Side 1-25 Samlinger til Øen Als’ Historie fra A: 1762-1817
Renskrevet af Ruth Sørensen i Bojskov 2005
Rusland truer Danmark med Krig A:1762
Da Keiserinde Elisabeth d. 1ste i Rusland afgik ved Døden A: 1762 d. 5/1, og hendes Søstersøn, den hidtil værende Storfyrste af Rusland og Hertug til Slesvig – Holsten – Gottorp, besteg Thronen under Navn af Keiser Peter d. 3die, saa søgte den sidste at sætte sine Fordringer paa den tidligere gottorpiske Andeel af Hertugdømmet Slesvig igjennem med Vaabenmagt, lod til denne Hensigt A: 1762 i Juni og Juli en stor russisk Armee rykke frem imod de danske Lande til Hertugdømmet Meklenborg og stod selv i Begreb med at begive sig til denne Armee. Under disse Omstændigheder lod ogsaa Kong Frederik d. 5 til samme Tid en anselig Armee rykke frem til Vismar i Meklenborg for at byde de fremrykkende Russere Spidsen. Men da Enhver formodede, at det uagtet de i Berlin mellem den danske og russiske Minister anstillede Forsøg til et Forlieg mellem begge Lande, vilde komme til Krig mellem Danmark og Rusland, saa skete dog d. 9/6 den bekjendte store Forandring i Rusland og kort efter d. 17/6 afgik Peter d. 3die ved Døden i sin Alders 35 Aar, og saaledes undgik Danmark den truende Fare. (Hansens Staatsbesckr. Der Herz. Schl. 263-64)
Bortfæstning af Præstegaards Jord Lysabild A: 1763
A: 1763 d. 2/4 udgik at konges Rescript til Biskop Jak. Ramus i Fyens angl, at Westi Egberg, Sognepræst i Lysabild maa bortfæste nogle af hans Præstegaardes Jorder til dem, som samme ville antage og bygge paa, imod at de derfor skal svare deres Rettighed til Kongen og en vis Afgift til Præsterne i Kaldet. (Bispe. Arch)
Bøn paa Prædikestolen imod Kvægsygen A: 1763
A: 1763 d. 2/4 udgik et kongel. Rescript til Biskop Jakob Ramus, Fyen angl. at der paa Prædikestolen skal gjøres Bøn til Gud efter en vedlagt Formular, at den paa flere Steder i Riget udbredte Kvægsyge maa ophøre. (Bispe Arch)
Kirkelegat for en Præstedatter A: 1763
A: 1763 d. 27/10 udgik et konges Reseript til Biskop Jak. Ramus angl. At Maria Amalia Brandt, sal. Hr. Nikolai Brandts Datter i Guderup maa nyde aarl. 10 Rdl af Kirkerne i Nørreherred paa Als. (Bispe. Arch)
Beskrivelse af Als A: 1763. Dens yndige Haver
A: 1763 findes følgende Beskrivelse af Als – ”Kornhøsten var til Ende og havde været velsignet, men Træerne bar endnu deres ypperlige Frugter. Hvor indtagende er det her at kjøre igjennem Landsbyerne; thi medens man andre Steder seer hele Pladser paa Gaderne oprodede af Svin, store Havepladser begroede med Nælder, Skræpper og Skarntyder, der voxe op over Tagskjægget, saaes her ikke en Plet Jord, hvor man jo kunde spore, at den flittige Haand havde rækket efter den milde Naturs Gaver. I enhver Haveplads findes en Skov af store og smukke Frugttræer, hvis frugter spillede i de smukkeste Farve, desuden findes her gjerne en Humleplante med de brune Humleknopper fra øverst til nederst, og en Plads med Kaal, Rødder, og alle Slags Madurter. Man høstede det tredie Slæt af den røde Kløver. Hør og Hamp dyrkedes, men Kartofler var endnu ikke kommen i Brug.
Bondens Velstand og Flid
På Gaderne i Landsbyerne saae man ikke som andetsteds nøgne Børn, der væltede sig i Skarnet, ligesaalidt mærkede man noget til Tiggere. Gaardene vidnede om Bondens Flid, Lyst og Formue til at dyrke Jorden, og Gadehusene (som her kaldes Baal, Landbaal og Kødner) vidne om stræbsomme Beboere, der ikke blot komme Gaardmanden til Hjælp i en travl Tid, men forresten nære sig som Haandværkere. Her boer i Landsbyen en Hjulmand, hist en Bødker; her seer man igjennem et aabent Vindue en rask Bondepige arbeide paa sin Væv, saa at det ryster i hele Huset; udenfor er den grønne Plads skjult af Lærred, der bleges i Solen, og hist sees et Vulkans Værksted, et Par sorte Hænder har malet hans svedige Ansigt og i Morians Skikkelse udkigger den nyttigste Borger. Af fuld Hals synger den flittige Skrædder en gudelig Psalme og giver med den anden Haand Læredrængen paa Øret; thi begge Hænder maa bruges til samme Tid. I den aabne Forstue sidder den flittige Spindekone med sin snorrende Rok og ved hendes Side arbeide Smaapigerne ved Knipleskrinet omkaps med den hurtige Edderkop. Her seer man en Mand at binde Kurve og Kurvefadninger til Vogne; thi uden slige Vogne kjører ingen slesvigsk Bonde til Kjøbstaden eller andet skikkeligt Sted, og hist laver en anden Træsko, Træskeer, Halmkurve og Bikuber. Karlene arbeide ogsaa om Aftenen : ”snoe Reeb, hugge og tilsnitte Rivehoveder, Spadeskafter, Vognkjæpper, Stavertræer til Hestetøi, og snoe Reeb af Heste- og Kohaar og Svinebørster”. Lykkelig er Almuen paa Als; ingen Vornedret, intet trykkende Hoveri plager den; hvad Bonden selv erhværver, er hans eget. Den almindelige Huusholdning paa Als er overeensstemmende med den Slesvigske; dog er den Slesvigske Bonde mere for Handel, Vandel, Reisen og Haandarbeide; en Alsinger bliver derimod hellere hjemme, men overgaaer den anden i Markarbeide, Jordens Behandling og Havedyrkning; hans Jord er ogsaa bekvemmere dertil.
Nordborg Slot og Omegn.
Fra Hardeshøi Færgested gaaer Veien igjennem nogle frugtbare Landsbyer indtil Oxbølle, en deilig Landsby med en smuk Kirke. Veien herfra til Nordborg kan snarere kaldes en Allee end en Landevei og gaaer igjennem en behagelig Skov med afvexlende Enge og Marker, indtil man faaer Slotshaven paa høire Haand, hvor en ret prægtig og bred Allee begynder, som løber lige op til Nordborg Slot. Denne Allee maa ellers være meget gammel, da Træerne have en overordentlig Tykkelse, men synes i den senere Tid at have været under en slet Opsynsmand, da de vare slemt forhuggede. Den fordums deilige Have ligger øde og ubenyttet. Man fortalte, at en privat Person der paa Stedet havde budt 2000 Rdl for Pladsen hvoraf man kan slutte sig til dens store Udstrækning. Slottet skal være med de ældste i Landet, dog nu ville et lille Artilleri snart kunne kuldkaste denne Fæstning. Der har ført en lang Vindebro til Slottet; men nu er den opfyldt til en Dæmning. Bygningen er maadelig, grundmuret, af 2 Stokværk med et lidet Taarn og beboes af Amtm. Baron v. Teufel, hvis Roes og Gemyt er langt smukkere end hans Navn. En Forpagter boer her og har Slottets Jorder og Marker; han holder et udvalgt og rart Stutteri, og nogle unge Hingster af den saakaldte Fuxcouleur være af en overordentlig Skjønhed, ligesom der overalt paa hele Øen findes smukke Heste.
Flækken Nordborg
Fra Slottet paa venstre Haand fører en Allee forbi en stor Plads, som fordum har været Ridebane, op til Nordborg, som er en Flække, der bruger baade Handel og Agerdyrkning, har en Deel smukke Huse og 2 aarlige Markeder. Her boer en Amtsforvalter og nogle honette Familier, der leve af deres Midler, deriblandt den vakkre General. Auditeur Fischer, som har reist med den unge Hr. Scheel, et Par Kjøbmænd, Haandværksfolk, Resten Bønder og Jordbrugere.
Nordborg Kirke
Kirken i Nordborg er ret smuk og rummelig, har et skikkelig Orgel og et stort Pulpitur, hvor de fyrstel. Hofbetjenter forhen have havt deres Stole. Deres Betjeninger og Rang staa endnu malede over nogle firkantede Afdelinger, hvori forestilles Apostlernes og Evangelisternes Billeder, saa at det falder lidt latterligt at see Apostel Jakobus, Hofbereiter; St. Markus, Kuchenmeister; etc. I den østlige Ende af Kirken findes Capellet for den hertugelige Begravelse; men det er aldeles tilmuret.
