i deres 33 års meget kjærlige ægteskab med 11 børn. Til den ene side vi sønner og til den anden side vi døtre, på hin sten læstes endnu: Hr David, præst til Oksbøl og siden til Ketting, Johannes, præst til Tontoft, Hr Erik, præst i Middelfart, til Helliggeist i København og bisp i Ribe. Hr Ditlev, præst til Sønderby og Helnæs i Fyn. Nu var her nok en, men den var så afslidt, at man kun på nogle få steder kunne læse. Dette var bl.a. også nogle fruentimmere (Chr Knudsen XXI 75). Nordborg kb: 6 feb 1623 udåndede i herren vor provst Johannes Monrad, han blev begravet 11 feb. Ligprædiken blev holdt af hr Jesper i Adserballe. Text. Dan. 12: De mange som sove etc.
Børn:
i. David Monrad født 18 sep 1591. Han blev sognepræst her på stedet.
ii. Johannes Monrad født 1593. Se Nordborg præstegård
iii. Anne Johansen Monrad, født 1594 i Ketting, ref: YF0101. Gift 1615, Hans Sørensen Weile, født 1571 i Vejle, (søn af Søren Clemmensen og Mette Christophersen S) ref: UA0101, død 1622. Hans: Wiberg II 465: Hans Sørensen Weile blev sognepræst i Nyborg 1603, provst
1614.
iv. Cathrine Monrad født 1595. Se Ulkebøl præstegård
v. Margrethe Monrad født 1597. Se Hørup præstegård.
vi. Elisabeth Monrad født 1603. Se Ketting kapellani.
vii. Dorthe Monrad født 1604. Se Oksbøl præstegård.
viii. Erik Johansen Monrad født 1607 i Ketting, ref: UA0138. Gift 3 sep 1637 i Flemløse, Margrethe Jensen Bang, født 17 mar 1616, (datter af Jens Nielsen Bang og Ellen Jensen) ref: YC0138, død 19 apr 1669 i Århus. Erik død jun 1650 i København, begr. i Københavns Helligånd. Achelis: Erik Monrad gik i skole Sønderborg, Nyborg, Gymnasiet i Odense, universitetet i Rostock juli 1622, København 20 mar 1627, sognepræst i Middelfart og Kauslunde ordineret 15 feb 1637, 1642 sognepræst ved Helligåndskirken i København, Biskop i Ribe 30 aug 1643, Dr. Th. 1646, død i København under et ophold i anledning af prins Christian (kong Chr. V s) udvælgelse til tronfølger, meget anset for sit behagelige foredrag og eksemplariske levned. Epitafium i Helligåndskirken. Nordborg kb: 7 sep 1637 var præsten i Nordborg til hr. Erik Monrads fæstenøl udi Fyn til Flemløse. Gud give god lykke. Giessing III 221: Doct. Eric Monrad født 24 maj 1607 i Kiettinge paa Als, men ikke i Alsatia eller Elsass som Henr. Wetten, T. II diar. biogr. sec. 17, p.65 formener. Han blev holded over Daaben af velbårne Jacob Rosenkrantz, og nævned efter sammes fader velbyrdige Eric Rosenkrantz , i hvilken henseende Faderen Johannes Monrad i sin dedikation til velbem. Jacob Rosenkrantz recommenderer denne sin Søn saaledes I andem unice peto, ut, qvod hactenus fecifti & in posterum mei meorumque Erici imprimis mei ac Tui, mei gvidem per jus generationis, Tui autem propter testimonium Regenerationis. Dei imprimis cujus omnes fumus filii in Christo adoptati, patrocinium ubi ego in pace dimiffus fuero nobliter fufepiss. Udi salig hr. Procanceller Pontoppidans Annal. Eccl. Dan. Tome IV, P. 148 læses hans levnets historie hvortil jeg har vilded føye disse Anmærkninger om denne ypperlige mand som, efter at han i nogen Tid havde reisd udenlands blev 1637, (Ikke 1638) kalded og udvalgd af menige sognemænd; 7 ældste og bedste Sognemænd at være deres sognepræst i Middelfart efter Søren Nielsen Glud, som i Novemb. 1636 blev ab officio remotus; imod denne Udvælgelse giorde herredets Provst hr. Jørgen Kieldsen i Føns alt hvad han kunde, at hr. Eric Monrad ikke skulde faae kaldet; vilde derfor ikke med de 7 Mænd underskrive og forsegle hans Vocation førend Biskop D. Hans Michelsen maatte imponere ham at gøre sit embede. Derpå blev hr Monrad d. 15 feb 1637 ordineret i Middelfart kirke. Mens har var præst her skal han en gang være kommet i disputs med fyrsten af Augustenborg, og det gik såvidt, at Monrad gav fyrsten et ørefigen, fordi han talede det kgl. hus til fornærmelse. Hr Monrad blev derpå arresteret, og som en fange bragt til København, hvor han forklarede sin sag såvel for kongen, at allerhøystsamme forlangede at høre ham prædike, og blev derpå sognepræst til Københavns helliggeistkirke 1642, men næste år d. 30 aug blev han sat på Ribe bispestol efter D. Hans Burchard, som døde den 4 jan 1643. Den historie som Giessing har om hertugen af Augustenborg kan ikke passe, da dette hertugdømme først blev oprettet senere. Giessing fortsætter: Anno 1646 blev Erik Monrad dokt. Theologiæ tilligemed magister Johannes Svanning og magister Georg Witzleb, som vare professores theologiæ. Tvende rejser måtte han gøre fra Ribe til København, nemlig 1648 tilligemed andre biskopper på valgdagen, da høysalig kong Christian IV var død, og 1650 ved den kongelige prins Christians udvælgelse. Her blev han da af en tærende syge sengeliggende, og i sin blomstrende og ærefulde alder endede sine dage 26 jun 1650, som var pinsedag (pinsedag var retterligen 2 jun 1650). Han blev nedsat i Helliggeistkirke. Hans epitaph læses iblandt Refenii Inscript Hafnia p. 124. Salig etatsråd Peder Fogh udi designatio programmatum Hafniensium funebr. & actum academ. har mælded om tvende programara over biskop Monrad 1646, da han blev dokt. theol. og 1650 da han døde. I det sidste forfatted af dr. Johannes Svanningio kaldes han magnum Dei Munus, Vir inter præcipua Coeli Ornamenta &c &c. Hans 4 udgivne danske ligprædikener findes i hr justitsråd og professor Worms lærde lexikon, hvilke hr. Jøcher i sin gelehrten lexikon kalder Buss-predigten. Se også Ehrencron Muller V 414, DBL XI 461, Moller I 439. LKM, Worms 2/73, Nyerup og Kraft Litteraturleksikon. Margrethe: Som enke flyttede hun 1659 til sin datter og svigersøn i Århus.
Børn:
i. Christian Monrad, ref: YO0138, død ca 1679. Giessing III 224: Christian Monrad var kaldet til slotspræst og sognepræst i Skanderborg, at succedere den 1679 afdøde magister Jesper Hansen, men Monrad døde før ordinationen.
ii. Johannes Monrad, født 1638, ref: UA0431. Gift 9 nov 1682 i Åstrup, Mette Sophie Krabbe, (datter af Niels Krabbe og Mette Holgersen Rosenk) ref: YC0431. Johannes død > 1709. Giessing side 182: Johannes Monrad var Etatsråd og Nobiliteret. AMAA of Maibøll: Johannes Monrad var landsdommer og godsejer, han optoges i Adelsstanden i anledning of sit giftermål, han har efterladt sig en selvbiografi, der foreligger i en udgave ved S. Birket Smith (1888). Da den er på mere end hundrede sider overlader jeg til læserne selv at låne denne bog, den er ganske spændende.
iii. Anne Eriksen Monrad, født ca 1640 i Middelfart, ref: YC0433. Gift 13 dec 1659, Hans Rhumann, født 3 mar 1622 i København, (søn af Wolfgang Rhumann og Bodil Hansen) ref: UA0433, død 27 sep 1676 i Århus. Anne død 2 jun 1710 i Århus. Hans: BL: Hans Rhumann (1622-76, præst søn af Professor Wolfgang R. død (1637) og dennes 2. hustru Bodil Hansdatter, fødtes i Kjøbenhavn 3 Marts 1622. Efter Skole gang i Odense og Sorø deponerede han 1642 ved Universitetet hvor han 1644 tog bachelor og 1649 Magistergraden.Siden 1647 var han hovmester for kansler Christian Thomesen Sehestedts søn Erik, hvorpå han 1653 af kapitlet i Århus blev kaldet til sognepræst ved Domkirken sammesteds, hvorhos han tillige blev Kannik og provst i Hasle herred. Som Repræsentant for Kapitlet deltog han i den store Rigsdag i Kjøbenhavn i efteråret 1660 og førte ved denne lejlighed en dagbog, der er en af kilderne til oplysning om rigsdagens begivenheder (Danske Samling 2 rk II 112 ff). Det maa vistnok betragtes som en belønning for hans virksomhed her, at kongen på hans forestilling om, hvorledes hans embedsindtægter vare blevet formindskede under krigen. I nov 1660 tilstod ham, at Viby og Thiset sognekald ved tjenstledighed måtte annekteres til domkirken, en bevilling som Rhumann dog næppe har fået videre gavn af. Han døde 27 sep 1676. Den tale biskop Erik Grave havde holdt ved Rhumanns jordefærd blev mange år efter (1703) udgivet af hans svoger magister Frederik Monrad, præst i Øjer og provst i Guldbrandsdalen. I håndskrift findes en samling af indskrifter og andre optegnelser vedrørende Århus, som Rhumann 1666 har nedskrevet
(Kirkehistoriske samlinger 3 r. II 458). Poulson, cat. pat. dioec. Århus side 16, Hertel Beskr. ov. Aarhuus Dom og katedralkirke II 405. Giessing III 223. Wiberg I 42.
iv. Jens Monrad, født 1644, ref: YP0138, død 3 feb 1692. Giessing III 224: Jens Monrad døde som student. Hans død er taget fra broderen Johan Monrads selvbiografi. Nordborg kb: 6 dec 1663 besøgte salig dr. Erik Monrad søn Jens Monrad sognepræsten Anders Brandt i Nordborg.
