Side 25-50 Renskrevet af Ruth Sørensen i Bojskov 2005
Militær paa Als A: 1760-70
A: 1761-68 benævnes ”det gevorbene Sjællandiske Regiment” her paa Als. IV 92. I 84. A: 1769 og 70 nævnes Kronprinsens Regiment, der maaske er det samme. IV 92. A: 1762 nævnes Oberstl. v. Pentz Compagni af dette Regiment, her stod en Lieutnant v. Edel A: 1762-63 Slutzer og Johan Adam Altheim vare Commandeersergeanter ved dette Compagni. A: 1762- 63 nævnes Major v. Helfrieds Compagni ved samme Regiment. Martin la Genne nævnes som Sergeant IV. 92. A:1761 nævnes Major v. Jensens Compagni af samme Regiment og A:1761-63 Major v. Bülows Compagni ved s. Regiment I J. Pfort og Pfranger vare Sergeanter ved det sidste Compagni. I. 84. A: 1770 nævnes Capit. Destignon og A: 1770-73 Capit. la Porte som Compagnichefer ved det andet Regiment. IV. 92. 148.
Skoleholderens Ansøgning i Stevning afslaaet A: 1771
A: 1771 d. 15/2 sandtes Notificationslisten fra Cancelliet angl., ”at Johannes Skoleholder i Stevning, Svenstrup Sogn paa Als, hans Ansøgning om 10 Rdl. aarl. af Kirkekassen er afslaaet.” (Bispe. Arch.)
Sognepræstens Enke i Nordb. sidde i uskiftet Bo. A: 1771
A: 1771 d. 9/3 udgik en Cancelli-Skrivelse til Biskoppen over Fyen angl. ”at det skal have sit Forblivende ved den fra Overretten i Slesvig udgivne Resolution, at Sognepræsten i Nordborg Hr. Jens Fangels Enke maa hensidde i uskiftet Bo.” (Bispe. Arch.)
Arv efter Præsten Prehn i Oxbølle. A: 1771
A: 1771 d. 5/4 udgik et kongel. Rescript til Biskop Jakob Ramus angl., ” at Myndlingerne Bernhard Prehn og Agatha Kirstine Prehn, deres Arvemidler efter deres Moder og Broder afg. Hr. Prehn i Oxbølle maa forflyttes fra den geistl. Jurisdiction paa Als og indtages under Kjøbenhavns Overformynderi.” (Bispe. Arch.)
En mand maa ægte sin Broders Enke. A: 1771.
A: 1771 d. 23/11 udgik et kongel. Cancelli Rescript til Biskop Jakob Ramus angl. ”at Hans Petersen i Nordborg paa Als maa ægte sin afd. Halvbroder Povl Thomsens Efterleverske. (Bispe. Arch.)
Hartsprung udparceleret. A: 1771
XXII 108-114
A: 1771 blev Hartsprung udparceleret: ”Til denne Gaard har hørt 582 T. 5 Skj. Land, hvoraf 151 T. blev udlagt til indhegnede Skove og 41 T. anvendte til at forsyne Kaadnere og Inderster med det fornødne Land.”
De øvrige 390 T. 5 Skj. ere blevne inddeelte i 21 Parceler, hvis største Deel indeholder et Areal fra 11 T. 7 Skj. til 26 T. 7 Skj., undtagen en Parcele paa 70 T. og 6 mindre fra 4 T. 2 Skj. til 7 Tønder.”
Førend Nedlæggelsen har denne Gaard i et Gjennemsnit af 20 Aar aarl. indbragt: 1658 Rdl.
Paa de 21 Parceler er før Salget bleven lagt en i Forhold til Jordens Godhed bestemt aarl. Kanon af 2 Rdl. 16 sk. for hver Tønde Land, dette udgjør i det Hele: 933 Rdl. 16 β.
De til Godset hidtil tjenestepligtige Undersaatter, som vare Fæstebesiddere og hverken eiede deres Bygninger eller Beslag, ere ved Gaardens Nedlæggelse paa Grund af Hoveriets Ophør ikke strax blevne ansatte til at udrede aarl. Tjenestepenge; men der er i dette Sted i A: 1779 med Hensyn til deres Afgifter overhovedet og med Hensyn til deres Befrielse for Hovtjenesten skeet en ny Skattesættelse, hvorved deres Afgifter ere blevne bestemte til 1 Rdl. 28 β indtil 1 Rdl. 40 β af hver T. Land. Derved er deres Egenskab som Fæste bleven ophævet og forvandlet til Bondequalitet, og Eiendomsfrihed indrømmet dem uden Erstatning over deres Bygninger og Beslag. Bøndernes Afgifter indbragte før den nye Skattesættelse, (foruden de ved Nedlæggelsen ophørende Hovtjenester og Naturalydelser, ansatte til 438 Rdl. 43 sk.) 3155 Rdl. 12 β.
Ved den nye Indretning ere de blevne forhøiede til 3960 Rdl. 16 β. og indbringe altsaa aarl. 805 Rdl. 4 β mere end forhen.
Godsets nuværende Indkomster ere da 1738 Rdl. 20 β og altsaa 80 Rdl. 20 β ”mere end forhen”.
De indkomne Kjøbesummer udgøre: 1. af Bygningerne 1243 Rdl. 16 β. 2. af Parcelerne 15,086 Rdl. 41 β. 3. for det paa Parcelerne staaende og solgte Træ 2769 Rdl. 4 β, altsaa i det Hele en Kjøbesum 19099 Rdl. 13 β, hvoraf den aarl. Rente til 4 pr. C. 763 Rdl. 46 β.
De til Skov indhegnede Jorder udgjøre 151 T.
Med Hensyn til de paa Marken voxende Træer blev taget den Bestemmelse, at hvad der var under 6 T. i Gjennemsnit tilhørte uden Erstatning Kjøberne, men de øvrige bleve dem overladte imod en Taxationspries. De som ikke fik Træer, erholdt Løfte om Udviisning af den kongel. Skov imod Betaling.
Omkostningerne ved Gaardens Nedlæggelse have beløbet sig til 599 Rdl. 13 β. (H. Kamphøvener Beschreibung der Konigl. Domainen – Guter. 1787. S. 77-80)
Gaarden indeholdt før Udparceleringen 10 Plove og 61 Bønderplove; men er nu solgt og stykkeviis nedlagt. Til Gaarden hørte en Mængde Skov, som nu er Kongens. (Danske Atl. Tom.VII.)
Auctionen over Gaarden A: 1771
A: 1771 d. 26/8 paa blev der holdt offentlig Auction paa Gaarden, hvor det gik løs paa Kjøbeskilling. Hovedparcelen blev tilslaaet tidligere Gartner paa Langeland Jørgen Thomsen. Tiltrædelsen skulde skee til A: 1772 d. 1/5, dog tillades det Kjøberne til Mortensdag 1771 at begynde i Marken med at grave, bygge Huse og at lægge Vintersæden i Jorden, hvortil Bønderne skulle være dem behjælpelige. Ligesom de øvrige Parcelister ere de frie for Militærtjenesten, for Amtsveie og Kjørsler; men ogsaa for alle Mølle – Kirke – og Skole – Kjørsler.
Udskiftning i Lunden A: 1771
Chr Knudsen XIV 28
XXIV 126 – 134
A: 1771 blev der udskiftet i Lunden. Der fandtes i denne By 5 Boel, 1 Kaadner og 5 Inderster. Hver Bonde lagde da Jord ud til sin Inderste. Christian Matthisens Boel lagte saaledes Land ud til Jørgen Aagesens Sted. Maikroen er ogsaa et Inderstehuus fra Lunden og har faaet Land udlagt fra denne By. Til den ene Kaadner Christen Hansen Blom udlagte de Jord i Fælledsskab. Der er her ikke længere Tale om, at Indersterne have nogen Slags Afgift eller Dagtjeneste til Bønderne. De 2de Huse oppe ved Frederik Nielsens kaldes ”e Forstai”- Forstaden og ligge paa Præstegrund. Foruden ”Grøvteleed” har der ogsaa ved Jørgen Jakobsens Gaard ligget et andet Byled før Udskiftningen. Af særegne Navne kunne mærkes ”Skjelsled” ”Lundeled” ”Grøftled” ”Lundstænte” ”Lundsmose” ”Kjølkjær” ”e Stai” ”Maien el. Maikro” ”Tang” ”Gilbro” ”Gilbæk” ”Trannesager” (Chr. Matth) ”Kragetorn” ”Præsthøi” ”Lyshøi” ”Bærensmølle” ”Virbeshul” (Mundtl. Fortæll.)
Udskiftning i Brandsbølle A: 1771
III 101-106
A: 1771 blev der ogsaa udskiftet i Brandsbølle. Der fandtes her 4 Eiendomsbønder: Povl Bondes, Jakob Jebsens, Jakob Bergs og Otto Ottesens Gaarde. De øvrige 10 Boel vare Fæstere. Af særegne Navne mærkes: ”Fjordgaard” vistnok Lauritz Schmidts Gaard. ”Capellanhaven”: Mark til Capellæniet. ”Sillehøi” ”Brandtoft” ”Langhoi” ”Stufhøi” ”Maskehøiene” ”Brandhøi” el. ”Branthøi” ”Landingshav ved Branthøi” ”Virbeshul” ”Igebjerg” ”Ned ad Norge” ”Fuggelbæk” ”Lysmose””Skærvebjerg” ”Aftenbjerg” ”Haanhøi” ”Skrænbank” ”Foldsager” ”Lundemark” ”Slethøi””Lundemarksmose” ”Skovmose” ”Nede bagved Dammen” ”Grimshøi” ”Mølkløvshøi” ”Ertebjerg” ”Bræmhøi” ”Vesterager” ”Kohaven” ”Lyshøi” ”Tornbjerg” ”Præstehaven” ”Grøvtebjerg” ”Bundssø” ”Boesbjerg” ”Sandvig”
Der skal have ligget en Stad i gamle Dage over efter Tornbjerg; derfor gaaer der en brolagt Vei til Oxbølle (maaskee snarere Spor af en gammel Borg el. Landevei) Den blev afbændt af en Dreng, der antændte den i 2 Ender og sagde da, at nu var det rigtigt godt.
Udskiftning i Igen A: 1771
XIII 44-47. XXI 122-126.
A: 1771 foregik Udskiftningen i Igen. Her var 2 øde Boel, 2 Bøndergaarde og 7 Fæstere. Af særegne Navne findes her: ”Molkrog” ”Hyldager” ”Faaregrave” ”Smedetoft” ”Vrotmai” ”Maihave” ”Holm” ”Brænd” ”Bækland” ”Kundshøi el. Kuinshøi” ”Finhave” ”Præstholm” ”Brænhøi” ”Ertehøi” ”Bagspjold” ”Mølmose” ”Havbro” ”Pilegaard” ”Rugland” ”Hesselhøi” ”Laadenhøi” ”Andekjær” ”Skumbo” ”Wrangager” ”Strandager”
Uhrmager Blæssehøis Huus er bygget A: 1719, men efter Mad. Kocks Sigende skal Stedet være ældre, og dette Aar blot være foretaget en Reparation.