Tydsk Prædiken holdes, men forstaaes ikke
Præsten katechiserede om Formiddagen i Kirken. Da han længe havde talt paa Dansk, forandrede han paa engang Sproget og talte Tydsk. Grunden dertil var, at han maatte rette sig efter en stor Hob af Indbyggernes Egensindighed, som endelig vil, at deres Børn skulle undervises i deres Børnelærdom paa Tydsk, hvilket er en Følge af den blandede Jurisdiction; thi Als ligger baade under Slesvig og Fyen. Desuden var han efter sit Kald i brev forpligtet dertil, skjøndt uden Nødvendighed, blot ifølge gammel Skik. Søndagen derefter skulde han efter Omgang prædike Tydsk, og naae han da havde talt henved en halv Time i dette Sprog, maatte han paa staaende Fod gjengive det Væsentlige af sin Prædiken paa Dansk, fordi fast alle hans Tilhørere vare ægte Danske, som intet Tydsk forstaae i lang Sammenhæng. Blot nogle Faa, der dog daglig tale og forstaae det Danske bedre end det Tydske, ville ingenlunde lade den gamle Skik fare og have deri Medhold af Præstens Kaldsbrev, som er udstedt efter gammel Stil. Saa ledes blev han paa engang kaldet Sognepræst og kongel. bestalter Sprogmester. NB: Hermed stemmer godt, hvad endnu fortælles, at den daværende Rector ved Byens Skole: David Jansen pleiede Løverdag Middag at formane Børnene i en tydsk Tale og endte sædvanlig med at erindre dem om at tage Skoleskillingen med om Mandagen, naar de atter samledes: Erinnert Euer denn die Schulschilling mitzunehman, men for at de ret kunde forstaae og huske dette, som jo var det Vigtigste af det Hele, tilføiede han hurtig paa Dansk: ”men houser saa at teie e Skulskilling med Jer e Manda”, hvorpaa han lod dem fare”
Gode Landeveie paa Øen
Fra Nordborg gik Touren videre til Mummark. Det Hele vidnede om et veldyrket Land, fuldt af Indelukker, hvis levende Gjærder vare satte og huggede efter en Snor, saa lige og jævne som en Have. Veiene igjennem Landet ere ypperlige og fyldte med Strandgruus. Mummark var et kjedsommeligt Sted, og Færgefolkene vare træskoede Bønder. De Reisendes Klager fandtes paa Bjælker, Vinduer o.s.v.-
Staden Sønderborg
Sønderborg er ikke smuk, men folkerig, har mange, men ingen anselige Huse. Gaderne ere umagelige og anlagte op og ned paa et Bjerg; men Havnen er fortræffelig, sikker og rummelig, aaben til begge Sider for Indløb og Udløb. Byen har stærk Skibsfart og eier efter Sigende over 100 Skibe, hvoriblandt mange store. Kirken ligger lidt ude fra Byen, saa høit, at man i Kirkedøren kan oversee Byen, Havnen og Slottet. Bag Alteret findes et lille tillukket Bibliothek. De mange Stole vidnede om en talrig Menighed, men tillige om Borgernes Tarvelighed; thi neppe saaes en Stol, som kunde tage imod et Fiskebeensskjørt. Ved Siden af Byen Mummark, den saakaldte Lillemark laae en meget stor Begravelse, besat med store Stene i en overordentlig aflang Firkant: 44 Skridt lang og 11 Skridt bred, og midt paa en stor fiirkantet Steen på 12-13 Alen i Omkreds. Det har sikkert været et gammelt Offersted, se bind XII 183-184. Dyssels Indenlands Reise A: 1774.
Flere ondartede Sygdomme A: 1761-63
A: 1761-63 grasserede Halssygdom, Friesler, Sprinchler, Børnekopper og hidsig Sygdom. Se bind IX 150.
Notmark Kirke til Augustenb. A: 1764
A: 1764 d. 20/7 udgik et kongel. Rescript til Biskop Jakob Ramus i Fyen, angående, at Hs. Maj. Kong Frederik d.5te har overdraget Fyrsten til Augustenborg og hans mandlige Descendenter Jus Patronatus til Notmark Kirke, dog at de udstedende Kaldsbreve skulle af Kongen confirmeres. (Bispe. Arch.) Hertug Frederik Christian kaldes heri Ridder og General af Infanteriet; Prins Emil August til Augustenborg kaldes: ”Ridder og Generallieutenant af Infanteriet”
Augustenborg faaer Sønderherred A: 1764
A: 1764 d. 10.7 blev der sluttet en Overenskomst mellem Kong Frederik d. 5te og Hertug Frederik Christian t. Augustenborg, hvilken Prins Emil August t. Augustenborg ved en særegen Act tiltraadte, og ifølge dette Forliig overlod Kong Frede Grev Henrik af Rens forlader Sønderborg Amt A: 1764. Sønderborg Amt blev derved betydelig formindsket. Da ved denne Tid Amtmanden over Sønderborg Hr. Grev Henrik d. 6te af Reus traadte ud af dansk Statstjeneste, blev Resten af Amtet med Bibeholdelse af Navnet forenet med Nordborg Amt under en fælleds Amtmand. Han var født A: 1707 d. 1/7 og var en Søn af Grev Henrik d. 24 de af Reus den yngre Linie. Hans Moder var Maria Eleonora Emilie, Baronesse af Promnitz. A: 1724 drog han til Universitetet i Jena, hvor han studerede i 5 Aar indtil A: 1729. Derefter opholdt han sig 1 ½ Aar indtil A: 1731 ved Universitetet i Halle og gjorde siden en Reise til Holland, Engelland og Frankerig, indtil han A: 1732 kom til Danmark og blev her ansat i det tydske Cancellie. A: 1733 blev han Kammerherre og A: 1742 udnævnt til Stiftamtmand i Christiansand i Norge. A: 1740 var han allerede bleven udnævnt til Ridder af Dannebroge og blev A: 1746 udnævnt til første Over – Hovmester ved det nye ridderlige Academie i Sorø. A: 1747 blev han Geheimeraad og A: 1754 kaldet til Amtmand over Sønderborg – Amt. A: 1765 i Aug. udgik han efter Ansøgning af kongel. dansk Statstjeneste og blev Statsminister og Overkammerherre hos Kong Frederik d. 2. af Preussen, samt Ridder af den sorte Ørn. Han fik Ordenen ”de l’union parfaite” og blev A: 1779 udnævnt til Ridder af Elephanten. Han kaldes Herre til Plauen og var g.m. Henriette Johanne Francisca, en Datter af Anthon von Cassade Marquis af Monteleone. Han har skrevet et Par Skrifter (Worms Lexicon over lærde Mænd II 259. III 641) Familien Zinck i Kjøbenhavn skal med ham være kommen til Danmark. X. 175 –
En Deel af Lysabild Sogn henlægges under Keinæs Birk A: 1764
A: 1764 blev de 3 til Nygaards Lehn hørende, i Lysabild Sogn beliggende Byer: Viby, Fjeldby og Skovby henlagte til Birkethinget paa Keinæs. Disse Byer havde tidligere været forenede med det øvrige Sønderherred, men blev adskilte derfra ved Forandringen A: 1764, da dette blev afstaaet til Augustenborg. (Hansens Statsbeschr. des Herz. Schl. 483.) Dette Birkething bestod af Herredsfogden, Thingskriveren, 4 Sande- og Synsmænd paa Keinæs og 2 Sande og Synsmænd i de omtalte Byer (…483). Thinget blev i ældre Tider holdt under aaben Himmel ved Keinæs Kirke og blev først i Begyndelsen af dette Aarh. flyttet fra Keinæs til Skovby, hvor det altid holdes i en bestemt Bondegaard.
Minde Øl og Minde Penge i Elstrup. A: 1764
Ä: 1764 d. 18/11 have samtl. Eyermænd her udi Byen Elstrup anordnet om at opskrive det Minde Øl og Minde Penge, som udgaaer fra et hvert Sted og herefter som følger:
1. Jørgen Pedersen Boelsmand skal i sin Tid give 1 Td. Øl til Minde af den lille Kaalgaard, som ligger i Hollem Marken næst op hos Jørgen Christensen Træskomands Kaalgaard, og det giver den ene nye Huusbonde efter den anden.
2. Jørgen Hansen Wiid haver bekommet et Stykke Land af sin Toft ind i sin Abildgaard, som er 5 Favne i den ene Kant og 3 Favne udi den anden Kant og skal enhver Hosbonde give ½ T. Øl til Minde.
3. Hans Christensen haver bekommet et Stykke af sin Tofft er og 5 Favne udi den ene Kant og 3 Favne i den anden og derfor gives ½ T. Øl til Minde.
4. Jørgen Hansen halvt saamegen Grund til sin Abildgaard og skal derfor give ¼ Td. Øl til Minde.
5. Dominikus Jørgensen haver og bekommet et Stykke Land ind til sin Abildgaard og giver derfor til Minde 1 Td. Øl den ene Efterkommer som beboer Stedet efter den anden og end af det lille Huus, som staaer ved Gadeledet 4 β.
6. Hans Jørgensen haver og bekommet et Stykke Land ved sin Abildgaard og giver derfor 1 Td. Øl og hans Efterkommere efter ham. Ogsaa en liden Bitte Gadegrund 2 β til Minde.
7. Jørgen Jakobsen bekom ogsaa et Stykke ind af sin Toft og giver derfor en Tønde Øl til Minde og hans Efterkommere efter ham.
8. Christen Hansen Moos bekom og et Stykke ind af sin Toft og giver derfor en Tønde Øl og Aftægtet som staaer paa Gadegrund for det samme. Det give hans Efterkommere efter ham.
9. Hans Jensen giver 6 β til Minde af en liden bidte Gadegrund og hans Efterkommere ligesaa.
10. Friedrich Christensen ogsaa et Stykke udi sin Abildgaard og skal gives til Minde derfor 1 Td. Øl og hans Efterkommere efter ham.
11. Jes Christensen Lindegaard ogsaa et Stykke udi sin Abildgaard, gives derfor ½ T. Øl og hans Efterkommere efter ham.
12. Hans Hansen Moos af sit Aftægt, som staaer ved hans Led paa Gadegrund 8 β til Minde og hans Efterkommere efter ham.
Indersters Minde:
A: 1764 d. 18/11. Inderste som bor paa Gadegrund eller ogsaa have noget indhegnet deraf til deres Huse og skal derfor betales til Mind enhver Huusbonde som nylig antager Stedet:
1. Jakob Hansen bag Dammen af den lille Gaard for Huset 8 s. 2og 3 Hans Christian Christensen og Lorenz Lorenzen begge om Huset bygt paa Gadegrund. En Tønde Øl til Minde. L.L. betalt sit Mind i sin Tid med ½ T. Øl. 4. Hans Jørgen Christensen i Grav en Tønde Øl til Mind. 5. Jakob Hansen Kneb har derfor betalt i sin Tid en Td. Øl. 6. Hans Jørgen Klausen for en liden Brogaard hos Huset 8 s bl. 7. Christen Steffensen til Mind af Huset ½ T. Øl og for en liden bidte Gaard af Gadegrund 8 sk bl. 8. Jakob Lorenzen Skomager noget Gadegrund og gives derfor 8 sk og hans Efterkommere efter ham. betalt i sin Tid. 9. Jørgen Jørgensen Skibbøger noget Gadegrund og giver derfor 8 sk og hans Efterkommere efter ham. Betalt i sin Tid.