v. Frederik Monrad, født jul 1648 i Ribe, døbt 16 jul 1648 i Ribe, ref: UA0434. Gift 1671 i Øyer, Birgitte Andersen Cold, (datter af Anders Madsen Cold) ref: YC0434. Frederik død 1712 i Øyer. Kortfattet biografi: PT 1974 98: Frederik Monrad var sognepræst og provst i Øyer i Gudbrandsdalen, Opland fylke. Hustruen var datter af sognepræst i Øyer Anders Madsen Cold (1608-83) og Sara Frandtsdatter Hummer ( 1610-1724 ?) .Iflg. kirkehistoriske samlinger III rk 2 bind side 642 blev hun 114 år gammel, jvnfr. iøvrigt Jørgen Cold: Nogle oplysninger om den fra Norge stammende slægt Cold 1930. Børnenes orden er ret tilfældig og må nærmere undersøges. Giessing III 224: Magister Frederik Monrad blev præst til Øyer og siden provst i Guldbrandsdalen. Hans ærevers til Wingaards danske Curtius, underskrev han sig 1704 pastor Honorarius. Han udgav i trykken biskop Graves ligprædikener 1702 og 1703, og for samme har han fået sted (plads) i Cimbriæ Literatæ tome I p. 440, og siden i C. G. gelehrter lexicon, i hvilken det hedder, at han har udgivet disse prædikener 1703 in folio, junctim, zusammen, men i hr professor Worms lexicon findes de hver for sig udgivne, som er rettest. De andre af biskop Graves ligprædikener nævnes ey i Cimbr. Literat. Giessing lægger ellers mærke til at i bemeldte bispinde Monrads ligprædiken skrives både hans eget, og hans af 8, levende 6 børns navn Monrath og ikke Monrad. Frederik Monrad lod samme med sin broder etatsråd Johannes Monrad lod deres fader bisp Erik Monrads grav i Helligåndskirken restaurere, men i Københans ildebrand 1728 opbrændte både bispen og bispinden ligesom Frederik Monrads egen søn Henrik Monrad, der også var blevet nedsat i denne grav, og således gik det og med Frederik Monrad selv, da Øyer kirke afbrændte ved lynild..
ix. Ingeborg Johansen Monrad, født < 1610, ref: UA0102. Hun blev gift med Jens Nielsen Ore, født < 1605, ref: YC0102, død jan 1654, begr. 3 feb 1654. Wiberg: Jens Nielsen Ore blev ordineret 17 nov 1624 som personlig kapellan i Nørre Aaby og Indslev, sognepræst der ca 1629, afsat 6 nov 1630 ved dom, ca 1634 sognecapellan i Middelfart og Kauslunde. Hans hustru blev måske gift med den efterfølgende kapellan Poul Sørensen Weile, der blev ordineret 1654.
x. Anne Sabine Johansen Monrad, født 1612, ref: GO0006, død 1623. Chr Knudsen V 172: Anne Sabine Johansen Monrad døde 3 uger efter faderen og blev herhos begravet.
xi. Detlef Johansen Monrad født 13 nov 1613 i Ketting, ref: UA0137. Gift 26 jul 1646 i Sønderby, Karen Madsen Sass, født 1626 i Gamtofte, (datter af Mads Simonsen Sass og Mette Poulsen) ref: YC0137, død 6 apr 1690. Detlef død 15 aug 1688 i Sønderby. Achelis: Gymnasiet i Odense, Universitetet i København 7 maj 1638, måske personlig kapellan i Sønderborg, personlig kapellan i Sønderby på Fyn 1641, sognepræst der 1645. Han havde mange sjove indfald, væddede med sin patron om en sølvkande om han turde tømme den på prædikestolen, han gjorde det, anbefalede fra samme stol sin kone som et duelighedens eksempel, da han i 1658 gik og uddelte vin, indkom der nogle fjender i kirken og ville med magt tage ham kalken af hånden, men da han mente at de kunne vel bie indtil han havde fuldført forretningerne stak de ham et dybt sår i siden (Wiberg).
Børn:
i. Elisabeth Ditlevsen Monrad, ref: YC0237. Hun blev gift med Mouritz Isaksen, født 1644 i Assens, (søn af Isak Mouritzen) ref: UA0237, død 21 feb 1695. Mouritz: Wiberg III 270: Mourits Isaksen var søn af Isak Mouritsen foged i Baag herred og han blev student 1664 fra Herlufsholm. Teologisk embedseksamen 24 okt 1667 med karakteren n. Han var vist gift 1 gang med Elisabeth Steensdatter Rhode fra Asserballe ( født 1654) Vielsen fandt ifølge Nordborg kirkebog sted i Asserballe 23 juni 1679, hun var datter af sognepræst i Asserballe Steen Poulsen Rhode (6 jan 1621 død 25 sep 1679) Moderen var Karen Jespersdatter. Mourits Isaksen blev capellan personel 22 okt 1668 og præst i Sønderby ved Assens 1688. Det bør undersøges om vielserne ikke var i modsat rækkefølge. Han havde 3 sønner og 3 døtre.
6. David Monrad, født 18 sep 1591 i Ketting, (søn af Johannes Monrad og Anne Vogt her på stedet) ref: KE0007. (1) Gift 1616, Cathrine Madsen, født i Oxbøll, (datter af Mathias Martini i Oksbøl præstegård) ref: GC0007, død 1631 i Ketting(?). (2) Gift 4 sep 1631 i Ketting, Cathrine Petræus, (datter af Paul Petræus og Margrethe Bock) ref: GF0007. David død 6 aug 1653 i Ketting. nævnes som fadder 29 okt hos Peder Rumohr, 30 nov 1627 hos Christen Gammelgaard, 18 sep 1635 hos Morten Schnider, 1 apr 1649 hos Jørgen Cramer, alle i Sønderborg. Achelis 1263: David Monrad var ved universitetet i København 25 jul 1612, Rostock aug 1612, 1614 kapellan personel i Havnbjerg, 1616 kapellan i Oksbøl, 1623 sognepræst i Ketting. Provst. David Monrad nævnes 1618 som fadder hos sognepræsten Christen Brunkertsen i Havnbjerg. 2 feb 1627 ofrede han sin svoger, sognepræsten
i Nordborg Andreas Brandt 1 rigsgylden, 2 feb 1632 en rigsdaler. 1635 nævnes han som fadder i Sønderborg.
Ifølge Wiberg var der børn 5 børn i første og 10 børn i andet ægteskab og ifølge Giessing III 198 og familien Monrad døde børnene Catrine, Anna Sabina, Margrethe, Margrethe, Dorthe, Povel, Anna Sabina, Birthe, Hans
Christian, Birthe, Hans Christian og Euphoeyna alle unge og ugifte. Her må der være fejl idet en Birgitte Monrad bliver gift med min egen ane gartner Carsten Jacobsen i Sønderborg i dennes 3. ægteskab og ifølge Chr
Knudsen V 172 blev datteren Dorthe gift i Sønderborg 1661. Nordborg kb: 5 dec 1647 visiterede provsten hr David i Ketting Nordborg kirke. Arends II 81, W II 74, III 739, J 1599, 1624, 1644, 1646. Rost Matr, V.f.K. 2 rk IV 216, 221, 232. Giessing III 198. Cathrine: 5 børn Cathrine: nævnes som fadder 4 mar 1631 hos Hans Ehl i Sønderborg, 20 sep 1635 hos Peder Thomsen i Sønderborg, 11 okt 1645 hos Jørgen Cramer, nævnes som fadder i Sønderborg 1631-1645, 10 børn.
Børn:
i. Mathias Monrad, født 0 jan 1617 i Lavensby, døbt 26 jan 1617 i Havnbjerg, ref: GO0007.
ii. Cathrine Monrad, født jan 1622 i Oksbøl, døbt 20 jan 1622 i Oksbøl, ref: K00014, død dec 1656 i Ketting, begr. 15 dec 1656 i Ketting.
iii. Anne Cathrine Davidsen Monrad født 31 dec 1623 i Ketting, ref: YF0307. Gift 4 okt 1646 i Ketting, Jørgen Lauritzen, født 1609 i Kerteminde, (søn af Lauritz Jørgensen) ref: UA0307, død 1675 i Åstrup. Anne død 28 maj 1694 i Åstrup, begr. 5 jun 1694 i Åstrup. Jørgen: Haderslev herreds præstehistorie og biskop Hans Mikkelsens dagbog: Jørgen Lauritzen blev student fra Odense 1635, 15 mar 1638 var han udpeget til rektor til rektor i Fåborg og blev af biskop Hans Mikkelsen anbefalet til præsten og byens råd. 27 jul 1638 tog bispen til Fåborg og visiterede skolen, børnene nogenlunde underviste. 28 jul 1638 henvendte bispen sig til rådet. Mange klager. Præst og borgmester forundte hver for sig en dags spisning udover de tre dage, de hidtil havde givet ham. 8 nov 1639 visiterede bispen atter skolen, alt i orden. Men noget må der have været i vejen for 1640 blev han afsat på grund af skolens forsømmelse. 25 jan 1641 anbefalede bispen atter Jørgen Lauritzen, der var valgt til rektor i Fåborg, til provsten og rådet. 28 jan 1641 indførte biskoppen, da rektor og konrektor var fraværende 2 hørere i skolen, Niels Knudsen og Jørgen Jørgensen. Han anviste den første 4. klasse og den anden 1. klasse. Om Jørgen Lauritzen skrev rådet i Fåborg og bad om, at han ikke blev sat i spidsen for skolen på grund af den ligegyldige forsømmelighed, som han tidligere havde udvist i sit skolearbejde der. Dette samme råbte enstemmigt alle de borgere og børn, der var forsamlet på rådhuset. Efter deres bøn gav bispen pladsen til den, der fortjente det. Jørgen Lauritzen blev 28 apr 1641 rektor i Ærøskøbing, 1644 residerende kapellan i Svenstrup, ordineret 22 nov 1644. Præsten i Nordborg gav ham 1645 2 mk til kost, og 1646 1 rdl. 1659 sognepræst i Aastrup. Børnene tog navnet Monrad efter moderen. W III 238, J 180, 1624, 1641. R 273f. Giessing III note A. KS 3 rk V 134, 143, 144. Fynske samlinger III 70 note.