Bidrag til Igen Byes Historie
A: 1771 d. 2/2 + Hermann Hinrich Marquard, kongel. Lieutenant hos Landmilicen, født i Husum gl. 77 A. i Igen. Han boede i Hans Frederiksens gamle Aftægt og var temmelig hovmodig og borneret af sin fornemme Stand. Hans Datter var g.m. Uhrmager Nikolai Petersen i samme By. Da hun engang maatte flaske et lille Barn op, og man spurgte Lientenanten: ”hvorledes det gik dermed”, svarede han: ”Ja hvorledes gaaer det vel, naar den lille adelige Unge skal drikke den forbandede Komælk”. A: 1763 blev Nikolai Petersen, Uhrmager g.m. Anne Margaretha, Lieuten. Marquards Datter. Denne Nikolai Petersen var en Søn af den sidste Herredsfoged Hans Petersen i Dynneved. Han havde bygget og beboede det sidste Huus i Igen ud efter Landeveien, hvilket Huus dengang havde en Kvist på Taget. Ved Huset ligger en lille Toft paa nogle faa Skj. Land i Form af en Triangel, som han ved Udskiftningstiden kjøbte for 1 Kande Brændevien af de 2.de Mand paa Christian Petersens og Hans Matthisens Gaarde. Paa Amtstuen skal det imidlertid ikke være afskrevet. A: 1773 + Nikolai Petersen, Uhrmager i Igen gl. 40 A. A: 1776 blev hans Enke Anne Margaretha Petersens g.m. 2) Simon Hansen Guldsmed.
A: 1763 + Wagner, som var Catholisch og Tambour i Igen ved Landmilicen. Han boede i Klodsmagerens Huus tæt ved Kroen, hvilken han meget jævnlig besøgte. Pigen Kirsten, som tjente i Kroen og siden blev g.m. ned paa Grøns Sted paa Østerholm, spøgte han ofte med og sagde ”at naar han var død, skulde hun lægge en Flaske Brændeviin i Kisten, for at han kunde faa en Hjærtestyrkning med paa Veien”. Da han siden blev syg, kom Kirsten ind med Mad til ham og spurgte ham, ”hvorledes han havde det, og om hun nu skulde holde Flasken i Beredskab”; men herpaa vilde han dengang ikke videre svare; thi Modet var fra ham.
A: 1770 + Mad. Margaretha Overbeck, Enke efter Gerh. Herm. Overbeck, Præst i Sønderborg fra A: 1748-60. Hun boede i Smedens gamle Aftægt i Igen. Det laae dengang ud til Veien efter Havet. Hun blev 38 A. gl.
XXI 122-126
A: 1773 + Mette Sophie Rossing, som først var g.m. Hr. Erik Faber, Præst til Huusby i Fyen. 2) g.m. Hr. Erasmus Rossing, Sognepræst samme Sted. Hun + hos sin Svigersøn i Igen. Sr. Christian Hansen i en Alder af 82 Aar. Havde havt 18 Børn. En anden Datter af hende var g.m. Overinspecteur Juul paa Augustenborg der + A: 1769 gl. 60 A. og hans Hustru + A: 1763 gl. 51 A. Om denne Præsteenke fortælles følgende Historie af hendes Datterdatter den gl. Mad. Kock i Igen: ”Der var engang en Greves Datter, som var forlovet; men hendes Fader vilde ikke taale denne Forbindelse. De maatte under ingen Omstændigheder faae hinanden. Hun blev frugtsommelig og nu fordrede Faderen i sin Strænghed, at hun ligesaa vel som andre slige faldne Kvinder skulde staae aabenbar Skrifte. Hendes Broder, den unge Greve, tog hendes Parti og vilde ikke taale denne Skam, men processede ligefrem derom med sin Fader. Imidlertid var ogsaa han bleven forlovet og havde sin Kjæreste meget kjær; men heller ikke de maatte faae hinanden. Det gik da ogsaa galt for dem, og nu skulde han efter Faderens Forlangende udstaae samme Disciplin. Han skrev desangaaende til en meget formaaende Herre i Kjøbenhavn, der var den eneste, som vilde kunne hjælpe ham i denne ubehagelige Sag; men denne forlangte til Gjengjæld, at han skulde ægte hans eneste Datter, der baade var smuk og rig. Hvor nødig han end vilde til det, maatte han dog alligevel bekvemme sig for at slippe bort fra denne offentlige Skam. Han lod nu sin Brud gaae og tog den anden tilægte. Hendes Barn tog han dog til sig og opdrog det som sit eget Barn ved sit Hof. Selv hans Kone var meget god imod det. Barnets Moder reiste heelt bort og forsvandt aldeles af Skam og Sorg. Men da denne Greve døde, slog hans Søn, den unge Greve, Haanden af sin Halvsøster og betragtede hende blot som et uægte født Barn. Han jog hende bort fra det grevelige Palads. Nu kom hun ud iblandt Fremmede, skikkede sig meget vel og blev siden gift med 2.d. Præster paa samme Sted. Sidste Gang med en Pastor Rossing. Den gamle Grevinde udvirkede dog endnu førend sin Død, at hun fik en god Pension af Kaldet, som hun siden vedblev at trække her paa Als, da hun tog til sin Datter i Igen, der var Moder til den gamle Mad. Kock.” (Mundtl. Fortalt). Denne grevelige Familie eiede Wedelsborg. Fra A: 1666-1706 eiedes denne Gaard af den gale Grev Wedel, ”der var indkommen fra Tydskland. Den ligger i Huusby Sogn”
A: 1779 i Feb. + Krom. Christian Hansen i Igen og begr. d. 11/2 af Pastor Fangel i Nordborg, gl. 69 A. 1) A: 1737 Birte Christians D. af Sønderborg. Hun + A: 1755 i Norb gl. 46 A. A: 1756 d. 19/2 ægtede han 2) Jomfru Dorothea Kirstine Zimmermann af Flensborg. Hun + A: 1758 d. 2/1 i en Alder af 32 A. A: 1758 d. 10/3 blev han g.m. 3) Dorothea Rosen (Rosing) af Augustenborg. Hun + A: 1815 d. 18/3 gl. 90 ½ A. Hans Datter Ulrikke Sophie Amalia Hansen blev født A: 1762 i Feb. døbt d. 16/2 62 og blev A: 1780 d. 27/4 g.m. 1) Krom. Christian August Ernst i Igen + A: 1798 d. 26/4 gl. 55 A. 2) A: 1798 d. 23/11 m. Sr. Christian Koch af Lambjergskov. Hun var født A: 1762 d. 12/2 og + A: 1856 d. 5/12 i Igen gl 94 ½ A. Christian Kok døde A: 1818 d. 29/10 i Igen s. 52 A.
Kroen i Igen skal være oprettet af en Hertug paa Østerholm for en Bruersvend, som var født i Stauensbølle og havde tjent en 5-6 Aar i Østerholm Kro.
Hans Frederiksens Gaard i Igen skal i gammel Tid have været en Junkergaard (der har boet en Herredsfoged og en Foged paa Østerholm paa den) og senere blev den en Bondegaard.
Jens Esbensen i Igen var født paa det store Boel paa Tandshede, hvor der endnu findes af denne Familie. Hans Kone var fra Bolet ”Store Elholm”, til hvilken Gaard hun var Arving, ligesom han selv var Arving til sit Boel; men paa begge Steder tog han Minde el. lod sig minde ud: tog Penge for sin Arvepart. Derpaa kjøbte han et gammelt øde og forfalden Boel i Igen. Da han flyttede hertil, var hans Søn Jørgen 5 Aar gammel, altsaa er det skeet omtrent A: 1746. Sønnen Jørgen Esbensen fik sin Kone fra Thorsens Boel i Guderup. Eleonora Thorsen havde først været g.m. Christen Christensen, der var Arving til Niels Møllers Bondegaard i Sjellerup. Han blev indkaldt til Militærtjeneste og laae hos Hæren i Meklenborg, hvor han +. Med ham havde hun 2 Døttre: Eleonora, der kom ind paa at Kaadsted i Sønderherred, og Karen, der aldrig vilde giftes, men altid følge sin Moder. Hun levede ugift hos hende og + omtr. 40 A. gl. Enken sad først i Jes Møllers Aftægt og fik lidt til at opdrage sine Børn for. Hendes Fader Hans Hansen Thorsen lod imidlertid bygge et Huus til hende ved Siden afsit Boel, hvor hun boede i nogen Tid og havde til en Ko, saa at hun derved i Forening med det, hun fik fra Sjellerup, kunde have sit Udkomme. Herfra blev hun imidlertid g.m. 2) Jørgen Jensen Esbensen i Igen, der 4 Aar efter flyttede Gaarden ud paa Igenmark og solgte Byggegrunden i Byen til Kromanden i Igen. Aaret efter blev hans Datter Ellen Esbensen g.m. Klaus Wrang i Elstrup født. Stedet i Guderup blev derpaa solgt og eies nu af Lars Larsen. (Mundtl. Fortalt – Igen Kirkeb.)
Udskiftning i Elsmark A: 1770
V. 20. V. 31. – XXIV 135-140
A: 1770 blev der udskiftet i Elsmark. Her var 6 Boelsmænd og 1 Kaadner. Marken deeltes i
I. ”Søndermark” ”Elsbjerg” ”Ertebjerg” ”Store og Lille Ertebjerg” ”Ertebjergs Diel” ”Pudvar” ”Kragager” ”Piilager” ”Strudses Ager” ”Bag e Bjerg” ”Bjergtorn” ”Tril”. II. ”Midtmark” ”e lang Aalem” ”Holspjol” ”Høileisager” ”Store Igeager” ”Tjøning” el ”Tyning” ”Viidøffels Stykke” ”Bruj afel” ”Lyckegaars Styck”. III ”Nørremark” ”e bag Stycker” ”Haldager” ”Store Raadkiil” ”Dalsager” ”Store og Lille Klackerager” ”Store Hesselbjerg” ”Kragstykker” ”Store og Lille Bøningland” ”Baueses Ager” ”Bomose” ”Høiager” ”Grønveisager” ”Store og Lille Hundkjær” ”Midt Hundkjær” ”Hundkjærsfang” ”Klov Eske” ”Borholmsager” ”Eskeager” ”Hauromsdøffel” og ”Hauromsdoffelsager” ”Stærcker el. Stærkjær” IV. ”Nedremark” ”e lang Aalem” ”Holspjol” ”Høileisager” ”Store Igeager” ”Tjøning” el ”Tyning” ”Viidøffels Stykke” ”Bruj afel” ”Lyckegaars Styck.”
III ”Nørremark” ”e bag Stycker” ”Haldager” ”Store Raadkiil” ”Dalsager” ”Store og Lille Klackerager” ”Store Hesselbjerg” ”Kragstykker” ”Store og Lille Bøningland” ”Baueses Ager” ”Bomose” ”Høiager” ”Grønveisager” ”Store og Lille Hundkjær” ”Midt Hundkjær” ”Hundkjærsfang” ”Klov Eske” ”Borholmsager” ”Eskeager” ”Hauromsdøffel” og ”Hauromsdoffelsager” ”Stærcker el. Stærkjær.”
IV. ”Nedremark” ”e lang Aalem” ”e inteit” eller ”Indtægtet”. ”e lil Aalem”. ”Aalemstyck”. ”Mengesager”. ”Haubosager”. ”e Vay” eller ”Vadestedet”. ”over Vay og ner Vay”, det vil sige ”Over-Midt-og Neden for Vadestedet”. ”Vads Elle”. ”e blere”. ”Dilholm”. ”Dilholmsstyck”. ”Abelbjerg”. ”Abelbjergsager”. ”Lykkeleis Styck” - ”Lykkeledet af at lukke - ved et Gjærde. ”Indtægtsleds Stykke” ”Stærcke Ker”. ”Store- og Lille Steningland”.