Indersters aarl. Afgift til Byen:
Hans Jørgen for sit Huus: 2 mk og for 3 Høstdage og 1 at tage op 1 mk 6 sk. - - Niels Skomager for sit Huus 3 mk og for 1 Høstdag og 1 at tage op 10 sk. - - Christen Julmand for sit Huus 4 mk 8 sk. 2 Høstdage og 1 at tage op 1 mk. - - Jørgen Skibbygger for sit Huus 10 sk. - - Christen Bødker for sit Huus 2 mk og for 3 Høstdage og 1 at tage op 1 mk 6 sk. - - Fredrik Eriksen for sit Huus 1 mk 12 sk.
Skulde nogen af Naboerne beholde deres Insters Dage, saa betales de efter det forestaaende 6 sk for en Høstdag og 4 β for at tage op. Lorenz Lorenzen, som har faaet et Stykke Gadegrund, skal betale særligen derfor 6 β. – Ingen Træer maae sættes Plantebedet for nær til nogen Hinder. Indersternes Afgift betales hver Aar om Juul og altsaa første Gang om Juul 1773. - Hans Jørgen – Jørgen Hansen og Lorenz Lorenzen, som ingen aarl. Udgifter give, undtagen de 8 β, som den sidste betaler for Gadegrunden, skal naar der kommer en nye Huusbonde i Stedet for 1 T. Øl betale 2 Rdl i Nabolauget. - - Imellem Peder Christensen og Jørgen Klausen Snedker paa ”Klostertoft” holdes Gjærdet af Jørgen Klausen alene og maa han rense Bækken efter de Pæle, som der ere satte, saaledes at Vandet kan komme ud af Mosen. Det skal ogsaa være ham tilladt at gaae over i Peder Christensens Toft, dog hannem uden Skade.
Af en lidt ældre Optegnelse fremgaaer Følgende: ”Om Gadegrunden. Inderster som bor paa Gadegrund eller andre Inderster paa Bøndernes Grund, Præstekaadner, eller som have nogen Grund indhegnet til deres Steder af Gadegrund skal give Minde deraf den ene Hosbonde efter den anden i Nabolavet, hvad der i gamle Dage er paalagt.
Marie Jakobs bag Dammen 8 sk. - Jørgen Hans Christensen en Tønde Øl til Mind. Lorenz Lorenzen som haver kjøbt det Huus, som kaldes i ”Grav”, er i Længde og Brede med Gaard og Huus ved den nørre Side 8 Favne, ved den østre Ende 9 Favne, ved den søndre Side 9 ½ F. og ved den vestre Ende 9 F. og skal give deraf en Tønde Øl.
Hans Jørgen Klausen for en liden Brogaard for Huset 8 sk. - - Jørgen Jørgensen Skibøger et Møddingsted paa Gaden et Kruus Brændeviin.
A: 1765 haver Jørgen Lorenzen Kromand bekommet en bidte Grund at bygge paa 2 Alen i den ene og 1 i den anden Kant og giver derfor 1 Kande Brændeviin ( Papirer i min Broders Eie efter Byens Arch.)
Naadsens Aar for Svenstrup A: 1765
A: 1765 d. 5/7 udgik en kongel. Rescript til Biskop Jakob Ramus i Fyen, at Hr. Matthias Tostrup og efterfølgende Præster i Svenstrup Kald paa Als maa nyde fuld Naadsens Aar af Kaldet for dem og deres Efterlevende, uden at dele med Successor. (Bispe. Arch)
Jak. Hounts Ansøgning om Hjælp af Kirkekassen afslaaet. A: 1765
A: 1765 d. 17/12 Notificationsliste fra Cancelliet for Novb. Maaned til Biskop Jak. Ramus ang. at residerende Capellan for Egen Menighed Hr. Jakob Hounts Ansøgning om et aarligt Tillæg af Kirkerne i Nordborg Amt er bleven afslaaet (Bispe Arch.)
Jakob Frederik Feddersen Cabinetspræst paa Augustenb. A: 1760-65
Jakob Frederik Feddersen blev født A: 1736 d. 31/7 i Slesvig, hvor hans var Kjøbmand. Han blev først sat i Handelslære; men da han snart blev kjed deraf, kom han ind paa Byens Latinskole, hvor han snart erhværvede sig den berømte Rector Lichts Yndest. A: 1755 gik han som Student til Jena, hvor han studerede Theologi under Professor Müllers Veiledning. A: 1758 vendte han tilbage til Slesvig og blev Huuslærer hos Hr. Cancelliraad Otte. A: 1760 kaldte Hert. Frederik Christian til Augustenborg ham til sin Cabinetspræst, hvor Fyrsten af Bernburg lærte ham at kjende, da han blev formælet med en Princesse af Pløn, en Søster til Hertuginden af Augustenborg; og derfor blev han A: 1765 kaldet af Fyrsten til Bernburg at være hans Gemalindes Hofpræst. Her forblev han indtil A: 1769, da han blev kaldet til 3die Præst ved Johannes Kirken i Magdeburg, hvor han levede 8 lykkelige Aar og var meget elsket af sin Menighed. A: 1777 kaldte Hertugen af Brunsvig ham til Sognepræst ved Domkirken i Brunsvig og til Skriftefader for det hertugelige Huus. Fra A: 1784-87 var han Hofpræst hos Enkehertuginden foruden sin anden Stilling. A: 1788 blev han af Kong Christian d. 7d. kaldet til Provst og Præst i Altona, men var her kun kort, da han allerede + A: 1788 d. 31/12. Han var en ualmindelig dygtig Mand og nidkjær Præst, elsket af Høie og Lave, hvor han kom. Han har tillige skaffet sig et berømt Navn i Literaturen ved sine Prædikener og anden theol. Skrifter. Hans Hustru Charlotte Frederike Müller var en Præstedatter fra Gleschendorf i Fyrstendømmet Pløn i Holsteen (H. J. Birch: Haandbog for Præster og unge Geistl. 1795. II 232-52.)
En ældre ugift Princesse + paa Augustenborg. A: 1765
A: 1765 d. 16/10 + Princesse Louise Sophie af Augustenborg, en D. af Hert. Frederik Wilhelm og Sophie Amalie til Sønderborg – Augustenborg og født A: 1699 d. 21/3. Hun blev bisat paa Sønderborg Slot (VII 175)
Sønderborg og Nordborg Amt forenede A: 1765
Da Grev Henrik af Reus i Aug. A: 1765 traadte ud af dansk Statstjeneste, blev Amtm. over Nordborg Hr. Baron Johan Wilhelm Teufel v. Pirckensee udnævnt til ogsaa at være Amtm. over Resten af Sønderborg Amt. Hidtil havde han boet paa Nordborg Slot, men er formodentlig ved denne Tid flyttet til Sønderborg.
Hjortholm udparceleret A: 1765
A: 1765 blev den kongelige Meierigaard Hjortholm paa Keinæs udparceleret. Dette Gods bestod af 1087 T. Land, beregnet efter Havreland. Det er bleven deelt i 21 Parceller, hvoraf den mindste var 15 og den største 71 T. Land, naar undtages et Par Parceller til 3 ½ og 5 ½ T. til at forsyne nogle faa Kaadnere med det nødvendige Land. Den for disse Parceller høistbudte aarlige Kanon er 21 Rdb. indtil 362 Rdb. for en Parcel.
Af denne Gaard ere 8 Inderste i Byen Sønderby og 3 Kaadnere paa Keinæs blevne forsynede med Land, hvortil der er anvendt 78 ½ T.
Indtægterne af Gaarden førend dens Nedlæggelse vare, beregnet efter 20 Aar: 1158 Rdb. 24 β. Gaaer herfra de aarl. Bygningsomkostninger: 65 Rdb., kunne den rene Indtægt blot beregnes til: 1093 Rdb. 24 β.
Den for Parcellerne budte Kanon beløber sig til: 1701 Rdb. 16 s. De til Forpagterne betalte, nu i den kongel. Kasse indgaaende Jordebogs Penge (Erdbuchsgefælle) udgjøre 193 Rdb. 46 β. Af 24 Boelsmænd er der bleven ydet Hoveri, for hvis Bortfalden de ere blevne ansatte enhver til 4 Rdl. aarlig, altsaa den hele Sum: 96 Rdl. Ovennævnte Inderster og Kaadnere betale aarl. for det dem udlagte Land: 112 Rdb. 16 β. Den hele nuværende Indtægt udgjør da: 2073 Rdb. 30 β og altsaa indbringer Gaarden: 980 Rdl. 6 sk mere end forhen. Hertil kommer endnu for Bygningerne en Kjøbesum: 939 Rdb. 24 β, hvoraf Renten til 4 pr. C. aarlig beløbe sig til: 37 Rdb. 28 β. (H. Kamphøvener: Beschr. der Königl. Domainen Güter in Schleswig und Holstein 1787, side 29-30)
Nygaard udparceleret A: 1765
A: 1765 til samme Tid blev ogsaa Gaarden Nygaard paa Keinæs udparceleret. Denne Gaard bestod af 1106 ½ T. Havreland, hvoraf der blev gjort 23 Parceler; de fleste paa 15-16 T, men nogle derover indtil 75 Tønder store. For en saadan Parcele er der bleven budt en aarl. Kanon fra 5 indtil 254 Rdl. Ogsaa havi 8 Kaadnere i Byen Østerby
faaet 47 ½ T. Land til Fordeling af denne Gaards Areal.