Børn:
i. Johannes Jørgensen Monrad, født 31 okt 1647 i Svenstrup, ref: UA0607. (1) Gift 12 sep 1676, Dorothea Elisabeth Kling, (datter af Anton Kling og Anne Elisabeth) ref: YC0607, død 16 maj 1695 i Åstrup, begr. 21 maj 1695 i Åstrup. (2) Gift 10 sep 1696 i Haderslev, Gertrud Lauenstein, født 6 apr 1644 i Assens, (datter af Jost Lauenstein og Elsabe Nielsen Køndig) ref: UA0608, død 16 sep 1714 i Åstrup, begr. 25 sep 1714 i Åstrup. Johannes død 31 okt 1725 i Gl Haderslev, begr. 9 nov 1725 i Gl. Haderslev. Achelis 3024: Johannes Jørgensen Monrad gik i skole i Haderslev 1662 til 1667 og i Lübeck 1668, 12 maj 1668 im. ved universitetet i Kønigsberg. 1675-1725 præst i Aastrup. I første ægteskab 7 børn. J 180. R 274-80, KØn Mat II 51, Had Joh 37, Treschouw 314, Giessing III 177-88, 203, Slesv Kb Ud. 223 I 4-3n, pr. saml 176ff. PT 9 rk V 136. Quellen und Forschungen VIII 37. Præstehistoriske samlinger af Aage Dahl: ET PRÆSTELIGT FRIERI. Hovedkilderne for al personalhistorisk Forskning må selvsagt Kirkebøgerne være. Men navnlig for de ældre Kirkebøgers vedkommende er der stor Forskel på deres Betydning. Nogle er ført yderst kortfattet og ofte tillige sjusket og med Udeladelse af adskillige Indførelser. Således hænder det ofte, at Præsterne ikke har indført Ministerialia
Vedrørende deres egen Slægt eller at der slet ingen Optegnelser findes gennem Vakancetiden efter en Præst Død. I Kirkebogen for Havnbjerg Sogn på Als, hvor Kirkehistorikeren Erik Pontoppidan gennem nogle få år var Præst, kunde man vente en særlig interessant Kirkebog; men det er i virkeligheden en af de ringeste, jeg har set. Han har f. Eks, i Døde registret kun indført Navnene på de Døde under det pågældende År, men ikke Dato hverken for Død eller Begravelse, sålidt som nærmere Oplysninger om de pågældende Personer. I Modsætning hertil kan andre Kirkebøger være rene personalhistoriske Guldgruber ved den Omhyggelighed, hvormed de er Ført og alle Slægtskabsforhold anførte, Og endelig er der enkelte. der foruden at være Kirkebøger for Sognet, hvortil de hører, er hele Dagbøger for Præsten, der har ført dem, og giver dem Værdi for hele Omegnen. Jo ældre en sådan Kirkebog er, des større er dens betydning idet den da ofte supplerer den personalhistoriske Viden om andre Sogne, hvor de ældre Kirkebøger er gået tabt i Tidens Løb. En af de ældste Kirkebøger her i Landet er Kirkebogen for Aastrup Sogn ved Haderslev, der er begyndt i året 1574 og indeholder talrige værdifulde Optegnelser for Haderslevs og Egnens Historie. Den er en kombineret Kommunionbog, Kirkebog og Dagbog, og dette gør den besværlig at gennemarbejde; men det kan ikke nægtes, at Arbejdet lønner sig; den er en personalehistorisk Guldgrube. Den ældste Del af den er gennemarbejdet ar Pastor Th. Matthiesen i Flensborg og Dr. Th. Achelis i Haderslev, der har ladet meget interessante Uddrag af den trykke i 2. Række af Schriften des Vereins für schleswig-holsteinische Kirchengeschichte VII. Fra 1675 til 1725 var Johannes Jørgensen Monrad Sognepræst i Aastrup. Han var født i Svendstrup paa Als 31. Oktober 1647 som Søn af Form. Sognepræst i Aastrup Jørgen Lauritsen Monrad, der den Gang var Diakon i Svendstrup, og Anna Davidsdatter Monrad, en Præstedatter fra Ketting. Faderen, Jørgen Monrad, var fra Kjerteminde, Søn af Rådmand Laurits Jørgensen og hed egentlig kun Lauritsen, men tog sin Hustrus Slægtsnavn. Sønnen Johannes blev 1668 Student fra Haderslev Latinskole og 15. Maj s. A. immatr. i Kønigsberg. 1674 blev han Faderen adjungeret her i Aastrup og ordineret i Crempe i Holsten 16. Juli s. A. 17. Juli 1705 fik han sin Søn Jørgen Monrad adjungeret, og Fader og Søn stod nu i en Aarrække hinanden bi i Præstegerningen i Aastrup. 1725 døde han og blev begravet i Gl. Haderslev, hvor hans Søn Anthonius var Præst, 31, Oktober s. A. Han var gift 2 Gange. Første Gang 12. September 1676 med Dorothea Elisabeth Anthonsdatter Kling, der døde 16. Maj 1695, efter at have født ham 7 Børn. Hun var Datter af Borgmester Anthon Kling i Haderslev. Aaret efter hendes Død ægtede han i Haderslev 10. September 1696 Gjertrud Justdatter Lauenstein. Datter af Borgmester i Haderslev Just Lauenstein og Elsebe, Oluf Jensens Enke. Hun havde tidligere været gift med Christopher Mussmann, deputeret Borger i Haderslev, med hvem hun havde flere Børn. Gjertrud Lauenstein var født 6. April 1644 i Assens, hvorhen hendes Forældre var flygtet under Krigen, og døde i Aastrup 16. September 1714. I Kirkebogen for 1696 har Johannes Monrad indført nedenstaaende Optegnelser om sit Frieri til Giertrud Mussmann; det giver paa een Gang et lille kulturhistorisk Træk og et ingenlunde utiltalende Billede af denne gamle Aastrup-Præst. Ao. 1696 d. 6. Trin. gick ieg effter efftermiddags-prediken til Giertrud Sahl. Christoph Musmands Encke i hendiss huuss og i hendiss Moders Elsebe Justiss præsentz gaff hende tilkiende, at ieg nu i et Aar og nogle Uger hafde siddet i Enckemandsstand, mens efftersom ieg hafde besluttet for mine udragne Børnss og huus holdnings skyld at forandre mig i Guds naffn, og effter suck og Bøn til Gud, min Huu og Hjerte faIt til hendiss Person, wilde jeg erfare hendiss Mening, om hun sig tengte til at forandre, og forstaa sig til Egteskab med mig. da vilde ieg i fremtiden som en Erlig Mand hende Forsørge saalænge, som baade ieg og hun leffuede. jeg begierde huercken gods eller pendinger, menss ickun hendiss Person; og motte hun hendiss middel og formue gierne , til
hendess børnss bedste anvende og beholde, thi jeg Intet deraf i i ringeste maade begierede. Huortil hun suarede: at hun tackede mig for et erligt tilbud. ! menss kunde i saadan vigtig Sag icke straxen suare med ja eller ney, hun vilde raadføre sig med Gud og gode Venner, og lade mig faa suar . 14 Dag dereffter, freddagen d. 9 Julij talede jeg atter med hende alleene udi kiercken, da hun vilde gaa ud af den nørre Dør; der hun lod sig forstaa, at hun hafde besluttet at forbliffue i hendiss Enckestand, og kunde icke forstaa sig til nogen vitløfftig huussholdning. Huortil ieg suarede: Saa Ønsker ieg aff Hjertet, at Gud fremdeliss vilde vere Ederss ligesom alle Enckerss forsuar og forsørgere! og vil ieg dog bliffue ederss ven og forbedere hos Gud og skiltiss fra huerandre. D. 9 Trinit: kom min Syster Rachel til mig i Johan BahnsensHuuss imod afftess, sagde at Magdalene Peterss og nogle andre gode venner hafde talet med hende om den Sag med Giertrud Musmandss, og huis ieg endnu var ved forrige sind, vilde hun tale med hende i hendiss Sønss Huuss paa Kierckewegen ? jeg sagde: Gack hen I Jesu naffn: der haffuer Du min nøgel, er der noget om, og det befal hende og hendiss folck. som ieg haffuer talet med hende, saa skjck mig nøgeln igien ved et bud og lad dig intet mercke, saa vil ieg kome selff derom. Om en stund kom pigen og bar mig nøgeln. Derfor gick jeg hen og talede med hende udi eenrum, og sagde: Om hun kunde hoffue det som ieg talede med hende i hendiss Huuss at jeg icke begierede godss eller middel (som huilcket hun gierne til hendis børnss bedste motte anvende og beholde)
menss ickun hende ogi hendiss Person, som ieg som en erlig Præstemand vilde elske, ære og forsørge saalenge som hun leffuede, og effter min død skulde hun haffue hendiss rigelige underholdning, at hun inge skulde trenge till: alleniste at hun vilde være mig en tro Medhielp, og mine umyndige børn en god Moder, og hiælpe til at en aff dennem motte bliffue ved stedet. Huortil hun da svarede. at saasom det siuntiss at være forseet aff Gud, vilde hun sig til alt dette forstaa og sig nest Gud~ hiælp saalediss forholde imod mig og mine børn, at jegg skulde være tilfreds, og tacke hende gott. Huorpaa hun gaff mig haand. tog mig i fauffn, og vi kyste huerandre. Derpaa bleffue de andre indkallede og holte vi maaltid. Dette vore børn til effterretning. d. 5 August anno 1696. D. 10.septbr. bleffue vi, efftersom ieg tog Kongebreff copulerede udi Jost Mussmands huuss, og giorde oss et lidet menss honett bryllup. Søndagen dereffter d. 14 Trin. kom vi herhiem: Gud giffue i en lycksalig stund !" Sønnen Jørgen, der først var hans Kapellan og siden blev hans Eftermand, har under 1712 indført en lille Notits, som anføres her for Kuriositetens Skyld: 1712. 5. Febr. Bezahlten wir Krigssteuer; im vorigen jahr gaben wir 37 Mk. 2 sch. Dieses mahl 60 Mk. l, 2 sch. dafür wir den Propsten zu dancken, der unss 8 Rthlr. auffdrang mit gewalt. Ich habe Gott die rache befohlen, 2. Chron. 24,22."
ii. Catrine Jørgensen Monrad, født 16 feb 1653 i Svenstrup, ref: YO0307, død 17 apr 1685 i Åstrup, begr. 24 apr 1685 i Åstrup.
iii. David Jørgensen Monrad, født 19 jan 1655 i Svenstrup, ref: UA0609. Gift 6 sep 1681 i Bedsted, Gude Reimers, (datter af Reinhold Reimers og Herlich Carstensen) ref: YC0609. David død 10 jan 1694 i Amrum. Achelis 3261: David Jørgensen Monrad gik i skole i Danzig ca. 1672, Haderslev 1674-75, Universitetet i Kønigsberg 3 maj 1675, Wittenberg 2 maj 1677, København 21 aug 1679, slotspræst i Kolding 1679, kapellan på Amrum 1681, præst ss 1686-94. Hustruen Gude Reimers var datter a[ sognepræst i Bedsted Reinhold Reimers. 4 døtre i ægteskabet. W I 95. J 1581, R 274, Køn Matt II 87 Witt. Matt. Had Joh. 37, DS I rk IV 134, Sj årb 1910 side 177f Nied. F G VIII 179f. Fundet på nettet: Spärliche Nachrichten von Amrum gibt es als Randbemerkungen des Pastors David Monrad im alten Messbuch der St. Clemens Kirche von 1487 überliefert. Pastor David Monrad (17. Jh.) versuchte nach eigener Aussage, vergeblich Bäume zu pflanzen. Alle Versuche schlugen fehl. Der salzige Nordwind liess alle Setzlinge vertrocknen. Jannen fügt an: "Nur im Amrumer Pastorat und der Kopenhagener Bibliothek. Wertvoll." S. 11-41. Es handelt sich um die Abschrift der Randbemerkungen von Pastor Monrad in dieses Messbuch.