Af Enge og Vand: ”Haumay” – Engen ved Havet el. den indhegnede Mark. ”Træskonef” – Alm til Træsko el. Træskeer. ”Borholm”- maaskee af Borg. ”Heldmay” – af at hælde, skraane. ”Hundkærs Døffel”. ”Ledbjergs Døffel” – af Leer. ”Borholm”. ”Overdam”. ”Nerdam” – den nedre Dam, og ”Ordam” – den ydre Dam”. ”Magerbeck”.
Udskiftning i Pøel A: 1771
Chr Knudsen XIV 31
III.145-47. XIII 133. XIX 104-108 – 133-142.
A: 1771 blev Pøel udskiftet. Der fandtes 1 Bondegaard og 10 Fæstere i Byen. Af særegne Navne mærkes ”Brockbjerrig”. ”Erbjerre”. ”Boemark”. ”Hodkill” el. ”Hotkiil”. ”Hodkillager”. ”Kirkemai”. ”Leerbjerg”. ”Leermarck”. ”Lang Leerager” ”Teels”. ”Teilsmark”. ”Meiløcke”. ”Kaalgoodbeck”. ”Helleβtoft”. ”Peersbjerg”. ”Leerhøy”. ”Klokkestrængsager”. ”Huβtoft”. ”Friβballe”. ”Præstebøg”. ”Grøntoft”. ”Snellhollem”. ”Kalβløcke”. ”Peter Fittisdam”. ”Pøelskouff”. ”Thillsløcke”. Steunigsager”. ”Pollickmees”. ”Neerβne” – ”Nedresnei”. ”Offuer sne”. ”Aarnholt”. ”Warbjerg”. ”Trudslett”. ”Bremmese”. ”Loutskouff” ”Skrumholt”. ”Broerβhaff” (Brodershave). ”Lild Aarnholt”. ”Tynnderhøy”. ”Rambyge”. ”Lyβagger” ”Asch”. ”Svannesbjerre”. ”Huenmose”. ”Silckemaj”. ”Nye Skifte”. ”Spagelt”. ”Hauloy”. ”Koelmoes”. ”Borresø”. ”Langeβby – Lauensby” ”Søwang”. ”Wanningehav”. ”Gammelskov”. ”Hærrevei”. De enkelt Gaarde have særegne Navne.
Udskiftning i Holm A: 1771
Chr Knudsen XIV 32
XIII 132-133. XIX 108-113
A: 1771 blev der ogsaa udskiftet i Holm. Af særegne Navne findes: ”Hollumlycke”. ”Kirkebjerg”. ”Tredhollum”. ”Barnuβmoes”. ”Gaaβmose”. ”Fruerlej”. ”Godtzbjerrig”. ”Møllelei”. ”Manndelbjerrig”. ”Walpkjær”. ”Kierckesti”. ”Dannertofft”. ”Uldbjerg”. ”Skreppe Abild”. ”Pallemose”. ”Suderstedt”. ”Blerrelanndt”. ”Møllekjær”. ”Møllstolp”. ”Klokkestrængsager”. ”Gildam”. ”Bloβagger” – ”Blodsager”. ”Hollum Synndermarck”. ”Nørremark”. ”Aadders kjers fold”. ”Bugehøy”. ”Damkjærs Krog”. ”Broers Roedt”. ”Kjøbumd skouff”. ”Nørrelykken”. ”Storkereden”. ”Vestergaard”. ”Sandvad”. ”Sandvei”. ”Hopsø”. ”Hellesø”. ”Hellesøhave”. ”Dyvig”. ”Steg”. ”Lønsomai”. ”Steenbæk”. ”Gunnershøi”. ”Kjelsbjerg”. ”Stegshoved”. ”Hesnæs
Af Gaardes Navne: ”Hellesøgaard”. ”Følkjærgaard”. ”Stenbækgaard”. ”Grusbjergg”. ”Staalbyggergaard”. ”Lønsømai”. ”Vestermølle”. ”Brønd”. ”Normandhøi”. ”Vaarhøi”. ”Farsø”. ”Thinghøi”. ”Gunsehøi”.
Chr Knudsen XIV 33
Elstrup Kaadnere forlange Jord af Bønderne A: 1769
A: 1769 d. 9/12 indgik samtl. Kaadnere i Elstrup med en Ansøgning til Kongen om at faae Jord udlagt til deres Steder af Bønderne. Ved Bøndernes Capricer var de stædte i den yderste Forlegenhed, da de hverken vilde yde dem Grund el. Græsning for billig Betaling eller yde dem en Haandsrækning i Høsten el. Pløietiden. De vare derfor mødte paa deres sødvanlige Samlingssted el. ”Mode” og havde bedt dem om, at de vilde overlade den saa megen Grund for Penge og gode Ord, at de kunde holde en Ko til deres Families nødtørftige Underholdning. De fik imidlertid kun knubbede og studse Ord at høre, og en af Bønderne havde endog den Dristighed at true dem med følgende Ord, at de skulde Intet faae, om det ogsaa skulde koste ham 100 Rdl. De toge derfor deres Tilflugt til Majestætens Naade, da hans milde Forordn. af A: 1766 d. 10/2 tilsikkrede Kaadnere og de fattige Undersaatter Land, især hvor det kunde skee uden til Skade for Communen. De forvente derfor af Kongens Mildhed Land udlagt af Bønderne til en Ko imod at erlægge den i Forordningen omtalte aarl. Recognition og have saameget mere Haab, som de have for Øie Exemplet i ”Leffel” (Lebøl), Sønderborg Amt (Uddrag af gl. Papirer i Elstrup By).
Bøndernes Svar herpaa A: 1770
A: 1770 d. 9/1 indgik Forstanderne i Elstrup: Jens Klausen og Jørgen Petersen paa deres egne og de andre Bønders Vegne med følgende Besvarelse til Amthuset i Anledning af Kaadnernes Klage. At Hr. Exellence, Kammerherre og Amtmand v. Teufel har havt den Bevaagenhed at forlange Bøndernes Svar i Anledn. af Kaadnernes Ansøgning, derfor takke de ham underdanigst og vilde da gaae over til Spørgsmaalets Besvarelse: ”Kaadnerne i Byen have ikke havt den allerringeste Ret til Land eller Græsning hos Bønderne, da for omtrent 100 Aar siden 2 Kobler bleve fratagne deres By og lagt til Gaarden Østerholm, og derfor vare de selv og deres Forfædre saa indskrækede, at de i umindelige Tider af de daværende Forpagtere paa 6 Aar ad Gange have hyret en Kobbel, som laae til Østerholm, for om Sommeren at græsse deres Hornkvæg paa denne Mark; og paa samme Maade have Byens Kaadnere ogsaa bestandig havt deres Køer om Sommeren paa Græs hos Forpagteren, ja de have ligeledes baade Bønder og Kaadnere havt deres Faar paa Græs paa Østerholm. Alt dette veed Kaadnerne meget godt, og Sagen er bekjendt nok, og derfor have de heller hverken ansøgt el. fordret af Bønderne Land. De kunde heller ikke levere det mindste Beviis for, at de nogensinde have faaet et Stykke Kvæg græsset paa deres Bøndermarker. Hvor indskrenkede de selv have været, da deres Boel som bekjendt ere de mindste og ringeste i hele Amtet, fremgaaer ogsaa af den Omstændighed, at de til deres Drifts Fornødenhed, da Gaarden Østeholm blev solgt og de altsaa i Fremtiden mistede Græsning paa Gaarden, kjøbte et Stykke Land paa 23 Tønder imod den høie aarl. Kanon af 127 Rdl. Courant. De kunde altsaa ikke uden deres egen Ruin afstaae Land til Kaadnerne, og disse have i det mindste i over 100 Aar ikke havt nogen lovlig Ret til at fordre dette af Bønderne, derfor bønfalde de Kammerherren om paa høiere Steder at afværge den Byrde fra dem, der vilde blive dem til alt for stor Skade og Besvær. Naar Kaadnerne paa Grund af Forordn. 1766 d. 10/2 § 5 formene at være i deres fulde Ret til Græsning hos os, saa staaer det dem frit for ved en forestaaende Separering af Byens Jorder at mælde sig, for at Sagen kan blive undersøgt og fuldkommen afgjort.” (Uddrag af gl. Papirer i Elstrup)-
Udskiftning i Elstrup A: 1771
XIII 54-59. XIV 48-49.
A: 1771 blev der udskiftet i Elstrup. 3 Gaarde flyttede ud af Byen. Eiendommelige Navne: ”Taagsvei” og ”Pohavevei”, Markveie. ”Fadsmai el. Fadseng” (J. Wrang) ”Bromai” (P. Have). ”Winkelmai” (Chr. Jesp.) ”Sveinholt” (Chr. H. Jørgensen). ”Ertebjerg” (Chr. Jesp. og Chr. Dreier). ”Roemai” (C. H. Jørgensen). ”Lysmose”. ”Guldmose”. V. for Elstrup løber ind i Fadseng (H. Moes. Jørg. Jak. og C. H. Jørgensen). ”Podhave” (J. Wr.). Hulbæk” i Sjellerupholm. ”Sveinholtbæk” udspringer i Sjellerupholm. ”Bjørnemose”. ”Barege”. ”Gostensholm”. ”Hestehaven”. ”Pefferholm”. ”Havrekilde”. ”Thingstedbæk”. ”Langmose”. ”Hindbæk”.
Bidrag til Elstrups Historie
1. Christen Gravs Huus laae i ”e Flod” bag Dammen her foran. Det blev først udflyttet i Begyndelsen af dette Aarh. i sin Kaadnermark. Huusstedet med Have og en lille Toft blev solgt til det nærliggende Inderstehuus Jens Jakobs Enke, bag Dammen. Sin Holmskovmark bortbyttede dette Kådnersted til den gamle Hans Jørgensen Sundebo og fik af ham igjen den til Christen Wrangs Huus liggende Inderstemark. Smedemands Boel fik strax den sidste lille Mark, der gik lige læt op til Gaarden og tilplantede den med Skov. Til Gjengjæld fik Gravs Sted igjen af Bolet et Stykke Land tæt ved Huset. Dette Kaad har kjøbt af Jørgen Wrangs Boel 3 ½ T. Land, der ligger oppe i Nærheden af Jørgen Christensen Moes.
2. Inderstemarken er komme fra Christen Wrangs Sted. Dette eiede en Tidlang den gamle Hans Jørgensen Sundebo. Imidlertid bytter han Inderstemarken bort til Gravs Kaad for dettes Mark i Holmskoven. Til samme Tid kjøber han Stedet ved Nyled af den gamle Rasmus Bødker, og sælger da Huset i Elstrup til Christen Klausen Wrang, der havde kjøbt 4 T. Land af sin Broder Boelsm. Klaus Wrang, og da han ingen Huus selv havde, men tænkte paa at bygge ude i sin Jord, boede han forløbig et Par Aar i sin Broders Aftægt. Imidlertid kjøbte han hiint jordløse Sted af Hans Sundebo og slap saaledes for at bygge.