Ifølge en Gjennemsnitspris for de sidste 20 Aar have Indtægterne af denne Gaard førend Nedlæggelsen beløbet sig til 1247 Rdl. 44 β. De aarl. Byggnings-Omkostninger 30 Rdl., altsaa den rene Indtægt 1217 Rdb. 44 β.
Kanon af alle Parceler, der ligesom ved den foregaaende Gaard ikke skete, ved den offentllige Auction, for hver Tønde, men for hver enkelt Parcele i sin Heelhed, udgjør aarlig 1713 Rdl. 28 β.
Tjenestepenge af 33 Gaarde, som ere blevne befriede for Hoveri og enhver nu betaler aarl. 4 Rdl. og Kaadnere, som betale hver 12 β for Befrielsen 136 Rdl. 36 β.
Den aarl. Kanon af ovennævnte Inderster for udlagt Land 103 Rdl. 28 β. – Altsaa beløber den samlede Indtægt sig til 1953 Rdl. 44 β og udgjør altsaa 736 Rdl. mere end forhen.
Hertil kommer endnu Kjøbesummen for Bygningerne 1264 Rdb. 24 β, hvoraf den aarlige Rente til 4 pr. C. beløber sig til 50 Rdl. 8 sk.
Keinæshøi udparceleret A: 1765
Tilligemed disse 2de Gaarde blev ogsaa solgt en Kobbel ”Keinæshøi” kaldet, som forhen laae til Gaarden Keinæsgaard, men som Kongen forbeholdt sig A: 1764 ved denne Gaards Aftrædelse. Den udgjorde 165 T. Havreland og inddeelt i 8 Dele.
Udbyttet af denne Kobbel forhen udgjorde 150 Rdl. – Den budte aarl. Kanon udgjør 228 Rdb., altsaa er der vundet 78 Rdl. (H. Kamphøvener Beschr. der Königl. Domainen Güter in Schleswig und Holstein 1787 S. 31-32).
Christen Matthisen Smed henrettet A: 1765
Christen Matthisen Smed var født i Stolbro A: 1733 el. 34 og var en Søn af Byens Smed Matthias Christensen Smed, der eiede det første Huus i Byen, hvor Christen Christensen el. Frederiksen boer og som dengang var Smedested. Han og sin yngre Broder Jens skulle allerede som Børn have været nogle slemme skarnagtige Drenge, der gjorde mange slags Skarnsstykker, saaledes kastede de engang Møg i Maden, der stod over Ilden o.s.v. Som Karl tjente han paa Linds Boel og besvangrede A: 1762 Anne Marie Hans D. af Stevning, hvorfor han 22.d Sønd. eft. Trin. maatte staae aabenbar Skrifte, og hun blev absolveret A: 1763 2.den Sønd. i Fasten i Svenstrup Kirke. Siden var han forlovet med en Pige Abel Christians D. af Stevning, hvem han en Aften sildig lokkede med sig udenfor Byen. Da hun her aabenbarede ham, at hun var besvangret, vred han Halsen om paa hende, idet han gav hende et Kys. Imidlertid lader det dog til, at hun længe maa have kæmpet med ham for sit Liv, og først da hendes Arm var brækket, fik han Bugt med hende, kvalte hende og kastede hende i et Vandsted, S. for Byen. Hendes Træsko satte han foran, ligesom om hun kunde have gjort det selv. Dette skete d. 18/11 1764 Natten mellem en Søndag og Mandag. Hun blev begr. 3 Adv. Søndag i en Alder af 32 A. Om Morgenen, da han blev afhentet, stod han og skar Hakkelse, havde en Psalmebog liggende foran sig, hvoraf han sang. A: 1765 d. 26/9 blev han radbrækket og lagt paa Steile ved Egen Kirke. IV 148 V17. Mundtl. Fortæl. – XXI 145. XXIV 150, IX 80.
XIV 20. A: 1770 blev hans Broder Peder Matthisen Jollmand i Egen g.m. Ellen fra Svenstrup. Hans Søn Jakob Petersen Hjulmand i Egen, f. 1774 i Juli og + 1852 d. 9/10 skjænkede 2 Alterlys til Kirken.
Arven efter en ikke funden Person maa skiftes A: 1766
A: 1766 d. 7d Marts udgik et kongel. Rescript til Biskop Jakob Ramus i Fyen ang., at naar Niels Christensen Knudsgaard el. hans rette Livsarvinger ikke inden Aars og Dags Forløb efter Indkaldelse ved Proclama i Aviserne indfinder sig for at modtage sin Arv efter sin Morbroder Hr. Prehn i Oxbølle, maa samme skiftes og deles mellem hans Sødskende. (Bispe. Arch.)
Nordborg Slot solgt A: 1766
A: 1766 blev Nordborg Slot imod Erlæggelsen af en vis Kjøbesum og en aarl. Afgift solgt til den høiest Bydende. (Hansen Staatsbesch. des Herz. Schl. 488) Det blev solgt til Kjøbm. Hans Bugislaus Carstens i Sønderborg. Skjøndt Andre melde A: 1764, er A: 1766 vistnok det Rette (V 117)
En Prinsesse bisat i Nordborg Capel A: 1765
A: 1765 d, 3die Aug. blev der en Princesse ført om fra Augustenborg og begravet i Nordborg Kirke. 8.17. Dette maa være Princesse Dorothea Augusta Frederike, en Datter af Hert. Joachim Frederik til Holstein – Pløn – Nordborg. Hun var født A: 1712 og + A: 1765. VII 177.
Børnekobber grassere A: 1766
A: 1766 grasserede Børnekopperne paa Als. IV 150.
Degnekaldet i Guderup maa ikke lægges til Capellaniet A: 1767
A: 1767 d. 25/5 Notificationsliste fra Cancelliet angl., at residerende Capellan i Egen Hr. Jakob Hounts Ansøgning om at Degnekaldet maa lægges til hans Embede, er afslaaet. (Bispe. Arch.)
Helved Skole i Notmk A: 1767
A: 1767 d. 3/10 udgik en Cancelliskrivelse til Biskop Jak. Ramus ang., at det skal forblive ved den i Helved By Notmark Sogn paa Als opbygte nye Skole, og de dertil henlagte Bønder svare deres Andeel til samme. (Bispe-Arch.)
Om at opgjøre et geistl. Skifte A: 1767
A: 1767 d. 11/12 udgik et kongel. Rescript til Biskop Jak. Ramus ang. at tilholde Provst Brandt i Nørreh. paa Als hans Arvinger inden 6 Ugers Forløb at besørge Skiftet efter afgangne Sognepræst i Svenstrup Peter Lorentzens Enke sluttet og derpaa aflægge Rigtighed til den nuværende Provst (Bisp. Arch.)
Hagenbjerg Skolebygning A: 1767
A: 1767 d. 25/12 udgik et kongel. Rescript til Biskop Jak. Ramus angl., at et Skolehuus for Hagenbjerg S. på Als maa opbygges paa en ved Kirken udseet Plads imod en billig Grundleie til Eieren, samt at Kirken maa komme Bønderne til Hjælp med 40 Rdl. til Bygningen (Bisp. Arch.). Skolen blev først opført det følgende Aar.
Enkehertuginden af Lyksborg kjøber Nordborg Slot A: 1767
A: 1767 (Hansen Staatsbesch des Herzogth. Schl 488) el. 1768 kjøbte Enkehertuginde Henriette Augusta af Sonderborg-Lyksborg Nordborg Slot af ovennævnte Kjøbm. Hans Bugislaus Carstens for 7000 Rdl. V 117. Hun var en Datter af Grev Simon Henrik Adolf t. Lippe-Detmold, var født A: 1725 d. 26/3 og formælet i Detmold A: 1745 d. 19/6 med Hertug Frederik til Lyksborg, der + A: 1767. Hun levede som Enke paa Slottet Nordborg, hvilket hun kjøbte A: 1767, og efterat hun havde ladet det istandsætte, da det var meget forfalden i Amtm. Baron Teufels Tid, flyttede hun ind paa det A: 1768 d. 17d. Mai. Med hende fulgte en Læge Chr. Drescher til Nordlorg, hvor hans Afkom endnu blomstre. Gude: Bericht der Halbinsel Sundewitt S.170,
Meelsgaard udparceleret A: 1767
IV.108.106.107,86:87. 95. X.180. XX 208 - 218
A: 1767 blev Meelsgaard udparceleret. Denne Gaard bestod af 614 T. 4 Skj. Land og er bleven udstykket i 16 Parceler, hvoraf 15 Parceler indeholde et Areal fra 11 T. 4 Skj. indtil 65 Tønder, men den 16 de er 101 Tønde stor. Disse Parceler blev saaledes opbudte til Salg, at Kanon ikke blev betragtet for hver Tønde, men hvo der vilde give den høieste aarl. Kanon for hver enkelt Parcele. Den aarl. Kanon af de 15 Parceler beløber sig fra 33 Rdl. 32 β til 106 Rdl. af de enkelte Parceler, hvilket for hver Tønde omtrent udgjør: 1 Rdl. 24sk indtil 4 Rdl. Af Gaarden førend dens Nedlæggelse blev der efter 20 Aars Gjennemsnit aarlig hævet en Forpagtningsafgift paa 1243 Rdl. Den ved Salget høist budte aarl. Kanon af alle Parceler tilsammen, udgjør 1022 Rdl. 32 sk. Af Undersaatterne betales aarlig for den inddragne, tidligere ydede Haand- og Spandtjeneste 397 Rdl. 44 sk. Den nuværende hele Indtægt beløber sig altsaa til 1420 Rdl. 28sk. og udgjør 177 Rdl. 28 sk mere end forhen. Dertil kommer endnu 22 læs Hø, som aarl. blev ydet til Forpagteren, Læsset beregnes til 1 Rdl. 22 Rdl. – 10 Favne Brænde, som Forpagteren aarl. skulde nyde, naar Favnen blot beregnes til 1 Rdl. 24 s, udgjør 15 Rdl., altsaa for begge Dele 37 Rdl. Endvidere er indkommen i Kjøbesum, deels for Bygningerne 515 Rdl. 8sk og deels for det Korn, som Forpagteren skulde aflevere 299 Rdl., tilsammen 814 Rdl. 8 sk, hvoraf den aarlige Rente til 4 pr. C udgjør 32 Rdl. 27 sk. En ny Plan er udkastet til en ny Sættelse i Skat for Undersaatterne, der have været tjenestepligtige til de 2 de Gaarde Meelsgaard og Frederikshof, og ifølge denne Plan skulle de forvandles fra Fæstere til Bønder eller fuldkomne Eiere. De ville, naar denne Plan finder allerhøieste Bifald, i stedet for deres tidligere Afgifter og de ved Gaardenes Nedlæggelse dem paalagte Tjenestepenge, komme til at betale en i Forhold til Jordens Godhed bestemt aarlig Kanon fra 1 Rdl. 12 β til 1 Rdl. 34 β af Tønde Land, hvorved deres Afgifter i det Hele blive forhøiede med 117 Rdl. 3 β. Altsaa har Regjeringen ved denne Gaards og Frederikshofs Nedlæggelse vundet ( 117 Rdl 3 sk + 13 Rdl. 44 β. + 177 Rdl. 28 β.) 308 Rdl. 27 β – (H. Kamphøvener Beschr. der Konigl. Domainen Güter in Schl. u. Holst. 1787. S. 46-48) – Efter Andre blev den separeret A: 1766. V.18. Hansen Statsbesch. des Herz. Schl. 487. Den er rimeligviis bleven solgt i Efteraaret A: 1766, men Kjøberne have først tiltraadte de kjøbte Steder til Maidag A: 1767 – Et andet Sted angives Parcelernes Antal til 17. IV. 7.