iv. Eleonore Jørgensen Monrad, født 28 jan 1658 i Svenstrup, ref: YC0610. Gift 26 feb 1688 i Egen, Svend Pedersen, ref: UA0610. Svend: Haderslev herreds præstehistorie 151: Svend Pedersen boede på Amrum.
v. Rachel Jørgensen Monrad, født 17 jan 1661 i Åstrup, ref: UA0611. (1) Gift 22 jul 1690 i Haderslev, Søren Raben, født 11 jul 1662 i Haderslev, ref: YC0611, død 23 dec 1692 i Haderslev, begr. 3 jan 1693 i Haderslev. (2) Gift 22 jul 1690 i Haderslev, Daniel Wandel, født 1646, ref: YF0611, død jan 1700 i Gl Haderslev. (3) Gift > 1700, Johannes Lindemann, født 1655, ref: YI0611, død mar 1725 i Haderslev. Rachel død 22 jul 1728 i Haderslev. I Haderslev herreds præstehistorie 151 er hendes dødsdag og begravelsesdag samme dag, det er nok ikke rigtigt. Hun blev gift 3 gange. 1 datter. Søren: købmand i Haderslev. Daniel: boede i Haderslev
iv. Johannes Monrad født 30 maj 1627. Han blev sognepræst her på stedet.
v. barn, født jun 1632 i Ketting, døbt 24 jun 1632 i Ketting, ref: GP0007. Nordborg kb: 24 jun var præsten i Nordborg til barsel i Ketting og gav 1 rhin. Gylden. Jeg gætter på, at det er hos en af Monrads børn.
vi. barn, født jul 1633 i Ketting, døbt 23 jul 1633 i Ketting, ref: GQ0007.
vii. barn, født jun 1642 i Ketting, døbt 5 jun 1642 i Nordborg, ref: GR0007. 5 jun 1642 skriver præsten i Nordborg, at han var til barsel i Ketting, og at hans hustru Magdalene var fadderske, gav 1 rigsgylden. Jeg antager, at han var til barsel hos sin svoger David Monrad, hvorfor
dette barn er placeret her.
viii. Elisabeth Davidsen Monrad født 1644, ref: YF0104. Hun blev gift med Jørgen Marcussen, født 1617 i Fraugde, ref: UA0104, død 12 dec 1683. Elisabeth død 1720. Jørgen: Wiberg I 121: Jørgen Marcussens var søn af en hjulmand, han blev student København 1640, ordineret til sognecapellan i Assens og Kjærum 19 dec 1645, han var første gang gift med Apollonia Christiansdatter Braad, datter af præst i Fraugde Christen Olufsen Braad, (død 1649). 1 dette ægteskab 1 søn.
Børn:
i. David Jørgensen Monrad, født 11 nov 1666 i Assens, ref: UA0404. (1) Gift 15 nov 1701, Abigael Flor, (datter af Ole Frantzen Flor) ref: YC0404, død 1704. (2) Gift 1707, Barbara Leopolda, ref: YF0404, død 13 maj 1730 i Oslo. David død 11 jan 1746 i Gjerpen. Giessing III 191: David Monrad er født i Assens d 11 nov 1666 og var en tvilling. Hans fader var hr Jørgen Marcussen, kapellan i Assens, der avlede 3 sønner og 1 datter med den gudfrygtige Elisabeth Davidsdatter Monrad af Ketting, der døde 1718 i sit 74 år, og var en stammemoder til den anden linie af Monraderne på moderens side, ligesom hendes søster Anne var stammemoder til den første linie som har optaget moderens stammenavn. David Monrad gik i Assens skole indtil hans fader døde i 1682, derefter 2 år i Odense, hvorfra han blev dimmiteret 1684 af professor og rektor Niels Hals til akademiet, da Dr. Cosmus Borneman var rektor manifique og Dr. Ole Borch decanus. Han tog eksamen teologicum 1687 og blev antagettil at informere præsident Niels Lasson børn i Nyborg. 1689 blev han collega Scolæ i Korsør. 1693 blev han antaget af oversekretær og etatsråd Bolle Lüxdorf, da han som ekstraordinær envoy skulle gå til Stockholm, til at følge med som hans kabinetprædikant og tillige i latin at informere hans eneste søn Christian Lüxdorf, som siden blev oberst og herre til Merup i Sjælland og fader til ridder Lüxdorf, der blandt danske lærde mænd er en af de største prydelser. I Stockholm havde vores David Monrad den ære i november 1697 at holde en latinsk klagetale på ridderhuset over kong Carl XI i stændernes overværelse. Han forblev i bemeldte betjeninger på det sjette år, indtil den 5 sep 1698, da envoyen der døde, hvorpå han fulgte med liget over søen og kom til København d. 16 okt og forblev hos enkefruen Frederica Adler. indtil Gjerpen kald i Aggershus stift blev ledigt, da han af hende og medsøskende, salig generaladmiral Cort Adelers arvinger 11 jan 1701 blev kaldet, og den 6 mar eller midfastesøndag af biskop Munch på hans visitats i Gjerpen kirke ordineret. Samme år den 15 nov blev han første gang gift med sin formands hr. Ole Frandsen Flors datter, Abigael Flor, som fødte ham to børn, og døde 1704 på barselsseng. Man har tilskreven følgende hændelse årsagen til hendes død. Da højsalig kong Frederik IV var i Norge, og iblandt andre steder også benådede Gjerpen sogn med sin nærværelse og ville tage det i sognet liggende fossumske jernværk i øjesyn, faldt hans rejse just lige forbi præstegården. Da nu kongens ankomst blev berettet, ville madame Monrad, iskønt hun få dage før var kommen i barselsseng, endelig se kongen, stod derfor af sengen og gik hen i et andet kammer, hvilket man har anset som årsag til hendes hastigt påfulgte død. Anden gang blev gift med Barbara Leopolda, som var søster til den gamle conferentsråd Herman von Løvensschiold, født Leopoldus, og faster til Severin Løvenschiold, conferentsråd og ridder samt herre til Birkholm (nu Løvenborg) Vognserup etc. I et denne hr David Monrads egenhændige skrift, kalder han denne hustru sin Rachel og umistelige hustru, og andre som have kendt hende, giver hende vidnesbyrd, at hun var en ret dydig Ruth, en Ziir og eksempel for sit køn. Hun levede med ham i 23 år, og bragte til verden 7 børn. I hans unge og første embedsår var hr. David af et svagt helbred, så at der allerede 42 år før han døde, blev søgt og erholdt ventebrev på hans kald, og da exspectanten døde, fik en anden exspetance, hvoved tiden blev ham og for lang, så han søgte og fik et andet kald. I hans embedstid døbte han en morian, født i Bengalen, og var tjenere hos hr oberst von Fyen i Gjerpen sogn. Han havde og den ære 1709 at holde parentation over salig hr. generalmajor Johan Arnold (fader til hr feltmarskallen). Samme var allerede af det theologiske fakultet censureret og til trykken approberet, men for formedelst nogle forekommende hindringer, dog ikke fra hans side, blev den ikke trykt. I nogle år forestod han provsteembedet i Vamle provsti, men frasagde sig det, da han kunne ey udstå det bersværligheder. Hr David er endnu i folkets munde og minde som en dygtig, duelig, velbegavet og både i lærdom og levned opbyggelig lærer. Det var kun meget sjælden, han tillod nogen anden at prædike for sig. Endog da hans søn 1740 var bleven kapellan hos ham, som da allerede var 73 år gammel, var det rart at han lod ham prædike uden hver 4 eller 5 søndag. Især havde han den gave at kunne sige enhver, hvad de burde have og overbevise uden at opirre. Et dokument af ham selv forfattet i det år hans kone døde indeholder egentlig hans levneds løb og hans sidste vilje, og giver til kende, hvor gudelig og fuld af ånd han har været. Edelig døde denne brave mand den 11 jan 1746 udi hals alders 80. år, og når man regner fra den tid han han blev collega scolæ i Korsør, samt den tid i hvilken han bestandig har prædiket som en legationspræst for en kongelig minister og hans hof, haver han tjent 57 år. Når man endelig betænker, at hr David Monrad 1730 har forestillet sig at være nær ved dødens porte, og dog har oplevet så mange år derefter, kan man sige, at Gud har lagt 15 år til hans alder. Den 26de januar 1746 holdtes der skifte efter David Monrad selv, der ved bevilling av 23/8 1730 hadde hensittet i uskiftet bo efter sin anden hustru Barbara Leopoldus. Som deres arvinger opregnes ved denne leilighet:
1) Hr. Johan Fredrik Monrad, sogneprest til Gjerpen.
2) Hr. Jørgen Herman M., medtjener i Gran.
3) Kristian Vilhelm M., 28 aar.
4) Markus Ditlev M., 24 aar.
5) Barbara Abigael, gift med seigneur Thomas Lange.
6) Bolette Fredrikke, gift med seigneur Halvardus Borse.
Hans datter med sin første hustru, før nævnte Anne Elisabet, der var
gift med sogneprest Henrik Gjertsen, var død før denne tid; derfor
opregnes kun barnene; de var:
1) David, 17 aar;
2) Gerhard, 9 aar;
3) Jørgen, 7.1/2 aar.
ii. Marcus Jørgensen Monrad, født sep 1669 i Assens, ref: UA0405. Han blev gift med Magdalene Pedersen Riber, født 1664, (datter af Peder Jensen Riber) ref: YC0405, død 1737. Marcus død 13 okt 1716. Giessing III 191: Marcus Monrad, født 1669, deponerede fra Nyborg skole, og da han prædikede for demis, skrev censor på hans prædiken. Nec temere, nec timide, nec tumide. Da han var 24 år gammel blev han kaldet til sognepræst for Herringe i Fyn af hr justitsråd og landsommer Peder Lyxdorph til Fjellebro og gift med Magdalene Pedersdatter Schytte, en præstedatter fra Ølgod ved Varde og søster til salig professor Peder Holms moder. I Herringe var han i 18 år og blev af geheimerådinde Schulth kalded til sognepræst for Dalum og Sanderum. Han var en flittig mand, som sad idelig på sit studerekammer, og foruden de lærde sprog forstod både engelsk og italiensk. Til bevis på det første, da har en af hans sønner en temmelig tyk foliant skreven med hans egen hånd, hvor han excerpered, på dansk oversat, og efter alfabetet til titler henførte en stor del af Charyl, Josoph Hall, Baxter, Vatson og mange flere engelske skribenter, hvilke han på et sted optegner, og ellers alle vegne in margine citerer; hvilket værk han havde i sinde at lade trykke, som titelbladet udviser. PÅ den første side har han skrevet af prædikernes bog 12 kap. 12, 13, disse ord! Prædikeren søgte efter behagelige ord etc. På den anden side skrev han en del latinske sentenser. Dog er disse moralia ikke alle tagne af fremmede, men en del af dem er hans egne, som titelbladet også udviser. Ritmester Trento, en italiener af fødsel, som lå i kvarter i Dalum sogn, kom ofte til ham, og de talede intet uden italiensk. Han kirkepatron, velbemeldte hr. Peder Luxdorph, som boede der i sognet, var en lærd og studeret herre, og hr. Marcus Monrad plejede at sige. Lüxdorf har lært mig at læse og studere. Iøvrigt var han af en munter geist, fuld af kløgter og indfald, og ledede ikke efter svar, var derfor, endog i den henseende elsked både af høje og lave, så at, når han gad være ude af hans studerekammer, den ene af omliggende proprietærer, heller ville have ham hos sig end den anden. Hr Marcus Monrad fandt for sig i Herringe en gammel faldefærdig præstegård, som han næsten af nyt opbyggede, og lod sætte over porten denne overskrift:
Lad andre klage sig for brød og bugens fylde,
og at de har ej det, som pungen kan forgylde,
vi lever Sorgen fri i det her ringe brød,
og sige Gud ske lov! Vi har slet ingen nød.