3. Hans Christian Lorensens Sted laae ligeoverfor Jørgen Skibbyggers Huus, i en saakaldet Leergrav. Det blev tidlig udflyttet. Byggeplads og den lille Have kjøbte Skibbyggers Sted og her findes nu en lille Have. Stedet blev nedflyttet i Holmskoven.
4. Hvor Peder Anholdt Sted ligger, laae tidligere lidt længere tilbage et Kaadsted tilhørende en gammel Mand ved Navn Rathge Hansen. Elstrup Smaafolk kunde maaskee have faaet mere Jord af Regjeringen end de fik i Holmskoven. Heri var den gamle Rathge Hansen Skyld. Thi da man havde opmaalt denne Skov og inddeelt den i en Deel Lodder, spurgte man dem, om de nu vare tilfredse, hvortil den gamle Rathge strax svarede Ja!. Havde de begjært Mere, havde de vistnok faaet det; thi der var tænkt paa at dele Kaldam i Skoven mellem Byens sydlige Smaafolk.” Hans Kaadsted var meget gammelt og forfaldent og blev siden kjøbt af Lindgaards Boel, der rev det ned og havde en lille Toft her. Imidlertid byggede den gamle Hans Nielsen, Sættemand paa Stedet, sig her et Aftægt og fik Lov til at lade det sælge efter sin Død. Jørgen Jensen fra Jakob Jensens Boel, eiede Skomager Henrik Gydes Sted, hvortil var kjøbt mere Jord. Siden solgte han dette Sted uden Jord og kjøbte da hint Aftægt, hvortil han lagte al Jorden. Da han kjøbte sig et større Sted i Nordslesvig, solgte han det sidste Sted med al tilliggende Jord til Peter Jørgensen Anholt, der dog atter har solgt en Deel Land fra det.
5. Jørgen Nikolaisen Wrangs Sted var det gamle Skolehuus. Det var oprindelig et Kaad, men den daværende Mand Markus Johansen skal blot have faaet Jord udlagt som til et Indersted, efter egen Begjæring, naar han fik Skolegrunden ved Siden af sin egen Mark. Han meente, at naar han blot vedblev som Kaadner, som Skik dengang var, at nyde Udviisning af Elle i Skoven; thi dengang udvistes der i Skoven til de kongel. Kaadnere – saa var og maatte han være tilfreds. Han betaler endnu Skatter og bærer alle Byrder som en Kaadner, skjøndt han nu kun eier Land som en Inderste og har mistet Retten til at faae Elle udviist i Skoven.
6. Hans Hansen Dreiers Sted i Holmskoven blev først flyttet ud af Elstrup A: 18… Det laae tidligere nede i Byen mellem Hans Hansen Deierhøi og Niels Fyenbo. Ved Mageleeg med Kromand J. Wolf, der nu har faaet en Toft, hvor Huset med Have laae, lykkedes det at faae Jorden liggende i Holmskoven.
7. Jørgen Jørgensen Skibbygger den ældre var lige confirmeret, da hans Fader døde ved Juletid og hans Moder kort efter i Fasten. Som Dreng og efter sin Confirmation havde han lært Dreierprofessionen af sin Fader. Flere Piger døde som Huusholdersker hos ham og derfor tog han da i nogle Aar den gamle Jørgen Pot (Fader til Christian Glaser), som baade kunde spinde og lave Mad, til at holde Huus for sig. Derefter ægtede han i en Alder af 19 Aar Anne, en D. af Boelsm. Dominikus Jørgensen, som dengang var 23 Aar gammel. I Begyndelsen havde de megen Modgang. Alt gik dem imod. Senere vendte det sig for dem. De havde i mange Aar leiet Jord af Præsten, først i ”Hæsteholm” og siden i ”Aalum”, hvorfor de gave 16 Rdl. Men hans Hustru meente, at det var bedst at kjøbe Jord. Han kjøbte da 3 T. Land af Klaus Wrangs Boel i Elstrup og siden kjøbte Sønnen et halvt Indersted, lidt høiere oppe i Gaden, hvorved han fik 4 Skj. Land paa Elstrup Kirkevei, som vare solgte til dette Sted fra Jørgen Lindgaards Boel i Guderup.
8. Dette sidste Sted er sammenbygget med et andet Huus: Christen Hansen Ereboes. De have tidligere udgjort et Indersted, der er bleven deelt, hvilket ogsaa kan sees af det tilliggende Land, der kun udgjør et halvt Indersted. Jørgen Skibbygger havde 2 Sønner: Jørgen og Dominikus, og 2 Døttre: Ellen g.m. Jens Klausen Wrang i Guderup og Anne Marie g.m. Jørgen Jakobsen, Boelsm. i Elstrup.
9. Fra Jørgen Wrangs Boel er omtrent solgt til Jørgen Skibbygger: 3 T., til Kromanden: 3 ½ T., til Christen Wrang: 4 T. og til Christen Gravs Enke: 3 ½ T. Medens den sidstes Land ligger opad efter Jørgen Dominikussens el. Moes Boel, ligger de 3 Andres Land ud ad paa Veien efter Elstrup Skov.
10. Boelsm. Dominikus Jørgensen skal have været fra Smedens Sted i Svenstrup og hans Kone fra Peder Nissens Boel i Himmark. Han kjøbte et gammelt øde og faldefærdigt Boel i Elstrup og flyttede det kort efter ud.
11. Imellem Boelsm. Jens Hansen Bonde og Kaadner Christen Statius laae et Indersted, som Jæger Christian Jensen Bonde kjøbte. Da han fik et Par T. Land af sit Fædrene boel: Jens Bondes Gaard i ”Hønshøi”, byggede han her et Huus. Bolet fik da igjen Huusstedet af hiint Indersted i Byen.
12. Lorents Jørgensen Jæger fik sin Faders Kaadsted nede i Byen og med sin Kone tillige Jeb Skræders Indersted oppe i Byen. Dette sidste solgte han paa 99 Aars Udleie til Klaus Møller og A: 1867 solgte han Kaadstedet med den til begge Steder liggende Jord til Smeden Hans Henrik Møller for ….. Rdl., hvorpaa han kjøbte sig et større Sted i Nordslesvig.
13. Jørgen Hansen Jægers Sted ved Elstrupskov er bygget paa 4 T. Land, som er kjøbt fra Jørgen Christensen Moes Boel.
14. Jørgen Hansen Dams ene Indersted er kommen ud fra Boelsm. Christen Hansen Dreiers Boel, idet hans Farfader var fra denne Gaard. Dette Sted har derfor specielt faaet Jord fra dette Boel.
15. Bagved Peder Anholts Sted, ligger en lille Strimmel Jord, der tilhører Boelsm. Christen Christensen Moes. Dette kaldes ”Paradiis” og brugtes for Udskiftningen til at jage Kreaturerne ind i om Natten eller om Middagen i Bissetiden. Længere nede i Byen, ikke langt fra Smedens, laae et andet Paradiis el.ogsaa blot ”Pardiis”.
16. Klaus Skovs Boel laae, hvor Uhrmager Jens Andersen boer, Jørgen Christensen Moes, hvor Nikolai Skomager boer og Jens Petersen Smedemand midt imellem Christen Christensen Suder og Christen Jørgensen el. den mellemste Jørgensen. Hvor Bolet med Have og Toft laae, kjøbte den gamle Smed en Toft. Smeden boede dengang ligeoverfor, hvorfor Manden derfor fik Navnet ”Smedemand”: ”Manden ved el. i Nærheden af Smedien” (Mundlt. Fortællinger)
Udskiftning i Himmark A: 1771
Chr Knudsen XIV 37
XIX 151-153
A: 1771 foretoges Udskiftning i Himmark. Her fandtes 2 Bøndergaard og 7 Fæster. Af særegne Navne mærkes: ”Bjergegaarden”, ”Skjærpegaard”. ”Noi”. ”Nyborgdam”. ”Nyborg”. ”Gammelgaard”. ”Gammelgaards Skov”. Trannerodde”. ”Svenshøi”. ”Broksvei”. ”Skjærpebjerg”. ”Skjærpebjergsvei”.
Skoleholderen i Nordborg 10 Rdl. af Kirkerne A: 1772
I 184-186. II 48. V.228.
A: 1772 d. 10/9 udgik et kongel. Rescript til Biskop Jak. Ramus i Fyen angl., ”at Skoleholderen i Nordborg Bahne Tycksen maa nyde 10 Rdl. aarl. af Kirkerne i Nørreherred paa Als, saalænge han samme Tjeneste trolig forretter”. (Bispe. Arch.) Han var fra Hallstedt ved Husum, hvor han var født A: 1738. A: 1762 blev han ansat som Andenlærer ved Nordborg Skole med en aarl. Løn af 50 Rdl. Cour., uden Huus, Brændsel eller andre Indkomster. Ikke desto mindre giftede han sig i denne indskrænkede Stilling, da han A: 1770 ægtede Jomfru Christine Margaretha Syndermann, født A: 1748 i Juni paa Augustenborg Herregaard, hvor hendes Fader Arendt Thomsen Syndermann fra A: 1740-52 var Forpagter, efter at han fra tidligere fra A: 1736-40 havde havt Gundestrup i Forpagtning. A: 1765 og 1767 navnes han som Forpagter af Wodrup paa Ærø, hvor han gav i aarl. Forpagtning 870 Rdl. og tilsidst eiede han Kjøbm. Fangels Huus paa Nordborg, hvor han nærede sig af Krovæsen. Hendes Moder Martha Syndermand, var en Datter af Forpagter Jørgen Brodersen paa Keinæsgaard. Hun kom meger omkring hos Forpagterne paa Als i Slutningen af forrige Aarhundrede og + A: 1797 d. 6/4 hos Synsmand Jørgen Christensen i Igen gl. 85 A. Fra A: 1780-94 rykkede han op til første Lærers Plads ved Nordborg Skole, hvorved hans Indtægter vel forbedredes en Smule; men han havde det dog altid meget smaat, medens han boede paa Nordborg. ”Børnene gik næsten og tiggede”. Hans Kone var der heller ikke stort ved, ”hun var et daarligt Fruentimmer, der huggede Børnenes Træsko itu for derved at koge Kaffe, lod Børnene see pjaltede og skidne ud og passede selv Flasken. De havde det derfor meget kummerligt”. Hertil kom, at han ved Nordborg Brand 1792 mistede Alt, hvad han havde, ”og med 6 næsten nøgne Børn, nedtrykt af Armod og betynget med Gjæld” kom han da A: 1794 til Hagenbjerg Degnekald, hvor hans økonomiske Stilling var vel bedre, men de daarlige huuslige Forhold ikke forbedrede hans Kaar sønderligt. Med Præsten Hr. Frederik M. Meier levede han ikke altid i den bedste Forstaaelse. ”A: 1823 + Bahne Tücksen, Organist og Degn i Hagenbjerg i en Alder af 85 A., efterat have været i Tjeneste i 60 A. og 53 Aars Ægtestand. A: 1834 d. 2/9 + Degneenken i Hagenbj. Christine Margaretha Tychsen, f. Syndermann gl. 87 A.”