Frederikshof udparceleret A: 1767
V. 70-71. 229. 206. 198-201. I.158-59. IV. 71. VI. 57
A: 1767 blev Frederikshof udparceleret. Den udgjorde 90 T. 5 Skj. og er inddeelt i 10 Parceler, hvoraf flere indeholde fra 7 T. 3 Skj. indtil 34 T. 4 Skj. og 3 Parceler fra 3 ¾ Skj. indtil 7 ½ Skj. Ved Auctionen blev der budt den høieste Kanon ikke for hver Tønde Land, men for enkelt Parcele i sin Heelhed, af de 7 større Parceler indkommer en aarl. Kanon fra 8 Rdl. 32 β indtil 66 Rdl., men af de 3 mindre udgjør den tilsammen 14 Rdl. Dette udgjør omtrent for hver Tønde Land 3 ½ Rdl. til 4 Rdl. Før Nedlæggelsen indbragte denne Gaard i Gjennemsnit for 20 Aar en aarl. Forpagtning af 255 Rdl. Efter dens Nedlæggelse beløber den aarl. Kanon sig til 250 Rdl. De til denne Gaard tjenestepligtige Undersaatter betale for deres Befrielse for Hoveriet, aarl. 18 Rdl. 44 β. Altsaa er den nuværende bestandige Indtægt 268 Rdl. 44 β og i det Hele 13 Rdl. 44 β høiere end forhen. Af denne Gaard har Regjeringen forbeholdt sig en anselig Skovkobbel, som, indtil den bliver ordentlig indhegnet, har indbragt en aarl. Hyre af 82 Rdl. For Bygningerne indkom en Kjøbesum paa 144 Rdl., hvoraf den aarl. Rente til 4 pr. C. udgjør 4 Rdl. 27 β (H. Kamphøvener: Beschr. der Kønigl. Domainen – Güter in Schl. u. Holst. 1787 S. 45 – 46) Naar Hansen i Staatsbeschr. des Herz. Schl. 487 ansætter dens Udparcelering til A: 1766, maa man antage, at den er bleven solgt A: 1766, men først A: 1767 have Kjøberne tiltraadt deres Steder.
Naar en Misdæder føres til Retterstedet A: 1768
A: 1768 d. 22/4 udgik et kongel. Rescript til Biskop Jak Ramus i Fyen angående, at ingen Præst skal følge med, naar en Misdæder føres fra Fængselet til Retterstedet; men naar Præsten i Fængselet har søgt at berede Synderen, skal han forføie sig til Retterstedet for at holde ham til Andagt, indtil han er død, dog uden at holde nogen offentlig Tale. (Bispe. Arch.)
Nørreherreds Kirker træde ind i Brandkassen A: 1768
A: 1768 d. 3/12 kongel. Rescript til Biskop Jakob Ramus i Fyen angående, at de kongel. Kirker i Nørreherred paa Als og Ærø skulle indlemmes i det slesvigholstenske Brandassurance- Associetet og dertil svare deres Andeel Brandhjælp (Bisp. Arch).
Den sydvestl. Taarn ved Sønderborg Slot nedbrudt A: 1768
A: 1768 blev den sydvestlige Rundeel ved Sønderborg Slot nedbrudt, og der blot nu alene en eneste paa den nordvestlige Side tilbage (Hansens Staatsbeschr. des Herz. Schl. 503)
Sygdomme paa Als A: 1767 – 68
A: 1767 – 68 herske følgende Sygdomme paa Als: ”Friisler” ”Kihoste” og ”Slag”. ”Svinsot” meget hyppig. IV 150.
Østerholm udparceleret A: 1768
III 31. V.205. XIII 209. 214-17. 234-37. VI 26. IX 44. 29. 40. 45-46. 47-48. 64. 69. 71-72. 83. 85. 88. 95. 119. 123. 132-33. 140. 147. 150. 153. 155-56. 159. 172. IX 142. 144. 145. 157-58. 176. 212. 215. IV 44-60. XIII 77-91. V. 239-40. III 44-46. 118-119. 127-29. 132. 144-49. XXII 194-200. 203-204.
A: 1768 blev Østerholm. Parcelisterne paa denne Gaard, der ved Auctionen paa Grund af Liebhavernes Mængde havde overbudt hverandre og derved drevet den aarl. Kanon i Veiret, vare snart ude af Stand til at betale den. Man saae sig derfor nødt til at bevillige dem en Eftergivelse i deres Afgifter, der blev dem indrømmet paa 6 Aar og især 2 Parcelister, hvis Kanon i særdeleshed syntes at være bleven overdreven, blev den tildeelt paa det Halve, men de øvrige paa den sjette Deel. Desuagtet vare de ved Enden af disse Friaar endnu komme i Restance med 547 Rdl. 47 β. Det fremgik ogsaa ved en anstillet Undersøgelse at disse Parcelisters Kanon ikke stod i Forhold til deres Lands Udbytte, derfor blev det besluttet at forandre den efter de Grundsætninger, som Landcommissionen har antaget ved Fastsættelsen af Kanon for Parcelisterne af de Godser, der under deres Opsigt ere blevne nedlagte, og at lade disse Parcelister betale en Kjøbesum, der svarede til den, Parcelisterne af Hirschsprung havde betalt. Denne Forandring skete A: 1782.
Den rene Indtægt af denne Gaard førend dens Nedlæggelse udgjorde 1259 Rdl. Den er bleven deelt i 28 Parceler, hvis Størrelse indeholde fra 7 ½ indtil 28 Tønder Land. A: 1782 blev den aarlige Kanon bestemt for hver Tønde til 2 Rdl. – 2 Rdl. 16 β. Den aarl. Kanon udgjør 812 Rdl. 40 β. De tjenestepligtige Undesaatter betale for deres Hoveri Frihed aarl. 522 Rdl. 1 β. Den nuværende Indtægt af denne Gaard udgjør altsaa 1334 Rdl. 41 β og altsaa 75 Rdl. 41 β mere end forhen. Desuden bleve 6 Skovkobler ikke solgte ved Auctionen, der have været været udleiede til Græsning, saalænge de endnu ikke have været indfredede, og have aarl. indbragt 392 Rdl. – Disse have udgjort 513 T. Land hvoraf 66 T 13/16 Skj. ere blevne anvendte til at forsyne nogle Kaadnere og Inderster i de tilgrændsende Byer med det fornødne Land. Enhver af dem fik 6 T., og desuden blev der udlagt Tjenestejord for 3 Skovfogeder og et Stykke til Anlæggelse af en Træskole. De øvrige 447 T. 4 10/16 Skj. ere indrettede til Fredskove. De ovennævnte Kaadnere og Inderster betale i aarl. Kanon 260 Rdl. Naar disse lægges til de ovennævnte 75 Rdl. 41 β, saa blive den nuværende Indtægt 335 Rdl 41 β høiere end tilforn. Regner man Udbyttet af Skovkoblerne før Indhegningen i Forhold til den nuværende Kanon af det udlagte Areal, saa er dette 132 Rdl. mindre. Den indbragte Kjøbesum udgjør deels for Bygningerne 2996 Rdl., deels for det ifølge Inventariet af Forpagteren afleverede Korn og andre Gjenstande 295 Rdl. 28 β og for Parcelerne beregnet til 52 Rdl. for 1 T. Land ligesom ved Gaarden Hirschsprung 11221 Rdl. 40 β. Fra denne sidste Sum maa fradrages, hvad Parcelisterne efter den nuværende Ansættelse af Kanon have betalt for meget med 3049 Rdl. 21 β, altsaa den rette Kjøbesum 8172 Rdl. 19 β – 2996 Rdl. + 295 Rdl. 28 β + 8172 Rdl. 19 s. – 11,463 Rdl. 47 β, hvoraf den aarl. Rente beregnet til 4 pr. C. udgjør 458 Rdl. 24 β. Med Hensyn til Undersaatterne i dette Lehn er det Bestemmelsen ligesom ved Meelsgaard og Frederikshof at lade dem gaae over til frie Eiere. Deres Afgifter, som derved i Forhold til Landets Godhed er bleven bestemt under Et, ville komme til at udgjøre 1 Rdl. 30 β til 1 Rdl. 40 β for en Tønde Land. For Øieblikket udgjør deres Afgifter tilligemed de ovennævnte Tjenestepenge 3983 Rdl. 9 β. Naar den omtalte Plan er bleven allerhøiest antaget, saa ville de komme til at betale 4211 Rdl. 15 β, altsaa 228 Rdl.13 s mere end forhen. Herfra gaae dog aarl. til Synsmænd, Sandemænd og Skovfogeder i dette og Meelsgaards District 57 Rdl. 9 β. Altsaa indflyder der aarl. i den kongel. Kasse 171 Rdl. 4 β mere end forhen. Den aarlige Vinding ved Gaardens Nedlæggelse og Skattesættelse udgjør tilsammen 506 Rdl. 45 β. Anm. Den Kanon, som ved Salget blev budt A: 1768, udgjorde 1711 Rdl. 40 β. og de for Undersaatterne fastsatte Tjenestepenge beløb sig til 522 Rdl., altsaa var de aarl. Indtægter i den første Tid 2233 Rdl. 40 β., og udgjorde altsaa 974 Rdl. 40 β mere end førend Gaardens Nedlæggelse. Vel var den rentebærende Sum ikke dengang saa høi som senere, da der blev paalagt Parcelerne en Kjøbesum; men ved denne Forandring A: 1782 har dog Regjeringen tabt hos de Østerholmer Parcelister 574 Rdl. 45 β. Det har været Tilfældet ved Salget af Hjortholm, Nygaard, Frederikshof, Meelsgaard og Østerholm, at Parcelisterne af Ubesindighed have budt en høiere Kanon, end de vare istand til at yde, og derfor have faaet Restancer. Paa alle de Parceler, hvor det derfor ved en nøiere Undersøgelse kan godtgjøres, at den budte Kanon ikke staaer i Forhold til Landets Godhed, vil den aarl. Kanon ligesom ved Østerholm blive nedsat.