Da han siden fik at vide, at adskillige critici udtydede denne overskrift som et praleri, efterdi han havde mange børn ved det ringeste præstekald i landet lod han sætte neden under på tavle disse ord:
Denne overskrift læste mange jøder.
Bemærk iøvrigt linien i verset det HER RINGE brød. Sognet hed Herringe. Men han havde virkelig ingen nød, endskønt han kalds indkomster var såre ringe, eftersom de omliggende proprietærer, men i særdeleshed hans egen kirke-patron, velbemeldte hr. Peder Lüxdorph ved alle lejligheder visede sig meget mild og godgørende imod ham. Han døde i en tidlig alder fra kone og 7 uopfødte børn, som alle omsider ved herrens forsyn blev alle vel forsørgede, 4 sønner blev præster og 3 døtre præstekoner, som alle gør et stort og anseeligt stykke på de Monraders slægtregister. Magdalene: søster til salig Dr P Holms moder Ida Sophie Riber.
iii. Ditlev Jørgensen Monrad, født 1671, ref: UA0406. Han blev gift med Cathrine Haarløv, født 1667, (datter af Poul Haarløv og Anne) ref: YC0406, død 1766. Ditlev død 1742. Slægten Monrad: Ditlev Jørgensen Monrad var præst i Waale ved Moss i Norge, sønnen Povel Jørgen Monrad var toldbetjent i Moss. Hustruen Cathrine Haarløv er datter af sognekapellan i Stege Poul Haarløv (ca 1639-1706) og hustru Anna (død 1712). Giessing III 219 og Monrad ark I er uenige om børnenes fødselsår, det må undersøges.
ix. Birgitte Monrad født 0 feb 1647 i Ketting, ref: VI0562. (1) Gift 27 sep 1668 i Sønderborg, Carsten Jacobsen, født 1630, ref: SG0562, død 1685 i Sønderborg. (2) Gift 3 jan 1686 i Sønderborg, Jacob Jebsen, (søn af Jost Jebsen) ref: T26099. Birgitte død 12 mar 1717 i Sønderborg. Carsten: Gartner i Sønderborg; vist for Hertugen; fra 1650 til sin død 1685. Havde fast stolestade i Kirken (1674). GARTNER KARSTEN JACOBSEN I SØNDERBORG OG NOGLE AF HANS EFTERKOMMERE ET BIDRAG TIL EN SØNDERJYDSK HANDELSSLÆGTS HISTORIE AF CHRISTIAN MAIBØLL. I "Dansk biografisk Leksikon", redigeret af Povl Engelstoft under Medvirkning af Svend Dahl, giver Bibliotekar Albert Fabritius på Side 344 i fjerde Bind følgende Oversigt over Carstens-Slægter i Sønderjylland. CARSTENS, en sønderjydsk Handelsslægt, udspringer fra Borgmester i Tønder CHRISTIAN CARSTENS (død 1566), hvis Søn Kniplingshandler og Rådmand sst. ANDREAS CARSTENS (1554-1606) var Fadertil Købmand sst. HANS Bogislaus CARSTENS (1582-1647). Denne var Bedstefader til brødrene HANS BOGISLAVS CARSTENS (1659-1718) og NICOLAI GOTTHARD CARSTENS (1678-1748), der døde som Konferensråd og Landfoged i Bredsted og var Fader til nedennævnte Gehejmeråd ADOLPH GOTTHARD CARSTENS (1712 eller 13-1795). Den nævnte HANS BUGISLAUS CARSTENS (1659-1718) var fader til Købmand i Flensborg HEINRICH CARSTENS (1710-1797), hvis Sønnesøn Pastor FREDERIK CARL CARSTENS (1799?1868) var Fader til den ligeledes nedennævnte Tandlæge ÅXEL EMIL VILHELM CARSTENS (1847-1927). En Sønderborgslægt begynder med KARSTEN LAURITZEN, hvis Søn Renteskriver JØRGEN KARSTENS (født 1595) var Fader til nedenn. Præst Jørgen KARSTENS (1660-1717). En i Svavsted hjemmehørende Landmandslægt føres tilbage til HANS CARSTENS, hvis Søn JØRGEN CARSTENS (født 1693 var Fader til Møller og Landmand HANS CARSTENS (1721-1762), hvis Sønner er nedennævnte Tegner og Maler Asmus JACOB CARSTENS (1754-98) og Tegneren FRIEDRICH CARSTENS (1762-98). Blandt Kilderne nævnes: S. Carstens: Stamtavle over Familien Carstens, 3. Udgave, Trykt som Manuskript, Odense 1901, 28 sider. Første Udgave var håndskreven, anden Udgave fra 1892 hektograferet (betegnes som fejlfuld). Forfatteren, der vel nok er identisk med SOPHUS MARIUS CARSTENS, Direktør for et Forsikringsaktieselskab i Odense, har i det lille Hefte nedlagt 20 Års Samlerarbejde, men Resultatet er desværre blevet en Sammenblanding af mindst fire Slægter med Navnet Carstens, der kun har det fælles, at de stammer fra Landet mellem Kongeå og Ejder. CHRISTIAN KNUDSEN, der fra 1861 til 1871 var Kapellan hos Biskop Jørgen Hansen i Egen, bringer i sine 34 håndskrevne Bind (Ny kgl. Samling 4. 2683 og 2684), der indeholder samlede Efterretninger til en historisk-topografisk Beskrivelse af Øen Als, mange Oplysninger om gamle Slægter. Således meddeler han, at der i Året 1704 boede en Købmand HANS BUGISLAUS CARSTENS i Sønderborg, der sædvanlig kaldtes HANS BUGISLAUS. 1731 findes ANNA BUGISLAUS, måske hans Kone. 1740-1755 nævnes Hans Bugislaus som Købmand i Sønderborg, men om det er den samme Mand kan ikke afgøres. 1712 fødtes i Sønderborg en HANS BUGISLAUS CARSTENS. FREDERIK PETER KARL BIEHL, Købmand i Sønderborg, var gift med CHARLOTTE SOPHIE CARSTENS; deres Søn JACOB CARSTENS BIEHL, Møller i Sønderborg, født den 20. Januar 1789, viedes den 26. Marts 1815 i Hørup til KATHRINE ELISABETH IVERSEN, Datter af Forpagter PETER IVERSEN og ANNA DOROTHEA KLAUSEN på Majbølgård, født den 2. August 1794. - Så vidt Chr. Knudsen. Bind 24 side 89. Disse Bærere of Navnet Carstens tilhører alle samme Slægt, der foreløbig kan føres tilbage til KARSTEN JACOBSEN, som fra 1650 til sin Død 1685 var Gartner i Sønderborg og vistnok har været i Hertugens Tjeneste. Blandt Fadderne nævnes NIELS JACOBSEN og LORENTZ JACOBSEN, måske hans Brødre. Karsten Jacobsen var gift tre Gange: a) den 24. September 1652 med INGEBORG HANSDATTER, b) den 18. Februar 1655 med ELLINA THOMSENSDATTER, c) den 27. September 1668 med BIRGITTE MONRADI, sikkert Datter af Sognepræst DAVID MONRAD i Ketting og anden Hustru CATHARINA født PETRÆUS, født omtrent 1647, død 7o År og fem Uger gammel den 12. Marts 1717. Hun blev den 3. Januar 1686 viet til Mons. JACOB JEBSEN, Søn af Hr. JOST JEBSEN og sal. CHRISTOPHER PECHMANNS Datter, døbt den 2. Februar 1662, død 67 År gammel den 5. April 1719. Jacob Jebsen, der vel nok har overtaget Karsten Jacobsens Ejendom, boede 1698 i Byens første Kvarter. Til Huset hørte Stald og Kålgård, en halv Begravelse i Mariekirken, et Mands- og et Kvindestade i den lange Gang og et Kvindestade i den korte. Han vurderedes til 1000 Mark, deraf 400 Mark på Næring og Midler, 600 Mark på Hus og jord. Desuden havde han tre Lejligheder i St. Jørgensby (200 Mark) og skulde årlig udrede 42 Mark i Skatter, mens han før havde betalt 51 Mark 4 Skillings. Indbyggerfortegnelsen fra 1698. Da Sønderborg Byarkiv fra denne Tid ikke er bevaret, giver Fadderlisterne et kærkomment Bidrag til Kundskaben om Karsten Jacobsens Stilling i Bysamfundet og om Familiens Omgangskreds. Datteren INGEBORG holdtes over Dåben af Herredsfoged BARTEL JØRGENSENS Hustru ELSEBE, og blandt Fadderne findes Køkkenskriver JACOB JENSEN (senere Borgmester), Husfoged NICKEL JENSEN (Sønner af Hertugens Hofskrædder JENS JØRGENSEN og DOROTHEA NICKELS), Hr. JOCHIM ERNSTS Datter fra Majbølgård, HANS JENSEN Slagter (Stamfader til Slægten Jacobsen, Gammelgård), PETER RUMOHR (Søn of Rådmand og Herredsfoged of samme Navn), Hr. NICKEL JENSENS Hustru, Rådmand og Købmand ROTGER KRUSE, Rådmand JENS JEBSENs Datter, Hr. HANS PAULSEN (fra 1684?89 Husfoged, Digegreve og Tolder i Tønder, senere Forpagter på Gammelgård, Kegnæsgård og Majbølgård) og sidstnævntes Brodersøn CLAUS PAULSEN, der døde 1701 som kongelig Pensionarius på Hjortholm.
