§ 10. Ingeborg Knudsen og familien Gøttsche. S. 99 - 103
Ingeborg Knudsen er f. i Ketting kro 1730 d. 3. juli. Om hendes fødsel skriver hendes far Knud Johansen således: ”1730 d. 3. juli velsignet Gud os med en liden datter, som var på en mandag om natten kl. 12 slet, og blev døbt næste søndag, derefter d. 9. juli, og givet det navn Ingeborg, o Gud, styrk hende med din hånd, regere hende med din Ånd, at hun må leve således her i denne onde og forargelige verden, at hun måtte omsider leve iblandt de små børns hellige Engele i Himlen. Amen!” (Gamle optegnelser). Hun er opkaldt efter Ingeborg Steffensdatter Kræmer, efter hvem hendes forældre havde arvet stedet. Hun var jævnaldrende med Maria Stephansdatter, en datter af degnen Stephan Hansen i Ketting, og Sophie Brunckertzen, en datter af den følgende degn i Ketting, Jørgen Brunckertzen, hos hvem de vistnok alle 3 have gået i skole. Men især var dog Maria Stephansdatter, både i hendes barndom og senere i livet hendes bedste veninde. Som unge piger var de begge meget smukke, og Ingeborg tillige kunne vente en del hjemmefra, ” gik hun også tidlig af ”. Det blev ikke Nikolai Brandt, en broder af deres nabo, Simon Peter Brandt, hvem hun ofte blev drillet med. Men fra en helt anden kant meldte sig en bejler: Henning Christoffer Gøttsche, skovrider i Hanneved ved Flensborg. 1747 d. 9. april blev de trolovede og d. 20. juni blev Henning Christoffer Gøttsche g. m. Ingeborg Knudsen i Ketting. Præsten, hr. Andreas Stephanus Thomsen viede dem. Foruden et betydeligt udstyr fik hun også 1758 en anseelig mødrene arv, og desuden det af hendes moders beboede hus i Ketting, som de formodentlig kort efter har solgt til fremmede. Få år efter ejedes stedet af Lars Meyer og hans kone ” Mutter Grethe Lasses,” der tidligere havde haft en gård i Sundeved i forpagtning. (Ketting kirkebog og mundtlig fort. af præsten J. Knudsen). Det er ikke utænkeligt, at Gøttsche igennem hendes bror Jørgen Knudsen, kan have lært hende at kende. 1757 blev jomfru Marie Stephans Datter g. m. Jakob Aagesen skibskaptajn. De fik siden Gundestrup i forpagtning. 1758 blev jomfru, Sophie Frederikke Charlotte Louise Brunckertzen g. m. Hans Hansen i Bro, måske den såkaldte kloge mand dr. Hans i Bro.
Familien Gøttsche stammer fra Rusland.
Henning Christoffer Gøttsche skal have været af en russisk eller polsk familie. Efter et familiesagn, som for resten fortælles om familien Gøttsche, Gøtsche, Gøtzsiche, Gøttze osv. hvilket viser slægtskabet mellem disse familier, navnet er blot skrevet forskelligt, men som også gælder for familien Jedrovsky, skal hans far som barn være drevet i land fra et russisk skib og formodes at være et russisk prinsebarn, eller af en anden højtstående adelsfamilie. Rimeligvis ligger dette sagn dog vistnok længere tilbage i tiden og gælder, en ældre stamfar for familien. Han skal have haft en broder, der var sekretær hos dronning Juliane Marie. Til denne familie hører måske Christoffer Kinch Gøttsche. Ejer af Donse krudtværk fra 1768-90, der havde 2 sønner:
1). Jens Bock Gøttsche, løjtnant og
2). Hans Gøttsche, prokurator.
Ligeledes hører vistnok til samme familie Henrik Gøttsche, forvalter på Saltø, fader til to sønner:
1. Christen Gøtzsche, f. 1749. præst i Ørsted i Randers amt fra 1776-1821.
2. Hans Philip Gøtzsche, f. 1752, præst i Jyderup og Holmstrup, Holbæk amt fra 1776-1829, denne har foruden flere sønner også en søn Henning Christoffer Gøtzsche, præst i Finderup, Holbæk amt fra 1822-68.