De af denne Gaard til indhegnede Skovstrækninger forbeholdne og udlagte Grunde beløbe sig til 447 T. Land (H. Kamphøverne Besch. der Konigl. Domæinen. Güter in Schl. u. Holstein 1787 S. 60 – 66.
Auction over Østerholm 1768.
7 maj 1768 udstedtes konditionerne ved salget af Østerholm af det kongelige rentekammer i København, dokumentet, der er skrevet på tysk, og afskrevet på tysk i hans bind XIII side 82-91vil senere bliver oversat og indsat her.
28 jun 1768 blev auktionen holdt i tærskehuset på Østerholm af herredsfoged Tilemann. Da den ligesom de tidligere bortsolgte gårde blev solgt uden købesum til den der ville give den højeste årlige kanon, skal folk have budt temmelig rask, hvorved jorden blev dem så dyr, at de fleste parcellister efter få års forløb havde meget betydelige restancer. Herredsfogeden, der holdt licitationen, bad dem om ikke at være så hidsige med at drive det så højt op, da de ikke måtte bilde sig ind, at de mange onde urter eller morgenfruer, de så bedække markerne, var dukater. (Mundtlig fortælling). Auktionen var fastsat til 28 jun ifølge skrivelse fra det kongelige rentekammer og gav følgende resultalt:
Møllekobbel tilligemed Bolmoseager inddelt i 3 parceller:
1. 1 parcel den østlige del af dette kobbel indeholdende omtrent 28 tønder hårdt land blev tilslået Frederik Jørgensen af Lambjerg for 186 rdl courant.
2. 2 parcel den vestlige del omtr 28 ¾ tønde hårdt land blev tilslået Nicolai Christensen af Sarup for 129 rdl courant.
3. 3 parcel, Bolmoseager med 7 ¾ tønde blev tilslået Peder Pedersen af Blæsborg for 60 rdl.
I alt 575 rdl.
Holmkobbel blev delt i 5 parceller:
1. 1 parcel, det såkaldte Malkested tillige med en lille del af Møllekobbel på 12 tønder hårdt land blev tilslået Jørgen Vogt af Helved for 81 rdl.
2. 2 parcel, Nyledsbjerg kaldet, på 16 ¾ tønde hår land tilfaldt Frederik Jørgensen af Lambjerg for 95 rdl.
3. 3 parcel ved Nyled på 7½ tønde hårdt land blev tilslået Jørgen Jørgensen ved det nye led for 38 rdl.
4. 4 parcel mod nord for den sidste på 27 tønder hårdt land blev tilslået kammerskriver Unverzagt på Nicolai Andersens vegne for 132 rdl.
5. 5 parcel øst for den sidste 10 tønder hårdt land blev tilslået Christen Christensen af Hundslev for 60 rdl.
I alt 406 rdl.
Bommerlund kobbel blev delt i 2 parceller.
1. 1 parcel, den sydlige del på 23 tønder hårdt land blev tilslået forpagter Vogelsang på Hjortspring for 136 rdl.
2. 2 parcel, eller nordligste på 22 tønder hårdt land fik den samme mand for 123 rdl.
I alt 259 rdl
Lauensbjerg kobbel blev del i 3 parceller.
1. 1 parcel, den vestlige del på 23 tønder hårdt land blev tilslået Hans Christensen i Elstrup og konsorter: 17 boelsmænd, skovfogeden og hjulmanden for 127 rdl.
2. 2 parcel, øst for den forrige på 21½ tønder hårdt land blev tilslået kammerskriver Unverzagt på Nikolai andersens vegne for 124 rdl.
3. 3 parcel, ligledes østlig på 22 tønder hårdt land fik den samme mand for 131 rdl.
I alt 382 rdl.
Bokmosedam kobbel blev delt i 2 parceller.
1. Den første udgjorde den sydlige del på 13 tønder hårdt land, blev tilslået Christen Skolemester i Helved for 81 rdl.
2. Den anden parcel, den nordlige del på 11 tønder land fik Jørgen Vogt i Helvedfor 81 rdl
I alt 162 rdl.
Fjordmose kobbel, en eng inddelt i 13 parceller.
1. 1 parcel imod øst fik Jørgen Vogt i Helved for 8 rdl.
2. 2 parcel vesten for fik Peter Iversen i Fynshav for 9 rdl.
3. 3 parcel, ligeles vest for fik Didrik Vogelsang i Helved for 8 rdl 2 mk.
4. 4 parcel tilfaldt Jørgen Vogt i Helved 8 rdl 1 mk.
5. 5 parcel fik Didrik Vogelsang for 8 rdl 1 mk.
6. 6 parcel tilfaldt forpagter Vogelsang på Hjortspring for 8 rdl 2 mk.
7. 7 parcel samme mand for 7 rdl 2 mk.
8. 8 parcel for Didrik Vogelsang i Helved for 8 rdl 2 mk.
9. 9 parcel fik Jørgen Vogt i Helved for 10 rdl.
10. 10 parcel fik forpagter Vogelsang på Hjortspring for 10 rdl 8 sk.
11. 11 parcel, den sydveslige del i engen, tilfaldt samme mand for 11 rdl 1 mk.
12. 12 parcel, nærmest vest for nr 10 tilfaldt Didrik Vogelsang i Helved.
13. 13 parcel nærmest ved Elstrup Underskov fik samme mand for 10 rdl.
I alt 119 rdl 2 mk 8 sk.
Lilleskov kobbel til græsning på 6 år blev tildelt forpagter Vogelsang på Hjotspring 40 rdl.
Bostedskov tilslået forpagter Nicolai Andersen på Østerholm for 40 rdl.
Elstrup Overskov hviler og er under indfredning.
Sjellerupskov, forbeholdes 2 køer til græsning, fik på 6 år Christen Clausen Folen og konsorter for 100 rdl.
Store og Lille Havrekobbel tilslået Didrik Vogelsang og konsorter for 88 rdl.
Stenkobbel, reserveret græsning for 2 køer for skovfogeden, tilslået Didrik Vogelsang af Helved for 36 rdl.
Bygningerne:
1. Våningshuset med plads, tilbehør tilslået forpagter Nicolai Andersen for 8 rdl kanon. Selve bygningen blev tilslået forpagter Andersen for en købesum 1961 rdl.
2. det store tærskehus fik hr pastor Egebjerg i Lysabild for 315 rdl.
3. Den lille lade og hestestald tilslået Nicolai Andendersen 219 rdl.
4. Kohuset med det gamle hollænderi fik den samme mand for 450 rdl.
5. Svinestien blev tilslået samme mand for 21 rdl.
Udsæden behandles efter kondtionerne. Endvidere blev engen Fjordmose i sin helhed opbudt 6 års leje og tilstået Nicolai Andersen for 120 rdl. Den forbeholdte skovlod i Hundslevholm til 6 års græsning tilstået Klaus Jørgensen i Sjellerup for 92 rdl. Altså Møllekobbel 64½ tønde til 375 rdl kanon, Holmkobbel 73 ¼ tønde til 406 rdl kanon, Bommelund 45 tønder til 259 rdl kanon, Lauensbjerg 66½ tønde til 382 rdl kanon, Bokmosedam 24 tønder til 162 rdl kanon, Fjordmose 294 rdl kanon, gårdspladsen 8 rdl kanon, kanon i alt 1886 rdl. Årlige græspenge: Lilleskov 40 rdl,
Bostedskov 40 rdl, Sjellerupskov 100 rdl, Havrekobbel 88 rdl, Stenkobbel 36 rdl, Fjordmose 120 rdl. I alt 414 rdl. Købesum for bygningen 2966 rdl a 4 % rente er 118 rdl 30 sk. (Husfogedens arkiv).