Børn:
i. Cathrine Carstens, ref: VC2562. Gift 2 aug 1689 i Sønderborg, Christen Lorentzen, ref: SG2562. Christen: CATHRINE, salig Carsten Jacobsens Datter, blev den 2. August 1689 gift
med CHRISTEN LORENTZEN, vist identisk med den Skipper Christian Lorentzen, der 1690 nævnes blandt Fadderne i Hørup. Han boede 1698 i Byens første Kvarter, hvor han ejede et Hus med Stald og Have, men synes at være død før 1711.
ii. Helene Marie Carstens, født < 1678 i Sønderborg, ref: YC2563. Gift 29 jul 1704 i Sønderborg, Asmus Lassen, ref: UA2563. Asmus: Maibølls Karsten Jacobsen: Asmus Lassen var krydderihandler i Flensborg.
iii. Anne Marie Carstens, født 0 nov 1678 i Sønderborg, døbt 17 nov 1678 i Sønderborg, ref: VC0752. Gift 18 nov 1694 i Sønderborg, Paul Jebsen, født 25 jul 1663 i Sønderborg, (søn af Jens Jebsen og Marine Paulsen) døbt 31 jul 1663 i Sønderborg, ref: SG0752, død 29 dec 1733 i Sønderborg. Anne død 5 maj 1733 i Sønderborg, begr. 19 maj 1733 i Sønderborg. Paul: Paul Jebsen var 1698 ejer af et hus med gårdsplads og stald i byens første kvarter, havde begravelse og 2 stolestader i kirken og vurderes til 1800 mk, deraf 1000 mk på næring og midler.
x. barn, født jul 1650 i Ketting, døbt 4 jul 1650 i Ketting, ref: GS0007. dåben ses af Nordborg kb.
7. Johannes Monrad, født 30 maj 1627 i Ketting, (søn af David Monrad og Cathrine Madsen her i præstegården) ref: KE0008. (1) Gift 5 nov 1655 i Ketting, Jacobine Becker, ref: GC0008, død 1656 i Ketting. (2) Gift 26 aug 1657 i Sønderborg, Eleonore Lorentzen, født ca 1642, (datter af Lorentz Lorentzen og Trinke Brandt) ref: GF0008, død jan 1702, begr. 18 jan 1702 i Nordborg. Johannes død 3 feb 1682 i Ketting, begr. 15 feb 1682 i Ketting. Achelis 2363: Johannes Monrad gik i Odense domskole, Københavns universitet 3 dec 1649, sognepræst i Ketting 1653-1682, provst over hele Als 1666-1676, derefter over Als Sønderherred, idet kongen 1676 overlod højheden over alle verdslige sager og gejstlige i Als Nørreherred til hertugen af Pløn. Carsten Lorentzen i Ulkebøl holdt ifølge Nordborg kirkebog ligprædikenen over ham. Nordborg kb: 6 maj 1666 blev hr Johannes Monrad indsat af bispen og af præsterne samtykt at være viceprovst. 5 apr 1668 visiterede han i Nordborg kirke. 31 mar 1669 var han bettlagerig. Da præsten Lauritz Harboe i Svenstrup og Johannes Monrad led meget under krigen 1657-1659 skrev de følgende til kongen: Gunstige, velbyrdige og strenge Her Lensmand Hr Otto Krag, Eders Exc. ønske vi underskrevne fattige Præster Guds Nåde timelig og evig. Kunne dernæst ikke forbi, for vor nærværende Trang og Nøds Skyld, at give Eders Exe. ydmygeligen tilkende, som det Gud så vel som hans Værdighed Bispen og Provsten er vitterligt, hvorledes vi fattige Mænd, så vel som utallige andre, udi denne elendige Krigstid er komne udi Betryk, as en af os haver mistet sin Gaard ved Ildebrand, den anden haft, over Aftægtsudgift, fem fader- og moderløse Børn at forsørge; hvortil er kommen disse ødelæggende og meget besværlige Krigstider, hvorover vi ved streng Indkvartering, Plyndring og Overfald er geråden udi stor Gæld, Betryk og Besværing, tilmed er Sognene her på Landet ringe, Bønderne forarmet, og største Part formår lidet eller intet at give, så de ikke kunne give Sognepræsten det hannem tilkommer, end sige holde Kapellanen, som nu Tiden ond er, vedlige. Hvorfor vi med vor kære Her Biskops Forvidende dette Eders Exc. ydmygelig give tilkende, for Guds Barmhjertigheds Skyld bedendes, at vi måtte hos vor allernådigste Øvrighed forhjælpes, at vore Kapellanier, som er nu ledige og
Kapellanerne anden steds hen forfremmet; måtte nogen Tid nådigst bevilges os, indtil Tiden vorder bedre, Sognene overkomne nogenledes denne udstandne krigsnød, og vi fattige Mænd fra Elendigheds Besværinger, så meget Gud vil, befries. Hvilket vor meget fromme Hr Lensmand berømmelig, kristelig og mildelig kan gøre, efterdi sådant udi
vor allernådigste Konges Christiani den Fjerdes, højlovlige Ihukommelses tid og på vort Land er sket, som af hosfølgende kongebrevs Afcopi som et Præjudikat er at se (etc.). Eders Exc. ydmyge Tjenere Lauritz Poulsen, Johannes Monradi, Sognepræster til Svenstrup og Ketting på Alsø. Lensmandens Påtegning: Disse fattige Præstemænd skete en stor Nåde, dersom dennem måtte bevilges uden Kapellaner deres Kald at betjene, indtil Sognene igen kunde komme på Fode; ere med andre ved sidste Krigspressurer geråden i stor Armod og slet Tilstand. Udi Hs. Majestæts Hr Faders Tid, sl. Og højlovlig Ihukommelses, er en Præst på Landet sket lige Benådning, som hosføjede Kopi udviser. Hafniæ 4 Sept. 1660. Otto Kragh. Vedlagt er den omtalte kopi af et Kongebrev af 30 Nov. 1632, hvorved bevilges Hr. Jørgen Jespersen. Sognepræst til Tandslet Sogn på Alsø, at
han må herefter alene betjene samme Sogn, og beholde Kapellaniet til sin Residens, og det sålænge indtil han enten for Alder eller Skrøbeligheds Skyld ikke længere kan forestå det tilgavns uden Medhjælper, - og Kapellanen befordres til et andet Kald. Den 7de Sept. s. A. udgik kgl. åbent Brev, hvorved Ansøgningen bevilligedes, imod Forpligtelse til at forrette Tjeneste i bemeldte Kapellanier, som forsvarligt kan være (Fynske o. Smålandske. Reg. 6,
349). Arends II 83, W II 74, III 739, J 1599, 1624, Giessing III 198, DS 1 rk V 328, 330, VI 57, K.S. 4 rk II 685.
Børn:
2. i. Cathrine Monrad født jun 1659. Se præstegården i Lysabild
ii. Johannes Monrad, født 13 jan 1662 i Ketting, døbt 21 jan 1662 i Ketting, ref: GO0008, død 14 jan 1708 i Nordborg, begr. 26 jan 1708 i Ketting. Achelis 3442: Johannes Monrad var ved universitetet i Kiel 4 dec 1680, København 13 maj 1681, 1694 diakon i Nordborg. Han blev begravet fra Nordborg kirke og ført til Ketting. Tekst Mich 7 vers 7. Arends II 85, W II 453, J 1651, Giessing III 200, DS 1 rk VI 72.
iii. David Monrad, født 21 jun 1663 i Ketting, døbt 30 jun 1663 i Ketting, ref: UA0142. Gift 15 nov 1697, Elisabeth Steenløse, født 24 aug 1682 i Tandslet, (datter af Samuel Steenløse og Syndet Paulsen) ref: YC0142, død 22 okt 1770 i Dybbøl, begr. 30 okt 1770 i Dybbøl. David død 25 mar 1717 i Dybbøl. Achelis 3441: David Monrad nævnes ved universitetet i Kiel 4 dec 1680,
København 13 maj 1681, 1693 sognepræst i Dybbøl, hvor han ifølge Dybbøl kb blev kaldet til 17 sep 1693. Med ham starter den første kirkebog over Dybbøl, som dog er meget mangelfuld.
Arends II 82, J 1453, Giessing 200. Elisabeth: Ved hendes død nævnes det, at hun ikke efterlader børn.
iv. Anne Margrethe Monrad, født 30 aug 1665 i Ketting, døbt 11 sep 1665 i Ketting, ref: K00009. levede 1718.
v. Lorentz Ephraim Monrad, født 19 jan 1669 i Ketting, døbt 27 jan 1669 i Ketting, ref: K00010, død 7 sep 1696 i Skt Thomas. Achelis 3737: Lorentz Ephraim Monrad gik i skole i Odense, ved
universitetet i København 20 jul 1689, 1695 præst på Skt Thomas.
vi. Peder Manasses Monrad født 19 jan 1669 i Ketting, døbt 27 jan 1669 i Ketting, ref: UA0144. Han blev gift med Gunhild Pedersen Børkop, (datter af Peder Børkop) ref: YC0144, død 1720. Peder død 24 feb 1741. Achelis 3737a og Giessing III 200: Peter Manasses Monrad var ved universitetet i København 20 juli 1689, derefter 3 år i udlandet, Wittenberg 2 maj 1692, Jena 1693(ikke i matriklen), Halle 17 sep 1694, 1699 kabinetspræst hos grevinde Moth af Samsøe, og prædikede tysk. 23 juli 1703 præst i Tømmerup Holbæk Amt. Wiberg: Hustruen er datter af Peder Børkop, brygger i København. I ægteskabet 3 sønner og 2 døtre.