Henning Christoffer Gøttsche
Henning Christoffer Gøttsche var skovrider i Hanneved ved Flensborg, og boede på en bondegård i byen som han selv ejede. Han var meget streng imod krybskytterne og vildttyvene, hvorfor der ofte vankede blodige pander.
Engang var han endogså blevet ramt af en kugle, og såret var endnu ikke blevet lægt, da han kort efter kom i lag med dem igen. Ved denne lejlighed brød hans sår op, han søgte at skjule det for sin kone ved sin hjemkomst, gik derfor atter udenfor og forblødte aldeles; thi et øjeblik efter fandt man ham liggende død. Han gik bort i en ung alder. (mundtlig fort. af jomfru Margaretha Elisabeth Gøtsche).
Hans enke flytter til Ketting, død 1784.
Hans enke boede endnu flere år efter mandens død på sin bondegård i Hanneved; men en adelsmand påførte hende en vidtløftig proces, hvoraf følgen blev, at hun blev meget forarmet og kom til at sidde i trange kår. Derfor besluttede hun sig omsider til at sælge stedet og flyttede tilbage til Ketting, hvor hendes broder og kone tog meget kærligt imod hende, og beviste hende megen godhed. Hun kom til at bo i det gamle hus bag kirken, som nu stod ledigt ved Jakob Wrangs død 1773. Her boede hun frit, og hvor hendes familie kunne glæde og fornøje, hjælpe og understøtte hende, manglede det aldrig på god vilje og evne, og til gengæld var hun dem også ved en og anden lejlighed til megen nytte og gik dem til hånde. I mad. Autzen eller Aagesen på Gundestrup fandt hun også en kærlig og hjælpsom veninde. Hun yndede meget sang og musik, derfor måtte såvel hendes egne, som hendes broders børn, tit synge for hende. Hun var dengang en ældre smuk kone, som endnu gik temmelig fint klædt med dolmøse, og var af middelhøjde. Hun overlevede kun et år sin gode broder, da hun døde 1784 og blev begravet d. 10. sept i en alder af 54 år. Hun kom til at hvile under samme sten som hendes forældre og bror. (mundtlig fort. af præsten J. Knudsen og frøken Margrethe Elisabeth Gøtsche)
Børn:
1. Elise Gøtsche drog til Hamborg, hvor hun havde en kondition hos et rigt herskab i Vierländene. Hun var gift første gang med Ancke. Anden gang med Jansen, der selv ejede og beboede et lyststed i ”Belevarde” i Vierländene. Hun var en meget rig enke uden børn, hvorfor det altid hed sig, at hendes broders mange børn engang skulle arve hende. Men en læge som havde helbredet hende i en farlig sygdom, løb ifølge testamentet af med alt, hvad hun efterlod, og han havde allerede fået det meste førend hendes død. ( mundtlig fort. af frøken Margrethe Elisabeth Gøtsche).
2. Ingeborg Gøtsche, kom med en bekendt familie fra Flensborg til Hamborg, hvor hun var kammerjomfru hos et fornemt herskab, men døde i en ung alder, kun 18 år gl. (mundtlig fort af frk. M.E. Gøtsche).