Jens Matthisen Smed + i Fængsel A: 1768
Jens Mathisen Smed var født i Stolbro A: 1737 og blev tilligemed sin Tvillingsøster Anne Auguste døbt 7 Sønd. efter Trin. i Igen Kirke. Hans Fader Matthias Christensen var Smed i Stolbro og + A: 1773 i en Alder af 68 Aar. Han boede her først i Byen paa det Sted, som Inderste Christen Iversen eier, og her laa Smedien dengang. A: 1764 i Octob. blev Jens Matthisen Smed i Stolbro g.m. Sidsel Peders D. af samme By. Han fik Faderens Sted og var ligesom denne Byens Smed. Han var en meget hidsig og opfarende Mand. Han havde en Tjenestepige ved Navn Anne, en Datter af Træskomand Anders Jensen i Fyen fra Kirkesøeby Sogn, og da hun en Aften først paa Høsten A: 1768 kom hjem fra Marken og beklagede sig over, at hun ikke kunde finde Køerne, der vare gaaede bort, holdt han et syndigt Huus med hende. Folk i Byen ville seent paa Aftenen have hørt en løbe ned ad Gaden og raabe med sin sædvanlige fremmede Accent ”han slaer mig ihjel! han slaer mig ihjel!” Da hun derfor savnedes, blev han strax arresteret i Høstens Begyndelse og indsat i Nordborg Arresttaarn, hvor han Natten mellem d. 7. d. og 8. d. Sept. kvalte sig selv med Sømmen af det Lagen, han havde paa sin Seng. Mandagen d. 12/9 blev hans Liig kjørt paa Rakkerens Kærre om til Igen Galgebakke, hvor det blev begravet under Galgen. – Siden blev Pigens Liig funden i et Vandsted ikke langt fra Havet ved Stolbronæs af en Karl, der vandede sine Heste her. Hendes Liig stod i aaben Grav paa Igen Kirkegaard, indtil det 16 Trin. Sønd. d. 18/9 blev begravet, da Pastor Arends talede over Jer. 9,1. Hun blev 22 A. gl. (Ig. Kirkeb. – Chr. Hansens Dagb. og V.19)
XXIV 152 IX 79. XIV 12. Der fortælles ogsaa, at da Pigen kom hjem om Aften og ikke havde fundet Køerne, gik Smedens Kone med hende ud for at oplede dem og til hende skulde hun have yttret ovennævnte Ord. De gik ud paa Stolbronæs, hvor de gik hver til sin Side, idet Pigen gik ned ad mod Stranden. Her tog Smeden fat paa hende, som et Øjeblik efter var gaaet efter dem, klædte hende heelt af og kastede hende ud i Havet. Klæderne kastede han op i en Tjørnehæk , hvor de strax fandtes. Siden skyllede hendes Lig op af Vandet. Jens Smed var allerede Smed og boede paa Christen Frederiksens Sted, det første i Byen. Han efterlod 2 smaa Børn Mette Kathrine f. 1767. g.m. Hans Madsen.(retterligen Hans Pedersen) 2. Peder Smed f. 1768 + faa Dage efter Faderens Død. A: 1807 d. 23/3 + hans Enke Sidsel Jenses i Stolbroe gl. 72 A.
Naadsens Aar for Igen Sogn A: 1769
A: 1769 d. 28/4 udgik et kongel. Rescript til Biskop Jak. Ramus i Fyen, at af Igen Sognekald paa Als skal svares fuldt Naadsensaar til Præsten Hr. Joh. Joach. Arends Enke el. Arvinger ( Bisp. Arch.)
Pension for David Jansens Enke A: 1769
A: 1769 d. 9/6 udgik et kongel. Rescript til Biskop Jak. Ramus i Fyen, ”at forrige Skoleholder i Nordborg David Jansens Enke maa aarl. nyde 20 Rdl. Pension af Kirkerne i Nørreherred.” (Bispe Arch.)
Capellanen paa Nordborg af Kirkens Midler A: 1768
A: 1769 d. 18/8 udgik et kongel. Rescript til Biskop Jak. Ramus i Fyen, at residerende Capellan ved Nordborg Menighed Hr. Huulegaard maa ligesom sin Formand nyde et Tillæg af 30 Rdl. aarl. af Kirkerne i Nørreherred paa Als (Bispe. Arch)
Sønderborgs Folkemængde A:1769
A: 1769 havde Sønderborg en Folkemængde paa 2690 Indb. (Jens. St. des Herz. Schl. 316) el. 2692 Indb. (Traps Beskr. af Hert. Slesv.)
Als ind i den fælleds Brandforsikkring A: 1769
Siden A: 1769 tager Als og Ærø Deel i den fælleds Brandforsikring for begge Hertugdømmer Slesvig og Holsteen (Hübertz Beskrivelse af Ærø S. 162)
Balth. Steph. Faber, Rector Nordborg A: 1768 – 78 VI.84
Fra A: 1768 – 78 var Hr. Balthasar Stephanus Faber, f. i Tønder, Rector i Nordborg. A: 1778 blev han udnævnt til Diakonus i Nybølle i Marsken, hvor han var indtil A: 1787, da han blev kaldet til Præst i Klægsbølle ved Tønder, hvor han + A: 1794 d. 24/8. (Jens. St. des Herz. Schl.)
Skarnagtige Folk A: 1769
A: 1769 fandtes der nogle skarnagtige Folk, som nede ved Østerholm skar deres Tøier itu paa Kreaturerne og sønderskar deres Væv og gjorde flere Skjælmstykker. Derfor søgte det ganske Nørreherred efter dem d. 18/7 overalt og i alle Skove; men der fandtes Ingen. V.19
Et Boel brændt i Hagenbj. A: 1769
A: 1769 d. 31.te Aug. om Natten Kl. 3 slog Lynilden ned i Christen Dominikussens Boel bagved Præstegaarden i Hagenbjerg og opbrændte det Alt sammen tilligemed 2 Følle og Kalve. Kun Lidt af deres Tøi blev frelst. Indhuset blev staaende til Loftet. V.20. Man havde om Aftenen d. 30.te Aug. kjørt det sidste Læs Korn ind fra Marken, der stod endnu uaflæsset i Porten.
Præsternes Ret til Høstdage af hvert Huus A: 1770
A: 1770 d. 30.te Marts udgik et kongel. Rescript til Biskop Jakob Ramus i Fyen angl., at Præsterne ikkun tilkommer 1 Høstdag nemlig af hvert Huus enten Mand eller Hustru, hvilken Rettighed de ogsaa have til de paa Landet i jordløse Huuse boende Haandværksfolk, men ei til Inderster. (Bispe Arch.)
Beskrivelse af Øen Als A: 1770. Øens Størrelse og Frugtbarhed.
A: 1770 findes følgende Beskrivelse af Als: Denne Ø ligger 2 Mile fra Aabenraa og 4 M. fra Flensborg og bliver ved et Sund eller en Hav Snævring adskilt fra Sundeved. Den hele Ø er fra Sydøst til Nordvest 3-4 Mile lang og fra Sydvest til Nordøst ¾ til 1½ tydsk M. bred og indbefatter med Staden Sønderborg 14 Sogne. Den har mange fiskerige Søer og Damme og har en yndig og frugtbar Jordbund. Hvede dyrkes næsten slet ikke og Vikker tilligemed Bønner kun til Nødtørft. Men den har i gode Aar ikke blot et rigt Forraad paa Byg, Rug, Havre, Boghvede og Ærter, men i særdeleshed paa Frugt, idet man træffer saare mange Frugthaver ved Bøndernes Huse. Der findes paa Øen mange Skove, hvori opholde sig overmaade meget Vildt. Den har, især paa Østkysten, ingen Mangel paa Fisk og paa Forpagtergaardene findes fortrinlige Heste.
Østersøen borttager Land.
Østersøen borttager i Tidens Længde efterhaanden lidt Land bort i Lysabild Sogn, den sydl. og nordlige Side af Keinæs, paa den sydlige Side af Ulkebølle og Hørup Sogne (og ved Fyenshav i Notmark Sogn).
I. Sønderborg Amt
Øen bestaaer af Sønderborg og Nordborg Amt, samt Hertugen af Augustenborgs District. Det nuværende Sønderborg Amt er kun lille og bestaaer foruden de 3 Byer i Lysabild Sogn: Viby, Fjeldby og Skovby, samt Halvøen Keinæs og et lille Stykke Land paa Sundeveds Side og Færgehuset, hvorfra er en kort Overfart til Staden Sønderborg. Jordbunden paa Keinæs er ikke saa frugtbar som paa det øvrige Als. Til Amtet hører blot et Kirkesogn, nemlig St. Johannis Kirke paa Keinæs. Præsten her staaer under Provsten i Sønderborg og Generalsuperintandenten. Beboerne ere danske og Gudstjenesten forrettet i det danske Sprog.
Amtsforvalteren i Sønderb. Amt
Siden A: 1765 er Amtmanden tillige Amtmand over Sønderborg, Nordborg og Graasteen paa Ærø. Amtsforvalteren er tillige Herreds og Birkefoged i Amtet og Toldforvalter i Staden Sønderborg Huusfogden over Sønderborg Amt og Nørreherred er tillige Tingskriver i det nævnte Amt.