Børn:
i. Eleonore Marie Monrad, ref: Y01035. (1) Hun blev gift med Johannes Reimer, (søn af Johannes Benedikt Reimer) ref: Y01034. (2) Hun blev gift med Werlin, ref: Y01036. Johannes: Giessing III 202: Johannes Reimer var degn i Tømmerup. A Pedersen: Sjællands degnehistorie 88. Werlin: Giessing III 202: Werlin er klokker i Nysted.
ii. Elisabeth Margrethe Monrad, ref: YC1005. Hun blev gift med Christen Kock, ref: UA1005. Christen: Giessing III 202: Christen Kock var sognedegn til Værslev og Jordløse på Sjælland. Ingen børn i ægteskabet.
iii. Johan Pedersen Monrad, født 12 aug 1707, ref: Y00967. Gift 1743, Christine Marie Hjort, ref: Y00968. Johan død 1772. Dødsdagen er hos Giessing anført til 23 aug 1772 og hos Wiberg til 24 mar 1772. Wiberg III 404: Johannes Pedersen Monrad blev student Kalundborg 1726, kantor og kateket ved Vallø Stift 1738, cand theol 28 maj 1742 med karakteren n, 11 maj 1742 residende kapellan i Skelskør, ordineret 6 juni, 11 nov 1757 sognepræst i Tømmerup ved Holbæk, hvor han efterfulgte sin yngre broder.
iv. Frederik Pedersen Monrad, født 20 nov 1709, ref: Y00979. Han blev gift med Cathrine Adelgunde Hess, (datter af Johan Henrik Hess og Marie von Apfern) ref: Y00980. Frederik død 13 okt 1757. Wiberg III 403: Frederik Pedersen Monrad blev student Kalundborg 1726, cand theol 12 maj 1738 med karakteren n, kapellan personel hos faderen i Tømmerup 9 maj 1739, ordineret 21 jun, 15 maj 1741 sognepræst der. I ægteskabet 3 sønner og 4 døtre, han var udmærket, nidkær og afholdt. Giessing III 200: Af seks børn levede 5.
v. Peder Ephraim Pedersen Monrad, født 26 maj 1712 i Tømmerup, ref: Y01007. Han blev gift med Christine Dorthe Berg, født ca 1728, (datter af Niels Berg) ref: Y01008, død 22 jan 1803 i Århus. Peder død 17 maj 1793 i Århus Domkirke, begr. 24 maj 1793 i Århus Domkirke. Wiberg I 44 og sup 5: Peder Ephraim Pedersen Monrad var 1740 informator hos de kongelige pager (Giessing), blev cand theol ll jun 1743 med karakteren n, residerende kapellan til Hillerød og Herlev 21 maj 1743, ordineret 14 jun, 5 nov 1745 sognepræst til Nysted og Herridslev, sognepræst til Idestrup på Falster 9 apr 1757, 13 maj 1766 sognepræst til Århus Domkirke. Bemærk de små uoverenstemmelser hos Giessing og Wiberg med hensyn til embedskifterne og at han hos Giessing nævnes som stiftprovst og provst over Hasle herred, men ikke hos Wiberg. Hos Giessing nævnes tillige 4 børn, hvoraf 2 lever. Worms III 534, Nyerup og Krafft 466. Rhodes Laalandske historie, s. 474 (urigtighed).
vii. Auguste Monrad, født 26 aug 1671 i Ketting, døbt 6 sep 1671 i Ketting, ref: YC0148. Hun blev gift med Peder Johansen, ref: UA0148, død 1711. Auguste død > 1718. Giessing 202: Auguste Monrad levede 1718. Peder: Giessing 202: Hørkræmmer Peder Johansen i København døde tillige med børnene 1711 af pesten.
viii. Ernst Günther Monrad, født 3 jun 1680 i Ketting, døbt 15 jun 1680 i Ketting, ref: K00013, død 1 sep 1680 i Ketting. han levede ikkun 12 uger.
8. Johannes Paulsen, født 0 jan 1655 i Sønderborg, (søn af Mathias Paulsen Platen og Elisabeth Luntz) døbt 28 jan 1655 i Sønderborg, ref: KE0200. Gift 26 okt 1686 i Ketting, Charlotte Amalie, ref: GC0200. Johannes død 9 nov 1734 i Ketting. Achelis 3184: Hans Paulsen var novice ved universitetet i Kiel 3 jun 1669, ved universitet i Jena 1673 (1 sem), 1680 vesperpræst i Sønderborg, 29 apr 1682 sognepræst i Ketting, senere provst. Arends II 170, Wiberg III 739, J 323, J 1624, Treschouw 319, DS 1 rk VI 62, K S 5 rk III 304 f. Nied F G XII 117. Chr Knudsen VI 126: Hr Johannes Paulsen er født i Sønderborg, hans fader var Mathias Paulsen Platen og moder Elisabeth Clausen, en søster til præsten Peder Clausen i Oksbøl (om moderen er rigtig ved jeg ikke). Fra 1680-1682 var han aftensangpræst i Sønderborg, da han 1682 blev kaldet af hertug Ernst Günther til sognepræst i Ketting. Denne hertug var 9 aug 1675 bleven beskikket til guvernør over den kongelige del af Als, og da han også i kongens sted skulle holde et vågent øje med den gejstlige jurisdiktion, afløser han på denne måde vel den lensmanden på Nyborg påhvilende forpligtigelse. Joannes Paulsen blev omsider provst og døde 1734, altså blev han jubellæer. 1700 havde han en strid med hertuginde Auguste til Augustenborg, Dette år den 18 sep bevidner provsten i
Asserballe og præsterne i Notmark og Tandslet, at siden landsbyen Stavensbøl for en 30år siden blev forenet med Augustenborg, har blot de ledige personer på slottet søgt hofkapellet, medens derimod alle befriede betjente og Stavensbøls indvånere lige fra arilds tid har søgt Ketting kirke, og der ydet deres rette sognepræst deres offer og anden skyldighed. Men for en 19 år siden have også de i byen boende betjente begyndt at afholde sig fra deres sognepræst med hensyn til skriftermål og altergang og søgt dette i kapellet, medens det dog ikke kan nægtes, at
de øvrige ministerielle handlinger har de ladet forrette i Ketting, indtil nu for nylig da fyrstelig confessionarius Nicolai Thomsen fra Sønderborg også har copuleret et par, skønt brudevielsen var bestilt i Ketting. I henhold til dette indgik præsten samme dag med en ansøgning til kongen om denne kirkes summarus ejuscopus og bad om, at det burde formenes de øvrige af denne bys indvånere at søge til kapellet i henseende til skrifte og altergang og kun indrømmes de andre dette for deres livstid, at ej den hele by med tiden som den fjerde del af sognet skulle gå tabt, hvilket stred imod lovbogen og 2 kongelige konfirmationer på hans kald. 11 sep 1700 udgik der derfor en kongelig
befaling til biskop Kingo om at beskytte præsten i hans ret, hvis sagen forholdt sig således og tilkendegive hertugindens hofprædikant, at han havde at afholde sig fra videre indpas i den andens rettigheder, end allerede skik var. Da imidlertid nu også hertuginden indgik med sin fremstilling af sagen befalede kongen atter biskop Kingo 8 jan 1700 (må vist være 1701) at tilkendegive hr Johan Paulsen, at da de fyrstelige betjente altid havde haft frihed til at søge skrifte og communion i kapellet, havde han at tage bedre iagt den respekt, han var fyrstinden skyldig, og at afholde sig fra alt, hvad hun med hensyn til kapellets gudstjeneste måtte anordne for sine betjente. Johannes Paulsen må vist nok til sin sid have været en formuende mand, således lånte han 1712 i Hellig Tre Kongersugen imod en panteobligation grev Ahlefeldt på Gråsten 800 rdl og atter 11 okt 1716 samme mand imod obligation 1000 rdl, af hvilke penge han imidlertid ingen rente havde fået, da ved grevens død hans bo gik konkurs. Derom vidner også, at han før sin død stiftede et legat på 100 rdl for fattige i Ketting, der efter hans bestemmelse
skulle stå hos præsten, indtil kapitalen kunne anbringes hos en pålidelig mand. Efter Christian Møllers død i Asserballe 1710, må han være blevet provst over Als Sønderherred, hvilket han var i årene 1711-1713, da Hans Casper Brandt opholdt sig som huslærer i hans hus, hvilket han roste meget. 1730 blev han jubellærer. Det slår ikke fejl, at han vistnok i de senere år som en meget gammel mand må have holdt kapellan, hvoraf Chr Knudsen dog ikke har fundet nogen. Chr Knudsen XI 109: Johannes Paulsen krævede 1690 erstatning for sine indtægter ved landsbyen Gundestrup nedlæggelse, men hertugen replicerede, at der var oprettet 4 kåd på grunden, så det kunne gå lige op. Charlotte: nævnes som fadder 6 jan 1692 hos Hans Gartner på Frederikshof.
Børn:
i. Auguste Elisabeth Paulsen født 0 aug 1687 i Ketting, døbt 5 aug 1687 i Ketting, ref: Y00477. (1) Hun blev gift med Johannes Nissen, født jul 1677 i Oksbøl, (søn af Martin Nissen og Marike Pedersen) døbt 7 aug 1677 i Oksbøl, ref: Y00116, død 20 okt 1729 i Slesvig?. (2) Hun blev gift med Otto Henrik Bøhne, ref: Y00478, død 1737. Auguste død 15 mar 1747 i Slesvig, begr. i Slesvig Skt Mich. Johannes: Chr Knudsen XI 160: Johan Nissen var galanterikræmmer i Slesvig og siden hoffaktor i Kiel. Trap 26 984: Ladegaard: I et skatteregister fra Søgd. 1543 opføres 8 gde i Vårbjerg. I et register fra 1549 over Frantz Ahlefeldts bønder er der i Vårbjerg derimod tale om den nye ladegd. 1569 kaldes Nilagarde for en særmark; flere gange omtales den dog også som en landsby, og der tales om -die Leute zu Nilagarde-. Både Gregers Ahlefeldts enke Anna og Frantz Ahlefeldts datter Mette havde andel i Nilagarde, som nærmest synes at være en ny betegnelse for Vårbjerg. Navnet synes dog at være et vidnesbyrd om, at der allerede på denne tid er anl. en Ladegd. her, og der kan ikke være tvivl om, at Ladegd.s marker er taget fra byen Vårbjerg, hvis gde efterhånden er blevet lagt øde. Andre dele af byens marker er vel kommet under Grøngrøft. En af Ladegd.s kobler kaldes 1725 Vårbjerg, og da Ladegd. sen. blev udparceleret, var der en af de nye ejendomme, som fik navnet Vårbjerg. Som navnet viser, var Ladegd. en avlsgd. under Søgd. Da statholderen Carl Ahlefeldt døde 1722, måtte hans bo erklæres konkurs, og 1725 blev det store Søgd.-godskompleks solgt ved auktion. I auktionsbetingelserne findes en udførlig beskrivelse af Ladegd., der var bortforpagtet på sa. måde som de øvr. avlsgde. Forpagter el. pensionær var Nicolaus Breckling, som skulle betale en årl. forpagtningsafgift på 1100 rdl. Den samlede indtægt blev anslået til 1981 rdl. kroner og værdien til 39620 rdl. På gården var der en besætning på 38-40 heste samt en del ungkvæg og o. 140 køer. Den har altså været drevet som mejerigd. Hovedgårdsjorden var delt i 13 kobler, hvor imellem Kværsgårdsager og Vårbjerg. Hertil kom 5 enge og nogle fiskedamme, bl.a. Klakholm, hvor der 1723 var 4000 karper og 3000 karusser. Udsæden var anslået til 40 tdr. rug, 38 tdr. byg, 36 tdr. boghvede og 150 tdr. havre. Til gården hørte 16 hoveripligtige gde i Kværs og i Felsted. Hovedgårdsbygningen var beskeden, en cnkel bygn. på 12 x 8 fag. Hoffaktor og kbmd. Johan Nissen erhvervede Ladegd. på auktionen. Han døde 1729, og gden gik over til hans enke, der i andet ægteskab var g. m. borgm. Otto Hinr. Bøhne i Slesvig. Han døde 1737, mens hans enke levede indtil 1747. Da ingen af børnene ønskede at overtage Ladegd., blev den 1748 stillet på off. auktion hvor den købtes af Hans Petersen for 26950 rdl. Otto: Chr Knudsen XI 160: Otto Heinrich Bøhne var borgmester i Slesvig, han apdopterede børnene af hustruens første ægteskab og de fik hans navn.