3. Anna Sophie Gøtsche opholdt sig hos moderen i Ketting indtil hendes død 1784. Derpå kom hun op til kroen til sin farbroder, hvor hun endnu opholdt sig 1786. Thi 1786 d. 13. sept. holdt hun et barn i Blegebæk over dåben og 15. nov. stod tilligemed monsieur, K. Knudsen af Ketting fadder til forpagter Jakob Aagesens søn, Jakob Christian af Gundstrup i Ketting kirke. Men begge gange kaldes hun jomfru A.S. Gøtsche af Ketting. Derpå kom hun ned til Gundstrup til mad. Aagesen og var hos hende i flere år. 1788 findes hun på Gundstrup, da hun d. 10. feb., tilligemed Knud Knudsen af Ketting stod fadder til 1 barn af Kettingskov. Siden tjente hun som husholderske hos hr. Peter Andersen på Nordborg, og flyttede fra ham til herredsfoged, N. Lorentzen i Broager, hvor hun allerede var 1801. Da han siden nedlagde sin tjeneste, tog hun med ham til hans gård Refsø ved Haderslev og vedblev at bestyre hans hus indtil sin død, da han var ugift. Hun var en lille vakker og smuk pige. ( mundtlig fort. af præsten J. Knudsen, jomfru M.E. Gøtsche, Ketting kirkebog).
Lorentz Gøtsche skovrider i Dynt, død 1825.
4. Lorentz Gøtsche var kun et barn, da hans far døde. Hans morbror Joh. P. Knudsen antog sig ham, og lod ham komme til Als, for at han kunne nyde godt af undervisningen på Augustenborg. Da han var voksen drog han til København til sin farbror, der var i dronning, Juliane Maries tjeneste, og denne ville lade ham gå kontorvejen. Men da han ikke kunne tåle opholdet i København, blev han lakaj på Augustenborg Slot, hvor han lærte de 3 prinser, Frederik Christian, Frederik Ernst og Christian August at ride. Det har jo omtrent været fra 1780-90. Imidlertid var han forlovet med Karoline Ehlers, en datter af skovrider Ehlers i Dynt, Broager sogn og ønskede derfor at komme ind i en fast stilling. Ved Ehlers død, søgte han dette embede, men havde kun lidt håb om at nå det, da statsminister Kaas interesserede sig for en anden person. Imidlertid rejste Prins Christian August til København og ytrede til ham, at han nok skulle gøre, hvad han formåede; thi han holdt altid meget af ham. Han fik da også dette embede som skovrider, over Broager med ophold i Dynt, men han opnåede ikke nogen høj alder, da han døde 1825. Han var g. m. Karoline Ehlers. Hun havde den glæde at se sine mange børn vel forsørgede, var en meget rask og stærk kone, der på sine gamle dage ikke havde noget fast opholdssted, men rejste omkring på besøg hos sine børn. Hun døde hen imod 1860 på Bannerslund i Jylland i en alder af 73 år.
Børn:
1. Eggert Gøtsche, student ved de tyske universiteter, blev 1831 juridisk kandidat i Kiel. Han blev advokat i Plön, og døde før 1860. han var g. m. Christine Boye, en datter af herredsfoged Boye i Juulskov.
Søn:
1. Nikolai Lorentz Gøtsche, forvalter på Søbygaard 1869 hos Grev Friis til Friisenborg i Jylland. Han var dengang 26 år gl.
2. Ingeborg Gøtsche. Hun kunne aldrig ret komme ud af det med de andre søskende, der ikke kunne have hende hos sig. De betalte for hende i hospitalet eller fattighuset i Broager. Hvor hun døde ugift 1860.
3. Nikolai Henrik Gøtsche. Han var først skovrider i Hellerup på Fyn under stamhuset Ravnholt. Siden blev han Kirchspielvogt i Beyenfleth og Wewelsfleth i Holsten. Han boede i ….. og findes her 1842. Men da han var svagelig, tog han sin afsked med pension. Han levede endnu 1860 og er g. m. komtesse, Nancy Knuth, en datter af overførster, over Lyksborg og Flensborg amter, grev Kay Ernst Christian Ulrich Knuth, der boede i Sandvig. 1868 d. 15. sept. døde Nancy Karoline Sophie Knuth i København. Hun var søster til pastor Müllers kone i Ketting på Als. De havde ingen børn.
4. Henning Christoffer Gøtsche. Han har været overinspektør over landgreve, Wilhelms Gods Panker i Holsten. 1860 var han justitsråd og g. m. Margaretha Martens, en datter af inspektør Martens på Saxtorff. Efter hendes død blev han 1847 d. 8. okt. gift anden gang med Cecilie Fog, en datter af præsten, Schack Karl Emil Fog i Velløv, Aarhus stift, f. 1807 d. 1. marts og død 1854 d. 14. juli.