Udskiftning i Hagenbjerg A: 1772
I. 98. IV 35-41
A: 1772 fortoges Udskiftning i Hagenbjerg, hvor der fandtes 1 Bonde og 12 Boelsmænd, der hver fik ligemeget Land, hvorimod Bonden fik mere. Der fandtes 4 Bymarker: ”Syndermarken”, ”Midtmarken”, ”Egetornsmark”, og ”Bygebjerg”. Af særegne Navne findes: ”Hestebjerg” og ”Hestehave” nærmest Oxbølle i Smedens Mark. ”Fosttoft” (Otto Dominikussens Mark ved Oxbølle Mark) ”Rævegrave”. ”Hulhave”. ”ved Lyshoi”. ”Lundhave”. ”Elstok”. ”Syndermark”. ”Under Æskene”. ”Brandhoi”. ”Randklint”. ”Dalhave”. ”Taagebjerg”. ”Thingstedmark”. ”Thingstedvei”. ”Kirkebjerg”. ”Lundmose”. ”Klokkekjær”. ”Degnemai”. (Otte Petersens bagved Kirken). ”Mølbjerg”. ”Stachelhoi”. ”Altona”. ”Fælled” (Jens Christensens ved Landeveien) ”Øster- og Vester- Over- og Nedreballe”. ”Spanmose” el. ”Spangmose” (Jens Petersens mellemste Mark i Søndermarken) ”Rachelsmose” og ”Sparensmose” (Klaus Madsens Mark) ”Kallehave”. ”Katkjær”. ” Tøismose” el. ”Tyrsmose” (Jens Hansens Mark ved Huset) ”Toft” (Otto Dominikussen) ”Tøismose-Høi” (Jørgen Petersen). ”Lykkebjerg” og ”i Lykken” (Hans Christensen). ”Hesselbjerg”. ”Randkild” (Rasmus Rasmussen). ”Trekanten” (Jens Christensen). ”Kobberoy” (Otto og Jørgen Petersen) ”Hulbæk”. ”Lønsø” el. ”Lønseøie”. ”Trettenager” og ”Nørvebjerg” (Andreas Schmidt). ”Vesterhave”. ”Tjørninghøi” (Chr. Klausen. Chr. Mai og Hans Bonde). ”Midtmarken”: ”Braahoi” ”indenfor det sidste Led”, ”Spedspjold”, ”Ærtebjerg” ved Lauensby Hegn, ”Æskebjerg”. ”Holmen” (Præstegaardens Mark). ”Punbjerg” og ”Lille Roy” (Hans Bonde). ”Øvre og Nedre Ankul”. ”Fadsbæk” (Jens Hansen) ”Bygebjerg”. ”Stonelsmai”. ”Herrevei”. ”Tronneshave”. ”Skovbjerg”. ”Havskift”. ”Ærveriis”. ”Bramhøi”. ”Higetorn”. ”Himmelkjærsmai”. ”Tranroy”. ”Steenroy”. ”Aabenlykke”. ”Trannesroy”. ”Havkløft”. ”Igeskov”. ”Ærskov”. ”Troldhøi”. ”De gamle Haver”. ”Igemoes”. ”Igemoesskov”. ”Lonseye-mai”. ”Skovmai”. ”Troldhøi” er en Kæmpehøi i Skoven, hvorfor Hundene altid blive bange, naar de gaar paa Jagt om Natten.” ”Gundtoft”. ”Tranhøi”.
Bidrag til Hagenbjergs Historie
III.80.89.90-91.100-102.103.4.106.117.140.144.149.153.156-58.164-66.
IV.8.10.14.42.V.2.7-31.120
Jørgen Thomsens Kaad skal have ligget i Præstens ”Kallehave”, men være flyttet ned i Byen, da Præsten byttede ud med ham.
Andreas Ewalds Præsteindersted laae forhen i Præstens Frugthave, men blev A: 1724 flyttet ned i Byen paa sin nuværende Plads. Paa Huset læses Aarstallet 1724. H. E. S. og E. H. S.: Hans Ewaldsen og Ellen Hanses. Hun var fra Brandsbølle fra Joh. Pet. Klausens Kaad og havde en Broder Otto Skrædder paa Østerholm paa ”e Fouehuus”. Den ene Deel af hans nuværende Huustomt var en Leergrav, den anden Deel et Stykke af Præstens Ager. Tæt udenfor hans Huus begyndte de 13 Agre. Navnet Ewald har Familien maaskee efter det Herskab, den har tjent, maaskee Amtsforvalter Ewaldt paa Meelsgaard + A: 1697.
Paa en Steen, der tidligere skal have staaet paa Kirkegaarden, men nu findes Nord for Byen paa Skovveien, findes Aarstallet 896, hvilket Aar man mener, at Kirken er bygget. Deri er der dog ingen Rimelighed.
Præsten Andreas Beyerholm eller Peder Plade var kjed af Kaadnernes Græsning i Skoven og havde idelig Strid med dem. Han fik da sin egen Part indhegnet i de ”gamle Haver”, hvoraf Navnet er kommen. Ved Udskiftningen skulde Præsten L. Wegersleff derfor ikke have havt ”Struelsmai” m.m.; thi Bønderne paastode, at han havde faaet en Deel af sin Skovpart udviist i de ”gamle Haver”. Præsten derimod gjorde gjældende, at han havde denne Part forud forinden Fælledsskabet, at disse Haver laae udenfor Fælledsskabet og vedkom slet ikke det opgivne Maal. 2 af Byens Bønder reiste med ham op til Slesvig og her endtes Striden til Præstens Fordeel, da han gjorde Ed paa, at de ”gamle Haver” laae udenfor Fælledsskabet. Præsten fik da sit fulde Maal udviist i den øvrige Deel af Skoven tilligemed Bønderne; men endnu mumles af en og anden, at Præsten skal have gjort en falsk Ed. Dette faae at staa ved sit Værd.
Paa Matthias Eriksens Sted boede i Slutn. af forrige Aarh. en Mand ved Navn Johan Christensen, der var en slem Tyveknægt og gik meget ofte om Natten ind og stjal hos Naboen Boelsm. Matthias Christensen, saa at de havde deres Nød med ham. Engang blev Præsten Nyelands Fedeko stjaalet i Skoven, hvor den gik og græssede. Han lod den efterspore rundt omkring, og der gik ogsaa Bud ud til Sønderborg, hvor der var bleven slagtet en Ko hos en Slagter, og paa Skindet gjenkendtes Nylands Ko. Det blev nu opdaget, at denne Mand Johan Christensen havde stjaalet og solgt Koen til Sønderborg. Han blev arresteret og maatte danse i Tugthuset paa 3 Aar. Hans Sønner kom dog ret godt an. En af dem ved Navn Christen Johansen friede sig ind paa Jørgen Nissens Gaard i Lauensby, hvor han fik Datteren. Jørgen Nissen hængte ved Kløerne, hvorfor ingen af Sønnerne vilde tage imod Gaarden; men Datteren fik Christen Johansen, der havde tjent sig nogle Skillinger, hvorved Bolet frelstes for Familien. Hans Søn solgte siden Bolet til Andreas Krog fra Sønderherred. En anden Søn Jørgen Johansen tjente i den Deel Aar Pastor Stellwagen i Svenstrup og friede sig ind paa en Gaard i Holm, hvorefter han kaldtes Jørgen Greisberg.
Den gamle Mølle skal være bygget A: 1612 efter et Aarstal paa Jerntøiet. De gamle Papirer ere bortkomne i den Tid, da den gamle Smed Jørgen Jørgensen Bladt lod den leie ud for de umyndige Børns Skyld. Maaskee de ogsaa ere komne til Nordborg. Det nuværende Huus er opført A: 1787.
Ved Udskiftningen var der den Bestemmelse, at alle jordløse Huse i Byen skulde have nogen Jord udlagt af Byens Boelsmænd. Til Matthias Withs Huus blev der udlagt et Stykke Jord nede ved Hagenbjerg Skov, hvortil laae en betydelig Eng, som Joh. Chr. Withs Enke endnu eiede indtil omtrent A: 1850, da hun solgte den til Hans Eriksen i Hagenbjerg. Der har ogsaa i den Ladebygning, som vender ud imod Veien, været Beboelsesleilighed i tidlige Tider, hvoraf endnu findes tydelige Spor. Der har maaskee derfor her i ældre Dage ligget et Huus som Math. With har kjøbt, da han ved Jep Thomsens Død A: 1758 blev Skoleholder. Derfor har Huset foruden Skolejorden faaet sin private Jord udlagt af Communen, som forblev Familiens Eiendom, og hvilken den havde Ret til at afhænde.
Førend Hagenbjerg Kirkegaard blev planeret, var hele den sydl. Deel bevoxet med Træer og Tornekrat, imellem hvilke det var en stor Skam at ligge begravet; hvorfor denne Plads alene anvistes Selvmordere og andre Forbrydere. Hagenbjerg Præstegaard brændte A: 1681, som det fortælles, af Lynild, hvilket dog ikke er rigtigt.
Hagenbjerg ældre Præstegaard var tækket med Tagsteen og indvendig indrettet omtrent paa samme Maade som nu, blot at en Forstue gik tvers igjennem Huset, og at Daligstuen vendte imod Gaardspladsen, men Kjøkkenet laae til Haven. Over Havedøren læstes en Inscription, at den var opført efter Branden A: 1681 og i den østl. Ende var Huset 2 Etager høit, da her flere Smaakamre med 4 Fag Vinduer vendte til Haven. Under Husets vestlige Ende fandtes en stor anselig Kjælder med Nedgang fra den nordl. Side. Denne udmærkede Kjælder lod Pastor Meier fylde og grave en anden i et lille nærliggende Huus, hvor nu Hestestalden ligger. Loftet lod han skrue op i denne Kjælder, men derved fordærvedes efterhaanden det Hele, og Mælkestuen blev her efterhaanden ubrugelig, opfyldt af en gruelig Mængde Rotter og Muus, og maatte atter flyttes ned i Vaaningshuset. Pladsen paa Husets nordl. Side var deelt i 2 Dele, den østl. Halvdeel var paa alle Sider aflukket med et Stakit og indrettet til en smuk lille Have med mange deilige Foraarsblomster, flere Frugttræer og 4 store og gamle Valnøddetræer. Langs med Huset førte dog en Vei, der kunde aflukkes ved en Laage igjennem Haven el. rettere ”den lille Have” op til Brændegaarden. Den nederste Deel af denne Plads imod Dammen var ikke beplantet med Træer, hvilket den først blev i Pastor Meiers Tid, men laae aaben og frit, blot ved et Stakit adskilt fra den egentl. Gaardsplads. Her stod et Duehuus med mange smukke Duer. Dammen var omgivet af et Stakit paa de 3 Sider. Frugthaven laae paa samme Sted, men Pastor Meier forsynede den med en Deel fine og gode Frugttræer. Træerne paa den lille Holm vare plantede førend Pastor Nyelands Tid, og dengang vare der mange flere end senere. (Mundtl. Fortæll.)
Nordborg Ladegaard udparceleret A: 1772
A: 1772 blev Nordborg Ladegaard udparceleret. Gaardens Areal udgjorde 834 T 2 SKj., hvorunder dog var indbefattet 2 Søer, som tilsammen udgjorde 124 T. 2 Skj.
