2. Efterretninger om Hørup sogn Renskrevet af Erik Poulsen i 2005
Fordeling af stolestader i Kirken 1828.
Anno 1828 den 10. august er der optaget en ny fortegnelse over stolestaderne. Den ældste fortegnelse er fra 1736. I enhver almindelig stol tilhører de første 5 stader boelmænd og de sidste ind mod kådnere og inderster. I mandsstolene sidder en boelsmand fra hver af sognets fem byer, idet Mintebjerg har det første stade, derefter Majbølle, Hørup, Miang og Lambjerg. I kvindestolene iagttages den omvendte orden. Her kommer de sidste mænds koner i de øverste stole, og i hver stol først Lambjerg, Miang, Hørup, Majbøl og Mintebjerg, derefter kommer ligeledes to kådnerstader ved væggen. Når boelsmændene er færdige, kommer flere stole med lutter småfolk, dog hist og her træffes en kådner på et boelsmandsstade. Dette har sin grund deri, at vedkommende kåd i ældre tid har været et boel eller en gård, som er er bleven øde. Altså kan man heraf se, hvor gammel den hele nuværende fordeling af stolestaderne i kirken er. Iblandt disse mærkes følgende:
Førstnævnte kådner har stadet i 1736, og sidstnævnte i 1828.
1. Stol nr. 2,2 eller 8,2 Kådner Hans Høy, Kådner Jørgen Jensen Jep (det er et stade for Maibøl)
2. Stol nr. 3,3 eller 9,3 Kådner Jørgen Hansen, Kådner Peter Jørgensen Færgemand i Hørup.
3. Stol nr. 4,2 eller 10,2 Kådner Christian Møller, Møllen i Hørup (altså for et Maibølle boel, men mølleren plejer for det meste at gå i rang med boelsmændene).
4. Stol nr. 5,1 eller 11,1 Kådner Christen Møller, Kådner Jørgen Rasmussen i Mintebjerg
5. Stol nr. 6,1 eller 12,1 Kådner Christian Smed, Kådner Jørgen Christensen Schmidt i Mintebjerg.
6. Stol nr. 9,1 eller 15,1 Kådner Mads Petersen, Kådner Hans Christian Kaad i Mintebjerg.
7. Stol nr. 17,4 eller 11,4 Kådner Jørgen Møller, Kådner Thomas Thomsen i Miang.
8. Stol nr. 4,4 eller 10,4 Kådner Steffen Smed ,Kådner og smed Niels Hansen i Miang
9. Stol nr.11,2 eller 17,2 Kådner Christen Smed, Kådner Christen Christiansen Schmidt i Maibølle.
Hørup sogns patriotisme under krigen 1848 – 1850.
Frivillige bidrag til sognets egne soldater.
Anno 1850 den 30.10 uddeltes en frivillig gave på 4 Rdl.. til hver af de 27 soldater, der bar hjemmehørende i Hørup sogn, altså i det hele 108 Rdl. Der var i alt indsamlet 203 mark og 4 skilling cour.
Følgende 14 soldater lå ved Store Dannevirke under hr. oberst Ræders commando, commandeur for 10 bataljon.
1.Jens Peter Nicolaisen, 2. Lorenz Thomsen, 3. Andreas Andersen, 4. Christian Thomsen Tækker, 5. Jørgen Jørgensen, underkorporal, 6. Hans Christensen Nielsen, 7. Sander Sandersen, 8 Hans Frederik Jørgensen, 9. Niels Erichsen, 10 Nicolai Iversen, 11. Christian H. Jørgensen, 12. Rasmussen, underkorporal, 13 Lorentz Peter Hjeds, 14. Christian Bendixen,
Følgende 6 lå i Slesvig ved 12.bataljon under major Nissens kommando:
1. Jørgen Bendixen, 2. Matthias Huus, 3. Hans Peter Nicolaisen, 4. Thomas Møller, 5. Martin Nicolai Jacobsen, underkorporal, 6. Peter Christensen Lassen, underkorporal..
Følgende stod ved andre bataljoner:
1. Hans Rasmussen Hansen ved 13 . bataljon.
2. Klaus Petersen Færgemand ved 13. bataljon.
3. Hans Davidsen, trainkusk ved arbejdscomm. i Fredericia.
4. Christian H. Rasmussen, Sygevogter på Gottorp Slot i Slesvig
5. Dragon C. Klausen, Århus
6. Søvant Christian Jørgensen Maibøll på fregatten ”Thetis”
7. Søvant Hans Matthiesen på kanonjolle ved Kappel.
8. Helbefaren matros Thomas Johansen på damskibet ”Hekla”.
9. Christian Bendixen på dampskibet “Hekla”.
( Der er ingen forklaring på, hvorfor ikke alle af de 29 nævnte soldater fik den frivillige
gave – EP).
Nogle kådnere nægter præsten høstdag i 1811.
Anno 1811 nægtedes præsten endnu den årlige høstdag af sognets 5 smede og kådner Jørgen Jørgensen Færgemand i Lambjergskov. Smedene begrundede deres ret på vanen og på den omstændighed, at det høje herskab skåner dem som smede for jagttjenesten. Smedene plejede førhen som vederlag for høstdagen årligt at levere nogle søm til præsten, som nu også er gået af brug. Smedene står i samme borgerlige stilling, som de andre kådnere. At de som smede må være til rede, når bonden trænger til deres arbejde, kan ikke komme i betragtning, da høstdagen betales med penge. Af herskabets fritagelse for jagten kan aldrig udledes nogen forpligtelse for præsten.
Kådner Jørgen Jørgensen Færgemand angiver som grund for sin væring, at han årligt betaler 8 skilling cour. til capellaniet. Dette er korente og har ikke at gøre med høstdagen. Præsten havde dog ikke lyst til at føre proces med dem derover. Midsommertiende og betaling for høstdagen kan årligt beløbe sig til 14-18 rdl.
|