II. Nordborg Amt.
Nordborg Amt bestaaer af den nordlige Deel af Øen Als og de 2de kongel. Godser paa Ærø: Søbygaard og Gudsgave. Graasteen Amt derimod af de 2.d. kongel. Gaarde paa Ærø: Graasteen og Vodrup. Begge Amter høre under Amtmanden i Nordborg, men ethvert Amt har sin egen Amtsforvalter. Den nordlige Deel af Als hedder ellers og saa Nørreherred og er omtrent 2 M. lang og ½ - ¾ M. bred. Herredet indeholder en fortræffelig og smuk Egn og giver den øvrige Deel af Als intet efter i Frugtbarhed, idet det har en giftig Jordbund, og saavel Frugt som Korn findes i Overflødighed. Her findes smukke og anselige Skove, hvori opholde sig meget Vildt. I Svenstrup Sogn ligger Igebjerg ved Berensmølle, hvorfra man kan overskue den største Deel af Øen. Der mangle ikke fiskerige Indsøer. Man finder her ogsaa smukke Stutterier og fortrinlige Heste. I Herredet findes 5 Sogne med 7 Præster, som i Ægteskabs og kirkelige Sager høre under Fyens Stift. Præsterne staae under en dansk Provst, hvem de i Forening med Biskopen vælge ud af deres egen Midte. Beboerne ere danske og Gudstjenesten holdes i det danske Sprog.
Nørre- og Igen Herred
Med Hensyn til Retsvæsenet bliver det inddeelt i Nørre og Igen Herred. Ethvert Herred har sit eget Thing, som bestaaer af den over begge fælleds Herredsfoged og 8 Sande- og Synsmænd.
Amtsforvalteren i Nordb.
Amtsforvalteren i Nørreherred er ogsaa Amtsforvalter, Huusfoged og Dommer over Gudsgave og Søbygaard paa Ærø, Toldforvalter i Nordborg og Kirkeinspecteur over Kirkerne i Nørreherred og paa Ærø. Til Nørreherred høre følgende 5 Kammergodser: Nordborg, Meelsgaard, Hirschsprung, Østerholm og Frederikshof, hvoraf de 3 allerede ere udparcelerede.
Nordborg Slot
Nordborg el. Tundtoft. Heri ligger Nordborg Slot, som er en temmelig god Bygning og opført af Hertug August. Det er blot halvt og det paa den østl. og nordl. Side, udbygget. Det øvrige mangler, idet dets gamle Ladegaard Nordborg (Vorwerk) endnu staaer der. Den nuværende Bygning er vel ikke af de ziirligste, men har dog en god Anseelse, ligger i en fiskerig Sø og en behagelig Egn, har et smukt Kapel og er A: 1766 solgt for en bestemt Kjøbesum.
Flækken Nordborg
Flækken af samme Navn heed forhen Kjøbing, ligger ret behageligt og bliver altid mere bebygget og faaer bedre Bygninger. Fra Harredshøi er Overfart til Ballegaard i Sundeved, omtrent ½ Miel langt.
III. Det augustenb. District paa Als sydl. Deel
a. Hertugen paa Augustenborg besidder i den sydl. Deel af Øen Als følgende 9 adelige Gaarde: Rønhave, Ladegaard, Maibøllgaard, Keinæsgaard, Gammelgaard, Gundestrup, som forhen har hørt til Gammelgaard, Augustenborg, Rumohrsgaard og Øvelgynde, som forhen har udgjort et Stykke af Rumohrsgaard. Fra Sydvest til Nordøst er det omtrent 1½ M. langt og fra Sydøst til Nordvest omtrent 1 tysk M. bredt. Det ligner i Frugtbarhed Øens andre Dele.
b. Foruden disse Godser paa Als eier han ogsaa paa det faste Land følgende 5 adelige Godser: Graasteen med tvende Forpagtergaarde: Graasteen og Fiskebæk, Adsbølle Sogn, Kiding i Feldsted S., Auenbøllegaard i Ullerup S., Kielstrup i Holebølle S. og Aarup i Ensted Sogn
Augustenborg Slot.
Hertugen har 3 Slotte: Augustenborg, Sønderborg og Graasteen. Det hertugelig Residensslot Augustenborg, ¾ M. fra Staden Sønderborg paa Øen Als i Ketting Sogn, har en behagelig Beliggenhed, er vel ikke opført af Brandmuur, men dog stort, bekvemt og af temmelig Anseelse. Heri findes et Kapel, hvori der holdes Gudstjeneste engang hver Søn- og Fastdage. Haven ved Slottet er behagelig og bag samme findes i en stærkt bevoxet Skov 2 lange, brede og smukke Spadieregange. Foran Slottet ligger en Flække, som bliver beboet af hertugelige Hofbetjenter og andre Folk.
Sønderborg Slot.
Sønderborg Slot ligger ved den sydl. Side af Byen af samme Navn, lige ved Indløbet til Havnen, er en temmelig stor og stærk, for det meste fiirkantet opført Bygning. Det var tidligere befæstet med Rundeler efter gammel Stiil. A: 1755 og 68 ere 2 borttagne. A: 1754, 57 og 58 ere betydelige Forbedringer foretagne paa Slottet. Det har et ziirligt Kapel, hvori findes den hertugel. augustenborgske Familiebegravelse. Dog holdes ingen Gudstjeneste her.
Slottet Graasten
Slottet Graasten ligger paa det adelige Gods af samme navn i Adsbølle Sogn, i en ualmindelig yndig Egn ved en fiskerig Insø paa Sundeveds vestl. Grændse. Her ligger ogsaa Flækken af samme Navn. Hertugen har Patronatsret til 8 Kirker, 7 paa Als og en i Sundeved: Adsbølle. De 7 alsiske staae under Biskopen i Fyen og en dansk Provst, der vælges af Præsterne.
2 Overinspecteurer
Hertugen har iblandt sine Betjentere 2 Overinspecteurer over alle sine Godser, den ene over det alsiske og det anden over det sundevedske District. Egentlig ere de tillige Oppebørselsbetjenter og Overførster tillige, og én af dem er altid hans Hofraad. Endvidere har han 2 Huusfogeder, hvoraf den ene tillige er Thingskriver paa Godserne paa Fastlandet.
2 Herredsfogeder
2 andre ere Herredsfogeder, hvoraf den ene er sat over Gaardene Rønhave, Ladegaarden, Maibøllegaard og Keinæsgaard, men den anden fungerer over Gammelgaard, Gundestrup, Rumohrsgaard, Øvelgynne og Augustenborg. Der er een Thingskriver paa Als. Rønshave har Patronatsret til Ulkebølle og Rumohrsgaard til Ketting, Gammelgaard til Tandslet og Adserballe. Fra Høruphav er Overfart til Keinæs ¼ M., fra Mummk. til Søby, 2. M og fra Fyenshav til Bøiden ved Faaborg. Hygelbjerg er 160 Favne Høit.
IV. Staden Sønderborg dens beliggenhed
Sønderborg, en Stad paa Øen Als ved Sundet, der adskiller Øen fra Sundeved. Staden ligger paa en Skraaning, hvorfor nogle Gader gaar steilt ned ad imod Kysten, og den har siden Aar 1730 faaet Huse af bedre Udseende, end den forhen har havt. Byen har sin bedste Næring ved Skibsfarten. Havnen er dyb og fortræffelig ligesom det hele Sund mellem Als og Sundeved er bekvemt baade til Gjennemfart og til Landingssted for Skibene paa nogle Steder.
Dens Folkemængde
Byen har omtrent 2000 Indvaanere.
Byens gjældende Love.
Kong Christian d. 5te lod A: 1698 for at afhjælpe nogle i Sønderborg opstaaede Uordener og Stridigheder nedsætte en Commission i denne By, og lod derefter udgaae en Commissionalbeslutning af 24/5 1698. Han gav ogsaa Staden A. 1698 d. 15/11 en Politiordning, som er taget af den flensborgske, og er indrettet efter Sønderborgs Tilstand, men hidtil ikke er trykt. Byen har ingen særegen Stadsret, men retter sig efter jydske Lov, alle almindel. Landslove og Forordninger og ovennænte 2de Anordninger.
Byens Magistrat
Magistraten bestaaer for Tiden af én Borgermester, der tillige en Stadssecretair og 4 Raadsmænd. Før ovennævnte Commissionalbeslutn. bestod Magistraten af en Borgermester og 8 Raadmænd. Men ved denne Anordning blev det fastsat, at blot 4 Raadmænd skulde nyde de sædvanlige Friheder. Senere har der vel nogle Gange været 2 Borgermestre; men siden A: 1759 har Byen blot havt een Borgermester. Fra Magistratens Dom kan appelleres til Overretten.
Consistorium
Consistoriet bestaaer af Amtmanden som Præsident, Provsten og Byens 2 andre Præster, Præsten paa Keinæs og Amtsforvalteren i Sønderborg som Secretair. Den har blot én Kirke, Mariekirke, og ligger paa en Høi ved Siden af Byen. Dansk Gudstjeneste holdes til Fromesse. Høipræsten udnævnes af Kongen, de andre vælges af Menigheden, idet Statholderen præsenterer 3 Candidater. Ved Siden af Kirken ligger St. Jørgens Hospital, hvorover Amtmanden, Provsten og Magistraten har Opsyn, hver med 1 Stemme.
Byens Skole
Ved Stadsskolen staaer en Rector, en Cantor og en Skrive- og Regnemester
Byens Vaaben
Byen fører sit med et lille Taarn forsynet Raadhuus i sit Vaaben. Byen har ingen Jord. Magistraten har i stedet for sin aarl. Gehalt nogle Jorder, der ligge adspredt mellem Bøndermarker. Fra Sønderborg gaaer en Færge til Sundeved (Hansens Staatsbeschr. des Herz, Schl. 356-61. 478-488. 500-506)
Kornpriser m.m. A: 1750-71
Fra A: 1750-71 findes Priserne paa Korn og andre Varer: IX 190-91 og fra A: 1739-52: XII 52-53
Sygdomme paa Als A: 1769-70
A: 1769 herskede følgende Sygdomme paa Als: Smaakopper, Slagtilfælde, Tærende Sygdom. A:1770 findes følgende: Galdefeber, Slag, Vattersot. IV 150
|