Af de 710 T. Land medgik 22 T. til indfredet Skov, 6 T. 4 Skj. til Veie og 41 T. 7 Skj. til at forsyne forskjellige Kaadnere i Oxbølle og Nordborg, og enkelte andre Beboere med det fornødne Areal. i alt 70 T. 3 Skj. De tilbageblevne 639 T. 5 Skj. bleve inddeelte i 23 Parceler, hvoraf dog kun 20 ere blevne forsynede med Familiesteder. Den mindste er 9 T. 7 Skj. og den største 70 T. 5 Skj. stor. Den efter Landets Godhed ved Salget fastsatte aarl. Kanon beløber sig til 1 Rdl.- 2 rdl 16 s. aarl. af hver Tønde Land. Med Hensyn til Bøndernes Tjenestepenge for Afløsningen af Hoveriet, har man gaaet frem paa samme Maade som ved Gaarden Hartspring, idet de ere blevne satte til en aarl. Kanon i Forhold til Landets Godhed, i hvilken deres Tjenestepenge ere indbefattede, og de selv have opnaaet fuldkommen Bondekvalitet med fri Eiendom og Raadighed over deres Huse og Beslag. Afgifterne ere derved fastsatte til 1 Rdl. 22 s. til 1 Rdl. 37 β af hver Tønde Land. Boelenes Areal el en Heelgaard er af ulige Størrelse, nogle paa 40, 60 til 70 T., en halv Gaard udgjør 21 til 27 T.; den mindste Heelgaard er 44 T. og den største 70 T. stor. Afgifterne af en heel Gaard beløber sig overhovedet fra 61 til 103 Rdl. Kaadnerne have faaet 1-2 T. L. og deres Afgifter udgjør 2-3 Rdl. aarl.
Før Gaardens Nedlæggelse udgjorde de rene Indkomster af denne Gaard ifølge et Gjennemsnit for 20 Aar 1500 Rdl; dog har Indtægterne i de sidste 5 Aar aarl. beløbet sig til blot 1266 Rdl. 26 β.
De nuværende aarl. Indkomster ere: 1. Kanon af Parcelerne 1129 Rdl. 19 β. 2. Kanon af Kaadnerne og andre Beboere tillagt Land 65 Rdl. 25 β. 3. Det vundne Udbytte af den nye Skattesættelse hos Bønderne el. Godsets Undersaatter. Førend denne beløb deres aarl. Afgifter tilligemed Fæstepenge 4008 Rdl. og de aarl. Tjenestepenge 268 Rdl. 32 β. Efter denne Tid udgjøre de aarl. Indtægter 4740 Rdl. 28 β, altsaa mere end forhen 732 Rdl. 27 β. Den hele aarl. Indtægt udgjør altsaa 1927 Rdl. 23 β og ere altsaa høiere end forhen 427 Rdl. 23 β.
Den Kjøbesum, som desuden er indkommen ved Salget af Areal og Bygninger, udgjør: 1. for Bygninger 882 Rdl. 2. Skovtaxation af de paa Parcelerne voxende Træer 1900 Rdl. 8 β. 3. For Parcelerne er der i Reglen bleven betalt fra 2 Rdl. til 46 Rdl. for Tønden, altsaa i alt 11454 Rdl. 39 β. Den hele Kjøbesum udgjør da 14,236 Rdl. 47 β., hvoraf den aarl. Rente til 4 pr. C. er 569 Rdl. 22 β.
22 T. Land blev forbeholdt til fredet Skovgrund. Omkostningerne ved Nedlæggelsen have beløbet sig til 297 Rdl. 47 β. Fraregner man dette, udgjør den vundne Kapital 13,939 Rdl. og Renterne deraf 557 Rdl. 28 β. (H. Kamphøvener: Beschr. der Kønigl. Domainen – Güter in Schl. und Holst. 1787)
Uddrag af de alm. Conditioner A: 1772
A: 1772 d. 6/8 holdtes den offentlige Auction over de solgte Parceler. Tiltrædelsen skulde skee A: 1773 d. 1/5 og Kjøbebrevet er udstedt A: 1773 d. 13/7 dat. Fredensborg.
”Enhver Tønde Land er beregnet til 320 □ Roder og foretaget med al Nøiagtighed af Hr. Capit. og Overlandmaaler Bruyen”. ”Kjøberne kunne faae de paa Grunden voxende Træer enten til Taxationspriis, eller ogsaa maa de finde sig i de Ulemper, som ere forbundne med en offentl. Auction af dem”. ”Kjøberne have Ret til allerede ved Mortensdag 1772 at begynde med at grøfte, indhegne, bygge og tilsaae deres Eiendom og kunne forlange Hjælp af Bønderne baade med Hensyn til Pløie-Arbeide og Udkjørsel af Gjødningen, hvilket Arbeide dog skal ordentl. fordeles”. Den første Trediedeel af Kjøbesummen betales A: 1773 d. 1/5, den anden Deel A: 1774 i Octob. og den tredje D. A: 1775 i Octob.”. ”De faae fuldkommen Eiendomsret og kunne skalte og valte dermed efter Behag, bortpante og afhende enkelte Dele deraf, hvilket dog skal mældes i Forveien paa Nordb. Amthuus, for at Afgifterne kunne blive ligelig fordeelte”. ”Enhver Parcele skal bebygges og forsynes med et Familiested. Der gives dem en Frist paa 4 Aar. Bygningerne skulle assureres i Brandkassen”. ”Den aarl. Kanon udredes 1/3 til Maidag og 2/3 til Juul hvert Aar”. ”Kjøberne ere med Undtagelse af den aarl. Kanon fri for andre Paalæg, Militærtjeneste og skulle i Krigstid ikke komme til at udrede Mere, end hvad der ydes af andre Frigaarde”. ”De er møllepligtige, men frie for alle Mølle-Kjørsler”. De ere frie for Tiende til Præst og Kirke, og skulle blot yde Offer og Accidentier. ”Jagtretten forbeholder sig Regjeringen”. ”Bygningerne maa først nedbrydes fra St. Hansdag 1773, da Alt skal afleveres, og inden et Aar skal den hele Plads være reen”. (de alm. Conditioner ved Salget af Nordborg).
I. Koblet ”Østerlund” Parcele 1-5
De specielle Conditioner:
1ste Parc. udgjør af Agerland den nordl. Deel af Koblet ”Østerlund” med Afdrag af det Stykke, som paa den vestlige Side er lagt til Fiskeriet. Det udgjør med Indbegreb af den her værende 4 T. 5 Skj. Skovgrund i alt 15 Tønder. ”Imod Sydv. støder det til Nordborg Landevei, der skal indhegnes af Kjøberen. Paa den nordlige Side støder det op til det til Fiskeriet lagte Stykke, der ogsaa skal indhegnes. Imod Nordøst grændser det til Søen og imod Sydøst til ”Laugensby-Mark”, hvor der er tilstrækkeligt Hegn”. Af Engbund er der tillagt denne Parcele et Stykke i ”Steunung” paa 3 T. 5 ½ Skj. Det grændser til ”Laugensby og Oxbølle-Mark”. Altsaa 1ste Parcele 18 T. 5 ½ Skj.
2den Parcele bestaaer af den nordvestl. Deel af Koblet Østerlund og udgjør med Indbegreb af et Skovstykke paa 12 T. 6 Skj. og Enggrund 1 T. 1 Skj. i alt 27 T. 5 Skj. Imod N. grændser den deels til Landeveien, deels til Flækken Nordborg, hvor der findes et levende Hegn, en paa det første Sted maa der hegnes. Imod Vest grændser det til Hr. Justitsraad Ambders saakaldte ”Slotshave” og til 6te Parcele af Vesterlund, hvor deels en Steenmuur deels et levende Hegn freder. Imod Øst, hvor der grændser til den nye afpælede Vei, og imod Syd til 5te Parcele findes ingen Indhegning. Hertil bliver lagt et Stykke Eng i ”Steunungen” paa 3 T. 6 14/16 Skj.” altsaa udgjør 2den Parcele 31 T. 3 14/16 Skj.
3die Parcele udgjør den nordøstl. Deel af Koblet ”Østerlund”; med Fradrag af den Tønde Land, som er lagt til ”Fegtenburg”, indeholder det tilligemed 2 T. 6 Skj. Enggrund og 6 T. Skovgrund ialt 30 T. 3 Skj. Imod N. ligger Nordborg Landevei og imod Vest den nye afpælede Vei, imod Syd støder det til 4de Parcele. Paa disse Sider findes intet Hegn. Paa den østl. Side imod Lauensby Mark findes med Undtagelse af det lille til Fægtenborg lagte Stykke, tilstrækkelig Hegn. Hertil er lagt et Stykke Eng i ”Steunung”: 3 T. 6 14/16 Skj. I det Hele: 34 T. 1 14/16 Skj.”
4.de Parcele bestaaer af den sydøstl. Deel af Koblet ”Østerlund” med Indbegreb af 1 T. Engl. og 1 T. 2 Skj. Skovjord. Ialt 20 T. Det grændser imod V. til den nye Vei og imod N. til 3 die Parcele. Her findes ingen Hegn. Imod Ø. til Lauensby Mark og imod S. til ”Steunung”. Af Enggrund er der tillagt det i Steunung med Indbegreb af 2 T. 4 Skj. Agerland. 5 T. 5 Skj. I det Hele: 25 T. 5 Skj.
5.te Parcele bestaaer af den sydvestl. Deel af Koblet Østerlund med Indbegreb af 4 T. 3 Skj. Skovgrund og 4 Skj. Engl. ialt: 21 T. Land. Imod V. grændser det til den fra Nordborg til Oxbølle førende Vei, hvor der findes tilstrækkelig Hegn. Imod S. grændser det til det til Skov indhegnede Stykke, imod V. til den nye afpælede Vei og imod N. til 2den Parcele, paa disse 3 Sider maa det indhegnes. Af England er det tillagt i den østl. Deel af Steunung: 4 T. 5 13/16 Skj. I alt 25 tønder 5 13/16 skæpper.
II
Koblet ”Vesterlund” 6-10 Parcele og 22de P.
6.te Parcele bestaaer af den nordlige Deel af Koblet ”Vesterlund” og indbefattes med Indbegreb af 1 T. Engl. og 1 T. 3 Skj. Skovgrund og efter Fradrag af den her gaaende Fodsti: 12 T. Land. Imod S. og V. grændser det til den fra Nordborg til Oxbølle førende Vei, hvor der ingen Hegn findes. Imod N. til Justitsraad Ambders Slotshave, imod Ø. grændser det især til 2.den og lidt til 5 Parcele, og er paa begge Sider indhegnet deels med levende Pæleværk, deels med en Steenmuur. Af Engl. er der tillagt det af Engen ”Store Gammeldam” 1 T. 6 ½ Skj. Det Stykke grændser imod N. til ”Holmslykke” og imod S. til Vesterlund, hvor det er forsynet med Hegn, paa de andre Sider er det ikke hegnet. Ialt: 13 T. 6 8/16 Skj.
7de Parcele udgjør den vestl. Deel af Koblet ”Vesterlund” og indbefatter med Indbegreb af 6 T. Skov og 2 T. Engl. og efter Fradrag af 1 T. Land, som er bestemt for en Kaadner i ”Ulsberg” og Fodstien, ialt: 56 T. 4 Skj. Dette Stykke grændser imod Ø. til 8. Parcele og imod S. til Veien og findes her ingen Hegn. Videre imod S. og Sydv. støder det op til Oxbølle Mark, hvor der findes Hegn, iøvrigt danner ”Ohle-Nohr” her Grændsen. Imod N. grændser det til Holm-Mark, samt til ”Lille- og Store- Gammeldam” , hvor der findes hegn, undtagen hvor det støder op til Uhlbergske kåds tillagte land. Edvidere er det tillagt det et ellers til Ohlenor hørende stykke 2 tønder. Af england ednu i Lille Gammeldam med Indbegreb af en 1 T. 2 Skj. Agerl. og 4 T. 2 10/16 Skj. Skovgrund, ialt: 12 T. 1 Skj. Land. Dette England grændser imod V, til det Ulsberger Kaad, imod N. til Holmmark og imod Ø. til ”Store-Gammeldam”. Ialt: 70 T. 5 Skj.
