Inderstested nr 216 (Nyled) Chr Knudsens F III 156: Miangs sted i Nyled. Dette er et af de gamle huse. Og det skulle først have ligget ved Holmskoven eller Holmbækken, lidt bagved Hans Lorentsens hus. Grundstenene var allerede lagte, og bestemmelserne var, at manden skulle have været en slags opsynsmand for skoven. ( Her er måske ”Gammelled” at søge) men derefter mente Herskabet at det var bedre, at det blev flyttet op til ledet for at passe på at holde det lukket for Kobbelmarken. (Det er da måske fra den tid Østerholm blev udvidet). Det fik navn af det nye Led. Det var et Hellebo-kaad, giver årlig sine 2 mk cour. i kådnerpenge og står opført som sådant i skattebogen. Under tiden er det også blevet regnet som et Elstrup kåd, men det må være i særegne tilfælde for bekvemmeligheds skyld. Havde det været et Elstrup kåd, måtte det lige såvel som Trømpelyng have fået jord derfra ved udskiftningen. I gamle dage skal her have boet 1) en Hjendre Post. 2) 1730 findes her Jørgen Hes, død før 1734. 3) Jørgen Christensen Miang, g. m. enken Eleonora. Han findes her 1734. 1756 døde Jørgen Christensen Miang ved Nyled, en søfarende, 46 år gl. 1756 døde Leonore ved Nyled g. m. 1) Jørgen Christensen Hess. 2) Jørgen Christensen Miang, 62 år gl. 1751 kaldes han også Jørgen Hess ved Nyled. Han tog ikke del i et ligklæde for byen Elstrup. Børn 1. 1738 døde Jørgen Hesses søn ved Nyled, gammel 8 År. 2) 1734 blev Jørgen Miangs søn ved Nyled født, Christian Jørgen. Han gik til søs og skal i det fremmede have arbejdet sig op til en mægtig stilling. Han opholdt sig i England og familien har haft breve fra ham. 3) 1740 blev Anna Dorthea født. Hun blev 1758 g.m. Christen Christensen Dreier af Elstrup. 4) Christen Christensen Dreier, en søn af faderen af samme navn og en bror til knaakendreier (det må være en bendrejer) Jørgen Christensen Dreier i Elstrup, der ved et vådeskud skød sin fjollede hustru. Jørgen Dreier fik faderens sted i Elstrup (Hans Jørgen Bøtkers sted ved stien til Guderup) og var far til skovfoged Christian Jørgensen Dreier på Østerholm. Chresten Dreier må være død tidlig og den følgende igen have ægtet enken. 5) Jørgen Jørgensen eller Jørgen Nissen, så vidt vides af Stolbro. 1768 købte han den 3. parcel i Holmkobbel, det såkaldte ”Pobjerg”. Senere købte han også ”Nyledsbjerg” af Jens Jensen Gertsen. Jørgen Nissen ved Nyled nævnes 1775,1780, 1790. 1807 er han aftægtsmand. 6) Christian Jørgensen Miang fra Hundslev. Han og hustru Margaretha var hver på sin side beslægtede med de forrige. Han nævnes allerede 1800 og levede indtil 186? Han købte en mark ved Strelbjerg af Frederik Frederiksen. 7) Jørgen Miang. 8) Christen Klyhn af Guderup, g. m. en datter af Margaretha Miang. Til stedet hører også noget skovland ved Bostedhoved. sep 2006
|