Deres børn:
1. Karl Gøtsche. Han var på et kontor i Hamborg, hvor han døde i efteråret 1860. Han var et meget smukt menneske.
2. Pauline Gøtsche, f. 1843.
5. Christian Karl Gøtsche. Han blev overførster over alle Grev Friis` skove i Jylland, boede på Kragslund, hvor han døde 1854. Han var g. m. Christiane Evaldine Holm, f. 1807 d. 12. jan., en datter af præsten Niels Holm til Dalby i Fyn og hustru, Cecilie Fog fra Humble præstegård på Langeland. Hun var altså et søskendebarn til broderens hustru på Panker. Hun boede 1860 i København og var en formuende enke.
Deres børn:
1. Karl Gøtsche. Han døde som ukonfirmeret 1850.
2. Cecilie Karoline Sophie Lorentze Gøtsche, f. 1837. Hun blev g. m. cand. theol. Frederik Petersen i København, en søn af godsforvalter, Petersen på grevskabet Knuthenborg i Lolland.
6. Louise Frederikke Gøtsche. Hun blev g. m. Heinrich Becker, ejer af Nygaard i Østerlinnet sogn ved Haderslev. Det er en større ejendom, hvorpå der kan holdes en 80 kreaturer.
Deres børn:
1. Augusta Becker. Hun er g. m. proprietær Hilmers på Freienburg ved Eckernförde. De havde 4 børn 1860.
2. Karoline Becker. Hun var ugift 1860.
3. Nikolai Becker. Han gik i Haderslev skole, blev 1857 student ved Københavns Universitet. Han studerede 1860 medicin, og var meget flink.
4. Louise Becker. Hun var ugift 1860.
5. Johanne Becker. Hun var ligeledes ugift 1860.
6. Heinrich Becker, f. 1844. Han var 1860 landvæsenselev.
7. Marie Becker. Hun var ugift 1860.
7. Margaretha Elisabeth Gøtsche. Hun konditionerede nogle år hos herredsfoged og ritmester, Hans Riegels på Nordborg. Hun var svagelig, da hun engang faldt ned fra loftet på Hellerup, og senere væltede af en vogn, da hestene løb løbsk. Hun skifter ophold, hos sine søskende og er næsten helt døv.
8. Karoline Sophie Gøtsche. Hun blev 1842 d. 18. marts g. m. proprietær Frederik Fog, ejer af Bannerslund i Vendsyssel. Han er en søn af præsten, hr. Schack Karl Emil Fog i Velløv, Aarhus stift og hustru Johanne Amalie Have. De boede 1859-60 i København og havde forpagter på gården.
Børn:
1. Emil Karl Schack Fog, f. 1843 d. 5. januar Han døde 1859.
2. Lorentz Sophus Fog, f. 1844 d. 21. juni. landmand.
3. Johannes Fog, f. 1846 d. 2. april.
4. Emmy Cecilie Fog, f. 1847 d. 23. aug.
9. Lorentz Gøtsche. Han blev forpagter på Lyngballegaard under grevskabet, Friisenborg. Han døde 1857. Han var g. m. Augusta Zelvo fra Helsingør. Grev Friis byggede hende et smukt lille hus og yder hendes understøttelse.
Deres børn:
1. Karoline Gøtsche.
2. Ronald Gøtsche.
3. Lorentz Gøtsche, kammerherre C. H. V. Krogh ved Haderslev, lærte i sine unge år forstvæsenet hos skovrider, Lorentz Gøtsche i Dynt, nærede derfor altid stor godhed for familien og har ved sit bekendtskab hjulpen hans børn frem. Da først den ene bror, var kommen til Friisenborg, trak han efterhånden en del af de andre søskende til sig derhen. (mundtlig fort. af Frk. Marg. Elisab. Gøtsche)
maj 2005
|