8de Parcele bestaaer af den nordvestl. Deel af Koblet ”Vesterlund” med Indbegreb af 2 T. 4 Skj. Skovgrund af ialt 15 T. 4 Skj. Land. Denne Parcele grændser imod S. til Veien og imod V. til 7. Parcele, imod Ø. til 22d. Parcele. Her findes ingen Indhegning. Derimod er den nordl. Deel imod ”Gammeldam” indhegnet. Af Engl. er der tillagt det i ”Gammeldam” 1 T. 7 Skj. Ialt 17 T. 3 Skj.
9de Parcele bestaaer af den sydøstl. Deel af Koblet ”Vesterlund” og udgjør med Indbegreb af 3 T. 4 Skj. Skovland 19 T. 4 Skj. Denne Parcele grændser imod S. til Oxbølle-Mark, hvor der findes Hegn, imod V. og N. til Færgeveien og imod Ø. dees til 10.d Parcele, deels til den til Skov forblivende Mose ”Karholm”; her findes ingen Hegn. Af England er det tillagt i ”Gammeldam” 2 T. 5 Skj. Ialt 22 T. 1 Skj. Gammeldam kaldes her en Eng.
10.de Parcele bestaaer af en Deel af Koblet ”Vesterlund”, hvori findes 1 T. Skovl. og 7 Skj. England, ialt 22 T. 3 Skj. Imod N. grændser det til Færgeveien, imod Ø. til Oxbølle-Vei, imod S. til den til Skov forbeholdte ”Karholm-Mose”, imod V. til 9.d Parcele. Der findes ingen Hegn. 22 T. 3 Skj. Af Engl. er der tillagt det den vestl. Deel af Engen ”Gammeldam” 2 T. 6 Skj. Dette grændser imod N. til Holmlykke, imod V. til ”Lille Gammeldam” og imod S. til ”Vesterlund”. Ialt 25 T. 1 Skj.
22d. Parcele bestaaer af en Deel af Koblet ”Vesterlund”, som med Indbegreb af 1 T. 4 Skj. Skovland udgjør 10 T. 7 Skj. S. for denne Parcele ligger Veien til Nordborg, imod Ø. Veien til ”Gammeldam”, imod V. til 8.de Parcele, her findes ingen Indhegning, men imod N. til ”Gammeldam” findes et levende Pæleværk. Af Engl. er der tillagt det af Engen ”Gammeldam” 3 T. 6 Skj. Ialt 14 T. 5 Skj.
23d. Parcele bestaaer af en Deel af ”Ruglykken” i det Hele 7 T. 2 4/16 Skj. Denne Parcele grændser imod Nordv. til Veien efter Poel, imod Sydv. til 12 Parcele og til den til 11te Parcele og Pastoratlandet førende Vei. Imod Sydøst til 11te Parcele, hvor der ingen Hegn findes. Paa den nordøstl. Side grændser det til ”Pøel- Mark og her findes en Jordvold. Af Engl. er der tillagt det den østl. Ende af ”Gammeldam” 3 T. 1 Skj. Imod N. grændser dette Stykke til Amtstuens Stykke Eng, imod Nordv. og Ø. til Jorder, der tilhøre Flækken Nordborg. I det Hele 10 T. 3 4/16 Skj.
III kobbel Ruglykke.
11.te Parcele bestaaer af den østl. Deel af ”Ruglykken”, kaldet ”Søvang”, hvori findes 1 T. 5 Skj. Engl. I alt 17 T. 4 14/16 Skj. Denne Parcele grændser imod Nordøst til Pøel-Mark, imod Sydøst deels til samme Mark, deels til Pastoratets Mark i Nordborg. Det er deels indhegnet med levende Hegn, deels med Steenvolde. Imod Sydø. til Nordborg Sø og imod Nordv. til 23d. Parcele. Ialt 17 T. 4 14/16 Skj.
12te Parcele bestaaer af den Deel af Koblet ”Ruglykke”, som imod Nordv. støder op til Nordborg Sø og efter Fradrag af et lille Hjørne, som er tillagt Joh. Wiese udgjør 9 t. 7 Skj. Imod Sydøst grændser det til Nordborg Sø, imod Syd og Vest til Flækken Nordborgs Haver, imod N. til Pøel Vei og imod Nordøst til 23d. Parcele. Ialt 9 T. 7 9/16 Skj. L.
For enhver af de hidtil nævnte 1 – 12 og 22 – 23 Parceler skal der aarl. gives i Kanon for hver Tønde Land 2 Rdl. 16 ß.
13te Parcele bestaaer af en Deel af Koblet ”Ruglykke”, hvori findes 7 T. 1 Skj. Engl. ialt 42 T. 13/16 Skj. Imod S. og Ø. gaaer Veien til Pøel og imod V. en anden Vei, her er ingen Hegn. Imod N. grændser det deels til Pøel, deels til Flækken Nordborgs Jord, hvor der for det meste findes Steenhegn. Ialt 42 T. 13/16 Skj.
14te Parcele bestaaer af den øvrige Deel af Koblet Ruglykke og udgjør med Indbegreb af en Eng paa 6 T. 4 ½ Skj. L. af ialt 55 T. 10/16 Skj. Land. Imod Nordv. grændser det til Flækkens Jord, hvor der findes et Steenhegn, paa de øvrige Sider grændser det til Veie, hvor det maa indhegnes. 55 T. 10/16 Skj. Kjøberne af 13.d og 14.d Parcele skulle betale i aarl. Kanon af hver Tønde Land 1 Rdl. 16 ß.
Landliggerne, som grændser op til Nordborgs Haver ere fri for at holde Hegnene vedlige, men skulle paa den anden Side lade ligge 4 Hamb. Fod Land ligge upløiet og lade Enhvers Udgang til Marken uforstyrret hvorimod Flækkens Beboere ikke maae gjøre nye Stier, men lade sig nøie med dem, der allerede ligge.
IV. Augustenhofs Ellekobbel. 15 Parcele.
15d. Parcele bestaaer af Augustenhofs ” Elle-Kobbel” og udgjør med Indbegreb af 14 T. Hedej. og 6 T. 5 Skj. Skov og Kratjord i det Hele 35 T. 3 10/16 Skj. 2 R. Det grændser imod S. og Ø. til Flækken Nordborgs Mark, imod N. til Augustenhofs ”Norderkobbel” og imod V. til ”Vesterkobbel”, paa alle Sider er det indhegnet med Jordvolde. Af denne Parcele betales aarl. for en T. Land i Kanon 1 Rdl. og af de 12 T. Hede betales i de 12 første Aar blot den halve Kanon aarl. 24 ß. Kjøberen beholder de her værende Elletræer 35 T. 3 10/16 Skj. 2 R.
V. Augustenhofs ”Nørrekobbel” 16 – 17d. Parcele.
16d. Parcele bestaaer af den østl. Deel af Augustenhofs ”Nørrekobbel” 20 T. 7/16 Skj. Det grændser imod S. til ”Ellekobbel”, imod Ø. til Flækken Nordborgs Jord, hvor der findes en Steenvold; imod N. til Søen og imod V. til 17d. Parcele; her findes ingen Hegne. Af Engl. er der tillagt af Engen ”Møllemai” 2 T. Dette grændser imod S. til Vandmøllens Engstykke og imod V. til Holm – Mark, imod Ø. til Nordborg – Mark 22 T. 7/16 Skj.
17d. Parcele bestaaer af den vestl. Deel af det foregaaende Kobbel 22 T. 7 2/16 Skj. Imod S. grændser det til ”Ellekobbel” og til Gaarden Augustenhof, hvor det er forsynet med levende Hegn. Imod V. til Trekobbel, hvor der findes et Steendige; imod N. til Søen og imod Ø til 16d. Parcele. Af Engl. er der det tillagt af ”Møllemai” 1 T. 7 8/16 Skj. Ialt 24 T. 6 10/16 Skj.
VI. Augustenhofs Trekobbel 18 – 19d. Parcele
18d. Parcele bestaaer af den østl. Deel af Augustenhofs Trekobbel 23 T. 6 Skj. Den grændser imod S. til ”Vesterkobbel”, hvor der findes sen Steenvold, imod Ø til Nørrekobbel, hvor der findes en Jordvold, imod N. til Søen og imod V. til 19d. Parcele. Af England har det faaet af ”Møllemai” 2 T. Ialt 25 T. 6 Skj. ”Dreykoppel paa Tydsk”.
19d. Parcele bestaaer af den vestl Deel af Trekobbel og udgjør med Indbegreb af 3 T. 7 Skj. Moseeng 27 T. 3 Skj. Imod V. grændser det deels til Hopsø, deels til Holm – Mark, imod N. til Søen. Af Engl. er det tillagt af ”Møllemai” 1 T. 7 ½ Skj. 29 T. 2 ½ Skj.
VII. Augustenhoft Vesterkobbel 20 – 21d. Parcele
20d. Parcele bestaaer af den nordl. Deel af Augustenhofs ”Vesterkobbel” og udgjør med Fradrag af et Stykke Grund, som er tillagt Augustenhof. 32 T. 13/16 Skj. Imod V. grændser det til ”Hopsø” og imod Ø. til ”Ellekoppel”. Af Engl. er der tillagt det af ”Møllemai” 2 T. 8/16 Skj. Det grændser til Mølleaaen. Ialt 34 T. 1 5/16 Skj.
21d. Parcele bestaaer af den sydl. Deel af ”Vesterkobbel” 24 T. 6 14/16 Skj. Imod S. grændser det til Nordborg Mark, imod Vest til Engen ”Møllemai” og ”Hoppsø”. Af Engl. har det faaet i ”Møllemai” 2 T. 1 Skj. Det grændser imod Vest til ”Mølleaaen”. Ialt 26 T. 7 14/16 Skj.
Den aarl. Kanon af en T. Land i Parc.16 – 21 er 1 Rdl., i de første 6 Aar betale de dog kun den halve Kanon aarl. med 24 ß af hver Tønde Lande.
Parcelisterne skulle alle paa engang tilberede deres Hø i ”Møllemai”, da Mølleren saa er pligtig til at standse Møllen i 8 Dage.
Parcelerne 1 – 5 skulle høre til Hagenbjerg Mølle. N. 6 – 10 og 22 til Oxbølle-Mølle. N. 11 – 21. 23 til Vestermølle (Specielle Conditioner ved Nordborg Ladegaards Salg).
Kjøber af 22d. Parcele ialt 14 T. 5 Skj. blev Skipper Hr. Hans Christensen i Nordborg, der gav for hver Tønde Land 15 Rdl.altsaa for Jorden 219 Rdl. 18 ß og for Træerne efter Taxation 91 Rdl. ialt 310 Rdl. 18 ß, hvorefter han fik Skjøde A: 1773 d. 13/7 dat. Fredensborg. Christian d. 7d. Da han imidlertid ikke bebyggede Parcelen, men selv eiede Huus paa Nordborg maatte han til St. Hans Dag 1808 endnu betale 35 Rdl. Com. i Kjøbesum, hvilket skete ifølge Kvittering af Amtsforvalter Lyhm A: 1808 d. 30/6.
