Sønderby Udskiftning i Sønderby på Keinæs A:1770
Renskrevet af Erik Poulsen i Himmelev jun 2005
1. Sønderby. Landet blev maalt efter 360 roder til 1 tønde. Hver boelsmand fik 26 T. 6 Sk. 33.R. 76. F, men med forskellig bonitering. Den egentlige sum på arealer er den samme som pastor Bernths udskrift af jordebogen. Boelsmændene Christen Mortensen, Christen Christensen Markussen og Hans Hansen fik jord i ”Vestermark”. De 2 halvboelsmænd Christen Christensen og Rasmus Christensen fik deres jord deels i den østlige deel af ”Vestermark” og deels et mindre stykke i ”Vester-Lillemark” paa den anden side af gjærdet fra Madskes led til degnens grund. Boelsmand Gegorius Christensen fik deels i ”Vestermark”, ”Nedremark” og ”Vester Lillemark”. Jørgen Wolf og Lorentz Matthisen fik deres part i ”Vester- og Øster Lillemark ”. Peter Matthisen i ”Øster Lillemark” og ”Skoven”. Christian Iversen og begge halvboelsmændene Rasmus Johansen og Hans Lassen fik deres andel i ”Skoven”. Christian Markussen, Christian Hansen og Jørgen Christensen Schmidt fik deres land i ”Nedermark”. Præsten fik udlagt ved sit huus 13 T. 4 Sk. 48 R. 96 F. Den øvrige præstegaards grund er vistnok ikke blevet opmaalt, da den allerede har ligget udenfor fællesskabet i indhegnede marker, rimeligvis nede i ”Nedremark”: 13 T. 5 Sk. 20 R. 54 F. altså havde præsten i alt : 27 T. 1 Sk. 25 R. 50 F. Overalt er veiene hos enhver boelsmand fratrukket hans areal. Kaadner Lauritz Matzen fik 2 T. 7 Sk. 26 R. 44 F. Halvkaadner Jørgen Jüssen: 1 T. 1 Sk. 15 R. 18 F. Kaadner Johan Møller 2 T. 33 F. Det samlede** areal 341 T. 7 Sk. 7 R. 36 F. Deres gaardrum blev ei taget med i maalet, da det for enhver enkelt boelsmand kun kunde beløbe sig til 2. Sk. land, hvorfor enhver vilde beholde det, som de hidtil havde haft det. Degnen Hans Klausen fik sin jord dels i ” Vester Lillemark” ved sit hus og deels i Nedermark ved sit hus: 3 T. 13 R. 36 F. Tørvemosen“ blev liggende i fællesskabet. ** Bøndernes samlede areal udgør denne anførte sum. Den er underskreven af Hans J. Foogt og Andreas Jørgensen (Uddrag af Sønderby Jordebog.) XII 190-310.
Skrevet 7 jun 1868-20 dec 1868 på Lysholm af Christian Knudsen og renskrevet 3 maj 2006 af Ruth Sørensen i Bojskov
Mærkelige Navne:
1. Sønderby:
Præstens Mark: ”Store Kirkebjerg”, ”Lasses Have”, (ved Udleining), ”Kallehave” med ”Ellemose” er en Deel af Hjortholms Parceljord og leiet ud til Kirkeværge Lassen i Kobbelkrog. ”Dandseholm” (Lauritz Madsens). ”Pundslei”. ”Fillesbjerg” ikke langt fra ......led - af ”Fel” = øde Marker. ved Boiskau findes ”ved Finn” og ”ved Finnlei”- ”Agelei” her foran i Søndermark ud til Marken, hvorefter Boelsm. Christen Mortensens Fædre førte Navn. ”Degnemose” og ”Degnebjerg” i Lauritz Matzens Mark. ”Stetebjerg” og ”Kaadnergrund”, fordi Kaadnere her havde Jord førend Udskiftningen i Hans Pet. Møllers Mark i Vestermark.
A: 1786 er Jørgen Wolfs Gaard i Sønderby udflyttet og først A: 1820 blev den sidste Gaard: Matthias Lauritzens Gaard udflyttet i Lillemark. Bønderne i Sønderby flyttede først ud efterhaanden, en el. 2 Gaarde hvert Aar, fordi de andre Bønder skulde være dem behjælpelige med Kjørsler ved Udflytningen. Dette var ikke Tilfældet med 2 Gaarde: Jørgen Wolfs og Matthias Lauritzens Gaarde. De maatte hjælpe sig selv, fordi her var ikke Tvang til at flytte ud, da deres Jord gik lige ind til deres Steder. Derfor maatte de selv bestride alle Omkostninger. Christen Mortensens Huusgrund fik Matthias Lauritzen, da den laae lige ved hans egen Byggeplads i Sønderby, og han har dem endnu, da de begge støde op til hans Mark i Lillemark. Ellers eier enhver Bonde endnu sin Byggeplads i Byen. De Huse, her ere byggede, ere først efterhaanden opførte paa Bøndernes Byggepladse. Huset er altsaa vedkommende Mands; men Grunden er Bondens. De ere altsaa kun solgte med Ret til at bebygges for visse Aar; efter denne Tids Forløb kunne Bønderne lade Huset nedrive og tage Grunden hjem, eller ogsaa maa Contracten atter fornyes paa en bestemt Tid. De kaldes derfor gjerne paa Amtstuen ”Leieinderster”. Paa denne Maade blev efterhaanden begge Byer igjen bebyggede med Huse, dog nærmest med Fiskere. Saaledes er i Synsm. Jens Bladts Tid opført 42 jordløse Huse, hvoraf kun 5 paa Parcelgrund. Dog ere enkelte af Husene oprindelige Inderster, som ogsaa dengang laae i Byen. Med dem forholder det sig anderledes. Jens Smeds Gaard laae ved Havet paa den ene Side, her ligger endnu hans Byggeplads. Hans Nabo var Christen Smeds Boel; thi Skomagerens Huus, hvorover der var Strid A: 1866, laae paa begge disse Byggegrunde. Han vilde nemlig sælge dem som sin fuldkommen Eiendom.
|