Børn:
i. Georg Christian Mathias Bøhne, ref: Y00494. druknet i Slien, 11 år gammel.
ii. barn, født 27 dec 1708, ref: Y00479.
iii. Johan Bøhne, født 0 dec 1709 i Slesvig, døbt 3 dec 1709, ref: Y00480. død 0 jan 1776, begr. 9 jan 1776. Achelis 5304: Johan Bøhne var ved universitetet i Jena 11 okt 1731, 1739
kancellisekretær i tyske kancelli i København, 1749 virkelig kancelliråd, 1751 justitsråd og landsretsnotar i hertugdømmerne, 1770 pensioneret, 1750-71 ejer af godset Møhlhorst i Kosel sogn ved Egernførde, det var på 199 skattetønder, udskilt fra godset Himmelmark i Borreby sogn og opkaldt efter en forhenværende vandmølle (Trap 1864 653, 656).
iv. Marie Charlotte Amalie Bøhne, født 10 maj 1711, ref: Y00481. Hun blev gift med Otto Johan Müller, ref: Y01382. Otto: Moller 155.
v. Elsabe Cathrine Bøhne, født 16 nov 1712, ref: Y00482. Hun blev gift med Christian Friedrich Müller, ref: Y01383. Christian: Moller 155 II: Christian Friedrich Müller er kammerråd.
vi. Anne Margrethe Bøhne, født 8 jan 1714 i Slesvig, ref: Y00483. Hun blev gift med Krap, ref: Y01384. Krap: Navnes Krap findes hos Achelis i Slesvig og Tønning, så undersøgelser må
anstilles her.
vii. Otto Henrik Bøhne, født 22 maj 1715 i Slesvig, døbt 26 maj 1715 i Slesvig Mich., ref: Y00484. Han blev gift med Anne Frederikke Thomsen, født 9 dec 1745, (datter af Marcus Frederik Thomsen) ref: Y01396. Otto død 1 aug 1771 i Tønder, begr. 8 aug 1771 i Slesvig Dom. Slesvigske amtsforvaltere af Smith s. 118: Otto Hinrich Bøhne blev immatrikuleret i Halle 31 jul 1736, 1740 i Tyske cancellis arkiv, 4 jul 1763 bestalling som amtsforvalter i de 7 Geestherreder i Tønder amt, samme dag husfoged, det blev konfirmeret 21 okt 1766. O H Moller: Slægten Nyssen, PT 1936 s. 163. R.K. ty. B.P. 1763 nr 160, nr 161, do 1766 nr 188, nr 189. SHAnz 1763 485, Zs ns Fg 1936 123.
viii. Ulrikke Antonica Bøhne, født 28 aug 1716 i Slesvig, ref: Y00485. Gift 4 aug 1744, Johan Frederik Vilhelm von Jessen, født 14 sep 1709 i Altona, (søn af Johan Christian Jessen og Sophie Amalie Meyer) ref: Y01109, død 14 sep 1768 i København. Ulrikke død 4 apr 1788 i Haderslev. Johan: DAA 1937: Johan Frederik Vilhelm Jessen blev 1738 sekretær og 1753
kommiteret i General-Landets Oeconomi og Commercecollegium, cancelliråd, 1751 justitsråd, 1761 etatsråd. Opnåede, ligesom broderen, ved kgl reskript af 25 apr 1754 stadfæstelse på sin adel i henhold til tidligere rangforordninger og under 13 sep samme år udfærdigedes for ham og hans descedenter adelspatent med samme våben som broderen. Ved sin død skyldte han de kongelige kasser 2600 rdl, og kommercekollegiet foreslog 29 okt 1768 enken en gunstig og lempelig afvikling. Ved kongelig resolution af 15 nov 1768 blev dette bevilliget.
ix. Carl Frederik Bøhne, født 14 okt 1717, ref: Y00486.
x. Auguste Elisabeth Bøhne, født 20 nov 1719, ref: Y00487.
xi. Johan Adolph Bøhne, født 18 aug 1720, ref: Y00488, død 1 sep 1720.
xii. Frederikke Amalie Bøhne, født 20 jul 1721, ref: Y00489.
xiii. Frederik Vilhelm Bøhne, født 24 nov 1722, ref: Y00490, død 20 feb 1723.
xiv. Sophie Magdalene Bøhne, født 24 nov 1722, ref: Y00491.
xv. Anne Elisabeth Bøhne, født 1724, ref: Y00492. Hun blev gift med Marcus Frederik Thomsen, ref: Y01395. Marcus: O H Moller: Marcus Frederik Thomsen er etatsråd i Kiel.
xvi. Anne Christine Bøhne, født 26 jul 1725, ref: Y00493.
ii. Frederik Paulsen, født 0 maj 1689 i Ketting, døbt 29 maj 1689 i Ketting, ref: K00202. Achelis 4487: Friedrich Paulsen pædagogium d. Francheshen Stiftungen 1706. Jur. Halle 3 okt 1708.
iii. Mathias Paulsen, født 0 aug 1691 i Ketting, døbt 28 aug 1691 i Ketting, ref: K00203.
iv. Johan Vilhelm Paulsen, født 0 jul 1696 i Ketting, døbt 20 jul 1696 i Ketting, ref: K00204. Mons. Hans Vilhelm Paulsen nævnes som gudfader 16 jun 1720 hos Johan Henriksen i Hundslev.
Achelis 4785: Johan Vilhelm Paulsen var ved universitet i Jena 6 okt 1716.
v. Cecilie Marie Paulsen, født 0 apr 1705 i Ketting, døbt 20 apr 1705 i Ketting, ref: K00205, død 20 apr 1705 i Ketting, begr. 23 maj 1705 i Ketting.
9. Andreas Stephan Thomsen, født jan 1701 i Sønderborg, døbt 16 jan 1701 i Sønderborg, ref: GF0815. Han blev gift med Cathrine Esmarch, ref: KE0815. Andreas død 14 jan 1752 i Ketting. Achelis 4865: Andreas Stephan Thomsen gik i skole i Hamborg, Hamborg 21 sep 1717, Wittenberg 30 apr 1719, København 1 feb 1735, theologisk eksamen Rendsborg 1729, sognepræst Ketting 1735. Arends II 311, Wiberg III 739, J 1624, D.P. Stiftelsen for nødlidende enker m. fl. Pastor Thomsen nævnes som gudfader 26 okt 1750 hos Ratke Lorentzen på Rumohrsgaard, 22 apr 1751 hos Mathias Jensen With i Notmark. Cathrine: Madam Thomsen nævnes som fadder 25 nov 1745 hos Mathias Jensen With i Notmark, som gudmoder 25 jan 1748 hos mons. Ratke Lorentzen på Rumohrsgaard.
10. Morten Reenberg With, født 6 jan 1713 i Kjeldby, (søn af Jens Jensen With og Johanne Poulsen Herløv) ref: KE0802. (1) Han blev gift med Mette Hansen Flensborg, (datter af Hans Hansen Flensborg) ref: GC0802, død 00 00 1765. (2) Han blev gift med NN, født 00 00 1720 i Odense, ref: GI0802, død 8 nov 1782. (3) Gift 30 aug 1765, Hedvig Marie Zoffmann, født 4 dec 1741 i Sønderborg, (datter af Alexander Zoffmann og Anne Charlotte Bøttcher) døbt 8 dec 1741 i Sønderborg, ref: GF0802, død 16 dec 1766. Morten død 25 apr 1794 i Ketting. Nævnes som gudfader 25 nov 1745 hos Mathias Jensen With i Notmark, Fødested : Kjeldby; Møen
Arends II 375: Morten Reenberg With blev student fra Herlufsholm, im. Københavns universitet 30 jun 1729, cand theol 1731, hofpræst på Augustenborg 1739-1776, var tillige sognepræst i Asserballe 1739-1752 og
sognepræst og provst i Ketting 1752-1793. 1793 afsked. W III 740. J 1601, 1624, 1627. Optegnelse om Familien Jessen (1909) s.
42-45.
Børn:
i. Charlotte Sophie Frederikke Reenberg With. Se Lysabild præstegård.
ii. Johanne With, født 00 00 1740, ref: Y02784. Gift 22 sep 1758, Andreas Lorentzen, ref: Y02783. Chr Knudsen F II 162: Hun kaldes Hanchen. Andreas: Andreas Lorentzen var købmand i Flensborg.
iii. Margrethe With født 0 aug 1741. Se parcel nr 10 (Solbjerggaard) under Hjortspringparcellerne.
iv. Theodosius Reenberg With, født 0 jan 1743 i Asserballe, døbt 31 jan 1743 i Asserballe, ref: Y02785, død 19 jun 1817. Achelis 6432: Theodosius Reenberg With var ved universitetet i Helmstedt 17 apr 1761. Litterat i København.
v. Christian August Reenberg With, født 0 apr 1744 i Asserballe, døbt 16 apr 1744 i Asserballe, ref: KE0803, død < 1794. Achelis 6431: Christian August Reenberg With var ved universitetet i
Helmstedt 17 apr 1761. Død før 1794. Chr. Knudsens F II s. 163: Christian August With besvangrede på en gang flere piger og forvistes af faderen fra hjemmet, og familien hørte siden
ikke fra ham. Als Sønderherreds Provsteprotokol 1689-1795, folio 183.
vi. Louise Ulrikke Marie Amalie Reenberg With, født 0 dec 1747, se Notmark præstegård.
11. Christian August Burchardi 1793-1839
FT1803
Christian August Burchardi, 52, Gift, Hausvater, Prediger,
Christiana Theresia Sophia Burchardi, 40, Gift, Dessen Frau,,
Christiana Ulrica Burchardi, 15, Ugift, Ihr Kind,,
Sophia Amalia Henrietta Burchardi, 12,, Ihr Kind,,
Georg Christian Burchardi, 8,, Ihr Kind,,
Jens Jürgensen, 21, Ugift, Dienstbote,,
Hans Christian Nielsen, 17, Ugift, Dienstbote,,
Maria Jürgens, 30, Ugift, Dienstbote,,
Catharina Thomsen, 30, Ugift, Dienstbote,,
12. Johannes Höeck 1839-1872.
|