Særegne Navne ved Nordborg
Af Navne i Byen mærkes: ”hin Gade”. ”Løitetoft”. ”Slotshaven”. ”den nye Vei” el ”paa Dæmningen”. ”Ridepladsen”. ”ved Bækken”. ”Storegaden”. ”e Knold” øverst oppe paa Toppen. ”Skomagergade”. ”Uldbjerggade”. ”Holmgade”. ”Zinkedam”. ”Kirkegade”. ”Gyssedam”. ”Tontoft” og ”Tontoftgaard”. ”Østerlund”. ”Fiskedam”. ”Lunden”. ”Tangsholm”. ”Egeskov”. ”Karholm”. ”Vesterlund”. ”Stevning”. ”Uldbjerg”. ”Lysmose”. ”Kaasmose”. ”Druelund”. ”Oldnoer”. ”Mikkelshøi”. ”Store- og Lille- Gammeldam”. ”den Aichelbergske Gaard”. ”Kirkebjerg”. ”Ruglykken”. ”Søvang”. ”Gaasehave”. ”Teilsmark”. ”Møllemai”. ”Mølleaa”. ”Vestermølle”. ”Kjøbingsmark”. ”Sandgraven”. ”Lægan”. ”Leerbjerg”. ”Augustenhof”. ”Ellekobbel”. ”Nørrekobbel”. ”Vesterkobbel”. ”Trekobbel”. ”Tuntoftnakke”. ”Alleen”.
Elstrup Bymænd enes om Udskiftningen A: 1772
XIV.33-37
A: 1772 d. 29/6 bleve Elstrup Boelsmænd og Smaafolk forligede angaaende følgende Punkter med Hensyn til Udskiftningen: 1. Da Elstrup Boelsmænd kun have lidt Jord, have de besluttet at overlade enhver Kaadner 1 T. Land og enhver Inderste 4 Skj. L., dog foruden deres Huussteder. ”Dermed ere Kaadnerne og Indersterne tilfredse, fordi med Indbegreb af det øde Boel hver Boelsmand kun faaer 30 T. Land”. Enhver Tønde Land udlægges efter 320 □ Roder. ”For enhver saadan Skj. Land betales aarl. 12 ß L. til Juul og hver Gang strax, saa at Bønderne ikke have Grund til at klage”. Bønder: 1. Jørgen Petersen Skou. 2. Petter Christenßen. 3. Jørgen Hanßen. 4. Hanß Christenßen. 5. Dominicus Jørgensen. 6. Jørgen Jørgensen. 7. Clauß Claußen Wrang. 8. Matz Christenßen. 9. Jenß Claußen. 10. Christen Christenßen. 11. Jørgen Jacobsen. 12. Hanß Jenßen. 13. Christen Hanßen. 14. Frederik Christenßen. 15. Christian Nelsen. 16. Christen Jensen. 17. Peter Jeßen.
Kaadnerne: Christen Jørgenßen. 2. Ratje Hanßen. 3. Markus Johannesen, Skolemester. 4. Christen Statius. 5. Clauß Petterßen Smidt. 6. Jørgen Christenßen. 7. Hanß Christenßen Deyerhøy. 8. Jens Jakobsen. 9. Jes Christenßen. 10. Jens Christensen med Fuldmagt for Skovfoged Peder Jørgensen. 11. Hans Rasmussen. 12. Hanß Hanßen.
Indersterne: 1. Jørgen Christensen. 2. Jakob Andresen. 3. Hanß Christenßen. 4. Jacob Skomager. 5. Christen Steffensen. 6. Hanß Jørgen Claußen. 7. Christen Nelsen. 8. Frederik Eriksen.
9. Niels Petersen. 10. Christen Hanßen. 11. Lorentz Lorentzen. 12. Jørgen Hanßen. 13. Petter Hanßen (Af Elstrup Byes Arch.).
Udskiftning i Lauensby A: 1772
A: 1771 el.72 blev Lauensby udskiftet. Her fandtes 1 Bonde og 13 ½ Fæstere. Af særegne Navne mærkes:
1. ”Søndermark”. ”Boesholm”. ”Thortsland-Høy” el. ”Thotlanghøi”. ”Igehøi”. ”Hønseholm”. ”Smedemai”. ”Assers Bøye”. ”Oxelbjerg”. ”Lodenhøi”. ”Lunden”. ”Galgehøi”. ”Fægtenborg”.
2. Vestermark: ”Gaasebjerg”. ”Kjølkjærsdal”. ”Sponbæk”. ”Nordhøy”. ”Stakket Paarod”. ”Torden Høy”. ”Langkjær”. ”Birkeager”. ”Oven-Ammoes”. ”Neden Ammoes”. ”Vesten Byen”. ”Soilt”. ”Grøßt i Skoven”. ”Klare Døbel”. ”Anhøvedet”. ”Ammetseye”. ”Arinslykke”. ”Arenbjerg”. ”Skoven”.
3. ”Østermarken”. ”Lødenhøy”. ”Eskebjerg”. ”Eskebæk”. ”Langhøi”. ”Grimskjær”. ”Backmoes”. ”Backmoesbjerg”. ”Soyagger”. ”Oxholm”. ”Rørmoes”. ”Kundsdam”. ”Stunkeslager”. ”Thollitzveye – Høy”. ”Kroager”. ”Høibjerg”. ”Maarlykke”. ”Gammelvand”. ”Gammelvandsholm”. ”Gjoldbøye”. ”Kohaven”. ”Ames Sege”. ”Vinkelbjerg”. ”Østen og Vesten Skoven”.
”Kildegaard”. ”Silkemai”. ”Hørsmay”. ”Holkild”. ”Trælykke”. ”Skyttismai”. ”Thoersmoes” i Søndermarken. ”Trøstmoesholm”. ”Herrevei”.
”Over- og Nedreballe”. ”Paa Dæmningen”. ”Lauensbysø” el ”Borgsø”. ”Kokhave”. ”Capellaniet”.
Christen Hansen, som blev henrettet A: 1657, levede paa Jørgen Fangels Boel, var en agtet Mand og Synsmand. Ellen Nisses, som blev henrettet A: 1748, skal have været fra Christen Jørgensens Boel. Hun var dog maaskee snarere gift ind paa Peder Hansen Smidts Boel. Hun havde nedgravet sit Barn ved Smedemai. Christen Hansen boede rimeligvies paa Jes Jessen Rendes Boel.
Bidrag til Lauensby Historie
III.135-36. V.77
Væveren Nis Matthisens Sted er ikke ret gammelt. Det er først oprettet af dennes Fader Matthias Jebsen, een Broder til Synsm. og Boelsm. Nis Jebsen i Lauensby. Boelsm. Nis Jørgensen (paa Peter Nissen Nymands Boel) blev rykket for 100 Rdl. Cour. Nu havde man ventet, at Præsteinderste den gamle Peder Huus, der dengang boede paa det første Sted i Byen paa høire Haand, som i mange Aar havde havt Capellaniet i Forpagtning og i det Hele taget stod sig godt, vilde have kjøbt den Mark paa 2 T. Land, som Boelsm. Nis Jørgensen vilde sælge for at reise de opsagte Penge. Denne Mark lå Peder Huus heelt bekvemt ligeoverfor hans Huus; men da denne Mand ikke skjøttede derom kjøbte Matthias Jepsen de 2 T. Land for 100 Rdl. og byggede her sit Sted, det første i Byen paa venstre Haand. Siden blev der kjøbt til samme Sted 2 T. Land ved Korsveien fra Christen Bondes Boel for 300 Rdl. og senere atter 1 T. Land med udmærket Tørvebund for 114 Rdl. af Otto Thomsen (Jes Lauritsens Boel), saa at dette Sted har nu i det Hele en 5 T. Land. Matthias Jepsen og Boelsm. Nis Jørgensen vare begge gifte med hver en Søster. (Nis Jørgensens Kone Ellen var Søster til Kirsten g.m. Matthias Jebsen. A: 1832 d. 12 Decb. + Enken Kirsten Matthisen i Lauensby gl. 85 A. altsaa født A: 1747). Matthias Jepsens Søn var Væver Nis Matthisen.
Paa Hans Hansen Smeds Boel i Lauensby boede i forrige Aarh. en Boelsm. Christen el. Christian Molt der saavidt vides var fra Sjællerup. A: 1741 blev Peder Hansen Molts S. Christian født i Sjællerup og A: 1748 blev Peder Christensens Moldts S. Christian født i Sjællerup. Den ene Mand var Kaadner og den anden Inderste i denne By. Dennes Søn Peder Molt maatte i de trange Tider gaae fra Bolet uden engang at faae Aftægt. En Søster af denne Boelsm. Christian Molt førte et forargeligt Levnet med den berygtede Skræder og Morder Hans Peder Christensen i Guderup, og kom i Tugthuset paa en 3 Aar.
Søen udtørrer altid mere og mere; thi endnu A: 1770 – 80 gik Søen lige op til den Bro el. Dæmning, som deler Byen i 2.d. Dele: ”Over- og Nederballe”. Nu findes der derimod en Mængde Enge ved Byen. De ere deelte i mangfoldige Parter mellem Byens Mænd.
Schultzes Sted ved Landeveien er opført paa en Mark, som tilhørte Præstegaarden i Nordborg el. Capellaniet. Den bliver endnu bortfæstet paa visse Aar.
A: 1856 blev Lauensby Kro udflyttet til Landeveien og fik Navn af ”Langesøby Kro”. A: 1863 blev Capellaniet med tilliggende Toft ved Huset solgt. Jordarealet paa Lauensby-Mark forblev derimod hørende til Præstegaarden.
Capellaniet i Lauensby har eiet noget Jord henne ved Fægtenborg. Denne Jord er paa en eller anden Maade kommen fra Capellaniet til dette Sted; thi Præsten betaler endnu af denne Jord, skjøndt den ikke findes i Præstegaardens Areal paa Lauensby Mark (Mundtl. Fortælling).
Dyrtid hersker A: 1771 – 72
A: 1771 og 72 herskede en temmelig Dyrtid over en Deel af Europa. II 115
Sygdomme herskende A: 1771 – 72
A: 1771-72 herskede følgende Sygdomme: ”Kihoste”. ”Mæslinger”. ”Frisler”. IV. 150
Matthias Hansen, Skoleholder i Holm A: 1773
A: 1773 d. 25.d. Feb. udgik en kongel. Rescript til Biskop Jakob Ramus i Fyen angl., ”at Skoleholder Matthias
Hansen af Nordborg maa i Betragtning af hans høie Alder og troe Tjeneste nyde et aarligt Tillæg af 15 Rdl. af de 5 Kirker i Nørreherred. (Bispe. Arch.) Denne Matthias Hansen blev født i Vestermølle A: 1694 d. 4/8, hvor hans Fader Hans Christensen og Karen Hanses vare Møllerfolk. Han havde en Broder Christian Hansen, der var Møller paa Østerholms Mølle og en anden Hans Hansen var Møller i Vestermølle. Han var i over 61 Aar en agtet og tro Skolelærer i Holm og + 1777. Han havde 2 Sønner: Martin Matthisen, Skolelærer i Holm og Hans Matthisen, Skoleholder i Broballe. I 268. IV 84.
|
